Scheuermann ungdomsrundryg

16-1-2010
Holger Werfel Scheuermann var – det tyske navn til trods – en dansk læge fra København, der i begyndelsen forrige århundredskifte opdagede en ny sygdom i ryggen, der medførte fejlstilling. Han beskrev den i 1920 og indleverede sin beskrivelse som doktordisputats i begyndelsen af 1930-erne, men på Københavns Universitet mente man, at ”udformningen af arbejdet ikke gjorde det værdigt til antagelse”. Først da Scheuermann blev 82 år blev han udnævnt til dr. med. honoris causa – æresdoktor. I udlandet var der derimod ikke problemer med at få anerkendt sygdommen, som på dansk kaldes ungdomsrundryg.

Den højtsiddende sidder i reglen midt på rygsøjlens brystdel og gør ryggen krum eller rund her, mens den lavtsiddende sidder på overgangen mellem brystrygsøjlen og lændehvirvelsøjlen. Der er oftest tale om en i reglen lavtsiddende rundryg, og sygdommen udvikler sig i ungdommen på grund af vækstforstyrrelser i randlisten på rygsøjlens hvirvler. Der kommer pletvis afkalkning og svind eller sammenfald af væv. Sygdommen heler op med kiledannelse af knoglerne i det ramte område af rygsøjlen efter nogle år, men efterlader en unormal krumning af rygsøjlen på stedet.

Under den aktive sygdom er der smerter i området, men de forsvinder efter ophelingen. Senere i livet kan der komme problemer med frembuling af det bløde i skiverne – diskus’erne – mellem hvirvlerne i det ramte område, hvilket kan medføre, at der igen kommer smerter. Det sker dog sjældent ved den højtsiddende Scheuermann, der sidder længere oppe i brystrygsøjlen.

Årsagen kender man ikke sikkert, men fejlbelastning under opvæksten kan være medvirkende. Man har fx også haft opmærksomheden henvendt på, om for hårdt arbejde hos ikke udvoksede unge, eller skoleborde og –stole, der ikke passer til højden, kan være medvirkende. Måske i forbindelse med, at børn og unge i det hele taget sidder for meget
i den periode af deres liv, hvor de vokser meget. Selve sygdommen er ikke arvelig, men tilbøjeligheden kan måske være det.

Kosten er vigtig for knoglesundheden. Det er nødvendigt at sikre, at man får nok D3-vitamin, magnesium og K2-vitamin, så man kan optage kalken (calcium) fra kosten. Man skal også have nok mavesyre og vil have gavn af at tage tilskud af C-vitamin, der også har betydning for bindevævet i knoglerne.
Mælk er ikke nogen god kilde til kalk, da mælk (og kød, sukker mm.) surgør kroppen, der så mister kalk fa både mælken og knoglerne med urinen. Grønsager, bønner, kornprodukter, før, mandler, nødder, frugt, fisk og vand er gode kilder til kalk. Man skal undgå at drikke sodavand, især cola, da det afkalker knoglerne og surgør kroppen, der har det bedst, når den er basisk. Læs mere om syre-base balancen på www.radiodoktoren.dk

Så det må anbefales at tage miindst 100 mikrogram D3-vitamin til et fedtholdigt hovedmåltid hver dag, undtagen i maj, juni og juli hvis man får sol på huden uden brug af solcreme.
Desuden magnesium citrat, 400 eller 600 mg om aftenen sammen med 50 mg B6-vitamin. C-vitamin fås bedst sammen med fx hyben og bioflavonoider, der forstærker C-vitamins virkning op til 20 gange. K-vitamin fås fra grønne grønsager og dannes af sunde tarmbakterier.

Behandlingen er rygøvelser, der styrker rygmusklerne og modvirker rundryggen. Sengen skal være med fast bund, ikke en ”hængekøje”. Desuden instruktion i at bruge ryggen rigtigt, både under arbejde og i fritid, i stående og siddende arbejdsstillinger og med korrekt løfteteknik. Det er vigtigt at lave rygøvelser dagligt resten af livet. Erhvervsvejledning er også vigtig.

Unge med Scheuermanns sygdom må ikke satse på et for rygbelastende arbejde, især ved den lave form af sygdommen, i overgangen mellem bryst- og lændehvirvelsøjlen. Hvis gener fra Scheuermanns sygdom udvikler sig efter, man har fået en uddannelse til et arbejde, der er for belastende for ryggen, kan revalidering eller arbejdsprøvning komme på tale. Nogle få kan have glæde af et korset, men det må ikke blive en sovepude for ikke at holde ryggen i god stand muskelmæssigt.

Kropsholdningen har en stor betydning for at undgå rygsmerter. Man kan her have glæde af at konsultere en posturolog, så netop arbejder med folks kropsholdning. Man kan læse mere om rygsmerter og kropsholdning i bøgerne ”Smertefri med Statikkorrektion” af Flemming Vestberg, og bogen ”Hovedpine og Rygsmerter” af Ole Larsen.

En måde at få en god holdning på er at bruge MBT-sko (Masai Barefoot Technology).
MBT er en ny type sko fra Masai Barefoot Technology, som nu er kommet til Danmark. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.

Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Foden afvikles fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne.
Mange, der tror, de har en hælspore, har i virkeligheden smerter der, hvor senerne under foden sætter sig fast på hælbenet. Det kaldes plantar fasciitis. MBT skoene er bløde under hælen og fordeler trykket, så hælen i det hele taget bliver aflastet og hælsporegener kan forsvinde.

Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen. Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”.
De er også rigtig gode, men Masai skoene er meget bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for enhver med ryg- og nakkeproblemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.

Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.

På grund af blandt andet minushælen og den øgede brug af bagsidemusklerne på underbenet vil man også strække sin achilllessene og derved kunne behandle og undgå gener på grund af en for kort achillessene og de betændelsesagtige forandringer der, hvor achillessenen sætter sig på hælknoglen.

Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering. Husk, at for den, der har ondt i fødderne, er alt andet ligegyldigt.

Se på www.mbt-danmark.dk

En anden ting, der kan være en god hjælp, er magnetfeltbehandling. Enten med faste magneter, som man kan sætte på huden ved hjælp af hudvenligt plaster, eller med en magnetplade eller et stofbælte med magneter i. Man kan også få pulserende magnetfeltbehandling, eMRS, fx på en Vita-Life energimedicinsk klinik, og man kan også leje eller købe et Vita-Life system selv. Se mere på www.Vita-Life.dk og www.Vita-Life.com

Forhandlere af Nikken produkter eller EcoFlow produkter sælger magnetprodukter, og stærke magneter i kæder, som kan bruge over alt på kroppen enkeltvis eller sammensatte, kan man se på www.coclo.com .
Kan man ikke finde en forhandler, er det muligt at ringe til 7582 9599, som så kan skaffe
magneterne og oplyse om deres effekt.
Magneter virker smertestillende, knogleopbyggende og giver et godt blodkredsløb i knogler og muskler.
Læs mere om magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

Comments are closed.