Archive for the ‘Sygdomme og sundhed’ Category

Type 2 diabetes English

onsdag, august 31st, 2011

I am sure you know why you got your diabetes. Type 2 is rising like an epidemic in the whole world. The basic problem is the wrong food and too little exercise.

Sugar, sweets, white bread, white pasta, white rice and potatoes are very quickly broken down to sugar in the stomach and the small intestine, where the sugar (glucose) sends powerful signals to your pancreas which is also influenced by the  quick rise in your blood glucose. This effects a quick and exaggerated rise in your blood insulin which is needed to transport the glucose into the cells of the body. This generates a quick fall in the blood glucose, making you hungry.

The high blood insulin in type 2 diabetes is needed, because your cells become less sensitive to insulin, because of wrong and too much food and too little exercise. Insulin is like a key, slipping into keyholes (receptors) on the cells and thereby letting the glucose into the cells, where it can be burned into energy or stored. The cells can only store a little glucose, the rest is converted into fat.

Exercise generates more keyholes and less insulin insensivity. Therefore exercise is very important for diabetics (and for everybody), and it has to be daily, several times.

Walk more, use the stairs, not the elevator. Park your car far away form the place you are going. Have a gym in your house with a rowing machine or other fitness machinery. With the daily exercise your blood insulin will fall, because the insulin works better. This in important, because too much insulin is not good for your heart and circulation.

Another problem with type 2 diabetes is a change in cholesterol with lower HDL cholesterol. This augments your risk of heart disease and stroke. You can get a higher HDL by exercise and by eating the right kind of fats. Olive oil has a very positive effect on type 2 diabetes and inflammation. So has avocado, fat fish, fish oil, almonds, nuts, flax oil. Do not use margarine or dairy fats (apart from ecological butter, because cows on grass and hay produce milk with lots of good omega 3 fatty acids).

The so called “bad” LDL cholesterol is only a problem, if it is oxidized, so it is only a problem if you do not get enough antioxidants. You have to supplement with these antioxidants, primarily vitamin C (one gram 3 times daily) and vitamin E. Diabetics need far more antioxidants than other people.

Most type 2 diabetics get a too high blood pressure. There are many natural ways to treat this. 

A central problem with type 2 diabetes (and many other diseases) is inflammation.

High blood glucose gives chronic inflammation, because it forms lots of free radicals that makes the power stations (mitochondria) of the cells go rancid (oxidizes them) and oxidizes the fats in the cell walls and the blood.

Inflammation is also caused by overweight, arachidonic acid (from beef, dairy products, offal etc.), too many polyunsaturated fatty acids (omega-6) in proportion to the valuable omega-3 fatty acids, frying, trans fatty acids (margarine and fast food), homocysteine, tobacco, too much iron and a lot of chemicals. Inflammation is measured by C-reactive protein (CRP).

The following reduces inflammation:

Reduction of overweight. Eating the right food with a low glycemic index (which means that it is but slowly converted to glucose in the stomach and small intestine).

Avoiding margarine and fats that have been heated strongly (deep-fried). Eating less meat. Taking extra antioxidants, among others vitamin C and E, and selenium, 200 micrograms daily. Using more olive oil and omega-3 fatty acids. Vitamins B and K. Taking Magnesium, 500 mg in the evening. Artichoke, chili, Aronia juice or any other dark berries and juice. Berries contain valuable antioxidants.

Taking herbs like Boswellia serrata, artichoke, ginger, Stephania tentandra, nettle extract. Policosanol (from wax of sugarcane), bromelain (from pineapple) and curcumin (from turmeric, curry). A high intake of dietary fibres (vegetables, unrefined foods) reduces CRP to half. Keep your colon going – don’t be constipated. Have a healthy bacterial flora in your intestines by using probiotics.

The medicine metformin (which is the best drug against type 2 diabetes with overweight) reduces the amount of insulin in the blood and thus inflammation. But is can with time deplete vitamin B12, which needs to be taken as a supplement. B12, folic acid and B6 reduces homocysteine and thereby the risk of heart disease and arteriosclerosis.

Food and diabetes:

The problem is no so much how much you eat, but what you eat. Fiberrich vegetables and fruits are the best. Don’t drink juice but eat the whole fruit. The best carbohydrates have a low glycemic index: Lentils, beans, broccoli, cabbage, cauliflower, Brussels sprouts, Jerusalem artichokes, green peppers, zucchini, onions (the red are best). Use whole grain bread. Use only raw carrots (like the rabbits), because cooked carrots are easily and quickly converted to glucose. Don’t eat potatoes for the same reason. Use high quality food, preferably organic.

Use many spices because they are good antioxidants and antidiabetic.

Onions and garlic have been used as natural remedies against diabetes for hundreds of years and prevent arteriosclerosis. Mulberry extract slows the conversion to and uptake of glucose. Gymnema sylvestre, ginseng, curcumin and especially cinnamon are very good against diabetes. Take half a teaspoonful cinnamon every morning with your meal. This often works just as effectively as antidiabetic drugs.

Use Stevia as sweetening agent. It is a purely natural sugarfree sweetener, and research in Denmark and elsewhere has shown that it reduces blood glucose and blood pressure in type 2 diabetes.

Take a supplement with organic chromium to stabilize the blood glucose and to keep your sweet tooth in check. If you are tempted use dark chocolate (at least 70% cocoa). This won’t harm your diabetes or your blood lipids, but helps.

Be sure to have enough selenium, zinc, vitamins C, E, D3 and A.

Take a supplement of alpha lipoic acid to prevent complications to your diabetes. It is a strong antioxidant and protects against stroke and heart disease. Take Q10, especially if you are treated with the cholesterol lowering statins (that have many side effects and are superfluous if you try to reduce inflammation, se above).

Take magnesium, 6500 mg in the evening. It is very important for your enzymes, energy, muscles, nerve system etc. Take a broad vitamin B complex.

Don’t use normal table salt as it is only natrium chloride and aluminium powder to reduce clotting of the salt. Use sea salt instead. This is filled with valuable minerals and does not raise your blood pressure but lowers it.

Drink enough water (about 2 litres a day). Don’t try to lose weight with pills. They will only fatten you up in the long run.

Type 2 diabetes og naturen

onsdag, februar 6th, 2013

Der bliver flere og flere type 2 diabetikere, som det hedder nu. Verdenssundhedsorganisationen taler om en epidemi. Der er heller ingen tvivl om, at type 2 diabetes er en livsstilssygdom, der er tæt forbundet med velfærd og overflod, som fører til, at folk bevæger sig for lidt og spiser for meget. Det giver overvægt, og så fungerer insulinen fra bugspytkirtlen ikke ordentligt længere. Der opstår insulinresistens, også kaldet nedsat insulinfølsomhed. Insulinresistens forhindrer kroppens celler i at optage og bruge sukkeret i blodet (blodglukosen) til at lave energi af.

Det prøver kroppen at rette op på ved at producere mere insulin, da en af de vigtige virkninger af dette hormon er at sikre cellernes optagelse af blodsukkeret. Næsten alle overvægtige type 2 diabetikere har for meget insulin i blodet det meste af tiden, men det er ofte ikke nok til at holde blodsukkeret nede på det normale. Insulinen er nøglen til, at sukkeret kan komme fra blodet og ind i kroppens celler, hvor det skal bruges til at lave energi af. Men ved type 2 diabetes mangler der nøglehuller, og så hjælper den store mængde insulin ”nøgler” ikke.

Noget tyder på, at en for stor mængde insulin i blodet har en række kedelige virkninger. Insulin stimulerer væksten af muskelceller i blodårernes vægge og dermed udvikling af åreforkalkning. Insulin virker også negativt på det system, der opløser blodpropper. Insulin får leveren til at danne mere af det skadelige LDL-kolesterol, og det hæver indholdet af et andet blodfedt, triglycerider, der får det gode kolesterol (HDL-kolesterol) til at falde, hvilket forøger risikoen for hjertesygdom. Der er også en sammenhæng mellem for meget insulin og for højt blodtryk, og nogle undersøgelser har vist, at insulin fremmer væksten af ondartede kræftceller.

Er der både overvægt, for højt blodtryk og diabetes, kalder man det for ”den farlige trekant”, fordi risikoen for at dø stiger kraftigt ved denne kombination. Den væsentligste grund til insulinresistens er en for rigelig og forkert kost, for lidt brug af musklerne og den deraf kommende overvægt. Samtidig vil den øgede mængde insulin stimulere omdannelsen af sukker og kuhydrater (stivelse) til fedt. Det er ikke fedt, man først og fremmest bliver fed af, men sukker og stivelse (brød, pasta, kartofler, sukker, slik mm.).

En mindre gruppe type 2 diabetikere, de yngre, normal- og undervægtige, har oftest et dobbelt problem. De mangler både insulin, og insulinen virker ikke ordentligt. Der mangler både nøgler og nøglehuller. Og mangel på insulin giver træthed, da insulin er et vigtigt vævsopbyggende og stimulerende hormon. Man kalder ofte denne gruppe for type halvanden.

Det er vigtigt at få fundet alle de mennesker, der går rundt med nedsat insulinfølsomhed, og de mennesker, der har fået diabetes uden at vide det. Man kan gå med type 2 diabetes i mange år uden særlige symptomer, og endda nå at udvikle komplikationer, før den bliver opdaget. Det helt centrale i behandlingen af type 2 diabetes er at få genskabt en normal insulinfølsomhed, og her har du selv og naturen meget at byde på. Mange vil faktisk kunne blive helt raske, hvis de følger naturen.

Blodtrykket

Blodtrykket betyder meget ved type 2 diabetes. Den nyeste undersøgelse har vist, at det er vigtigere at holde blodtrykket nede end at holde blodsukkeret normalt. Et for højt blodtryk øger risikoen for bl.a. åreforkalkning og nyreskader samt skader på øjnene. Det betyder rent praktisk, at man ikke skal lade sig nøje med et let forhøjet blodtryk. Det skal være normalt, dvs. under 140/85.

Det kræver en livsstilændring, der svarer til den livsstil, som diabetikere bør have.

Du kan selv gøre følgende for at sætte dit blodtryk ned:

1. Spise saltfattigt (fjerne saltbøssen fra bordet og lade være med at bruge for meget salt ved madlavning. Det er dog ikke alle, der har problemer med at tåle salt, især ikke det

naturlige havsalt (fx Himalayasalt). Nogen kan sænke deres blodtryk ved at drikke mere vand og bruge mere Himalayasalt eller andet havsalt.

2. Helt lade være med at spise lakrids.

3. Fortsætte med rigelig motion.

4. Begynde at gå i sauna regelmæssigt. Det slapper de små pulsårer af, og det er oftest netop sammentrækning i disse pulsårer, der sætter blodtrykket op (for at sikre

blodforsyningen ude i vævene).

5. Lade være med at ryge (det trækker pulsårerne sammen og øger risikoen for åreforkalkning og kræft).

6. Lære afspændingsteknik eller meditation og udføre det dagligt flere gange.

7. Holde normal vægt.

8. Spise fedtfattigt og fiberholdigt (grov kost). Brug olivenolie.

9. Spise meget grønt og frugt hver dag. 600 gram dagligt.

10. Spise bladselleri (tre stilke dagligt, slapper pulsårerne af) og hvidløg.

11. Tage et tilskud af magnesium (ikke Magnesia).

12. C-vitamin kan hjælpe til stabilisering af blodtrykket. Diabetikere mangler oftest

C-vitamin. Tag fx 750 mg 2 gange dagligt. Produktet AL-C indeholder både

C-vitamin og magnesium.

13. Spis fed fisk, gerne to gange om ugen, og tag fiskeolie som tilskud de andre dage.

14. Find ud af, hvad der gør dig stresset og sætter dit blodtryk op. Køb dit eget blodtryksmåleapparat og brug det til at lære dine egne reaktioner i kredsløbet at kende under forskellige vilkår og belastninger.

15. Pas på med for meget alkohol.

Som du kan se, svarer dette til anbefalingerne til alle diabetikere. Læs mere om, hvordan man på naturlig måde kan nedsætte sit blodtryk på www.radiodoktoren.dk

Maden

Mennesket er fra naturens side planteæder og indrettet på at skulle jage og dyrke jorden ved egen kraft, og det kød, man oprindeligt fik, var magert dyrekød. Med tiden er vi gået over til at spise langt mere kød og fedt og langt færre grønsager, samtidig med at vi bruger maskiner til alt, der kan anstrenge kroppen. Vi har glemt, hvad det vil sige at skulle sulte, når der ganske enkelt ikke er nogen mad at få. Under Anden Verdenskrig faldt antallet af nye diabetikere, og mod krigens slutning var der i Holland ingen nye tilfælde af type 2 diabetes, fordi folk ikke fik nok at spise. Da det begyndte at strømme ind med mad fra andre lande, gik der omkring tre måneder, og så begyndte der igen at komme nye tilfælde af type 2 diabetes.

Problemet er ikke så meget hvor meget, man spiser, men hvad man spiser, og hvordan man spiser det. Det er næsten umuligt at spise for mange grønsager, mængden sætter en naturlig grænse for, hvor meget man kan overkomme at spise. Det er derimod let at spise mange kalorier i form af fedt, og da fedt nedsætter mavetømningen, går der nogen tid før den nedbrudte føde går over i blodet, og hjernen giver mæthedssignaler. Spiser man også hurtigt, vil man let kunne spise alt for meget, før man bliver mæt. Ved aldersdiabetes er bugspytkirtlen oftest meget sløv i aftrækket, så den insulin, der frigøres ved måltiderne, kommer for sent ud i blodet, hvorved blodsukkeret når at blive for højt.

Det er ikke ligegyldigt, hvilke kulhydrater (stivelsesstoffer) man spiser. Fiberrrige grønsager og frugt er de bedste, fordi de indeholder livsvigtige vitaminer, mineraler og plantekemikalier som fx bioflavonoider, der er kraftige, naturlige antioxidanter (se senere). Nogen kulhydrater bliver meget hurtigt omdannet til sukker i tarmene og lynhurtigt optaget, hvis de ikke bliver forsinket af ufordøjelige plantefibre. Kartofler og fint, hvidt brød bliver næsten optaget lige så hurtigt som druesukker, hvis man spiser det alene. Det samme gælder fx hvide ris, bananer, rosiner og gulerødder. Man taler om fødevarer med et højt glykæmisk index – som hurtigt giver kraftig blodsukkerstigning.

De bedste kulhydrater har et lavt glykæmisk index. Nogle af de bedste kommer fra fx linser, bønner, kål, broccoli, grøn peber, zucchini, løg og blomkål. Af kornsorterne er havre bedst, måske fordi havre indeholder meget chrom (se senere). Frugter som grapefrugt, æbler, appelsiner, og bær indeholder også gode fibre, men ikke som kun saft. Man skal have frugtfibrene med. Disse ufordøjelige kulhydrater får ikke blodsukkeret til at stige hurtigt.

Fuldkornsprodukter kan nedsætte risikoen for type 2 diabetes, især fra rug. Et stort finsk studie har vist, at risikoen kan nedsættes med mere end en trediedel.

Der anbefales i dag en meget kulhydratrig kost, men indeholder den for mange kulhydrater med et højt glykæmisk index, kan det være svært at styre både blodsukkeret og vægten. Der er desuden en risiko for at fedtsyrerne triglycerider i blodet stiger. Den nyeste forskning har vist, at det er lettere at tabe sig varigt, hvis man får mere protein (æggehvidestof) og fedt af den gode slags, og færre kulhydrater med højt glykæmisk index. Det er princippet bag Dr. Atkins kur, der har vist sig at give varigt vægttab. Læs bogen: Dr. Atkins Nye Kostrevolution. Udgives på forlaget Lindhardt & Ringhof. Det er ikke fedt, man bliver fed af, men sukker og stivelse.

Udelukker man alt det, der er lavet af hvedemel, og mælkeprodukter, vil langt de fleste tabe sig i vægt.

Danskernes kost indeholder alt for meget dyrisk fedt og mælkefedt og for lidt af det sunde, vegetabilske fedt. Det værste er margarine og de planteolier, man laver margarine af, og transfedt der skyldes behandlingen af fedtstofferne. Det får vi  alt for meget af. Det er vigtigt, at der er balance mellem fedtstofferne. Læs mere om det sunde fedt på www.radiodoktoren.dk

Risikoen ved at få det forkerte fedt eller for meget af det er kredsløbssygdomme, især hos mennesker, hvor fedtet sætter sig omkring maven (æbleformen). Risikoen for hjertesygdom hos mandlige diabetikere med æbleform øges to og en halv gange, og risikoen hos kvindelige diabetikere med æbleform øges otte gange. Derfor er det vigtigt ikke at få for meget af der forkerte fedt, og en raffineret kost med sukker, hvidt brød mm. da den ved hjælp af insulin bliver omdannet til fedt.

Det har vist sig, at der ikke i sig selv  er nogen sammenhæng mellem mættet fedt og hjerte- og kredsløbssygdomme. Det er ubalancen mellem fedtstofferne, der er problemet.

Det er vigtigt, at det er den rigtige form for fedt, man får gennem kosten. Fedtet skal helst stamme fra planteriget eller fra fisk, og det skal helst være flydende. Gør man fedtet fast, stiger risikoen for skader fra det på grund af den kemiske påvirkning af fedtet med dannelse af blandt andet transfedtsyrer, der er unaturlige og skadelige. der dannes også transfedtsyrer, hvis man steger med planteolier og margarine, på grund af den høje stegetemperatur. Naturen producerer ikke fast fedt, undtagen hos dyr. Dyrisk fedt nedsætter insulins effektivitet. Det bedste fra denne gruppe er økologisk smør, der foruden mættede fedtsyrer også indeholder gode, sunde og livsnødvendige fedtsyrer som fx lecithin og smørsyre. Så smør, brugt med måde, er OK. Man skal derimod undgå smør, der er tilsat rapsolie (fx Kærgården).

En god måde til at skære ned på mættet fedt er også at lade være med at klistre sit pålæg fast på brødet. Det er i det store og hele kun danskere, der finder dette naturligt. Det er som nævnt i øvrigt en myte, at mættet fedt er farligt. Vi har også brug for noget mættet fedt, men man skal have nok af det sunde fedt for at hodle balancen i fedtsyrerne. Til langtids stegning er kokosolie/kokosfedt meget fint, selvom de er tale om mættet fedt.

Olivenolie er særlig god for diabetikere (og for alle andre). Man kan med fordel bruge en blanding af olivenolie og smør, når man skal stege noget, men endnu bedre er det at stege fx kød på en fx titaniumbelagt pande, og så bagefter hælde lidt olivenolie på.

Det sunde fedt findes i olivenolie, avocado, nødder, mandler og frø, i fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Det er vigtigt at få nok af dette, da de sunde, essentielle fedtsyrer er lige så vigtige for vores kropsceller og hjerneceller som vitaminer. Man kan heller ikke tabe sig, hvis man ikke får nok af disse sunde fedtsyrer. De gode fedtsyrer er også lige så vigtige som vitaminer for alle kroppens celler og især for hjernen og synet.

En undersøgelse af 84.000 sygeplejersker i USA i over 16 år har vist, at de kvinder, der spiser cirka 28 gram nødder mindst fem dage hver uge, nedsætter deres risiko for type 2 diabetes med 27% sammenlignet med de kvinder, som kun sjældent eller aldrig spise nødder. Spiser man den samme mængde nødder 1-4 gange om ugen nedsættes risikoen med 16%. det umættede fedt i nødder har ifølge undersøgelsen også vist sit at være nyttigt til forebyggelse af hjertesygdomme.

Æggehvidestof, protein, er også en vigtig kostbestanddel, og der er ingen grund til at spare på protein. Man skal dog overveje, hvor meget mættet fedt, man får sammen med proteinerne. Proteinerne har også den fordel, at de forsinker optagelsen af glukosen fra kulhydraterne, så der ikke behøves så meget insulin til at klare den. Tænk i fjerkrækød (kylling, kalkun, struds), lavfedt mælkeprodukter, som fx kvark, og protein fra grønsager. Skal der være fest, så er det OK med fx kalve- og oksekød, svinekød, lammekød. Fisk er en sund og god kilde til protein, men man bør undgå at spise fed fisk mere end to gange om ugen på grund af indholdet af fx kviksølv og andre skadelig kemi fra fx sprøjtemidler. Sild kan man dog godt spise hver dag, da silden ikke lever så længe, at den når at ophobe så mange skadelige stoffer i sit fedt.

Spis seks måltider dagligt. Det er bedre at spise flere mindre måltider end tre store. Store måltider får både mængden af insulin og blodsukkeret til at stige kraftigt. Også kolesteroltallet falder ved at spise flere, men mindre måltider.

Spis langsomt, og nyd maden. Den skal smage godt, så du automatisk spiser langsomt og lidt ad gangen. Spis og snak sammen med andre, og læg kniv og gaffel ind imellem. Så når mætheden at komme, inden du har spist for meget. Har du trang til noget sødt, så spis frugt i stedet for slik, der ofte indeholder en masse fedt.

Vægttab

Ved overvægt vil selv et mindre vægttab ofte give bedre styr på blodsukkeret ved at bedre din insulinfølsomhed, og lykkes det dig at få vægten ned på den normale for din alder, vil du måske opleve, at din diabetes er forsvundet. Den er ikke væk, men ligger skjult og kan dukke op igen, hvis du igen tager på. Den fineste investering i din sundhed som type 2 diabetiker er at holde din vægt normal ved rigtig kost og motion.

Diabetesforeningen har mange gode idéer til, hvordan du kan tabe dig på en sund og god måde, så fald ikke for de ”lette” måder, som reklamerne er fulde af, men som meget sjældent hjælper og kan være farlige. Alene det at spise mindst fem gange dagligt og at få de ”seks om dagen” – seks gange 100 gram grønt og frugt dagligt, er sammen med lidt ekstra motion nok til at tabe sig.

Som nævnt kan du også ved helt at at undgå ting, der indeholder hvede, og ved at undgå fede mælkeprodukter have væsentligt lettere ved at tabe dig.

Nogen har tabt sig uden besvær, når de er gået over til skillekost – Fit for Life-kosten, hvor man aldrig blander kød med stivelse (brød, pasta, kartofler etc.), men spiser det sammen med salat og grønsager. Vil man fx have kartofler, skal man spise det sammen med salat eller grønsager.

De fleste, der er gået over til at spise efter deres blodtype (Dr. Peter D’Adamo: Spis efter din Blodtype), har også uden besvær kunnet tabe sig til en normal vægt, og desuden fået det meget bedre end tidligere.

Husk, at det ikke er fedt, man bliver fed af, det er sukker, stivelse, mel, kartofler og andre hurtigt optagelige kulhydrater. Og af at bevæge sig for lidt.

Motion

Det er meget svært at tabe sig, uden at man sætter sin energi ind på det, og det gør man i høj grad ved at bruge sin krop noget mere. Jo mere, du bruger dine muskler, jo flere nøglehuller laver du til insulinnøglerne – du bedrer din insulinfølsomhed. For de fleste er det nok at ændre livsstilen og vanerne i en mere aktiv retning. Gå mere, brug cyklen, dyrk din jord, dans, gå til gymnastik, spil badminton, tennis eller petanque. Det skal være fornøjeligt og give dig en god fornemmelse. Ellers holder du op igen.

Husk, at når du har nået dit mål, må du ikke falde tilbage til de gamle vaner. Grunden til, at du har fået det bedre, er jo netop, at du lever mere efter naturen end før.

Blodsukkermåling

Det er vigtigt selv at holde øje med sit blodsukker, så du lærer, hvad der sker med det under forskellige forhold. Fx når du spiser samt under og efter motion. Det er let selv at måle blodsukker med små, moderne apparater, hvor der kun behøves en lille dråbe blod, og resultatet fremkommer efter 20 sekunder.

Ved at måle blodsukker ofte i begyndelsen lærer man sig selv at kende og lærer, hvad der sker med blodsukkeret, når man spiser forskellig mad, når man motionerer, drikker alkohol etc. Det giver også muligheder for at afsløre, om det er blodsukkeret, det er galt med, når man føler sig dårligt tilpas.

Sind-krop teknikker

Vedvarende stress og jag forværrer diabetes, da stresshormonerne modvirker insulin. Det er derfor vigtigt at få styr på sit liv og selv bestemme over det. Påtag dig ikke mere, end du synes, det er udfordrende og spændende. Få dine udgifter til at svare til indtægterne. Økonomiske bekymringer er noget af det mest stress-skabende.

Lær dig en eller anden sind-krop teknik, fx meditation, yoga, autogen træning, Tai Chi eller Qi Gong. Det er med til at stabilisere dit sind og dermed dit blodsukker. Dyrk det dagligt. Ofte er 10-15 minutter nok.

Næringsstoffer og diabetes

Løg og hvidløg

Både i Europa, Asien og Mellemøsten har almindelige, rå løg og hvidløg været brugt som naturlige midler mod diabetes i mange hundrede år. Allerede i 1923 har forskere fundet blodsukkersænkende stoffer i løg, og i 1960′erne har man fundet stoffer i løg, der ligner det blodsukkersænkende middel tolbutamid.

Hvidløg har vist at have en positiv virkning på fedtindholdet i blodet. Det har bla. vist sig at kunne nedsætte kolesterol og også moderat forhøjet blodtryk, ligesom en enkelt undersøgelse har vist, at hvidløg kan nedsætte blodsukkeret. Dette er dog ikke vist ved andre undersøgelser.

Hvidløg har en række andre, god virkninger. Blandt kan hvidløg medvirke til at holde pulsårerne elastiske (undgå at de bliver stive af fedt og kalk), og hvidløg virker antibiotisk.

Thé

Polyfenoler (flavonoider) i thé, især theaflaviner, cathechiner og epicatechin gallate kan forstærke virkningen af insulin. I laboratorietests kunne thé øge insulins aktivitet 15 gange.

(Anderson RA, Polansky MM “Tea enhances insulin activity” J Agric Food Chem 2002 Nov;50(24):7182-7186).

Samtidig virker thé antioxidativt, bakteriehæmmende, virushæmmende, kræfthæmmende og kolesterolsænkende.

Krom

En undersøgelse, der er kommet frem i den amerikanske diabetesforenings tidskrift Diabetes, konkluderer, at et tilskud af chrom klart kan nedsætte sukkerhæmoglobin (Hb A1c) hos type 2 diabetikere. Sukkerhæmoglobin er udtryk for det gennemsnitlige blodsukker de seneste to måneder. I en gruppe, der fik særlig meget chrom (1.000 mikrogram dagligt), faldt det fastende blodsukker og indholdet af insulin i blodet samt kolesterol, mens en gruppe, der kun fik 200 mikrogram chrom, kun viste lavere fastende insulinindhold i blodet. Professor Jay Skyler, der tidligere har været præsident for den amerikanske diabetesforening, har udtalt, at virkningen af chrom er sammenlignelig med eller bedre den virkningen af de fleste former for medicin mod type 2 diabetes i USA. Broccoli indeholder særlig meget chrom, men det kan anbefales at tage et tilskud, fx som Bio-Chrom, gerne tre tabletter dagligt.

Vanadium

Universitetet i Vancouver, Canada, har ved en række forsøg vist, at vanadium har en meget positiv indflydelse på insulins virkning og insulinbehovet. Vanadium findes i alle kroppens celler i mitokondrierne (cellernes ”kraftværker”) og i cellekernerne. Det virker aktiverende på immunsystemet (de hvide blodlegemer), det er med til at bygge mineraler ind i knogler og tænder, har positiv betydning for blodets kolesterolindhold og muligvis betydning for vækst og udvikling.

Vanadium findes i karse, dild, hasselnødder, havregryn, radiser, vegetabilske olier, boghvede, gulerødder samt i mindre mængder i en række grønsager, i frugt og kød. Kosttilskuddet ”Sweet-Eze” indeholder både krom og vanadium. Kan købes hos Golden Health. Tlf. 4052 4015.

Gymnema sylvestre

Er et gammelkendt middel mod diabetes. Det findes blandt andet i ”Blood Sugar Support” fra Willamette Valley Helseprodukter (Golden Health. Tlf. 4052 4015). Det indeholder også krom og vanadium samt andre ting, der er gode ved type 2 diabetes.

Ginseng

Ginseng har altid være populær i Kina i behandlingen af diabetes. En finsk undersøgelse, der er offentliggjort i Diabetes Care i 1995, har vist, at Gerimax ginseng forbedrer humøret, og psykisk og legemlig præstation hos nyopdagede aldersdiabetikere blev også forbedret. Det fastende blodsukker gik ned, og forsøget tyder på, at insulinfølsomheden blev forbedret. Men selve det, at forsøgsdeltagerne ændrede deres livsstil og fx fik mere lyst til motion, kan også have været medvirkende til forbedringen af diabetesregulationen. Der var ingen bivirkninger.

Ældre undersøgelser fra 80′erne har peget på, at ginseng kan øge insulinfrigørelsen, nedsætte blodsukkeret, og at det kan virke positivt ved diabetisk nervebetændelse.

Antioxidanter

Krydderier, især karry og kanel, har længe været brugt i Mellemøsten og Indien i diabetesbehandlingen. Også gurkemeje, kryddernelliker og laurbærblade har vist sig at stimulere insulins virkning, men kanel havde den største virkning ifølge den amerikanske diabetesforenings Dr. Anderson. Blot en halv teskefuld i morgenmaden skulle være nok.Koriander, der fx bliver brugt meget i mexikansk og vietnamesisk mad, kan sænke blodsukkeret. Det samme gælder for selleri. Bukkehornsfrø, der er en af bestanddelene i karry, kan i sig selv bedre insulinfølsomheden og dermed en type 2 diabetes. Gurkemeje, der også findes i karry, indeholder stoffet curcumin, der også giver øget følsomhed for insulin (nedsat insulinresistens).

Krydderier har en kraftig antioxidantvirkning, som beskytter kroppens celler mod de frie radikaler, der dannes, når ilten omsættes i kroppen. Ved sygdom og udsættelse for kemiske stoffer øges behovet for antioxidanter. Diabetikere synes bla. at have et ekstra stort behov for antioxidanter, formentlig på grund af deres højere blodsukkerniveau. Farvestofferne i grønsager og frugt er bioflavonoider, der er kraftige antioxidanter, og nogle forskere mener, at disse bioflavonoider er en af de væsentligste grunde til, at mennesker, der spiser middelhavskost, har en betydeligt længer levetide end danskerne. Fx lever både mænd og kvinder på Kreta fem år længere end danskerne, og type 2 diabetes er ikke noget stort problem dernede.

Planter indeholder mange andre antioxidanter, der bla. er der for at beskytte planterne mod frie radikaler. Thé, især grøn thé, indeholder masser af antioxidanter, der menes at være en væsentlig grund til, at fx japanerne lever meget længere end danskerne. Indiske forskere har vist, at en kop sort thé har en direkte antidiabetisk virkning.

Berberine er et plante alkaloid, der findes i berberis og andre planter. Det har været brugt i folkemedicinen i mere end 2.500 år i forebyggelse af behandling af leddegigt, slidgigt, depressioner, diaré, hjerte- karsygdom, mod infektioner og mange typer kræft. Desuden mod diabetes.

Berberine bedrer insulinets funktioner (insulinfølsomheden) og bremser metabolisk syndrom. Det hjælper kroppen til at genvinde sin balance i stofskiftet og regulerer omsætningen af kulhydrater og fedt. Det nedsætter optagelsen af glukose fra tarmen og medvirker til vægttab.

Nyere forskning har vist, at berberine øger insulinproduktionen i bugspytkirtlen og optaget af glukose i muskelcellerne. Det øger hjertets pumpeevne og styrker fysisk præstation.

En undersøgelse fra 2008 har vist, at Berberine er lige så effektivt og sikrere end metformin i behandlingen af type 2 diabetes og bedre til at regulere fedtindholdet i blodet. Dosis er 500 mg 3 gange dagligt.

Pycnogenol, der stammer fra barken af pinjetræer, har en stærk antioxidant aktivitet og hjælper til at styrke blodårernes vægge, hvilket kan modvirke blødninger og forbedre synet hos mennesker med diabetisk retinopati. Tag fx Bio-Pycnogenol 40 mg, to tabletter to gange dagligt den første uge, derefter en tablet to gange dagligt.

Naturmidlet Stevia, er stammer fra en blomst af samme navn. kraftig sødende virkning, og de har samtidig en betydeligt blodsukkersænkende virkning. Skønt man har brugt Stevia i 1500 år, er der aldrig påvist skadelige virkninger. Stevia er ikke er skadeligt for mennesker. Det er et antioxidant, og en dansk Ph.D. afhandling ved Per Bendix Jeppesen, M.Sc. har bekræftet, at stoffet steviosid i Stevia har en både blodsukker- og blodtrykssænkende virkning hos diabetikere.

Selen

Mineralet selen er også et kraftigt antioxidant med betydning for bla. diabeteskontrollen. Der er for lidt selen i dansk jord, så danskerne er generelt i risiko for at komme til at mangle selen, der er vigtigt for blod og kredsløb, for immunsystemet, frugtbarheden, modvirker kræft og allergi, aldring samt beskytter mod forgiftning med fx kviksølv, bly og syntetisk medicin. Selen skal, for at virke, være i form af selengær, fx Seleno Precise, der er brugt i store forsøg, hvor det blandt har vist sig at være godt til at modvirke prostatakræft.

Zink

Mineralet zink er involveret i omsætningen af insulin, og diabetikere taber ofte for meget zink med urinen. Zink har også betydning for sårheling og for immunforsvaret, så det må anbefales diabetikere at tage et tilskud af zink. Det er bedst kun at tage zink i perioder på fx en måned ad gangen, da zink og kobber konkurrerer om optagelsen, og kobber er lige så vigtigt som zink i kroppen. Zink tages bedst om aftenen og ikke sammen med den almindelige vitamin-mineral tablet.

C-vitamin, E-vitamin og A-vitamin

Et af vore vigtigste antioxidanter er C-vitamin, og en dansk Ph.D-afhandling har peget på, at C-vitaminmangel måske kan være en vigtig medvirkende årsag til diabetiske senkomplikationer. Det vides, at diabetikere har et væsentligt større behov for C-vitamin and andre, på trods af en sund diabeteskost. Man skal op på en mængde på mindst 500 milligram to gange dagligt.

C-vitamins virkning forstærkes mange gange ved at kombinere det med bioflavonoider (farvestofferne i frugt og grønt), fx ved at bruge C 500 + Hyben + Citron. 1-2 tabl. 2 gange dagligt.

C-vitamin nedsætter mængden af sukkerstoffet sorbitol i de røde blodlegemer og andre steder i kroppen, hvor det hos diabetikere har en tendens til at hobe sig op, fx i nervevæv.

Det er også vist, at et andet vigtigt antioxidant, nemlig E-vitamin, er vigtigt for diabetikere. En italiensk undersøgelse har således vist, at et tilskud af E-vitamin forbedrede insulinets virkning med over 50%, måske gennem E-vitamins antioxidantvirkning. Der er otte forskellige E-vitaminer, og det er bedst at bruge produkter med mange forskellige naturlige E-vitaminer. Især tocotrienoler har vist sig at modvirke åreforkalkning.

E-vitamin hæmmer en proces i kroppen, hvor proteiner bliver koblet sammen med sukker. En undersøgelse har også fornylig vist, at et kraftigt tilskud af E-vitamin nedsætter risikoen for øjenskader fra diabetes. Forskere mener, at denne kobling mellem sukker og proteiner spiller en rolle for opståen af langtidskomplikationer hos diabetikere, bl.a. for stivhed i led og muskler.

Et tredie stærkt, naturligt antioxidant er betakaroten, der er forstadiet til A-vitamin og i sin naturlige form er aldeles uskadeligt i selv store doser. Kunstigt fremstillet betakaroten kan være skadeligt for visse mennesker (tobaksrygere). Det sikreste er altså at bruge naturlige produkter som kilde til betakaroten, fx grønne og gule grønsager samt farvede frugter.

Magnesium – livets lampe

Nyere forskning tyder på, at der er en sammenhæng mellem diabetes og magnesium-mangel, og at selv ganske små mægder magnesium kan være med til at hindre udviklingen af komplikationer til sukkersyge. Diabetikere med svær diabetisk øjensygdom har ofte for lidt magnesium i blodet. Diabetikere har i det hele taget ofte lavt indhold af magnesium i blod og væv, hvilket kan forstærke tendensen til dannelse af blodpropper, forsnævring af blodkar, for højt blodtryk, uregelmæssig hjerterytme og nedsat insulinfølsomhed, også hos ikke-diabetikere. Mange mennesker, der er i behandling med vanddrivende midler, kommer til at mangle magnesium, der også er vigtigt for nervesystemet og immunsystemet. .

B6 vitamin

B6 vitamin er nødvendigt for aktivering af magnesium i kroppen, og mangel kan føre til degenerative lidelser. Det er af betydning for blodsukkerbalancen og for omsætningen af både kulhydrater, fedt og især for proteiner. Det forebygger blodpropper og åreforkalkning og beskytter derved mod hjerte- kredsløbssygdomme. Det er et af de vigtigste, naturlige antioxidanter. Det er vigtigt at få tilstrækkeligt af alle B-vitaminerne samtidig, så man kan vælge at tage stærke B-vitamintabletter.

Gammalinolensyre (GLA) og N3 fedtsyrer

Gammalinolensyre er en livsvigtig fed syre, som dannes ud fra andre fedtsyrer som fx linolsyre i kroppen. Nogen har sværere ved at danne tilstrækkeligt GLA, som bla. har stor betydning for nervecellernes struktur og funktion. GLA menes at både kunne forebygge og bedre diabetisk nervebetændelse (neuropati). Engelske og finske forskere har i et fælles studie vist, at 480 milligram gammalinolensyre forbedrede alle forhold ved neuropati, både muskelstyrke, senereflekser, varme- og kuldesansen og følesansen i de angrebne lemmer, uden bivirkninger af betydning.

Fiskeolie er også en sund olie, men bedre endnu er det at spise fed fisk 2-3 gange om ugen, fx blot i form af en sildemad, makrel, laks eller tun. Fiskene indeholder sunde og fuldgyldige proteiner ud over olien, der indeholder de livsvigtige N3 fedtsyrer.

N6 fedtsyrer, bl.a. gammalinolensyre, og N3 fedtsyrer fra fiskeolie og hørfrøolie er det, man kalder essentielle, d.v.s. livsvigtige.

Sødemidler og type 2 diabetes

Det absolut bedste sødemiddel til type 2 diabetes er et ekstrakt fra en lille blå blomst, der blandt andet vokser i Paraguay – Stevia rebaudiana. Blomsten indeholder steviosid, der søder lige så kraftigt som det nerveskadelige aspartam (NutraSweet R), der findes i de fleste light-produkter (bl.a. Cola Light) og i mange andre fødevarer for at give dem en sød smag.

Stevia har ved videnskabelige undersøgelser vist sig at kunne nedsætte både blodsukkeret og blodtrykket ved type 2 diabetes, hvor begge dele ofte er forhøjet.

Stevia skal købes som det hvide, da det så ikke har nogen bismag, men søder fint i meget små mængder.

De øvrige sødemidler, som man skal passe på ikke at få for meget af, kan man læse om i Diabetesforeningens brochurer og bøger.

Afslutning

At få diabetes er som at få et sæt kort til brug på en i begyndelsen svær rejse gennem livet. Med et oversigtskort kan du nok klare at komme videre, men bliver meget afhængig af at følge det nøjagtigt, efter lægens og de andre diabetesbehandleres anvisninger. Der er ikke mulighed for selv at bestemme ret meget og ikke mulighed for at lave afstikkere til alt det sjove, fx rejser og fester.

Lærer du derimod at læse de mere detaljerede kort, vil du få magt over dit eget liv og kan nøjes med at bruge lægen og de andre som konsulenter, hvis der ind imellem er problemer. Sundhed er ikke kun at være rask. Det er at skabe og bevare en sund helhed, hvor sygdom blot er en vejleder på livets vej. At leve som diabetiker er oven i købet at være tvunget til at leve efter de samme regler, der gælder for alle mennesker, der vil have et sundt og godt liv. Det meste er op til dig selv, og i bund og grund er det at leve i pagt med naturen og at forsøge at undgå de lette og dårlige løsninger. Overholder du spillereglerne, vil du, udover at opnå sundhed trods sygdom, også få lejlighed til at tænke dybere over dit liv, og du får lettere ved at forstå andre, der ind imellem kan have det svært.

Type 2 diabetes og stress

En undersøgelse har vist, at hvis type 2 diabetikere kan lære at styre deres stress, kan de opnå bedre kontrol med deres sukkersyge og nedsætte risikoen for komplikationer.

Forskere på Duke University Medical Center har udarbejdet er program for stress-styring med tre hovedelementer: Instruktion i at hjælpe deltagerne med at finde ud af, hvad der gør dem stressede, og hvordan de kan klare dette; uddannelse i, hvordan stress kan påvirke sundheden, og indlæring af en teknik til afspænding af musklerne.

Deltagerne i undersøgelsen var 72 type 2 diabetikere, der alle deltog i et uddannelsesprogram om diabetes fem gange. Lidt mere end halvdelen af deltagerne modtog i tillæg undervisning i stress-styring, også fem gange. Efter uddannelsen fulgte man alle deltagerne igennem et år, hvor de med mellemrum svarede på spørgeskemaer vedrørende angst, psykisk sundhed i øvrigt samt oplevelse af stress. Deltagerne fik også i løbet af året målt deres langtidsblodsukker, der afspejler den gennemsnitlige højde af blodsukkeret over flere måneder.

Ved afslutningen af året viste det sig, at i gruppen, der havde lært stress-styring, var der 32%, hvis langtidsblodsukker var gået ned med en procent eller mere. I gruppen, der kun havde fået undervisning om diabetes, var det kun 12%, der havde et lignende fald i blodsukkeret.

Selvom det tilsyneladende kun er et lille fald i langtidsblodsukkeret, så ved man, at blot en halv procents fald i langtidsblodsukkeret kan give en klar nedsættelse af risikoen for at udvikle diabetiske komplikationer, som fx hjerte- og kredsløbssygdom, dårligt syn, nervebetændelse og dårlige nyrer. Forskerne konkluderer derfor, at gruppeundervisning i stress-styring vil være et værdifuldt tillæg til undervisning af diabetikere. (Kilde: Diabetes Care 2002; 25: 30-34).

Tænderne og kroppen

mandag, september 9th, 2013

Tænderne og kroppen

 

Har tænderne indflydelse på organerne og resten af kroppen? Er der en sammenhæng mellem enkelttænder og de enkelte organer? Kan der opstå celleforandringer i de tilhørende organer, hvis en tand er betændt og ikke behandles eller trækkes ud?

Fisken

Tænderne har på mange måder stor betydning for sundheden i resten af kroppen. Betændelse i tandkødet eller i tandrødder medfører, at bakterier går over i blodet og ud til organerne, og hvis man ikke har et godt immunforsvar, vil der kunne opstå betændelse disse steder, for eksempel i hjerteklapperne eller nyrerne.

Det er ofte i rodbehandlede tænder, at der opstår betændelse. Tænder har rødder med rodkanaler og tusindvis af små sidekanaler. Ved en rodbehandling fjerner tandlægen rødderne i hovedkanalerne, men ikke i de små sidekanaler, hvor de døde nerver er efterladt. Anaerobe bakterier, der kan leve uden ilt, trives i disse kanaler og nedbryder knoglevævet omkring tanden. Der opstår en byld, og bakterierne danner gifte, som sammen med bakterier spreder sig i lymfekanaler og blodårer til resten af kroppen.

Der opstår en generel betændelsesreaktion, inflammation, som er grundlaget for en række sygdomme, blandt andet gigtlidelser og kræft. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk   I mange tilfælde er tænderne derfor den egentlige årsag til sygdom, så det er vigtigt at passe dem ordentligt og gå regelmæssigt til tandlæge.

Det er derfor oftest det rigtigste at få fjernet tænder med rodbetændelse, da de er en tikkende bombe. Når tanden er fjernet, skal tandlægen også rense grundigt i vævet omkring steder, hvor tanden har siddet, så bakterierne ikke lever videre i dødt væv.

Ved begyndende betændelse i tænder og tandkød kan det være muligt at bekæmpe betændelsen med naturlige antiinflammatoriske og antibakterielle midler. Blandt andet med det tibetanske naturmedicinske middel Padma Plus (tidl. Padma 28) og med kolloidt sølv. Læs mere om naturlige alternativer til antibiotika på www.radiodoktoren.dk

Det er rigtigt, at de enkelte tænder via energimeridianer, der er kendt fra akupunktur behandling, har forbindelse til de organer og væv, der ligger langs meridianen. Jeg kan nævne et eksempel fra min nærmeste omgangskreds, hvor en dame havde gået med betændelse i en tand i adskillige år og havde fået den behandlet mange gange hos tandlægen, uden at den var blevet trukket ud. Hun udviklede en knude i venstre bryst, svarende til den betændte tand, og det viste sig desværre, at det var brystkræft.

For at se tændernes forbindelse via meridianer til kroppen og til sygdom kan man gå ind på www.klinikfortandsundhed.dk Klik på amalgamsanering/kviksølvfri.

 

Tænderskæren

mandag, februar 9th, 2009

Mange børn og yngre voksne skærer tænder om natten i perioder. Omkring 25% af børn og 2-5% af yngre voksne. Der er måske en lille overvægt af kvinder. Nogen gange taler de også i søvne samtidig.

Tænderskæren foregår i den overfladiske søvn og drømmesøvnen, der kommer i ca ti minutter ca hver halvanden time først på natten og i lidt længere perioder ud på morgenstunden, hvor søvnen også er overfladisk. Det kan være så slemt, at der kommer ømme tyggemuskler, hovedpine af spændingstype, og tænderne kan blive slidt. Det lyder også forfærdeligt for den, der skal høre på det.

Tænderskæren om natten kender man ikke sikkert årsagen til, men dårlig bidfunktion og stress kan være medvirkende. Tobaksrygning og alkohol forøger tendensen. Det samme gælder medicin mod depression og psykoser.

Magnesiummangel kan være årsagen, så jeg vil anbefale en daglig dosis magnesium samt B6-vitamin, der er vigtig for magnesiums funktion. Ved dårlige nyrer skal man passe på med magnesium. Længere tids tilskud af magnesium (otte uger) skulle næsten altid kunne kurere tænderskæren (Rev Stomatol Chir Maxillofac 1990; 91 Suppl: 1127).

En undersøgelse fra 1970 (Cheraskin og Ringsdorf) har peget på, at mangel på calcium og B5-vitamin også kan være involveret i tænderskæren. Så en kalktablet og stærke B-vitamintabletter kan måske hjælpe.

Den almindeligste behandling af tænderskæren er en bideskinne om natten. Det er tandlægen, der laver sådan en. Desuden må man arbejde med stressreduktion og nedsættelse af psykisk spænding, da mennesker, der skærer tænder, ofte er psykisk spændte. Jeg vil anbefale zoneterapi eller akupunktur samt behandling hos en afspændingspædagog.

Der er udviklet et apparat, der kan få kæbemusklerne til at slappe af under søvnen ved hjælp af en umærkelig, lav elektrisk stimulation. Apparatet hedder ”Grindcare”, og man kan se mere om det på www.medotech.dk

Hjælper det hele ikke, kan sønnen evt. henvises til en søvnklinik. Man kan her evt. forsyne ham med udstyr til søvn-feedback, hvor man sætter elektroder uden på tyggemusklerne, som aktiveres, når han skærer tænder.

Et specielt problem kan være amalgamplomber i tænderne (”sølvplomber”). Det er vist, at der er mere kviksølv i blodet hos mennesker, der skærer tænder (Isacsson et al. 1997).

Der frigøres nemlig mere kviksølv, når man trykker hårdt på plomberne under tygning og især ved tænderskæren. Blandt andet som kviksølvdampe. Det frigjorte kviksølv kan ved påvirkning fra bakterier i mundhulen omdannes til methylkviksølv, der er meget giftigt og bl.a. kan påvirke hjernen.

Tør mund

lørdag, februar 18th, 2006

Drik mindst to liter vand hver dag, mere hvis du drikker meget kaffe og rødvin.

Skyl munden med salviethé et par gange dagligt.

Tag et tilskud af zink, fx 30-50 mg dagligt. Når zinktabletterne begynder at smage rædselfuldt af metal, har du fået nok og skal holde op med zinktilskud. Tag zinktabletten på et andet tidspunkt end din sædvanlige vitamin-mineral tablet. Ellers kan du få problemer med optagelsen af kobber.

Tag et tilskud af gammalinolensyre- GLA, fx fra kæmpenatlysolie. Tag 6-8 kapsler dagligt i 3 uger, derefter fx tre kapsler dagligt. Med alderen bliver man dårlig til at producere GLA selv ud fra linolsyre, og har derfor behov for tilskud. Disse sunde fedtsyrer er lige så vigtige som vitaminer.

For slimhinderne er det godt med fiskeolie, og naturproduktet Membrasin er også godt.

Hjælper det altsammen ikke, skal du undersøges for, om det kan være Sjøgrens syndrom, der er en autoimmun sygdom, hvor man angriber sine egne spytkirtler – og tårekirtler, så øjnene også er tørre. Mere om denne sygdom på www.dsgnet.dk

Det er også en god idé at blive undersøgt for sukkersyge.

Tør mund

lørdag, november 6th, 2010

Drik mindst to liter vand hver dag, og mere hvis du drikker meget kaffe, øl og rødvin.

Skyl munden med salviethé et par gange dagligt.

Tag et tilskud af zink, fx 30-50 mg dagligt. Når zinktabletterne begynder at smage rædselfuldt af metal, har du fået nok og skal holde op med zinktilskud. Tag zinktabletten på et andet tidspunkt end din sædvanlige vitamin-mineral tablet. Ellers kan du få problemer med optagelsen af kobber.

Tag et tilskud af gammalinolensyre- GLA, fx fra kæmpenatlysolie. Tag 6-8 kapsler dagligt i 3 uger, derefter fx tre kapsler dagligt. Med alderen bliver man dårlig til at producere GLA selv ud fra linolsyre, og har derfor behov for tilskud. Disse sunde fedtsyrer er lige så vigtige som vitaminer.

For slimhinderne er det godt med fiskeolie, og naturproduktet Membrasin er også godt.

Hjælper det altsammen ikke, skal du undersøges for, om det kan være Sjøgrens syndrom, der er en autoimmun sygdom, hvor man angriber sine egne spytkirtler – og tårekirtler, så øjnene også er tørre. Mere om denne sygdom på www.radiodoktoren.dk

Det er også en god idé at blive undersøgt for sukkersyge.

Tør skede

onsdag, november 3rd, 2010

Tørhed af skeden kan hos yngre skyldes mangel på lyst til seksuelt samvær, fx som følge af store problemer i parforholdet eller på grund af sygdom og andre belastninger.

Hos kvinder i eller efter overgangsalderen er mangel på østrogent hormon en væsentlig

grund. Er man i tvivl, kan det være godt at få kontrolleret hormonbalancen ved hjælp

af blodprøver.

Er der mangel på østrogen, kan man behandle lokalt med østrogenholdige vagitorier (stikpiller til skeden), fx Ovestin vagitorier, der fås i håndkøb. Der optages kun minimalt af hormonet i kroppen, og hormonet i Ovestin er estriol, der er den naturlige, bio-identiske form for østrogen, der ikke er forbundet med øget kræftrisiko.

Er estriol ikke nok, kan man bruge det andet bio-identiske østrogen estradiol, fx som Vagifem. De er også bio-identisk og ufarligt.

I stedet for vagitorier kan man bruge vaginalcreme med estriol til skeden.

Man kan også få østrogen i tabletform, men behandling med kunstigt fremstillede østrogener har vist sig at kunne øge risikoen for cancer og for hjerte-karsygdomme, blodpropper og demens. Det vil derfor, hvis det overhovedet skønnes nødvendigt med hormontilskud, være bedst at vælge bio-identisk østrogen, i plaster eller gel til huden. På denne måde kan man klare sig med en betydeligt mindre mængde østrogen, da det ikke som ved tabletter skal gennem leveren.

Man kan øge virkningen af sit naturlige østrogen, der også dannes efter overgangsalderen i bl.a. fedtvæv og binyrerne, ved at tage et tilskud af mineralet bor, der øger indholdet af østrogen og testosteron i blodet og er med til at modvirke afkalkning af knoglerne. Bor findes bl.a. i svesker, rosiner, nødder og mandler samt i en lang række grønsager, frugter og bær samt i vin. Det findes også i kalktabletten Osforte R.

Soja har også en østrogenlignende virkning i kroppen og kan være god mod problemer med overgangsalderen. Det er bedst at bruge soja i naturlig, gæret form. Der har været mistanke til soja som årsag til brystkræft, men undgår man gensplejset soja, og overdriver man ikke indtagelsen, skulle der ikke være nogen problemer.

En række andre naturmidler, som fx Remifemin, Femal, Femi-Plus og Melbrosia, indeholder også østrogenlignende stoffer, som sætter sig på modtagesteder for østrogen på kroppens celler og blokerer derfor mod det egentlige og meget stærkere østrogens negative virkninger.

Panax ginseng kan ifølge britisk forskning modvirke tørhed og tilbagedannelse af slimhinden i skeden, så der ikke længere er gener ved samleje. Dosis er 100 mg af et standardiseret ekstrakt 3 gange dagligt. Når symptomerne er forsvundet, kan man sætte dosis ned til den nødvendige til vedligeholdelse af virkningen.

Man kan også gavne sine slimhinder med et tilskud af ekstra A-vitaminer, alle B-vitaminerne, kisel og zink. Kosttilskuddet Membrasin indeholder også disse ting og er skræddersyet til at styrke slimhinderne med.

Et tilskud af essentielle fedtsyrer, fx i form af Livets Olie, Udo’s Choice eller Nutridan Strong citron, der kan købes hos Matas og i helsekostforretninger, kæmpenatlysolie eller Essential Needs, der kan købes fra Golden Health, tlf. 4052 4015, kan også gavne mod tørheden og meget andet.

Man skal tage en spiseskefuld dagligt af Livets Olie, Nutridan Strong citron eller Udo’s Choice. Fedtsyrer af denne art har vitaminkarakter, dvs de er lige så vigtige som vitaminerne for cellernes sundhed. Huden har i høj grad også gavn af disse livsvigtige fedtsyrer.

Det essentielle sukkerstof glukosamin, som de fleste kender som et middel mod slidgigt, er også godt for slimhinderne. Det findes blandt andet i Chlorella (”den grønne perle”).

Den kvindelige lyst har vist sig at kunne stimuleres betydeligt ved at tage tilskud af Maca, der er fra Sydamerika, hvor det bruges i kosten.

Sidder tørheden kun i skeden, og er den kun generende ved samleje, skal man også overveje, om der kan være tale om en manglende smøring på grund af mangel på lyst til at have samleje. Der er nemlig et betydeligt psykologisk element i dannelsen af skedesaft før og under samlejet.

Smøringen kan lettes ved brug af fx mandelolie eller andre midler, der kan købes på apoteket eller i helsekostforretniger. Fx SkinOcare fra PharmaVest.

Midlet Repadina Plus, der kan købes på apoteket, indeholder mandelolie og hyaluronsyre og ikke skadelige stoffer. Er der ikke brug for bio-identisk østrogen, vil det være godt mod tørhed af skeden.

En god stimulerende og bakteriedræbende glidecreme er SaluFem, som ikke ødelægger

den naturlige bakterieflora og surhedsgrad (pH 4,5).

Ved vedvarende tørhed og irritation kan man anvende SaluFem vaginal/fugtighedsgel.

I øvrigt kan man spørge på apoteket om andre alternativer til østrogenholdige stikpiller og cremer.

Tørre øjne

torsdag, maj 23rd, 2013

Tørre øjne skyldes nedsat dannelse af tårevæske.

Årsagen til nedsat dannelse af tårevæske kan være kronisk betændelse, dårlig funktion af øjenlåg, dårlig funktion af tårekirtlerne og medicinbivirkninger.

Har tilstanden varet over tre måneder, og er der også udtalt tørhed af munden, kan der være tale om Sjøgrens syndrom, der er en autoimmun sygdom, hvor kroppen angriber sine tåre- og spytkirtler, men hos kvinder fx også kirtlerne i skeden, med tørhed til følge.

Sjøgrens syndrom kan også ses sammen med andre autoimmune sygdomme, fx leddegigt. angriber kroppens egne væv, fx leddegigt. De fleste af disse sygdomme kaldes også bindevævssygdomme. Læs mere om autoimmune sygdomme og Sjøgrens syndrom på www.radiodoktoren.dk

Sjøgrens syndrom angriber mest midaldrende kvinder, og der er en arvelig tilbøjelighed (vævstyper). Knapt en trediedel har samtidig leddegigt. Næst efter leddegigt er Sjøgrens syndrom den hyppigste bindevævslidelse. Foruden tåre- og spytkirtler kan næsten alle organer i kroppen blive angrebet. 4o procent får problemer med nyrerne, men sjældent i sværere grad. En fjerdedel får betændelseslignende forandringer i blodårerne i perioder, med blå mærker og ømme blodårer i benene. Der kan også komme nervebetændelse og forandringer i skjoldbruskkirtlen med nedsat produktion af stofskiftehormon samt problemer med lymfekirtlerne. Læs mere om Sjøgrens syndrom på www.radiodoktoren.dk

Behandling

Behandlingen går først og fremmest ud på at modvirke de tørre slimhinder. Man kan til øjnene bruge kunstig tårevæske, til munden kunstigt spyt. Rigelig væskeindtagelse er nødvendig.

God mundhygiejne er nødvendig på grund af spytmanglen af hensyn bl.a. til tænderne.

Der skal også holdes øje med stofskiftet.

Det har vist sig, at en del har stor glæde af tilskud af gammalinolensyre = GLA, som er forstadier til en gruppe stoffer (gruppe 1 prostaglandiner) med mange gavnlige virkninger i kroppen. Denne virkning forstærkes af et tilskud af spormineralerne selen og zink samt af vitaminerne A, B6, C og E. Det er også godt at få mange naturlige antioxidanter gennem grønsager, frugt og krydderier.

Et godt produkt til tørre øjne er Tearsagain R. Luk øjet og spray på øjet. Væsken går ind via øjenspalten Kan anvendes selv med kontaktlinser i og påvirker ikke øjen-makeup. Tearsagain lindrer tørre øjne og genopretter den naturlige tårehinde. Indeholder liposomer, der danner det yderste lag af tårefilmen og forhindrer fordampning.

Naturmidlet Membrasin, der er ekstrakt af Havtorn, er godt for blandt andet slimhinderne.

En dansk videnskabelig undersøgelse har i 1999 vist, at kosttilskuddet LongoVital bedrer spytproduktionen og reducerer hornhindebeskadigelsen hos Sjøgrenramte.

Stoffet bromhexin kan lindre en del på tørheden ved Sjøgrens syndrom. Nogen har haft god virkning af akupunktur og zoneterapi. Visse former for medicin, bl.a. vanddrivende midler, midler mod for højt blodtryk og midler mod depression kan i sig selv give tørre slimhinder, så det er bedst at undgå disse ved Sjøgrens syndrom.

Udsigterne ved Sjøgrens syndrom er ret gode, og sygdommen forkorter almindeligvis ikke livet. Hvordan sygdommen udvikler sig er dels afhængigt af behandlingen og dels af det enkelte menneskes måde at reagere på, men de fleste autoimmune sygdomme har en tendens til at ”brænde ud” med tiden. Det er dog ikke sikkert, at alle symptomerne forsvinder.

Læs mere om autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

Er der betændelse i øjnene, kan de også føles tørre og irriterede.

Man kan i en del tilfælde klare det med øjenbade med kamillete. Ellers må man hos lægen få undersøgt, om der er tale om bakterier og så få det behandlet.

Læs mere om inflammation (betændelsesagtige forandringer) på www.radiodoktoren.dk

Udbrændthed

mandag, januar 27th, 2003

Er du træt, føler du dig jaget, bliver du frustreret af småting og ligegyldige hændelser, tænker du negativt om dine medarbejdere, konen og ungerne? Er du ligeglad med, hvordan det går, bare det går?

Står du stille fagligt, gider du ikke gå til selv de vigtige møder, isolerer du dig fra kollegerne?

Føler du dig deprimeret, har du ondt i maven, hjertebanken, muskelsmerter, har du mistet lysten til sex? Laver du dårligt arbejde, er begyndt at småsvindle for at dække over ting, du burde have lavet bedre?

Er familien ved at vantrives, når du er hjemme? Glemmer du at snakke med dem og at give dem et knus? Kan du ikke tåle, at børnene larmer? Er du ved at komme ud i misbrug af piller, sprut og cigaretter? Har du haft tanker om, at livet ikke er værd at leve?

SÅ ER DET PÅ TIDE AT TÆNKE OVER HVORFOR!

Hvad er grunden?

Føler du et for stort tidspres ‑ og har du ikke positive forventninger til, at det bliver bedre? Har du overarbejde hele tiden? Er der problemer i samarbejdet med alle de andre,

både over og under dig?

Er ledelsen for dårlig, og sker der forskelsbehandling af dig og andre? Forventer ledelsen for meget af dig, uden at bakke dig op og støtte dig?

Har du ikke mulighed for at leve op til dine egne idealer vedrørende kvalitet i arbejdet og kommunikationen med andre?

SÅ ER DET HER,DU SKAL SØGE EFTER ÅRSAGEN!

Gør du det i tide, er der håb for både dig,familien og firmaet.

Stress

Sundhed er svulmende livskraft, livsmod, livslyst og livsglæde. Det er at ha’ det godt med sin krop, sit sind, sine medmennesker, sin kultur, sit arbejde og sin sjæl. Du bør kunne føle, at du har et godt livsgrundlag, og at det ikke er tilfældigheder, der styrer din tilværelse.

Selvfølgelig vil vi alle helst være sunde, men i den forjagede og materialistiske tid, vi lever i og selv gør den til, kan vi ikke undgå at blive udsat for negativ stress, for psykiske, legemlige og sociale belastninger. Er disse mere voldsomme, bliver vi kastet ud i kriser, hvis vores bærekraft

er for lille. Er de vedvarende, og føler vi, at vi er magtesløse overfor dem, bliver vi let udbrændte.

Stress kan ikke undværes. Det er det, der får folk til at præstere noget, til at holde sig igang, beskytte familien og få klaret de mest presserende problemer. Det stimulerer og aktiverer. Men begynder der at komme legemlige eller psykiske symptomer, det englænderne kalder distress, så er det tegn på, at belastningerne overstiger bærekraften.

Typiske stress-symptomer er rastløshed og angst, problemer med at huske og koncentrere sig,

problemer med at falde i søvn og mareridt om natten. Muskelømhed, tænderskæren og spændingshovedpine. Træthed, der oftest skyldes psykosociale belastninger. Desuden symptomer fra maven.

Lad være med at ignorere dine symptomer på stress. Det er din røde advarselslampe, der er blevet tændt, fordi du er på en farlig kurs. Bruger du beroligende tabletter eller alkohol, lægger du en sten på din sikkerhedsventil og risikerer en eksplosion.

Kommer der kraftige symptomer på stress, udover en kortere periode, så er det på tide at overveje din livssituation. Er det, du arbejder med, tilstrækkelig værdifuldt til at sætte helbred og familie over styr for? Hvad er der egentlig galt? Hvad kan du gøre?

Hold mørkning

Sørg for at tanke op med glæder og trivsel i din fritid. Og tag dig tid til den. Ikke mindst skal der være tid til familien. Hold mørkning hver dag med dem, fx ved at gå en tur sammen, spille ludo sammen eller bare sidde og snakke om, hvad hver især har haft af oplevelser og glæder dagen igennem. Tænk over, hvad du gerne vil huske med glæde fra den dag, der er ved at være slut.

Lær at sige nej med glæde!

Danskere er sådan skruet sammen, at vi har meget svært ved at sige nej, hvis vi bliver bedt om at gøre noget, arbejde over, tage arbejde med hjem. Siger vi alligevel nej, så ødelægger

vi vores fritid med at tænke på, at vi måske alligevel skulle have sagt ja. Ungerne mærker også klart, hvis man tænker på sit arbejde, når man er sammen med dem.

Hver gang, du har sagt nej og haft en fornuftig grund til det, fx at du vil glæde dig selv og din familie på en eller anden måde, så sig nej og glæd dig over, at du har skabt positive muligheder for trivsel for dig og dine. Danskerne er arbejdsnarkomaner. De har deres arbejde, fritidsarbejde, deres sorte arbejde og deres måneskinsarbejde! Så hvornår bliver der tid til at lege, at elske, at læse, til familien og vennerne?

Styr dit liv ‑ også dit arbejde!

Planlæg din dag, så du kender dine mål. Skriv ned, prioritér og arbejd dig gennem listen. Det går langt lettere, end du tror. Det værste stress kommer, når man ikke kan overskue alle sine opgaver.

Giv ikke efter for urimelige krav!

Hvis du gør et godt stykke arbejde, er rimeligt venlig og samarbejdsvillig, så kan du godt tillade dig at stå fast på kravet om rimelige arbejdsvilkår. Chefen kan aldrig være

sikker på, at alle dem, der står uden for døren og venter på dit job, er lige så gode til det, som du er. Så du skal ikke være bange for at blive fyret. Tværtimod skaber det respekt om dig, at du kan markere dig og ikke finder dig i urimeligheder.

Vis dine kolleger (og ansatte), at du også kan være svag! At du ikke kun er professionel og lavet af rustfrit stål, men at du også er et menneske. Snak med dem.

Håb på interkollegial omsorg og din leders indfølingsevne!

Bed selv om hjælp. Ved at bede et andet menneske om hjælp giver du det menneske en gave. Du giver det din tillid og siger:"Jeg har brug for dig, du er et værdifuldt menneske for

mig" (Sartre). Man bliver glad for dem, man får lov til at hjælpe.

Håb på påskønnelse / anerkendelse af dit arbejde! Hvis du har udført et godt stykke arbejde, og ingen skønner på det, så er det måske et forkert sted du arbejder. Eller du har får dårlig en chef. Påskøn selv de mennesker, du arbejder sammen med. Husk, du er selv en vigtig del af det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads.

Lær at plukke blomster!

Da Hippocrates’ kone var blevet træt af sin (udbrændte?) mand, fik hun det råd at lære ham at plukke blomster. For at kunne plukke blomster, er man nødt til at bevæge sig ud i naturen, "den store læge", hvorved man får motion. Man får øje for naturens skønhed, ro i sindet, glæde ved at finde og plukke blomsterne. Og man kan så få glæde ved at forære blomsterne til nogen, der ikke selv kan komme ud og plukke.

Også i overført betydning skal man lære at plukke blomster. Fx ved at kunne tage imod ros uden at træde sig selv over tæerne og blive forlegen ved det. Mange, især kvinder, har så

lidt selvtillid, at de ikke føler, at de har lov til at glæde sig over ros. Selvaccept er vigtig. "Du skal elske din næste som dig selv". Men selvfølgelig ikke stå dagen lang foran spejlet og elske dig selv.

Til slut ‑ vær ikke bange for at dumme dig!

Det er kun et problem, hvis du ikke vil indrømme det.

Få et godt grin sammen med kolleger og ansatte. Humor er et utrolig godt lægemiddel og er med til at bevare din arbejdsglæde.

Træk vejret dybt tre gange og SMIL!

Udflåd og fiskelugt – bakteriel vaginose

lørdag, januar 26th, 2013

Udflåd fra skeden er meget almindeligt hos kvinder og en hyppig grund til, at de henvender sig til deres læge eller gynækolog. Lidt, klart udflåd er helt normalt, men er der tale om rigeligt udflåd, og især dårlig lugt, er det vigtigt at forsøge at finde årsagen, da der så kan være tale om bakteriel vaginose.

Der er hyppigt tale om trøskesvamp, Candida albicans, der medfører et hvidt, grynet udflåd. Andre relativt hyppige årsager er den seksuelt overførte Chlamydia trachomatis, der kan medføre underlivsbetændelse og sterilitet, mens gonoré og flagellaten Trichomonas vaginalis nu forekommer meget sjældnere.

Er Candida årsagen til udflåddet, vil man ikke kunne nøjes med en behandling i skeden. Man må også nedsætte mængden af candida i maven og tarmene. Læs mere om Candida på www.radiodoktoren.dk

Bakteriel vaginose, udflåd domineret af bakterier, er årsagen til udflåd hos hver tredie kvinde, der henvender sig til lægen med udflåd. Der er her ikke tale om en seksuelt overført lidelse. Symptomerne er rigeligt, tyndt og ildelugtende udflåd.

Er der ikke umiddelbart en lugt af fisk, kan lægen dryppe en dråbe 10% kaliumklorid på en vatpind med udflåd, hvorefter der kommer en stærk fiskelugt. Lægen kan også mikroskopere udflåddet og her se, at cellerne er ændret, og at der er mange små bakterier, blandt andre Gardnerella vaginalis og Mycoplasma hominis, men kun få mælkesyrebakterier.

Lægen vil typisk også finde, at surhedsgraden, pH, i toppen af skeden er over 4,5. Podning og dyrkning af bakterierne bruger man ikke længere ved bakteriel vaginose, men kun hvis der er mistanke om kønssygdom.

Det er især vigtigt at undersøge for bakteriel vaginose før opsætning af spiral eller andre gynækologiske operationer, så det undgås at sprede bakterierne til livmoderen. Gravide med bakteriel vaginose har en øget risiko for at føde for tidligt, så der er grund til at undersøge kvinder, der ved et tidligere svangerskab har født for tidligt.

Normalt vil skeden indeholde mange mælkesyrebakterier, der holder skeden så sur (lavt pH), at skadelige bakterier og svampe ikke kan vokse der. Ved sukkersyge, behandling med antibiotika eller lægemidler, der undertrykker immunforsvaret, øges risikoen for, at især svampe trives for godt, og p-piller kan måske også være årsag til en stigning i pH og dermed give bedre vilkår for svampe og skadelige bakterier. En kost med meget sukker og raffinerede, stivelsesholdige fødevarer kan også øge risikoen.

Den vigtigste forebyggende indsats mod øget udflåd af forskellig art er derfor at holde skedens surhedsgrad så lav, at kun mælkesyrebakterier kan trives og dominere. Man kan her vælge at bruge vagitorier (stikpiller til skeden) med mælkesyrebakterier, som sættes op ved sengetid. Man kan også sprøjte surmælk som youghurt eller A38 op i skeden med en sprøjte.

I nogle tilfælde er dette ikke nok, og det kan skyldes, at mælkesyrebakterierne ikke kan opnå fodfæste i et miljø, der ikke er surt nok, og hvor de ikke har noget at leve af. For at styrke deres vækst og mulighed for at kolonisere skeden er det derfor godt at tilføre noget mælkesukker, laktose, som mælkesyrebakterierne elsker og som derved bidrager til et gunstigt, surt miljø.

Man kan her med fordel bruge tabletter med mælkesukker i form af Ladybalance. De har en neutral lugt er er nemme at anbringe i skeden. I løbet af blot et døgn vil fiskelugten forsvinde og blive erstattet af en ren og frisk lugt. Man kan læse mere om Ladybalance på www.ladybalance.dk  Samme sted kan man købe strips til at måle surhedsgraden med, så man kan kontrollere, at den forbliver lav.

En anden mulighed er EcoVagFlora, der er kapsler med sunde mælkesyrebakterier, som danner mælkesyre og antibakterielle stoffer og hæfter til skedevæggen. De sikrer, at skeden er sur (lav pH), så de skadelige bakterier ikke kan trives.

De er også gode at bruge i 6-8 dage, en hver aften, efter behandling med antibiotika, der hæmmer væksten af de sunde bakterier.

Den medicinske behandling af bakteriel vaginose består i at give en antibiotisk behandling med lægemiddelstoffet metronidazol, enten som tabletter alene eller tabletter kombineret med vagitorier med samme indholdsstof. En anden mulighed er clindamycin vaginalcreme, som indføres med en applikator før sengetid.

Vedrørende lugten fra udflåd og andre ubehagelige lugte, så er det en god løsning at bruge en bakteriologisk lugtfjerner, som er helt naturlig og så effektiv, at den endda fjerner sin egen lugt. Man sprayer blot lidt på ydersiden af trusseindlægget.

Top of Form

Udposninger på tyktarmen – divertikler

torsdag, februar 20th, 2014

Divertikler – udposninger på tyktarmen – var i gamle dage en ret sjælden sygdom, og mange steder i verden er sygdommen nærmest ukendt. I de vestlige lande har over halvdelen af mennesker over 60 år divertikler. Årsagen er, at divertikler er en livsstilsygdom, der skyldes en forkert og fiberfattig kost, oftest medførende kronisk forstoppelse.

Divertikler er små ballonagtige udposninger på tyktarmen, som sker på steder, hvor musklerne i tyktarmen er svage, og hvor tryk indefra får udposningerne til at opstå. Der er typisk ophobet hård og tør afføring i tarmene, og trykket forøges, når man trykker hårdt og anstrenger sig for at komme af med afføringen.

Nogen med divertikler har ingen symptomer, så divertiklerne opdages ved en røntgenundersøgelse, men de fleste har kronisk forstoppelse, skiftevist med diaré. De har oftest meget luft i maven og sommetider smerter i typisk venstre side af maven nedadtil.

Der kan samles lidt hård afføring i udposningerne, og når den ikke kan komme ud, opstår der betændelse, i stil med blindtarmsbetændelse. Så kommer der feber, koliksmerter og ofte blødning fra tarmen. Der kan dannes en farlig byld, og man er nødt til at give antibiotika.

Behandlingen af udposningerne er meget enkel: fiberrig kost. Maven og tarmene skal have noget at arbejde med for at holde sig i gang. Først og fremmest skal kosten være grov, med mange grønsager, fuldkornsprodukter, klid og frugt, der ikke er skrællet eller presset. Undgå raffineret kost som fx ting, der er bagt af fint, hvidt mel (franskbrød).

Undgå også så vidt muligt hvidt sukker og mælk, der er slemt til at forværre en kronisk forstoppelse og til at fremme betændelse. Nogen tåler dog godt surmælk.

En skotsk professor, Dr. Martin A. Eastwood, har engang sagt”Spis et par håndfulde hvedeklid hver dag (med rigeligt vand) plus en appelsin og et æble. Det hjælper til at bekæmpe irritabel tyktarm, forstoppelse og udposninger på tyktarmen”.

Gode fibertilskud er også Husk eller produkter med psyllium (vejbredfrø, spørg på apoteket, hos Matas eller i en helsekostforretning).  Det er dog vigtigt ikke at overdrive med fibertilskud, og man skal starte langsomt og tage mere og mere i løbet af 3-4 uger.

Det er meget vigtigt at drikke rigelig væske samtidig med fiberholdig kost og kosttilskud. 6-8 glas vand hver dag, og det skal helst være lunkent vand eller i hvert fald vand, der har stået ved stuetemperatur. Det fremmer tarmfunktionen, hvor koldt vand lammer den.

Det er en god idé, hvis man har haft betændelse i en udposning, at undgå at spise ting, der indeholder små frø eller andre hårde partikler, fx popcorn, sesamfrø, jordbær og frø på rundstykker. De kan blive fanget i udposningerne og fremkalde betændelse.

Sørg for at have afføring hver dag, og for at have tid til den. Det er bedst på samme tid hver dag og kort tid efter et måltid, der ofte sætter gang i peristaltikken. Indret toilettet med en boghylde. Lad være med at presse, men massér gerne på et punkt tre fingersbredder neden for navlen. Det stimulerer tarmbevægelserne og letter afføringen.

Krydderier har en positiv indflydelse på gasdannelsen. Fx er kommen, kamille, pebermynte, ingefær, hvidløg, anis og dild gode mod gas. Naturmedicinen Appital indeholder bla. enzian, gurkemeje, kommen og chili og har vist sig at hjælpe op mod tre fjerdedele med irritabel tyktarm. Krydderierne modvirker også betændelse.

En anden mulighed er det indiske naturmiddel  Trifalla, der er godt for tarmfunktionen og modvirker forstoppelse.

Tarmbakteriefloraen har stor betydning for tarmens trivsel og funktion. De naturlige og gode tarmbakterier, probiotika, er af mælkesyrebakterie-type og er med til at sikre fordøjelsen samt at vedligeholde en normal immunfunktion. En mulighed er  Vita Biosa, der er effektive og sunde mikroorganismer, der dels holder skadelige bakterier og svampe væk og dels danner masser af antioxidanter, som både mave-tarmsystemet og resten af kroppen har brug for. Vita Biosa modvirker også både forstoppelse og diaré. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Eller over www.biosa.dk

Sødemidlet FOS – fructo-oligo-saccharid – optages ikke i kroppen, men er udmærket føde for sunde og gode bakterier i tyktarmen, så det må anbefales at bruge dette i stedet for sukker. Kan købes i helsekostforretninger og blandt andet bruges i bagværk.

For at modvirke betændelse i udposningerne kan det være gavnligt at tage kolloidt sølv (ioniseret sølv), hvor sølvet er så findelt, at det er i nano-størrelse og ikke kan synke til bunds. Det optages gennem slimhinderne i munden og spiserøret vd, at man holder en teskefuld i munden så længe som muligt, fx 4 gange dagligt.

Kolloidt sølv medfører ikke resistens hos bakterierne og ødelægger ikke den normale tarmbakterieflora i tynd- og tyktarm. Kolloidt sølv samt anvisning vedrørende virkning og brugen kan fx købes hos Golden Health i Malmø. Dansk tlf. 4052 4015. Bør kun bruges i perioder.

 

Udrensning

fredag, december 13th, 2013

Vi ophober giftige stoffer i kroppen, hvis tarmslimhinden er utæt og dårligt fungerende, især hvis vi spiser en kost med skadelige og giftige stoffer. Leveren vil så ikke kunne klare at udskille giftene (toksinerne) hurtigt nok. Afløbet fra leveren vil blive fyldt med giftige stoffer, der kan også kan skade bugspytkirtlen. Vi udskiller ikke kun toksiner gennem leveren og tarmen, men også via blodet og lymfen gennem nyrerne, lungerne og gennem huden.

Med en dårlig kost bliver vi belastet af mange kemiske stoffer, fx farvestoffer og andre tilsætningsstoffer samt pesticider mm. fra ikke økologiske fødevarer. De går gennem tarmslimhinden ind i blodet og først og fremmest til leveren, der er en stor afgiftningscentral, og senere til nyrerne, der også udskiller fremmede kemiske stoffer.

En utæt tarm på grund af dårlig kost, dårlig fordøjelse og en dårlig tarmbakterieflora med overvækst af candidsvampe forværrer det hele ved, at gifte og skadelige stoffer lettere optages i blodet. Vi optager også mange skadelige kemikalier gennem huden, ikke mindst via kosmetik, hvor du kan finde stofferne i urinen meget hurtigt efter. Vi indånder også skadelige stoffer, som går i blodet, fx nikotin og kræftfremkaldende stoffer fra tobak.

Ved nedbrydningen af vores kost dannes der også affaldsstoffer, fx urinsyre, som ikke alle er gode nok til at udskille, så de kan ophobes i kroppen og blandt andet medføre urinsyregigt, fx som podagra. Vi bliver også belastet af tungmetaller, blandt andet kviksølv fra tandplomber (amalgam, “sølvplomber”) og fra fisk. Ophobes de, kan de gøre meget skade. Chlorella (”den grønne Perle”) og C-vitamin øger udskillelsen af  tungmetaller.

Tungmetaller som kviksølv og kobber samt aluminium er også meget belastende, og dt kan være værd at blive undersøgt for dem. Læs mere om amalgam (kviksølv i tandfyldninger) på www.radiodoktoren.dk

Det er derfor vigtigt at give kroppen muligheder for udrensning. Det kan ske ved at faste nogle dage, hvor man kun indtager saft, men faste kan frigøre toksiner fra fedtvævet så hurtigt, at man mærker giftvirkningen ved, at der kommer symptomer fra maven og tarmene. Faste medfører også, at kroppen ikke får de næringsstoffer, der er nødvendige for at kunne binde toksinerne.

Bedre er det at spise færre kalorier. Man kan for eksempel blande et godt proteinpulver med frugt- eller tomatsaft og holde sig til det nogle dage. En anden mulighed er en gang om ugen at erstatte aftenmåltidet med en blanding af frugt, der er skåret i stykker (”abemad”), gerne 1-1½ kilo frugt.

For at hjælpe leveren med at udskille toksinerne kan vi bruge broccoli, Marietidsel, Artiskok, gluthathion eller blandinger af urter i udrensningskure, for eksempel Elixir.

Andre hjælpemidler er N-acetyl cystein (NAC), som virker antioxidativt i leveren, rødbeder, klorofyl og mælkebøttesaft, samt en skræppeart, Rumex crispus (yellow dock, kruset skræppe).

Mælkebøtte og klorofyl virker blodrensende. Det samme gælder for Rumex crispus.

En blanding af Glat Burre (Herba Lappa Majoris), Rabarber (Radix Rhei Sinensis), Glat Elm (Cortex Ulmi Fulvae) og Kruset Skræppe (Rumex Crispus) kan købes som EzLink, der styrker fordøjelsen og udrenser. EzLink bliver blandt andet brugt af cykelryttere i blandt andet Tour de France.

Det samme gælder produktet ReviTarm, der indeholder magnesiumoxid, C-vitamin og citrus kompleks.

Et naturligt udrensningsmiddel med mange gode egenskaber er Zeolit
(clinoptilolite), som består udelukkende af mineraler. Det binder tungmetaller og gifte, så de udskilles, stabiliserer tarmsystemet, øger næringsoptagelsen, hvilket alt sammen styrker det naturlige immunforsvar. Det regulerer også syre-base balancen i basisk retning, hvilket er godt for kroppen og modvirker sygdomme som fx gigt og kræft. Det er et godt antioxidant, da det neutraliserer de skadelige frie iltradikaler, som
dannes under iltens omsætning i kroppen. Det hæmmer inflammation.

Det anbefales at tage en kur med Zeolit pulver i mindst 90 dage. Dosis er 1
teskefuld i et glas vand en halv time før et måltid, 2-3 gange dagligt.

Zeolit pulver kan købes på www.lindogfriedstrup.dk
eller på mailen lea@friedstrup.dk Eller på www.gaya-nutrition.com

For hudens afgiftning af Rumex crispus også godt. En anden god måde at afgifte huden på er at anvende et kilo badesalt (helt fint saltpulver af havsalt, for eksempel Himalaya krystalsalt eller Læsøsalt) til 100 liter varmt vand. Det giver en en fysiologisk saltopløsning, hvilket åbner hudens porer, så huden  afgiftes meget effektivt. Efter et sådant bad i 20-30 minutter skulle man komme af med lige så mange giftstoffer, som hvis man faster i tre dage.

For lungerne og lymfen er Kongelys vigtig i afgiftningen. Kongelys er godt for slimhinderne, nedsætter inflammation og letter opspyt. Den har også antibakterielle egenskaber.

For afgiftning gennem nyrerne er mælkebøttesaft også godt. Den stimulerer nyrefunktionen og udskillelsen af urinstof, samtidig med at kalium bevares. En tilstrækkelig indtagelse af væske er også nødvendig, typisk to liter dagligt. Vand og andre væske skal helst være lunkne eller varme af hensyn til tarmfunktionen.

Infrarød sauna er rigtig godt til at afgifte med, da den som i en almindelig sauna giver en rigelig svedproduktion, hvorved kroppen afgiftes for en masse skadelige stoffer. Infrarød sauna er lang mere behagelig end en almndelige sauna, da temperaturen ligger mellem 40 og 65 grader i forhold til 85-100 grader i en almindelig sauna. Varmen i en infrarød sauna går meget dybere ind i kroppen og afspænder musklerne og bedrer blodcirkulationen. Det stresser af og hjælper på muskel-og ledsmerter. Det eneste problem med den infrarøde sauna er, at varmelegemerne, der afgiver den lang-infrarøde stråler, bliver meget varme, så man skal holde sig væk fra dem.

En anden god mulighed for afgiftning er med Detox Spa. Gå på www.google.com og skriv detox spa i søgefeltet.

Ufrugtbarhed – sterilitet

fredag, december 27th, 2013

Normalt vil de fleste kvinder blive gravide inden for det første år, hvor de har ubeskyttet samleje. Sådan var det i hvert fald tidligere, men noget tyder på, at det er begyndt ikke at gå helt så let, så man i stigende grad er nødt til at hjælpe til med inseminering eller ved at fiske æg ud og befrugte dem med mandens sæd uden for livmoderen, hvorefter de sættes op i den forberedte livmoderslimhinde.

Barnløshed er man to om. Det kan lige så godt være mandens sæd, der ikke er i orden, og her kan ting som fx for varme bukser, tobaksrygning og kemisk belastning på arbejdspladsen og i miljøet i øvrigt spille en rolle. Man starter derfor normalt altid med at undersøge mandens sæd, før man begynder at undersøge kvinden.

Alderen spiller en rolle, da frugtbarheden falder med alderen både for mænd og kvinder.

Kosten spiller også en rolle. For meget fedt i kosten dæmper mænds testosteronniveau og sexlyst.

Kosten spiller også en rolle. For meget fedt i kosten dæmper mænds testosteronniveau og sexlyst. Transfedtsyrer er skadelige og kan hæmme frugtbarheden. Det er derfor vigtigt at undgå margarine af alle arter. Det er bedst at vælge økologisk, dvs. økologisk smør, mælk og økologisk kød samt økologiske grønsager og frugt. Læs mere om det sunde fedt på www.radiodoktoren.dk

Undgå at stege med olier ved høj temperatur. Brug kokosolie i stedet.

C-vitamin, fx et gram dagligt, kan virke betydeligt forbedrende på sædcellefunktionen og beskytter sædcellerne mod nedbrydning på grund af frie iltradikaler, der giver iltningsskader. Især rygere behøver ekstra C-vitamin. Det samme gælder E-vitamin. Tag fx en stærk E-vitaminkapsel (hvedekimolie) på 335 mg dgl,  eller Natur-E, 2 kapsler dagligt.

Mangel på mineralet selen kan være en årsag. Der er selenmangel i dansk jord, så de fleste danskere har for lavt selen. Jeg har to gange i den tid, jeg var praktiserende læge, oplevet kvinder, der ønskede et barn, men hvor alt ikke havde hjulpet. Da de begyndte at tage vitaminpiller med selen, blev de begge gravide, men da var de oppe i fyrrerne og ønskede så ikke at få barnet. Zinkmangel kan også give nedsat sædkvalitet.

Under alle omstændigheder er en sund levevis med sund kost og daglig motion godt, men anstrengende motion som fx idræt på højt plan kan modvirke, at kvinder bliver gravide, da det går ud over hormonbalancen. Er kvinder meget slanke eller meget overvægtige, nedsættes chancen for graviditet. Her kan hun enten søge at tage på eller at tabe sig for at forøge chancerne

En mere sjælden årsag til ufrugtbarhed er, at kvinden har dannet antistoffer mod mandens sæd. Her kan man få vasket sæden, før man inseminerer eller befrugter æg uden for livmoderen.

Når det drejer sig om kvinder, er kaffedrikning og tobaksrygning med til at nedsætte frugtbarheden.

Bliver kvinden ikke gravid i løbet af et til halvandet år på trods af en sund levevis, og er manden undersøgt, er det rimeligt at iværksætte en nærmere undersøgelse af kvinden. I første omgang en underlivsundersøgelse hos lægen og evt. senere hos en speciallæge i gynækologi.

Forudsætningen for en graviditet er, at der er passage gennem æglederne, så sædcellen kan nå op til ægget og befrugte det. Tidligere underlivsbetændelse, der ikke behøver at have givet symptomer og være blevet opdaget, kan medføre, at æglederne er blevet lukket af arvæv. Ikke mindst Chlamydia bakterien spiller en rolle her. Man kan ved en røntgenundersøgelse, der altid skal foretages lige efter menstruationen for ikke at skade et eventuelt uopdaget svangerskab, se, om der er passage.

Finder man ikke noget her, vil speciallægen kunne foretage målinger af hormonerne. Kvinder med overvægt af mandlige hormoner, ofte overvægtige med øget behåring og med mange cyster i æggestokkene, har fx svært ved at blive gravide. Vægttab og behandling med sukkersygetabletten metformin vil ofte føre til resultatet. Der kan evt. blive tale om at stimulere med hormoner, der fører til ægløsning, hvis det er problemet.

Det er under alle omstændigheder en opgave for speciallægen.

Kyskhedstræet – Vitex agnus castus – og planten Angelica sinensis er tilskrevet særlig virkning mod barnløshed hos kvinder, og man ved, at de påvirker hormonbalancen i gunstig retning.

Akupunktør Steen Sandrini, Varde, har i en videnskabelig udnersøgelse vist, at akupunktur samtidig med IVF-behandling (kunstig befrugtning) øger risikoen for succes med denne behandling betydeligt. Se www.sandrini.dk

Prøv evt. begge at spise efter blodtypen (Dr. Peter D’Adamo: Spis efter din blodtype) og håb på, at I ikke skal lave forskellig mad.

Tag en god ferie, hvor I glemmer alt om frugtbarhed og bare nyder at slappe af.

Kanonkuren mod ufrugtbarhed:

Der er tale om en kur for barnløse par, og der er en kur beregnet for kvinden og en for manden. Det anføres som en fordel, hvis begge tager den samtidig.

Der er tilsyneladende flere opskrifter, men med nogenlunde det samme indhold.

Kvinden skal tage:

Menstruasan dråber, 15 dråber tre gange daglig for at normalisere hormonproduktionen.

Menstruasan indeholder flere urter, der har indflydelse på kønshormonerne, blandt andet sølvlys, i homøopatiske mængder.

Royalforce, 1 kapsel daglig. Det er gelée royale – bidronningefoder, som også skal kunne normalisere hormonbalancen og give stærkere æg.

Kelpasan +. 1-2 tabl. dgl. Indeholder alle nødvendige sporstoffer, bl. jod, fra friske alger fra Stillehavet.

Biortomin 1-2 tabletter dagligt. Vitamin- og mineraltilskud. Indeholder bl.a. selen.

Ovarium D6. 2 tabl. 3 gange dagligt. Et homøopatisk ekstrakt af æggestokke.

Twinlab E-400. E-vitamin i middelstor dosis.

Folinsyre 400 mikrogram. B-9 vitamin, som det anbefales alle at tage før og under graviditet.

Der er efter min vurdering sund fornuft og erfaring bag denne opskrift.

Mandens kur:

Royalforce for at få mere levedygtig sæd.

Kelpasan.

Biortomin.

E-vitamin.

Selen og zink for at styrke sæddannelsen og sædcellernes bevægelighed.

Q10, 60 mg dagligt. For at styrke sædcellernes bevægelighed.

Også mandens kur er der god fornuft i.

Det oplyses, at hvis kuren ikke hjælper efter et halvt år. så kan man lige så godt stoppe, da den så formentlig ikke vil hjælpe.

Som jeg ser det, går kuren ud på at sikre, at både manden og kvinden har alle de vigtige stoffer, der er af betydning for frugtbarheden, til rådighed i kroppen. Det er klart, at en så vigtig proces som befrugtningen kræver, at hele systemet fungerer ordentligt, især hvis der er andre forhold, der hæmmer befrugtningen, som fx alder, psykisk stress og kemisk belastning.

Læs bogen: Livets Fremtid – om kampen mod barnløshed. Af Lena Aalling Jørgensen.

Det Schønbergske Forlag. 2002.

Andre gode bøger er:

På vej med livskraftige børn, af Belinda Barnes & Suzanne Gail Bradley. Klitrose. 1999.

Gravid i en fart, af Karen Trewinnard. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2003.

Når storken svigter. Povl Sørensen. Forlaget Langeland. Bl.a. om Fertil forte.

Hvornår er jeg frugtbar? Af Lena Kripa Henriksen . Borgens Forlag 1992

Med egne hænder – en bog om fødsler med zoneterapi og akupressur. Af Gabrielle Liisberg. CET forlag 2005.

Graviditet og motion. Af Bente Klarlund Pedersen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2004.

Kost og graviditet. Af Jerk Langer. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2004.

Fødsel og smerte – hvordan du forbereder dig til fødselssmerten. Af Pia Hern. Munksgaard Danmark 2004.

Undervægt

lørdag, marts 3rd, 2012

Vægten skal sættes i relation til kropstypen, men man kan begynde med at udregne sit kropsmasse indeks – BMI. Gå på www.bmitest.dk Det er den letteste måde at udregne sit BMI på. Er det under 18,5 er man undervægtig.

De er vigtigt, hvis man taber i vægt, at finde ud af årsagen. Det kan derfor være en god idé at konsultere sin læge og evt. en ernæringsterapeut (kan fx findes på www.detforening.dk).

Almindelig motion er sund og god, fordi den stimulerer appetitten. Stress og følelsesmæssige problemer kan også nedsætte appetitten og medføre vægttab, men det ses oftest hos helt unge piger i form af nervøs spisevægring.

Du kan forsøge at spise noget mere sundt fedt, som fx fede fisk, avocados, mandler og nødder, almindelig yoghurt med frugt etc. og tage nogle flere mellemmåltider. Brug rigeligt af olivenolie til salater og til madlavningen. Du kan også vælge federe pålæg og kød, selvom den type fedt ikke er særlig sund. Tag også hver morgen to spiseskefulde af en god olie, fx Nutridan Strong citron, Udo’s Choice  eller Livets Olie.

Problemet er blot, at nogle mennesker så bare sætter forbrændingen op og brænder den ekstra mad af. Men der kan dog godt komme en vægtøgning, hvis det lykkes at spise mere, end man brænder af.

For at stimulere appetitten er det vigtigt ikke at drikke for meget kaffe og ikke at spise for meget sukker i form af fx slik. Det mætter og standser appetitten for tidligt, og så får du måske ikke spist nok af den sunde, energirige mad. For meget fiber i maden vil også kvæle din appetit, mens for lidt vil give dig problemer med maven. Tag dig tid til at spise i fred og ro. Så glider der nok lidt mere ned.

En hel del kvinder, der har menstruationer, og mange unge mangler jern, hvilket kan forstyrre appetitten og medføre træthed, dårligt immundforsvar mm. Man skal dog passe på ikke at få mere jern, end man har brug for. Jerndepoterne kan måles ved blodprøven serumferritin. For meget jern medfører inflammation. Læs mere om det på www.radiodoktoren.dk

Bitterstoffer stimulerer både appetitten og fordøjelsen, så jeg vil råde dig til at bruge fx Bitterstern, som kan købes hos Matas eller i en helsekostbutik.

Det er også vigtigt, at man kan fordøje sin mad ordentligt, hvilket kræver, at man har nok af mavesyre og fordøjelsesenzymer, både fra (rå) grønsager og frugt samt eventuelt ved at tage tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hovedmåltiderne.

Jeg vil iøvrigt råde dig til at læse bogen ”Fuldkommen Sundhed” af Deepak Chopra. Den handler om den ayurvediske (gammelindiske) lægevidenskab, hvor man tager meget hensyn til kropstyperne. Her kan du finde en god kostvejledning.

Der er også noget andet, du kan gøre, nemlig at dyrke body-building eller anden muskelkrævende sport. Musklerne kan nemlig udvikles, efter hvor meget man bruger dem, og dermed kan du få vægten op. Men husk ikke at overdrive. Motion er i øvrigt en god metode til at bevare kalkindholdet og styrken i knoglerne, der lettere giver problemer for de slanke efter overgangsalderen.

Er du idrætskvinde og deltager i hård konkurrenceidræt, som fx triathlon, undertrykker du din dannelse af kønshormoner og dermed også dine muligheder for at blive mere ”rund”.

Hjælper det hele ikke noget, må du forsøge at blive tilfreds med dig selv og din krop, som sikkert er pæn og slank. Stil dig nøgen foran et stort spejl og sig til dig selv, at du er OK, som du er. Det er en fordel ikke at være overvægtig, så det kan du også fortælle dig selv.

Urinlugt

onsdag, januar 26th, 2005

Mørk og koncentreret urin vil næsten altid lugte, mens lys og normal urin sjældent lugter. Det er derfor vigtigt at drikke mindst to liter væske dagligt og mere, hvis man sveder meget.

Har urinen en ubehagelig lugt, skal man tænke på, om lugten kan hænge sammen med noget, man spiser. Asparges giver næsten altid en ubehagelig lugt af urinen. I nogle tilfælde kan æg, der indeholder en del svovl, også give lugt. Det samme gælder får andre svovlholdige fødevarer, for eksempel kål.

Tager man vitaminpiller og andre kosttilskud, kan årsagen også ligge her. Især B-vitaminer kan give en ubehagelig lugt af urinen. Hvidløg også.

Somme tider kommer lugten ikke fra urinen, men fra skeden, hvor der kan være infektion med bakterier, der blandt andet kan give udflåd med fiskelugt.

Hvis man er på slankekost, hvor man udelukker sukker, mel, kartofler, pasta og andre hurtigt optagelige kulhydrater, går man over til fedtforbrænding (det er det, der virker ved Atkins kosten), og så dannes der ketonstoffer i kroppen. Når disse kommer ud i urinen, vil den lugte lidt a la acetone, og samtidig vil udåndingsluften også lugte.

Der findes også sjældne stofskiftesygdomme, hvor der udskilles stoffer i urinen, som lugter.

Urinsyregigt Arthritis urica Podagra

mandag, januar 30th, 2012

Urinsyregigt er en samlebetegnelse for en række sygdomme, som viser sig ved et forhøjet indhold af urinsyre i blodet, tilbagevendende anfald af ledbetændelse, ikke med bakterier, men på grund af krystaller i ledvæsken, ophobning af urinsyre i depoter i og rundt om leddene (tophi), nyrelidelse og nyresten. Disse ting kan forekomme hver for sig eller sammen. Det er fx langt fra alle med for højt indhold af urinsyre i blodet, der har gigtanfald, fx podagra, hvor smerter og hævelse sidder i storetåens grundled, og urinsyre har også vigtige funktioner i kroppen som antioxidant (modvirker forharskning). .

Sygdommen er absolut hyppigst hos mænd, sjældent før 30 års alderen og hyppigst omkring 50 års alderen. Der er en arvelig tendens. Den begynder ofte pludseligt, ofte om natten, med smerter, rødme og hævelse af et eller flere led, oftest i benene og særlig ofte i storetåens grundled. Anfaldet udløses ofte af alkohol, et stort måltid, medicin, skader eller kirurgiske indgreb.

Anfaldet kan vare fra dage til uger, hvorefter det går fuldstændig væk igen. Over halvdelen får et nyt anfald inden for et år, men der kan gå mange år, før det næste kommer. Senere anfald har tendens til at komme i flere led, til at være sværere og længere varende samt til at give feber. Det kan så være svært at se forskel på urinsyregigt og leddegigt.

Det væsentlige i sygdommen er det forhøjede indhold af urinsyre i kroppen. Det kan skyldes en for stor produktion eller en forsinket udskillelse af urinsyre, der er tungt opløseligt, eller en kombination af begge dele. Når man ser bort fra arvelige forstyrrelser i urinsyrestofskiftet, er vanddrivende behandling en af de vigtigste grunde til et for højt indhold af urinsyre i blodet, da mangel på væske i kroppen i forbindelse med denne behandling fører til en større genoptagelse og en nedsat udskillelse af urinsyre. Acetylsalicylsyre, nikotinsyre og alkohol kan også føre til for høj urinsyre i blodet.

Forhøjet serum urat, som er den form, man måler for urinsyre i blodet, kan skyldes øget produktion eller nedsat udskillelse af urinsyre. Alkohol overforbrug og fedme øger produktionen af urinsyre og nedsætter udskillelsen. Ved forskellige blodsygdomme, leukæmi og mangel på B12-vitamin samt psoriasis og behandling med cellegift (kemo) ser man også forhøjet urat. Undersøgelsen for B12-vitamin bør omfatte homocystein, som bedre end måling af selve B12-vitaminet er udtryk for mangel på vitaminet.

Forhøjet urat skyldes dog hyppigere en nedsat udskillelse af urat. Det kan blandt andet ses ved kronisk nyresvigt, for meget kalk i blodet, blyforgiftning, alkoholmisbrug og brug af lægemidler som fx de vanddrivende tiazider (fx Centyl), acetylsalicylsyre i lav dosering (fx Hjertemagnyl) og det cellehæmmende ciclosporin.

Det er også godt at undersøge kalkindholdet i blodet (calcium) med henblik på, om der kan være for meget biskjoldbruskkirtelhormon i blodet. Det kan medføre for højt calcium i blodet, som med tiden kan gå ud over nyrerne.

Indmad og et højt indhold af protein i kosten kan hæmme udskillelsen af urinsyre. det samme gælder for broccoli, asparges, kaffe og orange juice.

Sodavand med sukker og fruktose samt fruktose (frugtsukker) fra andre kilder, som fx frugt og slik, kan øge risikoen for at få urinsyregigt.

Et højt indhold af urinsyre i blodet kan hæmme de kognitive funktioner, det vil sige hukommelsen, at lære gennem læsning og evnen til at opfatte.

Mangel på spormineralet Molybdæn kan være medvirkende til udvikling af urinsyregigt, da molybdæn er vigtigt for flere enzymer, der er medvirkende i omsætningen af urinsyre. Behandling

Behandlingen består i at stoppe anfaldene og forhindre nye. Desuden i at forebygge ophobning af urinsyre i led, nyrer og andre steder og på den måde forebygge komplikationer.

Målet er også at forebygge nyresten og følgesygdomme som fedme, for meget fedt i blodet, dårlige nyrer og for højt blodtryk. Anfaldene behandles medicinsk oftest med kolkicin, indometacin eller stoffer fra ibuprofengruppen (NSAIDstoffer. Der kan være en del bivirkninger forbundet med brugen af disse lægemidler. Derfor er det værd at forsøge med curcumin (fra gurkemejerodpulver). Fx Curcumin Forte, Turmeric, Curcur eller andre produkter. 2-3 gram 2-3 gange dagligt. Det er vigtigt, at behandlingen af anfald iværksættes så tidligt som muligt. Den skal fortsætte, indtil 34 dage efter, at alle tegn på inflammation er væk.

Forebyggelsen består først og fremmest i langsomt vægttab (hurtigt vægttab kan udløse anfald) og undgåelse af ting i kosten, der kan medføre for stor dannelse af urinsyre. Desuden strengt mådehold med alkohol som vin, spiritus og øl, der helst bør undgås helt.

De fleste kan dog tåle et enkelt glas god vin.

Det er vigtigt at drikke meget vand (ikke sodavand) og at få daglig motion. Man bør spise regelmæssigt og ikke for store måltider, gerne mellemmåltider. Det er godt at spise grønsager flere gange dagligt af alle slags, undtagen bønner, linser og gule ærter. Fisk og fiskepålæg er godt, undtagen ansjoser, makrel og sild. Spis kun lidt kød, kødpålæg, æg, ost, smør, fløde og margarine. Undgå kødsuppe, kødekstrakt og bouillonterninger, lever og nyre, der indeholder meget purin, der bliver til urinsyre i kroppen. Det bedste er at komme til at snakke med en diætist. Undgå mættet fedt fra dyr og mælkeprodukter samt fedt med transfedtsyrer i (margariner). Brug i stedet det sunde fedt fra olivenolie, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie.

Det kan også være nødvendigt at give medicin, der øger udskillelsen af urinsyre. Man anvender oftest stoffet allopurinol, der nedsætter dannelsen af urinsyre ved at standse nedbrydningen på stadiet før urinsyre, der et letopløseligt og let udskilles. Sværere bivirkninger er ualmindelige. De hyppigste er hududslæt, gener fra maven, diaré og hovedpine. Den medicinske behandling overflødiggør ikke den øvrige forebyggelse, som bør forsøges først. Se også nedenfor om allopurinol.

Magnetfeltbehandling virker både smertestillende og bedrer kredsløbet, så urinsyren kan komme væk fra det smertende sted. Det er en ældgammel behandlingsmetoder. Dronning Cleopatra fik lagt magnetsten på, når hun fik urinsyregigt. I dag vil man anvende pulserende magnetfeltbehandling (eMRS), fx VitaLife (se www.vita-life.dk) eller at bruge faste magneter, som fastholdes på stedet af en bandage eller med hudvenligt plaster (firmaer som fx Coclo (se www.coclo.com) Nikken, Ecoflow og Vello sælger magneter).

Følgende alternative råd kan også forsøges: Bland et snapseglas olivenolie med fem dråber enebærolie og masser det ramte led flere gange dagligt. Tag et koldt fodbad, tilsat ti dråber enebærolie og ti dråber rosmarinolie til to og en halv liter koldt vand. Is og koldt vand er god førstehjælp, men kun tyve minutter ad gangen. Skvalderkål kan bruges som omslag på leddet.

Djævleklo, fx Venustorn, kan dels bruges til behandling af anfald, og samtidig nedsætter midlet urinsyre i blodet og kolesterol.

Visse homøpatiske midler kan også hjælpe. Fx Aconite (venusvogn, stormhat) 12 C,

Belladonna 12 C og Colchicum 12 C. Også Urtica urens 12 C (amerikansk anbef.).

Til forebyggelse af urinsyregigt kan, udover ovenstående råd om kost, væske, motion etc., kan følgende anbefales. Folinsyre, der er et B-vitamin, hæmmer det enzym, der er ansvarligt for produktionen af urinsyre i kroppen (xanthin oxidase), og der er rapporter om god virkning af vitaminet mod forhøjet urinsyre. Dosis skal så være på 10-40 mg folinsyre dagligt. Folinsyre i denne styrke fås kun på recept. Store doser folinsyre kan have indflydelse på virkningen af nogen epilepsimidler og kan sløre symptomerne på mangel på B12vitamin, så det bør kun gives efter undersøgelse af og aftale med en læge.

Stoffet quercetin, der findes i meget frugt og grønt, især i løg, hæmmer også produktionen af urinsyre på lignende måde som lægemidlet allopurinol. Kan også tages som tilskud. 

Daglig indtagelse af kirsebær (friske eller fra dåse) har vist sig meget effektivt at kunne sænke urinsyreindholdet i blodet, men man skal tage et halvt pund dagligt. Blåbær skulle også have samme virkning og formentlig også hyldebær. Det er stofferne anthocyaniner i de dybe rødblå farver, der virker. Anthocynaniner findes også i Aronia saft, der kan købes i helsekostforretninger (ren saft plus økologisk, brunt rørsukker). Desuden i blåbær, hyldebær og solbær. Kirsebær og Aronia har det største indhold.

Molybdæn kan købes som MOLYB-PLUS på www.helsevarer.dk

Breining-kuren:

Jeg har i mange år døjet med Podagra ( “angreb” et par gange om året), og har med stor succes de sidste to gange prøvet et gammelt husråd, som jeg hermed, med glæde giver videre. De sidste angreb var for 1½ år siden, og jeg har intet mærket siden.

Når de første symptomer mærkes, smøres lige inden sengetid det angrebne led ind i et tykt lag almindelig honning. Der vikles et stykke køkkenrulle om. Herover trækkes en plastikpose (for at give varme, og for at undgå klistret sengetøj). Evt. en sok udenpå, hvis det er storetåen der er angrebet. Næste morgen er Podagraen væk.

For en sikkerheds skyld kan det samme gentages natten efter.

Det er nok noget med det høje indhold af fructose, der kan trænge igennem huden, eller give en osmotisk virkning inde i leddet.

Carl Breining

ARTHRITIS urica (URINSYREGIGT, PODAGRA)

=========================================

Det er almindeligt antaget at urinsyregigt skyldes for meget urinsyre i blodet, men denne antagelse er desværre ikke korrekt.

Den normale værdi for blodets urinsyre er 30 – 60 mg/liter (180-360 mmol/liter).

Urinsyreværdier i det normale område ses ikke sjældent hos personer med urinsyregigt, og værdier, som er højere end 360 mmol/liter, kendes også hos personer, der ikke lider af urinsyregigt.

Sådanne observationer bekræfter ikke, at urinsyregigt skyldes hyperurikæmi, og dette forhold inspirerede i 1998 forfatteren til forskning vedr. Arthritis urica.

RESULTAT

Arthritis urica er en uorden i proteinernes metabolisme.

Proteiner metaboliseres til urinsyre i en tre-trins proces ved hjælp af enzymet xanthin oxidase:

Purin (C5H4N4) + Xantin oxidase >>>

Hypoxanthin (C5H4N4O) + Xanthin oxidase >>>

Xanthin (C5H4N4O2) + Xanthin oxidase >>>

Urinsyre (C5H4N4O3)

=================

Forfatteren opdagede, at grundstoffet molybdæn er co-enzym (hjælpenezym) til enzymet Xanthin oxidase.

Forskningen afslørede, at et lavt niveau af molybdæn forstyrrer den enzymatiske proces, således at processen ikke forløber fuldt ud, og der i stedet for letopløselig urinsyre dannes det uopløselige Xanthin.

De nåleformede Xanthin-krystaller bliver af organismen deponeret i ledmellemrum, hvor de stikker i ledhinderne og fremkalder alvorlige smerter og inflammationer.

Uafhængigt af niveauet for urinsyre i blodet vil en forøgelse af molybdæn-niveauet hurtigt normalisere den enzymatiske proces, og letopløselig urinsyre bliver fremstillet i stedet for de uopløselige, nåleformede Xanthin-krystaller, stikkeriet i ledhinderne aftager, smerterne reduceres – og de ophører kort tid efter.

(Den ofte sete inflammation omkring leddet er ikke urinsyregigt, men en følge af xanthinkrystallernes stikker i i ledhinderne, og den kræver for eksempel et NSAID gigtmiddel for at ophæves.)

Konklusion:

Arthritis urica skyldes et lavt niveau af molybdæn.

For at afprøve hypotesen fremstillede forfatteren – der led af kraftige anfald af urinsyregigt – i 1998 en opløsning af et molybdænsalt, og indtog hver dag et antal dråber i et glas vand. Smerterne for-mindskedes, og efter nogle få dage var tilstanden normal.

Siden 1998 har et stort antal personer med urinsyregigt standset anfaldene og er normaliserede ved forøgelse af niveauet for molybdæn.

DISSE KENDSGERNINGER BEKRÆFTER KONKLUSIONEN.

Det bemærkes, at der i dag (2008) findes kosttilskud i form af en opløsning af et molybdænsalt i sterilt vand, hvor en dråbe indeholder 50 microgram molybdæn. Den anbefalede daglige dosis for voksne er 5 dråber (250 mcg).

Det ville være særdeles nyttigt for sundheden, at alle voksne personer hver dag indtog mindst 250 mcg molybdæn enten gennem den daglige kost eller ved hjælp af et kosttilskud.

5 dråber af Molyb-Plus (kosttilskud) indeholder altid 250 mikrogram molybdæn.

Sundhedsstyrelsen angiver 250 mikrogram som anbefalet daglig dosis af Molyb-Plus.

(Molyb-Plus findes på: www.helsevarershop.dk)

Svend Gammelby Jensen (civilingeniør)

Ejgårdsparken 7, 1.th

2920 Charlottenlund

Danmark

e-mail: svendgj@mail.dk

ALLOPURINOL OG URINSYREGIGT

================================

Vort sundhedssystem ved, at sulfit, nitrit og acetaldehyd hver for sig har en betydelig kræftfremkaldende effekt.

Ved behandling af urinsyregigt anvender vort sundhedssystem i dag normalt allopurinol.

Allopurinol ændrer protein-metabolismen, således at der dannes det letopløselige hypoxanthin i stedet for det uopløselige xanthin, som har nåleformede krystaller, der deponeres i ledmellemrum, hvor de stikker i ledhinderne med store smerter til følge.

Men samtidig reduceres dannelsen af urinsyre, og dette er uheldigt, idet urinsyren er en stærk antioksydant, der holder urinvejene fri for sygdomme fremkaldt af frie radikaler.

I 1998 opdagede Svend Gammelby Jensen, at urinsyregigt opstår, når organismen indeholder for lidt molybdæn, og at urinsyregigt forsvinder, når niveauet for molybdæn forøges.

Når niveauet for molybdæn er for lavt, kan mængden af protein, sulfit, nitrit og acetaldehyd hver for sig kun delvist omdannes korrekt til henholdsvis urinsyre, sulfat, nitrat og eddikesyre, og følgen er, at der i organismen resterer en større eller mindre fri restmængde af sulfit, nitrit og acetaldehyd, som hver for sig er kræftfremkaldende.

Ved behandling af urinsyregigt med allopurinol sker der ingen forøgelse af det for lave niveau af molybdæn, som er den egentlige årsag til urinsyregigten, og derfor udsættes den med allopurinol behandlede person for et kræfttilfælde fremkaldt af sulfit og/eller nitrit og/eller acetaldehyd.

Et sådant kræfttilfælde erkendes måske først som udviklet ved en mangeårig senere lejlighed.

Ved forøgelse af niveauet for molybdæn forsvinder urinsyregigten hurtigt uden problemer, og samtidig omdannes protein, sulfit, nitrit og acetaldehyd til både gavnlige, nødvendige og uskade-lige stoffer.

Det bemærkes, at der i dag (2008) findes kosttilskud i form af en opløsning af et molybdænsalt i sterilt vand, hvor en dråbe indeholder 50 microgram molybdæn. Den anbefalede daglige dosis for voksne er 5 dråber (250 mcg).

Det ville være særdeles nyttigt for sundheden, at alle voksne personer hver dag indtog mindst 250 mcg molybdæn enten gennem den daglige kost eller ved hjælp af et kosttilskud.

INDHOLDET AF MOLYBDÆN I NOGLE LEVNEDSMIDLER.

=================================================

100 gram sojamel 180 mikrogram molybdæn

100 – rødkål 120 – -

100 – hvide bønne r 100 – -

100 – naturris 80 mikrogram molybdæn

100 – kartofler fra 5 til 85 – -

100 – tørrede ærter 70 – -

100 – spinat 50 – -

100 – grønne bønner 43 – -

100 – fuldkornshvedebrød 31 – -

100 – svinekød 27 – -

Indholdet af molybdæn i det enkelte levnedsmiddel afhænger af molybdænindholdet i jorden på voksestedet, og der findes betydelige forskelle i voksestedernes indhold af molybdæn.

5 dråber af Molyb-Plus (kosttilskud) indeholder altid 250 mikrogram molybdæn.

Sundhedsstyrelsen angiver 250 mikrogram som anbefalet daglig dosis af Molyb-Plus.

(Molyb-Plus findes på: www.helsevarershop.dk)

Svend Gammelby Jensen (civilingeniør)

Ejgårdsparken 7, 1.th

2920 Charlottenlund

Danmark

e-mail: svendgj@mail.dk

Uro og kramper i benene. Restless legs

torsdag, august 8th, 2013

Uro i benene er et symptom og ikke en sygdom i sig selv. Det er derfor ikke en god idé at tage medicin for det, før man har gjort alt for at finde frem til årsagen.

Der kan være tale om en arvelig lidelse, men der kan ligge mange sygdomme bag uroen, fx sukkersyge, lungesygdom, nyresygdom eller lidelser i nervesystemet. En del ældre har uro i benene, fordi de har fået en ubalance i indholdet af salt i blodet på grund af behandling med vanddrivende medicin. Salt er natriumklorid, og mangel på natrium giver hyppigt kramper i benene. Det samme kan mangel på magnesium, der også tabes under behandling med vanddrivende midler. Mangel på jern eller B-vitaminet folinsyre kan også være årsagen. Visse former for medicin kan forårsage eller forværre tilstanden, fx epilepsimedicin, medicin mod depression og litium.

80 procent får også uro i armene, hvilket kan give småopvågninger natten igennem og deraf følgende træthed. Nogen har også ufrivillige bevægelser af tæerne, Man mener, at forandringer i visse områder af hjernen kan være medvirkende. Parkinson-midlerne Sifrol eller Madopar i mindste dosis har vist sig at være effektive hos nogen, når de gives om aftenen. Der er dog ikke tale om Parkinsons sygdom.

De kolesterolsænkende statiner kan medføre smerter og kramper i benene.

Lægen kan hjælpe med at få opklaret, hvad der er i vejen.

Er det kun i benene, der er uro, kan der være tale om, at du ikke havde strakt dine muskler og sener i ben og fødder ordentligt ud, før du går i seng. Ved stor belastning af benene i dagens løb, fx under arbejde, er det vigtigt med udspænding. Det er også godt at massere benene før sengetid og evt. at tage vekselbade, hvor man skiftevist holder benene i varmt og koldt vand i tre minutter.

En blandet vitamin/mineralpille vil kunne dække det daglige behov for jern og folinsyre, men tag gerne et ekstra tilskud af folinsyre, fx 800 mikrogram dagligt (håndkøb) samt ekstra  E-vitamin (fx Cardi-E eller Natur-E, 2 kapsler dagligt) og B-complex. Mænd må ikke tage ekstra jern, da de i reglen har rigeligt af det.

Kaliummangel øger også risikoen for kramper i benene. Lettere mangel på kalium kan let klares ved at spise meget frugt og grønt. Bananer indeholder fx meget kalium. Desuden ved at spare meget på almindeligt salt. Jo større indtagelse af salt, jo større er behovet for kalium. I modsætning hertil indeholder havsalt, fx Himalayasalt, meget kalium og bør foretrækkes for almindeligt bordsalt, som også indeholder aluminium, der er skadeligt.

Ældre mennesker kan dog også komme i underskud med almindeligt salt (natrium), som lægen også ved kontrollerne måler indholdet af i blodet.

Kalium findes, foruden i frugt og grønt, også i tang, havsalt, sojabønner, andre bønner og linser, i hel hvede, nødder og kerner, i mælkeprodukter, ost og æg.

Mangel på B12-vitamin kan være en årsag til kramper i benene. Undersøgelser tyder på, at mangel på vitamin B12 er mere udbredt, end man tidligere har troet, især hos ældre. Sverige er det nordiske land, hvor man har haft mest opmærksomhed på B12-mangel, og lægerne derovre udskriver ti gange så meget af vitaminet som læger i de øvrige nordiske lande. Der har siden 1992 været en intensiv debat om vitamin B12 i Sverige, på baggrund af udvikling inden for grundforskning og klinisk forskning. Ofte mangler der også B6-vitamin og folinsyre samtidig.

Mangel på B12, folinsyre og B6 kan skyldes for lidt af vitaminerne i kosten, forstyrrelser i fordøjelsen (manglende mavesyre) og optagelsen i kroppen (tyndtarmen), stofskifteproblemer eller øget behov for et eller flere af vitaminerne.

B12-vitamin optages i tyndtarmen, og kalk (calcium) er nødvendig for denne optagelse. En normal balance i tarmbakteriefloraen er også nødvendig for optagelsen, og denne balance forstyrres af blandt andet sukker, kaffe og alkohol. Tobaksrygning øger behovet for B12-vitamin.

Om man mangler B12-vitamin og/eller folinsyre kan måles i blodet. Det er et problem, at man ikke alene kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein og plasma-methylmalonat (P-MMA)  belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne rigtigt i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af disse to ting (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.

Et tredje indirekte mål for mangel på B12-vitamin er måling af holo-trans-cobalamin, som er et B12-holdigt protein i blodet, som det er vigtig at have nok af for, at B12-vitaminet kan leveres i kroppen, hvor der er brug for det. (Clinical Chemistry 49: 2076-2078, 2003; 10:1373/clin chem.2003.020743)

Man kan også med fordel tage et kalktilskud, men sørg først for at få undersøgt kalkindholdet i blodet. Det er vigtigt aldrig at tage tilskud af kalk (calcium) uden samtidig at tage tilskud af magnesium og K2-vitamin, da kalken ellers kan havne i bløde væv, fx i pulsårerne som åreforkalkning og i  brusk.

Spis ikke for store måltider sent på aftenen, og drik ikke for meget kaffe, da det er vist, at der er en sammenhæng mellem koffein og uro i benene. Lad være med at ryge, da det generer kredsløbet i kroppen og øger risikoen for åreforkalkning.

Magnesium mangel kan som nævnt være en almindelig årsag til uro og kramper i benene og tæerne. Kaffe medfører blandt andet mangel på magnesium. Det samme gælder junk food, kogning og stegning af maden, meget stivelsesholdig kost, stress, sodavand, alkohol, vanddrivende medicin og p-piller. Der kan også være tale om mangel på B6-vitamin, der er vigtigt for udnyttelsen af magnesium i kroppen.

Magnesium skal tages i let optagelig form, ikke som magnesiumoxid (Magnesia) der er svært optageligt.  En rimelig mængde er 500 eller 600 mg magnesium citrat eller Berthelsens Naturlig Magnesium om aftenen sammen med 50 eller100 mg B6-vitamin. Både calcium og magnesium samt andre mineraler optages lettest om aftenen og natten.

For bevare balancen mellem B-vitaminerne er det bedst også om morgenen at tage et            B-vitamin kompleks (stærke B-vitaminer).

Drik mindst fem glas vand (godt halvanden liter) hver dag. En radiolytter fortalte, at hun havde haft så voldsomme kramper i benene om natten, at manden måtte slæbe hende ud under den varme bruser, og medicin hjalp hende ikke. Efter at hun begyndte at drikke fem glas vand hver dag, forsvandt hendes kramper i benene totalt.

Kinin har en vis virkning på uro og kramper i benene. Man kan få en mindre dosis kininved at drikke en tonic-vand før sengetid.

Det er ikke godt med sovepiller. De giver afhængighed, og så har man et ekstra problem, ligesom mange oplever at blive trætte og svimle om dagen af dem.

Epilepsimidlet clonazepam hjælper nogen. Epilepsimidlet primidon kan evt forsøges i hårdnakkede tilfælde (lægerecept). Start med 50 mg ved sengetid og evt stigning med flere dages mellemrum til højste 25o mg ved sengetid. Midlet omdannes for en dels vedkommende til fenemal i kroppen. Det bør dog være sidste udvej på grund af mulige bivirkninger.

Lægemidlet gabapentin har i et kort studie vist sig at kunne bedre søvnen og at nedsætte periodiske bevægelser af benene under søvnen, men kan have en del bivirkninger. (Neurology 2002; 59: 1573-9).

Aminosyren gamma-amino-smørsyre (GABA) kan dæmpe de af dopamin udløste nerveimpulser. De beroliger hjernebølgerne, nerveaktiviteten og afslapper musklerne. GABA modvirker smerter og øger dannelsen af væksthormon (HGH). GABA øger også dannelsen af endorfiner, så man føler sig godt tilpas. GABA kan købes som GABA plus, der indeholder 200 mg GABA plus niacin og inositol. 2-5 kapsler før sengetid.

B6-vitamin og B12-vitamin er nødvendigt for dannelsen af GABA.

Er der kredsløbsproblemer involveret, kan man forsøge med naturmedicinen Padma Plus (tidl. Padma 28) eller gingko biloba.  Gangtræning er også vigtig. Når vi ikke går så meget, men sidder det meste af tiden, belaster man venepumpen – blodets tilbageløbssystem – og ofte hæver benene mere eller mindre i løbet af dagen.

Naturlægemidlet Rutinol R, der indeholder pagodetræsknopper, kan til en vis grad forhindre udsivningen af væske og den deraf følgende hævelse. Ved længere tids brug forebygges derfor hævelse og uro i benene. Det samme gælder for håndkøbslægemidlet Venoruton.

Rutin+  R indeholder foruden pagodetræsknopper magnesium, B6-vitamin og folinsyre.

Det er en god idé at cykle nogle minutter på en motionscykel før sengetid.

Akupunktur eller zoneterapi er også muligheder.

 

 

 

 

Utæt tarm – leaky gut

søndag, juli 21st, 2013

Foruden at have til opgave at fordøje og optage næringsstoffer har tarmen også til opgave at modvirke forgiftning af kroppen, og den indeholder immunstoffer, som beskytter mod infektion og invaderende mikroorganismer.

Normalt vil kun de stoffer, der er gavnlige for kroppen, blive optaget gennem tarmslimhinden, men ved utæt tarm er gennemtrængeligheden af tarmslimhinden blevet så stor, at der kan slippe større molekyler, giftstoffer og ting, som kroppen kan reagere allergisk på, ind gennem slimhinden. Disse ting kan medføre betændelsesreaktioner (inflammation), allergiske reaktioner og nedbryde tarmslimhinden.

Mange sygdomme har deres udspring i en utæt tarm. For eksempel Crohns sygdom, colitis ulcerosa, infektiøs tarmbetændelse, Bechterews sygdom, akne, eksem, psoriasis, nældefeber, HIV, cystisk fibrose, dårlig funktion af bugspytkirtlen, dårlig leverfunktion, irritabel tyktarm, fødevareintolerans, kronisk træthedssyndrom og dårlig immunfunktion, fibromyalgi, kroniske ledsygdomme, cøliaki, autisme, DAMP, hyperaktivitet hos børn, læseproblemer, Tourette syndrom, epilepsi, migræne, MCS (overfølsomhed for mange kemiske stoffer).

Mange af disse sygdomme er autoimmune, hvor den utætte tarm er stærkt involvereret i udviklingen af den autoimmune reaktion. Nogen er genetisk mere tilbøjelige til at aktivere hvilende T-celler, der så kan angribe fremmede celler, der forsøger at invadere kroppen, men i nogle tilfælde angriber T-cellerne fejlagtigt kroppens egne celler. Det er det, der sker ved autoimmune sygdomme. Ikke helt nedbrudte proteiner kan måske også igangsætte denne reaktion i kroppen hos mennesker med tilbøjelighed til dette. Det er muligt, at utæt tarm på denne måde er en medvirkende årsag til udvikling af type 1 sukkersyge, hvor kroppen angriber sine egne insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Her er det proteinet beta-kasein i komælk, som man har mistanke til. Antistoffer mod dette protein kan så reagere med proteiner i betacellerne.

Når man ved utæt tarm optager skadelige stoffer går de med blodet til leveren, hvor de afgiftes og udskilles med galden, men afgiftningen medfører en høj dannelse af skadelige, frie iltradikaler, der angriber cellernes ”kraftværker”, mitochondrierne, skader DNA, svækker cellerne og oxiderer, forharsker, fedtet i cellevægge og blod. Behovet for antioxidanter stiger hermed kraftigt, og får man ikke nok gennem maden og ved tilskud, kan der opstå sygdom, eventuelt kræftlidelser hvis DNA bliver meget skadet og ændret til kræft-DNA.

Ved udskillelsen af nedbrydningsprodukter fra leveren bliver galden fyldt med disse, og den giftige galde kan eventuelt løbe baglæns op i bugspytkirtlens gange, så der opstår betændelse i bugspytkirtlen, der langt fra altid skyldes alkohol. Noget går fra leveren i blodet og udskilles gennem nyrerne, hvilket vil belaste dem.

Ved utæt tarm er der en forhøjelse af mængden af enzymet alfa-1-antitrypsin, som dannes i leveren og af hvide blodlegemer. Enzymet regulerer inflammationen i kroppen. En forhøjelse af alfa-1-antitrypsin er tegn på utæt tarm, der fx kan være en del af sygdomme med betændelse i tarmene, fx colitis ulcerosa eller Crohns sygdom. Er der udtalt diaré, kan alfa-1-antitrypsin være formindsket af denne grund og bør så kontrolleres.

Symptomer og årsager

Symptomerne ved utæt tarm kan være træthed, dårlig tilpashed, smerter i led og muskler, feber uden anden årsag, fødevareintolerans, mavesmerter, oppustet mave, diaré, udslæt, problemer med hukommelsen og koncentration, åndenød og dårlig kondition.

De almindeligste årsager til utæt tarm er betændelse med mikroorganismer som bakterier, virus eller parasitter, alkohol og alle gigttabletter af typen NSAID, for eksempel acetylsalicylsyre, ibuprofen eller diclofenac. Antibiotika fremmer en unormal tarmflora med skadelige bakterier og candidasvampe. Mad og drikke kan være inficeret med sygdomsfremkaldende bakterier.

Alkohol og koffein er stærkt irriterende for tarmen, og det samme gælder for kemiske stoffer i maden, som for eksempel farvestoffer, konserveringsmidler, andre tilsætningsstoffer og forharskede fedtstoffer. Mangel på enzymer, som for eksempel laktase, og cøliaki kan medføre problemer med utæt tarm, og det kan binyrebarkhormoner og p-piller også.

Ved mangel på laktase findes der et finsk middel med laktase, som laktoseintolerante kan bruge, når de spiser ting, der indeholder laktose. Det hedder ”Lactrase”. Man kan få mere at vide om det ved at ringe til 3332 4466. Apoteket har det muligvis. Gilleleje Apotek har det i hvert fald (tlf. 4830 1555) og kan sende det.

Højraffinerede kulhydrater som hvidt sukker, slik, kager, søde sodavander og hvidt brød kan være årsager, blandt andet fordi de fremmer væksten af skadelige mikroorganismer og candidasvampe. Der kan i lagret og for fugtigt korn, frugt og raffinede kulhydrater være mug og svampegifte.

Der er sammenhæng mellem utæt tarm og fødevareallergi og intolerans. Allergiske reaktioner i tarmen skader den og gør den utæt, og når der på grund af den utætte tarm kommer mere af det, man ikke kan tåle, ind i kroppen, forstærkes den allergiske reaktion. Der kan opstå en ond cirkel, der kan ende med multiallergi. Det er stoffer som histamin og serotonin, der formidler den øgende utæthed.

Hvis tarmslimhinden bliver skadet, kan passagen af næringsstoffer gennem overfladecellerne blive nedsat samtidig med, at de skadelige stoffer optages i stigende grad mellem cellerne. Det vil, fordi næringsstofferne overvejende optages gennem cellerne i tarmslimhinden, føre til mangel på næringsstoffer, også i selve epithelcellerne, der har brug for megen næring for at kunne fornys i løbet af de normale få dage. Kan tarmslimhinden ikke forny sig hurtigt nok, bliver den endnu mere utæt.

Forskning har vist, at der hurtigt efter ændret gennemtrængelighed af tarmslimhinden kommer en øget følsomhed overfor bakterierne medførende en immunreaktion og opståen af betændelsesreaktioner i tarmslimhinden. Ved lang tids indtagelse af gigttabletter af NSAID-type kommer der for eksempel forhøjet gennemtrængelighed af tarmslimhinden på baggrund af inflammation. En nedsat eller manglende produktion af mavesyre kan medføre en overvækst af bakterier, foruden en dårlig fordøjelse.

Behandling af utæt tarm

For det første må man forsøge at undgå det, som kan skade tarmen og gøre den utæt. Det gælder i første række alkohol og gigttabletter af NSAID-type samt anden medicin, der kan skade tarmen.

Er der mistanke om, at skadelige bakterier er involveret, kan man udover antibiotika bruge grapekerne ekstrakt, for eksempel Citricidal, kinesisk malurt (Artemisia annua) eller olivenbladsekstrakt, der alle har virkning på skadelige tarmbakterier og parasitter.

Det botaniske næringsstof Uncaria tomentosa fra Peru, Cat’s claw, Una de Gato, har en række gode virkninger på mange sygdomme og skadelige mikroorganismer, blandt andre bakterier, virus og parasitter. Desuden er det styrkende på kroppens funktion generelt (adaptogent), et godt antioxidant og kræfthæmmende.

Ifølge Dr. Brent Davis, der har undsersøgt virkningen på omkring 150 patienter i årene mellem 1988 og 1992, har Uncaria tomentosa en enestående evne til at rense hele tarmkanalen og derved at hjælpe ved en række sygdomme, der har forbindelse med utæt tarm. Uncaria tomentosa kan også modvirke dybtsiddende betændelse i tarmslimhinden og derved nedsætte smerter og betændelsesaftige forandringer andre steder i kroppen, for eksempel ved leddegigt og andre gigtformer. Immunsystemet bliver også generelt styrket og normalt virkende.

Man kan købe Uncaria tomentosa som for eksempel Tomentosa-Bio(Cat’s Claw) som kapsler á 450 mg. Man åbner to kapsler og drysser indholdet i maden i forbindelse med hovedmåltiderne.

Det er også vigtigt med en sund kost med så få raffinerede fødevarer som muligt og især ikke sukker og fint hvidt brød. Mælk og hvede er hyppige årsager til problemer med tarmene. En kostdagbog kan hjælpe til at identificere fødevarer, man ikke kan tåle. Man skriver alt op, som man har spist eller drukket i dagene, inden symptomerne bliver forværret. Med tiden vil det samme dukke op igen og igen, og så har man mulighed for at forsøge at undgå det.

Mod nedsat eller manglende mavesyre kan man tage tilskud af betain hydroklorid.

Der er mange næringsstoffer, der kan hjælpe en skadet og utæt tarmslimhinde til at komme sig igen. Der er brug for tilskud af vitaminer og mineraler, blandt andet alle B-vitaminerne, A-vitamin, C-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, zink, selen, kobber, molybdæn, mangan og magnesium. De er også brug for tilskud af calcium, bor og kisel for at modvirke afkalkning af knoglerne. Også alfa-liponsyre og Gingko biloba er kraftige antioxidanter og gode for tarmslimhinden.

Især er et tilstrækkeligt tilskud af D3-vitamin vigtigt. Ikke kun for immunsystemet, men for næsten samtlige andre væv og organer i kroppen og hjernen. Det må anbefales at tage mindst 100 mikrogram (4.000 enheder) dagligt for at være sikker på at få nok. Der er ingen risiko ved at tage højst 250 mikrogram dagligt.

Magnesium – ”Livets lampe” er også meget vigtigt. 500 eller 600 mg om aftenen sammen med 100 mg B6-vitamin, de er nødvendigt for magnesiums virkning. Om morgen et B-kompleks (stærke B-vitaminer).

For at slimhinden kan vokse sig sund igen, er det nødvendigt med polypeptidet EGF (epidermal growth factor, vækstfaktor for overfladeceller). EGF findes i store mængder i spyt, så det er vigtigt at tygge maden grundigt, indtil den bliver flydende. Lægemidlet sucralfat er både slimhindebeskyttende og stimulerer væksten af slimhinder. Det er også vigtigt med gode probiotika, for eksempel mælkesyrebakterier af typen Lactobacillus casei og Lactobacillus acidophilus eller Vita Biosa. De har en vigtig rolle i at opretholde en sund tarmslimhinde, modvirke svampe og skadelige bakterier og i dannelsen af vitaminer.

Aminosyren L-glutamin er tarmcellernes vigtigste brændstof til vedligeholdelse og reparation, og der er en betydelig mængde beviser for, at glutamin kan styrke tarmslimhindens barrierefunktion mod virus, bakterier og antigener fra føden. det er også vist, at glutamin kan reducere skader på cellerne og betændelse.

Stoffet glutathion er også vigtigt ved skader på tarmslimhinden på grund af skadelige, frie iltradikaler. Det dannes ud fra de svovlholdige aminosyrer methionin og cystein. Methionin findes i kød af god kvalitet og omdannes i kroppen til cystein over mellemstadiet homocystein, men kun hvis man har nok B12-vitamin, folinsyre og B6-vitamin i kroppen. Cystein får vi fra for eksempel æg og bælgfrugter, der er meget svovlholdige. Svovl er i det hele taget vigtigt for tarmslimhinden, og en god svovldonor er det naturlige stof methylsulfonylmethane (MSM), som også har vist sig at gøre tarmslimhinden tættere og modvirke allergi.

Stoffet N-acetyl-glucosamine (NAG) virker helende på vævet omkring cellerne i tarmslimhinden. Desuden kan det nedsætte bindingen af nogle lektiner til tarmslimhinden. De forkerte lektiner (som ikke svarer til blodtypen) kan medføre inflammation i tamslimhinden. Især et lektin fra hvede, hvedekim agglutinin, som kan aktivere T-celler og medføre autoimmune reaktioner hos mennesker med tilbøjelighed til dette, kan NAG binde og uskadeliggøre.

Antioxidanterne quercetin (løg, broccoli, squash, blå druer, æbler) og andre flavonoider modvirker frigørelsen af histamin og andre stoffer, der fremmer inflammation. Hvis man spiser disse ting før et måltid, kan de blokere for allergiske reaktioner. Flavonoiderne i Marietidsel og mælkebøtterod er gode til at udrense leveren og beskytte den mod de skadelige frie iltradikaler.

Essentielle fedtsyrer (EFA) danner i kroppen hormonlignende stoffer ved navn prostaglandiner, som påvirker betændelsesagtige forandringer (inflammation) betydeligt, så de rigtige fedtsyrer kan modvirke skader i tarmslimhinden. Fiskeolie kan blandt andet modvirke skader fra kemomidlet methotrexat og samtidig modvirke virkningen af bakteriegifte ude i kroppen. Gammalinolensyre (GLA), som blandt andet findes i kæmpenatlysolie, fremmer dannelsen af prostatglandiner, der nedsætter utæthed i tarmslimhinden.

Samtidig skal man undgå store mængder af flerumættede fedtsyrer i kosten (planteolier som majsolie, solsikkeolie, sojaolie og tidselolie samt margarine), blandt andet fordi de øger indholdet af frie radikaler i galden og øger betændelsesreaktioner i kroppen på grund af bakteriegifte (endotoxiner).

Stoffet DGL (deglycyrrhizineret lakrids) er godt for cellerne i tarmslimhinden. Blandt andet lever cellerne længere, overfladebeskyttelsen bedres og blodcirkulationen forbedres. DGL giver goså en hurtigere heling af sår i mave og tarm og nedsætter risikoen for nye sår.

Indholdet af kostfibre har betydning for både tarmslimhindens gennemtrængelighed og sammensætningen af bakterierne i tarmen. En kost med et lavt fiberindhold (raffineret kost) øger utæthed i tarmslimhinden, mens en kost med uopløselige fibre som for eksempel cellulose, gør tarmen tættere. Vandopløselige, men uoptagelige fibre, som for eksempel pektin eller guar, gør i moderate mængder tarmen tætte, men i større mængder gør de tarmslimhinden mere gennemtrængelig, formentlig ved at fremme dannelsen af bakterieenzymer, der nedbryder slimen på den indre tarmoverflade.

Udrensning

Vi ophober giftige stoffer i kroppen, hvis tarmslimhinden er utæt og dårligt fungerende, især hvis vi spiser en kost med skadelige og giftige stoffer. Leveren vil så ikke kunne klare at udskille giftene (toksinerne) hurtigt nok. Afløbet fra leveren vil blive fyldt med giftige stoffer, der kan også kan skade bugspytkirtlen.

Det er derfor vigtigt at give kroppen muligheder for udrensning. Det kan ske ved at faste nogle dage, hvor man kun indtager saft, men faste kan frigøre toksiner fra fedtvævet så hurtigt, at man mærker giftvirkningen ved, at der kommer symptomer fra maven og tarmene. Faste medfører også, at kroppen ikke får de næringsstoffer, der er nødvendige for at kunne binde toksinerne.

Bedre er det at spise færre kalorier. Man kan for eksempel blande et godt proteinpulver med frugt- eller tomatsaft og holde sig til det nogle dage.

Vi udskiller ikke kun toksiner gennem leveren og tarmen, men også via blodet og lymfen gennem nyrerne, lungerne og gennem huden.

For at hjælpe leveren med at udskille toksinerne kan vi bruge broccoli, Marietidsel, Artiskok, gluthathion eller blandinger af urter i udrensningskure, for eksempel Elixir.

Andre hjælpemidler er N-acetyl cystein (NAC), som virker antioxidativt i leveren, rødbeder, klorofyl og mælkebøttesaft, samt en skræppeart, Rumex crispus (yellow dock).

Mælkebøtte og klorofyl virker blodrensende. Det samme gælder for Rumex crispus.

For lungerne og lymfen er Kongelys vigtig i afgiftningen. Kongelys er godt for slimhinderne, nedsætter inflammation og letter opspyt. Den har også antibakterielle egenskaber.

For hudens afgiftning af Rumex crispus også godt. En anden god måde at afgifte huden på er at anvende et kilo badesalt (helt fint saltpulver af havsalt, for eksempel Himalaya krystalsalt, tlf 7553 4260) til 100 liter varmt vand. Det giver en en fysiologisk saltopløsning, hvilket åbner hudens porer, så huden afgiftes meget effektivt. Efter et sådant bad i 20-30 minutter skulle man komme af med lige så mange giftstoffer, som hvis man faster i tre dage.

For afgiftning gennem nyrerne er mælkebøttesaft også godt. Den stimulerer nyrefunktionen og udskillelsen af urinstof, samtidig med at kalium bevares. En tilstrækkelig indtagelse af væske er også nødvendig, typisk to liter dagligt. Vand og andre væske skal helst være lunkne eller varme af hensyn til tarmfunktionen.

Vabler

mandag, februar 24th, 2003

Hvis man vil undgå vabler, er det godt at hærde huden, fx ved at gå på bare fødder, når det er muligt (”hippiemetoden”). Desuden ved at pleje sin hud med god fodcreme og ved at holde hård hud væk. Hård hud sladrer om, at der er et for stort tryk mod huden på det sted, hvor den hårde hud kommer. Fx fra sko, der ikke passer.

Når huden fødderne skal udsættes for store belastninger, fx på vandreture eller klatring i bjerge, er det en god idé at bruge det tynde plaster, man kalder ”englehud” på udsatte steder på fødderne.

Det er en meget god idé at gnide de udsatte steder med hjortetalg før belastning af fødderne. Jeg har fundet frem til et firma, der sælger hjortetalg, på Internettet, nemlig http://www.imperial-oel-import.de Firmaet har en afdeling i Hamborg. Talg er godt til at gøre huden smidig og modstandsdygtig med. Det er faktisk det, der er meningen med alle vores talgkirtler. Hvis flere brugte og efterspurgte hjortetalg, så ville apotekerne sikkert også føre det igen.

Det er vigtigt at bruge de rigtige strømper. Inderst skal der være et par tynde sokker, fx Helly Hansen eller Seal-skin. Yderst et par tykke sokker. Strømperne skal passe perfekt. De må hverken være for store (så der kommer folder) eller for små (så de klemmer tæerne sammen).

Støvler og vandresko skal passe, så de ikke klemmer nogen steder, og de skal gås til. Man skal ikke bruge andres støvler eller sko. Man kan ved brug af læderstøvler stå med dem lidt i vand og så gå dem tørre.

Har man fået vabler, skal man, hvis de er små, lade dem være i fred, men evt. beskytte dem med et specialplaster. Er de større, skal man dræne dem gennem et lille hul i kanten af vablen, men lade skindet være. Bliver væsken fra vablen grumset, er der gået betændelse i den, og man må så fjerne skindet og rense grundigt, evt. smøre noget bakteriedræbende på.

Vaccination mod livmoderhalskræft HPV-virus

torsdag, oktober 28th, 2010

Man kan med god grund spørge, og det er gavnligt og nødvendigt at indføre endnu en vaccination i det danske vaccinationsprogram. Denne gang som forebyggelse mod livmoderhalskræft på grund af HVP-virus, der medfører kønssygdommen kondylomer, på dansk kønsvorter.

Jeg mener, der er god grund til at være på vagt overfor denne vaccination, hvor man i Danmark bruger vaccinen Gardasil, i andre lande Cervarix. De piger, der bliver vaccineret, er forsøgspersoner i et studie, som går ud på at finde ud af, hvordan vaccinen virker i det lange løb, og hvilke bivirkninger den vil kunne give.

Vaccinen blev godkendt i USA i juni 2006 af FDA, den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse. Ifølge British Medical Journal er der i allerede i 2007 blevet rapporteret mere end 1600 bivirkninger af vaccinen, heraf 23 procent alvorlige som for eksempel kramper, ansigtsnervelammelse, overreaktioner i immunsystemet og død af blandt andet blodpropper. I den milde ende er der rapporteret om mange smerter og om besvimelser efter vaccinationen.

En gruppe ved navn Judicial Watch har afdækket, at der indtil august 2008 har været 9.748 bivirkninger, heraf 21 dødsfald, som ikke inkluderer 10 aborter. Der er også konstateret 78 udbrud af kønsvorter efter vaccinationen, som netop skulle beskytte mod dem. En undersøgelse tyder endda på, at Gardasil vaccinen kan øge risikoen for forstadier til kræft med hele 44,6% hos nogen kvinder, så den kan vise sig at være endnu farligere for kvinders sundhed end helt at lade være med at gøre noget.

Vaccinen er ikke blevet undersøgt for muligheden af, at den kan medføre skader på cellernes DNA og dermed virke kræftfremkaldende. Man ved heller ikke, om den kan medføre ufrugtbarhed. Det vil tiden vise.

Hvor lang tid, den virker, ved man heller ikke. Gennemsnitsalderen for fremkomst af livmoderhalskræft er mellem 50 og 55 år, og selvom Gardasil kan nedsætte risikoen for forstadier til kræft (som i mange tilfælde vil forsvinde igen), ved man ikke om vaccinen virkelig kan forebygge kræft, da gennemprøvningen har været så kort. Som det er nu, skal piger vaccineres tre gange, men det kan godt være, at den skal gentages gennem årene. Herved udsættes pigerne også for giftvirkninger fra konserveringsmidler i vaccinerne.

Markedsføringen har været massiv og baseret på at skabe en overdreven frygt for kræft, som er en skræmmediagnose. Man har i øvrigt i flere år vidst, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem HPV-virus og livmoderhalskræft. Infektioner med HPV er selvbegrænsende og udgør ingen fare for sunde kvinder.

Den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse har allerede i en pressemeddelse den 31 marts 2003 meldt ud, at de fleste infektioner med HPV er kortvarige og ikke har sammenhæng med livmoderhalskræft. De fleste kvinder, som bliver smittet med HPV, er i stand til selv at bekæmpe og udslette viruset, og får ingen langvarige konsekvenser for sundheden.

Der er sået tvivl om, hvor stor betydning HPV virus i det hele taget har for udvikling af kræft, og vaccinen dækker langt fra alle typer af HPV. Lægetidsskriftet The Lancet har oplyst, at det er sjældent, at en positiv test for HPV er udtryk for en sygdom, der, hvis den ikke bliver opdaget, fortsætter og bliver til kræft i livmoderhalsen: Så man anbefaler, at der ikke testes for HPV hos kvinder under 35 år.

Det er ikke viruset, men en svækkelse af modstandskraften – immunforsvaret, der er baggrunden for langvarige infektioner og inflammation, der kan medføre kræft. Andre væsentlige risikofaktorer er tobaksrygning, hygiejnen, andre kønssygdomme og en kost med for lidt grønsager og frugt, fattigdom og manglende lægehjælp.

Der er derfor god grund til snarere at tage fat på livsstilen hos pigerne. Op mod 40 procent af de unge i teenagealderen får hverken frugt eller grønt hver dag, og resten alt for lidt. Alt for mange piger ryger stadig. En risiko ved vaccination mod HPV vil også være, at de unge så fejlagtigt mener, at de er beskyttet mod kønssygdomme generelt og derfor dyrker usikker sex.

Der er derfor god grund til at overveje grundigt, om man vil lade sine unge vaccinere. Det er bedre at lære dem at spise en sund kost og at lade være med at ryge. De bør have motion hver dag, vaske sig og bruge kondom. Det er ikke viruset, der er farligt, men det miljø, viruset kommer ind i.

Læs mere om kondylomer (kønsvorter) på www.radiodoktoren.dk