Archive for the ‘Sygdomme og sundhed’ Category

solen solskoldning

tirsdag, maj 10th, 2011

Hvor længe kan vi opholde os i solen?:

Det er meget individuelt, hvor længe man  kan opholde sig i solen. Det afhænger bl.a. meget af hudtypen. De rødhårede og lyse typer tåler ikke ret meget sol, mens de mørke typer sjældent har problemer. Det kommer også an på, hvornår på dagen man er ude i solen.

Et gammelt ord siger, at det kun er gale hunde og englændere, der går ud i middagssolen, og mange danskere har oplevet slemme forbrændinger, når de har lagt sig til at sove i solen midt på dagen, især sydpå. I siestaen skal man gå ind eller være i skygge. Mennesker med meget sart hud kan iøvrigt godt blive forbrændt, selvom de sidder i skyggen, da lyset kan reflektere fra sand og vand til deres hud. Tynde T-shirts beskytter heller ikke effektivt mod kraftig sol.

Det kommer også an på, om man har haft tid til at vænne sin hud til solen. Er man vinterbleg og tager på solferie, kan man meget let blive forbrændt. Her er det en god ide at vænne huden til sol ved fx at tage nogle gange solariesol. det samme gælder før skiferier, hvor der også ofte er stærk sol oppe i højderne.

Man kan tage et tilskud af betakaroten eller spise en masse gulerødder. Det kan øge hudens modstandskraft. Det kan et tilskud af essentielle fedtsyrer også, fx fra fiskeolie (fx EyeQ eller Eskimo 3), hørfrøolie og kæmpenatlysolie eller som en blanding af de sunde olier, fx Livets Olie eller Udo’s Choice. Fine olier er også Nutridan Strong citron (som smager godt) og Original muslingeolie. C-vitamin, E-vitamin og zink og selen er også gode for hudens modstandskraft mod solen.

 En solskoldning – solforbrænding – er udtryk for en betændelsesreaktion (inflammation) i huden, og der er meget, man kan gøre for at modvirke inflammation. Læs mere om dette på www.radiodoktoren.dk 

Det er vigtigt at forsøge at undgå at blive forbrændt af solen, da risikoen for den ondartede modermærkekræft og anden hudkræft stiger. Selen, som de fleste danskere får for lidt af, har vist sig at nedsætte graden af skader på huden og hyppigheden af hudkræft. Det anbefales at tage 100-200 mikrogram selen dagligt, bedst som selengær, fx SelenoPrecise.

 B-vitaminet folinsyre brændes væk i huden af solen, så det er klogt at tage 400 eller 800 mikrogram dagligt.

 Som hovedregel skal man ved blot rimeligt stærk sol bruge solcreme med høj beskyttelsesfaktor – 15-20 eller højere. Men man kan indrette sig efter hudtypen. Den ”irske” rødhårede type med fregner og meget lys hud har meget brug for effektiv beskyttelse. Bare ti minutter i stærk sol kan give forbrænding. De har også meget svært ved at blive brune.

Hudtype 2 har i reglen mennesker med blondt hår og grå, blå eller grønne øjne. De skal også passe meget på.

Hudtype 3 har mørkblonde og brunhårede med grå eller brune øjne. Hudtype 4 har mørkebrunt til sort hår, lysebrun hud og brune øjne. De tåler mest sol.

 Man skal smøre sig ordentligt ind og følge anvisningen om, hvor længe beskyttelsen varer, og om man skal smøre sig igen, når man har været i vandet, hvis ikke midlet er modstandsdygtigt mod vand. Det er som nævnt klogt at holde siesta, dvs. undgå at være ude i solen fra kl 12-15. 

 Når det drejer sig om børn, er kun det bedste godt nok. Grøn information har den  17-6-2000 meldt ud, at de kun kan anbefale een solcreme til børn, nemlig Urtekrams Plantbased factor 24, der hverken indeholder miljøbelastende, sundhedsskadelige eller kemiske stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Men den indeholder et kemisk solfilter, der ikke anbefales til børn under to år.

 Man skal helst undgå solcremer med en masse kemiske stoffer. Det er bedre med natursolcremer, for eksempel Mellisa Naturkosmetiks meget fine solcremer.

 Helt små børn skal helt undgå solen ved at være i skygge eller være beskyttet af tøj. Men i stærk sol kan man som nævnt godt blive solforbrændt i skyggen, og tynde T-shirts kan solen også gå igennem. Hvis der derudover skal bruges en solcreme, anbefaler Grøn Information apotekets Sun Cool Faktor 15, der udelukkende er baseret på et fysisk solfilter. Eller evt. Matas Babysollotion Faktor 8.

 Man skal undgå solcreme med parfume, og undgå hormonforstyrrende stoffer som butylparaben og alcohol denat. Ellers kan man spørge på apoteket eller Matas eller en helsekostforretning.

 Er man blevet forbrændt, at Aloe vera præparater meget lindrende og gode. Desuden bør man tage store mængder C-vitamin, fx et gram 3 gange dagligt. Kan fås som brusetabletter (godt til børn).

 En god creme ved navn Vilact indeholder colostrum, den første mælk fra køer efter kælvningen, som indeholder vigtige immunstoffer. Cremen indeholder også mandelolie,  sheabutter, Aloe vere, bivoks og E-vitamin. Ingen æteriske olier, parfume eller parabener. Den er konserveret med phenoxyethanol og natrium benzoat. Vilact kan bruges mod børneeksem og anden eksem, psoriasis, forbrændinger, røde numser, sår og ar, forbrændinger efter strålebehandling, vitiligo mm. Købes i helsekostforretninger.

 Ved meget stærk følsomhed for sol, især først på sæsonen, kan malariamidlerne chloroquin eller hydroxychloroquin forsøges. Det er lægemidler og kan give bivirkninger. Tal med lægen eller hudlægen om dette.

Sorg og børn

onsdag, juli 2nd, 2014

Børn og sorg

 Det er normalt først, når børn bliver 8-10 år gamle, at de begynder at forstå, hvad døden er, men mister de en af forældrene, kan de føle sig forladt og forstår ikke hvorfor. Det er meget belastende for et barn, som oven i købet kan føle, at det er dets egen skyld, at det er blevet forladt.

Man kan også se, at børn trækker sig ind i sig selv og lukker af for sine følelser. Nogen børn tackler situationen ved at fortsætte livet, som om der intet er hændt, for på den måde at holde sorgen på afstand og benægte det, der er sket. Man skal ikke lade sig snyde af det og tro, at barnet ”klarer det fint” og ikke er særlig berørt. Der kommer en reaktion som en del af den livskrise, tab giver. Barnet har brug for fysisk nærhed, berøring, for eksempel som massage. Alle børn har brug for hjælp til at komme igennem sorgen.

Man skal ikke skjule sin egen sorg for barnet. At man selv græder, kan hjælpe barnet til også at få udløsning for sine følelser ved gråd. Det er en del af sorgarbejdet. Børn skal i det hele taget tage del i sorgen, og i den forbindelse er det også gavnligt for et barn at tage del i begravelsen.

I forbindelse med dødsfald og sorg har barnet brug for et netværk. Først og fremmest for familie og nære bekendte, der vil snakke med barnet og ind imellem aflede dets opmærksomhed fra tabet og sorgen ved at tage det med i byen, i biografen, teateret mm. Det er vigtigt at være klar over, at et barn, der for eksempel har mistet en far eller mor, er angst for at miste andre af sine nære familiemedlemmer.

Barnet har også brug for beskyttelse mod mobning fra eller afvisning fra kammeraterne, hvilket desværre er ret almndeligt. Her kan det være gavnligt at samarbejde med klasselæreren, som for eksempel i en ”klassens time”  kan tage emnet tab, død og sorg op.

Det er også godt for børn at deltage i en sorggruppe, hvor de kan dele deres følelser med andre, der har oplevet det samme.

En meget god hjælp er det at læse nogen af de mange gode bøger, der er skrevet for børn om død og sorg. Der findes også meget fine film om emnet. Det er fint, hvis børn og voksne kan læse og se dem sammen.

 

Bøger:

”Bare jeg kunne holde dig i hånden”. af Pat Palmer. Ørnens Forlag 2000

”Børn om mors og fars død” af Peter Olesen. Kroghs Forlag 2003

”Brødrene Løvehjerte”, af Astrid Lindgren

”Til minde om” af Rikke Høgsted. Aschehoug 2005.

”Hvor går man hen, når man går bort” af Aage Brandt. Danske Bedemænd 2001.

 

Film:

”Når livet går sin vej” Karsten Kiilerich, 1995 (varer 10 min).

”Tro, håb og batman”, Linda Krogsøe Holmgren, 2000. (varer 16 min.).

”Drengen der gik baglæns” Thomas Vinterberg.

”Karla’s Kabale”. Charlotte Sachs Bostrup. 2007-11-17“Når det syge hersker“, Jens Arntzen, 2007.

 

Internetsider:

www.sorggrupperne.dk Sorggrupperne i Vartov’s hjemmeside

 

 

 

 

Sorg og børn

torsdag, september 4th, 2014

Sorg og børn

Det er normalt først, når børn bliver 8-10 år gamle, at de begynder at forstå, hvad døden er, men mister de en af forældrene, kan de føle sig forladt og forstår ikke hvorfor. Det er meget belastende for et barn, som oven i købet kan føle, at det er dets egen skyld, at det er blevet forladt.

Man kan også se, at børn trækker sig ind i sig selv og lukker af for sine følelser. Nogen børn tackler situationen ved at fortsætte livet, som om der intet er hændt, for på den måde at holde sorgen på afstand og benægte det, der er sket. Man skal ikke lade sig snyde af det og tro, at barnet ”klarer det fint” og ikke er særlig berørt. Der kommer en reaktion som en del af den livskrise, tab giver. Barnet har brug for fysisk nærhed, berøring, for eksempel som massage. Alle børn har brug for hjælp til at komme igennem sorgen.

Man skal ikke skjule sin egen sorg for barnet. At man selv græder, kan hjælpe barnet til også at få udløsning for sine følelser ved gråd. Det er en del af sorgarbejdet. Børn skal i det hele taget tage del i sorgen, og i den forbindelse er det også gavnligt for et barn at tage del i begravelsen.

I forbindelse med dødsfald og sorg har barnet brug for et netværk. Først og fremmest for familie og nære bekendte, der vil snakke med barnet og ind imellem aflede dets opmærksomhed fra tabet og sorgen ved at tage det med i byen, i biografen, teateret mm. Det er vigtigt at være klar over, at et barn, der for eksempel har mistet en far eller mor, er angst for at miste andre af sine nære familiemedlemmer.

Barnet har også brug for beskyttelse mod mobning fra eller afvisning fra kammeraterne, hvilket desværre er ret almindeligt. Her kan det være gavnligt at samarbejde med klasselæreren, som for eksempel i en ”klassens time”  kan tage emnet tab, død og sorg op.

De er også godt for børn at deltage i en sorggruppe, hvor de kan dele deres følelser med andre, der har oplevet det samme.

En meget god hjælp er det at læse nogen af de mange gode bøger, der er skrevet for børn om død og sorg. Der findes også meget fine film om emnet. Det er fint, hvis børn og voksne kan læse og se dem sammen.

 

Bøger:

”Bare jeg kunne holde dig i hånden”. af Pat Palmer. Ørnens Forlag 2000

”Børn om mors og fars død” af Peter Olesen. Kroghs Forlag 2003

”Brødrene Løvehjerte”, af Astrid Lindgren

”Til minde om” af Rikke Høgsted. Aschehoug 2005.

”Hvor går man hen, når man går bort” af Aage Brandt. Danske Bedemænd 2001.

 

Film:

”Når livet går sin vej” Karsten Kiilerich, 1995 (varer 10 min).

”Tro, håb og batman”, Linda Krogsøe Holmgren, 2000. (varer 16 min.).

”Drengen der gik baglæns” Thomas Vinterberg.

”Karla’s Kabale”. Charlotte Sachs Bostrup. 2007-11-17“Når det syge hersker“, Jens Arntzen, 2007.

 

Internetsider:

www.sorggrupperne.dk Sorggrupperne i Vartov’s hjemmeside

 

 

 

Sorg og sorgarbejde

torsdag, september 4th, 2014

 

Sorg er en naturlig følelse og en nødvendig del af livet, men sorg er svær at bære og svær at komme igennem. Men sorgen er også en hjælper, når livet har givet os et tab. Jeg vil nødigt bruge ordet at miste, da jeg ikke mener, at de mennesker, som vi har holdt af og ikke er mere her på jorden, bare er væk. De er gået over på den anden side af dødens port, og er ikke mere her i kød og blod, men dog hos os resten af vores dage. De er kommet hjem til lys og kærlighed i livet efter livet, og kan vi fatte det, hjælper det i sorgen og resten af vores liv, som skal leves færdigt, før vi møder dem igen. Vi er her på jorden for at lære noget, og vi skal lære færdig. Sorgen er en vigtig del af den lære og med til at åbne vores øjne for mangt og meget om det gode i livet.

Sorg og krise

 Men hvordan vi end vender og drejer det, så er sorg en svær og traumatisk krise. Den svenske psykiater Johan Cullberg definerer i sin fine bog “Krise og udvikling” en krise som en livssituation, hvor tidligere erfaringer og reaktionsmåder ikke mere er tilstrækkelige til, at man kan forstå og beherske den aktuelle situation. Belastningen overstiger bærekraften. Der er brug for hjælp fra nære medmennesker, der forstår, hvad der sker.

De to amerikanske forskere Holmes og Rahe har i 1967 udviklet en >social readjustment scale< – skala for social gentilpasning, hvori der anvendes >life change units< – enheder for belastende ændringer af livsomstændighederne. Den hændelse, der giver flest points ifølge skalaen, nemlig 100, er livsledsagers eller barns død, og andre næres død giver også mange points. Så det er langt de fleste, der i den situation oplever, at belastningen overstiger deres bærekraft, og verden bryder sammen.

Vi gror på en måde sammen, når vi har været tæt på hinanden igennem mange år. Det er en slags symbiose, så vi føler, at vi mister en del af os selv, når vi mister en af vores nære. Værst er det, når dødsfaldet sker pludseligt eller efter kort tids sygdom. Har sygdommen været langvarig og belastende for den døende, kan sorgen også være svær, men det, at den døde har fået fred og er befriet for sine lidelser, kan være en stor trøst og hjælp til at bære igennem sorgen.

Et dødsfald kan ofte udløse en chokfase, hvor man ikke fatter, hvad der er sket, og af al kraft prøver at holde virkeligheden på afstand. Der kan komme hallucinationer, hvor man ser den døde som stadig levende, og sindssygelige symptomer, og nogen bliver helt lammet. I denne fase er man helt afhængig af nære medmenneskers omsorg. Chokfasen varer sjældent mere end højst et par døgn, og så kommer reaktionsfasen, hvor den efterladte stadig er noget forvirret og tænker på den afdøde dag og nat og måske kan høre vedkommende. Det er iflg. Cullberg et reparerende forsøg på at “beholde” den døde. Samtidig er den sørgende meget optaget af at forsøge at finde en mening med den kaotiske situation.

Reaktionsfasen begynder, når den efterladte tvinges til at erkende det, der er sket – at en af de nærmeste virkelig er død. Den døde optræder hele tiden i fantasien, og den efterladte forsøger af al magt at finde en mening i det, der er sket. Hvorfor? er det mest fremtrædende spørgsmål, man hele tiden stiller sig selv.

Der optræder som en reaktion på forladtheden udover generel sorg ofte fortvivlelse, tomhed og lav vitalitet med dødslængsel. De almindelige grundlæggende behov for fx vand, mad, søvn opfyldes ikke, og andre må gå ind og overtage det praktiske og sørge for den efterladte som for et barn. Af andre psykiske og  legemlige symptomer kan man nævne klump i halsen, åndenød, smerter, og vrede.

Vrede og aggression

Vreden og aggressionen kan vendes mod lægen, der måske ikke har været dygtig nok og sat ind med den rigtige behandling i tide, mod hospitalet, hvor der evt. er sket fejl, og mod andre pårørende, der måske ikke har været der på besøg eller interesseret sig nok for den afdøde. Eller mod andre, der kan have medskyld eller skyld for, at det er sket.

Den efterladte kan også blive vred og rasende på den afdøde, der bare har givet op og efterladt sine nærmeste til en uvis skæbne. Det er ikke særlig acceptabelt at skælde ud på den døde, men det kan være en måde at få givet udtryk for sine kaotiske følelser og sin ærgrelse over, at den døde måske ikke har passet godt nok på sig selv. Det er derfor vigtigt for de øvrige ikke at begynde at bebrejde den efterladte for sine udfald mod den døde.

Der kan også optræde aggression overfor omgivelserne og overfor sig selv, og det kan ende med selvmord, enten hurtigt og dramatisk eller langsomt med piller og alkohol, dårlig kost og ligegladhed med sig selv. Mange, især ældre, dør meget hurtigt efter at have mistet deres ægtefælle. Livslysten er væk. Det er vigtigt for omgivelserne at få sat sig igennem med budskabet om, at der stadig er brug for den efterladte, at der stadig er et liv, der skal leves til ende, at man har en pligt til at leve sit liv færdigt. Forskning har vist, at risikoen for at dø efter en ægtefælles eller samlevers død er meget stor, især for mænd i de første seks måneder efter dødsfaldet, og for enker i det andet år. Manglende egenomsorg og misbrug af alkohol, tobak og medicin samt svækket modstandskraft mod sygdom er det, man har givet skylden for dette.

Skyld

Mange, især kvinder, har urealistiske skyldfølelser. Kunne jeg have gjort noget anderledes, så døden ikke var kommet? Har jeg nu gjort alt godt nok? Skete døden, før vi fik tilgivet hinanden for eventuelle modsætningsforhold? Fik jeg nu sagt ordentligt farvel? Det kværner igennem hovedet og forhindrer tanker på andet og forhindrer spisning og søvn.

Der sættes en række forsvarsmekanismer i gang. Fx vil nogen regrediere – opføre sig som børn, med affektudbrud, klyngen sig til andre, magisk tænkning, fx  i retning af >hvis jeg nu be’r rigtig pænt, så er det hele ikke sket, og mit barn er levende igen<. Nogen fornægter totalt dødsfaldet. Nogen bliver hurtigt afhængige af alkohol eller nerve- og sovemedicin.

Det er også en almindelig reaktion at fornægte eller isolere sine følelser eller undertrykke dem. Det fører til en udadtil acceptabel måde at klare det hele på, og omgivelserne synes ofte, at den efterladte tager det meget fint og er meget tapper. Det er selvfølgelig meget rart for     omgivelserne, men det er absolut ikke godt for den sørgende. Der går oftest meget længere tid, før den akutte krise går over og sorgen mindskes.

Det er vigtigt at hjælpe den efterladte til at give udtryk for sin sorg. Der er et sorgarbejde, der skal gøres. I gamle dage lagde man den døde i åben kiste midt i storstuen, og folk kom så der og tog afsked, mens der sad flere grædekoner omkring kisten og hylede og skreg. Det gav familien mulighed for at give åbent udtryk for deres sorg, uden at nogen tog sig særligt af det.

I vore dage føler vi os utilpasse ved, at nogen giver udtryk for følelser. Sorg er blevet til en sygdom, der skal kureres med lægesprøjter, nerve- og sovepiller, lykkepiller mm. Det er det værste, man kan gøre. Det lægger et kemisk låg på sorgen, så den går indad og giver    langvarige sindslidelser som fx angst og depression. Det er også godt for børn at opleve død og sorg tæt på. Holder man dem væk fra det, vil deres fantasi ofte give dem uhyggelige tanker.

Gråd er forløsende. Den bringer en utrolig lindring og skal ikke hindres eller standses. Gråden er en del af vores psykiske forsvar, og får vi ikke grædt ordentligt ud, vil sorgen lettere blive kronisk, uforløst og belastende. Musik og sang kan være med til at forløse gråden, især de gode, gamle salmer, som fx >Kirkeklokke, ej til hovedstæder< og >Altid frejdig<. Det er en god hjælp i sorgen at vælge de rigtige salmer til begravelsen, hvis ikke den afdøde selv har gjort det.

Døden er en del af livet

 Døden skal ikke skubbes af vejen. Det er en meget god hjælp til at få realiseret sit tab at våge ved den døde og i hvert fald være i nærheden. Jeg havde et bagerægtepar som patienter, mens jeg var praktiserende læge. Da konen døde på hospitalet, tog manden hende hjem, efter de seks timer var gået, og hun blev lagt i åben kiste i deres gildestue. Der var hun indtil begravelsen et par dage senere. Manden tændte store lys og gik ned og snakkede med konen, når han da ikke sad og vågede hos hende. Venner og bekendte blev inviteret til at komme og se hende. Det var en meget smuk oplevelse, også for mig, og for manden lettede det sorgarbejdet enormt.

Skolepsykolog Tove Hvid fortalte i en kronik i Politiken den 8 juni 1986 (>At sige verden ret farvel<), om hendes far, der faldt død om i haven, om moderen, der sagde nej til, at han skulle køres til hospitalet, og om hvordan familie og venner samledes i hjemmet og  fik sagt ordentligt farvel til ham i løbet af flere dage og hjalp med iklædning og kistelægning, og om hvordan børnene løb frem og tilbage og var med i det hele. Det gav, som hun skrev, en stille ro, en god og mæt sorg.

På Færøerne, hvor jeg haft den glæde at passe to bygdelægers praksis i en måned hvert år i ti år, har man også en smuk måde at tage imod døden på. Man samles i den dødes hjem, og familien lægger selv i kiste, evt. med assistance fra hjemmesygeplejersken, man graver selv graven, og familie, venner og bekendte bakker 100 procent op om hele forløbet.

Jeg fik engang et smukt læserbrev fra en datter, der havde mistet en højt elsket far. Hun skrev, at hun i den forbindelse havde mærket >kærligheden i handlinger< fra omverdenen, og om hvordan hendes familie og hun selv var blevet båret igennem den første svære tid og sorg af venners og familiemedlemmers uegennyttige, kærlige handlinger. Hun skrev: >Vi har for alvor set, hvilke mennesker, der har kastet alt fra sig for at være til stede med og for os. En  kærlighed over alle grænser er strømmet imod os. Det giver fornyede kræfter og mod på at fortsætte den livshandling og næstekærlighed, som vores far stod for. Midt i sorgen føler familie og venner til afdøde en berigelse af format – et savn, der er næstekærligheden i sig selv. En kærlighed vi kun kan være stolte over at have været opdraget i og nu er parate til at videregive. Livet er skønnere end nogensinde! Vores far var kærligheden<. Det er et godt udtryk for, at en sorgperiode kan være meget smuk og givende, og en god lejlighed til at klargøre sig, hvad den afdøde har betydet for sine omgivelser.

Det er desværre ikke alle, der oplever det på den måde. Nogen oplever, at deres sociale netværk er endog meget spinkelt, at de bliver betragtet som >moderne spedalske<. Folk, de kender,  smutter ned ad sidegaden, hvis de ser dem komme på afstand. Igen et udtryk for, at det moderne menneske har det dårligt med følelser. I tabssituationer har vi brug for, at vores medmennesker bakke op om os og er >medvandrere< i sorgen. Vi har brug for empati – indfølingsevne – ikke for sympati. Vi har ikke brug for overdreven trøst, der blot kan være udtryk for andres behov for at hjælpe sig selv. Vi har brug for at kunne udføre vores    sorgarbejde uhindret af overdreven omsorg og af bedøvende alkohol eller medicin. Vi har brug for nogen, der vil gå lange ture med os uden at snakke ustandseligt. Det er godt at komme ud i naturen og se, hvordan alt lever og dør. Det er godt at have andre omkring sig, men andre kan ikke sørge for os, højst med os. 

Sæt ord på sorgen

Men der er normalt et stort behov for at snakke, både om den døde og om sorgen. William Shakespeare har i Macbeth skrevet:>Give sorrow words: the grief that does not speak whispers the o’er fraught heart and bids it break<. På dansk:>Giv sorgen ord. Den sorg, der ikke taler, hvisker til det overbebyrdede hjerte og byder det at gå i stykker<.

Derfor er det en medmenneskelig pligt at lytte og være tilstede, så den efterladte kan få snakket ud og komme videre i sit liv. Især når alle >festlighederne< med begravelse og gravøl er ovre, lister tomheden og den smertende fornemmelse af tab sig ind. Især hos mennesker, der har levet tæt sammen og måske har opgivet det meste af deres netværk. Der er brug for nogen, der kommer til dem og fortæller dem, at der stadig er et liv derude, at der er brug for dem, og at der stadig er noget godt til dem i form af samvær, livsglæde og aktiviteter. Jeg gjorde det til en vane at besøge de af mine patienter, der havde mistet samleveren, nogle uger efter   begravelsen, for netop at opfordre dem til igen at tage del i livet. Det gav nogle gode samtaler, som jeg også selv havde meget glæde af, og den efterladte fik igen sat ord på sorgen.

Begravelsen er en god hjælp til at blive klar over, at den afdøde virkelig er død. At samles med venner, bekendte og andre til begravelsen er en afskedsceremoni, der også er med til at minde om, at den afdøde ikke bare er væk, men er gået over på den anden side af dødens port til lys og glæde, gået hjem til Gud, befriet fra denne verdens plager, men ikke forsvundet for evigt eller blevet til ingenting. Her er det tilladt at græde, uden at det giver sociale problemer. Børn bør normalt også være med til begravelser og tager ikke skade af at opleve både de voksnes og egne følelser og sorg. En begravelse er også en forløsning, og den efterfølgende mindesammenkomst vil så ofte blive en hyggelig sammenkomst, hvor man mindes mange fornøjelige stunder. Gravøllet var tidligere beregnet på at opmuntre de sørgende, og det er det vel endnu.

For mennesker, der har svært ved at komme igennem sorgen, få den bearbejdet og komme videre over i nyorienteringsfasen og med sit eget liv, kan det være en meget god hjælp at deltage i en sorggruppe, som der findes mange af ud over landet, i reglen arrangeret af de lokale selvhjælpsgrupper. Kræftens Bekæmpelse har også arrangeret sorggrupper, ikke mindst for børn og unge. Her man kan få lov til at vise sine følelser og finde forståelse hos andre, der er i samme situation. Det hjælper til at få sorgarbejdet gjort. 

Sygehuspræst ved Det Norske Radiumhospital, Steinar Ekvik, har om sorgen sagt:

>Sorgen er ikke en fjende eller en trussel, men en hjælper, når livet har givet os tab. Vi må møde sorgen som en ven og tage imod det, som sorgarbejdet medfører for os. Det kræver sit, men sorgarbejdet gør godt midt i smerten. Hele mennesket har brug for at gå ind i en sorg for at leve sig igennem den og komme ud i livet igen. Det handler om at gå igennem og ikke udenom det smertende<. 

Han siger også:> Bortgemt sorg smuldrer ikke bort i livsbagagen. Den ligger og lurer som noget, du ikke er blevet færdig med eller ikke har taget alvorligt fat på. Hvordan vi bruger vores følelser, slår ud rent sundhedsmæssigt. Alle har erfaring med, at det at bære på ting alene eller modsat at lette hjertet er knyttet til sundhed og livskvalitet. Tårer og smil er kanaler ud til livet<. Det er også ham, der har sagt, at vi skal være medvandrere, som den sørgende kan gå sammen med. Man skal være tilgængelig, tilbyde tid og nærvær og lade den sørgende bruge nærværet til det, han eller hun føler som godt.

Sorg giver som anden krise en mulighed for udvikling, når den bliver taget alvorligt og gennemlevet. Skal vi mennesker klare os i livet og have en god bærekraft, er det vigtigt at kunne se det gode i det dårlige, det positive i det negative, det lyse i det mørke. For den sjælelige del af sundheden er det vigtigt at finde frem til en mening med livet og det, der sker i det. Det er også vigtigt at sætte sin egen død på plads, så den ikke kommer i vejen for livet. Det er vigtigt at have en tro på, at der er et liv på den anden side af dødens port. Det gør det lettere både at dø og at klare sig igennem en sorg.

Digteren Rabindranath Tagore har sagt:>Døden tilhører livet, som fødslen gør det. Gangen er i det at løfte foden, såvel som i at sætte den på jorden igen<. Og Johannes Møllehave har sagt: >Det er ikke sundt at glemme dem, vi har mistet. Vi skal tværtimod have dem med, for det er en del af deres gave til os, at de er i vores liv – også når de er døde<. Og til sidst Gustav Fröding:>Se, efter natten kommer altid dag, og såret læges, sorgen får en ende<.   

 Læs bogen ”Lys bag døden” af den tidligere sognepræst Kirsten Mørch-Nielsen.                                              

 

 

Spasmer ved øjne og mund – dystoni

lørdag, januar 4th, 2014

Dystoni er betegnelsen for ufrivillige spændinger – spasmer – i muskler, hvilket kan give unormale bevægelser og stillinger af kropsdelene. Bedst kendt er nok torticollis – skævhals, hvor hovedet tvangsmæssigt drejes skævt, og blefarospasme – ufrivillige øjenknibninger, samt skrivekrampe, men der findes mange former for dystoni. Man bruger også betegnelsen tics om dystonier. Ofte går mennesker med dystoni i årevis med deres symptomer, da de kan vise sig på mange måder.

Årsagen er funktionsændringer i afgrænsede dele dybt inde i hjernen (basalganglierne). Sygdommen er oftest arveligt betinget (genetisk) og begynder i barndommen.

Voksne kan også få dystoni ved langvarig behandling med lægemidler mod sindssyge – de såkaldte neuroleptika.

Stress kan forværre symptomerne, ikke mindst når man føler, at ingen vil høre på en og gøre noget.

Hos en lille del kan symptomerne forsvinde eller bedres af sig selv, og medicin kan hjælpe på nogen af symptomerne, men ikke helbrede.

Man behandler med indsprøjtning af botulinustoxin – pølsegift – i bittesmå mængder. Det får musklerne til at slappe af i fra 10 til 16 uger, hvorefter behandlingen skal gentages. Nerve- og muskelvævet bliver ikke ødelagt, og der er ofte meget fin virkning.

Der findes Dansk Dystoniforening, Tlf. 70 26 61 60. E-mail:formanden@dystoni.dk

Middelfartvej 601 B
5491  Blommenslyst

Hjemmeside: http://www.dystoni.dk

Mangel på magnesium kan forværre symptomerne, da magnesium er vigtigt for nervesystemet. Læs mere om magnesium på www.radiodoktoren.dk

For magnesiums virkning er B6-vitamin vigtigt.

Det kan anbefales at tage 600 mg magnesium citrat om aftenen, sammen med 100 mg B6-vitamin. Desuden et B-kompleks (stærke B-vitaminer) om morgenen.

Spinalstenose – forsnævring af rygmarvskanalen

fredag, november 5th, 2010

Alle har fra 40-50 års alderen slidgigt i ryggen og degeneration af båndskiverne (diskus’erne) især i lænden. Der kan også være slidgigt i de små sideled til rygsøjlen, hvilket næsten uvægerligt vil give muskelknuder på grund af de smerter, der opstår, når man drejer eller svajer i ryggen. Og muskelknuderne kan trykke på nerverne til benene.

Så selvom der ved for eksempel scanning er påvist en forsnævring af rygmarvskanalen – en spinalstenose – kan smerterne stamme fra spændte muskler og ømme senefæster.

Ved egentlig spinalstenose – forsnævring af rygmarvskanalen i lænden – vil der være symptomer fra benene i form af både smerter og kraftnedsættelse.

I nogle tilfælde skyldes lændesmerter inflammation (betændelsesagtige forandringer. Læs om inflammation på www.radiodoktoren.dk ) i en cysterna chyli, en lymfesæk nedadtil i lymfesystemet i bryst- og bughulen (ductus thoracicus). Årsagen til inflammationen kan blandt andet være giftstoffer fra en overvækst af candidasvampe i tarmkanalen på grund af en raffineret kost med sukker, hvidt mel etc., som candidasvampe trives på. Læs mere om candidasvampe på www.radiodoktoren.dk eller i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag).

Det vigtigste ved lændesmerter af enhver art er at lære at bruge sin ryg rigtigt, når man arbejder, sidder, står etc., og så bruge den så meget som muligt. Man skal lære at stå, gå og sidde rigtigt i forhold til sin ryg. Man kan her få hjælp fra en fysioterapeut, en Mensendieck gymmnastikpædagog, en posturolog og andre med forstand på rigtig kropsbrug. Holdningen er meget vigtig. Falder man sammen, går det ud over både blod- og lymfekredsløbet og over nervesystemet.

En god hjælp kan være at bruge MBT-sko (Masai Barefoot Technology).

MBT er en ny type sko fra Masai Barefoot Technology, som nu er kommet til Danmark. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.

Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Foden afvikles fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne.

Mange, der tror, de har en hælspore, har i virkeligheden smerter der, hvor senerne under foden sætter sig fast på hælbenet. Det kaldes plantar fasciitis. MBT skoene er bløde under hælen og fordeler trykket, så hælen i det hele taget bliver aflastet og hælsporegener kan forsvinde.

Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen. Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”.

De er også rigtig gode, men Masai skoene er meget bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for enhver med ryg- og nakkeproblemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.

Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.

På grund af blandt andet minushælen og den øgede brug af bagsidemusklerne på underbenet vil man også strække sin achilllessene og derved kunne behandle og undgå gener på grund af en for kort achillessene og de betændelsesagtige forandringer der, hvor achillessenen sætter sig på hælknoglen.

Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering. Husk, at for den, der har ondt i fødderne, er alt andet ligegyldigt.

En meget god bog om rygsmerter mm. er ”Hovedpine & rygsmerter” af Ole Larsen. Forlaget Sphinx og Rygstøttens Forlag. I den er der mange gode forklaringer og anvisninger på, hvordan man kan modvirke sine rygsmerter.

Det er også en god idé at lave daglige rygøvelser resten af livet på den rigtige

måde. Jeg kan anbefale at købe bogen ”Din ryg længe leve. Morgengymnastik i

sengen mod årlig ryg”, af Erik Breum. Forlaget Columna. De af øvelserne, som

man synes er for hårde, må man så undlade, indtil ryggen bliver bedre.

Båndskiverne bliver tørre og sprøde, hvis man ikke motionerer med sin ryg på den

rigtige måde. De bliver kun rigtigt ernæret gennem at blive masseret ved bevægelser i ryggen.

De naturlige og meget ugiftige stoffer glukosamin og MSM samt chondrotinsulfat eller kyllingebrusk er vigtige for bruskens trivsel og virker smertestillende, men for at de kan komme ind i diskus’erne skal de bevæges ved rygøvelser og brug af ryggen under arbejde på den rigtige måde. Ny forskning har vist, at glukosamin og chondroitinsulfat kan medvirke til genopbygning af diskus’erne.

Man kan også dæmpe sine smerter og gavne sine nerver i ryg og ben ved at tage et tilskud af sunde fedtsyrer i form af fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. De sidste to kan man købe som ”Livets Olie”. Andre gode olier er Nutridan Strong citrone ller Udo’s Choice. Tag et par spiseskefulde dagligt. Mættet fedt og margarine øger derimod smerterne.

Man kan evt. blande olien med Noni-juice, der indeholder stoffer, der dæmper smerter lige så godt som gigttabletter af typen ibuprofen. Noni er desuden fyldt med sunde stoffer, som alle har brug for.

En anden mulighed er Boswellia serrata, eventuelt kombineret med ingefær eller hybenpulver. Et særlig godt ekstrakt af hyben er Litozin.

Man bør så vidt muligt undgå at anvende gigttabletter af typen NSAID, fx ibuprofen,

diclofenac, piroxicam m.fl.), da disse stoffer kan have betydelige bivirkninger. Skal der bruges et lægemiddel, er det bedst at anvende paracetamol, som dog også kan give bivirkninger og kan påvirke leveren ved høje doser. .

Curcumin, det gule i gurkemejerodpulver og karry virker meget smertestillende. Man kan roligt tage 1-1½ gram 3 gange dagligt.

Det er godt at tage C-vitamin, fx 750-1.000 mg to gange dagligt. C-vitamin er vigtigt for bindevævet og modvirker forharskning (oxidation) af kroppens væv.

Man bør også tage et gram calcium med D3-vitamin samt ekstra magnesium dagligt for at modvirke afkalkning af knoglerne. Behovet for D3-vitamin er mindst 60-70 mikrogram dagligt (2.000 enheder), langt højere end den fra officielt hold anbefalede dosis. Nogen har brug for mere end 100 mikrogram. D3-vitamin kan købes i kapsler eller tabletter. D3-vitamin har stor betydning for mange af kroppens funktioner og modvirker blandt andet smerter. Man kan tage helt op til 250 mikrogram af D3-vitamin uden problemer.

Det er også godt at tage tilskud af K2-vitamin. K-vitamin modvirker også smerter og er nødvendigt for optagelsen af calcium (kalk) fra kosten og for indbygningen i knoglerne og modvirker derfor knogleskørhed. Der er meget K-vitamin i grønne bladgrønsager, og sunde tarmbakterier danner også K-vitamin. K2-vitamin modvirker også kræft.

Da en del af lændesmerterne kan skyldes irritation i nerverne (”nervebetændelse”) kan man forsøge at tage hyperikum (prikbladet perikum), der ikke kun modvirker trristhed og depression, men også nervesmerter.

En anden god mulighed for behandling af rygsmerter er transkutan nervestimulation – TNS, hvor man sender en en svag strøm fra et TNS-apparat gennem en del af kroppen, fx lænden. Du kan lære at bruge apparatet rigtigt hos en fysioterapeut.

Magnetfeltbehandling, enten med pulserende magnetfelt eller med faste magneter (fx en magnetplade på lænden eller et par magneter, der fastholde med hudvenligt plaster på hver side af lænden) kan have en meget fin virkning. Magnetbehandlingen bedrer kredsløbet og modvirker smerter betydeligt. Se på www.coclo.com og vedr. pulserende magnetfeltbehandling, eMRS, på www.Vita-Life.dk

Akupunktur eller zone terapi kan også overvejes.

De nyeste undersøgelser viser, at det nok er endnu bedre med mikrokirurgi, hvor indgrebet også er minimalt. I Danmark udføre mikrokirurgi ved diskusprolapser på Mølholm Privathospital i Vejle. Brummersvej 1. Tlf. 7583 2099. www.molholm.dk

I Tyskland kan man blive opereret med mikrokirurgi på Orthozentrum Munchen, der har et godt ry for behandling af høj kvalitet. http://www.schoen-kliniken.de/

Spiseforstyrrelser – anoreksi og bulimi

fredag, november 13th, 2009

Anoreksi og andre spiseforstyrrelser er et stigende problem, der især rammer unge piger og kvinder. Nogen mener, at op mod en trediedel af unge piger har spiseproblemer. Det er meget bekymrende, og unge mænd kan også blive ramt.

Mange mener, at der bag den nervøse spisevægring, som anoreksi hedder på lægesprog, er en forstyrret opfattelse af egen krop, og måske samtidig en angst for at blive for tyk, men det er helt sikkert ikke det alene, selvom man har beskyldt moden og supermodellerne Twiggy m.fl. for at være en del af årsagen til spisevægring.

Andre mener, at spisevægring er en måde, som mennesker, der ikke bryder sig om sig selv, anvender til at udslette sig selv med, eller til at gøre sig selv uattraktive som sex-objekter. Man har i øvrigt kendt til tilstanden i mange hundrede år.

Mange har en intens frygt for at tage på eller blive fed trods undervægt. Der er forstyrrelse i oplevelsen af kropsvægt og form, en overdreven indflydelse af kroppens vægt og figur på selvopfattelsen, og en benægtelse af alvoren i den lave kropsvægt. Hos kvinder, der har haft menstruation, er fravær af mindst tre på hinanden følgende menstruationer også med i definitionen.

Ofte er mennesker med nervøs spisevægring meget optaget af mad og vil gerne lave mad til andre, men de vil ikke spise den selv, og i øvrigt laver de oftest meget fedtfattig mad. Mange af dem er også meget legemligt aktive med anstrengende sport, og de har svært ved at sidde roligt og slappe af.

Et symptom, der er almindeligt ved bulimi, er dårlige tænder, hvor emaljen er ædt bort af mavesyren fra de mange opkastninger.

Ofte har mennesker med spisevægring været ude for psykiske og sociale belastninger i barndommen, ikke sjældent seksuelle overgreb. Der er dog ikke forskel på forekomsten af seksuelle overgreb på anorektikere i forhold til resten af befolkningen. Der kan være uklare grænser mellem børn og voksne i familien og konfliktundvigende adfærd, eventuelt overbeskyttelse.

Man har hidtil opfattet anoreksi og bulimi (hvor den ramte spiser meget og kaster op) som sygdom, der skal behandles af psykiatere og psykologer, med indlæggelser, tvangsmadning og medicin, men resultaterne har hidtil været dårlige, og mange er døde af deres anoreksi.

Der har derfor længe været brug for nytænkning, og den er kommet frem i bogen ”Anoreksifælden”, der er skrevet af Poula Rose Henriksen, der er NLP-terapeut og sammen med sin mand har oprettet bostedet Krogagergaard på Avernakø i det sydfynske øhav.

Poula Rose Henriksen fremsætter i sin bog, at det ikke er tale om sygdom, men en bevidst tillært adfærd på baggrund af en usikkerhed på egen identitet samt mangel på selvværd. Man kan også kalde det eksistentielle smerter. De ramte føler ikke, at de kan leve op til deres egne, forældrenes og andres forventninger til dem. Livet gør ondt.

Mennesker med anoreksi vælger så maden som en kilde til opmærksomhed og bruger den til at skaffe sig så meget opmærksomhed som muligt. De fortrænger deres smertefulde følelser ved deres optagethed af mad og den gode følelse, de får gennem deres adfærd, der skaffer dem total opmærksomhed fra omgivelserne. De manipulerer og tyranniserer familie, venner og sundhedspersonalet, skærer i sig selv, og et væsentligt formål med dette er at få hjælp til at finde frem til sig selv og få de psykiske smerter bearbejdet og fjernet.

På Krogagergaard behandler man med dynamisk kognitiv adfærdsterapi, der blandt andet indebærer, at man gør de ramte klart, at man kender alle deres tricks. De oplever at blive afsløret, så de inderste følelser ikke længere kan undertrykkes, men kommer frem og kan blive bearbejdet. De lærer at tage ansvaret for deres eget liv gennem terapien og den fred og ro, der er omkring dem. De holder op med at være selvdestruktive og lærer at bede om hjælp.

Kognition er tænkning eller informationsbearbejdning af bevidst eller ubevidst art. Den har at gøre med viden, indsigt og problemløsning, der er formidlet af eller indeholdt i sproget, mentale forestillinger eller ydre hjælpemidler.

Kognitiv adfærdsterapi hjælper mennesker til at opdage og erkende uhensigtsmæssige, negative tankemønstre, at forstå deres uheldige indflydelse på problemerne og at ændre eller erstatte problemerne med mere henisgtsmæssige og realitetstilpassede tankemønstre. Man vejleder den ramte til selv at gøre sine opdagelser, lægger vægt på en åben dialog og på, at den ramte efterprøver sine antagelser i praksis, det vil sige eksperimenterer med sin adfærd. (Citat fra Esben Hougaard i Gads Psykologi Leksikon).

”Dialogen er en horisontal relation, et udbytte og en kommunikation mellem to væsener. Den er en relation grundet på sympati, som muliggør en fælles udforskning, og som derigennem skaber en frugtbar kritisk holdning” ( og muliggør at man sammen finder frem til løsninger på opgaver og problemer). Citat fra Paulo Freires bog ”De undertryktes Pædagogik”.

Der er forskel på den psykologiske behandling af anorexi og bulimi.

I løbet af 1-1½ år er 3 ud af 4 piger med ekstrem anoreksi, opgivet af det offentlige sundhedssystem, på Krogagergaard kommet så langt, at de er i udslusning og uddannelse. Desværre er der store problemer med at få kommuner og amter til at betale for opholdet her, fordi man henviser til, at mulighederne i det etablerede system ikke er opbrugt. Selvom de fleste uden for dette system er klare over, at det ikke fungerer elle fungerer dårligt ved anoreksi.

Resultaterne fra Krogagergaard har vist, at der er mange penge at spare her.

Se på www.krogagergaard.dk

Der findes et privathospital for behandling af spiseforstyrrelser.

Det hedder Kildehøj Privathospital og har adressen Kildehøj Allé 1, 2990 Nivå. Tlf. 3964 2937

E-mail: info@kildehoj.com Hjemmeside: www.kildehoj.com

Kildehøj er også et videnscenter og drives af en almen fond.

Man kan, hvis henvisning til offentlige institutioner (psykiatriske) resulterer i en ventetid på mere end to måneder, vælge at blive behandlet på Kildehøj. Det er regionen, der skal sige god for betaling af behandling på Kildehøj.

Der har indtil nu mest været fokus på de psykologiske aspekter af anoreksi og bulimi, men der er tiltagende beviser for, at der også er en biokemisk basis for spiseforstyrrelser.

Signalstoffet eller neurotransmitteren serotonin, som er vigtigt i regulationen af humøret og appetitten, er også vigtig i udviklingen og forløbet af en anoreksi. Serotonin dannes ud fra aminosyren tryptofan, og flere studier har vist, at mængden af tryptofan i tarmen, hvor den største del af serotonin i dannes, og i kroppen som helhed ned nedsat efter afmagringskure. (BMJ, 1990; 300: 1499-500).

I et forsøg har man givet 11 unge kvinder med bulimi et tilskud af tryptofan på 3 gram dagligt sammen med 45 mg B6 vitamin. Alle fik et klart bedre humør, bedre spisevaner og ændret syn på mad efter kun en måned. (Altern Med Rev, 2002; 7: 184-202).

Tryptofan findes i æggehvidestoffer, først og fremmest i kød, men en god kilde til tryptofan er også græskarkerner, der kan købes som kosttilskuddet Zenbev.

En del tryptofan bliver i kroppen ikke omdannet til serotonin, men til nikotinsyre og bliver derfor ikke til serotonin. Dette kan modvirkes ved brug af den tibetanske urtemedicin Padma 28. Et tilskud af B-vitaminer hjælper også tryptofan til at blive omdannet til serotonin.

Denne omdannelse sker via stoffet 5-hydroxytryptofan, 5-HTP. Vitaminerne B3, B6 og folinsyre hjælper 5-HTP med omdannelsen til serotonin.

Formentlig har mangel på zink, selen, E-vitaminer, B-vitaminer og de livsvigtige fede syrer af omega-3 type samt omega-6 fedtsyren gammalinolensyre betydning. Under alle omstændigheder vil anoreksi-ramte få mangel på mange vigtige næringsstoffer.

Anoreksiramte har ofte klart lavere niveauer af zink i forhold til normale (J Coll Nutr 1992; 11: 694-700; J Clin Psychiatry 1989; 50: 456-9)

Et lavt indhold af zink i hjernen ser ud til at have negativ indflydelse på hjernens signalstoffer (neurotransmitterne). (Eat Weight Disord. 2006; 11: e109-11).

Tilskud af zink kan bedre appetitten, smagskvaliteten og den psykiske tilstand hos anoreksiramte (J Nutr Med. 1990; 1:171-7. J Adolesc Health Care, 1987; 8: 400-6).

Anoreksiramte, som fik 14 mg zink dagligt i 2 måneder øgede deres BMI (kropsmasseindeks) to gange så hurtigt som deltagere, der fik placebo (snydemedicin). (Eat Weight Disord. 2002; 11: elo9-11).

Dr. Carl Birmingham fra klinik for spiseforstyrrelser i Vancouver har i et forsøg givet anoreksiramte enten et tilskud af zink eller placebo (fup-pille). De, der fik zink, øgede deres kropsvægt dobbelt så hurtigt som dem, der fik placebo (Int J Eat Disord, Vol 15 (3), 1994: 251-5).

Zinktilskud er også lovende ved bulimi. I et studie fik 47 med bulimi 120 milliter flydende zink i gennemsnitligt 8,3 dage en betydelig forbedring af deres ”fedtangst” og deres utilfredshed med kroppen. (Altern Med Rev. 2002; 7; 184-202).

B1-vitaminmangel (thiamin) og mangel på B2-vitamin, B6-vitamin og folinsyre har også en sammenhæng med anoreksi og bulimi. Det kan derfor være godt at supplere med disse B-vitaminer. (Rev Clin Esp. 1995; 195: 226-32. Postgrad Med J. 1986; 62: 853-4).

Flere tilfælde af mangel på B3-vitamin er beskrevet, hvor anoreksiramte har fået pellagra, der skyldes mangel på dette vitamin og som et af de første symptomer har appetitløshed. (Altern Med Rev , 2003; 8: 180-5)

Tilskud af niacin (B3) kan forbedre appetitten og den psykiske tilstand.(Int Clin Nutr Rev, 1989; 9: 137-43).

Ensianrod (Gentian lutea) er meget brugt i Tyskland og Schweiz mod fordøjelsesproblemer. Den indeholder bitterstoffer, der stimulerer appetitten og galdeudløbet, og har vist sig at være effektiv ved selv svær anoreksi.(Hippokrates, 1969; 40: 916-9. Krankenpflege (Frankf), 1975; 29: 99-100).

Mangel på A-vitamin kan medføre anoreksi. Mangel på A-vitamin, der er fedtopløseligt og derfor kræver fedt for en normal optagelse, kan give mange problemer, blandt andet vægttab. A-vitamin er vigtigt for omsætningen af fedt og protein i kroppen.

D-vitamin er også fedtopløseligt, og der kommer undtagen i sommermånederne let mangel på dette vitamin, der også virker som et hormon. Det reelle behov for D3-vitamin er mindst 50-60 mikrogram dagligt (2.000 enheder), og mange har brug for mindst 100 mikrogram dagligt for at få nok. Undtagen i maj, juni og juli, hvis de får sol på kroppen. D3-vitamin er den naturlige form for vitaminet og ikke farligt i mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder). Blot en times sol på huden om sommeren medfører dannelse af mere end 250 mikrogram D3-vitamin.

Nedsat funktion af hypofysen ved anoreksi kan føre til apati, konfusion, depression, træthed og mangel på evne til at tåle stress. Symptomerne kan udvikle sig til en nervøs anoreksi eller til psykose. Der er ofte lavt blodtryk, lavt blodsukker, nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen (lavt stofskifte), nedsat sexlyst og nedsatte kønskarakteristika (tegn på mandlighed eller kvindelighed).

Anoreksi er en livsfarlig sygdom, så det er vigtigt at så vidt muligt tage den i opløbet ved at være opmærksom på de almindelige symptomer og ikke bare bagatellisere dem eller regne med, at det ”nok går over”. Her skal man have professionel hjælp så hurtigt som muligt. Der skal altså gøres en massiv indsats, især psykoterapeutisk med hjælp fra psykolog eller psykiater med særlig indsigt i problematikken. Eller som ovenfor nævnt fra en NLP-terapeut med særlig indsigt i spisesforstyrrelser. Medicin hjælper oftest ikke.

Det er meget vigtigt, at den syge og behandleren har et godt forhold til hinanden, så grundlaget for samarbejde er til stede. Det kan blive nødvendigt med indlæggelse, selvom halvdelen af de indlagte har tilbagefald det første år efter udskrivelsen. Der er stor dødelighed på grund af sygdommen.

Forskning har vist, at et svingende blodsukker med svingende mængder af insulin i blodet kan være en årsag til spiseforstyrrelser. Mennesker, der spiser mange raffinerede kulhydrater, især sukker og hvidt brød, kan få øget risiko for bulimi (Brain Res Bull, 1985; 14: 673-80).

I et forsøg med 10 kvinder med bulimi fik deltagerne en sukkerfri og energitæt kost i seks uger. Alle stoppede med deres ædeflip. 10 andre, der under forsøget fik en fup-diæt, blev derefter sat på forsøgskosten og holdt også op med ædeflip. Alle deltagerne vedblev atg være uden ædeflip i 2½ år efter forsøget. (Physiol Behav, 1984; 33: 769-75).

En kost med et højt indhold af protein nedsatte også tendensen til bulimi med ædeflip klart, sammenlignet med en kost med mange kulhydrater.(Int J Eat Disor, 2004; 36: 402-15).

Massagebehandling kan modvirke depression og angst hos bulimiramte.(Adolescence. 1998; 33: 555-63).

Fysisk anstrengelse og motion har i et forsøg vist sig at være mere effektiv ned kognitiv adfærdsbehandling (psykolog) ved symptomer på bulimi som ædeflip, opkastninger og misbrug af afføringsmidler. (Med Sci Sports Exerc. 2002; 34: 190-5).

Lysbehandling med stærkt hvidt lys førte i et forsøg til færre ædeflip og opkastninger hos kvinder med bulimi og forbedrede humøret.(Am J Psychiatry. 1994; 151: 744-50).

Hypnoterapi har også vist sig at kunne have en rolle i behandlingen af spiseforstyrrelser. (Int J Clin Exp Hypn. 2007; 55: 84-113).

På forlaget Munksgaard Danmark er der udgivet en god oversigt over anoreksi og bulimi. Den hedder ”Sultens paradoks” og er skrevet af den psykiatriske speciallæge

Marianne M. Hertz og redigeret af psykiaterne Tom G. Bolwig og Povl Munk-Jørgensen.

Der findes også en hel række af andre gode bøger om anoreksi og bulimi.

NLP-terapeut Poula Rose Henriksens bog ”Anoreksifælden” er udgivet på Krogagergaards Forlag. Pris 265 kroner.

Spiserørsbrok Refluks Halsbrand

onsdag, februar 19th, 2014

Det, man normalt kalder spiserørsbrok, er et svagt sted i mellemgulvet, der hvor spiserøret går ned til mavesækken. Der kan så ske det, at spiserøret og lidt af den øverste del af mavesækken glider op i brystkassen. Det er meget almindeligt. Blandt lidt ældre har ca 60 procent af alle et sådant glidebrok, som normalt ikke giver symptomer, og det er usikkert, om det har betydning for svækkelse af ringmusklen mellem spiserøret og mavesækken.

Et sådant glidebrok kan let sættes på plads ved at hoppe op og ned med hænderne over hovedet.

Ved en sjældnere type mellemgulvsbrok bliver ringmusklen, hvor den normalt sidder, mens en lille pose af mavesæk­ken går op ved siden af spiserørets nederste del. Der vil normalt være synkebesvær, og det kan være nødvendigt at operere, da der kan være risiko for indeklemning af brokket.

Årsagen til problemet er, at der på grund af svækkelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk løber syre op i spiserøret. Slimhinden i spiserøret kan ikke tåle den stærke syre, og der kommer derfor brænden og svien bag den nederste del af brystbenet. Syren kan også løbe helt op i halsen, og syredampene kan påvirke stemmebåndene, med hoste og hæshed til følge. Risikoen for, at mavesyre løber op i spiserøret, er størst efter store måltider, hvor mavesækken er helt fyldt, samt hvis der trykkes på maven, fx ved at man bøjer sig fremover eller går med stramt korset. Overvægtige og gravide oplever det også ofte. Behandling med kvindelige kønshormo­ner, tobaksrygning og midler, der slapper glatte muskler af, forøger også risikoen for tilbage­løb.

Man skal være opmærksom på, om man kan lide af fødemiddelintolerans eller allergi over for bestemt ting, som man så skal undgå. Fx tomater og citrusfrugter.

Mavesyre er nødvendig for en ordentlig fordøjelse. Mange med refluks har i virkeligheden problemer med for lille produktion af mavesyre, især ældre, og får en bedre fordøjelse, hvis de får tilskud af fx betain hydroklorid (dimethylglycine), der hjælper med nedbrydning af proteiner, før de yderligere fordøjes i tyndtarmen. Mangel på mavesyre øger også risikoen for parasitter og infektion med bakterier, fx Helicobacter pylori, der har svært ved at vokse i maven, når syreproduktionen er høj nok.

Foruden at udrydde Helicobacter anvendes der oftest lægemidler, der nedsætter eller ophæver dannelsen af mavesyre. Men syrehæmmende og syrestandsende lægemidler øger risikoen for lungebetændelse, da det sure miljø i mavesækken beskytter mod sygdomsfremkaldende bakterier.

Brug af disse syrestandsende lægemidler (protonpumpe hæmmere) har også vist sig at øge risikoen for campylobacter infektioner i maven og tarmene og at fordoble risikoen for infektioner med bakterie clostridium difficile. (BMJ, 1996; 3212: 414-5: JAMA, 2005; 294: 2989-95). Mavesyren er kroppens naturlige våben mod skadelige bakterier i maden.

Manglende mavesyre øger også risikoen for knogleskørhed med hofteledsbrud. (JAMA, 2006; 296: 2947-53).

Desuden er syren i mavesækken nødvendig for en ordentlig nedbrydning af proteiner (kød mm.) og for optagelsen af B12-vitamin, som man ved langvarig behandling med disse lægemidler vil komme til at mangle. Læs mere om B12-vitamin på www.radiodoktoren.dk  Derfor er det bedst at forebygge ved at undgå ting, der kan fremme en for høj syredannelse og svække slimhinden i mavesækken.

Mavesyreproduktionen kan også øges ved at spise mere protein (og ikke samtidig neutralisere mavesyren med stivelse, fx kartofler, brød, pasta og ris). Mavesyren neutraliseres (bliver mindre sur) når man drikker kulsyreholdige drikke, fx sodavand., som dog ikke normalt ikke er nogen god idé. Se nedenfor.

Mavesyren er også vigtig i forsvaret mod bakterier.

Rødbeder og rødbedesaft kan være en god hjælp.

Normalt vil symptomerne være så klare, at der ikke er grund til yderligere undersøgelser, men synkebesvær vil dog altid nødvendiggøre en kikkertundersøgelse og røntgenundersøgelse. Er man ikke sikker på syretilbageløbet, kan man i dag nedlægge en lille sonde, hvor spidsen måler syrekoncentrationen i nederste del af spiserøret igennem 24 timer.

Behandlingen består først og fremmest i at modvirke tilbageløbet af maveindholdet. Det betyder, at man skal spise langsomt, lade være med at drikke og spise for meget ad gangen, og efter måltidet lade være med at lægge sig ned, men tage sin middagslur siddende i en stol, efter at man har styrket mavetømningen den rigtige vej ved at gå lidt rundt. En ekstra hovedpude i sengen og en mursten under sengebenene ved hovedenden vil i reglen også hjælpe. Ved overvægt er det en stor hjælp med et vægttab.

Det er godt at spise langsomt og tygge maden grundigt. Det nedsætter risikoen for at få refluks, og gør det lettere at tage sig, fordi man når at blive mæt, inden man har spist for meget.

En gruppe forskere har fundet, at selvom refluks-ramte fortsatte med fx at ryge og drikke kaffe, forsvandt deres symptomer fuldstændigt inden for en uge efter, at de begyndte at spise en kost med kun lille indhold af kulhydrater (omkring 20 gram om dagen). Især kulhydrater fra korn, fx brød. Patienterne kunne holde op med alle syreneutraliserende midler og syrenedsættende lægemidler. Forbedringen af tilstanden fortsatte, efter at de satte deres kulhydratindtag op til 70 gram dagligt.

Et indisk forskerteam har peget på, at der kan være en sammenhæng mellem kræft i spiserøret og det at drikke meget sodavand.

Teamet fra det indiske Tata Memorial Hospital har fundet frem til, at forbruget af kulsyreholdige drikke er femdoblet i USA i de sidste 50 år. De mener, det har sammenhæng med, at forekomsten af kræft i spiserøret er seksdoblet i den samme periode. Det indiske team har fundet den samme udvikling i Storbritannien og i Australien, hvor forbruget af kulsyreholdige drikke også er steget. I lande som Kina og Japan, hvor det ikke er almindeligt at drikke sodavand, er hyppigheden af kræft i spiserøret ikke steget.

En rimelig forklaring på dette er, at den tid, hvor slimhinden i spiserøret er udsat for syre fra de kulsyreholdige drikke eller fra tilbageløb af mavesyre fra mavesækken, øges væsentligt, hvis man drikker meget sodavand. Forskerne fandt, at den gennemsnitlige forbruger af sodavander var udsat for 32.000 minutters ekstra syrepåvirkning af spiserøret om året. Når man drikker noget kulsyreholdigt, bliver mavesækken udspilet, hvilket let kan udløse tilbageløbe fra mavesækken til spiserøret (refluks). (Kilde: Science Blog May 17, 2004).

Det er især dårligt at drikke sodavand før sengetid. Alle typer sodavand er meget sure og øger risikoen for refluks. Drik i stedet lunkent eller varmt vand.

For at modvirke for megen syredannelse er det bedst at undgå tobaksrygning, fed mad, kaffe, chokolade, alkohol og appelsinsaft. Er dette ikke tilstrækkeligt, vil man anbefale behandling med et middel, der neutraliserer mavesyren og samtidig lægger sig som et slimet skumlag oven på maveindholdet, og det er så dette, der evt løber op i spiserøret, hvor det også beskytter.

Midlet kan være Gaviscon samt en del andre syrebindnedde midler  indeholder alle aluminium og bør derfor ikke tages i længere perioder, da aluminium (som også findes i almindeligt bordsalt) er skadeligt for blandt andet hjernen (Alzheimer). Gastro Gel indeholder ikke aluminium.

Bedst og billigst er det at anvende natrium bicarbonat – Natron, en halv teskefuld i et glas vand, mellem måltiderne. Det medvirker også til at gøre kroppen basisk, hvilket den har det bedst med. Læs mere om syre-base balancen på www.radiodoktoren.dk

Kiselsyre i form af fx Silicol gel er også et udmærket alternativ til de aluminiumholdige syrebindende midler.

Elmebark (slippery elm) virker ved hjælp af slimstoffer, der beskytter slimhinderne i spiserøret og mave-tarmkanalen. Se på http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=1796/sprog=1/grp=6/menu=3/ Der er ikke påvist bivirkninger ved behandling med elmebark.  Elmebark kan dog forsinke optagelsen af lægemidler, så der skal gå et par timer mellem indtagelse af elmebark og lægemidler og andre naturmidler.

Et råd fra en af mine lyttere er at bruge æblecidereddike mod for meget mavesyre, som hun var blevet helt af med. Hun drikker hver morgen på fastende hjerte et glas vand med ca. 1 dessertskefuld æblecidereddike i. Dette bevirker, at hun aldrig mere har halsbrand, og at hendes mave fungerer meget bedre og med regelmæssige toiletbesøg.

Et meget enkelt og godt råd er at spise et æble ved sengetid og hver gang, man har halsbrand.

Dr. Allan Spreen fra USA anbefaler at bruge kapsler med mælkesyrebakterien acidophilus. Man skal åbne kapslerne og lade indholdet gå ned i spiserøret med spyttet.

Han anbefaler også at tage tilskud af enzymer for at lette fordøjelsen af maden. Han nævner navnet ”Super Enzymes” fra TwinLab, da dette præparat også indeholder betaine hydrochloride, der er en plantebaseret syre. To kapsler tages midt under måltidet. Man kan også tage Super Enzymes fra NOW. Kan få fra England via  www.gaya-nutrition.com

En ordentlig fordøjelse hjælper til at stramme lukkemusklen mellem mavesækken og spiserøret.

Man kan også forsøge ved effektive mikroorganismer i form af Vita Biosa, der kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Disse mikroorganismer er sunde og danner masser af gode antioxidanter, og de fortrænger alle sygdomsfremkaldende bakterier, også mavesårsbakterien Helicobacter pylori. Fx en spiseskefuld tre gange dagligt.

Den sarte slimhinde i spiserøret kan til en vis grad beskyttes med midlet sukralfat (Antepsin mikstur, håndkøb). Hjælper det heller ikke nok, vil lægen sikkert ordinere et syrenedsættende middel, fx cimetidin eller ranitidin, og i de svære tilfælde kan man ophæve syredannelsen med såkaldte syrepumpehæmmere ( Losec, Lanzo, Pantoloc m.fl.). Er der problemer med mavetømningen og tarmbevægelserne kan lægen ordinere et fremmende middel, fx metoclopramid (Primperan). Syrenedsættende eller syrestandsende lægemidler medfører mangel på det vigtige B12-vitamin, dårlig fordøjelse, øget risiko for betændelse (bakterie i maden), dårlig optagelse af vigtige mineraler, hvilket man skal være opmærksom på.

Kisel i form af Silica gel eller et andet lignende præparat er værd at prøve ved refluks og mavekatar.

Man kan også prøve med det totalt uskadelige og effektive svovlpræparat MSM = methylsulfonylmethane. Kan købes fra udlandet, fx fra Malmø på dnaks telefon 4052 4015, eller fra England på www.gaya-nutrition.com  MSM som pulver kan købes i Danmark.   Prøv med 2-3 gram før maden. Hos mange virker det lige så godt som de syrenedsættende midler.

Et enkelt og ofte godt middel er blot et par gange om dagen at tygge 4-5 mandler med den brune skal på og synke dem. At tygge tyggegummi efter måltidet i en times tid skal også være effektiv.

Ny undersøgelse

Forskerne fra Litauen, Sverige og Danmark fandt 132 patienter med fordøjelsesproblemer, og fik dem til at indtage 16 og 40 mg Astaxanthin pr dag (Astaxin i Danmark) eller placebo i fire uger. Undersøgelsen var en kontrolleret, randomiseret og dobbelt-blind undersøgelse. Personerne var klassificeret som negative eller positive for H. pylori infektion.

Ved afslutningen på de fire uger fandt Kupcinskas og hans forskere ingen signifikant forskel mellem de tre grupper med hensyn til de overordnede faktorer for mavesmerter, fordøjelse og reflux symptomer.

Alligevel fandt de, da de fokuserede på reflux syndromet, en signifikant forbedring hos Astaxanthin-gruppen sammenlignet med de øvrige grupper. Endvidere var forbedringerne højere hos de H. pylori positive patienter. (Kilde: Phytomedicine Volume 15, Pages 391-399

“Efficacy of the natural antioxidant astaxanthin in the treatment of functional dyspepsia in patients with or without Helicobacter pylori infection: A prospective, randomized, double blind, and placebo-controlled study” Authors: L. Kupcinskas, P. Lafolie, A. Lignell, G. Kiudelis, L. Jonaitis, K. Adamonis, L. Percival Andersen, T. Wadstrom

Tilbageløbet af mavesyre og mavesaft øger risikoen for, at slimhinden i spiserøret bliver irriteret, og der opstår en kronisk betændelsesagtig tilstand, Barrets oesophagus, der med tiden kan føre til udvikling af kræft i spiserøret. Ved at sikre sig, at man har nok af mineralet selen i kroppen kan man nedsætter isikoen for udvikling af kræft. For eksempel ved at tage 200 mikrogram organisk selen dagligt, fx Seleno Precise.

Operation for refluks skal kun gøres, hvis alt andet svigter, da resultaterne ikke er særlig gode.

Man opererer i dag med en kikkertmetode.

Spiserørskræft Cancer oesophagi

fredag, november 15th, 2013

Før og efter operation for cancer i spiserøret kan der være store problemer med at holde vægten på grund af problemer med at synke maden. Det er vigtigt at sikre en så god ernæring som muligt ved små, meget hyppige måltider, indeholdende en varieret kost. Man kan blende maden og fortynde med yderligere væske.

Det kan anbefales at sikre behovet for alle vitaminer, mineraler mm. ved tilskud af eet fuldgyldigt flydende vitamin-mineralpræparat, for eksempel LivsEnergi Maxi (Willamette Valley Helseprodukter, Golden Health, Malmø, Dansk mobiltlf. 4052 4015). Der tages to spiseskefulde dagligt. Eller MiviTotal, der kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

LivsEnergi Maxi bør suppleres med essentielle (livsvigtige) fedtsyrer med den helt rigtige sammensætning . Fedtsyrerne er lige så vigtige som vitaminerne. Jeg kan anbefale olien Udo’s Choice DHA, Nutridan Strong eller kvalitetsolien Livets Olie, der indeholder hørfrøolie (flax-oil) og olie fra stor natlys. Kan købes i alle helsekostforretninger og evt. hos Matas. Det er en god idé at blande Livets Olie med Aronia saft. Aronia er et af de stærkeste antioxidanter fra planteverdenen. Det skal være Aronia fra DinSundhed, da det er ren saft, som er usødet eller sødet med økologisk rørsukker. Det er dog bedst at drikke usødet saft, da kræftceller elsker sukker-

Er der problemer med fordøjelsen, er følgende at anbefale:

Digest Aide (Willamette Valley), der er fordøjelses-planteenzymer.

Eller fordøjelsesenzymer i form af fx Super Enzymes, der kan købes på www.gaya-nutrition.com eller  Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend.  Det sidste er kapsler, som kan åbnes, og indholdet drysses i maden.

Man kan også med fordel tage Vita Biosa, der er effektive mikroorganismer, mest mælkesyrebakterier, som er med til at gøre tarmbakteriefloraen sund og stærk, så den dannner vitaminer og holder tarmslimhinden sund samt styrker immunforsvaret. Se www.biosa.dk

Det kan også anbefales at tage MSM (Methylsulfonylmethane), der er et ugiftigt svovlprodukt, der virker betændelseshæmmede, antiallergisk og gør tarmslimhinden normal. Start med et gram to gange dagligt og stig evt. til fem gram to gange dagligt før maden. Man kan købe det som teknisk pulver hos Matas og i helsekostforretninger. Det er lige så rent som i kapsler og tabletter, så man kan roligt indtage med en eller anden væske.

Noni-Juice indeholder også stoffer, der kan styrke sundheden og hæmme væksten af cancerceller.

Det samme gælder for curcumin, som er det gule i gurkemeje og karry. Det er et kraftigt antioxidant og kræfthæmmende, især i kombination med organisk selen.  Kan købes i flydende form som Curcur. Virkningen forstærkes ved brug af organisk selen i stor dosis (500 til 1.000 mikrogram dagligt) sammen med 1½-2 gram curcumin 3 gange dgl.  der helst skal kombineres med piperine (fra sort peber). Curcimin Forte med piperine kan købes i helsekostforretninger og Matas (fra firmaet Din Sundhed).

Læs mere om gurkemeje på www.radiodoktoren.dk

Det er godt at tage et ekstra tilskud af syrestabilt C-vitamin, fx i form af pulver eller brusetabletter. C-vitamin virker i store mængder dræbende på kræftceller. Mindst 1 gram 3 gange dagligt, og gerne stigende, til der kommer diaré. Så går man lidt ned og bliver ved med denne dosis.

Man kan også give C-vitamin direkte i blodet i større mængder. Det gøres mest hos ortomolekylære læger:

Villy Lade, Græsvangen 16 B, st. 9800 Hjørring Tlf. 9892 8464

Birgit Aalborg Funch. Åløkken 36, 5250 Odense SV Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)

Knut Flytlie, Gludsmindevej 39 7100 Vejle. Tlf. 7572 6090

Institut for Ortomolekylær Medicin, Lyngby Hovedgade 37,  2800 Kgs. Lyngby Tlf 4588 0900

Aage Winther Nielsen, Puggårdsgade 7 1573 København V Tlf. 7025 1205

Bruce Phillip Kyle,  Stautrupvej 7 A, 8260 Viby J Tlf. 8628 9688

Læs mere på www.radiodoktoren.dk  om kræft og alternative behandlingsmuligheder.

Spisevægring – anoreksi og bulimi

torsdag, maj 10th, 2007

Anoreksi og andre spiseforstyrrelser er et stigende problem, der især rammer unge piger og kvinder. Nogen mener, at op mod en trediedel af unge piger har spiseproblemer. Det er meget bekymrende, og unge mænd kan også blive ramt.

Mange mener, at der bag den nervøse spisevægring, som anoreksi hedder på lægesprog, er en forstyrret opfattelse af egen krop, og måske samtidig en angst for at blive for tyk, men det er helt sikkert ikke det alene, selvom man har beskyldt moden og supermodellerne Twiggy m.fl. for at være en del af årsagen til spisevægring.

Andre mener, at spisevægring er en måde, som mennesker, der ikke bryder sig om sig selv, anvender til at udslette sig selv med, eller til at gøre sig selv uattraktive som sex-objekter. Man har i øvrigt kendt til tilstanden i mange hundrede år.

Mange har en intens frygt for at tage på eller blive fed trods undervægt. Der er forstyrrelse i oplevelsen af kropsvægt og form, en overdreven indflydelse af kroppens vægt og figur på selvopfattelsen, og en benægtelse af alvoren i den lave kropsvægt. Hos kvinder, der har haft menstruation, er fravær af mindst tre på hinanden følgende menstruationer også med i definitionen.

Ofte er mennesker med nervøs spisevægring meget optaget af mad og vil gerne lave mad til andre, men de vil ikke spise den selv, og i øvrigt laver de oftest meget fedtfattig mad. Mange af dem er også meget legemligt aktive med anstrengende sport, og de har svært ved at sidde roligt og slappe af.

Ofte har mennesker med spisevægring været ude for psykiske og sociale belastninger i barndommen, ikke sjældent seksuelle overgreb. Der kan være uklare grænser mellem børn og voksne i familien og konfliktundvigende adfærd, eventuelt overbeskyttelse.

Man har hidtil opfattet anoreksi og bulimi (hvor den ramte spiser meget og kaster op) som sygdom, der skal behandles af psykiatere og psykologer, med indlæggelser, tvangsmadning og medicin, men resultaterne har hidtil været dårlige, og mange er døde af deres anoreksi. Der har derfor længe været brug for nytænkning, og den er kommet frem i bogen ”Anoreksifælden”, der er skrevet af Poula Rose Henriksen, der er NLP-terapeut og sammen med sin mand har oprettet bostedet Krogagergaard på Avernakø i det sydfynske øhav.

Poula Rose Henriksen påviser i sin bog, at det ikke er tale om sygdom, men en bevidst tillært adfærd på baggrund af en usikkerhed på egen identitet samt mangel på selvværd. Man kan også kalde det eksistentielle smerter. De ramte føler ikke, at de kan leve op til deres egne, forældrenes og andres forventninger til dem. Livet gør ondt.

Mennesker med anoreksi vælger så maden som en kilde til opmærksomhed og bruger den til at skaffe sig så meget opmærksomhed som muligt. De fortrænger deres smertefulde følelser ved deres optagethed af mad og den gode følelse, de får gennem deres adfærd, der skaffer dem total opmærksomhed fra omgivelserne. De manipulerer og tyranniserer familie, venner og sundhedspersonalet, skærer i sig selv, og et væsentligt formål med dette er at få hjælp til at finde frem til sig selv og få de psykiske smerter bearbejdet og fjernet.

På Krogagergaard behandler man med dynamisk kognitiv adfærdsterapi, der blandt andet indebærer, at man gør de ramte klart, at man kender alle deres tricks. De oplever at blive afsløret, så de inderste følelser ikke længere kan undertrykkes, men kommer frem og kan blive bearbejdet. De lærer at tage ansvaret for deres eget liv gennem terapien og den fred og ro, der er omkring dem. De holder op med at være selvdestruktive og lærer at bede om hjælp.

Kognition er tænkning eller informationsbearbejdning af bevidst eller ubevidst art. Den har at gøre med viden, indsigt og problemløsning, der er formidlet af eller indeholdt i sproget, mentale forestillinger eller ydre hjælpemidler.

Kognitiv adfærdsterapi hjælper mennesker til at opdage og erkende uhensigtsmæssige, negative tankemønstre, at forstå deres uheldige indflydelse på problemerne og at ændre eller erstatte problemerne med mere henisgtsmæssige og realitetstilpassede tankemønstre. Man vejleder den ramte til selv at gøre sine opdagelser, lægger vægt på en åben dialog og på, at den ramte efterprøver sine antagelser i praksis, det vil sige eksperimenterer med sin adfærd. (Citat fra Esben Hougaard i Gads Psykologi Leksikon).

”Dialogen er en horisontal relation, et udbytte og en kommunikation mellem to væsener. Den er en relation grundet på sympati, som muliggør en fælles udforskning, og som derigennem skaber en frugtbar kritisk holdning” ( og muliggør at man sammen finder frem til løsninger på opgaver og problemer). Citat fra Paulo Freires bog ”De undertryktes Pædagogik”.

I løbet af 1-1½ år er 3 ud af 4 piger med ekstrem anoreksi, opgivet af det offentlige sundhedssystem, kommet så langt, at de er i udslusning og uddannelse. Desværre er der store problemer med at få kommuner og amter til at betale for opholdet her, fordi man henviser til, at mulighederne i det etablerede system ikke er opbrugt. Selvom de fleste uden for dette system er klare over, at det ikke fungerer elle fungerer dårligt ved anoreksi.

Resultaterne fra Krogagergaard har vist, at der er mange penge at spare her.

Se på www.krogagergaard.dk

Der har indtil nu mest være fokus på de psykologiske aspekter af anoreksi og bulimi, men der er tiltagende beviser for, at der også er en biokemisk basis for spiseforstyrrelser.

Signalstoffet eller neurotransmitteren serotonin, som er vigtigt i regulationen af humøret og appetitten, er også vigtig i udviklingen og forløbet af en anoreksi. Serotonin dannes ud fra aminosyren tryptofan, og flere studier har vist, at mængden af tryptofan i tarmen, hvor den største del af serotonin i dannes, og i kroppen som helhed ned nedsat efter afmagringskure. (BMJ, 1990; 300: 1499-500).

I et forsøg har man givet 11 unge kvinder med bulimi et tilskud af tryptofan på 3 gram dagligt sammen med 45 mg B6 vitamin. Alle fik et klart bedre humør, bedre spisevaner og ændret syn på mad efter kun en måned. (Altern Med Rev, 2002; 7: 184-202).

Tryptofan findes i æggehvidestoffer, først og fremmest i kød, men en god kilde til tryptofan er også græskarkerner, der kan købes som kosttilskuddet Zenbev.

En del tryptofan bliver i kroppen ikke omdannet til serotonin, men til nikotinsyre og bliver derfor ikke til serotonin. Dette kan modvirkes ved brug af den tibetanske urtemedicin Padma 28. Et tilskud af B-vitaminer hjælper også tryptofan til at blive omdannet til serotonin.

Denne omdannelse sker via stoffet 5-hydroxytryptofan, 5-HTP. Vitaminerne B3, B6 og folinsyre hjælper 5-HTP med omdannelsen til serotonin.

Formentlig har mangel på zink, selen, E-vitaminer, B-vitaminer og de livsvigtige fede syrer af omega-3 type samt omega-6 fedtsyren gammalinolensyre betydning. Under alle omstændigheder vil anoreksi-ramte få mangel på mange vigtige næringsstoffer.

Anoreksiramte har ofte klart lavere niveauer af zink i forhold til normale (J Coll Nutr 1992; 11: 694-700; J Clin Psychiatry 1989; 50: 456-9)

Et lavt indhold af zink i hjernen ser ud til at have negativ indflydelse på hjernens signalstoffer (neurotransmitterne). (Eat Weight Disord. 2006; 11: e109-11).

Tilskud af zink kan bedre appetitten, smagskvaliteten og den psykiske tilstand hos anoreksiramte (J Nutr Med. 1990; 1:171-7. J Adolesc Health Care, 1987; 8: 400-6).

Anoreksiramte, som fik 14 mg zink dagligt i 2 måneder øgede deres BMI (kropsmasseindeks) to gange så hurtigt som deltagere, der fik placebo (snydemedicin). (Eat Weight Disord. 2002; 11: elo9-11).

Dr. Carl Birmingham fra klinik for spiseforstyrrelser i Vancouver har i et forsøg givet anoreksiramte enten et tilskud af zink eller placebo (fup-pille). De, der fik zink, øgede deres kropsvægt dobbelt så hurtigt som dem, der fik placebo (Int J Eat Disord, Vol 15 (3), 1994: 251-5).

Zinktilskud er også lovende ved bulimi. I et studie fik 47 med bulimi 120 milliter flydende zink i gennemsnitligt 8,3 dage en betydelig forbedring af deres ”fedtangst” og deres utilfredshed med kroppen. (Altern Med Rev. 2002; 7; 184-202).

B1-vitaminmangel (thiamin) og mangel på B2-vitamin, B6-vitamin og folinsyre har også en sammenhæng med anoreksi og bulimi. Det kan derfor være godt at supplere med disse B-vitaminer. (Rev Clin Esp. 1995; 195: 226-32. Postgrad Med J. 1986; 62: 853-4).

Flere tilfælde af mangel på B3-vitamin er beskrevet, hvor anoreksiramte har fået pellagra, der skyldes mangel på dette vitamin og som et af de første symptomer har appetitløshed. (Altern Med Rev , 2003; 8: 180-5)

Tilskud af niacin (B3) kan forbedre appetitten og den psykiske tilstand.(Int Clin Nutr Rev, 1989; 9: 137-43).

Ensianrod (Gentian lutea) er meget brugt i Tyskland og Schweiz mod fordøjelsesproblemer. Den indeholder bitterstoffer, der stimulerer appetitten og galdeudløbet, og har vist sig at være effektiv ved selv svær anoreksi.(Hippokrates, 1969; 40: 916-9. Krankenpflege (Frankf), 1975; 29: 99-100).

Mangel på A-vitamin kan medføre anoreksi. Mangel på A-vitamin, der er fedtopløseligt og derfor kræver fedt for en normal optagelse, kan give mange problemer, blandt andet vægttab. A-vitamin er vigtigt for omsætningen af fedt og protein i kroppen.

D-vitamin er også fedtopløseligt, og der kommer undtagen i sommermånederne let mangel på dette vitamin, der også virker som et hormon. Det reelle behov for D3-vitamin er 50-60 mikrogram dagligt (2.000 enheder), hvilket ikke er farligt, da D3-vitamin er den naturlige form for vitaminet.

Nedsat funktion af hypofysen ved anoreksi kan føre til apati, konfusion, depression, træthed og mangel på evne til at tåle stress. Symptomerne kan udvikle sig til en nervøs anoreksi eller til psykose. Der er ofte lavt blodtryk, lavt blodsukker, nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen (lavt stofskifte), nedsat sexlyst og nedsatte kønskarakteristika (tegn på mandlighed eller kvindelighed).

Anoreksi er en livsfarlig sygdom, så det er vigtigt at så vidt muligt tage den i opløbet ved at være opmærksom på de almindelige symptomer og ikke bare bagatellisere dem eller regne med, at det ”nok går over”. Her skal man have professionel hjælp så hurtigt som muligt. Der skal altså gøres en massiv indsats, især psykoterapeutisk med hjælp fra psykolog eller psykiater med særlig indsigt i problematikken. Eller som ovenfor nævnt fra en NLP-terapeut med særlig indsigt i spisesforstyrrelser. Medicin hjælper oftest ikke.

Det er meget vigtigt, at den syge og behandleren har et godt forhold til hinanden, så grundlaget for samarbejde er til stede. Det kan blive nødvendigt med indlæggelse, selvom halvdelen af de indlagte har tilbagefald det første år efter udskrivelsen. Der er stor dødelighed på grund af sygdommen.

Forskning har vist, at et svingende blodsukker med svingende mængder af insulin i blodet kan være en årsag til spiseforstyrrelser. Mennesker, der spiser mange raffinerede kulhydrater, især sukker og hvidt brød, kan få øget risiko for bulimi (Brain Res Bull, 1985; 14: 673-80).

I et forsøg med 10 kvinder med bulimi fik deltagerne en sukkerfri og energitæt kost i seks uger. Alle stoppede med deres ædeflip. 10 andre, der under forsøget fik en fup-diæt, blev derefter sat på forsøgskosten og holdt også op med ædeflip. Alle deltagerne vedblev atg være uden ædeflip i 2½ år efter forsøget. (Physiol Behav, 1984; 33: 769-75).

En kost med et højt indhold af protein nedsatte også tendensen til bulimi med ædeflip klart, sammenlignet med en kost med mange kulhydrater.(Int J Eat Disor, 2004; 36: 402-15).

Massagebehandling kan modvirke depression og angst hos bulimiramte.(Adolescence. 1998; 33: 555-63).

Fysisk anstrengelse og motion har i et forsøg vist sig at være mere effektiv ned kognitiv adfærdsbehandling (psykolog) ved symptomer på bulimi som ædeflip, opkastninger og misbrug af afføringsmidler. (Med Sci Sports Exerc. 2002; 34: 190-5).

Lysbehandling med stærkt hvidt lys førte i et forsøg til færre ædeflip og opkastninger hos kvinder med bulimi og forbedrede humøret.(Am J Psychiatry. 1994; 151: 744-50).

Hypnoterapi har også vist sig at kunne have en rolle i behandlingen af spiseforstyrrelser. (Int J Clin Exp Hypn. 2007; 55: 84-113).

På forlaget Munksgaard Danmark er der udgivet en god oversigt over anoreksi og bulimi. Den hedder ”Sultens paradoks” og er skrevet af den psykiatriske speciallæge

Marianne M. Hertz og redigeret af psykiaterne Tom G. Bolwig og Povl Munk-Jørgensen.

Der findes også en hel række af andre gode bøger om anoreksi og bulimi.

NLP-terapeut Poula Rose Henriksens bog ”Anoreksifælden” er udgivet på Krogagergaards Forlag. Pris 265 kroner.

Der findes et privathospital for behandling af spiseforstyrrelser.

Det hedder Kildehøj og har adressen Kildehøj Allé 1, 2990 Nivå. Tlf. 3964 2937

E-mail: info@kildehoj.com Hjemmeside: www.kildehoj.com

Kildehøj er også et videnscenter og drives af en almen fond.

Man kan, hvis anden indsats fra det offentlige system ikke har haft effekt, søge om

at få opholdet betalt af kommunen.

Spontane aborter

fredag, februar 5th, 2010

Spontane aborter er aborter, der skyldes sygdom eller ukendte årsager, i modsætning til provokerede aborter. Spontane aborter er almindelige. Det er faktisk kun 30% af alle befrugtede æg, der ender med et levende barn. Halvdelen tabes før udebleven menstruation. Abort forekommer ved omkring en ud af fire svangerskaber.

Hormonale problemer, infektioner og sygdom hos moderen kan bidrage til aborter. Det gælder for eksempel sukkersyge, der ikke er i god kontrol, autoimmune sygdomme som lupus eller stofskiftelidelser. Kvinder med skedebetændelse på grund af bakterier viste sig i en undersøgelser at have ni gange så stor risiko for at abortere, i forhold til kvinder som ikke havde skedebetændelse. (Am J Obstet Gynecol. 2003; 189: 139-47).

Er der tre eller flere spontane aborter, skal man til at søge efter en årsag. 40% af alle aborter sker pga. unormale kromosomer, ofte fra celledelingen lige efter befrugtningen. Et kromosommæssigt unormalt foster har kun en chance ud af ti for at blive født til tiden. Der er tiltagende risiko for abort med alderen. I alderen 15-24 år er risikoen 9,5%, 25-29 år l0, 30-34 år 11,7, 35-39 år 17,7, 40-44 år 33,8 og over 44 år 53,2%.

Hver ca 6-7 tilfælde af gentagne spontane aborter skyldes antistoffer mod fosfolipider, specielle fedtsyrer, der blandt andet er af betydning for svangerskabet og risikoen for blodpropper i moderkagen. Her kan behandling med acetylsalicylsyre og det blodfortyndende heparin hjælpe.

Man har også fundet en mulig risiko for, at moderen kan danne antistoffer overfor barnet, men det er ikke bevist. Behandling med det kvindelige kønshormon progesteron, der også har en immunsystem-undertrykkende funktion, har været nævnt som hjælp.

Stressfyldte livsbegivenheder har vist sig at kunne øge risikoen for spontane aborter. Det kan være tab, utroskab, kriminalitet eller juridiske problemer for en selv eller ens nære pårørende, ulykker, død af nære pårørende eller deres tab af fostre.

Har man det følelsesmæssigt godt, nedsættes risikoen for at abortere (BJOG, 2007:114: 170-86). Yoga en time dagligt nedsætter risikoen for en for tidlig fødsel og andre komplikationer i svangerskabet. (J Alt Complement Med, 2005: 11: 237-44).

Undgå at tage hovedpinepiller og smertestillende tabletter, som fx ibuprofen eller acetylsalicylsyre (aspirin, magnyl etc), da disse midler kan øge risikoen for abort med 80 procent (BMJ 2003; 327: 368). Det gælder ikke for paracetamol (Panodil etc.), men det er i det hele taget bedst at undgå medicin før og under svangerskabet. Spørg altid lægen om medicin. før og under svangerskabet.

Brug ikke varme karbade eller spabade til at slappe af i tidligt i svangerskabet. Et studie har vist, at det fordobler risikoen for abort. (Am J Epidemiol, 2003; 158: 931-7).

Kaffe kan være en årsag. Drikker gravide, eller kvinder, der vil være gravide, mere end to kopper kaffe dagligt, eller tilsvarende af thé eller cola, nedsættes risikoen for at blive gravid, og risikoen for at tabe barnet mere end fordobles. Ved fem eller flere kopper kaffe dagligt fordobles risikoen for at abortere tidligt i svangerskabet (N Engl J Med, 2000; 343: 1839-45). Selv moderat indtagelse af koffein (der også findes i fx cola) både før og under svangerskabet, øger risikoen for abort. Det gælder i øvrigt også for koffeinfri kaffe.

Tobaksrygning og alkohol øger også risikoen. Disse ting kan også nedsætte frugtbarheden.

Tilskud af E-vitamin og selen kan øge frugtbarheden. Det er vigtigt for kvinden at begynde at tage et tilskud af folinsyre, 400 mikrogram dagligt (håndkøb), allerede fra tidspunktet for befrugtningen eller allerbedst før. Folinsyre nedsætter bl.a. risikoen for medfødte misdannelser i centralnervesystemet.

Visse urter kan øge risikoen for abort. Pas derfor på med urtemedicin under svangerskab. I det hele taget skal man passe på med kemiske stoffer. Miljømæssige faktorer som tungmetaller og organiske opløsningsmidler kan fx øge risikoen, bl.a. for narkosesygeplejersker og arbejdere på renserier.

Medicin, der kan give misdannelser hos barnet, betændelser i underlivet, fosteret kan sætte sig fast et forkert sted, mangel på næringsstoffer og kroniske sygdomme hos moderen, fx sukkersyge, kan også øge risikoen.

Nogen mener også, at mandens sædkvalitet har betydning, så det er også vigtigt, at manden sørger for at leve sundt, i hvert fald på det tidspunkt, hvor befrugtningen foregår.

En underøsgelse har vist, at man ved at bruge mikrobølgeovn i sit køkken kan forøge risikoen for abort to og en halv gang.

Efter en abort skal man vente mindst 6 måneder, før man bliver gravid igen. Et amerikansk studie har vist, at det er bedst at vente mellem 18 og 24 måneder med at blive gravid igen (N Engl J Med 1999; 340: 589-94). (BMJ, 2003; 327: 313. BJOG, 2007;114: 1079-87). Ellers stiger risikoen for abort eller dødfødsel.

På den anden side skal man, hvis man ikke er helt ung, heller ikke vente for længe da chancen for at blive gravid daler kraftigt, hvis man er over 40.

Man kan benytte ventetiden til at tænke over sin og partnerens livsstil (rygning, alkohol, misbrugsstoffer, kost, motion etc.), da det har betydning for udvikling af skader på generne. Det er i det hele taget vigtigt for et vellykket svangerskab, der skal ende med et sundt barn, at forældrene forbereder sig ved at spise sundt, gerne økologisk eller biodynamisk, tager rimelige kosttilskud, blandt andet en god multivitamin-mineral tablet med folinsyre, undgår unødvendige kemiske stoffer, røg og alkohol.

Man kan læse mere om dette på www.foresight-preconception.org

Det bedste er ved gentagne aborter at blive henvist til en speciallæge i gynækologi og obstetrik så man kan blive grundigt undersøgt. Desuden skal man lave en aftale med speciallægen om at komme igen så hurtigt som muligt efter indtrådt graviditet.

Sport, andet muskelarbejde og diabetes

tirsdag, november 10th, 2009

Når man motionerer, driver sport eller udfører andet muskelarbejde, bruger man meget hurtigt sin glukose i muskelcellerne og går derefter over til at brænde fedtsyrer af, og desuden omdannes mælkesyre i blodet til glukose i leveren og går ud i blodet. Hos ikke-diabetikere nedsættes også dannelsen af insulin, mens diabetikere ikke kan nedsætte deres insulin og oven i købet kan frigøre med insulin fra de indsprøjtede depoter, især på låret.

Ved sport skal man have spist inden og altid have noget, der hurtigt kan supplere blodsukkeret, med sig på sidelinien. Fx en flaske med sødet saftevand (ikke kunstigt sødet) eller noget lakridskonfekt.

Man vil også have gavn af et dagligt tilskud af de gode fedtsyrer, fx Nutridan Strong citron, der smager godt (helsekostforretning), Livets Olie, Udo’s Choice eller Sunt Liv olie (se www.suntliv.net ). Fx en spiseskefuld eller to om morgenen. Olien modvirker også trangen til sødt og til at spise for meget. Det er en myte, at diabetikere skal spise fedtfattigt. Men det skal være det rigtige fedt, de får nok af. Fx olivenolie, mandler, nødder, avocado, fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie, natlysolie. De må også gerne få økologisk smør, da det indeholder mange gode fedtsyrer, og kokosolie til stegning er også godt, da det indeholder mellemkædede triglycerider, der er gode til at danne energi. Man kan blande olier i smoothies, som også er gode at bruge før sport.

Man skal undgå margarine helt, også Becel, og mælkefedt (undtagen altså økologisk smør). Og selvfølgelig hvidt sukker. Disse ting øger de betændelsesagtige forandringer i kroppen, der kaldes inflammation og blandt andet er årsag til smerter. Læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk

Skal man bruge noget til at søde med, er Stevia (det hvide. helsekostforr.) perfekt, da det også er en antioxidant (modvirker iltning/forharskning i kroppen). Lidt økologisk, brunt rørsukker er også OK, eller lidt ahornsirup, når man skal være aktiv bagefter.

Diabetikere har brug for ekstra kosttilskud, og det er et problem, at lægerne ikke ved nok om det. Læs mere på www.dsgnet.dk om diabetes og kosttilskud og diabetes og vitaminer. C-vitamin er fx medvirkende til,  at pulsårerne kan udvide sig ordentligt ved anstrengelser og modvirker oxidation (forharskning) af cellernes "kraftværker" (mitokondrierne). På længere sigt forebygger C-vitamin komplikationer til diabetes. Ved sport og muskelarbejde bruger man mere ilt til at danne energi med, og man danner herved flere skadelige iltradikaler, der stjæler elektroner fra cellernes "kraftværker", der oxideres (forharskes) og mister kraften. C-vitamin og vand er de bedste antioxidanter.

Mange diabetikere og andre vil også kunne have gavn af Buteykoterapi. Trækker man vejret for hurtigt, vil CO2-indholdet i blodet (kultveilte, kuldioxid) blive for lille, hvilket medfører, at de små ubevidste muskler i bronkier og pulsårer trækker sig sammen, hvilket kan medføre astma og for højt blodtryk. Se min artikel om Buteykoterapi på www.dsgnet.dk

Efter anstrengende motion er der en risiko for at få for lavt blodsukker i 6 til 14 timer, hvor depoterne af glukose i form af glykogen bygges op i leveren og musklerne ved hjælp af enzymet glykogen syntetase. Insulinen virker også kraftigere i denne periode. Det kan derfor være nødvendigt at regulere både insulin og kost efter anstrengende motion.

Man kan også efter sport og andet muskelarbejde som nævnt se en hurtigere optagelse af insulin i blodet fra det sted, hvor det er sprøjtet ind, især fra låret. Bruger man maveskindet til indsprøjtning (eller pumpen) er optagelsen meget mere stabil.

Mangler type 1 diabetikere insulin eller får for lidt, vil der komme stærkt forhøjet blodsukker i flere dage efter anstrengende muskelarbejde, sport eller motion.

Sport, andet muskelarbejde og diabetes

lørdag, november 6th, 2010

Når man motionerer, driver sport eller udfører andet muskelarbejde, bruger man meget hurtigt sin glukose i muskelcellerne og går derefter over til at brænde fedtsyrer af til energi, og desuden omdannes mælkesyre i blodet til glukose i leveren og går direkte ud i blodet. Hos ikke-diabetikere nedsættes også dannelsen af insulin, mens diabetikere ikke kan nedsætte deres insulin og oven i købet kan frigøre mere insulin fra de indsprøjtede depoter, især på låret.

Ved sport skal man have spist inden og altid have noget, der hurtigt kan supplere blodsukkeret, med sig på sidelinien. Fx en flaske med sødet saftevand (ikke kunstigt sødet) eller noget lakridskonfekt.

Man vil også have gavn af et dagligt tilskud af de gode fedtsyrer, fx Nutridan Strong citron, der smager godt (helsekostforretning), Livets Olie, Udo’s Choice eller Sunt Liv olie (se www.suntliv.net ). Fx en spiseskefuld eller to om morgenen. Olien modvirker også trangen til sødt og til at spise for meget. Det er en myte, at diabetikere skal spise fedtfattigt. Men det skal være det rigtige fedt, de får nok af. Fx olivenolie, mandler, nødder, avocado, fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie, natlysolie. De må også gerne få økologisk smør, da det indeholder mange gode fedtsyrer. Kokosolie til stegning er også godt, da det indeholder mellemkædede triglycerider, der er gode til at danne energi. Man kan blande olier i smoothies, som også er gode at bruge før sport.

Man skal undgå margarine helt, også Becel, og mælkefedt (undtagen altså økologisk smør). Og selvfølgelig hvidt sukker. Disse ting øger de betændelsesagtige forandringer i kroppen, der kaldes inflammation og blandt andet er årsag til smerter. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Skal man bruge noget til at søde med, er Stevia (det hvide. helsekostforr.) perfekt, da det også er en antioxidant (modvirker iltning/forharskning i kroppen). Lidt økologisk, brunt rørsukker er også OK, eller lidt ahornsirup, når man skal være aktiv bagefter.

Diabetikere har brug for ekstra kosttilskud, og det er et problem, at lægerne ikke ved nok om det. Læs mere på www.radiodoktoren.dk om diabetes og kosttilskud og diabetes og vitaminer. C-vitamin er fx medvirkende til,  at pulsårerne kan udvide sig ordentligt ved anstrengelser og modvirker oxidation (forharskning) af cellernes "kraftværker" (mitokondrierne).

På længere sigt forebygger C-vitamin komplikationer til diabetes. Ved sport og muskelarbejde bruger man mere ilt til at danne energi med, og man danner herved flere skadelige iltradikaler, der stjæler elektroner fra cellernes "kraftværker", der oxideres (forharskes) og mister kraften. C-vitamin og vand er de bedste antioxidanter.

Mange diabetikere og andre vil også kunne have gavn af Buteykoterapi. Trækker man vejret for hurtigt, vil CO2-indholdet i blodet (kultveilte, kuldioxid) blive for lille, hvilket medfører, at de små ubevidste muskler i bronkier og pulsårer trækker sig sammen, hvilket kan medføre astma og for højt blodtryk. Se min artikel om Buteykoterapi på www.radiodoktoren.dk

Efter anstrengende motion er der en risiko for at få for lavt blodsukker i 6 til 14 timer, hvor depoterne af glukose i form af glykogen bygges op i leveren og musklerne ved hjælp af enzymet glykogen syntetase. Insulinen virker også kraftigere i denne periode. Det kan derfor være nødvendigt at regulere både insulin og kost efter anstrengende motion.

Man kan også efter sport og andet muskelarbejde som nævnt se en hurtigere optagelse af insulin i blodet fra det sted, hvor det er sprøjtet ind, især fra låret. Bruger man maveskindet til indsprøjtning (eller pumpen) er optagelsen meget mere stabil.

Mangler type 1 diabetikere insulin eller får for lidt, vil der komme stærkt forhøjet blodsukker i flere dage efter anstrengende muskelarbejde, sport eller motion.

Springfinger

mandag, august 20th, 2012

Ved springfinger er seneskeden eller et senebånd et sted ud for fingeren blevet for stram, i reglen ud for et led, så senen ikke længere kan glide let forbi stedet. Den kommer i klemme, når man forsøger at rette fingeren ud, og pludselig løsner senen sig, så fingeren springer ud.

Springfinger kan fx skyldes følger efter en skade, hvor man har slået stedet eller taget for hårdt fat.

Man må også tænke på gigtsygdom, sukkersyge og for lavt stofskifte og udelukke det, især hvis der er andre symptomer på disse sygdomme.

En ortopædkirurg kan let klare springfingeren med en lille operation.

Man kan sommetider se, at det går i orden igen, hvis man smører med
Glukosamincreme med MSM på stedet. Det trænger fint ind til det ramte
sted.

Glukosamin alene er dog normalt ikke nok til at virke, men skal suppleres med andre ting, fx MSM, omega-3 fedtsyrer og anti-inflammatoriske urter. Man kan købe det hele som “Special creme mod ledproblemer” med glukosamin, MSM, omega-3 fedtsyrer og gavnlige urter.  på Internettet på www.pharmaviva.dk

En anden mulighed er at tage et tilskud af B6-vitamin på 100 mg samt magnesium 500 mg (ikke Magnesia) .

Det svovlholdige og uskadelige stof MSM har stor betydning for sener og brusk og kan bruges i cremer eller i form af kapsler (to gram to gange dagligt). MSM i cremer eller som pulver kan købes i helsekostforretninger og hos Matas. MSM som kapsler fx på tlf. 4052 4015 (Golden Health i Malmø) eller fra England via www.gaya-nutrition.com

Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Spytsten

søndag, november 11th, 2012

Spytsten dannes oftest i udførselsgangen fra kæbespytkirtlerne, hvor spyttet er meget kalkholdigt og blandt andet kan medføre tandsten. De kan dog også dannes i udførselsgangen fra de andre spytkirtler.

Symptomerne på spytsten er hævelse og spændthed i den pågældende spytkirtel, især hvis man spiser noget surt, fx citronsaft.

Den normale behandling er fjernelse kirurgisk ved et lille snit i lokalbedøvelse.

En amerikansk læge, Dr. Wright, anbefaler, at man dagligt bruger seks dråber af en mættet opløsning af kaliumjodid (SSKI) i vand.

Opløsningen laves ved at tilsætte krystaller af kaliumjodid til destilleret vand, indtil krystallerne ikke længere bliver opløst. Det betyder, at vandet nu er mættet med kaliumjodid.

Behandlingen kan tage mindst seks måneder, før spytstenene fuldstændig opløst. Man skal ikke selv lave denne opløsning. Det gøres kun på Glostrup apotek, og der skal en lægerecept til.

For meget jod kan dog ødelægge balancen i skjoldbruskkirtlen og gøre det svært at stille diagnosen ved for højt eller lavt stofskifte, så man skal inden behandlingen sikre sig, at der er taget blodprøver for stofskiftet. Er der sygdomme i skjoldbruskkirtlen, eller findes de i familien, der det klogest at undgå at bruge kaliumjodid.

En anden mulighed er at bruge råd mod nyresten.

En god forebyggelse ligger for eksempel i at indtage citronsyre, for eksempel som juice fra citrusfrugter. En god opskrift er at lave lemonade af 2 kopper friskpresset citronsaft, 8 kopper vand og to teskefulde flydende Stevia koncentrat eller tilsætte Steviapulver, der er opløst i lidt varmt vand.

Magnesium hjælper kroppen med at opløse calcium, der er hovedbestanddelen af spytsten og nyresten. Mangel på magnesium kan medføre øget risiko for dannelse af sten. Forskere på Harvard University har påvist, at indtag af magnesium sammen med B6-vitamin kan reducere dannelsen af sten. Man kan fx tage 300 eller 600 mg magnesiumcitrat og 100 mg B6-vitamin dagligt.

For meget kalk i kost og kosttilskud kan være medvirkende til stendannelse. Især ved mangel på magnesium og K2-vitamin, der begge er nødvendige for optagelsen af kalk og indbygningen i knoglerne, og især K2-vitamin er nødvendigt for, at kalken ikke havner i de bløde væv som fx åreforkalkning og sten. K2-vitamin findes i grønne grønsager og dannes af sunde
tarmbakterier, men det må anbefales at tage mindst 100 mikrogram dagligt som tilskud.

Kan stenen ikke passere, kan det være muligt ved hjælp af ultralyd af knuse stenene udefra. Stenen bliver så til pulver.

Det findes en rigtig god, alternativ kur mod nyresten, som godt nok ikke er gennemprøvet videnskabeligt, men som virker:

Man tager et helt rent og frisk æg og lægger det i bunden af et stort glas. Derefter presser man saft fra friske, modne citroner, indtil saften dækker ægget. Lad det stå i 12-18 timer.

Det er ikke nødvendigt at skolde det friske æg. Skulle der være skadelige bakterier på det, vil de dø i citronsaften.

Tag så ægget op og drik saften (ægget kan evt. spejles og spises, men det er ikke ægget, det gælder). Citronsaften går i forbindelse med kalken fra ægget, og tilsammen får det nyresten til at gå i opløsning – smuldre – og så går resterne ud med urinen. Kuren kan gentages med nogle dages mellemrum, indtil nyrestenen er væk.

Det er godt nok en kur mod nyresten, men der skulle være gode muligheder for også at opløse spytsten på denne måde.

Man kan også prøve med naturmidlet Resium, der også virker mod galdesten.

Stafylokokker

fredag, juli 12th, 2013

 

Vi har normalt en række forskellige godartede bakterier på huden, som ikke forårsager infektion, når de holder hinanden i skak. Bakterier som colibakterier og gule stafylokokker findes normalt ikke på huden.

Det yderste lag af huden afstødes hele tiden, og sammen med hudtalgen, der er bakteriehæmmende, holdes antallet af bakterier på huden nede. De normale bakterier på huden nedbryder også triglyceriderne i huden til frie fede syrer, der hæmmer skadelige bakteriers vækst.

I varme og fugt nedsættes hudens modstandskraft, og så kan man blive smittet med gule stafylokokker eller streptokokker, der kan give det, man kalder børnesår (impetigo), som voksne også kan få. Lidelsen spreder sig oftest langsomt, bla. ved, at man kradser sig og får bakterierne på neglene og så kradser sig andre steder, hvor det klør. Det er mest almindeligt hos børn og voksne med eksem. Der kan dannes bylder, da stafylokokker har en tendens til at indkapsle sig og til at danne en hudopløsende gift. Kaldes også follikulitis, da betændelsen/bylderne oftest sidder i hårsækkene.

Behandling er først og fremmest vask med vand og sæbe. Det bedste er undgå lægemidler, og der findes heldigvis en række gode naturmidler. Til brug på huden kan anbefales den australske te træs olie (Tea Tree Oil), der er bakteriedræbende og bruges direkte på bumserne dagligt. Jeg kan anbefale Nova TTO produkterne Sæbefri vask og lotion samt evt.  100% Tea Tree Oil til at duppe direkte på betændte steder. Man skal have lidt tålmodighed, for det tager lidt tid for den at virke, men der er færre bivirkninger end ved brug af lægemidler. Enkelte kan udvikle allergi over for Tea Tree Olie.

Honning, især Manuka Honning, og propoliscreme er meget bakteriedræbende.

Aloe vera gel er også godt.

Et andet godt middel er Neem, der stammer fra et indisk træ og har en god virkning på bakterier, virus og betændelser i huden. Det virker antiseptisk og dæmpende på inflammation/betændelse, fx på brandsår. Det er også godt mod svamp. Fås som sæbe, olie, tinktur og salve.

Renlighed er vigtig, men overdreven renlighed kan skade hudens normale forsvar, så man skal ikke skrubbe og skure med stærke midler. Australsk Sandeltræsolie fra Mt Romance har ligeledes en god virkning på alle hudinfektioner.

Lægemidlet Fucidin crème eller salve er også effektivt mod stafylokokker. Er der mange og udtalte sår, giver man et antibiotikum i tabletform. Streptokokker kan ikke tåle penicillin, men det kan mange gule stafylokokker godt, og så bruger man erythromycin eller dicloxacillin.

Både hvidløg og hyperikum – prikbladet perikon – har antibakteriel virksomhed overfor gule stafylokokker og visse antibiotikaresistente bakterier, så det kunne være en idé at bruge tilskud af disse naturlige midler. Ekstrakt af olivenblade har også antibakteriel virkning. Det kan købes som fx Olivir. Oregano har ligeledes en antibakteriel effekt. Man kan fx købe det som Andante.

En sund kost med ekstra C-vitamin og zink er godt mod infektioner, og immunforsvaret kan yderligere styrkes med fx Immulina eller et echinacea præparat (rød solhat). Naturmedicinen Padma Plus (tidl. Padma 28), der er registreret til dårligt kredsløb i benene, har en kraftig antibakteriel virkning.

Bukkehornsfrø som thé er godt mod uren hud og betændte sår, og det kan også bruges direkte på huden som omslag. Også morgenfruethé er betændelseshæmmende.

Det er vigtigt at holde sin hud i god stand, så den ikke bliver udtørret og eventuelt får revner, som bakterierne kan få adgang til huden igennem. Man skal også beskytte huden mod både vand, saltvand og stærk sol, så det er vigtigt med en god hudbeskyttelse.

Man kan fx bruge Biosa Lotion, der er god for hudens normale bakteriemiljø.

Zink i fx salve beskytter og styrker huden.

Det kan være gavnligt med en udrensningskur, der støtter kroppens egne udrensnings- og afgiftningsprocesser. Her kan det fx anbefales at bruge ELIXIR, fra Ressourcecentret, Marietidsel eller mælkebøttesaft. Man kan, for at maskere smagen af Elixir, tage den i saft.

Da ikke økologisk dyrefedt og mælkefedt samt transfedt forstærker betændelse, er det klogt at spare på dette. Man bør helt undgå margarine af alle slags.  De sunde fedtsyrer fra fisk og fiskeolie, hørfrøolie og natlysolie, avocado, mandler og nødder virker derimod dæmpende på betændelse og er gode for huden. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Kolloidt sølv er et naturligt antibiotikum, som er totalt uden bivirkninger. Det skal være i ion-form. Sølv-ionerne optages i mikroorganismerne og ødelægger deres kemiske processer, så de dræbes. Samtidig medfører den måde, sølv-ionerne virker på, at mikroorganismerne ikke kan mutere eller blive resistente.

Kolloidt sølv er uden bivirkninger af nogen art, så man kan ikke blive forgiftet.

Det ophobes heller ikke i kroppen. Sølv er godkendt til brug i mad.

Kolloidt sølv angriber kun de skadelige bakterier, men påvirker ikke de gavnlige bakterier i vores tarmkanal, da det opsuges i maven og den øverste del af tyndtarmen.

Den bedste måde at tage kolloidt sølv på er at tage en teskefuld kolloidt sølv 3-4 gange dagligt og holde det i munden nogle minutter. Man kan derefter gurgle med det og synke det. Det medfører en hurtig optagelse i blodet og er blandt andet med til at modvirke betændelse i tandkødet (paradentose).  Man kan også spraye kolloidt sølv i halsen.

Stammen

torsdag, februar 28th, 2013

Stammen er både en talelidelse, et kommunikationsproblem og et skjult handicap.

Talelidelsen forhindrer stammeren i at sige, hvad han vil, og når han vil. Det kan selvfølgelig give problemer med forståelse af det, som stammeren vil sige og dermed med kommunikationen. Den måde, som den person, stammeren skal snakke med, reagerer på, har betydning for, hvor meget stammeren stammer, og hvor godt vedkommende opfatter det, som stammeren siger. Så det er noget kompliceret.

Der er mange stammere, omkring 50.000 i Danmark. Omkring hvert tyvende barn stammer i løbet af taleudviklingen, ikke mindst når barnet gerne vil sige en masse i løbet af kort tid. De begynder oftest i 2-5 års alderen, men de fleste holder op med at stamme, inden de bliver voksne. Hos nogen børn og unge udvikler stammen sig dog til et livslangt handicap. Der er ca fire mænd for hver kvinde, der stammer.

Man kender ikke årsagen til stammen, men man mener, at det kan være både medfødte, psykiske og sociale faktorer, der kan medføre opståen og udvikling af stammen. Vores lytter har en idé om, at det er de to hjernehalvdele, der blander sig i hinandens arbejde, så den følelsesmæssige og den mere konkrete og matematiske del af hjernen blokerer for hinanden. Det lyder fornuftigt nok, for hos større børn er der ofte flere blokeringer, spændinger i hals og krop samt medbevægelser af fx arme og ben i forbindelse med stammen. Stammesymptomerne er iøvrigt forskellige fra stammer til stammer.

Stammen påvirker både kommunikationen, samværet med andre mennesker, og stammerens oplevelse af sig selv. Man kan opdele stammesymptomerne i en ydre og en indre stammen. Den ydre er den synlige og hørbare, og den indre er angst, mindreværdsfølelse og undgåelse af kommunikation.

Behandlingen skal helst iværksættes så tidligt som muligt, da forskning og erfaring peger på, at chancen for at forebygge en negativ stammeudvikling så er større. Er der tale om førskolebørn, giver man rådgivning og vejledning af forældre samt direkte behandling af barnet i form af leg i gruppe eller med behandleren. Ved skolebørn gives der direkte behandling, evt i gruppe med andre stammere, hvor de lærer om stammen og kommunikation. Unge og voksne stammere behandles på samme måde, men med mere individuel analyse af og bearbejdelse af stammesymptomerne. Man arbejder med taleteknikker og følelsesmæssige reaktioner på stammen.

Det er først og fremmest talepædagoger, der er behandlerne, men nogle steder deltager der også psykologer i behandlingen. Mange stammere lærer på den måde at styre deres stammen og bevare deres selvværd og evne til at kommunikere effektivt. Behandlingen er gratis.

Man kan få mere at vide om stammen, bla. hos Foreningen for Stammere i Danmark, tlf. 8686 2696, e-mail: FSD@fsd.dk Foreningens hjemmeside har Internetadressen: http://www.fsd.dk

Eller hos Dansk Videnscenter for Stammen, e-mail: per_k@dlh.dk hjemmeside: http://www.davs.dk

Her er også en liste over steder, hvor man kan søge hjælp.

Man kan også søge på Internettet ved hjælp af yahoo eller altavista på søgeordet stammen. Det gjorde jeg for at få mere at vide.

Lytterhistorie:

Jeg skriver for at dele min erfaring mht. behandling af min datters stammen..

Signe er nu 7 år, hun har stammet siden 3 års alderen. Omfanget af hendes stammen er gået op og ned, men alligevel intensiveret med alderen.. Først sidste år tog vi hende til en talepædagog, hvoreftert hun kom med i en stammegruppe. Rent socialt var det udmærket, at gå i en gruppe med ligesindede, også for os forældre; men det forløsende: at hendes stammen skulle blive minimeret, kom ikke.

Men.. for 3 måneder siden, læste jeg i Eva Lydeking-Olsens bog    Ny Næring1, om balanceforholdet mellem zink og kobber, og hvad et for højt kobberindhold kan betyde. Det fik mig til at købe en “zinktest” i Matas, som udfra hvilken Signe, og flere af os 5 i familien, viste udpræget tegn på zinkmangel. Hos vores gode helsekostindehaver, fik jeg at vide at jeg  skulle give zinktabletter i højst 14 dage ad gangen og derefter 14 dages pause osv., fordi zinken kan hæmme optagelsen af andre mineraler og vitaminer.

Nu er det så 3 måneder siden, at vi begyndte at indtage zink, (og c-vitaminer) målrettet, og jeg kan kun se på det hele, at min datter har forandret sig utroligt meget. Hun er blomstret op, bliver ikke så let irritabel, hun kan kommunikere uden problemer!, hvor en sætning før, kunne være som et bjerg at bestige.

Ja, denne solskinshistorie til een som bringer så megen viden rundt i æteren. Det kunne være mildt sagt spændende, om andre har, eller kunne få de samme positive oplevelser.

Respekt – tag ikke ordet ud af munden på børn

En anden henvendelse er følgende:

Jeg tror, at megen stamning kommer af, at forældre og andre i barnets og gennem opvæksten ikke -og voksne respekterer personen (barnet/den unge) med hensyn til at lade denne selv tale færdigt, men ofte er for utålmodige, tager bogstaveligt ordet ud af munden på denne og ‘fuldfører’ ord og sætninger ( ikke sjældent endda forkert i forhold til personens hensigt/mening). Endvidere ikke at lytte ind til og respektere holdninger mv.
Dersom en person meget ofte af en voksen blive standset ‘indirekte’ ved,  at andre fuldfører…eller endda afleder fra mening eller endda emne, kan det medføre, at personen netop følelsesmæssigt frustreret søger hurtigere at få sagt, hvad han eller hun vil med det resultat, at det kan blive en forhastet utydelig formulering og ordsnublen…og den uheldige -kald det ‘følevane’ stamning sætter sig fast.

Det er derfor utrolig vigtigt, at mennesker generelt -men måske især voksen til barn…viser hinanden rekspekt/værdighed til SELV at tale ud…og den utålmodige må simpelt hen vente pænt, som andre vel også venter på ham eller hende.

 

 

Statisk elektricitet

tirsdag, februar 22nd, 2005

Statisk elektricitet opstår, når to flader gnider mod hinanden, især hvis der er tale om kunststoffer.

Det kan for eksempel typisk ske ved gang, især når man slæber på fødderne og har såler af kunststof. Man kan også oplades ved at gnide mod stof, for eksempel på en stol eller sofa. Opladningen afhænger også af luftfugtigheden. Jo lavere, jo mere opladning. Derfor forekommer generne mest om vinteren.

Visse former for elektronisk udstyr kan også blive opladet med statisk elektricitet.

Også under bilkørsel kan man blive opladet. Det kan i nogen grad modvirkes ved at forsyne karosseriet med en gummi-slæbeskinne med indbyggede metaltråde. Man opdager, at man er opladet ved, at der kommer en gnist eller et smæld over fingrene når man med fødderne på jorden berører bilens håndtag. Det føles ikke så slemt, når man rører med håndroden i stedet for fingrene.

Man kan sprøjte tæpperne eller vaske gulvet med et anti-statisk middel (husk åndedrætsbeskyttelse).

Skifte til andre sko.

Lægge en måtte under skrivebordet af et andet materiale. Der findes anti-statiske belægninger.

Man kan undgå at bruge trøjer og andet af kunststof.

Læs mere på Internettet. Fx på www.google.com danske sider. Skriv statisk elektricitet

Stegning i fedt og olier

søndag, januar 13th, 2013

De høje stegetemperaturer kan bedst tåles af mættede fedtstoffer.

Umættede fedtstoffer, især polyumættede som fx findes i majsolie, sojaolie og solsikkeolie samt tidselolie, vil ved stegetemperaturer danne transfedtsyrer, der er skadelige for kroppen. I meget margarine, der laves af disse fedtsyrer, er der i forvejen transfedtsyrer, især i stegemargarine og bagefedt. Så det er bedst at undgå dem.

Olivenolie i bedste kvalitet tåler stegning, når temperaturen under stegningen ikke bliver for høj. Man kan nedsætte stegetemperaturen og stegepåvirkningen af olien ved at bruge en tefal- eller titan-belagt pande og tørstege kødet. Kort før kødet er stegt, kan man hælde eller sprøjte olivenolien over kødet.

Drejer det sig om grønsager, kan man starte med at hælde lidt vand på panden. Når det er fordampet op i grønsagerne, kan man hælde lidt olie på. Det fordampende vand vil holde temperaturen nede.

Man kan også starte med at putte grønsagerne i kogende vand og hurtigt tage det op med en si og færdigstege på en pande eller i en wok med olivenolie.

Det er meget svært at stege i smør, selvom det overvejende er mættet fedt. Det kan næsten ikke undgås, at det ryger, hvorved smørret er ødelagt. Men det er rigtigt, at det smager godt. Fx er det fint at stege svampe i smør, hvor vandet i de vandholdige svampe holder temperaturen noget nede. Man skal ikke stege for længe i smør. Man kan eventuelt blande smør med olivenolie. Dette er godt at bruge, efter at man har lukket kødet ved at stege det på en titaniumpande uden brug af fedt.  Man kan så bruge blandingen, lige før stegningen ophører.

Kokosfedt/kokosolie er mættet fedt, der fint tåler stegning. Kvaliteten af koskosfedt skal være i orden, og det findes både med kokossmag  og uden. Det er et dyrt, men kan godt betale sig at bruge, da det dels smager godt og dels er godt for blandt andet skjoldbruskkirtlens funktion ( blandt andet ved for lavt stofskifte). Kokosolie indeholder mange mellemkædede triglycerider (MCT), der giver energi til cellerne.

En ny madolie, Nutridan, indeholder overvejende omega-3 fedtsyrer og olivenolie i en form, der på grund af tilsætnng af rosmarin er så stabil, at man kan bruge den til stegning. Olien findes med chili eller hvidløg samt også i en form, der kan bruges til friturestegning uden at blive ødelagt og farlig, som den mest brugte fritureolie bliver. Nutridan Strong Citron må ikke bruges til stegning, da den indeholder mange omega-3 fedtsyrer.

Men vi burde generelt stege mindre og bage mere, for eksempel også fisk, da man på den måde bedre bevarer de gode fedtsyrer. Det er også langt bedre at koge end at stege, og det allerbedste er at spise mere rå mad. Ved at stege og koge for meget nedsætter vi mængden af vitaminer og ødelægger de gode enzymer i for eksempel grønt, som er nødvendige for vores fordøjelse, ikke kun af grønsagerne, men også resten af maden.

Stemmebånd, lammelse af

lørdag, november 13th, 2004

For at stemmebånd kan fungere, skal nerverne til dem være i orden. Den hyppigste grund til, at et stemmebånd bliver lammet, er skader, oftest fra kirurgiske indgreb, blandt andet ved operationer på skjoldbruskkirtlen. Man kan også se lammelse af stemmebånd ved svulster i hjernen, halsen, nakken og i brystkassen, fx ved lungecancer. Ofte er der dog ingen kendt forklaring på lammelse af et stemmebånd, og man mener i disse tilfælde, at det kan være følger efter en virusinfektion.

Når det ene stemmebånd er lammet, når det ikke ind til midtlinien, hvilket betyder, at det raske stemmebånd ikke kan nå det lammede, hvilket er nødvendigt for, at stemmebåndet kan vibrere sammen med det andet for at danne stemmen.

Der kan gå op til 8-12 måneder, før man kan vurdere, om lammelsen er vedvarende, og så kan man oveveje en operation, hvor man sigter mod at få det lammede stemmebånd tilbage mod midtlinien, så det raske kan komme i kontakt med den fulde længde af det lammede stemmebånd og på den måde danne stemmen. Stemmen bliver dog ikke som før. Der vil fortsat være problemer med at tale højt og synge.

Der er to måder at operere på. Ved den ene fylder man enten Teflon pasta eller fedtvæv ind i det lammede stemmebånd, så det fylder mere. Det er en relativt let operation, men kan ændre den naturlige stemme, der ikke helt kommer tilbage. Man kan heller ikke fjerne Teflon pastaen, hvis der er sprøjtet for meget ind i stemmebåndet, eller hvis stemmebåndet begynder at fungere igen.

Den anden metode kaldes laryngoplastik, hvor man lægger noget medicinsk silikone ind i struben forfra gennem strubebrusken. Dette sker for at skubbe det lammede stemmebånd ind mod midtlinien uden at forstyrre stemmebåndsmusklen. Fordelen er, at det kan genskabe en mere naturlig stemme, men erfaringen er, at der ikke er den store forskel på resultatet af laryngoplastik og tefloninjektion. Men teknikken er teknikken er populær i USA og er ved at vinde indpas her i Danmark, hvor man så vidt vides ikke længere indlægger teflon, da det kan have tendens til at flytte sig.

Samtidig er taleterapi en god hjælp. Jeg går ud fra, at lytteren er undersøgt og går til behandling hos en taleterapeut på et tale- høreinstitut. Hvis ikke, kan han selv henvende sig der. Undervisningen er gratis.

Lammelse af stemmebånd kan give andre problemer end talebesvær. Det er svært at hoste og rømme sig effektivt, når stemmebåndene ikke kan nå hinanden.

Stemmebåndene er med til at forhindre, at spyt, vand og mad går ned i luftrøret og evt. kan medføre lungebetændelse. Der opstår som regel ikke fejlsynkning, når det udelukkende er nerver nedefra, der er beskadigede (recurrens nerverne), med ved lammelse ovenfra (vagusnerverne) kan det være tilfældet. Er begge stemmebånd lammede og står i midtlinien, kan der blive problemer med luftstrømmen ned i lungerne, og i begge tilfælde kan det blive nødvendigt at operere en kanyle ind fortil på halsen.

I ventetiden på helbredelse af stemmebåndet er der vigtigt at undgå tobaksrøg og at drikke rigeligt af væske (vand). Tørrer kroppen ud, bliver problemerne værre. Det er også bedst med en relativt høj luftfugtighed. Undgå alkohol og krydret mad. Det er også vigtigt at undgå at overbelaste den resterende stemme ved at lade være med at snakke for højt og for længe.

Da det drejer sig som at få nerver til at fungere igen, kan det være en god hjælp at tage tilskud af alle B-vitaminerne, A-, E- og C-vitamin samt en række mineraler, fx i form af Scanalka.

Den livsvigtige fede syre gammalinolensyre – GLA – har en genopbyggende virkning på nervevæv. GLA findes fx i kæmpenatlysolie, men kan også købes som ren olie i kapsler. Fiskeolie indeholder også fede syrer, der er vigtige for nervevæv.