Archive for the ‘Sygdomme og sundhed’ Category

Smerter – naturlig smertebehandling

torsdag, marts 3rd, 2016

Smerter er en del af livet. Storm Petersen har engang sagt: ”Hvis du vågner en morgen, og ikke har ondt nogen steder, så er du død!”. Der findes ikke kun legemlige smerter, men også psykiske, sociale, sjælelige eller eksistentielle smerter. Livet gør ondt engang imellem, og det giver som noget positivt anledning til at tænke over, hvad der er vigtigt i livet, og til at skønne mere på det.

Pludseligt opståede (akutte) smerter er en advarsel. Årsagen skal findes, og effektiv behandling startes straks. Ellers er der risiko for udvikling af kroniske smerter. Der er i dag op mod 1,3 millioner mennesker med kroniske smerter i Danmark, men kun meget få smertecentre og en ventetid på op til tre år, hvor det bliver sværere og sværere at hjælpe de smerteramte. Det er aldeles uacceptabelt.

Hvad sker der?

Ofte er der bag smerten en betændelsestilstand – inflammation, der påvirker modtagesteder i vævene, hvor smerterne opstår – smertereceptorerne. De påvirkes af kemiske stoffer, der dannes på stedet. Derfra går der nervesignaler til rygmarven og videre op gennem denne til undersiden af hjernen (Thalamus), hvor smerterne tilføjes en følelsesmæssig del. På vejen er der ”smerteporte”, hvor smertesignalerne enten kan hæmmes, forstærkes eller vedligeholdes, afhængigt af signaler fra hjernen eller fra andre steder i nervesystemet omkring det skadede sted. Der dannes i rygmarvens bageste del en transmitter – substans P – der frigøres af smertesignalet og forstærker dets videre gang til hjernen.

Følgende øger inflammationen

• Arachidonsyre (oksekød, mejeriprod., indmad)

• For mange flerumættede fedtsyrer i forhold til omega-3 – margarine

• Stegning

• Transfedtsyrer

• Sukker og andet med højt glykæmisk indeks

• Insulin

• Homocystein

• Tobaksrøg

• For meget jern i kroppen

• Kunstige kemiske stoffer

• Legemlig overbelastning af led, sener, muskler mm.

Måling af graden af inflammation/betændelse sker i dag oftest ved hjælp af måling af C-reaktivt protein – CRP. Tidligere brugte man oftest sænkningsreaktionen – SR, og SR har stadig værdi, især ved gigtlidelser.

Følgende modvirker inflammation:

• Reduktion af overvægt

• Spis mad med lavt glykæmisk indeks (grønsager, grov kost, højt indhold af kostfibre)

• Undgå margarine (omega-6 fedtsyrer, transfedtsyrer)

• Spis mindre kød

• Undgå stærk opvarmning af fedt (fx friture)

• Antioxidanter, bl.a. C-vitamin (et gram to gange dagligt) og selen, 200 mikrogram dgl., fx Seleno Precise.

• E-vitamin, fx Cardi-E eller Natur-E, to kapsler dagligt

• D3-vitamin undertrykker kronisk inflammation. Mindst 100 mikrogram dagligt.

• Olivenolie (Nature 2005; 437: 45-46).

• Omega-3 fedtsyrer (fiskeolie, hørfrøolie, Nutridan, nødder, mandler)

• Gammalinolensyre (GLA) (natlysolie)

• B12, B6 og folinsyre hæmmer homocystein

• K1 og K2-vitamin (modvirker også osteoporose)

• Magnesium (ikke Magnesia), fx 600 mg om aftenen.

• Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær, fx Aroniasaft (helsekostforr).

• Hvidløg.

• Boswellia serrata

• Pycnogenol

• Policosanol (Policosanol Complex)

• Curcumin (fx Curcumin Forte, Turmeric eller Curcuma longa), krydderier

• Ingefær, fx Urizal eller Zingiberin)

• Ingefær og curcumin findes som bl.a. Gurkedol.

• Bromelain (findes i ananas)

• Stephania tentandra – fen-fang-qi (kinesisk)

• Padma 28

• Titan-kobber-C-vitamin kompleks plus zink og mangan

• Brændenældeekstrakt

• Magnetfeltbehandling

Smerten kan godt føles et andet sted end der, hvor årsagen sidder. Det kaldes forskudt smerte, fx ved facetsyndrom, hvor de små sideled til rygsøjlen er i spænd og skaber muskelspændinger, der trykker på nerver til fx brystkassen eller maven. Man føler smerter, som fx hjertekrampe eller mavesmerter, men årsagen sidder omme ved rygsøjlen.

Hormonmangel kan medføre smerter, blandt andet for lavt stofskifte, binyretræthed og mangel på kønshormoner. Østrogen virker anti-inflammatorisk.

Nogen er mere følsomme end andre

Man ser en øget smerteopfattelse ved usikkerhed, uro, bekymring, angst, depression, træthed, ensomhed og isolation, vrede, søvnbesvær, legemlige gener, fx forstoppelse, kvalme og opkastning, ved sengeleje og mangel på motion.

Modsat ser man en nedsat smerteopfattelse efter en ordentlig undersøgelse og oplysning, som fører til en forståelse af smerten og dens årsag. Samtalen om smerterne er vigtig.

Andre vigtige forhold er tryghed, forståelse og indfølingsevne hos behandleren, tillid til behandlerne, opmuntring, håb, medansvar og ligeværdighed. Også families og venners nærvær, hvile og søvn, berøring (fx massage), beskæftigelse, den rigtige kost – især de rigtige fedtsyrer, smertestillende medicin og eller medicin mod depression.

Kroniske smerter ofte uden værdi og belastende. Forværring af kroniske smerter ser man ved angst for fremtiden, sorg over mistet sundhed, fornemmelse af mistet kontrol over sit liv, ved tab af selvværd, mistet arbejde eller arbejdsløshed, økonomiske problemer, vrede mod skæbnen, andre og sig selv, og ved bitterhed over forløbet. Ustandselige lægeskift, så den enkelte læge ikke når at finde ind til smerterne og deres årsager, er også medvirkende.

Smertetyper

Særlig svære smerter ser man, når nerver eller dele af nervesystemet er ødelagt. Man kalder det deafferentieringssmerter eller fantomsmerter, som man fx ofte ser efter amputationer. Ved refleksdystrofi er det ubevidste nervesystem involveret, så der foruden smerter også optræder kredsløbsforstyrrelser og svind af muskler.

Centrale smerter kan opstå efter fx en halvsidig lammelse. Det er hjernen, der sender smertesignaler, når den ikke får de sædvanlige tilbagemeldinger fra dele af kroppen.

Det er vigtigt med opklaring af smerten – altid forsøge at finde årsagen. Man må ikke kun behandle og undertrykke budskabet, som smerten er tegn på. Man må fx ikke komme i vane med bare at tage smertestillende medicin, der i visse tilfælde, som ved hovedpinepiller, selv kan fremkalde smerten. Smertestillende medicin, som man får gennem lægen, kan også give tilvænning, så man skal have mere og mere, med hertil hørende bivirkninger i form af fx sløvhed, ligegladhed og forstoppelse. Det meste smertestillende medicin giver også afhængighed med svære abstinenser, hvis man forsøger at stoppe med den.

Hvad kan jeg selv gøre?

Der findes en række virksomme ikke-medicinske metoder til smertebehandling, som man i mange tilfælde selv kan bruge for at komme sine smerter til livs eller dæmpe dem. Det giver samtidig en god fornemmelse af, at man selv får magt over smerterne og ikke bliver afhængig af lægen eller medicinen.

Motion er i sig selv smertestillende, da den øger og bedrer kredsløbet og aktiverer kroppens egen smertestillende medicin – endorfinerne. Det vil de fleste, der danser på trods af deres smerter, være enige i.

Musik er betydeligt smertestillende, da den går ind og spærrer for hjernens opfattelse af smerterne.

Kredsløbet har i sig selv stor betydning, da et dårligt kredsløb giver iltmangel, smerter og hæmmer helingen.

Kulde nedsætter nerveledningen og dermed smerterne. Efter kuldebehandling øges kredsløbet. Vinterbadere har sjældent smerter.

Varme øger kredsløbet og medfører afslapning, men kan forværre ved betændelsestilstande, hvor der er rødme, hævelse og varme. Det er ikke godt med elektriske varmepuder, der ved forkert brug kan brænde huden og derved øge smerterne. Det er bedre med varme pakninger, der også giver psykisk afslapning. Man kan fx vride store frottéhåndklæder op i varmt vand. En god seng, hvor der ikke kommer kulde nedefra, og også vigtig.

Akupunktur eller elektroakupunktur er en meget fin smertebehandling i mange tilfælde. Foruden at genskabe harmoni i kroppens væv aktiveres kroppens endorfiner, og smerteportene hæmmes eller lukkes. Effekten kan til en vis grad også nås uden nåle, nemlig ved akutryk. Ved tandpine kan man fx med en negl trykke hårdt i furen på overlæben i ti sekunder ad gangen over nogle minutter. Ved zoneterapi aktiveres de samme systemer som ved akupunktur, så der sker ændringer langt væk fra den stimulerede zone.

Man kan også dæmpe smerter ved hjælp af stoffer, der irriterer de små nervespidser i huden, fx capsaicin fra chili, pebermynteolie, Tigerbalsam, BioFreeze eller Aloe vera Heat Lotion. Herved går der signaler til rygmarven, hvor substans P, der er nødvendig for smertens videre gang til hjernen, udtømmes. Alene berøring eller strygning med fx en hamphandske kan udløse denne effekt.

Gigtmidler i en form, der kan smøres på huden, går fint gennem huden og ind i vævene, hvor de virker smertestillende.

Kiropraktik kan også hjælpe mange med smerter. Der findes langs rygsøjlen en mængde akupunkturpunkter, der bl.a. aktiveres ved manipulationsbehandling, som også medfører, at der kommer en afslapning, når de små sideled falder på plads. Ved kombination med massage af de samme punkter samt senefæsterne kan man opnå stor smertelindring.

Transkutan smertestimulation – TNS eller TENS – er en meget god metode til at genoprette nervesignaler til hjernen, til at hæmme smertegangen til hjernen og til at bedre både kredsløbet og helingen. Er der tale om fantomsmerter, kan man ofte med stort held give TNS på den modsatte kropsside. Man kan enten anvende et TNS-apparat med ledninger til fastgørelse på huden, eller det håndholdte apparat Pain Gone R, som man sætter med spidsen mod det smertegivende sted og trykker i den anden ende, hvorved der udløses et elektrisk stød. Det er normalt ikke ubehageligt. En nyere udgave af Pain Gone er PainXit, der er lettere at bruge.

Soft-laser, også kaldet low-level laser eller blød laser, kan ved brug på akupunkturpunkter hjælpe nogen, selvom det ikke er videnskabeligt bevist. Men det gør ikke noget, bare det hjælper.

Hypnose er en meget effektiv behandling af smerter. Man kan hos en hypnoterapeut, normalt en læge, psykolog eller tandlæge, lære selvhypnose og bruge den, når man har rigtig ondt.

Hyperventilation, hvor man trækker vejret hurtigere, end man har brug for, virker smertestillende, men man skal standse, hvis man får snurren og stivhed i læber og fingre, da det ellers kan medføre kramper. Åndedrættet har i det hele taget en betydeligt afspændende og smertestillende effekt, især det såkaldte yogiske, som man fx kan lære hos en yogalærer eller afspændingspædagog.

Afspænding er smertestillende. I forbindelse med afspænding kan man bruge bio-feedback, hvor fx afspændingspædagogen eller en kinesiolog følger med i musklernes spændingsgrad, og man forsøger ved hjælp af sit sind gennem hjernen at finde frem til, hvad man skal gøre for at afspænde sine muskler og få smerten til at blive mindre.

Man kan fjerne sig fra sine smerter ved distraktion – ved at beskæftige sig med noget, der kræver hele ens opmærksomhed, fx ved at male eller udføre andet, der kræver fuld koncentration, fx meditation.

Modsat kan man også dæmpe sine smerter ved at visualisere dem. Man koncentrerer sig her kun om smerten og prøver at forestille sig, hvordan den ser ud og føles i det hele taget.

Latter er kraftigt smertestillende, især en rigtig mave-hoppe-latter. Så det er godt at se sjove film, høre sjove lydbånd eller læse sjove bøger. Og at have venner, der muntrer en op med de seneste sjove vittigheder.

Det er vigtigt at drikke nok vand, så kroppen ikke tørrer ud.

Kosten har stor betydning for smerter. Koffein blokerer for smerter, men må ikke overdrives. Krydderier, som fx chili, pebermynte og ingefær, virker smertestillende. B-vitaminerne er gode mod nervebetændelse. Også hvidløg, almindelige løg, kryddernelliker, lakrids og sukker virker smertenedsættende.

Forsuring af kroppen ved en dårlig syre-base balance kan medføre smerter.

Når bindevævet er fyldt med syre, vil syrerne aflejres sig andre steder i kroppen, for eksempel som syrekrystaller i leddene med gigtsymptomer til følge, og i musklerne medførende stivhed, smerter og spændinger med muskelknuder (myoser). Overskydende syre ophobes også som salte i bindevæv, led og muskler, der mister elasticitet og bevægelighed.

De essentielle fede syrer i fx fiskeolie og hørfrøolie kan virke, som om man smider vand på et bål, mens mættet fedt, fra fx fedt kød og mælkeprodukter, samt transfedt fra margarine er som at smide benzin på bålet.

D3-vitamin, der dannes i huden, når der kommer sol på den, i Danmark dog kun i maj,. juni og juli hvor solen står højt nok, har stor betydning for mange ting, også for smerter. En undersøgelse af flere hundrede mennesker med muskelsmerter af alle mulige årsager viste, at samtlige havde for lidt D3-vitamin i blodet og fik det bedre efter tilskud. Mindst 100 mikrogram dagligt (4.000 enheder). Man danner som sommeren 250 mikrogram i løbet af en time ved at solbade uden brug af solcreme.

Naturmedicin i form af fx Noni juice og djævleklo (Pagosid R), ingefær samt curcumin fra gurkemejerod er lige så godt som gigttabletten ibuprofen, men næsten uden bivirkninger. I det hele taget er det bedst at bruge naturlige midler.

En ny mulighed er at bruge magneter og magnetfeltbehandling. Alt i universet, også vores krop, vibrerer, svinger, og sygdom er forbundet med forkerte vibrationer, som også kan være opstået på grund af skadelige elektromagnetiske påvirkninger fra for eksempel mikrobølgeovne og vores mange elektriske apparater (fjernsyn, clockradio, køkkenmaskiner, hårtørrer, stereoanlæg mm.). Det er derfor godt at holde afstand til disse apparater eller slet ikke bruge dem.

Magneter kan genskabe de rigtige vibrationer og dermed modvirke sygdom og symptomer. Blandt andet virker magneter smertestillende og bedrer kredsløbet der, hvor magnetfeltet påvirker kroppen, for eksempel på en muskelknude (myose, muskelinfiltration). Magneten skal blot være stærk nok. Man ved også, at knoglebrud heler hurtigere, hvis man anvender magnetfeltterapi.

Man kan bruge faste magneter, som klæbes fast med tape på det sted, der skal behandles, og man kan købe madrasser eller topmadrasser med magneter. Man kan også købe dyner og hovedpuder med indbyggede magneter (Nikken, Vello). Der findes også bandager med indbyggede magneter, for eksempel til albuer og knæ.

Magnetarmbånd bruges af samtlige golfspillere i USA. En virkning af magnetarbånd er, a tnår blodet løber under dem, bliver blodlegemerne +-ladede, hvorved de frastøder hinanden, så de ikke klumper sammen og vanskeliggør kredsløbet, så der evt. dannes blodpropper.

En anden mulighed er pulserende magnetfeltterapi, som normalt kan fås på energimedicinske klinikker.

En god mulighed er at anvende ActiPatch, der sættes på huden med hudvenligt plaster på det smertende område og sender elektromagnetisk energi. Kig på Internettet under ActiPatch. Bestil det kun fra et europæisk land.

Smerter må ikke fylde for meget, og en hjælp til at få smerterne til at fylde mindre og til at sætte dem på plads kan man få ved at få kognitiv adfærdsterapi hos en psykolog. Man kan herved ad psykologisk vej lære at indbygge nogle ”filtre” for smerten. Formentlig påvirkes blandt andet den del af hjernen, der kaldes thalamus, hvor de følelsesmæssige del af smerter tilføjes. Målet er, at smerten, hvis den fortsætter, bliver en del af livet, så man ikke lægger så meget mærke til den, og den ikke kommer i vejen for ens aktiviteter og livsglæde.

Børn kan også have smerter. Hælstik til blodprøve for medfødte stofskiftelidelser gør ondt og kan modvirkes ved at give barnet lidt sukkervand før blodprøvetagningen.

Spædbørnskolik, også kaldet 3-måneders kolik, kan skyldes flere ting, Blandt andet moderens kost. En meget effektiv behandling er blid massage på et akutrykpunkt tre børne-fingersbredder neden for navlen. Læs mere om kolik hos børn på www.radiodoktoren.dk

Barnets tryghed, tilstedeværelse af voksne, som barnet kender og er tryg ved, og en grundig forklaring på, hvad der sker, har stor betydning for barnets opfattelse af smerter.

Børn er også lettere af aflede.

Det er en myte, at børn ikke har så meget brug for smertestillende medicin.

Har man svære smerter, som man selv og den praktiserende læge ikke har kunnet afhjælpe, kan lægen henvise til en smerteklinik i det offentlige sundhedsvæsen. Er der her ventetid på over en måned, skal smerteklinikken skrive, at den ikke kan overholde behandlingsgarantien, og vedlægge en liste over andre hospitaler eller klinikker med angivelse af ventetiderne her. I listen er inkluderet private smerteklinikker.

Man kan så vælge ud fra listen og give besked om valget til den smerteklinik, som lægen havde henvist til. Den praktiserende læge kan også i sin første henvisning anføre, hvilken smerteklinik, patienten gerne vil henvises til, hvis behandlingsgarantien ikke kan overholdes. Det forkorter sagsbehandlingstiden.

Jeg kan anbefale at læse min bog ”Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandling”. Forlaget Mediegruppen. Kan købes på tlf. 7584 1200.

Liste over tværfaglige smertecentre

Allévia Tværfagligt Smertecenter. Privat + henvisning efter ventetidsgaranti.

Brummersvej 10 (Mølholm Privathospital), 7100 Vejle. Tlf. 8880 2500

Ingen eller meget kort ventetid

Allévia Tværfagligt Smertecenter. Privat + henvisning efter ventetidsgaranti

Saralyst Allé 50  8270 Højbjerg    Tlf.: 8880 2500

Ingen eller meget kort ventetid.

Tværfagligt Smertecenter Region Nordjylland

Nybrogade 16, 3.sal, 9000 Aalborg. Tlf. 9633 6000.

Ventetid ca. 28 uger.

Tværfagligt Smertecenter. Rigshospitalet.

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Tlf. 3545 7612/7325/7124.

Ventetid ca. 68 uger.

Tværfagligt Smertecenter Herlev Hospital

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. Tlf. 4488 4488.

Ventetid ca. 1½ år.

Odense Universitetshospitals Tværfaglige Smertecenter

Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense. Tlf. 6541 3869.

Ventetid ca. 72 uger.

Tværfagligt Smerteteam. Privat + henvisning efter ventetidsgaranti.

Malmøgade 7, 2100 København Ø. Tlf. 4825 1300.

Ventetid ca. 2 uger www.smerteteam.dk

Den neurologiske Smerteklinik på Århus Sygehus (kun nervesmerter)

Smertecentret. Bygning 1, Århus Sygehus. Nørrebrogade 44, 8000 Århus C.

Tlf. 8949 3266.

Bøger:

”Hvordan forhindrer vi, at smerter bliver en vej til helvede”

”Når det gør ondt hele tiden”

”Fibromyalgi og andre multisystemsygdomme”

Alle tre bøger af Jytte Valborg Nielsen. Forlaget Kahrius.

”Spis dig fra ledsmerter, gigt og…” Af Ellen Møller. Klitrose 1999

”Glutenfri” af Helle Kofooed. 2008

”Gluten. Overfølsomhed og rigtig kost”. Af Rie Møller. Borgen 1992

”Kroniske smerter”. Af Søren Frølich. Nyt Nordisk Forlag 2001

”Smertehåndtering”. Af Dennis C. Turk og Frits Winter. Dansk Psykologisk Forlag 2008

”Smertefri med statikkorrektion”. af Flemming Vestberg. Forlag F. Vestberg 2000

”Slut med hovedpine, rygsmerter og andre plager”. Af Ole Larsen. Sphinx & Rygstøttens Forlag 2006.

”Fødsel og smerte”. Af Pia Hern. Munksgaard Danmark 2004

”Din ryg længe leve! Morgengymnastik i sengen mod dårlig ryg”. Af Erik Breum. Forlaget Columna 2005.

I 2009 udkommer der en bog om stress og binyretræthed, af James L. Wilson, på forlaget Aronsen. Engelsk titel: ”Adrenal Fatigue”.

”Tankefeltterapi – løsninger lige ved hånden” , af Lars Mygind og Hanne Mygind Heilesen.

”Kvinde. Krop og sundhed”. Af Irene Hage. Gads forlag.

”Luk din mund. Buteyko Åndedræts Metoden” af Patrick McKeown og Lise Windfeld Bornerup.

”Når det gør rigtig ondt”. Naturlig smertebehandling. Af Carsten Vagn-Hansen. 2009. Kan købes fra Mediegruppen, Vejle. Tlf. 7584 1200.

Smerter i fødderne

mandag, november 11th, 2002

Jeg har i årevis været plaget af smerter under og i fødderne. Det prikker, brænder og alt muligt. Det er værst, når jeg kommer i seng om aftenen og til middagssøvnen. Om morgenen og om formiddagen er det tåleligt. Det eneste, der virker, er at putte dem i koldt vand.

Jeg er hjertepatient og har i mange år fået medicin for hjerte og blodtryk. Sidste år er jeg blevet bypass opereret. Siden har jeg fået vanddrivende medicin samt hjertemagnyl. Jeg har hos egen læge gennem årene fået forskellige slags smertepiller uden virkning. Jeg har været hos en neurolog, der sendte mig til måling af ledningsevnen i nerverne. Han har også givet mig mange slags medicin, alt uden virkning. Kort sagt er jeg opgivet. Hvad kan jeg gøre? Kan det skyldes al den forskellige medicin i årenes løb?

78-årig kvinde

Der er sandsynligvis tale om en slags nervebetændelse i dine fødder, ikke med bakterier, men på grund af nerveskade. Årsagen kan godt være bivirkninger af fx kolesterolsænkende medicin af typen statiner. Jeg går ud fra, at din læge eller neurologen har målt dit indhold af B12-vitamin og folinsyre i blodet, da årsagen også kunne findes her.

Der kan dog være mange andre årsager, fx tryk mod nerverne til dine fødder i form af tarsal tunnel syndrom, hvor nerver kommer i klemme, men det ville neurologen have afsløret. Man kan også se disse symptomer ved sukkersyge, som mange ældre har uden at vide det. Men ofte lykkes det ikke at påvise nogen sikker årsag. Hvis dine symptomer ikke havde været så typiske for nervebetændelse, ville man også skulle tænke på plantar fasciitis, en betændelsesagtig tilstand i sener og senevæv under foden. Men her er smerterne typisk værst, når man står ud af sengen.

Jeg vil anbefale et tilskud af et B-vitaminpræparat med alle B-vitaminerne i. Desuden et tilskud af den livsvigtige fede syre gammalinolensyre – GLA, der kan fås i kapsler. Man skal tage otte kapsler dagligt i 3-4 uger, og derefter 3-4 kapsler dagligt. GLA virker genopbyggende og reparerende på nerverne.

Desuden vil jeg anbefale at forsøge med prikbladet perikum – hyperikum, fx

Calmigen eller Velzina, taget en time før sengetid. Hyperikum kan i nogle få tilfælde

modvirke virkningen af visse typer medicin, fx digoxin, men man kan så øge dosis.

Det skal ske i samarbejde med lægen. Hvis du ikke havde problemer med hjertet, kunne en lille dosis af de gammeldags tricykliske midler mod depression være en god løsning, fx 25 mg en time før sengetid.

Du kan også forsøge at gnide dine fødder ind i Revena creme, evt. afvekslende

med pebermynteolie eller Mentholatum. Det vil gennem de resterende nerver kunne dæmpe dine smerter samtidig med, at det køler. Du kunne også overveje at forsøge akupunktur.

Soja – risiko og fordele

torsdag, juni 22nd, 2006

En tiltagende mængde medicinsk og ernæringsmæssig forskning tyder på, at soja kan give skadelige virkninger hos følsomme mennesker, især hos børn, der også kan påvirkes af stoffer fra soja, som moderen har indtaget under svangerskabet.

I de senere år er soja i tiltagende grad blevet markedsført som en meget sund fødevare. Man har anbefalet soja mod symptomer i overgangsalderen, mod knogleskørhed, som beskyttelse mod kræft og hjertesygdom, og mod for højt kolesterol. Desuden som en god kilde til protein, så resterne fra sojaolieproduktionen har kunnet anvendes til fremstilling af blandt andet køderstatning og som tilsætning til et meget stort antal fødevarer. Efterhånden fremstilles de fleste sojaprodukter fra gensplejset soja, som bliver massivt sprøjtet med giftige pesticider.

Soja findes blandt andet i drikke, som kan erstatte måltider (mange slankeprodukter), i energi-bars, brød bagt med sojamel, sojais, sojamælk, soja modermælkserstatning, sojapølser, soja-køderstatning, vegetar-burgere (veggie-burgers) og tofu. Desuden i kosttilskud med soja-isoflavoner (mod fx hedeture).

Sojaprodukter indeholder planteøstrogener (genistein og daidzein) som efterligner og somme tider blokerer for det østrogene hormon.

Fytater, som blokerer kroppens optagelse af mineraler.

Enzymhæmmere, som hæmmer nedbrydningen af protein.

Hæmagglutinin, som får de røde blodlegemer til at klumpe sammen og derved hæmmer iltoptagelsen.

Pesticider og herbicider,

GMO-soja.

Soja har i mange undersøgelser vist sig at øge risikoen for brystkræft, hjerneskader hos både mænd og kvinder og misdannelser hos børn.

Soja bidrager til problemer med skjoldbruskkirtlen (stofskifteproblemer, struma), især hos kvinder, i form af autoimmune sygdomme (Hashimoto), for lavt (almindeligst) eller for højt stofskifte.

Søja svækker immunsystemet.

Soja fremmer dannelsen af nyresten.

Soja kan medføre allergi, evt. svære eller dødelige fødevareallergier. Soja er en af de otte mest allergifremkaldende fødevarer. Der kan også optræde en forsinket overfølsomhed med fx kvalme.

Soja kan have sammenhæng eller bidrage til astma, kronisk træthedssyndrom, depression, hjerte- eller leverlidelse, irritabel tyktarm og ufrugtbarhed, problemer med bugspytkirtlen, for tidlig eller for sen pubertet samt indlæringsproblemer.

Kulhydraterne i sojaprodukter giver anledning til en kraftig produktion af tarmgas.

Følgende symptomer kan være tegn på sygdom, hvor soja er involveret:

Kulde- eller varmefornemmelse, blodmangel, adfærdsproblemer, skøre negle, eksem, tyndt hår eller hårtab, indlæringsproblemer, sløvhed eller lavt blodtryk, ømhed i knogler og led, hævede øjne eller øjne, som løber i vand.

Soja kan blokere for optagelsen af livsvigtige næringsstoffer og medføre vækstproblemer hos børn.

Sojabønner indeholder anti-næringsstoffer naturlige gifte for at forhindre for tidlig spiring og for at holde insekter væk. Bliver bønnerne ikke ordentligt bearbejdet for at neutralisere disse stoffer, vil de blandt andet hæmme enzymerne protease og trypsin, hvilket vil medføre en dårlig fordøjelse af proteiner og overbelaste bugspytkirtlen. Andre anti-næringsstoffer er fytater, som svækker optagelsen af mineraler som calcium, jern og zink, oksalater som hæmmer optagelsen af calcium, og nedbrydningen af lektiner, som, hvis de optages i blodet, kan føre til sammenklumpning af de røde blodlegemer og reaktioner fra immunsystemet.

Planteøstrogenerne i soja kan efterligne virkningen af det kvindelige hormon østrogen og have skadelige virkninger på forskellige væv i kroppen. Hvis en kvinde drikker to glas sojamælk dagligt i en måned, er der nok af disse stoffer i kroppen til at ændre på kvindens menstruation. Soja er især problematisk for børn, så modermælkserstatning med soja bør undgås. Man har beregnet, at børn, der får en sådan modermælkserstatning, dermed får østrogen svarende til fem p-piller dagligt.

En undersøgelse af nyfødte mandlige aber har vist, at sojamælkeerstatning hæmmede den normale produktion af mandligt kønshormon (testosteron) som foregår i de første levemåneder. Hos voksne mænd kan soja nedsætte sexlysten samt mængden og kvaliteten af spermierne. Også hos kvinder kan soja nedsætte kønsdriften samt evnen til at blive gravid.

Sojamælkeerstatning indeholder også meget mangan, som kan være giftigt for børn og øge risikoen for DAMP – ADHD senere i barndommen.

Et forskerteam fra det israelske sundhedsministerium, bestående af mere end 12 diætister, børnelæger og kræftlæger, har brugt et år på at vurdere mange forskellige undersøgelser af soja. Deres konklusioner var:

De østrogenlignende plantehormoner i soja (isoflavoner) kan øge risikoen for problemer med sundheden, blandt andet brystkræft og nedsat frugtbarhed hos mænd.

Der er ikke sikre beviser for, at soja kan nedsætte problemer med overgangsalderen

Soja kan nedsætte kolesterolniveauet lidt, men der er ikke fundet nogen klare beviser for, at soja modvirker hjertesygdom. Meget sojaprotein, der er fattigt på aminosyren methionin, øgeer derimod homocystein i blodet, som er en kendt risikofaktor for hjertesygdom (og Alzheimers sygdom).

I år 2000 har den amerikanske hjerteforening anbefalet soja, men senere forskning har vist, at sojaprotein ikke har nogen virkning på HDL-kolesterol (som er det der modvirker blodpropper) og kun en meget lille effekt på LDL-kolesterol. Forskerne konkluderede også, at soja ikke virker mod hedeture og andre symptomer i overgangsalderen, og soja forebygger ikke kræft i prostata, brystet eller livmoderen.

Sojaolie indeholder store mængder af omega-6 fedtsyrer, som vi generelt får 15-10 gange for meget af i forhold til de sunde omega-3 fedtsyrer i fx fisk, hørfrø, nødder mm. Denne ubalance øger risikoen for inflammation (se www.dsgnet.dk under inflammation) som ligger bag de fleste livsstilsygdomme.

Dertil bliver sojaolie blandt andet brugt til fremstilling af margarine ved blanding med brint og nikkel. Det medfører dannelse af de skadelige transfedtsyrer, især ved opvarmning til stegetemperatur (også af margarine uden eller med højst 2% tansfedtsyrer). Transfedtsyrer øger blandt andet risikoen for hjerte- karsygdom og kræft.

Man har i markedsføringen af soja henvist til, at man i de asiatiske lande, hvor man har en lang levetid og ikke har så mange kræfttilfælde, spiser meget soja. Dette er imidlertid ikke sandt, og soja bruges i Asien oftest i form af fermenteret (gæret) soja. Gæringen ødelægger sojaens anti-næringsstoffer, som kan give fordøjelsesbesvær og tab af mineraler på grund af dårlig optagelse. Dertil er de bedste sojaprodukter lavet af økologiske sojabønner. Fermenteringen nedsætter også indholdet af de kulhydrater, som medfører en stor produktion af tarmgas.

Gærede sojaprodukter er fx miso, tempeh, natto samt shoyu eller tamarisauce. Tofu er ikke fermenteret og derfor ikke godt at bruge ret tit.

Konklusionen må være, at man roligt kan bruge gærede sojaprodukter i rimeligt omfang, men at man bør undgå de øvrige sojaprodukter så vidt muligt. Det kræver, at man er opmærksom på varedeklarationen af de varer, man køber, da soja findes i utroligt mange produkter.

Soleksem – polymorft lysudslæt

torsdag, februar 19th, 2009

En del mennesker er meget følsomme for sollys, især om foråret. Det kaldes polymorft lysudslæt og kan godt ligne en blanding af bylder, bumser og eksem. Denne tilstand optræder hyppigst hos kvinder og oftest om foråret, når huden ret pludseligt bliver udsat for kraftigt sollys.

Kan man ikke komme igennem ved ganske langsomt at vænne huden til sollyset, evt. med få minutters solarielys et par gange om ugen i en periode, og ved at bruge solcremer med høj faktor, kan man bruge lægemidlet klorokin-fosfat i en periode. Man skal dog ved længere tids brug brug af dette undersøges af en øjenlæge med mellemrum, da det kan gå ud over nethinden. Det er også bedst, at man konsulterer en hudlæge og får klorokin-sulfat ordineret af hudlægen. Man kan samtidig få udelukket, at der er tale om en anden lidelse, fx en bindevævssygdom, porfyri eller sol-nældefeber.

Visse former for medicin kan også øge hudens følsomhed for sollys, fx visse vanddrivende midler (hydrochlorthiazid, chlorthiazid), midler mod sukkersyge (sulfonylurinstoffer), tetracykliner, klorpromazin, antihistaminet Phenergan (promethazin) og hjerterymemidlet amiodaron (Cordarone).

Essentielle eller livsvigtige fede syrer, fx fra fiskeolie eller kæmpenatlysolie, er gode for hudens modstandskraft, også mod solen. Disse fede syrer modvirker også den betændelsesagtige tilstand, der opstår ved forbrænding af huden (inflammation).

Nogen har problemer med at danne gammalinolensyre, som huden har brug for, i tilstrækkelige mængder, og så kan det anbefales at tage tilskud af denne syre, evt. som Livets Olie, der er natlysolie og hørfrøolie. En god olie er også Nutridan Strong citron, som smager godt, eller Udo’s Choice. En meget fin og antiinflammatorisk olie er Original muslingeolie. Samtidig er det bedst at undgå margarine og mælkefedt, som øger inflammation.

Mangel på B-vitaminet folinsyre, der brændes væk fra huden af sollyset, kan måske også spille en rolle. Det er under alle omstændigheder gavnligt at tage 400 eller 800 mikrogram folinsyre dagligt. Det er dog vigtigt at få udelukket, at man mangler B12-vitamin, før man begynder med folinsyre (lægen skal undersøge B12 i blodet samt homocystein i blodet). Det gælder dog ikke for kvinder, der vil være gravide. De bør altid tage folinsyre, helst inden de bliver gravide, for at forebygge misdannelse i barnets nervesystem.

Det er godt at forebygge solforbrænding med betakaroten, der skal være naturligt. Evt. ved at spise mange gulerødder. Udover betakaroten kan man forebygge med C-vitamin, kisel, zink og kobber.

Mod opstået solforbrænding og soleksem kan jeg anbefale Aloe vera. Men man skal selvfølgelig forsøge at undgå forbrænding og soleksem ved at vænne sig til solen, bruge stærke beskyttende cremer med høj faktor, og lade være med at solbade eller være ude i middagssolen. Mellisa Naturkosmetik laver gode solbeskyttelsescremer med faktor 8 – 12 og 20. De er vandfaste. Foruden de normale solcremer kan man få et fysisk solfilter med fx zink. Spørg på apoteket.

En god creme ved navn Vilact indeholder colostrum, den første mælk fra køer efter kælvningen, som indeholder vigtige immunstoffer. Cremen indeholder også mandelolie, sheabutter, Aloe vere, bivoks og E-vitamin. Ingen æteriske olier, parfume eller parabener. Den er konserveret med phenoxyethanol og natrium benzoat. Vilact kan bruges mod børneeksem og anden eksem, psoriasis, forbrændinger, røde numser, sår og ar, forbrændinger efter strålebehandling, vitiligo mm. Købes i helsekostforretninger.

En rigelig mængde C-vitamin er godt, hvis man er blevet meget rød i huden eller forbrændt. For eksempel et gram C-vitamin 3 gange dagligt. Man kan købe C-vitamin

som brusetabletter, evt. kombineret med calcium.

solen solskoldning

tirsdag, maj 10th, 2011

Hvor længe kan vi opholde os i solen?:

Det er meget individuelt, hvor længe man  kan opholde sig i solen. Det afhænger bl.a. meget af hudtypen. De rødhårede og lyse typer tåler ikke ret meget sol, mens de mørke typer sjældent har problemer. Det kommer også an på, hvornår på dagen man er ude i solen.

Et gammelt ord siger, at det kun er gale hunde og englændere, der går ud i middagssolen, og mange danskere har oplevet slemme forbrændinger, når de har lagt sig til at sove i solen midt på dagen, især sydpå. I siestaen skal man gå ind eller være i skygge. Mennesker med meget sart hud kan iøvrigt godt blive forbrændt, selvom de sidder i skyggen, da lyset kan reflektere fra sand og vand til deres hud. Tynde T-shirts beskytter heller ikke effektivt mod kraftig sol.

Det kommer også an på, om man har haft tid til at vænne sin hud til solen. Er man vinterbleg og tager på solferie, kan man meget let blive forbrændt. Her er det en god ide at vænne huden til sol ved fx at tage nogle gange solariesol. det samme gælder før skiferier, hvor der også ofte er stærk sol oppe i højderne.

Man kan tage et tilskud af betakaroten eller spise en masse gulerødder. Det kan øge hudens modstandskraft. Det kan et tilskud af essentielle fedtsyrer også, fx fra fiskeolie (fx EyeQ eller Eskimo 3), hørfrøolie og kæmpenatlysolie eller som en blanding af de sunde olier, fx Livets Olie eller Udo’s Choice. Fine olier er også Nutridan Strong citron (som smager godt) og Original muslingeolie. C-vitamin, E-vitamin og zink og selen er også gode for hudens modstandskraft mod solen.

 En solskoldning – solforbrænding – er udtryk for en betændelsesreaktion (inflammation) i huden, og der er meget, man kan gøre for at modvirke inflammation. Læs mere om dette på www.radiodoktoren.dk 

Det er vigtigt at forsøge at undgå at blive forbrændt af solen, da risikoen for den ondartede modermærkekræft og anden hudkræft stiger. Selen, som de fleste danskere får for lidt af, har vist sig at nedsætte graden af skader på huden og hyppigheden af hudkræft. Det anbefales at tage 100-200 mikrogram selen dagligt, bedst som selengær, fx SelenoPrecise.

 B-vitaminet folinsyre brændes væk i huden af solen, så det er klogt at tage 400 eller 800 mikrogram dagligt.

 Som hovedregel skal man ved blot rimeligt stærk sol bruge solcreme med høj beskyttelsesfaktor – 15-20 eller højere. Men man kan indrette sig efter hudtypen. Den ”irske” rødhårede type med fregner og meget lys hud har meget brug for effektiv beskyttelse. Bare ti minutter i stærk sol kan give forbrænding. De har også meget svært ved at blive brune.

Hudtype 2 har i reglen mennesker med blondt hår og grå, blå eller grønne øjne. De skal også passe meget på.

Hudtype 3 har mørkblonde og brunhårede med grå eller brune øjne. Hudtype 4 har mørkebrunt til sort hår, lysebrun hud og brune øjne. De tåler mest sol.

 Man skal smøre sig ordentligt ind og følge anvisningen om, hvor længe beskyttelsen varer, og om man skal smøre sig igen, når man har været i vandet, hvis ikke midlet er modstandsdygtigt mod vand. Det er som nævnt klogt at holde siesta, dvs. undgå at være ude i solen fra kl 12-15. 

 Når det drejer sig om børn, er kun det bedste godt nok. Grøn information har den  17-6-2000 meldt ud, at de kun kan anbefale een solcreme til børn, nemlig Urtekrams Plantbased factor 24, der hverken indeholder miljøbelastende, sundhedsskadelige eller kemiske stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Men den indeholder et kemisk solfilter, der ikke anbefales til børn under to år.

 Man skal helst undgå solcremer med en masse kemiske stoffer. Det er bedre med natursolcremer, for eksempel Mellisa Naturkosmetiks meget fine solcremer.

 Helt små børn skal helt undgå solen ved at være i skygge eller være beskyttet af tøj. Men i stærk sol kan man som nævnt godt blive solforbrændt i skyggen, og tynde T-shirts kan solen også gå igennem. Hvis der derudover skal bruges en solcreme, anbefaler Grøn Information apotekets Sun Cool Faktor 15, der udelukkende er baseret på et fysisk solfilter. Eller evt. Matas Babysollotion Faktor 8.

 Man skal undgå solcreme med parfume, og undgå hormonforstyrrende stoffer som butylparaben og alcohol denat. Ellers kan man spørge på apoteket eller Matas eller en helsekostforretning.

 Er man blevet forbrændt, at Aloe vera præparater meget lindrende og gode. Desuden bør man tage store mængder C-vitamin, fx et gram 3 gange dagligt. Kan fås som brusetabletter (godt til børn).

 En god creme ved navn Vilact indeholder colostrum, den første mælk fra køer efter kælvningen, som indeholder vigtige immunstoffer. Cremen indeholder også mandelolie,  sheabutter, Aloe vere, bivoks og E-vitamin. Ingen æteriske olier, parfume eller parabener. Den er konserveret med phenoxyethanol og natrium benzoat. Vilact kan bruges mod børneeksem og anden eksem, psoriasis, forbrændinger, røde numser, sår og ar, forbrændinger efter strålebehandling, vitiligo mm. Købes i helsekostforretninger.

 Ved meget stærk følsomhed for sol, især først på sæsonen, kan malariamidlerne chloroquin eller hydroxychloroquin forsøges. Det er lægemidler og kan give bivirkninger. Tal med lægen eller hudlægen om dette.

Sorg og børn

onsdag, juli 2nd, 2014

Børn og sorg

 Det er normalt først, når børn bliver 8-10 år gamle, at de begynder at forstå, hvad døden er, men mister de en af forældrene, kan de føle sig forladt og forstår ikke hvorfor. Det er meget belastende for et barn, som oven i købet kan føle, at det er dets egen skyld, at det er blevet forladt.

Man kan også se, at børn trækker sig ind i sig selv og lukker af for sine følelser. Nogen børn tackler situationen ved at fortsætte livet, som om der intet er hændt, for på den måde at holde sorgen på afstand og benægte det, der er sket. Man skal ikke lade sig snyde af det og tro, at barnet ”klarer det fint” og ikke er særlig berørt. Der kommer en reaktion som en del af den livskrise, tab giver. Barnet har brug for fysisk nærhed, berøring, for eksempel som massage. Alle børn har brug for hjælp til at komme igennem sorgen.

Man skal ikke skjule sin egen sorg for barnet. At man selv græder, kan hjælpe barnet til også at få udløsning for sine følelser ved gråd. Det er en del af sorgarbejdet. Børn skal i det hele taget tage del i sorgen, og i den forbindelse er det også gavnligt for et barn at tage del i begravelsen.

I forbindelse med dødsfald og sorg har barnet brug for et netværk. Først og fremmest for familie og nære bekendte, der vil snakke med barnet og ind imellem aflede dets opmærksomhed fra tabet og sorgen ved at tage det med i byen, i biografen, teateret mm. Det er vigtigt at være klar over, at et barn, der for eksempel har mistet en far eller mor, er angst for at miste andre af sine nære familiemedlemmer.

Barnet har også brug for beskyttelse mod mobning fra eller afvisning fra kammeraterne, hvilket desværre er ret almndeligt. Her kan det være gavnligt at samarbejde med klasselæreren, som for eksempel i en ”klassens time”  kan tage emnet tab, død og sorg op.

Det er også godt for børn at deltage i en sorggruppe, hvor de kan dele deres følelser med andre, der har oplevet det samme.

En meget god hjælp er det at læse nogen af de mange gode bøger, der er skrevet for børn om død og sorg. Der findes også meget fine film om emnet. Det er fint, hvis børn og voksne kan læse og se dem sammen.

 

Bøger:

”Bare jeg kunne holde dig i hånden”. af Pat Palmer. Ørnens Forlag 2000

”Børn om mors og fars død” af Peter Olesen. Kroghs Forlag 2003

”Brødrene Løvehjerte”, af Astrid Lindgren

”Til minde om” af Rikke Høgsted. Aschehoug 2005.

”Hvor går man hen, når man går bort” af Aage Brandt. Danske Bedemænd 2001.

 

Film:

”Når livet går sin vej” Karsten Kiilerich, 1995 (varer 10 min).

”Tro, håb og batman”, Linda Krogsøe Holmgren, 2000. (varer 16 min.).

”Drengen der gik baglæns” Thomas Vinterberg.

”Karla’s Kabale”. Charlotte Sachs Bostrup. 2007-11-17“Når det syge hersker“, Jens Arntzen, 2007.

 

Internetsider:

www.sorggrupperne.dk Sorggrupperne i Vartov’s hjemmeside

 

 

 

 

Sorg og børn

torsdag, september 4th, 2014

Sorg og børn

Det er normalt først, når børn bliver 8-10 år gamle, at de begynder at forstå, hvad døden er, men mister de en af forældrene, kan de føle sig forladt og forstår ikke hvorfor. Det er meget belastende for et barn, som oven i købet kan føle, at det er dets egen skyld, at det er blevet forladt.

Man kan også se, at børn trækker sig ind i sig selv og lukker af for sine følelser. Nogen børn tackler situationen ved at fortsætte livet, som om der intet er hændt, for på den måde at holde sorgen på afstand og benægte det, der er sket. Man skal ikke lade sig snyde af det og tro, at barnet ”klarer det fint” og ikke er særlig berørt. Der kommer en reaktion som en del af den livskrise, tab giver. Barnet har brug for fysisk nærhed, berøring, for eksempel som massage. Alle børn har brug for hjælp til at komme igennem sorgen.

Man skal ikke skjule sin egen sorg for barnet. At man selv græder, kan hjælpe barnet til også at få udløsning for sine følelser ved gråd. Det er en del af sorgarbejdet. Børn skal i det hele taget tage del i sorgen, og i den forbindelse er det også gavnligt for et barn at tage del i begravelsen.

I forbindelse med dødsfald og sorg har barnet brug for et netværk. Først og fremmest for familie og nære bekendte, der vil snakke med barnet og ind imellem aflede dets opmærksomhed fra tabet og sorgen ved at tage det med i byen, i biografen, teateret mm. Det er vigtigt at være klar over, at et barn, der for eksempel har mistet en far eller mor, er angst for at miste andre af sine nære familiemedlemmer.

Barnet har også brug for beskyttelse mod mobning fra eller afvisning fra kammeraterne, hvilket desværre er ret almindeligt. Her kan det være gavnligt at samarbejde med klasselæreren, som for eksempel i en ”klassens time”  kan tage emnet tab, død og sorg op.

De er også godt for børn at deltage i en sorggruppe, hvor de kan dele deres følelser med andre, der har oplevet det samme.

En meget god hjælp er det at læse nogen af de mange gode bøger, der er skrevet for børn om død og sorg. Der findes også meget fine film om emnet. Det er fint, hvis børn og voksne kan læse og se dem sammen.

 

Bøger:

”Bare jeg kunne holde dig i hånden”. af Pat Palmer. Ørnens Forlag 2000

”Børn om mors og fars død” af Peter Olesen. Kroghs Forlag 2003

”Brødrene Løvehjerte”, af Astrid Lindgren

”Til minde om” af Rikke Høgsted. Aschehoug 2005.

”Hvor går man hen, når man går bort” af Aage Brandt. Danske Bedemænd 2001.

 

Film:

”Når livet går sin vej” Karsten Kiilerich, 1995 (varer 10 min).

”Tro, håb og batman”, Linda Krogsøe Holmgren, 2000. (varer 16 min.).

”Drengen der gik baglæns” Thomas Vinterberg.

”Karla’s Kabale”. Charlotte Sachs Bostrup. 2007-11-17“Når det syge hersker“, Jens Arntzen, 2007.

 

Internetsider:

www.sorggrupperne.dk Sorggrupperne i Vartov’s hjemmeside

 

 

 

Sorg og sorgarbejde

torsdag, september 4th, 2014

 

Sorg er en naturlig følelse og en nødvendig del af livet, men sorg er svær at bære og svær at komme igennem. Men sorgen er også en hjælper, når livet har givet os et tab. Jeg vil nødigt bruge ordet at miste, da jeg ikke mener, at de mennesker, som vi har holdt af og ikke er mere her på jorden, bare er væk. De er gået over på den anden side af dødens port, og er ikke mere her i kød og blod, men dog hos os resten af vores dage. De er kommet hjem til lys og kærlighed i livet efter livet, og kan vi fatte det, hjælper det i sorgen og resten af vores liv, som skal leves færdigt, før vi møder dem igen. Vi er her på jorden for at lære noget, og vi skal lære færdig. Sorgen er en vigtig del af den lære og med til at åbne vores øjne for mangt og meget om det gode i livet.

Sorg og krise

 Men hvordan vi end vender og drejer det, så er sorg en svær og traumatisk krise. Den svenske psykiater Johan Cullberg definerer i sin fine bog “Krise og udvikling” en krise som en livssituation, hvor tidligere erfaringer og reaktionsmåder ikke mere er tilstrækkelige til, at man kan forstå og beherske den aktuelle situation. Belastningen overstiger bærekraften. Der er brug for hjælp fra nære medmennesker, der forstår, hvad der sker.

De to amerikanske forskere Holmes og Rahe har i 1967 udviklet en >social readjustment scale< – skala for social gentilpasning, hvori der anvendes >life change units< – enheder for belastende ændringer af livsomstændighederne. Den hændelse, der giver flest points ifølge skalaen, nemlig 100, er livsledsagers eller barns død, og andre næres død giver også mange points. Så det er langt de fleste, der i den situation oplever, at belastningen overstiger deres bærekraft, og verden bryder sammen.

Vi gror på en måde sammen, når vi har været tæt på hinanden igennem mange år. Det er en slags symbiose, så vi føler, at vi mister en del af os selv, når vi mister en af vores nære. Værst er det, når dødsfaldet sker pludseligt eller efter kort tids sygdom. Har sygdommen været langvarig og belastende for den døende, kan sorgen også være svær, men det, at den døde har fået fred og er befriet for sine lidelser, kan være en stor trøst og hjælp til at bære igennem sorgen.

Et dødsfald kan ofte udløse en chokfase, hvor man ikke fatter, hvad der er sket, og af al kraft prøver at holde virkeligheden på afstand. Der kan komme hallucinationer, hvor man ser den døde som stadig levende, og sindssygelige symptomer, og nogen bliver helt lammet. I denne fase er man helt afhængig af nære medmenneskers omsorg. Chokfasen varer sjældent mere end højst et par døgn, og så kommer reaktionsfasen, hvor den efterladte stadig er noget forvirret og tænker på den afdøde dag og nat og måske kan høre vedkommende. Det er iflg. Cullberg et reparerende forsøg på at “beholde” den døde. Samtidig er den sørgende meget optaget af at forsøge at finde en mening med den kaotiske situation.

Reaktionsfasen begynder, når den efterladte tvinges til at erkende det, der er sket – at en af de nærmeste virkelig er død. Den døde optræder hele tiden i fantasien, og den efterladte forsøger af al magt at finde en mening i det, der er sket. Hvorfor? er det mest fremtrædende spørgsmål, man hele tiden stiller sig selv.

Der optræder som en reaktion på forladtheden udover generel sorg ofte fortvivlelse, tomhed og lav vitalitet med dødslængsel. De almindelige grundlæggende behov for fx vand, mad, søvn opfyldes ikke, og andre må gå ind og overtage det praktiske og sørge for den efterladte som for et barn. Af andre psykiske og  legemlige symptomer kan man nævne klump i halsen, åndenød, smerter, og vrede.

Vrede og aggression

Vreden og aggressionen kan vendes mod lægen, der måske ikke har været dygtig nok og sat ind med den rigtige behandling i tide, mod hospitalet, hvor der evt. er sket fejl, og mod andre pårørende, der måske ikke har været der på besøg eller interesseret sig nok for den afdøde. Eller mod andre, der kan have medskyld eller skyld for, at det er sket.

Den efterladte kan også blive vred og rasende på den afdøde, der bare har givet op og efterladt sine nærmeste til en uvis skæbne. Det er ikke særlig acceptabelt at skælde ud på den døde, men det kan være en måde at få givet udtryk for sine kaotiske følelser og sin ærgrelse over, at den døde måske ikke har passet godt nok på sig selv. Det er derfor vigtigt for de øvrige ikke at begynde at bebrejde den efterladte for sine udfald mod den døde.

Der kan også optræde aggression overfor omgivelserne og overfor sig selv, og det kan ende med selvmord, enten hurtigt og dramatisk eller langsomt med piller og alkohol, dårlig kost og ligegladhed med sig selv. Mange, især ældre, dør meget hurtigt efter at have mistet deres ægtefælle. Livslysten er væk. Det er vigtigt for omgivelserne at få sat sig igennem med budskabet om, at der stadig er brug for den efterladte, at der stadig er et liv, der skal leves til ende, at man har en pligt til at leve sit liv færdigt. Forskning har vist, at risikoen for at dø efter en ægtefælles eller samlevers død er meget stor, især for mænd i de første seks måneder efter dødsfaldet, og for enker i det andet år. Manglende egenomsorg og misbrug af alkohol, tobak og medicin samt svækket modstandskraft mod sygdom er det, man har givet skylden for dette.

Skyld

Mange, især kvinder, har urealistiske skyldfølelser. Kunne jeg have gjort noget anderledes, så døden ikke var kommet? Har jeg nu gjort alt godt nok? Skete døden, før vi fik tilgivet hinanden for eventuelle modsætningsforhold? Fik jeg nu sagt ordentligt farvel? Det kværner igennem hovedet og forhindrer tanker på andet og forhindrer spisning og søvn.

Der sættes en række forsvarsmekanismer i gang. Fx vil nogen regrediere – opføre sig som børn, med affektudbrud, klyngen sig til andre, magisk tænkning, fx  i retning af >hvis jeg nu be’r rigtig pænt, så er det hele ikke sket, og mit barn er levende igen<. Nogen fornægter totalt dødsfaldet. Nogen bliver hurtigt afhængige af alkohol eller nerve- og sovemedicin.

Det er også en almindelig reaktion at fornægte eller isolere sine følelser eller undertrykke dem. Det fører til en udadtil acceptabel måde at klare det hele på, og omgivelserne synes ofte, at den efterladte tager det meget fint og er meget tapper. Det er selvfølgelig meget rart for     omgivelserne, men det er absolut ikke godt for den sørgende. Der går oftest meget længere tid, før den akutte krise går over og sorgen mindskes.

Det er vigtigt at hjælpe den efterladte til at give udtryk for sin sorg. Der er et sorgarbejde, der skal gøres. I gamle dage lagde man den døde i åben kiste midt i storstuen, og folk kom så der og tog afsked, mens der sad flere grædekoner omkring kisten og hylede og skreg. Det gav familien mulighed for at give åbent udtryk for deres sorg, uden at nogen tog sig særligt af det.

I vore dage føler vi os utilpasse ved, at nogen giver udtryk for følelser. Sorg er blevet til en sygdom, der skal kureres med lægesprøjter, nerve- og sovepiller, lykkepiller mm. Det er det værste, man kan gøre. Det lægger et kemisk låg på sorgen, så den går indad og giver    langvarige sindslidelser som fx angst og depression. Det er også godt for børn at opleve død og sorg tæt på. Holder man dem væk fra det, vil deres fantasi ofte give dem uhyggelige tanker.

Gråd er forløsende. Den bringer en utrolig lindring og skal ikke hindres eller standses. Gråden er en del af vores psykiske forsvar, og får vi ikke grædt ordentligt ud, vil sorgen lettere blive kronisk, uforløst og belastende. Musik og sang kan være med til at forløse gråden, især de gode, gamle salmer, som fx >Kirkeklokke, ej til hovedstæder< og >Altid frejdig<. Det er en god hjælp i sorgen at vælge de rigtige salmer til begravelsen, hvis ikke den afdøde selv har gjort det.

Døden er en del af livet

 Døden skal ikke skubbes af vejen. Det er en meget god hjælp til at få realiseret sit tab at våge ved den døde og i hvert fald være i nærheden. Jeg havde et bagerægtepar som patienter, mens jeg var praktiserende læge. Da konen døde på hospitalet, tog manden hende hjem, efter de seks timer var gået, og hun blev lagt i åben kiste i deres gildestue. Der var hun indtil begravelsen et par dage senere. Manden tændte store lys og gik ned og snakkede med konen, når han da ikke sad og vågede hos hende. Venner og bekendte blev inviteret til at komme og se hende. Det var en meget smuk oplevelse, også for mig, og for manden lettede det sorgarbejdet enormt.

Skolepsykolog Tove Hvid fortalte i en kronik i Politiken den 8 juni 1986 (>At sige verden ret farvel<), om hendes far, der faldt død om i haven, om moderen, der sagde nej til, at han skulle køres til hospitalet, og om hvordan familie og venner samledes i hjemmet og  fik sagt ordentligt farvel til ham i løbet af flere dage og hjalp med iklædning og kistelægning, og om hvordan børnene løb frem og tilbage og var med i det hele. Det gav, som hun skrev, en stille ro, en god og mæt sorg.

På Færøerne, hvor jeg haft den glæde at passe to bygdelægers praksis i en måned hvert år i ti år, har man også en smuk måde at tage imod døden på. Man samles i den dødes hjem, og familien lægger selv i kiste, evt. med assistance fra hjemmesygeplejersken, man graver selv graven, og familie, venner og bekendte bakker 100 procent op om hele forløbet.

Jeg fik engang et smukt læserbrev fra en datter, der havde mistet en højt elsket far. Hun skrev, at hun i den forbindelse havde mærket >kærligheden i handlinger< fra omverdenen, og om hvordan hendes familie og hun selv var blevet båret igennem den første svære tid og sorg af venners og familiemedlemmers uegennyttige, kærlige handlinger. Hun skrev: >Vi har for alvor set, hvilke mennesker, der har kastet alt fra sig for at være til stede med og for os. En  kærlighed over alle grænser er strømmet imod os. Det giver fornyede kræfter og mod på at fortsætte den livshandling og næstekærlighed, som vores far stod for. Midt i sorgen føler familie og venner til afdøde en berigelse af format – et savn, der er næstekærligheden i sig selv. En kærlighed vi kun kan være stolte over at have været opdraget i og nu er parate til at videregive. Livet er skønnere end nogensinde! Vores far var kærligheden<. Det er et godt udtryk for, at en sorgperiode kan være meget smuk og givende, og en god lejlighed til at klargøre sig, hvad den afdøde har betydet for sine omgivelser.

Det er desværre ikke alle, der oplever det på den måde. Nogen oplever, at deres sociale netværk er endog meget spinkelt, at de bliver betragtet som >moderne spedalske<. Folk, de kender,  smutter ned ad sidegaden, hvis de ser dem komme på afstand. Igen et udtryk for, at det moderne menneske har det dårligt med følelser. I tabssituationer har vi brug for, at vores medmennesker bakke op om os og er >medvandrere< i sorgen. Vi har brug for empati – indfølingsevne – ikke for sympati. Vi har ikke brug for overdreven trøst, der blot kan være udtryk for andres behov for at hjælpe sig selv. Vi har brug for at kunne udføre vores    sorgarbejde uhindret af overdreven omsorg og af bedøvende alkohol eller medicin. Vi har brug for nogen, der vil gå lange ture med os uden at snakke ustandseligt. Det er godt at komme ud i naturen og se, hvordan alt lever og dør. Det er godt at have andre omkring sig, men andre kan ikke sørge for os, højst med os. 

Sæt ord på sorgen

Men der er normalt et stort behov for at snakke, både om den døde og om sorgen. William Shakespeare har i Macbeth skrevet:>Give sorrow words: the grief that does not speak whispers the o’er fraught heart and bids it break<. På dansk:>Giv sorgen ord. Den sorg, der ikke taler, hvisker til det overbebyrdede hjerte og byder det at gå i stykker<.

Derfor er det en medmenneskelig pligt at lytte og være tilstede, så den efterladte kan få snakket ud og komme videre i sit liv. Især når alle >festlighederne< med begravelse og gravøl er ovre, lister tomheden og den smertende fornemmelse af tab sig ind. Især hos mennesker, der har levet tæt sammen og måske har opgivet det meste af deres netværk. Der er brug for nogen, der kommer til dem og fortæller dem, at der stadig er et liv derude, at der er brug for dem, og at der stadig er noget godt til dem i form af samvær, livsglæde og aktiviteter. Jeg gjorde det til en vane at besøge de af mine patienter, der havde mistet samleveren, nogle uger efter   begravelsen, for netop at opfordre dem til igen at tage del i livet. Det gav nogle gode samtaler, som jeg også selv havde meget glæde af, og den efterladte fik igen sat ord på sorgen.

Begravelsen er en god hjælp til at blive klar over, at den afdøde virkelig er død. At samles med venner, bekendte og andre til begravelsen er en afskedsceremoni, der også er med til at minde om, at den afdøde ikke bare er væk, men er gået over på den anden side af dødens port til lys og glæde, gået hjem til Gud, befriet fra denne verdens plager, men ikke forsvundet for evigt eller blevet til ingenting. Her er det tilladt at græde, uden at det giver sociale problemer. Børn bør normalt også være med til begravelser og tager ikke skade af at opleve både de voksnes og egne følelser og sorg. En begravelse er også en forløsning, og den efterfølgende mindesammenkomst vil så ofte blive en hyggelig sammenkomst, hvor man mindes mange fornøjelige stunder. Gravøllet var tidligere beregnet på at opmuntre de sørgende, og det er det vel endnu.

For mennesker, der har svært ved at komme igennem sorgen, få den bearbejdet og komme videre over i nyorienteringsfasen og med sit eget liv, kan det være en meget god hjælp at deltage i en sorggruppe, som der findes mange af ud over landet, i reglen arrangeret af de lokale selvhjælpsgrupper. Kræftens Bekæmpelse har også arrangeret sorggrupper, ikke mindst for børn og unge. Her man kan få lov til at vise sine følelser og finde forståelse hos andre, der er i samme situation. Det hjælper til at få sorgarbejdet gjort. 

Sygehuspræst ved Det Norske Radiumhospital, Steinar Ekvik, har om sorgen sagt:

>Sorgen er ikke en fjende eller en trussel, men en hjælper, når livet har givet os tab. Vi må møde sorgen som en ven og tage imod det, som sorgarbejdet medfører for os. Det kræver sit, men sorgarbejdet gør godt midt i smerten. Hele mennesket har brug for at gå ind i en sorg for at leve sig igennem den og komme ud i livet igen. Det handler om at gå igennem og ikke udenom det smertende<. 

Han siger også:> Bortgemt sorg smuldrer ikke bort i livsbagagen. Den ligger og lurer som noget, du ikke er blevet færdig med eller ikke har taget alvorligt fat på. Hvordan vi bruger vores følelser, slår ud rent sundhedsmæssigt. Alle har erfaring med, at det at bære på ting alene eller modsat at lette hjertet er knyttet til sundhed og livskvalitet. Tårer og smil er kanaler ud til livet<. Det er også ham, der har sagt, at vi skal være medvandrere, som den sørgende kan gå sammen med. Man skal være tilgængelig, tilbyde tid og nærvær og lade den sørgende bruge nærværet til det, han eller hun føler som godt.

Sorg giver som anden krise en mulighed for udvikling, når den bliver taget alvorligt og gennemlevet. Skal vi mennesker klare os i livet og have en god bærekraft, er det vigtigt at kunne se det gode i det dårlige, det positive i det negative, det lyse i det mørke. For den sjælelige del af sundheden er det vigtigt at finde frem til en mening med livet og det, der sker i det. Det er også vigtigt at sætte sin egen død på plads, så den ikke kommer i vejen for livet. Det er vigtigt at have en tro på, at der er et liv på den anden side af dødens port. Det gør det lettere både at dø og at klare sig igennem en sorg.

Digteren Rabindranath Tagore har sagt:>Døden tilhører livet, som fødslen gør det. Gangen er i det at løfte foden, såvel som i at sætte den på jorden igen<. Og Johannes Møllehave har sagt: >Det er ikke sundt at glemme dem, vi har mistet. Vi skal tværtimod have dem med, for det er en del af deres gave til os, at de er i vores liv – også når de er døde<. Og til sidst Gustav Fröding:>Se, efter natten kommer altid dag, og såret læges, sorgen får en ende<.   

 Læs bogen ”Lys bag døden” af den tidligere sognepræst Kirsten Mørch-Nielsen.                                              

 

 

Sød tand – sukkertrang

søndag, juni 20th, 2010

Når man spiser en kost, der indeholder sukker eller stivelse, for eksempel hvidt brød, pasta, pizza, kartofler eller hvide ris, stimuleres bugspytkirtlen til at danne for meget af hormonet insulin. Det samme kan udløses af for meget frugt.

Det medfører et hurtigt fald i blodsukkeret, da insulin sørger for at få sukkeret fra blodet og ind i kroppens celler, hvor det lægges i depot eller brændes af til energi. Falder blodsukkeret hurtigt, eller er det blevet lavt, vil man blive sulten og få en kraftig trang til sukker og søde ting.

Den raffinerede, stivelsesholdige kost vil også give næring til candidasvampe i mave-tarmkanalen, så svampene danner et mycelium (rodnet) og klistrer til tarmslimhinden samt danner gifte, der optages i kroppen og yderligere medfører trang til sukker.

Krom modvirker den kraftige stimulering af bugspytkirtlen, men en enkelt tablet er ikke nok. Man skal tage tre tabletter dagligt. Krom skal være organisk for at kunne blive optaget ordentligt. For eksempel Bio-Chrom.

Men langt vigtigere er det, at man går over til at spise en grov og grøn kost og undgår sukker og raffinerede fødevarer. Man bør også spise mere af det sunde fedt fra olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrø og kæmpenatlysolie. Det vil tilsammen medføre, at trangen til sødt forsvinder. Samtidig forsvinder også trangen til at spise for meget.

Gode forslag er to spiseskefulde af en god olie med omega 3-6-9 fedtsyrer. Fx Livets Olie, Nutridan Strong med citronsmag, Udo’s Choice eller Sunt Liv olien. Eller kapsler af Omega 3-6-9, eller Krill olie. Skal tages dagligt som det første om morgenen i 12-14 uger. Derefter en spiseskefuld dagligt.

Det sunde fedt danner i kroppen primitive hormoner, der øger forbrændingen, så man ikke tager på af dette fedt. Tværtimod kan man kun tabe sig (hvis det er nødvendigt), hvis man får nok af det sunde fedt. Men samtidig skal man lade være med at spise margarine og for meget mættet fedt (men noget har man brug for, fx fra smør).

Kommer der alligevel trang til noget sødt, er det allerbedste at tage et par bidder mørk chokolade (mindst 70% kakao). Gerne af god kvalitet, fx Lindt. Chokolade af denne kvalitet er sundt, stærkt antioxidativt og modvirker depression. Det er også et meget fint middel mod hoste.

Man kan også tage en tablet med morbær tre gange dagligt før måltiderne. Det kan købes som Mulberrry. Morbær medfører en langsommere omdsannelse af sukker og stivelse til glukose, som er den form blodsukkeret findes i. På denne måde undgår man at overstimulere bugspytkirtlen.

Kanel på morgenmaden, en halv teskefuld, bedrer. også blodsukkerbalancen og nedsætter trangen til sødt.

Sødemidler

mandag, februar 24th, 2003

Det absolut bedste sødemiddel er Stevia, der stammer fra en plante af samme navn. Det er helt naturligt og søder lige så kraftigt som aspartam – Nutra Sweet, som der er mange beretninger om kan virke skadeligt på blandt andet nervesystemet. Vi har bl.a. omtalt en pige i Spørg om Sundhed, der havde fået epilepsi, men hvor epilepsien forsvandt, da hun holdt op med at drikke ting med aspartam i.

Stevia er et antioxidant og har også en god effekt på type 2 sukkersyge, da stoffet steviosid stimulerer dannelsen af insulin og nedsætter blodsukkeret og blodtrykket.

Et andet godt sødemiddel er F.O.S. = fructo-oligo-sakkarid. Det er et sukkerstof, der ikke optages i kroppen, men udnyttes af sunde bakterier i tyktarmen, der så kommer til at fungere bedre.

Erythrotritol (Sukrin) er en sukkeralkohol, der søder som sukker, men ikke optages i cellerne og udskilles uændret med urinen. Det virker også som en antioxidant

Alle de andre sødestoffer er det bedst at undgå, da man ikke kan være sikker på, at de ikke kan gøre skade.

Søsyge

lørdag, november 20th, 2004

Søsyge viser sig ved svimmelhed, kvalme, opkastning, hovedpine, bleghed og koldsved.

Søsygen opstår, når skibets bevægelser ikke svarer til det, man kan se. Fx når man befinder sig under dæk, og ikke kan se skibets bevægelser i forhold til vandet. Eller hvis man er fuldt optaget af at læse eller spille et spil. Inde i det indre øre findes balanceorganet med buegange, som der er væske i. Bevægelserne i denne væske og tryk fra øresten eller krystaller inde i buegangene meddeler til lillehjernen, hvor man er i rummet, altså om man står op, ligger ned eller fx står skævt. Hvis øjnene siger noget andet til lillehjernen, sender den svimmelhedssignaler og stimulerer vagusnerven til maven.

Dårlig luft i kahyt eller salon, fx med en masse tobaksrøg, vil også forværre tendensen. Er man i sin kahyt, er det bedst at ligge ned. Ellers er det bedst at være på dækket eller ved et vindue, så man kan følge med i, hvordan skibet bevæger i forhold til havets overflade.

Den friske havluft ude på dækket er meget sund. Man skal blot være rigtigt påklædt i forhold til vejret. Det bedst at opholde sig nær skibets center, da det bevæger sig mindst her.

Selvom der måske ikke er den store risiko ved at give et barn over et år et antihistamin med virkning på søsyge, fx en halv Marzine eller Postafen, så bryder jeg mig ikke meget om at fylde medicin i børn. Jeg vil foreslå, at man forsøger med ingefær i stedet. Der findes ingefærtabletter til specielt denne brug. Spørg på apoteket.

Der er mindre risiko for søsyge, når man er mæt, men ikke overmæt, og altså større når man er sulten eller mangler væske. Man skal undgå fed mad.

Akutryk (akupressur) på et punkt tre fingersbredder ovenover håndledsfuren på håndfladesiden af underarmen kan være en hjælp, Det samme gælder massage på øverste ende af lægbenet lige under knæet.

Der findes armbånd, der, hvis de bliver anbragt rigtigt, kan trykke på det rigtige punkt.

Navne er Sea-band eller Travelband.

Når man kommer i land efter at have vænnet sig til skibets bevægelser, kan der ske det, at man går lidt usikkert, for balanceorganet og lillehjernen skal lige vænne sig til det faste grundlag igen. Det er altså ikke altid, at søfolk, der slingrer lidt, er fulde.

Søvn

søndag, januar 3rd, 2016

Nogle mennesker har behov for at sove meget – mens andre kan nøjes med ganske få timer i døgnet.

Mennesker, der sover under seks timer om natten, kan oparbejde en søvngæld, som påvirker deres evne til at tænke og arbejde. Og måske opdager de det ikke selv.

Forskere har undersøgt virkningen af forskellige søvnlængder hos studiedeltagere i alderen fra 21 til 38 år og sammenlignet den med deltagere, der i mere end tre nætter ikke havde sovet. Man målte deres evne til at fungere tankemæssigt og evnen til at koncentrere sig og klare arbejdet.

Det viste sig, at deltagere, som sov fire timer om natten, havde en nedgang i deres funktion, der svarede til de deltagere, der ikke havde fået søvn i 88 timer. Nedgangen i funktionsevnen var så stor, at deltagerne ville være i fare, hvis de skulle føre bil eller en flyvemaskine, og at de ville have problemer med at klare flere opgaver samtidig. Det betyder, at mennesker, der ofte får for lidt søvn, såsom læger på vagt, kirurger og soldater, kan få en betydeligt nedsat evne til at fungere ordentligt. (Kilde: Sleep, March 15, 2003).

En tidligere undersøgelse har blandt andet vist, at kirurger, der ikke sover ordentligt om natten, laver 15% flere fejl. Det er også vist, at søvnmangel øger insulinmængden i blodet og risikoen for type 2 sukkersyge. Det er svært at angive, hvor meget den enkelte har brug for at sove, men seks timer ser ud til at være det mindste, man normalt kan klare sig med, når man skal fungere rimeligt. Søvnbehovet varierer også med årstiden. Om sommeren kan man klare sig med mindre søvn, mens behovet om vinteren i reglen er noget større.

En undersøgelse har også vist, at en nattesøvn på højst fem timer flere gange om ugen er forbundet med to-tre gange højere risiko for blodpropper. Det drejer sig om en såkaldt epidemiologisk undersøgelse, hvor man har registreret en masse menneskers søvnvaner og sammenholdt dem med risikoen for en række sygdomme, blandt andet blodpropper. Søvnmangel nedsætter også for andre end kirurger evnen til at fungere ordentligt om dagen.

Det ideelle ser ud til at være en søvnlængde på omkring syv timer for voksne, men der er betydelige individuelle forskelle, så man må selv finde frem til en søvnlængde, der giver bedst muligt udhvilethed og friskhed, ikke alene om morgenen, men også dagen igennem.

Ældre har generelt behov for mindre søvn, men øget behov for en middagslur – en ”morfar”.

Ældre danner mindre melatonin og væksthormon, hvilket fører til en dårlig søvnkvalitet med mindre af den dybe søvn.

Med alderen nedsættes behovet for søvn yderligere, så hvis ældre går tidligt i seng, vågner de ofte ved 3-4 tiden og tror, det er helt forkert, og at de har en søvnforstyrrelse. Det kan føre til, at de tager sovemedicin for at kunne sove længere, hvilket de absolut ikke har godt af.

Mørket er vigtigt, for selv det mindste lys fra fx en gadelygte kan påvirke søvnen og den forøgede dannelse af signalstoffet melatonin i hjernens koglekirtel (corpus pineale), der er vores indre ur, styrer vores hormonsystem, nervesystem og immunsystem, sørger for at kroppen bliver genopbygget og repareret natten igennem og modvirker ældning.

Vores indre ur har ikke en cyklus på 24 timer, men snarere på 25 timer, så vores døgnrytme kan let forskubbes, så man er træt om dagen og frisk om natten. ved hjælp af lysbehandling kan man tilpasse døgnrytmen igen. Stærkt lys, enten ved at være ude en time, når det er rigtig lyst, eller ved at bruge en lyskilde med dagslyskvalitet og sidde tæt på denne 45 minutter til en time hver morgen, kan regulere døgnrytmen.

Det er bedst at stå op på samme tid hver dag. Det medvirker også til at nulstille det ”indre ur”.

Melatonin er et af vores vigtigste antioxidanter, der modvirker de skadelige frie iltradikalers angreb på vore cellers kraftværker – mitokondrierne, modvirker forharskning af vores fedtsyrer i cellevæggene, nerver, og hjerne og, nethinden og modvirker forharskning af kolesterol og dermed åreforkalkning.

Med alderen danner vi mindre og mindre melatonin, især hvis vi ikke kommer ud i klart dagslys mindst en time om dagen og sover i totalt mørke. Det er givetvis medvirkende til, at mange ældre sover kortere og dårligere. De bør derfor gå senere i seng.

Serotonin, der blandt andet fremmer dannelsen af melatonin, findes i fødemidler som ananas, avocado, bananer, skimmelost, kiwifrugter, blommer, tomater og valnødder. Noni-juice indeholder også serotonin og dets forstadier. Dette kan man udnytte ved at vælge disse ting til at spise om aftenen.

Man kan få ”uret” stillet rigtigt igen ved at tage melatonin 3 milligram ved sengetid. Nogen behøver kun det halve, andre det dobbelte. Man kan købe melatonin over Internettet, for eksempel på www.PharmaViva.com eller fra England som Elphantas melatonin sugetabletter, der optages lettere, via e-mailen Gayanutrition@gmail.com

Man bruger også melatonin mod ”jet-lag”, de problemer der opstår, når man flyver over mange tidszoner og derved forskubber det indre ur.

Betydningen af sund søvn:

Modvirker fejl og ulykker

Nedsætter risiko for blodpropper

Nedsætter risiko for type diabetes

Styrker immunsystemet

Giver bedre psykisk balance og overskud

Bedrer hukommelse og koncentrationsevne

Giver støre modstandskraft mod stress – en bedre bærekraft

Søvntyve:

Alkohol om aftenen. Hæmmer dyb søvn og drømmesøvn. Dårlig søvnkvalitet.

Nikotin og nikotinplastre.

Anstrengende motion om aftenen.

Koffein (kaffe, stærk te, guarana, cola. Andre stimulanser. Grøn te OK.

Lys i soveværelset, også udefra (gadelygte).

Brug af lys midt om natten (toiletbesøg). Brug evt. en vågelampe

Ændringer i sovetider.

Tankearbejde i sengen. Stress og psykiske problemer.

For sen middagslur.

Elektromagnetiske påvirkninger, fx fra en clock-radio.

Smerter. Kramper i ben og fødder.

Kolde fødder.

Søvnapnø (snorken med hyppige opvågninger).

Medicin:

Blodtryksmedicin. Især betablokkere, der modvirker dannelse af melatonin.

Astma medicin.

Vanddrivende medicin.

Gigttabletter.

Hormoner. Skjoldbruskkirtelhormon (for meget), binyrebarkhormon, kønshormoner.

Sovemedicin

Muskelafslapppende medicin

”Lykkepiller” (SSRI m.fl.)

Allergi eller intolerans for noget i kosten

Protein intolerans

Når børn har søvnproblemer, især små børn, skal man tænke på mælk som en årsag. En undersøgelse på børneafdelingen på universitetshospitalet i Bruxelles har vist, at de fleste børn med søvnforstyrrelser i 0-2 år alderen bliver rolige og sover godt, når de ikke længere får mælk, der er en hyppig årsag til protein intolerans.

Normalt er nødvendigt at nedbryde mælkeproteinerne til højst to sammenhængende aminosyrer, for at kunne optage dem gennem tarmslimhinden. Ved utæt tarmslimhinde, som oftest skyldes en dårlig fordøjelse, for meget sukker og raffineret mad samt udvikling af overvækst af svampe (candida) og dårlige bakterier i tarmene, kan man optage småstumper af protein med fx 5-6 sammenhængende aminosyrer, og så kommer der en allergisk reaktion, når disse peptider optages af hvide blodlegemer (makrofager – ædeceller), der udskiller histamin i forbindelse med optagelsen og fordøjelsen af peptiderne.

Herudover virker nogle af disse peptider som morfinlignende stoffer, der er meget skadelige for hjernen og nervesystemet. En norsk professor, Kalle Reichelt, har forsket i dette i mange år og mener, at det kan være årsagen, eller i hvert fald en medvirkende årsag, til sygdomme om Tourettes syndrom, autisme, epilepsi, DAMP/ADHD, læseforstyrrelser m.fl.

Det er især mælkeprotein og protein fra hvede, der er slemt til at give disse reaktioner og påvirker immunsystemet betydeligt. I hvede er det gluten og gliadin, der er synderne, og der findes hvede i utrolig mange fødevarer og andre ting. Sygdommen cøliaki (se denne) er et typisk eksempel på proteinintolerans. Slimhinden i tarmene bliver tynd og gennemtrængelig, men samtidig kan der komme problemer med manglende optagelse af vigtige ting som fx zink og B12-vitamin.

De giftige peptider opholder sig i månedsvis i kroppen og kan påvises i urinen ved særlig teknik. Man kan få dette undersøgt, og få vurderet, om man kan tåle mælk eller hvede, på Nordic Laboratories i København. De har også tests for bl.a. candidasvampe, fordøjelsen og mave-tarmfunktionen i det hele taget.

Sygdom:

Gigt med smerter. Leddegigt og slidgigt. Fibromyalgi.

Kramper og uro i benene. Restless legs.

Jernmangel.

Depression

Angst

Søvnapnø

Ved søvn-apnø er det typisk, at man under søvnen snorker og periodevist holder op med at trække vejret. Den kommer typisk under dyb søvn, hvor der er udtalt afslapning af musklerne, også i nederste del af svælget, hvor der så lukkes under kraftig indånding. Det sender signaler til hjernen, som ødelægger søvnmønstret og vækker eller næsten vækker den ramte, der oftest vågner med et ordentligt snork. Det medfører så, at den dybe søvn bliver for kort, så man bliver søvnig hele tiden. Der er også for lidt ilt i blodet under søvnapnø, hvilket påvirker kredsløbet betydeligt.

De typiske symptomer er, foruden snorken, at den ramte har en uimodståelig trang til at falde i søvn i dagens løb, fx ved skrivebordet, computeren, under møder, ved sammenkomster med andre og evt. under bilkørsel. Søvnmanglen kan også gøre glemsom og irritabel.

Søvn-apnø er hyppigst hos mænd og kvinder over 50 år, og rammer 2-4% af befolkningen. Det er særlig overvægtige, mennesker der drikker for meget alkohol, tager nervepiller, sovepiller eller ryger, der får søvnapnø. Særlig hårdt rammes mennesker med KOL – kronisk obstruktiv lungefunktion, tidligere kaldet kronisk astmatisk bronkitis. Der kan også være for højt blodtryk, hjertelidelse, refluks (tilbageløb af mavesyre op i spiserøret på grund af slap lukkemuskel mellem spiserør og mavesæk), og sukkersyge af type 2, hvor de fleste er overvægtige. For lavt stofskifte kan give de samme symptomer.

Det er vigtigt at skrive alle sine symptomer ned, før man går til lægen, for det gør det lettere for lægen at genkende lidelsen og henvise til undersøgelse hos øre-næse-halslæge og sygehus med udstyr til undersøgelse af vejrtrækningen og blodets iltindhold om natten under søvn. Den enkleste måde er at måle iltmætningen under søvnen, og det gøre ved hjælp af en klemme på en finger, men den dur kun, hvis iltmætningen falder meget under apnø-tilfældene, og den kan vise forkerte resultater.

Derfor er den natlige undersøgelse på sygehuset ofte nødvendig, og det er også fra sygehuset, at man ved natlig søvn-apnø får udleveret det CPAP-udstyr, som man bruger til behandling af søvn-apnø (CPAP = Continuous Positive Airway Pressure). Det er en maske, man skal bruge under søvnen, og et stadig positivt lufttryk holder luftvejene åbne. Det kan være lidt svært at vænne sig til at sove med en sådan maske, men når man oplever, at man pludselig bliver udsovet og frisk, skal man nok blive ved med at bruge den og påskønne den.

Samtidig skal man helst tabe sig, hvis det er nødvendigt, og lade være med at bedøve sig med alkohol, nervepiller eller sovepiller, og lade være med at ryge.

Nogen har erfaring med, at tilskud af et B-vitamin complex samt ekstra B1-vitamin (thiamin) kan hjælpe.

Man kan godt gøre grin med mennesker, der snorker meget og højt, men i virkeligheden er det altså en livsfarlig sygdom, der berøver de mennesker et godt og lysvågent liv, ligesom risikoen for ulykker på dem selv og andre stiger kraftigt. Derfor skal man få noget gjort ved det, hvis man har symptomerne.

Man kan godt få søvnapnø, uden at man er for tyk, drikker for meget, tager nerve- eller sovepiller. Er der mistanke om lidelsen, må man blive henvist til en søvnklinik fra sin egen læge.

Søvnapnø har indflydelse på mange forskellige hormoner. Blandt andet sker der et fald i mængden af kønshormon-bindende protein og testosteron, frit T4 (skjoldbruskkirtelhormon), aldosteron (binyrebarkhormon der særlig påvirker saltudskillelsen) og insulin vækst faktor. Alle disse forandringer forsvinder efterhånden, når søvnapnøeen bliver behandlet med masken med positivt lufttryk. Patienterne føler samtidig en øget livskvalitet (Journal of Internal Medicine 2003; 254: 447-54).

Der findes også en art søvnapnø, som skyldes nedsatte signaler fra hjernen til åndedrætsmusklerne. Det kaldes natligt hypoventilations syndrom. Årsagen kan

blandt andet være hjernelidelser eller lidelser, hvor musklerne af en eller anden grund er svækkede.

Søvnstadier:

I vågen tilstand dominerer alfarytmer i hjernens aktivitet. Den forstyrres ikke af naturlige elektromagnetiske påvirkninger, men af elektrosmog/elektromagnetisk forurening, fx fra mobiltefoner, andre bærbare telefoner, mobilmaster, elektriske apparater mm.

Stadium 1:

Døs. Alfarytmen nedsættes. (4-8 Hz)

Stadium 2:

Alfarytmen væk. Stigende deltaaktivitet (0-2 Hx)

Stadium 3:

Over 20% deltaaktivitet. Jo mere, jo dybere søvn. Ingen øjenbevægelser.

Stadium 4:

Over 50% deltaaktivitet. Total afslapning.

REM-søvn (Rapid Eye Movements):

Hurtige øjenbevægelser. Cirka hver halvanden time i kort tid. Længere ud på morgenen.

EEG som i døs, men fuldstændig slaphed af musklerne (ophævet tonus). Hurtige øjenbevægelser. Drømmesøvn.

Påvirkning af hjernens svingninger:

Guided afslapning/afspænding. Psykolog. Afspændingspædagog. CD Fønix Musik m.fl.

Musik. Fønix Musik mm.

Holosync audio technology via lydbånd kan hjælpe til, at man kommer ned i den dybe søvn og med dannelse af væksthormon og melatonin under søvnen.

Søvnforstyrrelser – parasomni:

Narkolepsi. Pludselige søvnanfald, oftest med kataplexi, hvor muskelspænding forsvinder.

Hallucinationer ved søvnens begyndelse og ophør.

Muskellammelse ved opvågning.

Forstyrrelser af REM-søvnstadiet

Bruxisme – tænderskæren:

Biodskinne, magnesium, B6-vitamin

Søvngængeri: Dybe søvn. Træthed og søvnmangel medfører risiko for søvngængeri – sonnambulisme.

Mareridt:

Skrækoplevelser under REM-søvn.

Talen i søvne:

Søvnstadium 2.

Søvnmangel øger risiko for fedme:

Mindre end 4 timer: 73% øget risiko

Mindre end 5 timer: 50% øget risiko

Mindre end 6 timer: 23% øger risiko

Ved mindre søvn dannes der mindre af hormonet leptin. der dæmper appetit og øger mæthed samt forbrændingen samt forebygger nedgang af stofskiftet.

Ved mindre søvn øges dannelsen af hormonet grehlin, der medfører sult.

Leptin stimulerer også gonadotropin frigørende hormon. Tynde kvinders menstruation kan stoppe. Leptin fremmer også inflammation (betændelsesagtige forandringer) og stimulerer forbrændingen i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne).

Lavkaloriediæter sænker udskillelsen af leptin fra fedtvævet, Det skader kroppen og leptin virker ikke, før skaderne er genoprettet.

Et eller to måltider om ugen med mange kulhydrater, der kun langsomt nedbrydes til glukose (grønsager) samt lidt fedt og protein kan øge leptin igen. Bedst på træningsdage.

Børn, søvn og fedme:

For lidt søvn øger risikoen for fedme hos børn.

Mindre end 9 timers søvn medfører øget kropsfedt og kan medføre uligevægt, adfærdsproblemer, hæmmet intelligens og sprogudvikling.

For at kunne sove er det nødvendigt at være færdig med sin dag. Det vil sige at have tænkt dagen igennem og på plads, så man ikke ligger og spekulerer, når man skal sove.

Det er en god idé at gå en tur sidst på aftenen for at få frisk luft og ro til at være klar til at sove. Fysisk aktivitet befordrer søvnen.

Man kan også læse en ikke for spændende og ophidsende bog. Nogen bruger kedelige bøger, men det behøver de ikke at være. Et godt grin før sengetid er en god optakt til en god søvn. Se under ingen omstændigheder action-film med mord og vold som det sidste før sengetid.

Drik ikke kaffe, cola, kakao eller stærk thé om aftenen, da det kan modvirker søvn i mange timer. Det er indholdet af koffein, der er synderen.

Der skal være ro og mørke i soveværelset, og luften skal være frisk. Der må hverken være for koldt eller varmt. Sengen er til at sove i (og til sex), men ikke til at læse og se TV i. Sengebunden skal være god, og der må ikke komme kulde op nedefra. Ekstra puder i sengen kan gøre den mere behagelig, fordi de kan støtte sovestillingen af aflaste gigtramte led.

En ordentlig madras og en hovedpude, der er tilpasset ens højde og drøjde er overordentlig vigtige for søvnen. jeg kan anbefale Silvana Support hovedpuden, der findes i seks varianter, som man kan låne, indtil man har fundet den rigtige.

Man kan se mere om den på www.silvanasupport.com

En anden god mulighed er at anskaffe sig et regulært sovemiljø, som det japanske firma Nikken har udviklet. Det består af en madras med indbyggede magneter, en speciale dyne med magneter og varmetransporterede indhold i dynen, samt en hovedpude med magneter og keramisk materiale, som sørger for, at man ikke får det for varmt på puden, der i øvrigt er anatomisk formet. Vello Scandinavia i Varde og også en topmadras med magneter, som er udmærket og langt billigere. .

Sex er et fortrinligt sovemiddel. Man bliver afspændt og glad af god sex – og søvnig.

Aromaterapi kan være megt gavnlig ved søvnforstyrrelser. For eksempel er citronmelisseolie og lavendelolie meget beroligende og kan bruges i en fordamper, fx en lille skål med et fyrfadslys under.

Der skal helst være stille der, hvor man sover. Er der mange lyde udefra, kan de undertrykkes ved hjælp af god musik. Kilden til musik må ikke stå nær ved sengen, men mindst et par meter væk, da der er et elektromagnetisk felt omkring en radio eller en clock-radio, der kan forstyrre den gode søvn.

Det kan være en meget gavnlig foreteelse at tage et varmt bad, før man går i seng. Det virker utroligt søvndyssende. Da man havde rigtige badekar, var der mange, der faldt i søvn i det og først vågnede, når vandet blev koldt.

Kniber det med at falde i søvn, kan jeg anbefale, at man trækker vejret dybt og langsomt og samtidig tæller sine åndedrag. Hvis man koncentrerer dig om det, så når man garanteret ikke til tyve.

Kan man alligevel ikke falde i søvn, er det bedst at stå op og foretage sig et eller andet, indtil man bliver så søvnig, at man ikke kan holde sig oppe længere. Bliver man så lysvågen, når man lægger sig, skal man stå op igen. Bliver man ved på denne måde, vil der højst gå 1-2 uger, så har man lært sig, at man falder i søvn, når man lægger sig.

Opvågninger om natten kan skyldes mange ting. Ofte er der tale om et behov for at komme af med vandet, men der kan også være smerter på grund af gigt, eller som hos lytteren, at man er tvunget til at ligge i samme stilling.

Har man smerter, når man vender sig i sengen, fx på grund af dårlig ryg eller gigt, kan det til en vis grad modvirkes ved, at man bruger silkenattøj og silkelagner. Så kan man smutte rundt som en svedske, uden at det gør ondt, og det er en god hjælp mod gigtsmerter om natten.

Man skal være opmærksom på, om der ligger sygdom eller bivirkninger af medicin bag søvnforstyrrelser.

Kolde fødder kan modvirke søvnen. Brug natsokker.

Hvis man efter opvågning om natten ikke kan falde i søvn, kan man også forsøge at løse problemet ved at have en termokande med kamillete stående ved siden af sengen. Man kan evt. søde kamilleteen med lidt honning. Den varme drik, kamilleolien og det stigende blodsukker på grund af honningen er meget søvndyssende. Ellers må man stå op og lave noget andet, indtil man bliver rigtig søvnig.

Lad som nævnt være med at have en clock-radio eller noget andet elektrisk stående ved hovedgærdet af sengen. der dannes et elektromagnetisk felt, der kan påvirke følsomme mennesker og give hovedpine samt søvnforstyrrelser. I det hele taget skal man holde sig mindst halvanden meter fra alt elektrisk for at undgå denne elektrosmog, der kan påvirker nogen betydeligt. Det er heller ikke godt at have en mobiltelefon liggende på sengebordet.

Brug af pulserende magnetfeltterapi (eMRS) er derimod en god måde at blive hjulpet til en god søvn på.

Ved eMRS systemet (elektro Magnetisk Resonnans System) måles på et apparat kroppens biorytmer fra en fingersensor. Det drejer sig om måling af variationer i hjerterytmen, som hos raske ved samme belastning stadig svinger, hvilket er udtryk for balancen mellem de to dele af det ubevidste nervesystem – det sympatiske og det parasympatiske. Derefter sendes der gennem en applikator, for eksempel en måtte, pude eller stav, pulserende magnetfelter ind i kroppen eller dele af den. Samtidig kan man bruge en farve-lysterapi ved hjælp af en brille, eventuelt også lydbehandling.

På denne måde genopbygges kroppens normale svingninger, funktion, magnetfelt og de selvhelbredende kræfter. Der kommer en bedre blodgennemstrømning og dermed tilførsel af næringsstoffer til cellerne, nervesystemet afbalanceres, og psyken stabiliseres. Smerter lindres, og muskler afslappes. Søvnen bliver bedre og dybere.

Behandling med dette system, som man har mulighed for at leje eller købe, kan man få hos Vita-Life behandlere, typisk på en energimedicinsk klinik. Se www.vita-life.dk Oplysninger om systemet kan fås på tlf. 4118 0402 eller tlf. 5117 1838.

Går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske, og under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen. Der sker en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx C-vitamin og E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion.

 Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagrige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin.

Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan bogen på dansk samt købe lagner mm., der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele. Se på www.barfodet.dk

 Er man i behandling med medicin mod inflammatoriske sygdomme, fx autoimmune sygdomme som fx Hashimotos sygdom (autoimmun betændelse i skjoldbruskkirtlen), skal man være opmærksom på, at når inflammationen modvirkes ved hjælp af earthing, kan det være nødvendigt at reducere dosis af medicinen.

 Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affadlsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

 Magnetfeltbehandling øger virkningen af anden behandling, medfører en bedre blodgennemstrømning samt dæmper både smerter og inflammation.

Nogen kan ikke sove på grund af uro og kramper i arme og ben om natten. Et tilskud af magnesium og E-vitamin kan normalt klare problemet.Væskemangel kan også give uro og kramper i benene. Læs mere om dette på www.radiodoktoren.dk under uro og kramper i benene.

Sov ikke for længe til middag, da det så kan være sværere at falde i søvn og få en længere søvn om natten.

En god søvn kan styrke immunsystemet. Tyske forskere har undersøgt en gruppe frivillige, der blev vaccineret mod hepatitis A. Det viste sig, at de af deltagerne, der fik en god nattesøvn, havde en bedre virkning af vaccinen i retning af at udvikle større modstandskraft mod denne type leverbetændelse (målt som antistoffer mod hepatitis A i blodet). Undersøgelsen viste en nedsættelse af dannelsen af antistoffer efter blot en enkelt nat uden søvn. Fire uger efter vaccinationen havde gruppen, der fik en god søvn, dobbelt så mange antistoffer i blodet. (Kilde: Psychosomatic Medicine Sept/Oct 2003).

Man kan ofte med held tælle baglæns fra 100 til 0, og evt. forfra igen, men de fleste når ikke langt ned, før de sover. De koncentrerer sig om at tælle, hvorved alle forstyrrende tanker forsvinder, og man slappe af – og sover.

Der findes gode, naturlige midler mod søvnbesvær, fx Baldrian (valeriane), kamille- og lindete, og humle. Hyperikum – den grønne lykkepille – er også et godt søvnmiddel, når den tages før sengetid, og virker smertestillende ved især nervesmerter.

Aminosyren tryptofan kan være meget gavnlig for søvnen, da den ved hjælp fra B6-vitamin bliver videre omdannet til 5-hydroxytryptofan (5-HTP) og videre til serotonin, som også er grundlaget for dannelse af melatonin, der normalt dannes i hjernens koglekirtel, når det er mørkt. Melatonin sikrer en god søvnkvalitet, så ma er udhvilet om morgenen.

Tryptofan skal man have gennem kosten, blandt andet fra kød, men kan købes som fx Tryptofan Max, hvor man skal have 2 kapsler (500 mg) ved sengetid.

Tryptofan 500 mg findes også sammen med B-vitaminer, magnesium, Baldrian, passionsblomst og kamille i TRYPTON¤AT fra NaturDrogeriet. 3 kapsler ved sengetid. Det er en god og relevant blanding.

Mangel på antioxidanter spiller en stor rolle i udvikling og vedligeholdelse af inflammation og dermed smerter og ubehag, som kan være søvnhæmmende. Coghill Research Laboratories i Wales har udviklet er produkt – Asphalia – som indeholder naturlige plantestoffer med et højt indhold af antioxidanter, blandt andet lidt melatonin. Disse stoffer er generelt fremmende for sundhed og modvirker en række sygdomme. Desuden ser Asphalia ud til at kunne beskytte mod skadelig elektromagnetisk stråling, fx fra højspændingsmaster, mobiltelefoner og –master. Bedrer de naturlige søvnstadier.

Homøopatisk medicin er også en mulighed. For eksempel Dormi, Belladonna D30 eller Neurexan Heel. Det er bedst at konsultere en homøopat. Neurexan har i en undersøgelse vist aig at virke bedre end Baldrian (Valeriane) på søvnforstyrrelser, og det er også et godt middel mod stress og nervøs uro.

Aminosyren tryptofan, der blandt andet er forstadiet til dannelse af serotonin og en livsvigtig aminosyre, kan modvirke både angst og søvnforstyrrelser. Kan man ikke få det, kan man købe midlet 5-HTP, der er mellemstadiet mellem tryptofan og melatonin. Det har ved undersøgelser vist sig at virke godt mod søvnproblemer. Dosis skal så være 200-300 mg ved sengetid. 5-HTP har så godt som ingen bivirkninger. Vitaminerne B3, B6 og folinsyre hjælper 5-HTP til at blive omdannet til serotonin, så det er godt med et tilskud af B-vitaminer.

5-HTP kan også modvirker trang til mad og søde sager, fx hos diabetikere, nedsætter appetitten, hvis den er for stor, og stoffet nedsætter smerterne ved fibromyalgi.

5-HTP kan ikke købes lovligt i Danmark, men importeres til eget brug fra andre EU-lande over Internettet. Zenbev, der er et pulver med græskarkerner, indeholder meget tryptofan, der er forstadiet til 5-HTP.

En hel del lægemidler kan som nævnt forstyrre stadium 4 søvnstadiet, hvor kroppen bliver repareret og genopbygget, blandt andet ved hjælp fra hjernen. Får man ikke en god stadium 4 søvn, vil man vågne stiv og øm i kroppen og uden at være udhvilet.

Gigttabletter af typen NSAID, fx ibuprofen, kan fx forstyrre stadium 4 søvnen, blandt andet ved at forstyrre melatoninproduktionen.

Benzodiazepiner (fx Stesolid, Valium, Temesta, Lexotan, Tafil) forlænger stadium 1 søvnen på bekostning af stadium 4 søvnen. Det gør alle smertestillende midler af morfinlignende type også.

Sovepiller hører også til midler, der kan forstyrre den normale og gode søvn. Det er en meget dårlig idé at tage sovepiller, da man så ikke sover på en naturlig måde. Man er bevidstløs i stedet for at sove. Blandt andet går det ud over drømmesøvnen, der kommer cirka hver halvanden time. Det er i drømmesøvnen, at underbevidstheden får orden på alt det, man har oplevet dagen før, det er her, man skriver sine sølvbryllupssange, sine taler og får gode idéer.

Bruger man sovemedicin, vågner man af sin bevidstløshed næste morgen, og selvom man føler sig udhvilet, viser forskning, at man først er helt klar i hovedet og velfungerende sidst på eftermiddagen næste dag. Svimmelhed er for eksempel en følge af sovepiller, selvom man måske ikke selv føler det. En trediedel af alle knækkede lårbenshalse skyldes

alene sovemedicin. Det er heller ikke en rar tanke at skulle være påvirket af sløvende medicin en stor del af den sidste del af sit liv. Risikoen for demens med svækkede åndsevner øges også betydeligt ved en vedvarende brug af sovemedicin.

Desuden bliver man afhængig af sovemidler, der normalt begynder at virke dårligere efter en måneds tid, så man skal have mere, og det er meget svært at stoppe med brugen, da der oftest kommer svære og langvarige abstinenser.

Antihistamin lægemidlet Phenergan (promethazin) kan bruges som sovemiddel. 25 mg ved sengetid (håndkøb). Medfører nedsat dannelse af hjælpeenzymet Q10 (energiproduktion, antioxidant) samt tab af B2-vitamin (energiprod. Antiox. Hud, hår). Kan give bivirkninger fra nervesystemet med ufrivillige bevægelser, rysten, nervøsitet, excitation, konfusion. Mest ved brug af anden nervemedicin. Desuden søvnløshed og hjerte- og blodtryksproblemer samt højere blodsukker.

Alkohol ødelægger drømmesøvnen og søvnkvaliteten.

Det kinesiske gymnastikform Tai Chi, der er en blanding af motion og meditation, kan bedre søvnen og søvnmønsteret. En undersøgelse har vist, at blot en times Tai Chi tre gange om ugen kan være en effektiv måde at undgå at skulle have sovetabletter (Kilde: J Am Geriatr Soc. Vol. 52, No. 6, June 2004).

Har man en nat fået for lidt eller for dårlig søvn, kan man let ophæve virkningerne med træthed etc. ved at lære sig at meditere. Blot 5-10 minutters meditation kan gøre, at man bliver frisk og funktionsdygtig.

Er der fx 10 minutter til rådighed, kan du lave en regelret meditation:

Sæt dig på en almindelig stol uden nakkestøtte. Fødderne skal være på gulvet med hele fodsålen. Hænder skal hvile i skødet. Lænden evt støttes af stoleryggen (enden helt tilbage), eller du kan sidde på en stol,hvor sædet er vippet lidt fremover, så bækkenet er kippet lidt fremover, og du ikke “hænger” i ryggen.

Skuldrene trækkes lidt tilbage, og hovedet skal være lidt foroverbøjet, så hagen peger lidt nedefter. Du skal føle det, som om hovedet er hængt op i en snor i loftet. Øjnene skal være lukket. Derefter trækker du vejret dybt, regelmæssigt og langsomt, helt ind og helt ud, og fortsætter med det.

Tænk nu på at slappe dine tæer af, lad foden blive helt platfodet og slap. Lad musklerne i underbenet hænge helt slappe ned, lårmusklerne ligge helt slapt ned på stolen. Slap af i bækkenet og derefter i ryggen. Rygsøjlen skal nok holde dig oppe. Lad skuldrene hænge.

Slap af i ansigtsmusklerne og lad underkæben hænge. Fortsæt med det dybe regelmæssige åndedræt. På dette tidspunkt skulle du så være så afslappet, at du befinder dig mellem vågentilstanden og søvnen. Hovedet er tomt og du “svæver”.

Er det ikke tilfældet, kan du forsøge at (med fortsat lukkede øjne) fixere på din næsetip. Koncentrér dig om det. Det er så svært, at der ikke er plads til andet i din bevidsthed.

Du kan også forsøge at holde opmærksomheden fast på de lyspletter, du kan se trods lukkede øjne.

Er du et sted, hvor ingen kan høre dig, kan du også samtidig med dine udåndinger sige en dyb lyd, fx det engelske ord “one” (”wånnnnn..”), fra starten af udåndingen til slutningen. Træk så vejret dybt ind og sig “one” igen under hele udåndingen. Bliv ved med det.

Efter fx 510 minutter, som dit indre ur nok skal advare dig om er brugt, åbner du øjnene, rejser dig og strækker dig igennem (op på tæerne og prøv at nå loftet med fingerspidserne

Under en meditation, også en kort, nedsættes hjernens svingninger, der under søvn er omkring 5 Hz, og i vågen tilstand omkring 13 Hz, til et middel niveau. Det sker, når man begynder kun at føle sig delvist vågen, og tankerne flyver mens stumper af drømme kommer. Sidder man med et bundt nøgler i hånden, er det her, at man taber dem på grund af afslapningen af kroppens muskler. Det gælder også under ”power naps”.

Er du hjemme, kan du bruge musik til at meditere til, fx med en walkman. FØNIX Musik har mange gode bånd, der er fyldt med afslappende, “flydende” musik, der letter afspændingen meget.

En sund kost samt fornuftige kosttilskud, der tilfører kroppen alt det, den har brug for, er også med til at give en god søvn og søvnkvalitet samt til at stimulere dannelsen af melatonin. Kosten skal være, grov, grøn og naturlig, uden farvestoffer og tilsætningsstoffer. Undgå hvidt sukker og hvidt mel. Undgå margarine og sørg for at få nok af de sunde fedtsyrer fra fed fisk, fiskeolie, olivenolie, avocado, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie.

Margarine er kun et molekyle væk fra plastic og fremmer inflammation.

Hjernen består af 60% fedt, og det skulle nødigt være margarine, vi har deroppe. Tag hver morgen 1-2 spiseskefulde af en god, sund olie. Fx Nutridan Strong citron, Livets Olie, Udo’s Choice eller Sunt Liv olie. Det tager også trangen til at spise for meget og for sødt.

Planlæg ordentligt, og vær så, hvor du er, med din fulde opmærksomhed. Livet er her og nu, ikke i går eller i morgen. Prøv at være mere opmærksom på alt det gode i dit liv.

Skal det gå hurtigt, så træk vejret dybt tre gange og smil. Så falder både krop og sind til ro, og man får det godt.

Går det lidt sejgt med at få smilet frem, så træk med dine ansigtsmuskler dine mundvige så langt ud til siden som muligt.

Søvnkursus:

Marianne Dreyer, Psykoterapeut og cand.pæd., afholder kursus for mennesker med søvnproblemer i Silkeborg 23-24-25 marts 2012.

Carsten Vagn-Hansen er medunderviser.

Overskriften er ”Veje ud af søvnløshed”

Læs mere om kurset på www.mariannedreyer.dk

Eller kontakt Marianne Dreyer på mariannedreyer@mail.dk eller tlf. 7577 0275

Søvn – Hjælp til selvhjælp

mandag, september 14th, 2015

 

Du skal spise sundt og afsætte tid til motion. Kost og fysisk aktivitet har fået masser af spalteplads i forebyggelsesrådene. Men søvnen er mindst lige så vigtig for vores helbred og ikke mindst velvære. Mangel på søvn øger risikoen for overvægt og sygdom, og det er vigtigt, at søvnen er naturlig med skiftende søvndybde og drømmesøvn. Alkohol og sovemedicin giver et dårligt søvnmønster. Man er bevidstløs og vågner uudhvilet. Det er langt bedre at bruge naturlige måder at fremme søvnen på.

Nogle mennesker har behov for at sove meget – mens andre kan nøjes med ganske få timer i døgnet. Det normale er, at mennesker, der sover under seks timer om natten, oparbejde en søvngæld, som påvirker deres evne til at tænke og arbejde. En tidligere undersøgelse har blandt andet vist, at kirurger, der ikke sover ordentligt om natten, laver 15% flere fejl. Måske opdager de det ikke selv, så det er klogt at planlægge sit liv, så der er plads til søvnen. En nattesøvn på højst fem timer flere gange om ugen er også forbundet med to-tre gange højere risiko for blodpropper.

Det er svært at angive, hvor meget den enkelte har brug for at sove, men seks timer ser ud til at være det mindste, man normalt kan klare sig med, når man skal fungere rimeligt. Søvnbehovet varierer også med årstiden. Om sommeren kan man klare sig med mindre søvn, mens behovet om vinteren i reglen er noget større. Det ideelle ser ud til at være en søvnlængde på omkring syv timer for voksne, men der er betydelige individuelle forskelle, så man må selv finde frem til en søvnlængde, der giver bedst muligt udhvilethed og friskhed, ikke alene om morgenen, men også dagen igennem.

Ældre har generelt behov for mindre søvn, men øget behov for en middagslur – en ”morfar”.

Ældre danner mindre melatonin og væksthormon, hvilket fører til en dårlig søvnkvalitet med mindre af den dybe søvn. Med alderen nedsættes behovet for søvn yderligere, så hvis ældre går tidligt i seng, vågner de ofte ved 3-4 tiden og tror, det er helt forkert, og at de har en søvnforstyrrelse. Det kan føre til, at de tager sovemedicin for at kunne sove længere, hvilket de absolut ikke har godt af.

Sund søvn nedsætter risiko for blodpropper og sukkersyge, styrker immunsystemet, giver bedre psykisk balance og overskud, bedrer hukommelse og koncentrationsevne. Den giver også større modstandskraft mod stress – en bedre bærekraft

 Lys og mørke

 Mørket er vigtigt, for selv det mindste lys fra fx en gadelygte kan påvirke søvnen, da lys nedsætter dannelsen af signalstoffet melatonin i hjernens koglekirtel (corpus pineale), der er vores indre ur og styrer vores hormonsystem, nervesystem og immunsystem, samt sørger for at kroppen bliver genopbygget og repareret natten igennem og modvirker ældning.

Vores indre ur har ikke en cyklus på 24 timer, men snarere på 25 timer, så vores døgnrytme kan let forskubbes, så man er træt om dagen og frisk om natten. Ved hjælp af lysbehandling kan man tilpasse døgnrytmen igen. Stærkt lys, enten ved at være ude en time, når det er rigtig lyst, eller ved at bruge en lyskilde med dagslyskvalitet og sidde tæt på denne 45 minutter til en time hver morgen, kan man regulere sin døgnrytme.

Det er bedst at stå op på samme tid hver dag. Det medvirker også til at nulstille det ”indre ur”.

Melatonin er et af vores vigtigste antioxidanter, der modvirker de skadelige frie iltradikalers angreb på vore cellers kraftværker – mitokondrierne, modvirker forharskning af  vores fedtsyrer i cellevæggene, nerver, og hjerne og, nethinden og modvirker forharskning af kolesterol og dermed åreforkalkning. Melatonin er også med til at forebygge kræft. Med alderen danner vi mindre og mindre melatonin, især hvis vi ikke kommer ud i klart dagslys mindst en time om dagen og sover i totalt mørke.

Serotonin, der blandt andet fremmer dannelsen af melatonin, findes i fødemidler som ananas, avocado, bananer, skimmelost, kiwifrugter, blommer, tomater og valnødder. Noni-juice indeholder også serotonin og dets forstadier. Dette kan man udnytte ved at vælge disse ting til at spise om aftenen. Man kan også få ”uret” stillet rigtigt igen ved at tage melatonin 3 milligram ved sengetid. Nogen behøver kun det halve, andre det dobbelte. Man kan købe melatonin over Internettet.  Man bruger også melatonin mod ”jet-lag”, de problemer der opstår, når man flyver over mange tidszoner og derved forskubber det indre ur.  

 Glycin

Aminosyren glycin, der er en vigtig del af kollagen, fungerer også som neurotransmitter (signalstof) i hjernen og nervesystemet. Glycin virker overvejende hæmmende og beroligende, men kan i visse tilfælde virke fremmende på nervesignalerne. I en dosis på 3.000 mg (3 gram) ved sengetid har flere undersøgelser vist, at glycin fremmer både søvnen og søvnkvaliteten på en anden måde end de sædvanlige søvnmidler. Samtidig bedres træthed dagen efter samt åndsevnerne (mental performance). På længere sigt hæmmes aldringsprocessen, da kollagenet er vigtigt for denne. Mange mennesker får ikke nok glycin i deres kost, fordi de får for lidt kollagen, der især findes i kråser, tarme, maveslimhinde og hud.

Der er ingen bivirkninger af glycin, men en undersøgelse har vist, at glycin kan få visse hurtigtvoksende kræftceller til at vokse endnu hurtigere, fx ved kræft i tyktarmen, i æggestokkene (ovarierne) og ved modermærkekræft. Ved langsomt voksende kræftformer, frigives glycin derimod fra kræftcellerne. Men det må tilrådes at være forsigtig med brugen af glycin ved kræft. 

Glycin kan købes i kapsler over Internettet, fx på www.gaya-nutrition.com 

Søvntyve:

 Alkohol om aftenen. Hæmmer dyb søvn og drømmesøvn. Dårlig søvnkvalitet.

Nikotin og nikotinplastre.

Anstrengende motion om aftenen.

Koffein (kaffe, stærk te, guarana, cola. Andre stimulanser. Grøn te OK.

Lys i soveværelset, også udefra (gadelygte).

Brug af lys midt om natten (toiletbesøg). Brug evt. en vågelampe

Ændringer i sovetider.

Tankearbejde i sengen. Stress og psykiske problemer.

For sen middagslur.

Elektromagnetiske påvirkninger, fx fra en clock-radio.

Smerter. Kramper i ben og fødder.

Kolde fødder.

Søvnapnø (snorken med hyppige opvågninger).

Medicin som søvntyv:

Blodtryksmedicin. Især betablokkere, der modvirker dannelse af melatonin.

Astma medicin.

Vanddrivende medicin.

Gigttabletter.

Hormoner. Skjoldbruskkirtelhormon (for meget), binyrebarkhormon, kønshormoner.

Sovemedicin

Muskelafslapppende medicin

”Lykkepiller”  (SSRI m.fl.)

 

 Sygdom som søvntyv:

Gigt med smerter. Leddegigt og slidgigt. Fibromyalgi.

Kramper og uro i benene. Restless legs.

Jernmangel.

Depression.

Angst.

Søvnapnø (snorken med mange opvågninger).

 

Ro på

For at kunne sove er det nødvendigt at være færdig med sin dag. Det vil sige at have tænkt dagen igennem og på plads, så man ikke ligger og spekulerer, når man skal sove. Det er en god idé at gå en tur sidst på aftenen for at få frisk luft og ro til at være klar til at sove. Fysisk aktivitet befordrer søvnen. Det kinesiske gymnastikform Tai Chi, der er en blanding af motion og meditation, kan bedre søvnen og søvnmønsteret. En undersøgelse har vist, at blot en times Tai Chi tre gange om ugen kan være en effektiv måde at undgå at skulle have sovetabletter (Kilde: J Am Geriatr Soc. June 2004).

Man kan også læse en ikke for spændende og ophidsende bog. Nogen bruger kedelige bøger, men det behøver de ikke at være. Et godt grin før sengetid er en god optakt til en god søvn. Se under ingen omstændigheder action-film med mord og vold som det sidste før sengetid. Det kan være en meget gavnligt at tage et varmt bad, før man går i seng. Det virker utroligt søvndyssende.

Der skal være ro og mørke i soveværelset, og luften skal være frisk. Larm udefra er gift for både søvn og sundhed. Der må hverken være for koldt eller varmt. Sengen er til at sove i, men ikke til at læse og se TV i. Sex er et fortrinligt sovemiddel. Man bliver afspændt og glad af god sex – og søvnig.

Sengebunden skal være god, og der må ikke komme kulde op nedefra. Ekstra puder i sengen kan gøre den mere behagelig, fordi de kan støtte sovestillingen af aflaste gigtramte led. En ordentlig madras og en hovedpude, der er tilpasset ens højde og drøjde er overordentlig vigtige for søvnen. jeg kan anbefale Silvana Support hovedpuden, der findes i seks varianter, som man kan låne, indtil man har fundet den rigtige. 

Aromaterapi kan være meget gavnlig ved søvnforstyrrelser. For eksempel er citronmelisseolie og lavendelolie meget beroligende og kan bruges i en fordamper, fx en lille skål med et fyrfadslys under.

 

Søvnråd

Kniber det med at falde i søvn, kan det anbefales at trækker vejret dybt og langsomt og samtidig tæller sine åndedrag. Hvis man koncentrerer dig om det, så når man garanteret ikke til tyve.

Kan man alligevel ikke falde i søvn, er det bedst at stå op og foretage sig et eller andet, indtil man bliver så søvnig, at man ikke kan holde sig oppe længere. Bliver man så lysvågen, når man lægger sig, skal man stå op igen. Bliver man ved på denne måde, vil der højst gå 1-2 uger, så har man lært sig, at man falder i søvn, når man lægger sig.

Opvågninger om natten kan skyldes mange ting. Ofte er der tale om et behov for at komme af med vandet, men der kan også være smerter på grund af gigt, eller som hos lytteren, at man er tvunget til at ligge i samme stilling. Har man smerter, når man vender sig i sengen, fx på grund af dårlig ryg eller gigt, kan det til en vis grad modvirkes ved, at man bruger silkenattøj og silkelagner. Så kan man smutte rundt som en svedske, uden at det gør ondt, og det er en god hjælp mod gigtsmerter om natten. Har man kolde fødder, er det godt med natsokker.

Nogen kan ikke sove på grund af uro og kramper i arme og ben om natten. Et tilskud af magnesium og E-vitamin kan normalt klare problemet. Væskemangel kan også give uro og kramper i benene.

 

Naturmidler

Der findes gode, naturlige midler mod søvnbesvær, fx Baldrian (valeriane), kamille- og lindete, og humle. Hyperikum – den grønne lykkepille – er også et godt søvnmiddel, når den tages før sengetid.

En lang række naturmidler indeholder disse ting. Blandt andet Melissa Dream, InRest, Rolin’at, Optimal, Sleep Blend og Prosan Nat.

Aminosyren tryptofan, der blandt andet er forstadiet til dannelse af serotonin og melatonin, er en livsvigtig aminosyre, kan modvirke både angst og søvnforstyrrelser. Vitaminerne B3, B6 og folinsyre hjælper med omdannelsen til serotonin, så det er godt med et tilskud af B-vitaminer. Zenbev, der er et pulver med græskarkerner, indeholder meget tryptofan. En anden aminosyre, glycin, har i en japansk undersøgelse vist sig at give en bedre søvn og et klarere hoved næste dag.

Man skal tage 3 gram ved sengetid. Glycin kan købes over Internettet, men der er meget i gelatine, som man så skal tage12-14 gram af.

Tryptofan skal man have gennem kosten, blandt andet fra kød, men kan købes som fx Tryptofan Max, hvor man skal have 2 kapsler (500 mg) ved sengetid.

Tryptofan 500 mg findes også sammen med B-vitaminer, magnesium, Baldrian, passionsblomst og kamille i TRYPTON¤AT fra NaturDrogeriet. 3 kapsler ved sengetid. Det er en god og relevant blanding.

Homøopatisk medicin er også en mulighed. For eksempel Dormi, Belladonna D30 eller Neurexan Heel. Det er bedst at konsultere en homøopat. Neurexan har i en undersøgelse vist aig at virke bedre end Baldrian (Valeriane) på søvnforstyrrelser, og det er også et godt middel mod stress og nervøs uro.

Mangel på antioxidanter spiller en stor rolle i udvikling og vedligeholdelse af inflammation og dermed smerter og ubehag, som kan være søvnhæmmende. Coghill Research Laboratories i Wales har udviklet er produkt – Asphalia – som indeholder naturlige plantestoffer med et højt indhold af antioxidanter, blandt andet lidt melatonin. Disse stoffer er generelt fremmende for sundhed og modvirker en række sygdomme. Desuden ser Asphalia ud til at kunne beskytte mod skadelig elektromagnetisk stråling, fx fra højspændingsmaster, mobiltelefoner og –master. Bedrer de naturlige søvnstadier. 

En sund kost samt fornuftige kosttilskud, der tilfører kroppen alt det, den har brug for, er også med til at give en god søvn og søvnkvalitet samt til at stimulere dannelsen af melatonin. Kosten skal være, grov, grøn og naturlig, uden farvestoffer og tilsætningsstoffer. Undgå hvidt sukker og hvidt mel. Undgå margarine og sørg for at få nok af de sunde fedtsyrer fra fed fisk, fiskeolie, olivenolie, avocado, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie.

Har man en nat fået for lidt eller for dårlig søvn, kan man let ophæve virkningerne med træthed etc. ved at lære sig at meditere. Blot 5-10 minutters meditation kan gøre, at man bliver frisk og funktionsdygtig.

 

 

Søvnapnø – pudselige søvnanfald

søndag, marts 28th, 2004

Ved søvn-apnø er det typisk, at man under søvnen snorker og periodevist holder op med at trække vejret. Den kommer typisk under dyb søvn, hvor der er udtalt afslapning af musklerne, også i nederste del af svælget, hvor der så lukkes under kraftig indånding. Det sender signaler til hjernen, som ødelægger søvnmønstret og vækker eller næsten vækker den ramte, der oftest vågner med et ordentligt snork. Det medfører så, at den dybe søvn bliver for kort, så man bliver søvnig hele tiden. Der er også for lidt ilt i blodet under søvnapnø, hvilket påvirker kredsløbet betydeligt.

De typiske symptomer er, foruden snorken, at den ramte har en uimodståelig trang til at falde i søvn i dagens løb, fx ved skrivebordet, computeren, under møder, ved sammenkomster med andre og evt. under bilkørsel. Søvnmanglen kan også gøre glemsom og irritabel.

Søvn-apnø er hyppigst hos mænd og kvinder over 50 år, og rammer 2-4% af befolkningen. Det er særlig overvægtige, mennesker der drikker for meget alkohol, tager nervepiller, sovepiller eller ryger, der får søvnapnø. Særlig hårdt rammes mennesker med KOL – kronisk obstruktiv lungefunktion, tidligere kaldet kronisk astmatisk bronkitis. Der kan også være for højt blodtryk, hjertelidelse, refluks (tilbageløb af mavesyre op i spiserøret på grund af slap lukkemuskel mellem spiserør og mavesæk), og sukkersyge af type 2, hvor de fleste er overvægtige. For lavt stofskifte kan give de samme symptomer.

Det er vigtigt at skrive alle sine symptomer ned, før man går til lægen, for det gør det lettere for lægen at genkende lidelsen og henvise til undersøgelse hos øre-næse-halslæge og sygehus med udstyr til undersøgelse af vejrtrækningen og blodets iltindhold om natten under søvn. Den enkleste måde er at måle iltmætningen under søvnen, og det gøre ved hjælp af en klemme på en finger, men den dur kun, hvis iltmætningen falder meget under apnø-tilfældene, og den kan vise forkerte resultater.

Derfor er den natlige undersøgelse på sygehuset ofte nødvendig, og det er også fra sygehuset, at man ved natlig søvn-apnø får udleveret det CPAP-udstyr, som man bruger til behandling af søvn-apnø (CPAP = Continuous Positive Airway Pressure). Det er en maske, man skal bruge under søvnen, og et stadig positivt lufttryk holder luftvejene åbne. Det kan være lidt svært at vænne sig til at sove med en sådan maske, men når man oplever, at man pludselig bliver udsovet og frisk, skal man nok blive ved med at bruge den og påskønne den.

Samtidig skal man helst tabe sig, hvis det er nødvendigt, og lade være med at bedøve sig med alkohol, nervepiller eller sovepiller, og lade være med at ryge.

Nogen har erfaring med, at tilskud af et B-vitamin complex samt ekstra B1-vitamin (thiamin) kan hjælpe.

Man kan godt gøre grin med mennesker, der snorker meget og højt, men i virkeligheden er det altså en livsfarlig sygdom, der berøver de mennesker et godt og lysvågent liv, ligesom risikoen for ulykker på dem selv og andre stiger kraftigt. Derfor skal man få noget gjort ved det, hvis man har symptomerne.

Man kan godt få søvnapnø, uden at man er for tyk, drikker for meget, tager nerve- eller sovepiller. Er der mistanke om lidelsen, må man blive henvist til en søvnklinik fra sin egen læge.

Søvnapnø har indflydelse på mange forskellige hormoner. Blandt andet sker der et fald i mængden af kønshormon-bindende protein og testosteron, frit T4 (skjoldbruskkirtelhormon), aldosteron (binyrebarkhormon der særlig påvirker saltudskillelsen) og insulin vækst faktor. Alle disse forandringer forsvinder efterhånden, når søvnapnøeen bliver behandlet med masken med positivt lufttryk. Patienterne føler samtidig en øget livskvalitet (Journal of Internal Medicine 2003; 254: 447-54).

Der findes også en art søvnapnø, som skyldes nedsatte signaler fra hjernen til åndedrætsmusklerne. Det kaldes natligt hypoventilations syndrom. Årsagen kan

blandt andet være hjernelidelser eller lidelser, hvor musklerne af en eller anden

grund er svækkede.

Søvngængeri Sonnambulisme

fredag, februar 28th, 2014

At gå i søvne kan forekomme i alle aldre. 18 procent af verdens befolkning har tilbøjelighed til at gå i søvne. Den højeste forekomst er hos børn i 11-12 års alderen. .

Mest hos drenge. Af alle voksne har 20-30% mindst en gang i livet gået i søvne, og har næsten altid gjort det som børn. Efter en periode uden symptomer kommer det så igen, almindeligvis i 30-50 års alderen, og hos voksne er der tendens til at søvngængeri bliver kronisk. Der er en en arvelig tilbøjelighed. Hos voksne kan der være en sammenhæng med en forstyrret personlighed og psykiske lidelser.

Mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at gå i søvne.

Søvngængeri optræder oftest i den første trediedel af søvnen, i den dybe søvn, som kortvarigt afbrydes af små opvågninger, hvor barnet er konfust – forvirret. Det går famlende omkring og kan fx tisse i et hjørne af soveværelset.

Søvngængeri kan også optræde under feber, og kan have sammenhæng med sengevædning og natlige angstanfald.

Det er vigtigt at sørge for, at barnet ikke kommer til skade, men lige så stille bliver dirigeret tilbage til sengen. Der er ingen grund til at vække barnet, for det er ikke til at komme i kontakt med alligevel. Søvngængerens øjne er åbne, med vedkommende ser ikke noget. Hjernen sover. Han finder rundt efter den dybe hukommelse.

Der er oftest ingen erindring om tilfældet næste dag.

Det er ikke en sygdom, og søvngængeriet forsvinder i reglen gradvist i begyndelsen af teenage-alderen.

Søvngængeriet forekommer oftest ved pludselig opvågning fra dyb søvn, som børn og unge befinder sig i under en fjerdedel af søvnen, mens den dybe søvn bliver kortere og kortere med stigende alder.

I de fleste tilfælde går de ramte faktisk ikke i søvne, men sætter sig op, kigger sig omkring, lægger sig igen og falder i søvn igen omgående. Men man har set mennesker tage bad, tage tøj på, køre bil eller spise, mens de teknisk set sov. Søvngængere har øjnene åbne, men øjnene er oftest stirrende eller tomme. Taler man til en søvngænger,

vil man oftest ikke få svar eller et uforståeligt svar.

Søvngængeri er normalt ikke forbundet med fare, men der kan ske ulykker.

Der sker normalt ikke noget ved at vække en søvngænger, men det er set, at søvngængere kan blive aggressive, når søvnen afbrydes af andre. De er dog mest farlige for sig selv. Det bedste er at styre dem lige så stille tilbage i deres seng.

Risikoen for søvngængeri kan øges ved sygdomme som refluks (halsbrand), søvnapnø, natlige kramper eller uro i benene. Se på www.radiodoktoren.dk

Forebyggelse af søvngængeri:

Sørg for tilstrækkelig søvn

Undgå for meget stress

Undgå ophidsende oplevelser før sengetid, fx skrækfilm

Undgå alkohol

Meditation eller afspændingsøvelser

Undgå at have knive eller andet farligt i soveværelset

Fjern forhindringer, så der ikke er noget at støde imod

Brug tunge gardiner for vinduet

Sov om muligt i stueplan

Lås døre og vinduer

Sæt en klokke eller alarm på soveværelsesdøren

Medicin kan være nødvendig, hvis der er en reel risiko for, at der kan ske ulykker under søvngængeriet. Desuden hvis det forstyrrer familielivet meget, eller ved udtalt søvnighed om dagen (søvnapnø, hvor søvn med overtryksmaske hjælper).

Man kan forsøge med naturmedicinen prikbladet perikum (hyperikum), 1-2 kapsler ved sengetid. Man kan normalt ophøre med medicin efter en måneds tid uden tilfælde af søvngængeri.

Spasmer ved øjne og mund – dystoni

lørdag, januar 4th, 2014

Dystoni er betegnelsen for ufrivillige spændinger – spasmer – i muskler, hvilket kan give unormale bevægelser og stillinger af kropsdelene. Bedst kendt er nok torticollis – skævhals, hvor hovedet tvangsmæssigt drejes skævt, og blefarospasme – ufrivillige øjenknibninger, samt skrivekrampe, men der findes mange former for dystoni. Man bruger også betegnelsen tics om dystonier. Ofte går mennesker med dystoni i årevis med deres symptomer, da de kan vise sig på mange måder.

Årsagen er funktionsændringer i afgrænsede dele dybt inde i hjernen (basalganglierne). Sygdommen er oftest arveligt betinget (genetisk) og begynder i barndommen.

Voksne kan også få dystoni ved langvarig behandling med lægemidler mod sindssyge – de såkaldte neuroleptika.

Stress kan forværre symptomerne, ikke mindst når man føler, at ingen vil høre på en og gøre noget.

Hos en lille del kan symptomerne forsvinde eller bedres af sig selv, og medicin kan hjælpe på nogen af symptomerne, men ikke helbrede.

Man behandler med indsprøjtning af botulinustoxin – pølsegift – i bittesmå mængder. Det får musklerne til at slappe af i fra 10 til 16 uger, hvorefter behandlingen skal gentages. Nerve- og muskelvævet bliver ikke ødelagt, og der er ofte meget fin virkning.

Der findes Dansk Dystoniforening, Tlf. 70 26 61 60. E-mail:formanden@dystoni.dk

Middelfartvej 601 B
5491  Blommenslyst

Hjemmeside: http://www.dystoni.dk

Mangel på magnesium kan forværre symptomerne, da magnesium er vigtigt for nervesystemet. Læs mere om magnesium på www.radiodoktoren.dk

For magnesiums virkning er B6-vitamin vigtigt.

Det kan anbefales at tage 600 mg magnesium citrat om aftenen, sammen med 100 mg B6-vitamin. Desuden et B-kompleks (stærke B-vitaminer) om morgenen.

Spinalstenose – forsnævring af rygmarvskanalen

fredag, november 5th, 2010

Alle har fra 40-50 års alderen slidgigt i ryggen og degeneration af båndskiverne (diskus’erne) især i lænden. Der kan også være slidgigt i de små sideled til rygsøjlen, hvilket næsten uvægerligt vil give muskelknuder på grund af de smerter, der opstår, når man drejer eller svajer i ryggen. Og muskelknuderne kan trykke på nerverne til benene.

Så selvom der ved for eksempel scanning er påvist en forsnævring af rygmarvskanalen – en spinalstenose – kan smerterne stamme fra spændte muskler og ømme senefæster.

Ved egentlig spinalstenose – forsnævring af rygmarvskanalen i lænden – vil der være symptomer fra benene i form af både smerter og kraftnedsættelse.

I nogle tilfælde skyldes lændesmerter inflammation (betændelsesagtige forandringer. Læs om inflammation på www.radiodoktoren.dk ) i en cysterna chyli, en lymfesæk nedadtil i lymfesystemet i bryst- og bughulen (ductus thoracicus). Årsagen til inflammationen kan blandt andet være giftstoffer fra en overvækst af candidasvampe i tarmkanalen på grund af en raffineret kost med sukker, hvidt mel etc., som candidasvampe trives på. Læs mere om candidasvampe på www.radiodoktoren.dk eller i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag).

Det vigtigste ved lændesmerter af enhver art er at lære at bruge sin ryg rigtigt, når man arbejder, sidder, står etc., og så bruge den så meget som muligt. Man skal lære at stå, gå og sidde rigtigt i forhold til sin ryg. Man kan her få hjælp fra en fysioterapeut, en Mensendieck gymmnastikpædagog, en posturolog og andre med forstand på rigtig kropsbrug. Holdningen er meget vigtig. Falder man sammen, går det ud over både blod- og lymfekredsløbet og over nervesystemet.

En god hjælp kan være at bruge MBT-sko (Masai Barefoot Technology).

MBT er en ny type sko fra Masai Barefoot Technology, som nu er kommet til Danmark. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.

Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Foden afvikles fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne.

Mange, der tror, de har en hælspore, har i virkeligheden smerter der, hvor senerne under foden sætter sig fast på hælbenet. Det kaldes plantar fasciitis. MBT skoene er bløde under hælen og fordeler trykket, så hælen i det hele taget bliver aflastet og hælsporegener kan forsvinde.

Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen. Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”.

De er også rigtig gode, men Masai skoene er meget bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for enhver med ryg- og nakkeproblemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.

Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.

På grund af blandt andet minushælen og den øgede brug af bagsidemusklerne på underbenet vil man også strække sin achilllessene og derved kunne behandle og undgå gener på grund af en for kort achillessene og de betændelsesagtige forandringer der, hvor achillessenen sætter sig på hælknoglen.

Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering. Husk, at for den, der har ondt i fødderne, er alt andet ligegyldigt.

En meget god bog om rygsmerter mm. er ”Hovedpine & rygsmerter” af Ole Larsen. Forlaget Sphinx og Rygstøttens Forlag. I den er der mange gode forklaringer og anvisninger på, hvordan man kan modvirke sine rygsmerter.

Det er også en god idé at lave daglige rygøvelser resten af livet på den rigtige

måde. Jeg kan anbefale at købe bogen ”Din ryg længe leve. Morgengymnastik i

sengen mod årlig ryg”, af Erik Breum. Forlaget Columna. De af øvelserne, som

man synes er for hårde, må man så undlade, indtil ryggen bliver bedre.

Båndskiverne bliver tørre og sprøde, hvis man ikke motionerer med sin ryg på den

rigtige måde. De bliver kun rigtigt ernæret gennem at blive masseret ved bevægelser i ryggen.

De naturlige og meget ugiftige stoffer glukosamin og MSM samt chondrotinsulfat eller kyllingebrusk er vigtige for bruskens trivsel og virker smertestillende, men for at de kan komme ind i diskus’erne skal de bevæges ved rygøvelser og brug af ryggen under arbejde på den rigtige måde. Ny forskning har vist, at glukosamin og chondroitinsulfat kan medvirke til genopbygning af diskus’erne.

Man kan også dæmpe sine smerter og gavne sine nerver i ryg og ben ved at tage et tilskud af sunde fedtsyrer i form af fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. De sidste to kan man købe som ”Livets Olie”. Andre gode olier er Nutridan Strong citrone ller Udo’s Choice. Tag et par spiseskefulde dagligt. Mættet fedt og margarine øger derimod smerterne.

Man kan evt. blande olien med Noni-juice, der indeholder stoffer, der dæmper smerter lige så godt som gigttabletter af typen ibuprofen. Noni er desuden fyldt med sunde stoffer, som alle har brug for.

En anden mulighed er Boswellia serrata, eventuelt kombineret med ingefær eller hybenpulver. Et særlig godt ekstrakt af hyben er Litozin.

Man bør så vidt muligt undgå at anvende gigttabletter af typen NSAID, fx ibuprofen,

diclofenac, piroxicam m.fl.), da disse stoffer kan have betydelige bivirkninger. Skal der bruges et lægemiddel, er det bedst at anvende paracetamol, som dog også kan give bivirkninger og kan påvirke leveren ved høje doser. .

Curcumin, det gule i gurkemejerodpulver og karry virker meget smertestillende. Man kan roligt tage 1-1½ gram 3 gange dagligt.

Det er godt at tage C-vitamin, fx 750-1.000 mg to gange dagligt. C-vitamin er vigtigt for bindevævet og modvirker forharskning (oxidation) af kroppens væv.

Man bør også tage et gram calcium med D3-vitamin samt ekstra magnesium dagligt for at modvirke afkalkning af knoglerne. Behovet for D3-vitamin er mindst 60-70 mikrogram dagligt (2.000 enheder), langt højere end den fra officielt hold anbefalede dosis. Nogen har brug for mere end 100 mikrogram. D3-vitamin kan købes i kapsler eller tabletter. D3-vitamin har stor betydning for mange af kroppens funktioner og modvirker blandt andet smerter. Man kan tage helt op til 250 mikrogram af D3-vitamin uden problemer.

Det er også godt at tage tilskud af K2-vitamin. K-vitamin modvirker også smerter og er nødvendigt for optagelsen af calcium (kalk) fra kosten og for indbygningen i knoglerne og modvirker derfor knogleskørhed. Der er meget K-vitamin i grønne bladgrønsager, og sunde tarmbakterier danner også K-vitamin. K2-vitamin modvirker også kræft.

Da en del af lændesmerterne kan skyldes irritation i nerverne (”nervebetændelse”) kan man forsøge at tage hyperikum (prikbladet perikum), der ikke kun modvirker trristhed og depression, men også nervesmerter.

En anden god mulighed for behandling af rygsmerter er transkutan nervestimulation – TNS, hvor man sender en en svag strøm fra et TNS-apparat gennem en del af kroppen, fx lænden. Du kan lære at bruge apparatet rigtigt hos en fysioterapeut.

Magnetfeltbehandling, enten med pulserende magnetfelt eller med faste magneter (fx en magnetplade på lænden eller et par magneter, der fastholde med hudvenligt plaster på hver side af lænden) kan have en meget fin virkning. Magnetbehandlingen bedrer kredsløbet og modvirker smerter betydeligt. Se på www.coclo.com og vedr. pulserende magnetfeltbehandling, eMRS, på www.Vita-Life.dk

Akupunktur eller zone terapi kan også overvejes.

De nyeste undersøgelser viser, at det nok er endnu bedre med mikrokirurgi, hvor indgrebet også er minimalt. I Danmark udføre mikrokirurgi ved diskusprolapser på Mølholm Privathospital i Vejle. Brummersvej 1. Tlf. 7583 2099. www.molholm.dk

I Tyskland kan man blive opereret med mikrokirurgi på Orthozentrum Munchen, der har et godt ry for behandling af høj kvalitet. http://www.schoen-kliniken.de/

Spiseforstyrrelser – anoreksi og bulimi

fredag, november 13th, 2009

Anoreksi og andre spiseforstyrrelser er et stigende problem, der især rammer unge piger og kvinder. Nogen mener, at op mod en trediedel af unge piger har spiseproblemer. Det er meget bekymrende, og unge mænd kan også blive ramt.

Mange mener, at der bag den nervøse spisevægring, som anoreksi hedder på lægesprog, er en forstyrret opfattelse af egen krop, og måske samtidig en angst for at blive for tyk, men det er helt sikkert ikke det alene, selvom man har beskyldt moden og supermodellerne Twiggy m.fl. for at være en del af årsagen til spisevægring.

Andre mener, at spisevægring er en måde, som mennesker, der ikke bryder sig om sig selv, anvender til at udslette sig selv med, eller til at gøre sig selv uattraktive som sex-objekter. Man har i øvrigt kendt til tilstanden i mange hundrede år.

Mange har en intens frygt for at tage på eller blive fed trods undervægt. Der er forstyrrelse i oplevelsen af kropsvægt og form, en overdreven indflydelse af kroppens vægt og figur på selvopfattelsen, og en benægtelse af alvoren i den lave kropsvægt. Hos kvinder, der har haft menstruation, er fravær af mindst tre på hinanden følgende menstruationer også med i definitionen.

Ofte er mennesker med nervøs spisevægring meget optaget af mad og vil gerne lave mad til andre, men de vil ikke spise den selv, og i øvrigt laver de oftest meget fedtfattig mad. Mange af dem er også meget legemligt aktive med anstrengende sport, og de har svært ved at sidde roligt og slappe af.

Et symptom, der er almindeligt ved bulimi, er dårlige tænder, hvor emaljen er ædt bort af mavesyren fra de mange opkastninger.

Ofte har mennesker med spisevægring været ude for psykiske og sociale belastninger i barndommen, ikke sjældent seksuelle overgreb. Der er dog ikke forskel på forekomsten af seksuelle overgreb på anorektikere i forhold til resten af befolkningen. Der kan være uklare grænser mellem børn og voksne i familien og konfliktundvigende adfærd, eventuelt overbeskyttelse.

Man har hidtil opfattet anoreksi og bulimi (hvor den ramte spiser meget og kaster op) som sygdom, der skal behandles af psykiatere og psykologer, med indlæggelser, tvangsmadning og medicin, men resultaterne har hidtil været dårlige, og mange er døde af deres anoreksi.

Der har derfor længe været brug for nytænkning, og den er kommet frem i bogen ”Anoreksifælden”, der er skrevet af Poula Rose Henriksen, der er NLP-terapeut og sammen med sin mand har oprettet bostedet Krogagergaard på Avernakø i det sydfynske øhav.

Poula Rose Henriksen fremsætter i sin bog, at det ikke er tale om sygdom, men en bevidst tillært adfærd på baggrund af en usikkerhed på egen identitet samt mangel på selvværd. Man kan også kalde det eksistentielle smerter. De ramte føler ikke, at de kan leve op til deres egne, forældrenes og andres forventninger til dem. Livet gør ondt.

Mennesker med anoreksi vælger så maden som en kilde til opmærksomhed og bruger den til at skaffe sig så meget opmærksomhed som muligt. De fortrænger deres smertefulde følelser ved deres optagethed af mad og den gode følelse, de får gennem deres adfærd, der skaffer dem total opmærksomhed fra omgivelserne. De manipulerer og tyranniserer familie, venner og sundhedspersonalet, skærer i sig selv, og et væsentligt formål med dette er at få hjælp til at finde frem til sig selv og få de psykiske smerter bearbejdet og fjernet.

På Krogagergaard behandler man med dynamisk kognitiv adfærdsterapi, der blandt andet indebærer, at man gør de ramte klart, at man kender alle deres tricks. De oplever at blive afsløret, så de inderste følelser ikke længere kan undertrykkes, men kommer frem og kan blive bearbejdet. De lærer at tage ansvaret for deres eget liv gennem terapien og den fred og ro, der er omkring dem. De holder op med at være selvdestruktive og lærer at bede om hjælp.

Kognition er tænkning eller informationsbearbejdning af bevidst eller ubevidst art. Den har at gøre med viden, indsigt og problemløsning, der er formidlet af eller indeholdt i sproget, mentale forestillinger eller ydre hjælpemidler.

Kognitiv adfærdsterapi hjælper mennesker til at opdage og erkende uhensigtsmæssige, negative tankemønstre, at forstå deres uheldige indflydelse på problemerne og at ændre eller erstatte problemerne med mere henisgtsmæssige og realitetstilpassede tankemønstre. Man vejleder den ramte til selv at gøre sine opdagelser, lægger vægt på en åben dialog og på, at den ramte efterprøver sine antagelser i praksis, det vil sige eksperimenterer med sin adfærd. (Citat fra Esben Hougaard i Gads Psykologi Leksikon).

”Dialogen er en horisontal relation, et udbytte og en kommunikation mellem to væsener. Den er en relation grundet på sympati, som muliggør en fælles udforskning, og som derigennem skaber en frugtbar kritisk holdning” ( og muliggør at man sammen finder frem til løsninger på opgaver og problemer). Citat fra Paulo Freires bog ”De undertryktes Pædagogik”.

Der er forskel på den psykologiske behandling af anorexi og bulimi.

I løbet af 1-1½ år er 3 ud af 4 piger med ekstrem anoreksi, opgivet af det offentlige sundhedssystem, på Krogagergaard kommet så langt, at de er i udslusning og uddannelse. Desværre er der store problemer med at få kommuner og amter til at betale for opholdet her, fordi man henviser til, at mulighederne i det etablerede system ikke er opbrugt. Selvom de fleste uden for dette system er klare over, at det ikke fungerer elle fungerer dårligt ved anoreksi.

Resultaterne fra Krogagergaard har vist, at der er mange penge at spare her.

Se på www.krogagergaard.dk

Der findes et privathospital for behandling af spiseforstyrrelser.

Det hedder Kildehøj Privathospital og har adressen Kildehøj Allé 1, 2990 Nivå. Tlf. 3964 2937

E-mail: info@kildehoj.com Hjemmeside: www.kildehoj.com

Kildehøj er også et videnscenter og drives af en almen fond.

Man kan, hvis henvisning til offentlige institutioner (psykiatriske) resulterer i en ventetid på mere end to måneder, vælge at blive behandlet på Kildehøj. Det er regionen, der skal sige god for betaling af behandling på Kildehøj.

Der har indtil nu mest været fokus på de psykologiske aspekter af anoreksi og bulimi, men der er tiltagende beviser for, at der også er en biokemisk basis for spiseforstyrrelser.

Signalstoffet eller neurotransmitteren serotonin, som er vigtigt i regulationen af humøret og appetitten, er også vigtig i udviklingen og forløbet af en anoreksi. Serotonin dannes ud fra aminosyren tryptofan, og flere studier har vist, at mængden af tryptofan i tarmen, hvor den største del af serotonin i dannes, og i kroppen som helhed ned nedsat efter afmagringskure. (BMJ, 1990; 300: 1499-500).

I et forsøg har man givet 11 unge kvinder med bulimi et tilskud af tryptofan på 3 gram dagligt sammen med 45 mg B6 vitamin. Alle fik et klart bedre humør, bedre spisevaner og ændret syn på mad efter kun en måned. (Altern Med Rev, 2002; 7: 184-202).

Tryptofan findes i æggehvidestoffer, først og fremmest i kød, men en god kilde til tryptofan er også græskarkerner, der kan købes som kosttilskuddet Zenbev.

En del tryptofan bliver i kroppen ikke omdannet til serotonin, men til nikotinsyre og bliver derfor ikke til serotonin. Dette kan modvirkes ved brug af den tibetanske urtemedicin Padma 28. Et tilskud af B-vitaminer hjælper også tryptofan til at blive omdannet til serotonin.

Denne omdannelse sker via stoffet 5-hydroxytryptofan, 5-HTP. Vitaminerne B3, B6 og folinsyre hjælper 5-HTP med omdannelsen til serotonin.

Formentlig har mangel på zink, selen, E-vitaminer, B-vitaminer og de livsvigtige fede syrer af omega-3 type samt omega-6 fedtsyren gammalinolensyre betydning. Under alle omstændigheder vil anoreksi-ramte få mangel på mange vigtige næringsstoffer.

Anoreksiramte har ofte klart lavere niveauer af zink i forhold til normale (J Coll Nutr 1992; 11: 694-700; J Clin Psychiatry 1989; 50: 456-9)

Et lavt indhold af zink i hjernen ser ud til at have negativ indflydelse på hjernens signalstoffer (neurotransmitterne). (Eat Weight Disord. 2006; 11: e109-11).

Tilskud af zink kan bedre appetitten, smagskvaliteten og den psykiske tilstand hos anoreksiramte (J Nutr Med. 1990; 1:171-7. J Adolesc Health Care, 1987; 8: 400-6).

Anoreksiramte, som fik 14 mg zink dagligt i 2 måneder øgede deres BMI (kropsmasseindeks) to gange så hurtigt som deltagere, der fik placebo (snydemedicin). (Eat Weight Disord. 2002; 11: elo9-11).

Dr. Carl Birmingham fra klinik for spiseforstyrrelser i Vancouver har i et forsøg givet anoreksiramte enten et tilskud af zink eller placebo (fup-pille). De, der fik zink, øgede deres kropsvægt dobbelt så hurtigt som dem, der fik placebo (Int J Eat Disord, Vol 15 (3), 1994: 251-5).

Zinktilskud er også lovende ved bulimi. I et studie fik 47 med bulimi 120 milliter flydende zink i gennemsnitligt 8,3 dage en betydelig forbedring af deres ”fedtangst” og deres utilfredshed med kroppen. (Altern Med Rev. 2002; 7; 184-202).

B1-vitaminmangel (thiamin) og mangel på B2-vitamin, B6-vitamin og folinsyre har også en sammenhæng med anoreksi og bulimi. Det kan derfor være godt at supplere med disse B-vitaminer. (Rev Clin Esp. 1995; 195: 226-32. Postgrad Med J. 1986; 62: 853-4).

Flere tilfælde af mangel på B3-vitamin er beskrevet, hvor anoreksiramte har fået pellagra, der skyldes mangel på dette vitamin og som et af de første symptomer har appetitløshed. (Altern Med Rev , 2003; 8: 180-5)

Tilskud af niacin (B3) kan forbedre appetitten og den psykiske tilstand.(Int Clin Nutr Rev, 1989; 9: 137-43).

Ensianrod (Gentian lutea) er meget brugt i Tyskland og Schweiz mod fordøjelsesproblemer. Den indeholder bitterstoffer, der stimulerer appetitten og galdeudløbet, og har vist sig at være effektiv ved selv svær anoreksi.(Hippokrates, 1969; 40: 916-9. Krankenpflege (Frankf), 1975; 29: 99-100).

Mangel på A-vitamin kan medføre anoreksi. Mangel på A-vitamin, der er fedtopløseligt og derfor kræver fedt for en normal optagelse, kan give mange problemer, blandt andet vægttab. A-vitamin er vigtigt for omsætningen af fedt og protein i kroppen.

D-vitamin er også fedtopløseligt, og der kommer undtagen i sommermånederne let mangel på dette vitamin, der også virker som et hormon. Det reelle behov for D3-vitamin er mindst 50-60 mikrogram dagligt (2.000 enheder), og mange har brug for mindst 100 mikrogram dagligt for at få nok. Undtagen i maj, juni og juli, hvis de får sol på kroppen. D3-vitamin er den naturlige form for vitaminet og ikke farligt i mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder). Blot en times sol på huden om sommeren medfører dannelse af mere end 250 mikrogram D3-vitamin.

Nedsat funktion af hypofysen ved anoreksi kan føre til apati, konfusion, depression, træthed og mangel på evne til at tåle stress. Symptomerne kan udvikle sig til en nervøs anoreksi eller til psykose. Der er ofte lavt blodtryk, lavt blodsukker, nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen (lavt stofskifte), nedsat sexlyst og nedsatte kønskarakteristika (tegn på mandlighed eller kvindelighed).

Anoreksi er en livsfarlig sygdom, så det er vigtigt at så vidt muligt tage den i opløbet ved at være opmærksom på de almindelige symptomer og ikke bare bagatellisere dem eller regne med, at det ”nok går over”. Her skal man have professionel hjælp så hurtigt som muligt. Der skal altså gøres en massiv indsats, især psykoterapeutisk med hjælp fra psykolog eller psykiater med særlig indsigt i problematikken. Eller som ovenfor nævnt fra en NLP-terapeut med særlig indsigt i spisesforstyrrelser. Medicin hjælper oftest ikke.

Det er meget vigtigt, at den syge og behandleren har et godt forhold til hinanden, så grundlaget for samarbejde er til stede. Det kan blive nødvendigt med indlæggelse, selvom halvdelen af de indlagte har tilbagefald det første år efter udskrivelsen. Der er stor dødelighed på grund af sygdommen.

Forskning har vist, at et svingende blodsukker med svingende mængder af insulin i blodet kan være en årsag til spiseforstyrrelser. Mennesker, der spiser mange raffinerede kulhydrater, især sukker og hvidt brød, kan få øget risiko for bulimi (Brain Res Bull, 1985; 14: 673-80).

I et forsøg med 10 kvinder med bulimi fik deltagerne en sukkerfri og energitæt kost i seks uger. Alle stoppede med deres ædeflip. 10 andre, der under forsøget fik en fup-diæt, blev derefter sat på forsøgskosten og holdt også op med ædeflip. Alle deltagerne vedblev atg være uden ædeflip i 2½ år efter forsøget. (Physiol Behav, 1984; 33: 769-75).

En kost med et højt indhold af protein nedsatte også tendensen til bulimi med ædeflip klart, sammenlignet med en kost med mange kulhydrater.(Int J Eat Disor, 2004; 36: 402-15).

Massagebehandling kan modvirke depression og angst hos bulimiramte.(Adolescence. 1998; 33: 555-63).

Fysisk anstrengelse og motion har i et forsøg vist sig at være mere effektiv ned kognitiv adfærdsbehandling (psykolog) ved symptomer på bulimi som ædeflip, opkastninger og misbrug af afføringsmidler. (Med Sci Sports Exerc. 2002; 34: 190-5).

Lysbehandling med stærkt hvidt lys førte i et forsøg til færre ædeflip og opkastninger hos kvinder med bulimi og forbedrede humøret.(Am J Psychiatry. 1994; 151: 744-50).

Hypnoterapi har også vist sig at kunne have en rolle i behandlingen af spiseforstyrrelser. (Int J Clin Exp Hypn. 2007; 55: 84-113).

På forlaget Munksgaard Danmark er der udgivet en god oversigt over anoreksi og bulimi. Den hedder ”Sultens paradoks” og er skrevet af den psykiatriske speciallæge

Marianne M. Hertz og redigeret af psykiaterne Tom G. Bolwig og Povl Munk-Jørgensen.

Der findes også en hel række af andre gode bøger om anoreksi og bulimi.

NLP-terapeut Poula Rose Henriksens bog ”Anoreksifælden” er udgivet på Krogagergaards Forlag. Pris 265 kroner.

Spiserørsbrok Refluks Halsbrand

onsdag, februar 19th, 2014

Det, man normalt kalder spiserørsbrok, er et svagt sted i mellemgulvet, der hvor spiserøret går ned til mavesækken. Der kan så ske det, at spiserøret og lidt af den øverste del af mavesækken glider op i brystkassen. Det er meget almindeligt. Blandt lidt ældre har ca 60 procent af alle et sådant glidebrok, som normalt ikke giver symptomer, og det er usikkert, om det har betydning for svækkelse af ringmusklen mellem spiserøret og mavesækken.

Et sådant glidebrok kan let sættes på plads ved at hoppe op og ned med hænderne over hovedet.

Ved en sjældnere type mellemgulvsbrok bliver ringmusklen, hvor den normalt sidder, mens en lille pose af mavesæk­ken går op ved siden af spiserørets nederste del. Der vil normalt være synkebesvær, og det kan være nødvendigt at operere, da der kan være risiko for indeklemning af brokket.

Årsagen til problemet er, at der på grund af svækkelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk løber syre op i spiserøret. Slimhinden i spiserøret kan ikke tåle den stærke syre, og der kommer derfor brænden og svien bag den nederste del af brystbenet. Syren kan også løbe helt op i halsen, og syredampene kan påvirke stemmebåndene, med hoste og hæshed til følge. Risikoen for, at mavesyre løber op i spiserøret, er størst efter store måltider, hvor mavesækken er helt fyldt, samt hvis der trykkes på maven, fx ved at man bøjer sig fremover eller går med stramt korset. Overvægtige og gravide oplever det også ofte. Behandling med kvindelige kønshormo­ner, tobaksrygning og midler, der slapper glatte muskler af, forøger også risikoen for tilbage­løb.

Man skal være opmærksom på, om man kan lide af fødemiddelintolerans eller allergi over for bestemt ting, som man så skal undgå. Fx tomater og citrusfrugter.

Mavesyre er nødvendig for en ordentlig fordøjelse. Mange med refluks har i virkeligheden problemer med for lille produktion af mavesyre, især ældre, og får en bedre fordøjelse, hvis de får tilskud af fx betain hydroklorid (dimethylglycine), der hjælper med nedbrydning af proteiner, før de yderligere fordøjes i tyndtarmen. Mangel på mavesyre øger også risikoen for parasitter og infektion med bakterier, fx Helicobacter pylori, der har svært ved at vokse i maven, når syreproduktionen er høj nok.

Foruden at udrydde Helicobacter anvendes der oftest lægemidler, der nedsætter eller ophæver dannelsen af mavesyre. Men syrehæmmende og syrestandsende lægemidler øger risikoen for lungebetændelse, da det sure miljø i mavesækken beskytter mod sygdomsfremkaldende bakterier.

Brug af disse syrestandsende lægemidler (protonpumpe hæmmere) har også vist sig at øge risikoen for campylobacter infektioner i maven og tarmene og at fordoble risikoen for infektioner med bakterie clostridium difficile. (BMJ, 1996; 3212: 414-5: JAMA, 2005; 294: 2989-95). Mavesyren er kroppens naturlige våben mod skadelige bakterier i maden.

Manglende mavesyre øger også risikoen for knogleskørhed med hofteledsbrud. (JAMA, 2006; 296: 2947-53).

Desuden er syren i mavesækken nødvendig for en ordentlig nedbrydning af proteiner (kød mm.) og for optagelsen af B12-vitamin, som man ved langvarig behandling med disse lægemidler vil komme til at mangle. Læs mere om B12-vitamin på www.radiodoktoren.dk  Derfor er det bedst at forebygge ved at undgå ting, der kan fremme en for høj syredannelse og svække slimhinden i mavesækken.

Mavesyreproduktionen kan også øges ved at spise mere protein (og ikke samtidig neutralisere mavesyren med stivelse, fx kartofler, brød, pasta og ris). Mavesyren neutraliseres (bliver mindre sur) når man drikker kulsyreholdige drikke, fx sodavand., som dog ikke normalt ikke er nogen god idé. Se nedenfor.

Mavesyren er også vigtig i forsvaret mod bakterier.

Rødbeder og rødbedesaft kan være en god hjælp.

Normalt vil symptomerne være så klare, at der ikke er grund til yderligere undersøgelser, men synkebesvær vil dog altid nødvendiggøre en kikkertundersøgelse og røntgenundersøgelse. Er man ikke sikker på syretilbageløbet, kan man i dag nedlægge en lille sonde, hvor spidsen måler syrekoncentrationen i nederste del af spiserøret igennem 24 timer.

Behandlingen består først og fremmest i at modvirke tilbageløbet af maveindholdet. Det betyder, at man skal spise langsomt, lade være med at drikke og spise for meget ad gangen, og efter måltidet lade være med at lægge sig ned, men tage sin middagslur siddende i en stol, efter at man har styrket mavetømningen den rigtige vej ved at gå lidt rundt. En ekstra hovedpude i sengen og en mursten under sengebenene ved hovedenden vil i reglen også hjælpe. Ved overvægt er det en stor hjælp med et vægttab.

Det er godt at spise langsomt og tygge maden grundigt. Det nedsætter risikoen for at få refluks, og gør det lettere at tage sig, fordi man når at blive mæt, inden man har spist for meget.

En gruppe forskere har fundet, at selvom refluks-ramte fortsatte med fx at ryge og drikke kaffe, forsvandt deres symptomer fuldstændigt inden for en uge efter, at de begyndte at spise en kost med kun lille indhold af kulhydrater (omkring 20 gram om dagen). Især kulhydrater fra korn, fx brød. Patienterne kunne holde op med alle syreneutraliserende midler og syrenedsættende lægemidler. Forbedringen af tilstanden fortsatte, efter at de satte deres kulhydratindtag op til 70 gram dagligt.

Et indisk forskerteam har peget på, at der kan være en sammenhæng mellem kræft i spiserøret og det at drikke meget sodavand.

Teamet fra det indiske Tata Memorial Hospital har fundet frem til, at forbruget af kulsyreholdige drikke er femdoblet i USA i de sidste 50 år. De mener, det har sammenhæng med, at forekomsten af kræft i spiserøret er seksdoblet i den samme periode. Det indiske team har fundet den samme udvikling i Storbritannien og i Australien, hvor forbruget af kulsyreholdige drikke også er steget. I lande som Kina og Japan, hvor det ikke er almindeligt at drikke sodavand, er hyppigheden af kræft i spiserøret ikke steget.

En rimelig forklaring på dette er, at den tid, hvor slimhinden i spiserøret er udsat for syre fra de kulsyreholdige drikke eller fra tilbageløb af mavesyre fra mavesækken, øges væsentligt, hvis man drikker meget sodavand. Forskerne fandt, at den gennemsnitlige forbruger af sodavander var udsat for 32.000 minutters ekstra syrepåvirkning af spiserøret om året. Når man drikker noget kulsyreholdigt, bliver mavesækken udspilet, hvilket let kan udløse tilbageløbe fra mavesækken til spiserøret (refluks). (Kilde: Science Blog May 17, 2004).

Det er især dårligt at drikke sodavand før sengetid. Alle typer sodavand er meget sure og øger risikoen for refluks. Drik i stedet lunkent eller varmt vand.

For at modvirke for megen syredannelse er det bedst at undgå tobaksrygning, fed mad, kaffe, chokolade, alkohol og appelsinsaft. Er dette ikke tilstrækkeligt, vil man anbefale behandling med et middel, der neutraliserer mavesyren og samtidig lægger sig som et slimet skumlag oven på maveindholdet, og det er så dette, der evt løber op i spiserøret, hvor det også beskytter.

Midlet kan være Gaviscon samt en del andre syrebindnedde midler  indeholder alle aluminium og bør derfor ikke tages i længere perioder, da aluminium (som også findes i almindeligt bordsalt) er skadeligt for blandt andet hjernen (Alzheimer). Gastro Gel indeholder ikke aluminium.

Bedst og billigst er det at anvende natrium bicarbonat – Natron, en halv teskefuld i et glas vand, mellem måltiderne. Det medvirker også til at gøre kroppen basisk, hvilket den har det bedst med. Læs mere om syre-base balancen på www.radiodoktoren.dk

Kiselsyre i form af fx Silicol gel er også et udmærket alternativ til de aluminiumholdige syrebindende midler.

Elmebark (slippery elm) virker ved hjælp af slimstoffer, der beskytter slimhinderne i spiserøret og mave-tarmkanalen. Se på http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=1796/sprog=1/grp=6/menu=3/ Der er ikke påvist bivirkninger ved behandling med elmebark.  Elmebark kan dog forsinke optagelsen af lægemidler, så der skal gå et par timer mellem indtagelse af elmebark og lægemidler og andre naturmidler.

Et råd fra en af mine lyttere er at bruge æblecidereddike mod for meget mavesyre, som hun var blevet helt af med. Hun drikker hver morgen på fastende hjerte et glas vand med ca. 1 dessertskefuld æblecidereddike i. Dette bevirker, at hun aldrig mere har halsbrand, og at hendes mave fungerer meget bedre og med regelmæssige toiletbesøg.

Et meget enkelt og godt råd er at spise et æble ved sengetid og hver gang, man har halsbrand.

Dr. Allan Spreen fra USA anbefaler at bruge kapsler med mælkesyrebakterien acidophilus. Man skal åbne kapslerne og lade indholdet gå ned i spiserøret med spyttet.

Han anbefaler også at tage tilskud af enzymer for at lette fordøjelsen af maden. Han nævner navnet ”Super Enzymes” fra TwinLab, da dette præparat også indeholder betaine hydrochloride, der er en plantebaseret syre. To kapsler tages midt under måltidet. Man kan også tage Super Enzymes fra NOW. Kan få fra England via  www.gaya-nutrition.com

En ordentlig fordøjelse hjælper til at stramme lukkemusklen mellem mavesækken og spiserøret.

Man kan også forsøge ved effektive mikroorganismer i form af Vita Biosa, der kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Disse mikroorganismer er sunde og danner masser af gode antioxidanter, og de fortrænger alle sygdomsfremkaldende bakterier, også mavesårsbakterien Helicobacter pylori. Fx en spiseskefuld tre gange dagligt.

Den sarte slimhinde i spiserøret kan til en vis grad beskyttes med midlet sukralfat (Antepsin mikstur, håndkøb). Hjælper det heller ikke nok, vil lægen sikkert ordinere et syrenedsættende middel, fx cimetidin eller ranitidin, og i de svære tilfælde kan man ophæve syredannelsen med såkaldte syrepumpehæmmere ( Losec, Lanzo, Pantoloc m.fl.). Er der problemer med mavetømningen og tarmbevægelserne kan lægen ordinere et fremmende middel, fx metoclopramid (Primperan). Syrenedsættende eller syrestandsende lægemidler medfører mangel på det vigtige B12-vitamin, dårlig fordøjelse, øget risiko for betændelse (bakterie i maden), dårlig optagelse af vigtige mineraler, hvilket man skal være opmærksom på.

Kisel i form af Silica gel eller et andet lignende præparat er værd at prøve ved refluks og mavekatar.

Man kan også prøve med det totalt uskadelige og effektive svovlpræparat MSM = methylsulfonylmethane. Kan købes fra udlandet, fx fra Malmø på dnaks telefon 4052 4015, eller fra England på www.gaya-nutrition.com  MSM som pulver kan købes i Danmark.   Prøv med 2-3 gram før maden. Hos mange virker det lige så godt som de syrenedsættende midler.

Et enkelt og ofte godt middel er blot et par gange om dagen at tygge 4-5 mandler med den brune skal på og synke dem. At tygge tyggegummi efter måltidet i en times tid skal også være effektiv.

Ny undersøgelse

Forskerne fra Litauen, Sverige og Danmark fandt 132 patienter med fordøjelsesproblemer, og fik dem til at indtage 16 og 40 mg Astaxanthin pr dag (Astaxin i Danmark) eller placebo i fire uger. Undersøgelsen var en kontrolleret, randomiseret og dobbelt-blind undersøgelse. Personerne var klassificeret som negative eller positive for H. pylori infektion.

Ved afslutningen på de fire uger fandt Kupcinskas og hans forskere ingen signifikant forskel mellem de tre grupper med hensyn til de overordnede faktorer for mavesmerter, fordøjelse og reflux symptomer.

Alligevel fandt de, da de fokuserede på reflux syndromet, en signifikant forbedring hos Astaxanthin-gruppen sammenlignet med de øvrige grupper. Endvidere var forbedringerne højere hos de H. pylori positive patienter. (Kilde: Phytomedicine Volume 15, Pages 391-399

“Efficacy of the natural antioxidant astaxanthin in the treatment of functional dyspepsia in patients with or without Helicobacter pylori infection: A prospective, randomized, double blind, and placebo-controlled study” Authors: L. Kupcinskas, P. Lafolie, A. Lignell, G. Kiudelis, L. Jonaitis, K. Adamonis, L. Percival Andersen, T. Wadstrom

Tilbageløbet af mavesyre og mavesaft øger risikoen for, at slimhinden i spiserøret bliver irriteret, og der opstår en kronisk betændelsesagtig tilstand, Barrets oesophagus, der med tiden kan føre til udvikling af kræft i spiserøret. Ved at sikre sig, at man har nok af mineralet selen i kroppen kan man nedsætter isikoen for udvikling af kræft. For eksempel ved at tage 200 mikrogram organisk selen dagligt, fx Seleno Precise.

Operation for refluks skal kun gøres, hvis alt andet svigter, da resultaterne ikke er særlig gode.

Man opererer i dag med en kikkertmetode.

Spiserørskræft Cancer oesophagi

fredag, november 15th, 2013

Før og efter operation for cancer i spiserøret kan der være store problemer med at holde vægten på grund af problemer med at synke maden. Det er vigtigt at sikre en så god ernæring som muligt ved små, meget hyppige måltider, indeholdende en varieret kost. Man kan blende maden og fortynde med yderligere væske.

Det kan anbefales at sikre behovet for alle vitaminer, mineraler mm. ved tilskud af eet fuldgyldigt flydende vitamin-mineralpræparat, for eksempel LivsEnergi Maxi (Willamette Valley Helseprodukter, Golden Health, Malmø, Dansk mobiltlf. 4052 4015). Der tages to spiseskefulde dagligt. Eller MiviTotal, der kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

LivsEnergi Maxi bør suppleres med essentielle (livsvigtige) fedtsyrer med den helt rigtige sammensætning . Fedtsyrerne er lige så vigtige som vitaminerne. Jeg kan anbefale olien Udo’s Choice DHA, Nutridan Strong eller kvalitetsolien Livets Olie, der indeholder hørfrøolie (flax-oil) og olie fra stor natlys. Kan købes i alle helsekostforretninger og evt. hos Matas. Det er en god idé at blande Livets Olie med Aronia saft. Aronia er et af de stærkeste antioxidanter fra planteverdenen. Det skal være Aronia fra DinSundhed, da det er ren saft, som er usødet eller sødet med økologisk rørsukker. Det er dog bedst at drikke usødet saft, da kræftceller elsker sukker-

Er der problemer med fordøjelsen, er følgende at anbefale:

Digest Aide (Willamette Valley), der er fordøjelses-planteenzymer.

Eller fordøjelsesenzymer i form af fx Super Enzymes, der kan købes på www.gaya-nutrition.com eller  Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend.  Det sidste er kapsler, som kan åbnes, og indholdet drysses i maden.

Man kan også med fordel tage Vita Biosa, der er effektive mikroorganismer, mest mælkesyrebakterier, som er med til at gøre tarmbakteriefloraen sund og stærk, så den dannner vitaminer og holder tarmslimhinden sund samt styrker immunforsvaret. Se www.biosa.dk

Det kan også anbefales at tage MSM (Methylsulfonylmethane), der er et ugiftigt svovlprodukt, der virker betændelseshæmmede, antiallergisk og gør tarmslimhinden normal. Start med et gram to gange dagligt og stig evt. til fem gram to gange dagligt før maden. Man kan købe det som teknisk pulver hos Matas og i helsekostforretninger. Det er lige så rent som i kapsler og tabletter, så man kan roligt indtage med en eller anden væske.

Noni-Juice indeholder også stoffer, der kan styrke sundheden og hæmme væksten af cancerceller.

Det samme gælder for curcumin, som er det gule i gurkemeje og karry. Det er et kraftigt antioxidant og kræfthæmmende, især i kombination med organisk selen.  Kan købes i flydende form som Curcur. Virkningen forstærkes ved brug af organisk selen i stor dosis (500 til 1.000 mikrogram dagligt) sammen med 1½-2 gram curcumin 3 gange dgl.  der helst skal kombineres med piperine (fra sort peber). Curcimin Forte med piperine kan købes i helsekostforretninger og Matas (fra firmaet Din Sundhed).

Læs mere om gurkemeje på www.radiodoktoren.dk

Det er godt at tage et ekstra tilskud af syrestabilt C-vitamin, fx i form af pulver eller brusetabletter. C-vitamin virker i store mængder dræbende på kræftceller. Mindst 1 gram 3 gange dagligt, og gerne stigende, til der kommer diaré. Så går man lidt ned og bliver ved med denne dosis.

Man kan også give C-vitamin direkte i blodet i større mængder. Det gøres mest hos ortomolekylære læger:

Villy Lade, Græsvangen 16 B, st. 9800 Hjørring Tlf. 9892 8464

Birgit Aalborg Funch. Åløkken 36, 5250 Odense SV Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)

Knut Flytlie, Gludsmindevej 39 7100 Vejle. Tlf. 7572 6090

Institut for Ortomolekylær Medicin, Lyngby Hovedgade 37,  2800 Kgs. Lyngby Tlf 4588 0900

Aage Winther Nielsen, Puggårdsgade 7 1573 København V Tlf. 7025 1205

Bruce Phillip Kyle,  Stautrupvej 7 A, 8260 Viby J Tlf. 8628 9688

Læs mere på www.radiodoktoren.dk  om kræft og alternative behandlingsmuligheder.