Archive for the ‘Sygdomme og sundhed’ Category

Spontane aborter

fredag, februar 5th, 2010

Spontane aborter er aborter, der skyldes sygdom eller ukendte årsager, i modsætning til provokerede aborter. Spontane aborter er almindelige. Det er faktisk kun 30% af alle befrugtede æg, der ender med et levende barn. Halvdelen tabes før udebleven menstruation. Abort forekommer ved omkring en ud af fire svangerskaber.

Hormonale problemer, infektioner og sygdom hos moderen kan bidrage til aborter. Det gælder for eksempel sukkersyge, der ikke er i god kontrol, autoimmune sygdomme som lupus eller stofskiftelidelser. Kvinder med skedebetændelse på grund af bakterier viste sig i en undersøgelser at have ni gange så stor risiko for at abortere, i forhold til kvinder som ikke havde skedebetændelse. (Am J Obstet Gynecol. 2003; 189: 139-47).

Er der tre eller flere spontane aborter, skal man til at søge efter en årsag. 40% af alle aborter sker pga. unormale kromosomer, ofte fra celledelingen lige efter befrugtningen. Et kromosommæssigt unormalt foster har kun en chance ud af ti for at blive født til tiden. Der er tiltagende risiko for abort med alderen. I alderen 15-24 år er risikoen 9,5%, 25-29 år l0, 30-34 år 11,7, 35-39 år 17,7, 40-44 år 33,8 og over 44 år 53,2%.

Hver ca 6-7 tilfælde af gentagne spontane aborter skyldes antistoffer mod fosfolipider, specielle fedtsyrer, der blandt andet er af betydning for svangerskabet og risikoen for blodpropper i moderkagen. Her kan behandling med acetylsalicylsyre og det blodfortyndende heparin hjælpe.

Man har også fundet en mulig risiko for, at moderen kan danne antistoffer overfor barnet, men det er ikke bevist. Behandling med det kvindelige kønshormon progesteron, der også har en immunsystem-undertrykkende funktion, har været nævnt som hjælp.

Stressfyldte livsbegivenheder har vist sig at kunne øge risikoen for spontane aborter. Det kan være tab, utroskab, kriminalitet eller juridiske problemer for en selv eller ens nære pårørende, ulykker, død af nære pårørende eller deres tab af fostre.

Har man det følelsesmæssigt godt, nedsættes risikoen for at abortere (BJOG, 2007:114: 170-86). Yoga en time dagligt nedsætter risikoen for en for tidlig fødsel og andre komplikationer i svangerskabet. (J Alt Complement Med, 2005: 11: 237-44).

Undgå at tage hovedpinepiller og smertestillende tabletter, som fx ibuprofen eller acetylsalicylsyre (aspirin, magnyl etc), da disse midler kan øge risikoen for abort med 80 procent (BMJ 2003; 327: 368). Det gælder ikke for paracetamol (Panodil etc.), men det er i det hele taget bedst at undgå medicin før og under svangerskabet. Spørg altid lægen om medicin. før og under svangerskabet.

Brug ikke varme karbade eller spabade til at slappe af i tidligt i svangerskabet. Et studie har vist, at det fordobler risikoen for abort. (Am J Epidemiol, 2003; 158: 931-7).

Kaffe kan være en årsag. Drikker gravide, eller kvinder, der vil være gravide, mere end to kopper kaffe dagligt, eller tilsvarende af thé eller cola, nedsættes risikoen for at blive gravid, og risikoen for at tabe barnet mere end fordobles. Ved fem eller flere kopper kaffe dagligt fordobles risikoen for at abortere tidligt i svangerskabet (N Engl J Med, 2000; 343: 1839-45). Selv moderat indtagelse af koffein (der også findes i fx cola) både før og under svangerskabet, øger risikoen for abort. Det gælder i øvrigt også for koffeinfri kaffe.

Tobaksrygning og alkohol øger også risikoen. Disse ting kan også nedsætte frugtbarheden.

Tilskud af E-vitamin og selen kan øge frugtbarheden. Det er vigtigt for kvinden at begynde at tage et tilskud af folinsyre, 400 mikrogram dagligt (håndkøb), allerede fra tidspunktet for befrugtningen eller allerbedst før. Folinsyre nedsætter bl.a. risikoen for medfødte misdannelser i centralnervesystemet.

Visse urter kan øge risikoen for abort. Pas derfor på med urtemedicin under svangerskab. I det hele taget skal man passe på med kemiske stoffer. Miljømæssige faktorer som tungmetaller og organiske opløsningsmidler kan fx øge risikoen, bl.a. for narkosesygeplejersker og arbejdere på renserier.

Medicin, der kan give misdannelser hos barnet, betændelser i underlivet, fosteret kan sætte sig fast et forkert sted, mangel på næringsstoffer og kroniske sygdomme hos moderen, fx sukkersyge, kan også øge risikoen.

Nogen mener også, at mandens sædkvalitet har betydning, så det er også vigtigt, at manden sørger for at leve sundt, i hvert fald på det tidspunkt, hvor befrugtningen foregår.

En underøsgelse har vist, at man ved at bruge mikrobølgeovn i sit køkken kan forøge risikoen for abort to og en halv gang.

Efter en abort skal man vente mindst 6 måneder, før man bliver gravid igen. Et amerikansk studie har vist, at det er bedst at vente mellem 18 og 24 måneder med at blive gravid igen (N Engl J Med 1999; 340: 589-94). (BMJ, 2003; 327: 313. BJOG, 2007;114: 1079-87). Ellers stiger risikoen for abort eller dødfødsel.

På den anden side skal man, hvis man ikke er helt ung, heller ikke vente for længe da chancen for at blive gravid daler kraftigt, hvis man er over 40.

Man kan benytte ventetiden til at tænke over sin og partnerens livsstil (rygning, alkohol, misbrugsstoffer, kost, motion etc.), da det har betydning for udvikling af skader på generne. Det er i det hele taget vigtigt for et vellykket svangerskab, der skal ende med et sundt barn, at forældrene forbereder sig ved at spise sundt, gerne økologisk eller biodynamisk, tager rimelige kosttilskud, blandt andet en god multivitamin-mineral tablet med folinsyre, undgår unødvendige kemiske stoffer, røg og alkohol.

Man kan læse mere om dette på www.foresight-preconception.org

Det bedste er ved gentagne aborter at blive henvist til en speciallæge i gynækologi og obstetrik så man kan blive grundigt undersøgt. Desuden skal man lave en aftale med speciallægen om at komme igen så hurtigt som muligt efter indtrådt graviditet.

Sport, andet muskelarbejde og diabetes

tirsdag, november 10th, 2009

Når man motionerer, driver sport eller udfører andet muskelarbejde, bruger man meget hurtigt sin glukose i muskelcellerne og går derefter over til at brænde fedtsyrer af, og desuden omdannes mælkesyre i blodet til glukose i leveren og går ud i blodet. Hos ikke-diabetikere nedsættes også dannelsen af insulin, mens diabetikere ikke kan nedsætte deres insulin og oven i købet kan frigøre med insulin fra de indsprøjtede depoter, især på låret.

Ved sport skal man have spist inden og altid have noget, der hurtigt kan supplere blodsukkeret, med sig på sidelinien. Fx en flaske med sødet saftevand (ikke kunstigt sødet) eller noget lakridskonfekt.

Man vil også have gavn af et dagligt tilskud af de gode fedtsyrer, fx Nutridan Strong citron, der smager godt (helsekostforretning), Livets Olie, Udo’s Choice eller Sunt Liv olie (se www.suntliv.net ). Fx en spiseskefuld eller to om morgenen. Olien modvirker også trangen til sødt og til at spise for meget. Det er en myte, at diabetikere skal spise fedtfattigt. Men det skal være det rigtige fedt, de får nok af. Fx olivenolie, mandler, nødder, avocado, fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie, natlysolie. De må også gerne få økologisk smør, da det indeholder mange gode fedtsyrer, og kokosolie til stegning er også godt, da det indeholder mellemkædede triglycerider, der er gode til at danne energi. Man kan blande olier i smoothies, som også er gode at bruge før sport.

Man skal undgå margarine helt, også Becel, og mælkefedt (undtagen altså økologisk smør). Og selvfølgelig hvidt sukker. Disse ting øger de betændelsesagtige forandringer i kroppen, der kaldes inflammation og blandt andet er årsag til smerter. Læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk

Skal man bruge noget til at søde med, er Stevia (det hvide. helsekostforr.) perfekt, da det også er en antioxidant (modvirker iltning/forharskning i kroppen). Lidt økologisk, brunt rørsukker er også OK, eller lidt ahornsirup, når man skal være aktiv bagefter.

Diabetikere har brug for ekstra kosttilskud, og det er et problem, at lægerne ikke ved nok om det. Læs mere på www.dsgnet.dk om diabetes og kosttilskud og diabetes og vitaminer. C-vitamin er fx medvirkende til,  at pulsårerne kan udvide sig ordentligt ved anstrengelser og modvirker oxidation (forharskning) af cellernes "kraftværker" (mitokondrierne). På længere sigt forebygger C-vitamin komplikationer til diabetes. Ved sport og muskelarbejde bruger man mere ilt til at danne energi med, og man danner herved flere skadelige iltradikaler, der stjæler elektroner fra cellernes "kraftværker", der oxideres (forharskes) og mister kraften. C-vitamin og vand er de bedste antioxidanter.

Mange diabetikere og andre vil også kunne have gavn af Buteykoterapi. Trækker man vejret for hurtigt, vil CO2-indholdet i blodet (kultveilte, kuldioxid) blive for lille, hvilket medfører, at de små ubevidste muskler i bronkier og pulsårer trækker sig sammen, hvilket kan medføre astma og for højt blodtryk. Se min artikel om Buteykoterapi på www.dsgnet.dk

Efter anstrengende motion er der en risiko for at få for lavt blodsukker i 6 til 14 timer, hvor depoterne af glukose i form af glykogen bygges op i leveren og musklerne ved hjælp af enzymet glykogen syntetase. Insulinen virker også kraftigere i denne periode. Det kan derfor være nødvendigt at regulere både insulin og kost efter anstrengende motion.

Man kan også efter sport og andet muskelarbejde som nævnt se en hurtigere optagelse af insulin i blodet fra det sted, hvor det er sprøjtet ind, især fra låret. Bruger man maveskindet til indsprøjtning (eller pumpen) er optagelsen meget mere stabil.

Mangler type 1 diabetikere insulin eller får for lidt, vil der komme stærkt forhøjet blodsukker i flere dage efter anstrengende muskelarbejde, sport eller motion.

Sport, andet muskelarbejde og diabetes

lørdag, november 6th, 2010

Når man motionerer, driver sport eller udfører andet muskelarbejde, bruger man meget hurtigt sin glukose i muskelcellerne og går derefter over til at brænde fedtsyrer af til energi, og desuden omdannes mælkesyre i blodet til glukose i leveren og går direkte ud i blodet. Hos ikke-diabetikere nedsættes også dannelsen af insulin, mens diabetikere ikke kan nedsætte deres insulin og oven i købet kan frigøre mere insulin fra de indsprøjtede depoter, især på låret.

Ved sport skal man have spist inden og altid have noget, der hurtigt kan supplere blodsukkeret, med sig på sidelinien. Fx en flaske med sødet saftevand (ikke kunstigt sødet) eller noget lakridskonfekt.

Man vil også have gavn af et dagligt tilskud af de gode fedtsyrer, fx Nutridan Strong citron, der smager godt (helsekostforretning), Livets Olie, Udo’s Choice eller Sunt Liv olie (se www.suntliv.net ). Fx en spiseskefuld eller to om morgenen. Olien modvirker også trangen til sødt og til at spise for meget. Det er en myte, at diabetikere skal spise fedtfattigt. Men det skal være det rigtige fedt, de får nok af. Fx olivenolie, mandler, nødder, avocado, fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie, natlysolie. De må også gerne få økologisk smør, da det indeholder mange gode fedtsyrer. Kokosolie til stegning er også godt, da det indeholder mellemkædede triglycerider, der er gode til at danne energi. Man kan blande olier i smoothies, som også er gode at bruge før sport.

Man skal undgå margarine helt, også Becel, og mælkefedt (undtagen altså økologisk smør). Og selvfølgelig hvidt sukker. Disse ting øger de betændelsesagtige forandringer i kroppen, der kaldes inflammation og blandt andet er årsag til smerter. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Skal man bruge noget til at søde med, er Stevia (det hvide. helsekostforr.) perfekt, da det også er en antioxidant (modvirker iltning/forharskning i kroppen). Lidt økologisk, brunt rørsukker er også OK, eller lidt ahornsirup, når man skal være aktiv bagefter.

Diabetikere har brug for ekstra kosttilskud, og det er et problem, at lægerne ikke ved nok om det. Læs mere på www.radiodoktoren.dk om diabetes og kosttilskud og diabetes og vitaminer. C-vitamin er fx medvirkende til,  at pulsårerne kan udvide sig ordentligt ved anstrengelser og modvirker oxidation (forharskning) af cellernes "kraftværker" (mitokondrierne).

På længere sigt forebygger C-vitamin komplikationer til diabetes. Ved sport og muskelarbejde bruger man mere ilt til at danne energi med, og man danner herved flere skadelige iltradikaler, der stjæler elektroner fra cellernes "kraftværker", der oxideres (forharskes) og mister kraften. C-vitamin og vand er de bedste antioxidanter.

Mange diabetikere og andre vil også kunne have gavn af Buteykoterapi. Trækker man vejret for hurtigt, vil CO2-indholdet i blodet (kultveilte, kuldioxid) blive for lille, hvilket medfører, at de små ubevidste muskler i bronkier og pulsårer trækker sig sammen, hvilket kan medføre astma og for højt blodtryk. Se min artikel om Buteykoterapi på www.radiodoktoren.dk

Efter anstrengende motion er der en risiko for at få for lavt blodsukker i 6 til 14 timer, hvor depoterne af glukose i form af glykogen bygges op i leveren og musklerne ved hjælp af enzymet glykogen syntetase. Insulinen virker også kraftigere i denne periode. Det kan derfor være nødvendigt at regulere både insulin og kost efter anstrengende motion.

Man kan også efter sport og andet muskelarbejde som nævnt se en hurtigere optagelse af insulin i blodet fra det sted, hvor det er sprøjtet ind, især fra låret. Bruger man maveskindet til indsprøjtning (eller pumpen) er optagelsen meget mere stabil.

Mangler type 1 diabetikere insulin eller får for lidt, vil der komme stærkt forhøjet blodsukker i flere dage efter anstrengende muskelarbejde, sport eller motion.

Springfinger

mandag, august 20th, 2012

Ved springfinger er seneskeden eller et senebånd et sted ud for fingeren blevet for stram, i reglen ud for et led, så senen ikke længere kan glide let forbi stedet. Den kommer i klemme, når man forsøger at rette fingeren ud, og pludselig løsner senen sig, så fingeren springer ud.

Springfinger kan fx skyldes følger efter en skade, hvor man har slået stedet eller taget for hårdt fat.

Man må også tænke på gigtsygdom, sukkersyge og for lavt stofskifte og udelukke det, især hvis der er andre symptomer på disse sygdomme.

En ortopædkirurg kan let klare springfingeren med en lille operation.

Man kan sommetider se, at det går i orden igen, hvis man smører med
Glukosamincreme med MSM på stedet. Det trænger fint ind til det ramte
sted.

Glukosamin alene er dog normalt ikke nok til at virke, men skal suppleres med andre ting, fx MSM, omega-3 fedtsyrer og anti-inflammatoriske urter. Man kan købe det hele som “Special creme mod ledproblemer” med glukosamin, MSM, omega-3 fedtsyrer og gavnlige urter.  på Internettet på www.pharmaviva.dk

En anden mulighed er at tage et tilskud af B6-vitamin på 100 mg samt magnesium 500 mg (ikke Magnesia) .

Det svovlholdige og uskadelige stof MSM har stor betydning for sener og brusk og kan bruges i cremer eller i form af kapsler (to gram to gange dagligt). MSM i cremer eller som pulver kan købes i helsekostforretninger og hos Matas. MSM som kapsler fx på tlf. 4052 4015 (Golden Health i Malmø) eller fra England via www.gaya-nutrition.com

Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Spytsten

søndag, november 11th, 2012

Spytsten dannes oftest i udførselsgangen fra kæbespytkirtlerne, hvor spyttet er meget kalkholdigt og blandt andet kan medføre tandsten. De kan dog også dannes i udførselsgangen fra de andre spytkirtler.

Symptomerne på spytsten er hævelse og spændthed i den pågældende spytkirtel, især hvis man spiser noget surt, fx citronsaft.

Den normale behandling er fjernelse kirurgisk ved et lille snit i lokalbedøvelse.

En amerikansk læge, Dr. Wright, anbefaler, at man dagligt bruger seks dråber af en mættet opløsning af kaliumjodid (SSKI) i vand.

Opløsningen laves ved at tilsætte krystaller af kaliumjodid til destilleret vand, indtil krystallerne ikke længere bliver opløst. Det betyder, at vandet nu er mættet med kaliumjodid.

Behandlingen kan tage mindst seks måneder, før spytstenene fuldstændig opløst. Man skal ikke selv lave denne opløsning. Det gøres kun på Glostrup apotek, og der skal en lægerecept til.

For meget jod kan dog ødelægge balancen i skjoldbruskkirtlen og gøre det svært at stille diagnosen ved for højt eller lavt stofskifte, så man skal inden behandlingen sikre sig, at der er taget blodprøver for stofskiftet. Er der sygdomme i skjoldbruskkirtlen, eller findes de i familien, der det klogest at undgå at bruge kaliumjodid.

En anden mulighed er at bruge råd mod nyresten.

En god forebyggelse ligger for eksempel i at indtage citronsyre, for eksempel som juice fra citrusfrugter. En god opskrift er at lave lemonade af 2 kopper friskpresset citronsaft, 8 kopper vand og to teskefulde flydende Stevia koncentrat eller tilsætte Steviapulver, der er opløst i lidt varmt vand.

Magnesium hjælper kroppen med at opløse calcium, der er hovedbestanddelen af spytsten og nyresten. Mangel på magnesium kan medføre øget risiko for dannelse af sten. Forskere på Harvard University har påvist, at indtag af magnesium sammen med B6-vitamin kan reducere dannelsen af sten. Man kan fx tage 300 eller 600 mg magnesiumcitrat og 100 mg B6-vitamin dagligt.

For meget kalk i kost og kosttilskud kan være medvirkende til stendannelse. Især ved mangel på magnesium og K2-vitamin, der begge er nødvendige for optagelsen af kalk og indbygningen i knoglerne, og især K2-vitamin er nødvendigt for, at kalken ikke havner i de bløde væv som fx åreforkalkning og sten. K2-vitamin findes i grønne grønsager og dannes af sunde
tarmbakterier, men det må anbefales at tage mindst 100 mikrogram dagligt som tilskud.

Kan stenen ikke passere, kan det være muligt ved hjælp af ultralyd af knuse stenene udefra. Stenen bliver så til pulver.

Det findes en rigtig god, alternativ kur mod nyresten, som godt nok ikke er gennemprøvet videnskabeligt, men som virker:

Man tager et helt rent og frisk æg og lægger det i bunden af et stort glas. Derefter presser man saft fra friske, modne citroner, indtil saften dækker ægget. Lad det stå i 12-18 timer.

Det er ikke nødvendigt at skolde det friske æg. Skulle der være skadelige bakterier på det, vil de dø i citronsaften.

Tag så ægget op og drik saften (ægget kan evt. spejles og spises, men det er ikke ægget, det gælder). Citronsaften går i forbindelse med kalken fra ægget, og tilsammen får det nyresten til at gå i opløsning – smuldre – og så går resterne ud med urinen. Kuren kan gentages med nogle dages mellemrum, indtil nyrestenen er væk.

Det er godt nok en kur mod nyresten, men der skulle være gode muligheder for også at opløse spytsten på denne måde.

Man kan også prøve med naturmidlet Resium, der også virker mod galdesten.

Stafylokokker

fredag, juli 12th, 2013

 

Vi har normalt en række forskellige godartede bakterier på huden, som ikke forårsager infektion, når de holder hinanden i skak. Bakterier som colibakterier og gule stafylokokker findes normalt ikke på huden.

Det yderste lag af huden afstødes hele tiden, og sammen med hudtalgen, der er bakteriehæmmende, holdes antallet af bakterier på huden nede. De normale bakterier på huden nedbryder også triglyceriderne i huden til frie fede syrer, der hæmmer skadelige bakteriers vækst.

I varme og fugt nedsættes hudens modstandskraft, og så kan man blive smittet med gule stafylokokker eller streptokokker, der kan give det, man kalder børnesår (impetigo), som voksne også kan få. Lidelsen spreder sig oftest langsomt, bla. ved, at man kradser sig og får bakterierne på neglene og så kradser sig andre steder, hvor det klør. Det er mest almindeligt hos børn og voksne med eksem. Der kan dannes bylder, da stafylokokker har en tendens til at indkapsle sig og til at danne en hudopløsende gift. Kaldes også follikulitis, da betændelsen/bylderne oftest sidder i hårsækkene.

Behandling er først og fremmest vask med vand og sæbe. Det bedste er undgå lægemidler, og der findes heldigvis en række gode naturmidler. Til brug på huden kan anbefales den australske te træs olie (Tea Tree Oil), der er bakteriedræbende og bruges direkte på bumserne dagligt. Jeg kan anbefale Nova TTO produkterne Sæbefri vask og lotion samt evt.  100% Tea Tree Oil til at duppe direkte på betændte steder. Man skal have lidt tålmodighed, for det tager lidt tid for den at virke, men der er færre bivirkninger end ved brug af lægemidler. Enkelte kan udvikle allergi over for Tea Tree Olie.

Honning, især Manuka Honning, og propoliscreme er meget bakteriedræbende.

Aloe vera gel er også godt.

Et andet godt middel er Neem, der stammer fra et indisk træ og har en god virkning på bakterier, virus og betændelser i huden. Det virker antiseptisk og dæmpende på inflammation/betændelse, fx på brandsår. Det er også godt mod svamp. Fås som sæbe, olie, tinktur og salve.

Renlighed er vigtig, men overdreven renlighed kan skade hudens normale forsvar, så man skal ikke skrubbe og skure med stærke midler. Australsk Sandeltræsolie fra Mt Romance har ligeledes en god virkning på alle hudinfektioner.

Lægemidlet Fucidin crème eller salve er også effektivt mod stafylokokker. Er der mange og udtalte sår, giver man et antibiotikum i tabletform. Streptokokker kan ikke tåle penicillin, men det kan mange gule stafylokokker godt, og så bruger man erythromycin eller dicloxacillin.

Både hvidløg og hyperikum – prikbladet perikon – har antibakteriel virksomhed overfor gule stafylokokker og visse antibiotikaresistente bakterier, så det kunne være en idé at bruge tilskud af disse naturlige midler. Ekstrakt af olivenblade har også antibakteriel virkning. Det kan købes som fx Olivir. Oregano har ligeledes en antibakteriel effekt. Man kan fx købe det som Andante.

En sund kost med ekstra C-vitamin og zink er godt mod infektioner, og immunforsvaret kan yderligere styrkes med fx Immulina eller et echinacea præparat (rød solhat). Naturmedicinen Padma Plus (tidl. Padma 28), der er registreret til dårligt kredsløb i benene, har en kraftig antibakteriel virkning.

Bukkehornsfrø som thé er godt mod uren hud og betændte sår, og det kan også bruges direkte på huden som omslag. Også morgenfruethé er betændelseshæmmende.

Det er vigtigt at holde sin hud i god stand, så den ikke bliver udtørret og eventuelt får revner, som bakterierne kan få adgang til huden igennem. Man skal også beskytte huden mod både vand, saltvand og stærk sol, så det er vigtigt med en god hudbeskyttelse.

Man kan fx bruge Biosa Lotion, der er god for hudens normale bakteriemiljø.

Zink i fx salve beskytter og styrker huden.

Det kan være gavnligt med en udrensningskur, der støtter kroppens egne udrensnings- og afgiftningsprocesser. Her kan det fx anbefales at bruge ELIXIR, fra Ressourcecentret, Marietidsel eller mælkebøttesaft. Man kan, for at maskere smagen af Elixir, tage den i saft.

Da ikke økologisk dyrefedt og mælkefedt samt transfedt forstærker betændelse, er det klogt at spare på dette. Man bør helt undgå margarine af alle slags.  De sunde fedtsyrer fra fisk og fiskeolie, hørfrøolie og natlysolie, avocado, mandler og nødder virker derimod dæmpende på betændelse og er gode for huden. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Kolloidt sølv er et naturligt antibiotikum, som er totalt uden bivirkninger. Det skal være i ion-form. Sølv-ionerne optages i mikroorganismerne og ødelægger deres kemiske processer, så de dræbes. Samtidig medfører den måde, sølv-ionerne virker på, at mikroorganismerne ikke kan mutere eller blive resistente.

Kolloidt sølv er uden bivirkninger af nogen art, så man kan ikke blive forgiftet.

Det ophobes heller ikke i kroppen. Sølv er godkendt til brug i mad.

Kolloidt sølv angriber kun de skadelige bakterier, men påvirker ikke de gavnlige bakterier i vores tarmkanal, da det opsuges i maven og den øverste del af tyndtarmen.

Den bedste måde at tage kolloidt sølv på er at tage en teskefuld kolloidt sølv 3-4 gange dagligt og holde det i munden nogle minutter. Man kan derefter gurgle med det og synke det. Det medfører en hurtig optagelse i blodet og er blandt andet med til at modvirke betændelse i tandkødet (paradentose).  Man kan også spraye kolloidt sølv i halsen.

Stammen

torsdag, februar 28th, 2013

Stammen er både en talelidelse, et kommunikationsproblem og et skjult handicap.

Talelidelsen forhindrer stammeren i at sige, hvad han vil, og når han vil. Det kan selvfølgelig give problemer med forståelse af det, som stammeren vil sige og dermed med kommunikationen. Den måde, som den person, stammeren skal snakke med, reagerer på, har betydning for, hvor meget stammeren stammer, og hvor godt vedkommende opfatter det, som stammeren siger. Så det er noget kompliceret.

Der er mange stammere, omkring 50.000 i Danmark. Omkring hvert tyvende barn stammer i løbet af taleudviklingen, ikke mindst når barnet gerne vil sige en masse i løbet af kort tid. De begynder oftest i 2-5 års alderen, men de fleste holder op med at stamme, inden de bliver voksne. Hos nogen børn og unge udvikler stammen sig dog til et livslangt handicap. Der er ca fire mænd for hver kvinde, der stammer.

Man kender ikke årsagen til stammen, men man mener, at det kan være både medfødte, psykiske og sociale faktorer, der kan medføre opståen og udvikling af stammen. Vores lytter har en idé om, at det er de to hjernehalvdele, der blander sig i hinandens arbejde, så den følelsesmæssige og den mere konkrete og matematiske del af hjernen blokerer for hinanden. Det lyder fornuftigt nok, for hos større børn er der ofte flere blokeringer, spændinger i hals og krop samt medbevægelser af fx arme og ben i forbindelse med stammen. Stammesymptomerne er iøvrigt forskellige fra stammer til stammer.

Stammen påvirker både kommunikationen, samværet med andre mennesker, og stammerens oplevelse af sig selv. Man kan opdele stammesymptomerne i en ydre og en indre stammen. Den ydre er den synlige og hørbare, og den indre er angst, mindreværdsfølelse og undgåelse af kommunikation.

Behandlingen skal helst iværksættes så tidligt som muligt, da forskning og erfaring peger på, at chancen for at forebygge en negativ stammeudvikling så er større. Er der tale om førskolebørn, giver man rådgivning og vejledning af forældre samt direkte behandling af barnet i form af leg i gruppe eller med behandleren. Ved skolebørn gives der direkte behandling, evt i gruppe med andre stammere, hvor de lærer om stammen og kommunikation. Unge og voksne stammere behandles på samme måde, men med mere individuel analyse af og bearbejdelse af stammesymptomerne. Man arbejder med taleteknikker og følelsesmæssige reaktioner på stammen.

Det er først og fremmest talepædagoger, der er behandlerne, men nogle steder deltager der også psykologer i behandlingen. Mange stammere lærer på den måde at styre deres stammen og bevare deres selvværd og evne til at kommunikere effektivt. Behandlingen er gratis.

Man kan få mere at vide om stammen, bla. hos Foreningen for Stammere i Danmark, tlf. 8686 2696, e-mail: FSD@fsd.dk Foreningens hjemmeside har Internetadressen: http://www.fsd.dk

Eller hos Dansk Videnscenter for Stammen, e-mail: per_k@dlh.dk hjemmeside: http://www.davs.dk

Her er også en liste over steder, hvor man kan søge hjælp.

Man kan også søge på Internettet ved hjælp af yahoo eller altavista på søgeordet stammen. Det gjorde jeg for at få mere at vide.

Lytterhistorie:

Jeg skriver for at dele min erfaring mht. behandling af min datters stammen..

Signe er nu 7 år, hun har stammet siden 3 års alderen. Omfanget af hendes stammen er gået op og ned, men alligevel intensiveret med alderen.. Først sidste år tog vi hende til en talepædagog, hvoreftert hun kom med i en stammegruppe. Rent socialt var det udmærket, at gå i en gruppe med ligesindede, også for os forældre; men det forløsende: at hendes stammen skulle blive minimeret, kom ikke.

Men.. for 3 måneder siden, læste jeg i Eva Lydeking-Olsens bog    Ny Næring1, om balanceforholdet mellem zink og kobber, og hvad et for højt kobberindhold kan betyde. Det fik mig til at købe en “zinktest” i Matas, som udfra hvilken Signe, og flere af os 5 i familien, viste udpræget tegn på zinkmangel. Hos vores gode helsekostindehaver, fik jeg at vide at jeg  skulle give zinktabletter i højst 14 dage ad gangen og derefter 14 dages pause osv., fordi zinken kan hæmme optagelsen af andre mineraler og vitaminer.

Nu er det så 3 måneder siden, at vi begyndte at indtage zink, (og c-vitaminer) målrettet, og jeg kan kun se på det hele, at min datter har forandret sig utroligt meget. Hun er blomstret op, bliver ikke så let irritabel, hun kan kommunikere uden problemer!, hvor en sætning før, kunne være som et bjerg at bestige.

Ja, denne solskinshistorie til een som bringer så megen viden rundt i æteren. Det kunne være mildt sagt spændende, om andre har, eller kunne få de samme positive oplevelser.

Respekt – tag ikke ordet ud af munden på børn

En anden henvendelse er følgende:

Jeg tror, at megen stamning kommer af, at forældre og andre i barnets og gennem opvæksten ikke -og voksne respekterer personen (barnet/den unge) med hensyn til at lade denne selv tale færdigt, men ofte er for utålmodige, tager bogstaveligt ordet ud af munden på denne og ‘fuldfører’ ord og sætninger ( ikke sjældent endda forkert i forhold til personens hensigt/mening). Endvidere ikke at lytte ind til og respektere holdninger mv.
Dersom en person meget ofte af en voksen blive standset ‘indirekte’ ved,  at andre fuldfører…eller endda afleder fra mening eller endda emne, kan det medføre, at personen netop følelsesmæssigt frustreret søger hurtigere at få sagt, hvad han eller hun vil med det resultat, at det kan blive en forhastet utydelig formulering og ordsnublen…og den uheldige -kald det ‘følevane’ stamning sætter sig fast.

Det er derfor utrolig vigtigt, at mennesker generelt -men måske især voksen til barn…viser hinanden rekspekt/værdighed til SELV at tale ud…og den utålmodige må simpelt hen vente pænt, som andre vel også venter på ham eller hende.

 

 

Statisk elektricitet

tirsdag, februar 22nd, 2005

Statisk elektricitet opstår, når to flader gnider mod hinanden, især hvis der er tale om kunststoffer.

Det kan for eksempel typisk ske ved gang, især når man slæber på fødderne og har såler af kunststof. Man kan også oplades ved at gnide mod stof, for eksempel på en stol eller sofa. Opladningen afhænger også af luftfugtigheden. Jo lavere, jo mere opladning. Derfor forekommer generne mest om vinteren.

Visse former for elektronisk udstyr kan også blive opladet med statisk elektricitet.

Også under bilkørsel kan man blive opladet. Det kan i nogen grad modvirkes ved at forsyne karosseriet med en gummi-slæbeskinne med indbyggede metaltråde. Man opdager, at man er opladet ved, at der kommer en gnist eller et smæld over fingrene når man med fødderne på jorden berører bilens håndtag. Det føles ikke så slemt, når man rører med håndroden i stedet for fingrene.

Man kan sprøjte tæpperne eller vaske gulvet med et anti-statisk middel (husk åndedrætsbeskyttelse).

Skifte til andre sko.

Lægge en måtte under skrivebordet af et andet materiale. Der findes anti-statiske belægninger.

Man kan undgå at bruge trøjer og andet af kunststof.

Læs mere på Internettet. Fx på www.google.com danske sider. Skriv statisk elektricitet

Stegning i fedt og olier

søndag, januar 13th, 2013

De høje stegetemperaturer kan bedst tåles af mættede fedtstoffer.

Umættede fedtstoffer, især polyumættede som fx findes i majsolie, sojaolie og solsikkeolie samt tidselolie, vil ved stegetemperaturer danne transfedtsyrer, der er skadelige for kroppen. I meget margarine, der laves af disse fedtsyrer, er der i forvejen transfedtsyrer, især i stegemargarine og bagefedt. Så det er bedst at undgå dem.

Olivenolie i bedste kvalitet tåler stegning, når temperaturen under stegningen ikke bliver for høj. Man kan nedsætte stegetemperaturen og stegepåvirkningen af olien ved at bruge en tefal- eller titan-belagt pande og tørstege kødet. Kort før kødet er stegt, kan man hælde eller sprøjte olivenolien over kødet.

Drejer det sig om grønsager, kan man starte med at hælde lidt vand på panden. Når det er fordampet op i grønsagerne, kan man hælde lidt olie på. Det fordampende vand vil holde temperaturen nede.

Man kan også starte med at putte grønsagerne i kogende vand og hurtigt tage det op med en si og færdigstege på en pande eller i en wok med olivenolie.

Det er meget svært at stege i smør, selvom det overvejende er mættet fedt. Det kan næsten ikke undgås, at det ryger, hvorved smørret er ødelagt. Men det er rigtigt, at det smager godt. Fx er det fint at stege svampe i smør, hvor vandet i de vandholdige svampe holder temperaturen noget nede. Man skal ikke stege for længe i smør. Man kan eventuelt blande smør med olivenolie. Dette er godt at bruge, efter at man har lukket kødet ved at stege det på en titaniumpande uden brug af fedt.  Man kan så bruge blandingen, lige før stegningen ophører.

Kokosfedt/kokosolie er mættet fedt, der fint tåler stegning. Kvaliteten af koskosfedt skal være i orden, og det findes både med kokossmag  og uden. Det er et dyrt, men kan godt betale sig at bruge, da det dels smager godt og dels er godt for blandt andet skjoldbruskkirtlens funktion ( blandt andet ved for lavt stofskifte). Kokosolie indeholder mange mellemkædede triglycerider (MCT), der giver energi til cellerne.

En ny madolie, Nutridan, indeholder overvejende omega-3 fedtsyrer og olivenolie i en form, der på grund af tilsætnng af rosmarin er så stabil, at man kan bruge den til stegning. Olien findes med chili eller hvidløg samt også i en form, der kan bruges til friturestegning uden at blive ødelagt og farlig, som den mest brugte fritureolie bliver. Nutridan Strong Citron må ikke bruges til stegning, da den indeholder mange omega-3 fedtsyrer.

Men vi burde generelt stege mindre og bage mere, for eksempel også fisk, da man på den måde bedre bevarer de gode fedtsyrer. Det er også langt bedre at koge end at stege, og det allerbedste er at spise mere rå mad. Ved at stege og koge for meget nedsætter vi mængden af vitaminer og ødelægger de gode enzymer i for eksempel grønt, som er nødvendige for vores fordøjelse, ikke kun af grønsagerne, men også resten af maden.

Stemmebånd, lammelse af

lørdag, november 13th, 2004

For at stemmebånd kan fungere, skal nerverne til dem være i orden. Den hyppigste grund til, at et stemmebånd bliver lammet, er skader, oftest fra kirurgiske indgreb, blandt andet ved operationer på skjoldbruskkirtlen. Man kan også se lammelse af stemmebånd ved svulster i hjernen, halsen, nakken og i brystkassen, fx ved lungecancer. Ofte er der dog ingen kendt forklaring på lammelse af et stemmebånd, og man mener i disse tilfælde, at det kan være følger efter en virusinfektion.

Når det ene stemmebånd er lammet, når det ikke ind til midtlinien, hvilket betyder, at det raske stemmebånd ikke kan nå det lammede, hvilket er nødvendigt for, at stemmebåndet kan vibrere sammen med det andet for at danne stemmen.

Der kan gå op til 8-12 måneder, før man kan vurdere, om lammelsen er vedvarende, og så kan man oveveje en operation, hvor man sigter mod at få det lammede stemmebånd tilbage mod midtlinien, så det raske kan komme i kontakt med den fulde længde af det lammede stemmebånd og på den måde danne stemmen. Stemmen bliver dog ikke som før. Der vil fortsat være problemer med at tale højt og synge.

Der er to måder at operere på. Ved den ene fylder man enten Teflon pasta eller fedtvæv ind i det lammede stemmebånd, så det fylder mere. Det er en relativt let operation, men kan ændre den naturlige stemme, der ikke helt kommer tilbage. Man kan heller ikke fjerne Teflon pastaen, hvis der er sprøjtet for meget ind i stemmebåndet, eller hvis stemmebåndet begynder at fungere igen.

Den anden metode kaldes laryngoplastik, hvor man lægger noget medicinsk silikone ind i struben forfra gennem strubebrusken. Dette sker for at skubbe det lammede stemmebånd ind mod midtlinien uden at forstyrre stemmebåndsmusklen. Fordelen er, at det kan genskabe en mere naturlig stemme, men erfaringen er, at der ikke er den store forskel på resultatet af laryngoplastik og tefloninjektion. Men teknikken er teknikken er populær i USA og er ved at vinde indpas her i Danmark, hvor man så vidt vides ikke længere indlægger teflon, da det kan have tendens til at flytte sig.

Samtidig er taleterapi en god hjælp. Jeg går ud fra, at lytteren er undersøgt og går til behandling hos en taleterapeut på et tale- høreinstitut. Hvis ikke, kan han selv henvende sig der. Undervisningen er gratis.

Lammelse af stemmebånd kan give andre problemer end talebesvær. Det er svært at hoste og rømme sig effektivt, når stemmebåndene ikke kan nå hinanden.

Stemmebåndene er med til at forhindre, at spyt, vand og mad går ned i luftrøret og evt. kan medføre lungebetændelse. Der opstår som regel ikke fejlsynkning, når det udelukkende er nerver nedefra, der er beskadigede (recurrens nerverne), med ved lammelse ovenfra (vagusnerverne) kan det være tilfældet. Er begge stemmebånd lammede og står i midtlinien, kan der blive problemer med luftstrømmen ned i lungerne, og i begge tilfælde kan det blive nødvendigt at operere en kanyle ind fortil på halsen.

I ventetiden på helbredelse af stemmebåndet er der vigtigt at undgå tobaksrøg og at drikke rigeligt af væske (vand). Tørrer kroppen ud, bliver problemerne værre. Det er også bedst med en relativt høj luftfugtighed. Undgå alkohol og krydret mad. Det er også vigtigt at undgå at overbelaste den resterende stemme ved at lade være med at snakke for højt og for længe.

Da det drejer sig som at få nerver til at fungere igen, kan det være en god hjælp at tage tilskud af alle B-vitaminerne, A-, E- og C-vitamin samt en række mineraler, fx i form af Scanalka.

Den livsvigtige fede syre gammalinolensyre – GLA – har en genopbyggende virkning på nervevæv. GLA findes fx i kæmpenatlysolie, men kan også købes som ren olie i kapsler. Fiskeolie indeholder også fede syrer, der er vigtige for nervevæv.

Stemmebåndet knuder på Hæshed

søndag, marts 16th, 2014

Der er god grund til at få en undersøgelse hos en øre-næse-halslæge ved vedvarende problemer med hæshed. Der kan måske også være noget i arbejdsmiljøet eller fritiden, der har påvirket stemmebåndenes slimhinder. Ved sure opstød kommer der syredampe, der kan genere slimhinderne på stemmebåndene. En slap lukkemuskel mellem spiserør og mavesæk kan være årsagen. Læs mere om refluks og halsbrand på www.radiodoktoren.dk

Det, man populært kalder ”sangerknuder” på stemmebåndene, skyldes overbrug og misbrug af stemmebåndene med råben og skrigen samt høj sang. De svarer til hård hud på hænder og fødder. Her skal man først og fremmest have behandling hos en talepædagog, der kan lære en at bruge stemmen rigtigt. De findes på Tale- Høreinstitutterne rundt omkring i landet, hvor man selv kan henvende sig ved problemer.

Papillomer på stemmebåndene er vortelignende, godartede vækster. Symptomet er hæshed og evt. problemer med vejrtrækningen ved store knuder. Man kender ikke årsagen, men mener, at der er tale om virusbetingede udvækster, som ved vorter andre steder på huden. Så vidt jeg kan se, bruger man på visse øre-næse-halsafdelinger i udlandet at behandle med det virusdræbende stof aciclovir.

Man kan også få cyster – en slags vabler – eller polypper på stemmebåndene, hvor det kan være nødvendigt at fjerne dem ved mikrokirurgi, ligesom ved de andre dimser på stemmebåndene.

Se på http://www.fauquierent.net/vocalcordcystpolyp.htm

Det er væsentligt med en sund og varieret kost med mange grønsager, meget frugt og mange krydderier. Disse ting indeholder vigtige naturlige antioxidanter. Tag også gerne en kombineret vitamin-mineralpille og evt. ekstra antioxidanter i form af C-vitamin, E-vitamin, beta-karoten og selen. Zink er også vigtigt for slimhinderne og mange andre ting. Man kan fx tage en zinktablet om aftenen sammen med organisk selen, fx to stk Bio-selen plus Zink. .

For slimhinderne er det godt med et tilskud af fiskeolie eller en af de vegetabilske sunde olier Nutridan Strong citron, Livets Olie eller Udo’s Choice. Naturpræparatet Membrasin er også godt. Det indeholder ekstrakt af Havtorn, A-vitamin og lidt E-vitamin. 2 kapsler to gange dagligt.

Svovl er et overset mineral, der blandt andet er godt for tarmslimhinderne, for huden og modvirker ardannelse. Det kan derfor være et godt tilskud i form af MSM (methyl-sulfonyl-methane), 2 gram 2 gange dagligt.

 Undgå at ryge og andres røg samt andet støvet og kemisk i luften.

Drik mindst to liter vand dagligt. Pas på med kaffe og alkohol, især før sangoptræden. Pas også på med mælkeprodukter før sangoptræden. Det er i det hele taget bedst at undgå mælk, der er slemt til at slime til.

Lad være med at råbe og skrige eller tale højt, når der er larm og støj i omgivelserne. Undgå for meget stress. Sørg for ro ind imellem. Le gerne meget (grin). Sov ud natten før stemmepræstationer.

Generelt er stemmeproblemer forbundet med inflammation – betændelsesagtige forandringer. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

 

Stofskifte – for lavt

onsdag, januar 8th, 2014

Stofskiftet styres fra hjernen gennem hypofysen, der producerer et hormon, TSH, der betyder Thyreoidea Stimulerende Hormon. TSH stimulerer skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormoner. Er produktionen tilstrækkelig eller for høj, nedsættes dannelsen af TSH. Er den for lav, øges TSH. Ligger TSH over 2, øges risikoen for et for lavt stofskifte. Normalt regner lægerne dog med, at TSH skal være over 4, for at man er sikker på, at stofskiftet er for lavt, men ofte er der klare symptomer ved en lavere værdi.

Der er flere kvinder end mænd, der får for lavt stofskifte, men risikoen stiger for begge køn med alderen. Hos kvinder før og efter overgangsalderen er den hyppigste form for et for lavt stofskifte en autoimmun sygdom ved navn Hashimotos sygdom, hvor kroppen hvor kroppen på grund af overstimulering af immunsystemet, blandt andet fra giftstoffer i vand, luft og mad, danner antistoffer danner antistoffer mod de hormonproducerende celler i skjoldbruskkirtlen. Se under Hashimotos sygdom på www.radiodoktoren.dk

Den amerikanske læge Dr. David Brownstein, Medical Director  for the Center for Holistic Medicine in West Bloomfield, MI, har skrevet flere bøger om naturlig behandling af lidelser i skjoldbruskkirtlen. Hans erfaring er, at så godt som alle med fejlfunktion af skjoldbruskkirtlen har svær jodmangel. Man skal dog ikke selv begynde at tage tilskud af jod. Dels fordi det skal være den rigtige type jod, og dels fordi jodindtag kan gøre det svært at vurdere blodprøverne ved undersøgelse af skjoldbruskkirtlen.

Man måler ved mistanke om sygdom i skjoldbruskkirtlen og stofskiftet også frit T4, der dog kan være normalt i lang tid med for lavt stofskifte. Ved behandling med epilepsimidler kan T4 også være nedsat.

I vævenes celler omdannes T4 til T3, der har en 4-5 gange så høj biologisk aktivitet som T4. Mangel på selen og zink han hæmme denne omdannelse.

Meget af både T4 og T3 kan i blodet være bundet til proteiner og ikke aktivt. Det bedste er derfor at måle frit T4 og frit T3.

I vævenes celler omdannes T4 til T3, der har en 4-5 gange så høj biologisk aktivitet som T4. Mangel på zink og selen, der kan være en følge af stress, kan hæmme leverens omdannelse af T4 til T3. Omdannelsen af T4 til T3 sker mest i leveren, så har man problemer med den, kan det give problemer med for lavt T3. Anden sygdom, fx diabetes, kan også hæmme omdannelsen af T4 til T3. Stress med forøget dannelse af kortisol fra binyrebarken kan også midlertidig hæmme omdannelsen, men kun i tre uger.

Mineralerne zink, selen og jern er nødvendige for omdannelsen af T4 til T3. Man må dog kun tage tilskud af jern, hvis man mangler det (blodprøven serum ferritin), da for meget jern oxiderer (forharsker) celler og fedt.

Der er forskning, der viser, at der hos diabetikere og formentlig også andre godt kan være normale mængder af stofskiftehormoner i blodet, men ikke inde i cellerne, hvor hormonerne skal virke. De to vigtigste stofskiftehormoner er thyroxin, også kaldet T4 da thyroxin indeholder fire jodmolekyler, og tri-jodthyronin, også kaldet T3, der indeholder tre jodmolekyler. T3 er meget mere aktivt end T4, så jo mere T3, der er i kroppen, jo mere energi og jo bedre vægtkontrol kan man opnå.

Det meste af stofteskiftehormonerne i blodet er T4, som vi danner T3 ud fra ved at fjerne et jodmolekyle. Denne omdannelse har diabetikere meget sværere ved at gennemføre end ikke-diabetikere. Forskere har, ved at udtage væske fra de enkelte celler kunnet måle, at omdannelsen af T4 til T3 inde i cellerne hos diabetikere kun er en trediedel af omdannelsen hos ikke fastende ikke-diabetikere.

Dårligt kontrolleret diabetes kan ændre funktionen af skjoldbruskkirtlen, typisk med et lavt T3 på grund af nedsat omdannelse af T4 til T3 uden for skjoldbruskkirtlen. Samtidig kan indholdet af T4 i blodserum være nedsat, og der kan være et uventet lavt indhold af TSH, der som nævnt styrer skjoldbruskkirtlens funktion. TSH er normalt højt, når der ikke er nok T3 og T4 i blodet. Mange former for medicin kan påvirke skjoldbruskkirtlens funktion. Blandt andet lithium, der bruges ved manio-depressiv sygdom, og epilepsimidler.

For lavt indhold af stofskiftehormonerne i blodet kan, selvom der ikke er symptomer, øge LDL-kolesterol og forværre dårlig fedtsyrebalance i blodet, hvilket øger risikoen for åreforkalkning. LDL-kolesterol er dog kun et problem, hvis det bliver oxideret – forharsket. Ellers er det selv et antioxidant og gavnligt for pulsårerne, og det er LDL kolesterol, som vi danner de fleste hormoner fra.

T3 bruges normalt ikke som lægemiddel i Danmark, men i udlandet som tabletter, der skal tages sammen med mad. Det skal kun tages efter ordination af en læge med indsigt i området. Det eneste stofskiftehormon, der normalt anvendes af læger i Danmark, er Eltroxin, som er et T4-hormon. Eller Euthyrox, der virker mere stabilt, men også er et T4 præparat. Men da det er omsætningen til T3, der er problemet, kan man ikke forvente en optimal virkning af Eltroxin eller Euthyrox.

Det kan påvirke andre lægemidler, for eksempel blodfortyndende midler, midler mod angst og depression. m.fl. Bivirkninger i de rigtige doser er ikke almindelige, men kan komme, hvis stofskiftet bliver for højt. Man skal derfor starte med en lille dosis.

Hormonet leptin, der dannes i og frigøres fra fedtvæv, påvirker appetitcentret i hjernen, som dæmpes. Leptin spiller også en vigtig rolle ved at øge energiforbruget ved en øget forbrænding og er derfor vigtig i reguleringen af vægten. Her spiller stofskiftehormonerne også en vigtig rolle, især T3. Behandling med leptin har vist sig at forebygge nedgang i dannelsen af T3.

Jod spiller en stor rolle for stofskiftet, da jod indgår i stofskiftehormonerne. Jodmangel er udbredt i Danmark, men problemet skulle være blevet mindre nu, da der er tilsat jo til bordsalt. Bruger man havsalt og spiser fisk og skaldyr, får man også jod nok. Tangprodukter indeholder også en del jod.

En række fødemidler blokerer for jod. Det gælder for soja i for eksempel i tofu og sojabønneolie samt i mange færdig-fødevarer som proteintilskud eller erstatning for kød. Det samme gælder også for peanuts og peanut butter. Hvidt sukker og kornprodukter er også belastende for skjoldbruskkirtlens funktion.

Også fedtstoffer af den flerumættede type (planteolier og margarine) blokerer for dannelsen af skjoldbruskkirtel hormonerne, for cirkulationen af dem i kroppen og for deres virkning i cellerne. Når der ikke er nok stofskiftehormoner, øges kroppens påvirkning fra østrogener. Stofskiftehormonerne er vigtige for dannelsen af hormonerne progesteron og moderhormonet pregnenolone, som mange andre hormoner dannes ud fra. Disse hormoner er der for lidt af, når skjoldbruskkirtlen ikke fungerer ordentligt. Skjoldbruskkirtelhormonerne er også vigtige for kolesterols funktion og udskillelse, så kolesterol vil sandsynligvis stige, hvis skjoldbruskkirtlen ikke fungerer ordentligt.

Fluor har en betydelig indflydelse på stofskiftet, og dette giftige mineral ophobes gennem livet. Yngre kan kun udskille halvdelen af den mængde fluor, de indtager fra blandt andet tandpasta og pensling af tænderne, og efter 50-års alderen er det kun minimalt, hvad man kan udskille af fluor. Fluor har lettere ved at sætte sig på de modtagesteder i skjoldbruskkirtlen, hvor jod ellers skulle sætte sig, og vinder derfor over jod og blokerer for jodens virkning.

Fluor er også en enzymgift, der direkte hæmmer omdannelsen af T4 til det aktive stofskiftehormon T3. Det må derfor kraftigt anbefales IKKE at anvende tandpasta med fluor og i det hele taget at undgå fluor.

Især sojaolie er som nævnt skadelig, men en række andre planteolier med flerumættede fedtsyrer kan påvirke skjoldbruskkirtlen, for eksempel majsolie og solsikkeolie. Disse planteolier bruges til margarine, som det derfor er bedst at undgå, også fordi vi får alt for meget af disse omega-6 fedtsyrer i vores kost. De bliver også let forharskede, og når de forharskede fedtsyrer og transfedtsyrer optages i cellerne, er de med til at forhindre omdannelsen af T4 til T3.

Kokosolie er derimod et godt valg, da den indeholder mellemkædede fedtsyrer (MCT). Disse fedtsyrer kan øge stofskiftet og derved fremme vægttab. Kokosolie er også mættet fedt (men af det gode) og kan derfor tåle opvarmning til stegetemperatur. Man skal købe kokosolie af god kvalitet, for eksempel det økologiske Coconut Oil of Life elleer Cocosa. Fedtsyrerne i kokosolien kan hjælpe med at genopbygge sunde cellevægge og øge enzymproduktionen, blandt andet af enzymer der hjælper med omdannelsen af T4 til T3. Der er rigtig mange positive udsagn fra mennesker med for lavt stofskifte, der er begyndt at bruge kokosolie.

Ved for lavt stofskifte går kroppens funktioner delvist i stå. Der kommer kuldskærhed, forstoppelse, langsom puls, dybere og hæs stemme, langsom gang og sløv tankevirksomhed. Huden kan blive underligt fortykket, dejagtig og tør, musklerne stive og forkrampede. Hårtab og besvær med at svede hører også til symptomerne. Der kan komme smerter, prikken og stikken i fingrene (karpal tunnel syndrom), ledstivhed, stigende vægt og nedsat tankefunktion, der let kan blive opfattet som demens (”forkalkning”), især hos ældre. Neglene bliver skøre og knækker. Tendensen til infektioner øges.

Menstruationerne kan blive stærkere og vare længere hos kvinder med lavt stofskifte, og frugtbarheden nedsættes. Er der lavt stofskifte under graviditeten, øges risikoen for abort, for tidlig fødsel og dødfødsel.

Psyken påvirkes også med øget tendens til depression, dårlig hukommelse og evne til at koncentrere sig.

Kolesterolmængden i blodet øges betydeligt, og det samme gælder for triglycerider. Mange har også forhøjet indhold af aminosyren homocystein i blodet, hvilket øger risikoen for åreforkalkning og hjertelidelse. Mangel på B6-vitamin, folinsyre og B12-vitamin øger risikoen for et forhøjet homocystein.

Naturmedicinsk er det for at forebygge for lavt stofskifte vigtigt at få rigeligt med antioxidanter, først og fremmest gennem en sund og varieret kost med mindst 600 gram grønt og frugt. Det er dog klogt at undgå kål og for meget soja, der kan fremme dannelsen af struma og for lavt stofskifte. Man bør drikke mindst to liter vand dagligt og undgå raffineret kost med sukker og raffinerede kornprodukter (hvede, pasta, kartofler, ris) for ikke at stimulere dannelsen af for meget insulin, hvilket belaster skjoldbruskkirtlen.

Dertil er klogt at tage ekstra antioxidanter, fx oregano (Andante), ekstrakt af vindruekerner, C-vitamin, E-vitamin, Q10. Padma 28, Life Spice Vital og Longovital er gode blandinger af urter mm. og har stærk antioxidantvirkning samt positiv virkning på immunsystemet, samtidig med at der er få eller ingen bivirkninger.

C-vitamin beskytter thyroxin.

Dr. Even Marstrand fra Humlebæk har udviklet et meget stærkt antioxidant middel, Titan-kobber-C-vitamin Kompleks. Han har gode erfaringer med, at dette middel kan hjælpe godt ved lavt stofskifte, især den autoimmune form (Hashimoto). Man kan kun få Titan-kobber-C-vitamin Kompleks på Glostrup apoteket og kun på recept. Man skal tage to tabletter tre gange dagligt i mindst et halvt år. Foruden dette kompleks skal man tage tilskud af zink, 30 eller 40 mg dagligt, mangan 10 mg dagligt og selen 200 mikrogram dagligt (organisk, fx Seleno Precise).

Mineralet selen har en særlig betydning ved for lavt stofskifte. Det er et kraftigt antioxidant. Der kan også være tale om mangel på zink. Mangel på selen og zink han hæmme omdannelsen af T4 til T3.

Jod indgår i stofskiftehormonerne, og for lavt stofskifte kan skyldes jodmangel. Det er dog vigtigt ikke at tage tilskud af jod som sådan, især ikke før stofskiftet er undersøgt ordentligt. Havsalt, tang og kelp samt mere fisk og andet godt fra havet bør kunne dække behovet for jod.

C-vitamin og B-vitaminer B2, B3 og B6 er nødvendige for normal dannelse af stofskiftehormon. Man bør også tage et B-vitamin kompleks. I det hele taget er det nødvendigt at opfylde kroppens behov for alle de 90 nødvendige næringsstoffer.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Næsten alle danskere har, undtagen måske i maj, juni og juli, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin.

Vores reelle behov er mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt, gerne 100 mikrogram. Der er ikke set skader ved brug af D3-vitamin (den naturlige form for D-vitamin) i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).

B12-vitamin, der understøttes af B6-vitamin og folinsyre, spiller givetvis en rolle ved autoimmune sygdomme, fx ved sclerose og vitiligo (hvide pletter). Om man mangler B12-vitamin og/eller folinsyre kan måles i blodet. Det er et problem, at man ikke alene kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af MMA (metyl malonsyre) og plasma-homocystein belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne rigtigt i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af homocystein (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.

Motion øger dannelsen af stofskiftehormon i skjoldbruskkirtlen og gør samtidig vævene mere følsomme for stofskiftehormonet. Især overvægtige, der er på slankekost med få kalorier, bør motionere meget, da stofskiftet ellers bliver lavere.

Homøopati, akupunktur eller zoneterapi er gode muligheder for behandling eller støtte af behandlingen.

Det naturlige, hormonlignende signalstof melatonin, der dannes i koglekirtlen – pinealkirtlen – i hjernen kan have en meget positiv virkning ved autoimmune sygdomme. Det oplyste professor Walter Pierpaoli, der i mange år har forsket i melatonin, på konferencen Health Trends 2002. Melatonin kan blandt andet vist sig at kunne genoprette funktionen af skjoldbruskkirtlen hos kvinder i alderen fra 42-62 år, så den bliver som hos unge. Melatonin er vores stærkeste selvlavede antioxidant.

Det er ikke sandt, at autoimmune sygdomme ikke kan kureres. Man kan se auto-antistoffer forsvinde langsomt ved hjælp af melatonin. Man genskaber selv-identiteten. Binyrebarkhormon (kortison) omtalte han som en ”killer”, der ødelægger immunsystemet.

Begynder man at tage melatonin som tilskud, må man vente på virkningen. Det tager tid at komme til at reagere rigtigt. Der er ikke registreret nogen bivirkninger af melatonin, selv i store doser. Studier har klart vist, at melatonin ikke er giftigt. Det rigtige melatonin kan desværre ikke købes lovligt i Danmark, men kan købes fra ndre EU-lande lovligt til eget brug. Fx fra England via e-mailen silentherbs@gmail.com

Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts.

B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.

Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Så det kan ved autoimmune sygdomme anbefales at tage melatonin 3 eller 5 mg ved sengetid. Kan købes lovligt over Internettet på blandt andet www.biovea.com.uk  eller www.PharmaViva.com

Et andet naturpræparat – Tahitian Non Juice, oftest bare kaldet Noni, på latin Morinda citrifolia, ser ud til på en eller anden måde at kunne styrke dannelsen af melatonin og på denne måde være virksomt mod en række forskellige autoimmune lidelser og andre lidelser og mod smerter. Det kan købes i butikkerne samt hos forhandlerere over hele landet.

Boswellia serrata, et indisk naturmiddel, har en meget positiv virkning på nogle bindevævssygdomme, som autoimmune sygdomme også kaldes.

De livsvigtige fede syrer fra fiskeolie, hørfrøolie, kæmpenatlysolie og olivenolie er også vigtige for kroppens naturlige, selvhelbredende kræfter, mens man ikke bør spise for meget mættet fedt (fedt fra dyr og mælkefedt) og undgå margarine, der indeholder transfedtsyrer. De gode fedtsyrer undertrykker de betændelseslignende forandringer i kroppen, der medfører smerter, mens margarine, planteolier og mættede fede syrer får inflammationen til at blusse op.

Ligesom vi har brug for essentielle fedtsyrer, har vi også brug for otte essentielle sukkerstoffer, hvoraf kroppen har svært ved selv at danne de seks. De har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige normale funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning.

De findes blandt andet i Aloe vera juice og i Noni juice. De findes også i en række svampe, fx Reishisvampe, Maitakesvampe, Cordyceps svampe, træsvampen Coriolus versicolor og mange andre. De findes blandt andet også i pektiner fra modne frugter, fx æbler og grapefrugt.

De otte essentielle sukkerstoffer kan nu købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Læs mere på www.radiodoktoren.dk om det sunde sukker.

Brug af kroppen i form af muskelarbejde eller motion styrker immunforsvaret betydeligt. Men overdriver man, fx ved elitesportspræstationer, kan immunforsvaret blive svækket.

Regelmæssig kropsbrug og motion er derfor nødvendig. Fx en halv times rask gåtur daglig som et fornuftigt minimum. Kolde afvaskninger og bade har især i tidligere tider været brugt til at stimulere modstandskraften med, og det er i hvert fald et faktum, at vinterbadere sjældent er syge.

Sindet står i intim forbindelse med immunsystemet. Der kan fx påvises nerveender i alle lymfekirtlerne, og også ved hjælp af signal eller budbringermolekyler står hjernen i forbindelse med immunsystemet og resten af kroppen. En ny videnskab, kaldet psyko-neuroimmunologi beskæftiger sig med dette. Det er vist, at man alene ved tankens kraft og sindets forestillinger (visualisering) kan stimulere immunforsvaret. Information fra lægen om, hvad det er, man skal stimulere, fx de naturlige dræberceller, har derfor stor betydning for immunforsvaret. Stress og afmagt svækker derimod. Sindkrop teknikker som meditation, yoga, afspænding, Qi Gong m.fl. kan styrke modstandskraften meget ved at give balance i sind og krop.

Kostilskuddet LongoVital er rigtig godt for immunsystemet. 2 x 3 i nogle uger, derefter 3 dagligt. Det er bevist, at det kan modvirke den autoimmune sygdom Sjøgrens syndrom, hvor kroppen angriber sine egne spyt- og tårekirtler, så der opstår tørhed.

Det er også meget vigtigt for immunsystemets normale funktion at have en velfungerende tarmbakterieflora. Den bliver for eksempel ødelagt af antibiotika. Hvis man ikke har en normal tarmbakterieflora, vil det gå ud over immunforsvaret, der hele tiden stimuleres af tarmbakterierne, og man risikerer, at skadelige bakterier og svampe (fx candida) kommer til at fylde for meget og fx danne gifte, der svækker kroppen og immunsystemet yderligere.

Mælkesyrebakterier er gode til at genkolonisere tarmen med sunde bakterier, og endnu bedre er Vita Biosa, de er en samling af sunde bakterier og svampe, især mælkesyrebakterier, der dels rydder op i den dårlige tarmbakterieflora, dels gør tarmslimhinderne mere sunde og tætte, og dels danner masser af gode antioxidanter, der hjælper alle funktioner i kroppen. Se www.biosa.dk   Vita Biosa fås i forskellige udgaver og kan tages blandet med fx saft. Man kan også købe de sunde mækesyrebakterier (probiotika) som pulver, kapsler eller tabletter, fx som BioGaia.

Lægeligt behandler man oftest blot med stofskiftehormon i stigende mængder i form af Eltroxin, og man kontrollerer resten af livet. Det er dog et problem, at Eltroxin er et T4 hormon, og ikke alle med lavt stofskifte kan omdanne det til det aktive T3. Desuden har medicinalfirmaet ændret på Eltroxin, hvilket for mange har medført en ustabil virkning og bivirkninger. Heldigvis er der nu på recept et mere stabilt virkende eltroxin ved navn Euthyrox, men det er stadig kun et T4-hormon.

Svækket funktion af binyrerne med for lavt indhold af cortisol i blodet hæmmer virkningen af stofskiftehormon, og behandling med Eltroxin m.fl. øger nedbrydningen af cortisol i leveren. Det er derfor vigtigt at sikre en normal binyrefunktion med tilstrækkelig dannelse af cortisol, før man begynder med behandlingen af for lavt stofskifte. Ellers vil behandlingen med fx Eltroxin forværre symptomer på symptomerne på binsyresvækkelse med for lavt cortisol, fx lavt blodsukker, sukkertrang, træthed mm.

Glostrup Apotek producerer nu Thyroid efter opskrift fra Armour i England, i styrkerne 60 mg og 125 mg. 60 mg Thyroid svarer til 100 mg Eltroxin. 100 tabletter koster ca. 270,- kroner. Hvis man får Thyroid, skal man som ved anden behandling med stofskiftehormoner begynde langsomt og være opmærksom på overdosering, der vil vise sig ved fx en fin rysten, nervøsitet, svedtendens, varmefølelse, hurtigt vægttab. Man vil så kunne gå lidt ned, indtil symptomerne forsvinder og så vedblive med den passende dosis. Man kan i princippet selv tilpasse sin dosis, men ved usikkerhed på den få den kontrolleret ved blodprøver (frit T3 og frit T4).

Egen læge kan bestille Thyroid på Glostrup Apotek. Det skal tages to gange dagligt.

Det er Dr. Marstrands erfaring, at hans Titan-Kobber-C-vitamin kompleks nedsætter behovet for eltroxin.

Naturopatiske læger (læger uddannet i naturopatisk medicin, som i USA efterhånden er ligeværdigt med almindelige læger) foretrækker en kombination af T4 og T3 i form af fx Armour thyroid, eller T3 alene i form af Cytomel, der kan benyttes sammen med et T4 præparat. Armour thyroid er tørret skjoldbruskkirtelvæv med både T3 og T4 og skal gives to gange dagligt. Lignende naturlige produkter er NatureThroid eller Westhroid.

En videnskabelig artikel i The New England Journal of Medicine I 1999 har vist, at virkningen af stofskiftehormonerne var bedre ved behandling med Armour thyroid end med thyroxin alene (T4, eltroxin). Humør og neurofysiologisk funktion bedredes klart bedre på det naturlige Armour thyroid end på kunstigt T4 alene. (N Engl J Med 1999; 340: 424-29, 469-70).

Der findes en landsforening for stofskiftepatienter – Thyreoidea Landsforeningen.

Formand og kasserer er Lis Larsen, Strandkrogen 4 A, 3630 Jægerspris. Tlf. 4753 0370. E-mail: Lis-L@email.dk

Telefonrådgivning torsdage kl. 19.00 til 21.00 på tlf. 7026 0370

Læs også den gode bog ”Få livet tilbage. En bog om lavt stofskifte” af Helle Sydendal. PH Medier 2013.

Stofskiftet

fredag, januar 3rd, 2014

Stofskiftet                                                  3-1-2013

Vores organismes samlede energi- og stofomsætning i alle celler og væv kaldes stofskiftet. Der er energi bundet i de næringsstoffer, vi får gennem maden, og energien frigøres, når vi spiser og forbrænder maden i cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne. Der sker her ved hjælp af ilt en iltning/oxidation, hvor energien i næringsstofferne omlagres til ATP – adenosintrifofat, der fungerer som et batteri, som kan frigive energi til cellernes arbejde med at opbygge nye cellestoffer, cellebestanddele og depotstoffer, fx fedt.

Det vigtigste er opbygningen af proteiner, blandt andet enzymer, der giver liv til og styrer cellernes arbejde. Noget af energien bruges til legemligt arbejde, der frigiver varmeenergi, som blandt andet holder omsætningen i kroppen i gang. Stofskiftet er i ligevægt, når man spiser lige så mange kalorier i sin mad og drikke, som forbruges i stofskiftet eller forsvinder fra kroppen igen gennem afføring, urin og huden. Hormoner spiller en stor rolle i styringen af stofskiftet.

Skjoldbruskkirtlen

I skjoldbruskkirtlen dannes vores stofskiftehormoner. Er der for lidt af dem, vil alt i kroppen gå langsommere, tarmene gå i stå med forstoppelse og vægten stige. Huden bliver tør og dejagtig. Er der for meget, vil alt køre på højtryk med hjertebanken, rysten, sved, diaré, vægttab mm. Stofskiftet styres fra hjernen gennem hypofysen, som producerer et hormon, TSH, der betyder Thyreoidea Stimulerende Hormon. TSH stimulerer skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormonerne tyroksin, T4, og trijodthyronin, T3. Er produktionen tilstrækkelig eller for høj, nedsættes dannelsen af TSH. Er den for lav, øges TSH.

T4 omdannes til T3 i vævenes celler, og T3 har en 4-5 gange så høj biologisk aktivitet som T4. Mangel på zink og selen kan, blandt andet sammen med stress, hæmme leverens omdannelse af T4 til T3. Omdannelsen af T4 til T3 sker mest i leveren, så har man problemer med den, kan det give problemer med for lavt T3. Anden sygdom, fx diabetes, kan også hæmme omdannelsen af T4 til T3. Stress med forøget dannelse af kortisol fra binyrebarken kan også midlertidig hæmme omdannelsen, men kun i tre uger. Mineralerne zink, selen og jern er nødvendige for omdannelsen af T4 til T3. Man må dog kun tage tilskud af jern, hvis man mangler det, da for meget jern oxiderer (forharsker) celler og fedt.

Jod spiller en stor rolle for stofskiftet, da jod indgår i stofskiftehormonerne. Jodmangel er udbredt i Verden, især i lande og områder, hvor der ikke spises så meget fisk, skaldyr og anden mad fra havet. Tilsætning af jod til salt og til foder er vigtigt i forebyggelsen af jodmangel. Lægemidlet litium og en række fødemidler blokerer for jod. Det gælder for soja i for eksempel sojamælk, tofu, mange færdiglavede produkter og sojaolie. Det gælder også for peanuts. Mineralerne fluor, i fx vand eller tandpasta, og brom hæmmer også skjoldbruskkirtlens funktion ved at konkurrere med jod. Fluor er også en enzymgift, der direkte hæmmer omdannelsen af T4 til det aktive stofskiftehormon T3. Det må derfor  anbefales ikke at anvende tandpasta med fluor og i det hele taget at undgå fluor. 

Hvidt sukker og kornprodukter er belastende for skjoldbruskkirtlens funktion. For meget fedt af den flerumættede type (planteolier og margarine) blokerer for dannelsen af skjoldbruskkirtel hormonerne og for deres virkning i cellerne. Når forharskede fedtsyrer og transfedtsyrer optages i cellerne, er de med til at forhindre aktiveringen af stofskiftehormonerne. Kokosolie er derimod et godt valg, da den indeholder mellemkædede fedtsyrer (MCT). Disse fedtsyrer kan øge stofskiftet og derved fremme vægttab. Kokosolie er mættet fedt (men af det gode) og kan derfor tåle opvarmning til stegetemperatur. Man skal købe kokosolie af god kvalitet. Mættet fedt er ikke, som man hidtil har ment, farligt for hjertet.

Stofskiftehormonerne er vigtige for dannelsen af hormonerne progesteron og moderhormonet pregnenolon, som mange andre hormoner dannes ud fra. Disse hormoner er der for lidt af, når skjoldbruskkirtlen ikke fungerer ordentligt. Der er i det hele taget sammenhæng i hormonsystemet, så der ofte er problemer flere steder på en gang, også med binyrehormonerne.

Der er flere kvinder end mænd, der får for lavt stofskifte, men risikoen stiger for begge køn med alderen. Hos kvinder før og efter overgangsalderen er den hyppigste form for et for lavt stofskifte en autoimmun sygdom ved navn Hashimotos sygdom, hvor kroppen danner antistoffer mod de hormonproducerende celler i skjoldbruskkirtlen. Der er tale om inflammation, betændelse i skjoldbruskkirtlen, og der er i begyndelsen ofte for højt stofskifte, som går over i for lavt stofskifte, når der er dannet mange antistoffer. Disse antistoffer måles i blodet ved blodprøven anti-TPO.

Lavt stofskifte behandles normalt med et kunstigt T4 hormon, typisk Eltroxin, hvilket kan medføre problemer for dem, der har problemer med omdannelsen til T3. Lægemidlet Eltroxin har også vist sig at have mange bivirkninger, hvorfor nogen vælger Euthyrox i stedet, men det er også et rent t4 hormon. Det være en fordel at behandle med en standardiseret form for tørret skjoldbruskkirtel fra svin, da det indeholder både T4 og T3 samt andre naturlige hormoner. 

Forebyggelse af for lavt stofskifte

Naturmedicinsk er det for at forebygge for lavt stofskifte vigtigt at få en sund og varieret kost med mindst 600 gram grønt og frugt. Det er dog klogt ikke at spise for meget kål og soja, der kan fremme dannelsen af struma og for lavt stofskifte, men der er ingen grund til at undgå disse ting.. Man bør undgå raffineret kost med sukker og raffinerede kornprodukter (hvede, pasta, kartofler, ris) for ikke at stimulere dannelsen af for meget insulin, hvilket belaster skjoldbruskkirtlen. Desuden øges betændelsesforandringer i kroppen (inflammation). Dertil er det klogt at tage ekstra antioxidanter. Mineralet selen har en særlig betydning ved for lavt stofskifte. Der kan også være tale om mangel på zink.

C-vitamin og B-vitaminer B2, B3 og B6 er nødvendige for normal dannelse af stofskiftehormon. D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme som Hashimotos sygdom. Behovet er mindst 70 mikrogram dagligt, gerne mindst 100 mikrogram. D3vitamin skal tages til et fedtholdigt måltid for at blive optaget effektivt.

Motion øger dannelsen af stofskiftehormon i skjoldbruskkirtlen og gør samtidig vævene mere følsomme for stofskiftehormonet. Især overvægtige, der er på slankekost med få kalorier, bør motionere meget, da stofskiftet ellers bliver lavere.

Baggrunden for autoimmune sygdomme er ofte en for sød og raffineret kost, som fremmer væksten af candidasvampe i mave-tarmkanalen. Det medfører, at svampene danner et mycelium og klistrer sig til tarmslimhinden og gør den utæt, så ikke helt nedbrudt føde kan gå over i blodet. Det vil så medføre, at immunsystemet over- og fejlreagerer med angreb på kroppens normale væv. Følgerne er allergi og autoimmune sygdomme, som der bliver flere og flere af.

Motion øger dannelsen af stofskiftehormon i skjoldbruskkirtlen og gør samtidig vævene mere følsomme for stofskiftehormonet. Især overvægtige, der er på slankekost med få kalorier, bør motionere meget, da stofskiftet ellers bliver lavere.

Højt stofskifte

Højt stofskifte skyldes, at der bliver produceret for meget af stofskiftehormonerne. Blodprøver vil afsløre, hvad der er galt. Den medicinske behandling af højt stofskifte sker oftest med midler, der undertrykker dannelsen af stofskiftehormon. Man kan også give radioaktivt jod, hvor radioaktiviteten så kun virker kraftigt i det jodholdige væv i skjoldbruskkirtlen. Det kan med tiden medføre for lavt stofskifte. Det samme gælder for kirurgisk behandling, hvor man fjerner en del af skjoldbruskkirtlen.

Naturmedicinsk findes der to urter, der begge er af myntefamilien, som kan modvirke for højt stofskifte. Den ene er Lycopus virginicus (på engelsk Bugleweed) og dens europæiske fætter Lycopus europæus (gypsywort). Den anden er Leonurus cardiaca (eng. Motherwort), på dansk Hjertespænd. Den dæmper også skjoldbruskkirtlen og er særlig god til at lindre hjertesymptomerne ved for højt stofskifte. En del fødevarer kan modvirke en overaktiv skjoldbruskkirtel. Det drejer sig om grønsager af kålfamilien, for eksempel hvidkål, rødkål, rosenkål, broccoli, kinakål etc. Desuden soja, hirse og måske hvidløg.

 

  

Stoftskifte, for højt

mandag, april 23rd, 2012

Højt stofskifte skyldes, at der bliver produceret for meget af stofskiftehormoner, der regulerer stofskiftet. Der er hyppigst talte om en tilstand, hvor immunsystemet overstimulerer funktionen af skjoldbruskkirtlen.

De typiske tegn på for højt stofskifte med vægttab trods øget appetit, hyperaktivitet, irrritabilitet, varmefølelse og sved, rysten, træthed, diaré, bløde negle og

menstruationsproblemer. Der er hurtig puls, eventuelt højt blodtryk, hos ældre evt. uregelmæssig puls (atrieflimren), svedig hud og muskelsvækkelse. Der er struma og mænd kan få vækst af brysterne. Blodprøver vil afsløre, hvad der er galt. Der kan også være besvær med at sove og tiltagende knogleskørhed (osteoporose).

I nogle tilfælde bliver øjnene fremstående. Sygdommen kaldes så Basedow. Se under Basedow, også kaldet Graves sygdom. Det er en autoimmun sygdom, hvor kroppens afsporede immunsystem angriber kroppens egne celler. Ved autoimmune sygdomme findes der i blodet antistoffer mod kroppens egne væv, fx skjoldbruskkirtlen.

Det samme gælder for Hashimotos thyreoiditis, en autoimmun betændelsestilstand

i skjoldbruskkirtlen, der ofte starter med for højt stofskifte og senere, når cellerne i skjoldbruskkirtlen er ødelagt, går over i for lavt stofskifte. Læs mere om Hashimotos sygdom på www.radiodoktoren.dk og læs mere om autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk og i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag ).

Den medicinske behandling sker oftest med midler, der undertrykker dannelsen af stofskiftehormon. Det kan være lægemidler, der ofte kun hjælper, så længe man giver dem. For den hurtige puls og øvrige symptomer giver man ofte lægemidler af typen beta-blokkere, der dæmper det ubevidste, sympatiske nervesystem.

Man kan også give radioaktivt jod, hvor radioaktiviteten så virker kraftigt i det jodholdige væv i skjoldbruskkirtlen. Det kan med tiden medføre for lavt stofskifte.

Det samme gælder for kirurgisk behandling, hvor man fjerner en del af skjoldbruskkirtlen.

Naturmedicinsk findes der to urter, der begge er af myntefamilien:

Den ene er Lycopus virginicus (på engelsk Bugleweed) og dens europæiske fætter

Lycopus europæus (gypsywort). Dosis er en teskefuld tørret plante til en kop thé tre gange daglig. Eller tinktur 1-2 milliliter tre gange dagligt. Det sidste er bedst.

(Der findes en dansk slægtning ved navn Lycopus clavatum- ulvefod – der ikke må anvendes til indtagelse).

Især tysk forskning har vist, at Lycopus europaeum dæmper skjoldbruskkirtlens aktivitet og produktionen af stofskiftehormon. Planten er godkendt i Tyskland mod mildt forhøjet stofskifte.

Der kan forekomme bivirkninger i form af struma og hovedpine. Må ikke tages af gravide.

Den anden er Leonurus cardiaca (eng. Motherwort), på dansk Hjertespænd. Den dæmper også skjoldbruskkirtlen og er særlig god til at lindre hjertesymptomerne ved for højt stofskifte. Hjertespænd kan købes som kapsler. Dosis er 1-2 kapsler 3 gange dagligt før måltiderne. Der er ikke beskrevet nogen bivirknnger, men Hjertespænd bør ikke bruges under svangerskab.

En del fødevarer kan modvirke en overaktiv skjoldbruskkirtel. Det drejer sig om grønsager af kålfamilien, fx hvidkål, rødkål, rosenkål, broccoli, kinakål etc. Desuden soja, hirse og måske hvidløg.

Den øgede aktivitet i cellerne ved for højt stofskifte øger cellernes behov for aminosyren carnitin, som blandt andet er vigtigt for transporten af fedtsyrer til cellernes ”kraftværker”, mitokondrierne. Det kan være med til at forklare den muskelsvækkelse, der følger med for højt stofskifte, da carnitin er med til at besvære muskelsundheden og muskelstyrken.

Der er også noget, der tyder på, at stofskiftehormoner kan undertrykke kroppens produktion af carnitin, og da der yderligere forekommer øget tab af carnitin med urinen ved for højt stofskifte, er det nødvendigt at give tilskud af carnitin. Det skal ske i form af L-carnitin. Dosis anbefales til mellem 2 og 4 gram dagligt.

(Ann NY Acad Sci. 2004 Nov; 1033: 158-67).

(Muscle Nerve. 2005 Sep; 32(3): 357-9)

Carnitin har også vist sig at være af værdi i behandlingen af stofskiftekriser (på engelsk thyroid storm), som er sjældne kan udløses af en massiv udløsning af stofskiftehormoner,

oftest på baggrund af andre sygdomme eller skader.

Det vil være klogt at få kontrolleret stofskiftet regelmæssigt hos lægen.

Stråle- og kemoskader i tarm

torsdag, juni 27th, 2013

Cellerne i tarmslimhinden er meget sarte, så både kemo og stråler skader dem.

Man kan forsøge med stoffet sukralfat, som kan købes på apoteket som Antepsin eller Hexagastron. Det kan købes i håndkøb. Sukralfat stimulerer tarmcellernes vækst.

Det kan også anbefales at spise mørk chokolade (mindst 70% kakao, gerne 80%), da det modvirker, at der udskilles så meget vand fra tarmene og derfor modvirker diaré. Drik gerne pebermyntete/myntete og om aftenen kamillete.

Undgå at bruge gigttabletter/smertetabletter af typen ibuprofen og acetylsalicylsyre. De skader tarmen.

Aminosyren glutamine er det primære næringsstof for cellerne i tarmslimhinden, hvor den regulerer nydannelsen af celler, der sker hele tiden. Glutamine modvirke derfor skader på tarmen og utæt tarm. Glutamin er også vigtig for energitilførsel til de små blodårer til tarmen og for afgiftning.

Glutamine kan købes via www.gaya-nutrition.com i kapsler á 1000 mg.

Overvej, om der er noget i din kost, du ikke kan tåle. Mælk bør du helt undgå, også fordi kaseinet i mælk fremmer cancer og cancervækst. Mange tåler heller ikke gluten, især i hvedemel. Jeg kan anbefale dig at konsultere en ernæringsterapeut. Du kan finde en på www.detforening.dk

Din tarmbakterieflora er meget vigtig for din tarms sundhed, så jeg vil råde dig til at tage tilskud af probiotika, fx mælkesyrebakterier. Jeg kan anbefale BioGaia, der er en tyggetablet.

 

Stress styring

mandag, september 12th, 2011

 

Stress er ikke kun noget dårligt. Det er fx stress, der får os til at præstere det, vi skal, og til at kæmpe eller flygte, hvis vi bliver angrebet. Men ved for megen stress skriger kroppen efter hjælp, og det er dig, der skal lytte og gøre noget ved din livssituation samt lære at håndtere din stress, så den bliver nyttig for dig uden at skade dig. Overhører du dine stress-signaler, kan det gå ud over din familie, dit arbejde og din sundhed.

Lyt til signalerne

For megen stress kan vise sig på mange måder, og du er nødt til at kende dine egne    symptomer, så du kan reagere på dem i tide. Både kroppen og sindet kan råbe til dig, at nu er det nok. Der kan ligge sygdom bag de følgende symptomer, men oftest er de en helt normal reaktion på for store belastninger i forhold til din bærekraft.

Rastløshed og angst, problemer med at huske og koncentrere dig, problemer med at falde i søvn og mareridt om natten er det let nok at sammenkæde med for megen stress. Det samme gælder tænderskæren og spændingshovedpine. Vedvarende træthed opfatter mange som symptom på sygdom, men der foreligger en stor undersøgelse, der viser, at træthed normalt ikke skyldes sygdom, men derimod psykiske og sociale belastninger. Træthed er derfor et advarselstegn, der ikke skal kvæles med koffein eller andre opkvikkende midler. Depression kan også skyldes for megen stress.

Maven giver sig ofte til kende ved stress, med mangel på appetit eller overdreven spisning, især af søde sager, der faktisk modvirker depression. Der kan komme dårlig fordøjelse og irritabel tyktarm med skiftende afføring, smerter og rigeligt af gas i tarmene. Bliver det helt galt, kan der komme hjertebanken med ekstraslag, muskelkramper, rysten og dirren samt kæderygning. Det føles af rygerne som en afspænding og stressnedsættende at ryge, men der er i virkeligheden kun tale om en fjernelse af abstinenserne fra sidste cigaret.

Lad være med at ignorere dine symptomer på stress. Det er din røde advarselslampe, der er blevet tændt, fordi du er på en farlig kurs. Bruger du beroligende tabletter eller alkohol, lægger du en sten på din sikkerhedsventil og risikerer en eksplosion.

Hvad kan du gøre?

Der er en række måder, du kan kontrollere din stress på. Sørg først og fremmest for at øge din bærekraft ved at sikre dig perioder med ro og afspænding. Mangel på søvn nedsætter din evne til at klare den stress, du bliver udsat for, så prøv at få 7-8 timers søvn mindst fire nætter om ugen. Lær en afslapningsteknik, hvor du fx en gang om dagen koncentrere dig om at slappe af fra tæerne og op til hovedet, samtidig med, at du trækker vejret dybt og regelmæssigt. Du kan også sætte tyve minutter af hver dag til at meditere, lytte til musik, udføre yogaøvelser, Tai Chi eller dagdrømme. Du kan tage på en fantasirejse, afspændt og med lukkede øjne. Vælg det, du synes passer bedst til dig. Skal det gå hurtigt, så træk vejret dybt tre gange og smil samtidig. Det virker utroligt afspændende, både på krop og sind. Skal du fx til vigtige møder, så forestil dig selv helt rolig og forbered dig godt, inden du går ind til mødet.

Få regelmæssig motion, gerne udendørs. Det hjælper dig til at få styr på og senere til at afspænde dine muskler, du afspænder dit sind under motion og vil føle dig godt tilpas. Får du samtidig lys gennem øjnene ved at motionere ude vinteren igennem, vil du kunne modvirke en eventuel tendens til vinterdepression. Spis en sund kost, grov, grøn, varieret, fedtfattig og ikke for rigelig, og undgå, at der går for lang tid mellem måltiderne, så dit blodsukker bliver for lavt.

Drik ikke for meget kaffe, te eller cola, da det kan gøre dig irritabel og søvnløs. Undtagelsen er grøn te, der virker beroligende og indeholder gode antioxidanter. Ved stress øges kortisol (binyrebarkhormon) i blodet, hvilket blandt andet øger behovet for antioxidanter, der modvirker de skadelige frie iltradikaler, der dannes, når ilten omsættes i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og skader energidannelsen.

Drik alkohol med måde. Overdriver du, bliver du mere udsat for stress. Drik mindst to liter vand om dagen. Det er nødvendigt for din krop og modvirker træthed og andre stresssymptomer.

Planlæg din dag og dine opgaver. Læg det mest belastende arbejde på tidspunkter, hvor du er mest udhvilet og rolig. Læg din dagsplan, så du kan komme afsted i tide til møder og andre opgaver og helst være der fem minutter før. Tag dig tid til at køre i et fornuftigt tempo. Det går lige så hurtigt, og så kan du få tid til at lytte til radioen eller musik og nyde turen. Gør alt det, du gør, med fuld opmærksomhed. Vær, hvor du er er, og ikke det næste sted. Tæl til ti, hvis du bliver gal i hovedet, og brug dine kræfter på at forstå, hvorfor andre ikke altid er, som du ønsker, de skal være. Træk igen vejret dybt et par gange og smil. At grine og le er en rigtig fin måde at fjerne sin stress på. Et rigtig godt grin er som en indre joggingtur. Det styrker bla. hjertet, lungerne og immunforsvaret.

Tænk positivt. Har du mange opgaver, så tag det som en tillidserklæring i stedet for som en belastning. Kald dine problemer for opgaver, og giv dig tid til at slappe af og glæde dig, når du har klaret dem. Se din flaske som halvfuld i stedet for halvtom. Tænk aldrig på dit arbejde som nedslidende og ødelæggende, men glæd dig over det, du præsterer, og over dit gode forhold til dine arbejdskolleger eller de andre mennesker, du færdes iblandt. Hold mørkning hver dag, fx sidst på eftermiddagen, og tænk dagen igennem med fokus på alt det gode, der er sket, og alt det, du har nået. Tæl dine plusser regelmæssigt.

Fritiden

Kend dit eget støttesystem, din familie, dine venner, dine arbejdskammerater . Få snakket ud med dem om dine bekymringer og din stress. Du skal ikke være bange for at belaste dem med din snak, for du viser dem tillid ved at bede dem om at lytte. Du siger til dem, at du har brug for dem, at de er værdifulde for dig. Det styrker venskaber at få lov til at gøre noget for den anden. Vær også selv en del af andres støttesystem. Det er en stor kilde til sundhed og lykke at få lov til at hjælpe andre. Det styrker din selvtillid og din bærekraft.

Fyld din fritid med glæder, og tag dig tid til den. Arbejd hellere lidt over, så du kan holde fri med god samvittighed uden at slæbe arbejde med hjem, hverken i tasken eller hovedet. Slap af, når du kommer hjem, inden du kaster dig over hjemlige opgaver. Tag dig tid til at være sammen med venner og familie. De er din basis i livet, og passer du ikke på dem ved at være fuldt ud tilstede for dem, så er du en kæmpe på lerfødder.

Hold mørkning sammen med din familie, så du ved, hvad der foregår i deres liv og hoveder. Planlæg sammen, så alle er med til at bestemme, og lyt til både voksne og børn. Tag også problemer i familien som opgaver og foreslå løsninger. Det er ikke nok at spise sammen og se fjernsyn sammen. Foretag dig noget sammen med dem, både til jeres egen fornøjelse og ind imellem også til gavn for andre i jeres nærsamfund og omgangskreds.

Ferie og rejser kan også være stressende, hvis de ikke bliver forberedt i tide. Pak i god tid og hav ikke for mange planer. Vend tilbage mindst en hel dag, før arbejdet begynder igen. Og hav også i hverdagen noget at glæde dig til og se frem til. Men, først og sidst, styr din stress, så den arbejder for dig og ikke styrer dig – og dit og familiens liv.

Struma

søndag, oktober 24th, 2010

Struma er en forstørrelse af skjoldbruskkirtlen, der sidder på halsens forside ved adamsæblet. Der kan være struma ved både for højt, normalt og for lavt stofskifte.

Det er ganske normalt, at unge kvinder i teen-ageårene har en let struma, og en del kvinder får en let struma, når de er stressede og nervøse, men den forsvinder igen af sig selv.

P-piller og andre kilder til østrogent hormon kan øge et æggehvidestof ved navn TBG = thyroxin-bindende globulin, der binder det aktive hormon. Skjoldbruskkirtlen producerer så mere hormon, indtil det frie hormon i blodet igen er normalt. For at skjoldbruskkirtel kan øge sin produktion, kan den blive nødt til at vokse, så p-piller og andre østrogenholdige hormonpræparater kan godt være grund til struma, men normalt ikke til knuder i skjoldbruskkirtlen.

Mangel på jod vil give struma, da jod indgår i stofskiftehormonet, og er der ikke nok af det, signalerer undersiden af hjernen (hypothalamus) gennem hypofysen til skjoldbruskkirtlen om at bestille noget mere, og så hæver den. Forekomsten af knuder i skjoldbruskkirtlen samt for lavt og for højt stofskifte kan også øges ved jodmangel.

Der bliver nu tilsat jod til bordsalt, så efterhånden skulle denne årsag til struma forsvinde. Det er vigtigt at vide, at man ikke bare må tage tilskud af jod, hvis man har struma, for så bliver det meget vanskeligt at stille den rigtige diagnose, fordi blodprøverne ændrer sig.

Tobaksrygning øger risikoen for struma 3-4 gange. Formentlig først og fremmest fordi cyanid i tobaksrøg omdannes til thiocyanat i kroppen, og thiocyanat øger optagelsen af

jod i skjoldbruskkirtlen. Tobaksrygning medfører derfor en yderligere forværring af en eksisterende jodmangel.

Gravide har et øget behov for jod, og ved mangel på jod under graviditeten øges derfor risikoen for struma, hvis der ikke er jod nok i kosten eller gives supplerende jod.

Jodmængden i en almindelig multivitamin-mineraltablet er normalt nok, sammen med brug af jodberiget salt, som er krævet i Danmark. Eller brug af havsalt i stedet for almindeligt bordsalt, hvilket er fornuftigt, da bordsalt er tilsat aluminiumspulver som anti-klumpningsmiddel, og aluminium er et hjerne- og nerveskadeligt metal.

Ved for højt stofskifte danner skjoldbruskkirtlen for meget stofskiftehormon, og der er her oftest enten struma eller knuder i kirtlen, der danner stofskiftehormon og ikke kan styres fra hypofysen som resten af kirtlen. I nogle tilfælde – Basedows sygdom – hæver vævet bag øjnene, så øjnene buler frem og bliver stirrende, I nogle tilfælde hurtigt og betydeligt. Man giver så vanddrivende midler og beskytter øjnene mod sol, vind og fremmedlegemer med solbriller. I svære tilfælde giver man binyrebarkhormon.

Behandling skal altid ske i samarbejde med en øjenlæge. Hvis øjnene ikke kan lukkes om natten, må man dryppe med noget, der holde hornhinden fugtig.

For højt stofskifte er særlig almindelig i 30-50 års alderen, især hos kvinder, og der er en arvelig tilbøjelighed. Symptomerne ved for højt stofskifte er præget af, at hele kroppens omdrejningshastighed sættes op. Der kommer indre uro, nervøsitet, hjertebanken, rysten på hænderne, diaré, svedtendens, træthed og muskelsvækkelse. Da energiforbruget er højt, kan det knibe at spise nok, så der er oftest vægttab. Hjertet kan på længere sigt blive forstørret, og knoglerne afkalkes. Som en midlertidig hjælp, indtil der er ro i stofskiftet igen, kan man mod den kraftige hjertebanken behandle med en betablokker, der er et lægemiddel, som blandt andet nedsætter pulsen.

Behandlingen er, hvis det er hele kirtlen, der er hævet, ofte medicinsk, men senere kan der blive tale om operation eller behandling med radioaktivt jod. Er der knuder i kirtlen finder man ved hjælp af scintigrafi efter indsprøjtning af et radioaktivt stof ud af, om der er tale om en ”varm” eller ”kold” knude, afhængig af, om knuden danner hormon. Er der knuder i kirtlen, vil man oftest operere, men man kan først få foretaget en finnålsbiopsi, hvor man ved hjælp en fin nål udhenter lidt væv fra knuderne. På denne måde kan man på en pålidelig måde få undersøgt, om knuderne er godartede eller ondartede. Efter en operation skal stofskiftet i årene fremover regelmæssigt kontrolleres.

Lithium, der er et lægemiddel, kan i relativt høj dosis klart og hurtigt nedsætte stofskiftet.

(Mayo Clin Proc 1972; 47: 872).

Dosis er 1-2 kapsler af lithiumkarbonat tre gange dagligt. I den store dosis er der risiko for forgiftning, så der bør tages blodprøver til kontrol hver anden dag i begyndelsen. Der bør være under 1,0 mmol/l i blodserum.

Der kan være samspil med visse lægemidler, som kan øge risikoen for ophobning af lithium i blodet med forgiftning til følge (fx ACE-hæmmere, NSAID-stoffer (gigttabl.),

metronidazol. Carbamazepin og visse calciumblokkere (diltiazem, verapamil) kan øge risikoen for giftvirkning på nerverne. Litium må ikke gives til mennesker med dårlige nyrer og dårligt hjerte samt med forstyrrelser i saltbalancen. Saltfattig kost kan også føre til forgiftning med lithium.

Forgiftningssymptomer kan være sløvhed, søvnighed, grov rysten, utydelig tale, usikker gang, småsammentrækninger i musklerne, evt. opkastning og diaré.

Risikoen for forgiftning med lithium kan nedsættes ved at tage en spiseskefuld hørfrøolie to gange dagligt, evt. kombineret hørfrøolie med kæmpenatlysolie i form af Livets Olie, samt 400 enheder E-vitamin dagligt. Er der opstået bivirkninger, kan man, til de er væk, tage en spiseskefuld hørfrøolie tre gange dagligt og 800 enheder E-vitamin. Ved bivirkninger SKAL der dog tages blodprøver for serum-lithium.

Ved en operation kan man evt. komme til at skade nerverne til stemmebåndene eller biskjoldbruskkirtlerne, der bla. styrer kalkstofskiftet og ligger bagved eller i skjoldbruskkirtlen. Det er derfor vigtigt at blive opereret af en kirurg med erfaring.

Ved en operation skærer man på en sådan måde, at arret kun bliver meget lidt synligt og anbringes, så det kan skjules effektivt med fx en halskæde.

Ved for lavt stofskifte går kroppens funktioner delvist i stå. Der kommer kuldskærhed, forstoppelse, langsom puls, dybere og hæs stemme, langsom gang og sløv tankevirksomhed. Huden kan blive underligt fortykket og dejagtig, musklerne stive og forkrampede. Der kan komme smerter, prikken og stikken i fingrene (karpal tunnel syndrom), stigende vægt og nedsat tankefunktion, der let kan blive opfattet som demens (”forkalkning”), især hos ældre. Håret og huden bliver tør. Man behandler med stofskiftehormon i stigende mængder og kontrollerer resten af livet.

Man skal ved stofskiftesygdomme som nævnt passe på med ikke at tage jodholdige midler som gammeldags hostemidler, der nu er helt forladt, mens jodholdige naturprodukter som fx tangtabletter normalt ikke vil give problemer. Det kan give store problemer med at følge sygdommen med blodprøver og komme i vejen for behandlingen, fx med radioaktivt jod. På den anden side er det vigtigt at sikre, at man får nok jod. Fx ved at få målt jodindholdet i blodet.

Det vil normalt være bedst, hvis man har en stofskiftesygdom, at blive behandlet af en

endokrinolog, en speciallæge med speciale i hormonsygdomme.

Ved Hashimotos sygdom, der er en autoimmun betændelse i skjoldbruskkirtlen, er der også ofte en moderat struma. Se under Hashimotos sygdom (www.radiodoktoren.dk).

Strækmærker

fredag, august 3rd, 2012

Strækmærker er bristninger i underhudsvævet, uden
at overhuden er gået i stykker. De kan for eksempel opstå, når maveskindet
udspændes meget under svangerskabet. På latin kaldes de striae distensae eller  striae gravidarum. Det er typisk glinsende, blå-hvide og senere hvide striber på de gravide kvinders maveskind og ofte også på brysterne.

Strækmærker er almindelige ved hurtig vækst i puberteten, hvor de typisk forsvinder sidst i teen-alderen eller først i tyverne. Desuden under svangerskab samt hvis man tager meget på i vægt og ved fedme.

Man  kan også se øget tendens til strækmærker ved hurtig vækst af musklerne, hvor muskelmassen strækker huden som ved body-building, og ved brug af anaboliske steroider.  Eller cremer med binyrebarkhormoner eller tabletter med binyrebarkhormoner i uger eller måneder.

Strækmærker er ikke farlige i sig selv, men er kosmetisk
skæmmende.

Overvægt forværrer tendensen, og overvægtige har ofte også strækmærker på lår og hofter.

Enæringen af underhuden spiller en rolle for udviklingen af strækmærkerne, så det er vigtigt med en sund og varieret kost med ekstra vitaminer og mineraler under graviditeten. C-vitamin har fx stor betydning for dannelsen af kollagen i huden, så det er vigtigt med grønt og frugt samt gerne ekstra tilskud, for eksempel 750 mg eller et gram to gange dagligt, gerne suppleret med blandede E-vitaminer.

Huden har også brug for alle B-vitaminerne, zink, selen, mangan, svovl, kisel og jod.

Det er vigtigt at tage en vitamin-mineraltablet af god kvalitet dagligt.

Huden har meget brug for sunde fedtsyrer (EFA og
GLA). Det er derfor godt at tage tilskud af disse fedtsyrer.

For at bedre blodgennemstrømningen i den udspilede hud kan det være godt at massere huden, fx med en god creme. Det vil også stimulere underhudens væv.

Cremen må gerne indeholde eller tilsættes det svovlholdige MSM methylsulfonylmethane), der der et naturligt stof, som har
stor betydning for nedsættelse af ardannelse.

Man kan også tage tilskud af MSM, to gram morgen og aften til maden. MSM styrker også brusken i leddene, modvirker smerter, gør tarmslimhinden normalt tæt og modvirker derfor allergi. Kan bla. købes hos Golden Health i Malmø. Dansk tlf. 4052 4015. Eller på www.gaya-nutrition.com

Tobaksrygning svækker huden.

En særlig type strækmærker kan opstå, hvis man kommer i behandling med binyrebarkhormon i længere tid eller har en sygdom, hvor kroppen
producerer for meget binyrebarkhormon, fx ved sygdommen Cushings syndrom, hvor binyrebarken producerer for meget hormon. Her er der ofte brede, violette strækmærker i huden.

Patienter med Cushings syndrom ser ofte meget karakteristiske ud, med fedme af kroppen, men ikke af arme og ben, overvægt, øget behåring, måne- eller tomatansigt. Der er ofte svaghed og træthed, for højt blodtryk,
personlighedsændringer, blødninger i huden, muskelsvaghed og væskeophobning i kroppen. Der kan også være mavesår og afkalkning af knoglerne.

Strækmærker kan behandles med laserlys. Laserlyset stimulerer produktionen af kollagen. Det virker bedst, når strækmærkerne er opstået for nylig, og der skal flere behandlinger til. Behandlingen gør ikke ondt, men nogen kan mærke en kildrende fornemmelse i huden. De fleste hudlæger har i dag laserapparatur, så man kan spørge sin hudlæge, om det kan betale sig at blive laserbehandlet.

 

Støj

onsdag, oktober 12th, 2005

Støj er uønsket lyd. Vi mennesker er udstyret med en slags filtre i hjernen, så vi frafiltrerer lyde, vi ikke vil høre. Det er mekanismer, som vi kan påvirke af psykologisk vej, bl.a. gennem adfærdsbehandling hos psykologer. Det benyttes blandt andet med stort held ved tinnitus – susen eller larm i ørerne.

Når der ikke er tale om vedvarende støj, kan vi psykologisk selv udelukke støjen, så den ikke generer os. Det er velkendt, at mennesker, som bor tæt på en jernbane, ikke hører togene. De bliver først opmærksomme på dem, når de ikke kommer.

Der er imidlertid megen støj og larm, vi ikke kan lukke for og som påvirker vores befindende betydeligt, især hvis vi fokuserer og lader os irritere af den uønskede støj. Det kan fx være naboen, der spiller høj musik for fuld udblæsning med åbne vinduer og fuld bas på. Det kan også være svært at lade være med at høre det, når de skriger efter hinanden på den anden side af væggen. Så blander vores psykiske reaktioner sig med støjen og kan gøre den uudholdelig.

Det er således meget forskelligt, hvor meget mennesker påvirkes af støj. Jo mere psykisk sart, jo mere vil man blive påvirket.

Vores moderne verden er fuld af støj. Både børn og voksne bliver påvirket af den, især når den overstiger de 85 decibel, som er grænsen for støj i arbejdsmiljøet, og det er først under 80 decibel, at man ikke kan se støjskader. Men allerede i 14% af vuggestuerne er støjniveauet over 85 dB og i 25% af landets skolefritidsordninger er det også over 85 dB. Børnehaverne er også støjramte, hvis ikke der er gjort noget for at modvirke støjen. Det hæmmer blandt andet børnenes sproglige udvikling. Især svagtbegavede børn hæmmes af støj i deres indlæring og hukommelse.

Mange unge mennesker får støjskader og nedsat hørelse på grund af brug af walkman, der er skruet for højt op, og ved at overvære langvarige koncerter med et lydniveau, der ligger langt over det tilladte i arbejdsmiljøet – helt op til 120 dB, der er den øverste høregrænse. Så høj lyd kan også give direkte smerter.

Børn er særlig sårbare over for støj, blandt andet fordi de ikke har kontrol over støjkilderne og ofte bliver hindret i at komme væk fra dem af voksne. For eksempel i daginstitutioner, hvor børnene selv støjer så meget, at lydniveauet ofte er højere end det, der er tilladt på voksnes arbejdspladser.

Støj medfører stress hos børnene med hurtigere puls og øget dannelse af stresshormoner. Støj kan give søvnproblemer hos børnene og påvirke børnenes evne til at lære noget, deres sprogudvikling og evne til at koncentrere sig. Børn har også brug for ro og bør have muligheder for at finde et roligt sted dagen igennem.

Selv før fødslen kan et foster blive påvirket af den støj, som moderen bliver udsat for, for eksempel på arbejdspladsen.

Men også voksne skades af støj. De får hovedpine, koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse, nedsat hørelse, stress, øget blodtryk og søvnforstyrrelser. Det går ud over arbejdets kvalitet og livskvaliteten i det hele taget. Musikere er meget udsat for støjskader. En del pædagoger i børnehaver må gå på førtidspension på grund af støj i børnehaverne. Skal man råbe hele tiden, kan det give hæshed og knuder på stemmebåndene. Kommunikationen med andre forstyrres meget af støj, som også kan medføre, at man ikke opfatter det, der bliver sagt, selvom man teknisk set hører det.

En canadisk undersøgelse fra januar 2005 har vist, at udsættelse for kraftig støj øger dødeligheden af blodprop i hjertet. Der deltog 27.464 ufaglærte arbejdere fra 14 savmøller i British Columbia. Især gruppen, der ikke brugte høreværn havde en højere risiko. Risikoen var særlig stor i de år, hvor deltagerne arbejdede på savmøllerne. (Epidemiology. 16(1): 25-32).

En svensk undersøgelse peger på, at støj fra fly øger risikoen for højt blodtryk. (Occup Environ Med 2001; 58: 769-773). Det stemmer overens med andre undersøgelser og er forståeligt på baggrund af, at stress niveauet øgets meget ved stærk støj.

Lige så skadelig kan en konstant irriterende lav støj fra trafik, maskiner og andre tøjkilder være.

Reglerne i arbejdsmiljøet lyder, at man skal bruge høreværn ved støjniveau på 85 dB eller derover, men denne regel overtrædes ofte. Det er en god idé, hvis man skal ansættes på en arbejdsplads med støj, at få målt sin hørelse, før man begynder på arbejdet. Det kan være med til at sikre en erstatning, hvis man udvikler høreskader. Også trafik- og flystøj kan medføre støjskader.

Man kan til en vis grad beskytte sig mod støj ved at bruge høreværn eller ørepropper, og ved at sætte støjværn op omkring arbejdssted eller hus. For eksempel jordvold, tæt bevoksning eller rækværker med slyngplanter på. Vinduernes tæthed også stor betydning for, hvor meget lyd der går ind den vej.

En anden skadelig form for lyd er infralyd, der er uhørlig eller næsten uhørlig lyd. Det er meget dybe toner eller svingninger, som fx kan stamme fra fyringsanlæg, kraftværker, maskiner, busser i tomgang eller svingninger i fx stålwirer fremkaldt af blæst. Nogen mennesker er meget følsomme for infralyd og bliver direkte syge af den. Der findes også lovregler for denne slags lyd i Danmark.

Der findes Landsforeningen Infralydens Fjender, Skovsøvej 62, 3310 Ølsted. Telefon: 47777931. E-mail: infralyd@adr.dk .

Man kan se mere om støj på blandt andet www.stoj.dk Oprettet af Landsforeningen for Bedre Hørelse.

Svamp

onsdag, oktober 26th, 2011

Svampe er en stor gruppe mikroorganismer, der kan være sygdomsfremkaldende, især hos mennesker, der er svage eller svækkede af sygdom, men hos raske mennesker giver de normalt ikke sygdom. Svampe findes bla. på jord planter, i vand og på fugtige steder som fx rådne vindueskarme og lofter. Det er her, fx skimmelsvampe skal findes. Fodsvamp smitter fx gennem fugtige gulve i baderum. Man kan blive smittet fra dyr.

Gærsvampe findes overalt, og spædbørn får ofte trøskesvamp, Candida svampe, i munden. Alle mennesker har gærsvampe i mave-tarmkanalen, men de holdes nede af en sund tarmbakterieflora, der overvejende består af mælkesyrebakterier. Hvis man spiser for meget sukker og raffinerede fødevarer som fx bagværk af fint hvidt mel, kan gærsvampen candida trives for godt og dominere tarmfloraen, danne gifte, der skader tarmslimhinden og gøre den mere gennemtrængelig for stumper af stoffer fra føden, fx proteiner, og dermed give anledning til allergi og generelle giftvirkninger som fx træthed, hovedpine, muskelsmerter og mavesymptomer.

Se under candidasvampe på www.radiodoktoren.dk

Visse svampegifte er meget farlige, fx aflatoxin fra fx paranødder og andre ting, der er angrebet af mug.

De fleste svampe, der er sygdomsfremkaldende hos mennesker, giver infektion, når luftbårne sporer når til bihulerne, lungerne eller huden og sætter sig fast der. Bortset fra ringorm, der er en svampeinfektion, er det sjældent, at man bliver smittet med svampe ved kontakt med et andet menneske eller et dyr.

Svampe trives bedst i fugt, fx i lysken, i armhuler og under bryster, og hvis man skal af med dem, er det vigtigt, at disse steder holdes tørre ved hjælp af løst tøj, pudder og evt. ved at lægge et lærredsstykke mellem hudfladerne. Er der tale om fodsvamp, skal man bruge pudder og ikke lukke fødderne inde i tætte sko, men helst bruge sandaler.

Heldigvis har vi i dag gode lægemidler mod svampeinfektioner, men man må huske på, at svampeinfektion kan være et symptom på nedsat modstandskraft på grund af anden sygdom. I mange tilfælde kan det første symptom på sukkersyge være svampeinfektioner, der ikke kan holdes nede. Især hvor der kommer sukkerholdig urin til. Svampe elsker sukker, og det giver kløe på stedet. Det er derfor bedst at blive undersøgt for sukkersyge.

Ved HIV-infektion ses fx ofte en lungeinfektion med svampen Pneumocystis carinii, og under behandling med binyrebarkhormon og kemo-midler er modstandskraften mod svamp også nedsat.

Det, man kalder ”ringorm” er en svamp, der breder sig, mens huden i midten somme tider kan hele op. Man bliver oftest smittet fra dyr (kalve, hunde, katte). der er forskellige slags ringorm. Det er ikke altid, at lokal behandling kan klare ringorm, men det er værd at forsøge. Dyrlæger ved oftest mere om denne type svamp end almindelige læger.

Fodsvamp, det man kalder ”Athletes Foot”, kan være meget svær at behandle, og svampen kan komme igen og igen efter behandling, hvis man ikke samtidig tænker på, hvor den kommer fra. For eksempel fra gamle sko. Løbesko er særlig slemme til at bløde huden op på grund af fugt, og så har svampen let ved at komme ind i huden. En meget opblødt hud på grund af lukkede sko kan medføre forandringer, der ligner svamp uden at være det.

Det er en god idé at bruge sandaler, så der kan komme luft til, og strømper, der kan vaske ved en højere temperatur end sædvanligt. Desuden en stump gaze mellem tæerne som væge, så fugt kan trække ud. Behandlingstiden ved svamp er lang, flere mdr.

Man kan behandle svampene lokalt eller indefra med tabletter, der dog kan have bivirkninger, fx fra leveren.

Foruden lægemidler kan man udvortes fx bruge Tea Tree Oil eller Sandeltræsolie, der begge er svampedræbende.

Produkter med Neem er antiseptiske og svampedræbende. De findes i kombination med tea tree olie, aloe vera mm. i form af olie, lotion, fugtighedscreme mm.

Atamon er også svampedræbende. Man kan pensle det på de svamperamte steder og lade det tørre.

Hvidløg er meget effektivt mod svamp i huden. Man kan fx mose hvidløgene i en blender og duppe det på det svamperamte område tre gange om dagen. En kinesisk måde er at bruge olie af knust hvidløg, der har ligget i blød i olivenolie i et par dage. Olien duppes imellem tæerne 1-2 gange dagligt. Man kan også putte nogle fed knust hvidløg i et kar med varmt vand og tage fodbad med dette.

Gurkemejeolie, der skal fortyndes med to dele vand, er også effektivt mod de fleste hudsvampe.

Ingefær er meget effektivt mod svamp. Man kan lave et afkog ved at putte finthakket ingefærrod i en kasserolle med kogende vand. Lad det småsimre i 20 minutter. Køl det af og dup det direkte på huden 1-2 gange dagligt med et lille stykke vat.

Lakrids indeholder en række svampedræbende stoffer. Man kan fx tilsætte hakket lakridsrod til et hvidløgsfodbad. Eller lave et afkog af pulveriseret lakridsrod (5-7 teskefulde til en kop vand), Det skal småkoge i 20 minutter. Duppes på de angrebne steder.

Kamille er også svampedræbende, og kamilleolie kan bruges på samme måde som tea tree olie.

Ved revner i huden kan man smøre E-vitamin (hvedekimolie, fx fra kapsler) direkte på det irriterede sted.

Tarmbakteriefloraen har betydning for modstandskraften mod svampe. Man kan styrke og bedre denne ved at tage tilskud af probiotika, mælkesyrebakterier, gerne af typen acidophilus, morgen og aften på tom mave.

Man kan også gøre det med de effektive mikroorganismer i Vita Biosa, der kan købes i helsekostforretninger eller over