Archive for the ‘Sygdomme og sundhed’ Category

Osgoood-Schlatters sygdom

torsdag, februar 11th, 2010

Osgood-Schlatters sygdom er meget almindelig hos piger mellem 8 og 13 år og hos drenge mellem 10 og 15 år. Mest almindelig hos drenge. Ofte i forbindelse med det, der kaldes vækstspurt, når barnet pludselig vokser rigtig meget. Det kan være på et eller begge ben. I cirka halvdelen af tilfældene kan den udløsende årsag være skader på knoglefremspringet ved fx fald på knæene, og overbelastning ved sport spiller også en væsentlig rolle.

Symptomerne er hævelse og ømhed, sommetider lidt rødme, på knoglefremspringet opadtil og fortil på skinnebenet, lige under knæet på det sted, hvor senen fra knæskallen sætter sig fast. Der er et meget kraftigt træk her fra de kraftige muskler på forsiden af låret, og smerterne ved sygdommen bliver fremkaldt eller forværret af løb, hoppen, trappegang og megen skiften mellem at sidde i hug og rejse sig.

Sygdommen plejer at gå over af sig selv i løbet af 1-2 år, typisk når højdevæksten bliver mindre. Så forsvinder hævelsen og smerterne, men knoglefremspringet kan godt være lidt mere udtalt bagefter.

Det er meget sjældent, at sygdommen fortsætter efter puberteten.

Den unge skal prøve at undgå aktiviteter med hoppen, længere løb, lang tids fodbold og aktiviteter, hvor det er nødvendigt at gå ned i knæ hele tiden. Men det giver sig selv, for så kommer der smerter. I virkeligheden kan man godt lade den unge selv finde ud af, hvor meget vedkommende kan tåle. Smerterne vil sætte en naturlig begrænsning, og risikoen for skader ved overbelastning er lille. Det er også meget uhensigtsmæssigt, at børn og unge bevæger sig for lidt, både af hensyn til muskelkraft og udvikling samt hjernefunktionen. Bevæge sig rigtigt og gerne meget uden at overbelaste, det er kampråbet mod enhver form for gigt.

Det er bedst at undgå smertestillende medicin, både fordi det ikke er godt at give børn medicin, og fordi barnet så måske overdriver med sport etc. Man kan evt, hvis det er meget ømt, bruge en gigtsalve eller crème til at smøre på, fx med ibuprofen, eller alternativt Tigerbalsam eller Aloe vera Heat Lotion.

Det er også fint med en ispakning (ikke direkte på huden, men et viskestykke imellem), når der er smerter efter belastning.

Hvis symptomerne er særlig udtalte, kan en knæbandage eller et støttebind være godt.

I Østrig behandler lægerne sygdommen med omslag med kvark, og de østrigske læger er dygtige til at behandle skader på bevægeapparatet og overbelastning af det.

En amerikansk læge, Dr. Wight, har igennem 25 år set en 100 procent bedring af sygdommen ved at give tilskud af E-vitamin, 200-400 enheder dagligt, og selen 200 mikrogram dagligt. Man skal give tilskuddet, indtil symptomerne er væk, og så fortsætte i yderligere en måned.

Osteofytter

tirsdag, maj 20th, 2003

Osteofytter er små udvækster af kalk på knoglehinden, som typisk opstår ved den betændelseslignende tilstand, der findes ved slidgigt. Osteofytterne kan blive så store, at de trykker mod nerverne ved deres udgangssteder fra rygsøjlen, især hvis der er for lidt plads på grund af sammenfald af båndskiverne – diskus’erne, diskusdegeneration.

Man kan til en vis grad modvirke osteofytter ved at lave øvelser for nakken og ryggen samt ved at bruge sine led meget og rigtigt (bevæge uden at fejlbelaste eller overbelaste), fx vejledt af en fysioterapeut, hvorefter man skal fortsætte dagligt selv derhjemme (se slidgigt i nakken).

Man kan samtidig styrke brusken og undertrykke den betændelsesagtige reaktion ved at tage tilskud af enten glukosamin eller chondroitin og ved at supplere med stoffet MSM –methylsulfonylmethane. Men det hjælper kun ordentligt, hvis man passer sine øvelser.

I svære tilfælde af osteofytter kan man operere i nakken, fjerne de største osteofytter og gøre en del af nakken stiv.

Osteoporose Knogleskørhed

tirsdag, april 22nd, 2014

Osteoporose – knogleskørhed – er en multifaktorielt betinget sygdom, den kan altså have mange forskellige årsager. Der er en ret udpræget arvelig tendens, som dog kan modvirkes ved så vidt muligt at undgå andre faktorer. Tobaksrygning øger risikoen, blandt andet fordi rygning ødelægger det østrogene hormon, der bl.a. har betydning for knoglerne. Koffein i kaffe, cola, thé mm. øger risikoen. Lægemidler mod epilepsi samt binyrebarkhormon kan medføre knogleskørhed. Alkohol er også et problem.

Mangel på motion er en vigtig faktor. Der skal vægt på og træk på knoglerne for at bevare deres styrke. Sidder eller ligger man for meget, afkalker man. Vægtløftning er meget effektivt. Meget anstrengende og vedvarende motion, fx konkurrencesport, kan nedsætte dannelsen af kvindeligt hormon og give afkalkning.

En fire år varende undersøgelse har vist, at man ved hjælp af styrketræning og anden vægtbærende motion samt tilskud af calcium (calcium citrate) ikke alene kan standse afkalkning af knoglerne, men også styrke dem og opnå en bedre knogletæthed (BMD). (Osteoporosis Int. 2005; 16: 2129-2141).

En schweizisk undersøgelse har vist, at et tilskud af kalium citrat i et år øgede knogletætheden med 1 procent, mens en kontrolgruppe, der fik kalium klorid, tabte 1 procent. Kalium citrat gør kroppen mere basisk, hvilket medfører et mindre tab af calcium med urinen.
Det er ikke ny viden, at syre-base balancen helst skal være til den basiske side. En surgøring af kroppen med for meget kød, kød, fisk, æg og ost, hvidt sukker, slik, kornprodukter, margarine, alkohol, kaffe, medicin, stress og tobak øger risikoen for mange sygdomme, blandt andet kræft og osteoporose.
Tilsvarende nedsættes risikoen ved at holde kroppen basisk, først og fremmest ved hjælp af grønsager og frugter, som indeholder en mængde vigtige vitaminer og mineraler, blandt andet kalium i den rigtige form. Læs mere om syre-basebalancen på www.radiodoktoren.dk

Byg stærke knogler med basisk kost

Hvis kroppen er sur, taber vi kalk fra knoglerne. Moderne vestlig kost med rigelig mængder af kød, mælk, sukker og dårligt fedt skubber syre-base balancen til den sure side, og da kroppen har det bedst, når den er basisk, bruges kalk fra knoglerne til at modvirke forsuringen. Det betyder, at
vi taber mere kalk med urinen, end vi får ind med kosten. Forskere fra universitetet i Basel har undersøgt, om kalium citrat kan styrke knoglerne på grund af den ene til at neutralisere den sure moderne kost. Deltagerne i studiet var 201 mænd og kvinder over 65 år. De blev i studiet, der var dobbeltblindt og placebokontrolleret, tilfældigt fordelt til enten at få kalium citrat eller et uvirksomt stof oven i tilskud af calcium og D-vitamin
i to år. Mængden af calcium (500 mg) og D3-vitamin (10 mikrogram), som alle deltagere fik, ligger langt under det anbefalede. Deltagernes knogletæthed og knoglesammensætning blev målt før og efter forsøget.

Resultaterne viste, at den gruppe, der fik kalium citrat oven i calcium og D3-vitamin, havde klart stærkere knogler med bedre mineraltæthed og knoglestyrke end deltagerne i gruppen, der kun fik calcium og D3-vitamin. Der var ingen problemer med at tåle tilskuddene. Forskerne konkluderer, at tilskud af kalium citrat sammen med calcium og D3-vitamin er en billig måde at styrke knoglerne på og derved  forebygge knoglebrud. (J Clin Endocrin & Metab Novembeer 15, 2012).

Det er generelt mineralerne, der sikrer en basisk reaktion i kroppen og dermed blandt andet knoglesundheden. Frugt og grønt har et højt indhold af mineraler, også kalium citrat, og de grønne grønsager desuden af
K-vitamin, der er vigtigt for optagelsen af kalk og for, at kalken havner i
knoglerne og ikke i pulsårerne. Studier har også vist, at kalium citrat har en
god virkning på blodtrykket.

Hormonmangel spiller en rolle, både det østrogene hormon hos kvinder, som der dannes mindre af efter overgangsalderen, og det andet kvindelige hormon progesteron (gestagen). Der dannes dog fortsat østrogener, men det sker i binyrebarken og i fedtvæv, så overvægtige danner mere østrogen end de tynde. Det vides også, at tynde kvinder, der ryger, er i særlig stor risiko for at få osteoporose. Mineralet bor styrker virkningen af østrogen i kroppen. Findes blandt andet i kalktabletten Osforte.

Tilskud af hormoner bør være i form af bio-identiske hormoner, dvs hormoner der nøjagtigt ligner hormoner hos mennesker. Det har ved meget store, usponsorerede undersøgelser vist sig, at behandling af kvinder efter overgangsalderen med kunstigt fremstillede hormoner medfører en øget risiko for kræft, blodpropper og demens.
Men retter man op på hormonbalancen med bio-identiske hormoner, er det meget gavnligt. Der skal genskabes et naturligt niveau af hormonerne.
Læger kan udskrive recepter på de bio-identiske hormoner estradiol og det svagere estriol. Det kan de ikke, når det drejer sig om gestagener (progesteron), men her kan man  anvende fx Progesteron creme eller Vild Yams creme, der kan købes i helsekostbutikker eller via Internettet.
Det er vigtigt at følge behandlingen med hormoner, så man hverken får for meget eller for lidt. Det gøres ved hjælp af blodprøver.

En nedsat mængde stofskiftehormon (for lavt stofskifte) er almindelig hos kvinder, især over 40 år, og alene dette kan være årsagen til osteoporose (Arch Intern Med 2000; 160: 526-34).

Mangel på eller et lavt indhold af B12-vitamin i kroppen viser sig også at medføre en øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud. Måske har det en sammenhæng med, at for lidt B12-vitamin øger dannelsen af homocystein i blodet, hvilket er en risikofaktor for knoglebrud. Se følgende.

Forskning har vist, at et højt indhold af aminosyren homocystein i blodet øger risikoen for knoglebrud hos mennesker med knogleskørhed, selv hos mennesker med normal knogletæthed.
For at belyse sammenhængen mellem homocystein og risikoen for knoglebrud har forskere undersøgt 2.406 personer i alderen 55 år eller ældre. De kunne herved vise, at et øget indhold af homocystein i blodet øgede risikoen for knoglebrud, også efter at der var justeret for alder, køn, vægten, tobaksrygning og for fald fornylig. Knogletætheden og andre mulige risikofaktorer så ud til at være uafhængige af sammenhængen mellem for højt homocystein og risikoen for knoglebrud.
Studiet viste også, at deltagerne med det højeste indhold af homocystein i blodet havde en dobbelt så stor risiko for at få knoglebrud, sammenlignet med de deltagere, der havde det laveste indhold af homocystein i blodet. Forskerne anbefaler derfor kosttilskud af folinsyre, B12-vitamin og B6-vitamin, som man ved kan nedsætte homocystein. De konkluderer, at et forhøjet indhold af homocystein i blodet er en fremtrædende og uafhængig risikofaktor for knoglebrud ved knogleskørhed hos ældre mænd og kvinder. (Kilde: N Engl J Med May 13, 2004; 350: 2033-41).
Det er videnskabeligt bevist, at mangel på B12-vitamin går ud over knoglerne.

Undersøgelser

Man kan påvise osteoporose ved knoglescanning, der er en særlig røntgenundersøgelse, hvor man kan måle kalkindholdet i knoglerne. Samtidig måles knogletætheden. Resultatet angives som en T-score, der er udtryk for afvigelsen fra den normale knogletæthed hos en rask yngre person. Angives som standardafvigelsen. Er denne mere end minus 1 (-1) er der tale om mangel på knoglevæv (osteopeni), og er den mere end minus 2,5 (-2,5) er der tale om osteoporose, med en betydeligt øget risiko for knoglebrud.
Der findes også en Z-score, der er udtryk for afvigelsen fra det normale hos mennesker i samme alder og samme køn. Minus-værdier betyder, at man ligger under gennemsnitsværdierne for alderen.
Knoglevævets tæthed kan også måles ved en ultralydsundersøgelse af hælbenet, men denne måling kan ikke anvendes til at stille diagnosen osteoporose (knogleskørhed).

Kosten

Kosten har meget stor betydning. Der er mange faktorer i den, som kan nedsætte risikoen for osteoporose. Flere planter og grønsager producerer forstadier til hormoner i kroppen, og grønsager indeholder calcium og kalium i en form, der er særlig gavnlig for kroppen. Vand, især hårdt vand, indeholder meget calcium, som de nyeste undersøgelser har vist, at kroppen godt kan optage og udnytte.

Det er nødvendigt med en god produktion af mavesyre for at få mineralerne i kosten,  også calcium, påvirket så de let kan optages. Det er derfor vigtigt at undgå at få lægemidler, der ophæver syreproduktionen, og at undgå at bruge syreneutraliserende tabletter, før under og efter måltiderne. Mange af disse tabletter indeholder også aluminium, der er et skadeligt metal, som blandt andet er med til at kunne give sclerose og Alzheimers demens.
Har man brug for at dæmpe sure opstød mellem måltiderne, er det bedst og billigst at bruge natrium bicarbonat, en teskefuld i et glas vand.
Læs mere om refluks (tilbageløb af syre fra mavesækken til spiserøret) og om mavesyre og mavesår på www.radiodoktoren.dk eller i bogen ”Maven din bedste Ven” af  Carsten Vagn-Hansen (Gads forlag).

Korn- eller frøsorten amaranth, der blandt andet bruges meget i Peru og kan købes i helsekostforretninger, indeholder meget kalk.

Men for at kunne optage kalken fra tarmene er det nødvendigt med tilstrækkeligt D3-vitamin, som mange, især ældre og indvandrere, der beskytter sig mod solen med tøj, der dækker næsten hele kroppen, mangler. I vores del af verden har næsten alle om vinteren mangel på D3-vitamin. Det reelle behov for D3-vitamin, der er det naturlige vitamin, er mindst 60-70 mikrogram, hvilket er langt under skadelig dosis. Mange har brug for mindst 100 mikrogram dagligt for at få et tilstrækkelig højt indhold i blodet. I maj, juni og juli producerer vi selv mere end 250 mikrogram (10.000 enheder) ved at få sol på kroppen i bare en time.
D3-vitamin er meget vigtigt for immunsystemet og kroppens organer og funktioner. Et højt indhold i blodet nedsætter blandt andet risikoen for kræft med 77%.

Grønsager og frugt indeholder også meget magnesium, der er nødvendigt for indbygningen af calcium i knoglerne og for at forhindre frigørelse af kalken fra knoglerne igen. Man må aldrig tage calcium uden at få et tilstrækkeligt tilskud af magnesium, da der ellers er risiko for, at man øger risikoen for forkalkning i kroppen.
En undersøgelse af raske kvinder over 55 år, som i fem år tog tilskud af calcium alene (calciumcitrat) viste en betydelig stigning i risikoen for blodprop i såvel hjernen som hjertet, i forhold til en kontrolgruppe, som ikke fik calciumtilskud.

Calcium carbonat, som de fleste kalktabletter er lavet af, er tungt opløselige, så man højst optager en trediedel. Det er langt bedre at bruge kalktabletter med calcium citrat eller calcium citrat malat. Gode produkter er Cal-Mag 1:1 citrat (Natur Energi), der foruden indeholder calcium citrat også indeholder magnesium og D3-vitamin 25 mikrogram,  eller Calcium Forte. Godt er også Osteoremin Forte. Og Osforte, der foruden organisk kalk også indeholder naturligt D3-vitamin samt visse vitaminer, bl.a. C-vitamin og K-vitamin, urter og mineraler som kisel og bor, zink, mangan og kobber, samt tre urter, der alt sammen er vigtigt for knoglerne.

K-vitamin er også vigtigt for knoglerne og findes i grønsagerne, især grønne bladgrønsager, fx kål og spinat. Desuden danner sunde tarmbakterier (mælkesyrebakterier) K-vitamin. K-vitaminet er nødvendigt for optagelsen af kalk og for indbygningen i knoglerne. Ved mangel på K2-vitamin vil kalken også aflejres i bløde væv som fx pulsårerne og i brusk (slidgigt).
Man kan købe naturligt K-vitamin i form af K2-vitamin eller K2 Natto. K-vitamin er vigtigere for knoglerne end kalk. Det samme gælder kisel.

Kosttilskuddet OsteoRemin Forte, der er rubriceret som fødevare til særligt medicinske formål (osteoporose) indeholder både let optageligt calcium og magnesium samt K2-vitamin og D3-vitamin. Der er dog for lidt D3-vitamin i OsteoRemin  Forte, så det er bedst at supplere med ekstra 70 mikrogram.

Også de livsvigtige fede syrer i fx olivenolie og kæmpenatlysolie har betydning for knoglerne.

For meget raffineret sukker og for meget sodavand syrer kroppen og giver problemer med mangel på magnesium og dermed problemer med knoglerne. Sodavand indeholder også meget fosfor, der øger risikoen for afkalkning. Især cola er et problem. Piger, der drikker meget cola, har fem gange så høj risiko for at få knoglebrud som piger, der ikke drikker cola og sodavand. Cola og sodavand gør kroppen sur, hvilket afkalker knoglerne og fremmer sygdom.

Kød og mælk

Kød og mælk i for store mængder er også et problem. Får man for meget protein, surgøres kroppen, kroppens pH falder, og så frigøres der mere kalk fra knoglerne og tabes med urinen. Forskere fra Cornell University, Kina og Oxford har konkluderet, at nedsættes indtagelsen af kød, nedsættes også risikoen for afkalkning af knoglerne. De har analyseret kosten hos 800 kvinder fra fem lande, som spiser en kost, der er meget forskellig fra kosten i Kina, hvor forekomsten af osteoporose er lille.
Deres analyser af kosten peger på, at øget indtagelse af protein fra dyr, inklusive protein fra mælkeprodukter, med næsten fuld sikkerhed bidrager til tab af kalk fra knoglerne, mens en kost med mange grønsager klart beskytter mod tab af kalk fra knoglerne. De fandt også, at en kost med meget kød og andet protein fra ikke-mælkeprodukter havde sammenhæng med en høj udskillelse af kalk med urinen, mens en kost med plante-protein nedsatte udskillelsen af kalk med urinen. Det er ikke så meget mængden af kalk i kosten, men kalkbalancen, der betyder noget.

Der er beviser for, at indtagelse af mælkeprodukter i sig selv giver en øget risiko for osteoporose, og mælk er generelt ikke sundt. Det er mængden af protein, fra kød, ost og mælk, der giver problemer. Men får man for meget af begge dele, stiger risikoen, og det er tilfældet for det meste af den nordlige del af halvkuglen – de skandinaviske lande, Holland, Storbritannien, USA og Canada, der har den højeste forekomst af osteoporose, på trods af en høj indtagelse af kalk i kosten. Det er i det store og hele kun i lande, hvor man drikker mælk, at man finder knogleskørhed.

Det er heller ikke bevist, at voksnes indtagelse af mælkeprodukter kan forebygge knoglebrud pga. skøre knogler – tværtimod. Store studier i USA (Nurses Health Study) og i Australien har vist, at mælkedrikkere har en øget risiko. Men det kan udmærket være, at det er kombinationen af for meget kød og mælkeprodukter, der er problemet. Så hvis man drikker og bruger fedtfattige mælkeprodukter med måde, men sparer meget på kød, skulle risikoen ikke være så stor. Man skal dog være opmærksom på, at hormoner i mælk (IGF-1) øger risikoen for brystkræft, æggestokkræft og prostatakræft, og at det normale mælkeprotein kasein også fremmer kræft.

Der er også et problem med, at en del mælk bruges på morgenmadsprodukter, der indeholder en del fytin, der binder kalk i tarmene, så den ikke kan optages. Mælk er dog ikke nødvendigt for sundheden. De gode kilder til kalk er først og fremmest grønsager.

Når det drejer sig om børn og unge, er der visse beviser for, at de kan styrke deres knogler ved at drikke mælk. Men meget tyder på, at det kan voksne ikke, heller ikke når de mangler kalk i knoglerne. Det er vist, at børn og unge der ved høj indtagelse af kalk, også fra mælkeprodukter, har fået stærke knogler, klarer sig væsentligt bedre med stærke knogler senere i livet. (Kilde bl.a.: Am J Nutr, 2005; 81: 168-74, 175-88). Og der er grund til at råbe vagt i gevær, for en undersøgelse på Århus Amtssygehus har vist, at en trediedel af teenagere mangler kalk i knoglerne. De vil garanteret få store problemer med knogleskørhed senere i livet.
En bidragende årsag er, at de unge spiser alt for lidt af grønsager og frugt, hvillket flere undersøgelser har vist. Sodavand og junkfood snyder knoglerne for kalk.

Det er gennem årene blevet til en sandhed, at børn skal drikke mælk, så de får  stærke knogler. Det viser sig nu, at det er så som så med denne sandhed
Man har gennemgået 37 videnskabelige undersøgelser af virkningen af kalkindtagelsen på knoglestyrken hos børn og unge.
I 27 af disse studier fandtes der ikke nogen sammenhæng mellem indtagelse af mælkeprodukter eller kalkindholdet i kosten og mål for knoglesundheden.  Ud af resten af studierne fandt man, at kalkindtagelsens virkning på knoglerne var minimal.
Forskerne konkluderede, at der er meget få beviser for de nuværende anbefalinger om at spise flere mejeriprodukter for at styrke knoglesundheden hos børn og unge. (Pediatrics, 2005; 115: 736-43).

Nogle børn tåler ikke mælk, enten på grund af allergi eller intolerans, og det kan vise sig ved problemer med hyppige infektioner, ørebetændelse, astmatisk bronkitis, børneksem og problemer med maven. Børn, der ikke vil drikke mælk, tåler det oftest ikke. Man skal ikke presse dem, men sikre, at de får et kalktilskud i stedet, spiser mange grønsager og drikker meget vand. Forskning har vist, at hvis man giver børn et tilskud af kalk på 850 mg dagligt allerede fra 8 års alderen, får de stærkere knogler (og bliver højere). Samlet har de brug for 1.500 mg kalk dagligt, inkl. det, der er i mad og vand.

Der er meget, der taler for, at det ikke kun er calcium, der har betydning for knoglernes styrke, men også bindevævets sammensætning i knoglerne, og her kommer protein ind som gavnligt. En japansk undersøgelse tyder på, at visse proteiner fra mælk kan modvirke nedbrydning af knoglevæv.

C-vitamin er vigtigt for bindevævet og er vores vigtigste antioxidant (bortset fra vand). Grise danner 10 gram C-vitamin i døgnet, mens vi mennesker slet ikke kan danne C-vitamin, men er nødt til at få det fra kosten, især grønt og frugt, eller som tilskud. Det må derfor anbefales at tage tilskud af C-vitamin, mindst 500 mg 2 gange dagligt.

Det er også vigtigt at have nok kobber i kroppen, for at knoglerne skal kunne holde på kalken. Man kan ved hjælp af hårmineralanalyser finde ud af, om man mangler eller har for meget af forskellige mineraler. Fx hos HAIR-Scan, Allerød. Tlf. 4814 1167.

Forebyggelse

Forebyggelse af osteoporose er altså at tage hensyn til alle disse forhold.
Knogleskørhed medfører en betydeligt øget risiko for knoglebrud og sammenfald af ryghvirvler, medførende mange smerter og invaliditet. En del dør også som følge af deres knoglebrud. Forebyggelsen er derfor meget vigtig. Det hyppigste sted for knoglebrud er lårbenshalsen ved hoften. Konsekvent anvendelse af plastic-hoftebeskyttere, som fx fås indsyet i underbukser ( fx Safehip R, Hips m.fl.) kan nedsætte risikoen.

Det er vigtigt at så vidt muligt undgå medicin, der kan medføre svimmelhed, og at træne musklerne og balanceevnen. Dans er her en meget fornøjelig og god træning. Det er vigtigt at ældres hjem er indrettet, så risikoen for fald nedsættes (ingen løse tæpper, ikke overmøblering, ingen dørtrin, god belysning overalt, skridsikre måtte i baderum, håndtag og gelændere at støtte sig til). Syn, hørelse og følesans skal være så god som muligt.

I steder for østrogent hormon, der tidligere har været hovedmidlet til forebyggelse fra osteoporose, men i form af kunstige hormoner kan give bivirkninger i form af fx bryst- og underlivskræft samt blodpropper, kan man anvende en medicin med østrogenlignende virkning, men kun på visse væv, fx hjertet og kredsløbet samt på knoglerne, men uden uønskede virkninger (kræft) på livmoder og bryst. Midlet raloxifen (Evista R) har således vist sig at kunne give tiltagende knogletæthed, uden at påvirke hormonfølsomme væv. Imidlertid kan raloxifen øge risikoen for blodpropper i benene og dermed lungerne (The Lancet, 1997; 349: 1748).

Meget tyder på, at bio-identiske hormoner, der i modsætning til kunstige hormoner er helt identiske (magen til) de naturlige hormoner og har alle dises gode virkninger, kan tages uden de skadelige virkninger, som kunstige kvindelige hormoner har vist sig at have (blodpropper, kræft, demens). Giver man tilskud af bio-identiske hormoner, skal man sikre sig, at mængden i kroppen ikke er højere end hos kvinder før overgangsalderen.

Mineralet strontium er også vigtigt for opbygning af knoglerne. Mellem 340 og 680 mg strontium ser ud til at være den rigtige dosis, den mindste til vedligeholdelse, den største som behandling af osteoporose. Man bruger ved svær osteoporose stoffet strontium ranelat (Protelos), 2 gram ved sengetid. Man skal så tage sit tilskud af calcium på et andet tidpunkt af døgnet, da de to mineraler konkurrerer med hinanden om optagelsen i knoglerne.

K-vitamin har som nævnt ovenfor også stor betydning for forebyggelse af osteoporose og for knoglestyrken samt i forebyggelsen af åreforkalkning. Det bedste er at få det gennem grønsager, især grønne bladgrønsager som fx broccoli, at drikke rigeligt af ukogt vand og at have en sund sammensætning af tarmbakterier med overvejende mælkesyrebakterier. Man kan også tage tilskud af K2-vitamin, og holder man sig til en mængde på højst 120 mikrogram, kan man godt tage det sammen med blodfortyndende medicin, hvilket også er nødvendigt, da de former for blodfortyndende medicin, hvor man regelmæsssigt taget blodprøver, fx warfarin (Marevan) eller øger risikoen for forkalkning. K-vitamin modvirker også kræft.

Kobber, mangan, bor, molybdæn, kisel, selen og zink er også nødvendige mineraler for opbygningen af knoglerne og knoglestyrken. Man kan fx tage tilskud af mineraler i form af Berthelsens Scanalka Senior. Mineraler modvirker også generelt, at kroppen bliver oversyret. Læs mere om syre-base balancen på www.radiodoktoren.dk

De livsvigtige fedtsyrer beskytter også knoglerne og modvirker tendensen hos ældre til, at kalk fra knoglerne aflejres i væv og organer samt i blodårerne. Dyreforsøg har vist, at mangel på essentielle fedtsyrer (EPA, GLA) hos dyr medfører svær osteoporose sammen med øget aflejring af calcium i nyrer og pulsårer. De sunde fedtsyrer giver en bedre optagelse af calcium fra tarmene, blandt andet ved at bedre funktionen af D3-vitamin. De nedsætter tabet af calcium med uirnen og øger indbygningen af calcium i knoglerne, forbedrer knoglestyrken og øger dannelsen af bindevævet i knoglerne. (Kruger, M.C. & Horrobin, D.F. “Calcium metabolism, osteoporosis and essential fatty acids: a review” Prog Lipid Res, 1997; 36(2-3): 131-151).

Knoglernes styrke og sammensætning er afhængig af det tryk, der er på knoglerne.
Ligger og sidder man meget, vil man tabe kalk fra knoglerne, hvilket kan konstateres ved et øget tab af kalk med urinen (og af kreatin, der stammer fra nedbrydning af muskler, der  ikke bruges.
Motion er i sig selv ikke nok. Der skal vægt og tryk på knoglerne under motionen. Det bedste er vægtløftning, og man kan på fitness centre få vejledning om, hvilke øvelser der er bedst til at forebygge knogleskørhed. Gang, især på trapper, og legemligt arbejde med løft er også godt.

Behandling i øvrigt:

Er der påvist osteoporose, kan man anvende bisfosfonater, der hæmmer afkalkningen af knoglerne og nedsætter brudhyppigheden. Det tages på forskellig måde, alt efter produktet. Bisfosfonater kan have bivirkninger i form af mavesmerter, synkebesvær, diaré og øget luftdannelse. Man skal være forsigtig med dem ved dårlig lever og dårlige nyrer. Desuden kan de give smerter smerter i muskler og knogler samt hovedpine og i sjældne tilfælde problemer med kæbeleddene med ødelæggelse af kæbebenet.
Visse bisfosfonater har også vist sig at kunne give svær forkammerflimren i hjertet.
Disse midler kan også medføre stærke knogle- og ledsmerter samt muskelsmerter. Disse gener kan opstå i løbet af få dage, men også efter lang tids brug af disse lægemidler.
Tabletter skal tages en halv time før morgenmaden, altså fastende, med et helt glas vand. og man skal forblive oprejst (stå eller sidde) i 30 minutter. Ellers er der risiko for ætsning af spiserøret.

Generelt er det relativt få, der har gavn af behandling med bisfosfonater.
Undersøgelser har endvidere vist, at selvom bisfosfonater kan øge knogletætheden, er de ikke så effektive til at nedsætte risikoen for knoglebrud som hidtil antaget.
(N Engl J Med, May 31 2001; 344: 1720-21) (N Engl J Med, Mar 18, 2004; 350: 1189-99).

Nye undersøgelser har vist, at bisfofonaterne kun virker i fem år.

Hormonet calcitonin (Miacalcic R) kan anvendes ved svær osteoporose med sammenfald af ryghvirvler og derved modvirke smerter, men virkningen er omdiskuteret. Det kan give rødme og kvalme. Kan tages som næsespray.

Jan Falch er overlæge ved Aker Sykehus og specialist i knogleskørhed, også kaldet osteoporose, som er udbredt i Norge. Der er fire gange så stor risiko for at brække lårbenshalsen i Norge i forhold til resten af Europa. Man har der forsket i biskjoldbruskkirtelhormon, også kaldet PTH (parathyreoideahormon). Hidtil har medicin mod osteoporose for det meste kun bremset sygdommen eller øget kalkindholdet i knoglerne lidt, men PTH viser sig at kunne bidrage til et genopbygge tabt knoglevæv. På halvandet år skulle en ældre kvinde kunne genvinde lige så meget knoglemasse, som hun har mistet i løbet af femten år.
En undersøgelse, der har været publiceret i The New England Journal of Medicine (Neer RM, Arnaud CD, Zanchetta JR et al. 2001; 334: 1434-41) har vist, at PTH har kunnet nedsætte hyppigheden af knoglebrud (undtagen i rygsøjlen) med 50%.

En dansk undersøgelse med PTH i form af stoffet teriparatid har vist, at kvinder efter overgangsalderen, med mindst et brud på ryghvirvlerne på grund af osteoporose, efter halvandet års behandling med teriparatid. kalk og D-vitamin kunne forbedre knogletætheden med 10-14 procent. Samtidig faldt risikoen for nye brud i ryghvirvlerne med to trediedele i forhold til en gruppe kvinder, der fik virkningsløst stof (placebo). Der er (endnu) ikke konstateret alvorlige bivirkninger af behandlingen, der gives dagligt med en pen, som kvinden selv kan bruge til at sprøjte teriparatid ind under huden (ligesom insulinbehandlede diabetikere gør). En ulempe er prisen. Derfor er behandlingen indtil videre forbeholdt kvinder med svær osteoporose og knoglebrud.

Knogleskørhed skyldes altså ikke kun en, men mange ting, og det er vigtigt at sikre,
at knoglerne får alt det, de har brug for, i de rigtige mængder.

Smertebehandling

Smerter kan være et stort problem ved knogleskørhed, især fra ryggen. I behandlingen må man være meget opmærksom på ikke at sløve, og at medicinen ikke fremkalder svimmelhed med risiko for fald og knoglebrud. Det er meget forskelligt, hvordan den enkelte reagerer på forskellige former for især stærk, smertestillende medicin, så man må prøve sig frem.

Man kan blandt andet modvirke inflammation, der er årsagen til smerterne, ved at tage
curcumin 1-1½ gram 2-3 gange dagligt, kombineret med andre forholdsregler mod inflammation. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk
Læs min bog ”Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandling” (forlaget Mediegruppen). Der findes på www.radiodoktoren.dk også en kort artikel om smerter og naturlig behandling af dem.

Ved behov for lægemidler kan man bruge paracetamol, højst 4 gram (8 tabletter) i døgnet, evt. kombineret med kodein i form af fx Kodipar, Fortamol eller Pinex Comp. Man skal være opmærksom på, at selv ved disse doser kan der opstå skader på leveren. og andre bivirkninger, som fx forstoppelse. Midlerne svækker også immunsystemet.

Er det ikke nok, så oxycodon (OxyContin, OxyNorm). Man kan også prøve med Ketogan, der er et andet kunstigt morfinlignende stof. Risikoen for tilvænning og misbrug er meget lille ved sådanne kroniske smerter. Man kan evt. kombinere med et antidepressivt middel i lille dosis, da disse midler også virker smertestillende.

Af ikke medicinsk behandling kan man forsøge med transkutan nervestimulation – TNS.
Her sender man en svag strøm igennem området med smerter og dæmper på den måde smertens opstigning til hjernen. Nogen fysioterapeuter lejer TNS-apparater ud, og man kan også leje dem hos fx BC Medical Instruments i Hvalsø, tlf. 4640 7240. Mange mennesker har et sådant apparat, så man kan også spørge sig for hos naboer og venner.

En anden og god mulighed er at bruge magnetfeltbehandling, da magneter både virker
smertestillende og bedrer blodgennemstrømningen og opbygningen af væv. Man kan for eksempel enten købe en plade med magneter i og sætte den på lænden, eller man kan få pulserende magnetfeltterapi hos en behandler, for eksempel en Vita-Life energimedicinsk klinik. Se på www.Vita-Life.dk

Gør det pludselig rigtig ondt, kan man lægge en pose frosne ærter eller frosset brun sæbe på det smertende sted, men der skal være et viskestykke imellem. Musik virker meget afslappende og smertestillende, og det er også godt at beskæftige sig med noget, der faner opmærksomheden fuldstændigt, fx en spændende bog eller at male.

De kroniske smerter ved knogleskørhed stammer for det meste ikke fra knoglerne, men fra muskler, senebånd og sener, der bliver udsat for unaturligt træk, og fra betændelsesagtige gigtforandringer (inflammation) i de små sideled til ryghvirvlerne. Her kan man kombinere anden behandling med stoffet MSM (methylsulfonylmethane), 2-5 gram to gange dagligt. Det er et helt uskadeligt stof og kan købes som teknisk pulver hos Matas og i helsekostforretninger. Det er godt at kombinere med glukosamin og kyllingekollagen eller kyllingebrusk.
Mangel på D3-vitamin (se ovenfor) medfører også muskelsmerter.

Man kan også undertrykke de smertegivende betændelsesagtige forandringer (inflammation) ved at undgå at spise mættet fedt (fra dyr samt mælkefedt), margarine og transfedt fra fx bage- og stegemargarine. I stedet skal man spise fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie, natlysolie, der dæmper de smertegivende processer. Man kan fx købe Livets Olie, Nutridan Strong citron, gerne to spiseskefulde hver morgen. Eller man kan tage en daglig dosis af olien Udo’s Choice.

Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

En rigtig god bog om knogleskørhed er ”Kvinder lever længere. Men er det umagen værd?” af speciallæge i almen medicin Niels Hertz Jensen, blandt andet kendt som brevkasselæge i Ugebladet Søndag.  Udgivet i 2004. Kan lånes på biblioteket.

 Jeg kan også anbefale bogen  ”Knogleskørhed” af Kirsten Magdavius, der selv i 2008 fik konstateret osteoporose i svær grad med to sammenfald i ryggen. Hun bestemte sig til at klare sig uden kemisk medicin og gik i gang med at samle viden om hvordan. Den er virkelig god og forklarer godt, hvad det hele drejer sig om. Jeg er sikker på, at den vil hjælpe mange og overflødiggøre medicin. Hun har udgivet bogen på eget forlag i 2014.

Hjemmeside  www.magdavius.dk  E-mail  magdavius@mail.dk

 Rygtræning

Det er vigtigt at hvile sig ofte, enten liggende eller halvsiddende, så de bløde væv i ryggen kan slappe af. Rygøvelser er imidlertid også vigtige for at styrke rygmusklerne.
her kan jeg anbefale bogen ”Din ryg længe leve – Morgengymnastik i sengen mod dårlig ryg”, af Erik Breum. Forlaget Columna.

Forebyggelse af fald

Det er i forbindelse med fald, at der hyppigst opstår knoglebrud, så det er vigtigt at forebygge faldulykker. Det er vigtigt at bevare en god balanceevne.
Balancen opretholdes af:
Balanceorganet i det indre øre – buegange (sneglen) følehår, ”øresten”.
Det samarbejder med synet, hørelsen og signaler fra trykpunkter under huden, bl.a. under fodsålerne og fra hånden ved brug af stok. Der går også signaler fra musklerne til lillehjernen, som varetager den overordnede styring af balancen ved at samarbejde alle indtrykkene/signalerne.
Opmærksomheden styrker balancen – stress, jag og spekulationer svækker

Fysisk aktivitet styrker muskler, sener, knogler, led, kredsløb og en række andre ting:
Man skal så vidt muligt holde sig rask og rørig ved motion og arbejde, bruge sig selv.
Motion giver en sundere appetit, hvilket letter vægttab
Bedre lungefunktion
Sundere kolesterol
Stærkere hjerte
Bedre kredsløb
Lavere blodtryk – men modvirker pludselige blodtryksfald
Modvirker åreforkalkning
Man bruger sin ilt mere effektivt
Bedre muskelfunktion og evne til at bruge dem
Bedre led. Pludselige ledsmerter ved belastning kan medføre tab af balancen
Stærkere ryg
Stærkere knogler. Vægtløftning
Bedre indlæring – bedre hukommelse – bedre hjernefunktion
Bedre psykisk bærekraft – bedre stressforvaltning
Bedre søvn – dagtræthed øger uopmærksomhed
Bedre immunforsvar – infektioner svækker og kan give dårlig balance
Mindre risiko for alderssukkersyge – type-2-diabetes
Bedre sexualitet
Motion virker smertedæmpende
Handicappede kan også motionere
Aldrig for sent
Motion skal være sjov. Dans er fremragende
Daglige aktiviteter bedst

Medicin, især sove og nervemedicin samt anden sløvende medicin kan medføre svimmelhed og dårlig balance. Ved balanceproblemer skal man altid tænke på medicinen først.
Alkohol kan give problemer. Mange ældre drikker alkohol, og de tåler det dårligere end yngre.

Kosten skal være sund og varieret, og det er nødvendigt med kosttilskud. Som minimum en vitamin-mineraltablet eller to. Evt. en ”snaps” af ”Seks sunde urter”.

Vandmangel er en hyppig årsag til svimmelhed og fald hos ældre. Halvanden til to liter vand eller anden ikke vanddrivende væske dagligt må tilstræbes. Ved dårlige nyrer spørg lægen. Mål væsken, for eksempel ved at bruge en literkande. Det er lettest at drikke vand, som har stået ved stuetemperatur eller er lunet.
Der er øget behov for væske i varme og ved feber. Sveder man meget, er det øget behov for salt. Brug helst havsalt. Vanddrivende medicin øger behovet for væske.

Synet
Pas på briller – især med flydende overgang eller dobbeltslebne – især på trapper

Hørelsen
Manglende advarsler fra hørelsen kan give forskrækkelse med tab af balancen og fald.

Trykpunkter under fødderne er afhængige af nervefunktionen. Ved nervebetændelse kan følelsen under fødderne blive dårlig eller forsvinde. Dette vil forværre balancen.
Der kan være mange årsager til nervebetændelse, også kaldet neuropati. For eksempel forgiftninger og virusinfektioner, mangel på B-12 vitamin og folinsyre samt andre B-vitaminer. Der kan også være tale om neuropati ved sukkersyge.

Jo flere signaler til lillehjernen – jo mindre svimmelhed. Det er derfor en god idé at bruge stok, paraply, rolator eller tre-punkts-støttegreb.

Sygdom kan svække balancen generelt.

Boligindretning er vigtig ved forebyggelse af fald:
Undgå løse tæpper
Undgå for mange møbler – overfyldt lejlighed
Dørtrin bør fjernes.
Baderum indrettes rigtigt og sikres med håndgreb og skridsikre måttet i badet.
Dårlige lysforhold må undgås. Lad være med at slukke lysene.

Forhold i lokalsamfundet er også af betydning:
Trapper, fortove, fliser, manglende gelændere
Trafikforhold.
Snerydning, grusning
Sikring af sko og støvler ved glat føre (og af stokken). Brug evt. nylonstrømper udenpå skoene.
Pas på høje dørtrin – også i bussen, Søg efter håndtag og gelændere.

Hoftebeskyttere til alle med dårlig balance og syge ældre kan nedsætte risikoen for brud på lårbenshalsen. Findes indsyet i underbukser.

Træning af balancen:
Daglige aktiviteter i rimeligt tempo
Ikke lade andre overtage behovet for at bevæge sig
Dans – også hjemme
Balanceskiver
Fitness steder
Gymnastik
Lege

Naturmedicin
Gingko biloba, fx Tempel, styrker mikrokredsløbet i hjernen og er et stærkt antioxidant.
Det samme gælder for det tibetanske urtepræparat Padma 28.

Osteoporose hos mænd

onsdag, august 27th, 2003

Osteoporose – knogleskørhed – er en multifaktorielt betinget sygdom, den kan altså have mange forskellige årsager. Der er en ret udpræget arvelig tendens, som dog kan modvirkes ved så vidt muligt at undgå andre faktorer.

Tobaksrygning øger risikoen, og det gør koffein i kaffe, cola, thé mm. også. Lægemidler mod epilepsi samt binyrebarkhormon kan medføre knogleskørhed. Alkohol er også et problem.

Mangel på motion er en vigtig faktor. Der skal vægt på og træk på knoglerne for at bevare deres styrke. Sidder eller ligger man for meget, afkalker man. Meget anstrengende og vedvarende motion, fx konkurrencesport, kan dog nedsætte dannelsen af kvindeligt hormon og give afkalkning.

Hormonmangel spiller en rolle, både det østrogene hormon hos kvinder, som der dannes mindre af efter overgangsalderen, og det andet kvindelige hormon progesteron (gestagen). Der dannes dog fortsat østrogener, men det sker i binyrebarken og i fedtvæv, så overvægtige danner mere østrogen end de tynde. Det vides også, at tynde kvinder, der ryger, er i særlig stor risiko for at få osteoporose. Mineralet bor styrker virkningen af østrogen i kroppen.

Også hos mænd kan hormonmangel medføre osteoporose, blandet andet også mangel på østrogent hormon, som hos mænd delvist dannes fra det mandlige kønshormon testosteron. Mænd med et lavt indhold af østrogen i blodet taber hurtigere knoglemasse end mænd med et højt indhold af østrogen i blodet. Begge hormoner spiller sikkert en rolle. Ellers er alkohol og tobak nogle af de hyppigste årsager til osteoporose hos mænd.

For lidt legemlig aktivitet samt for lidt kalk i kosten og visse lægemidler (fx binyrebarkhormon og epilepsimidler) spiller også en rolle.

Der er ikke påvist effekt at tilskud af testosteron til mænd med knogleskørhed, og der lurer ved en sådan behandling risiko for cancer i prostata eller opblussen af den.

Derimod tyder meget på, at behandling med biskjoldbruskkirtelhormon (PTH) kan være gavnlig og øge knoglemassen.

Tilskud af calcium (kalk) med D3-vitamin, fx som Calcium Forte der er det lettest optagelige, og ekstra magnesium er gavnligt, og det samme gælder tilskud af K-vitamin, fx som K2-Natto, der er naturligt K-vitamin.

Kosten har meget stor betydning. Der er mange faktorer i den, som kan nedsætte risikoen for osteoporose. Flere planter og grønsager producerer forstadier til hormoner i kroppen, og grønsager indeholder calcium i en form, der er særlig gavnlig for kroppen.

Vand, især hårdt vand, indeholder meget calcium, som de nyeste undesøgelser har vist, at kroppen godt kan optage og udnytte. Men for at kunne optage kalken fra tarmene er det nødvendigt med tilstrækkeligt D-vitamin, som mange, især ældre og indvandrere, der beskytter sig mod solen med tøj, der dækker næsten hele kroppen, mangler. I vores del af verden har næsten alle om vinteren mangel på D-vitamin.

For meget raffineret sukker og for meget sodavand kan give problemer med mangel på magnesium og dermed problemer med knoglerne. Sodavand indeholder også meget fosfor, der øger risikoen for afkalkning. Især cola er et problem. Cola og sodavand gør kroppen sur, hvilket afkalker knoglerne.

Kød og mælk i for store mængder er også et problem. Får man for meget protein, surgøres kroppen, kroppens pH falder, og så frigøres der mere kalk fra knoglerne og tabes med urinen.

Smerter kan være et stort problem ved knogleskørhed, især fra ryggen. I behandlingen må man være meget opmærksom på ikke at sløve, og at medicinen ikke fremkalder svimmelhed med risiko for fald og knoglebrud. Det er meget forskelligt, hvordan den enkelte reagerer på forskellige former for især stærk, smertestillende medicin, så man må prøve sig frem.

Grundlæggende vil jeg anbefale paracetamol, højst 4 gram (8 tabletter) i døgnet, evt. kombineret med kodein i form af fx Kodipar, Fortamol eller Pinex Comp. Er det ikke nok, så oxycodon (OxyContin, OxyNorm). Man kan også prøve med Ketogan, der er et andet kunstigt morfinlignende stof. Risikoen for tilvænning og misbrug er meget lille ved sådanne kroniske smerter. Man kan evt. kombinere med et antidepresivt middel i lille dosis, da disse midler også virker smertestillende.

Af ikke medicinsk behandling kan man forsøge med transkutan nervestimulation – TNS.

Her sender man en svag strøm igennem området med smerter og dæmper på den måde smertens opstigning til hjernen. Nogen fysioterapeuter lejer TNS-apparater ud, og man kan også leje dem hos fx BC Medical Instruments i Hvalsø, tlf. 4640 7240. Mange mennesker har et sådant apparat, så man kan også spørge sig for hos naboer og venner.

Gør det pludselig rigtig ondt, kan man lægge en pose frosne ærter eller frosset brun sæbe på det smertende sted, men der skal være et viskestykke imellem.

Musik virker meget afslappende og smertestillende, og det er også godt at beskæftige sig med noget, der fanger opmærksomheden fuldstændigt, fx en spændende bog eller at male.

De kroniske smerter ved knogleskørhed stammer for det meste ikke fra knoglerne, men fra muskler, senebånd og sener, der bliver udsat for unaturligt træk, og fra betændelsesagtige gigtforandringer i de små sideled til ryghvirvlerne. Her kan man forsøge med stoffet MSM (methylsulfonylmethane), 2-5 gram to gange dagligt. Det er et helt uskadeligt stof og kan købes fra udlandet.

Det er godt at kombinere med glukosamin, et halvt til et gram tre gange dagligt, eller chondrotinsulfat (NutriLenk).

Man kan også undertrykke de smertegivende betændelsesagtige forandringer ved at undgå at spise mættet fedt (fra dyr samt mælkefedt) og transfedt fra fx bage- og stegemargarine. I stedet skal man spise fiskeolie, hørfrøolie, natlysolie, der dæmper de smertegivende processer. Man kan fx købe Livets Olie fra Agropharm i Polen, der er en fin olie. Danske afdelings Tlf. nr. er: 3262 0020. Eller man kan tage en daglig dosis af olien Udo’s Choice.

Det er vigtigt at hvile sig ofte, enten liggende eller halvsiddende, så de bløde væv i ryggen kan slappe af. Rygøvelser er imidlertid også vigtige for at styrke rygmusklerne.

her kan jeg anbefale bogen ”Din ryg længe leve – Morgengymnastik i sengen mod dårlig ryg”, af Erik Breum. Forlaget Columna.  

Ovariecancer æggestokkræft

fredag, juni 6th, 2014

 

 

Kræft i æggestokkene er desværre ikke nogen sjælden sygdom, og symptomerne er ofte så ukarakteristiske, at sygdommen ofte opdages ret sent.

Kvinder, der får hormon behandling efter overgangsalderen har en øget risiko for at få kræft i æggestokkene (The Million Women Study. The LancetVol 369, may 19, 2007: p 1703 ff).

Indtagelsen af store mængder mælk og mælkeprodukter øger også risikoen. I et studie af mere end 60.000 kvinder fandt man, at kvinder, der drak mere end to glas mælk dagligt, øgede deres risiko for den farlige form for ovariecancer klart. (Karolinska Instituttet, Sverige. Publiceret i American Journal of Clinical Nutrition).

Mælkeprodukter er også tidligere blevet vist at øge risikoen for kræft i bryster og prostata.

Symptomerne kan for eksempel være dårlig appetit, luft i maven, dårlig fordøjelse, kvalme. I de tidlige stadier er der ofte ingen symptomer, og mange får først opdaget, at der er noget galt med æggestokkene, når de er til en rutineundersøgelse af underlivet hos lægen eller en gynækolog.

 Foruden den egentlige kræftbehandling, hvor man blandt andet bruger midlet Taxol, spiller kosten en stor rolle i behandlingen.

Australske forskere fra University of Queensland har fulgt kosten hos mere end 600 kvinder med ovariecancer. Det viste sig, at kvinder, der spiste mange grønsager, havde større chancer for langtidsoverlevelse. Grønsagerne skal helst være friske. Det var især kvinder, der havde et højt indtag af korsblomstrede grønsager som fx broccoli, kål, rosenkål, blomkål, der alle har et højt indhold af plantekemikalier, som levede meget længere, især hvis de spiste fem eller flere portioner grønsager i løbet af dagen.

K2-vitamin virker også kræfthæmmende og får kræftcellerne til at begå selvmord. Det naturlige K-vitamin findes i grønne grønsager, især bladgrønsager, og dannes i en sund og naturlig tarmbakterieflora. Man kan også købe K2-vitamin som tilskud. Tag gerne mindst 135 mikrogram dagligt til et hovedmåltid.  

E-vitamin gav også en længere overlevelse. (International Journal of Cancer, V. 106, Issue 2, 2003: 264-269). E-vitamin som tilskud skal være naturligt og gerne forskellige slags E-vitamin, fx i form at Berthelsens Natur-E. Jeg vil anbefale 3 kapsler dagligt.

Det naturlige D3-vitamin ikke bare hindrer opståen af kræft, men hæmmer væksten, når den er en realitet. Så det må anbefales at tage et tilskud af D3-vitamin på ikke mindre end 100 mikrogram dagligt (2000 enheder), undtagen i juni og juli hvis man får sol på kroppen. Der er ikke påvist fare ved at tage op til 250 mikrogram D3-vitamin dagligt. Skal ligesom K2-vitamin tages til et fedtholdigt måltid.

Svenske forskere har påvist kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise) og og curcumin (gurkemejerod pulver) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gram to-tre gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften. Der er dog endnu ikke endelige videnskabelige beviser for dette, men meget tyder på det.

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler. Curcumin har også en meget positiv virkning på følgerne af diabetes, formentlig på grund af dets antioxidative virkning og den gode virkning på kolesterol.

Curcumin findes i blandt andet gurkemejepulver, Curcumin Forte med piperine (der giver en meget bedre optagelse af curcuminen), karry, Curcuma longa kapsler, det flydende Curcur (sammen med ingefær) og i Solarays ”Turmeric” samt i Fortodol. Dosis skal være mindst dobbelt så stor som anført på pakningen.

Ingefærrod har i laboratorieforsøg vist sig at virke godt ved ovariecancer. Ingefær  får kræftcellerne til at begå selvmord (apoptose) og gå i opløsning (”spise sig selv”. Autophagi). Forskerne mener, at ingefær vil kunne hjælpe ved at modvirke, at kræftcellerne bliver resistente mod kemoterapi. Ingefær modvirker også inflammation, der ofte er en grundårsag til opståen af kræft.(University of Michigan). Der skal nu gennemføres forsøg med dyr og mennesker, men da ingefær er sundt og uskadeligt, er der ingen grund til at vente.   

 Kroppens surhedsgrad er af meget stor betydning for kræftvæksten. Kræftcellerne trives bedst, når kroppen er sur (lavt pH), og hæmmes betydeligt eller dør ved basisk reaktion (højt pH). Der skal ikke nogen medicin til at gøre kroppen basisk, kun masser af grønsager og frugt. Samtidig skal man spise så lidt brød som muligt og kun grovbrød. Krydderurter er også gode. Kød giver syredannelse, og det gør sukker også. Sukker er kræftcellerne meget glade for og trives godt med. Undgå det.

Man kan på apoteket eller hos Matas købe en rulle indikatorpapir (lakmuspapir) med en farveskala fra 1-11. Man tager cirka 3 cm fra rullen og sætter det i enden af en tøjklemme, hvorefter indikatorpapiret holdes kort ind i urinstrålen. Man skal bruge papiret ved første vandladning om morgenen, før man spiser noget. pH skal helst op på 8. Man kan også kontrollere urinen en times tid efter måltiderne.

 Også de livsvigtige fede syrer skal man have nok af for at modvirke kræft, fx fra fiskeolie, hørfrøolie eller kæmpenatlysolie, der indeholder gammalinolensyre (GLA). Man kan få en balanceret blanding af de gode fedtsyrer ved at tage et tilskud af fx Udo’s Choice. Livets Olie eller Nutridan Strong citron. I kapsler kan man få dem som Essential Needs fra Golden Health, tlf. 4052 4015. De sunde og livsvigtige fede syrer omdannes i kroppen til hormonlignende stoffer ved navn prostaglandiner. De modvirker smerter samt styrker og styrer kroppens normale funktioner.

Fiskeolie og muslingeolie fra den grønlæbede musling er også gode at tage, hvis man har cancer eller bare for sundhedens skyld.

På Aabybro Mejeri fremstilles en energitæt flødeis med ekstra proteiner. Den er velsmagende og meget egnet til mennesker med lille appetit. Tlf. 9824 1004. Hjemmesiden er www.ryaais.dk Man skal dog være opmærksom på, at mælkeprodukter kan fremme opståen og vækst af kræft.

Mange cancerramte er plaget af træthed. Mangel på aminosyren L-carnitin er almindelig blandt cancerramte, og et studie af 27 cancerramte i fremskredent stadium har klart vist, at en høj dosis L-carnitin klart nedsatte trætheden, gav en bedre søvn og mindre depression. (Dr. Ricardo A. Cruciano in Journal of Pain and Symptom Management, 2006). Man kan fx tage Bio-carnitin á 250 mg, 2-3 kapsler 4 gange dagligt. Der er ingen bivirkninger.

 Hørfrøolie har med sine omega-3 fedtsyrer og indhold af lignaner en særlig kræfthæmmende virkning. Dr. Johnna Budwig fra Tyskland har siden 60-erne behandlet alvorligt syge kræftramte med store doser hørfrøolie (omega 3) blandet med proteiner i form af hytteost, og har opnået fine resultater med dette. Det skal helst være økologisk, koldpresset hørfrøolie (på engelsk flax-oil). Man kan også købe Livets Olie fra Din Sundhed, der er en kvalitetsolie med hørfrøolie og natlysolie. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Der findes et produkt ved navn Celltramax, der indeholder bestanddelene af Budwig kuren. Se på http://www.celltramax.com/ 

Visse kræfttyper kan trives ved at få tilført omega-6 fedtsyrer, som vi i forvejen får alt for meget af, fortrinsvis gennem margarine. Der er derfor grund til at undgå omega-6 fedtsyrer, undtagen som kæmpenatlysolie. Det er majsolie, solsikkeolie, sojaolie, vindruekerneolie og de deraf udviklede margariner, man skal undgå.

Thé, især grøn thé samt sort thé eller oolong-thé hæmmer udviklingen af kræft hos dyr og og mennesker. Grøn thé virker bedst. Thé indeholder mange katekiner, der er kraftige antioxidanter. Mere end to kopper grøn te dagligt nedsætter risikoen for at få ovariecancer med 46 procent. Langvarig brug endnu mere.

Gingko biloba nedsætter også risikoen for at få ovariecancer.

Forskning fra Queensland og andre steder har vist, at kvinder, der havde et højt indtag af mejeriprodukter havde en kortere overlevelse, så det er bedst at undgå mælk og andre mælkeprodukter.

Også i forebyggelsen af ovariecancer spiller kosten en stor rolle. Forskere fra University of Buffalo har undersøgt kosten hos mere end 800 kvinder, hvoraf 124 havde ovariecancer. De fandt, at kvinder kunne halvere risikoen for ovariecancer ved at have et højt indtag af plantefibre. Især gule, røde og orange grønsager (højt indhold af karotenoider). Forskerne mener, at den beskyttende virkning skyldes planteøstrogener.

Et kinesisk-australsk studie af mere end 900 kinesiske kvinder, hvoraf en trediedel havde ovariecancer, viste at en høj grad af legemlig aktivitet nedsætter risikoen for ovariecancer. Kvinder, der arbejdede hårdt, havde den mindste risiko, mens kvinder der arbejdede let til moderat også havde en vis nedsættelse af risikoen. 

 

Læs bogen ”Dit liv i dine hænder” af professor Jane Plant og ”Plant Kuren.

Læs også ”Når diagnosen er kræft” af Inge Kellermann.

”Kost mod kræft” af Richard Beliveau og René Gingras.

”Sund kost – før, under og efter kræftbehandling” af Anette Harbech Olesen.

”Kræft er ikke nogen sygdom. Det er en overlevelsesmekanisme” af Andreas Moritz.

 

Paracetamol ikke ufarligt

onsdag, juni 18th, 2014

Jeg har i snart mange år brugt en del Panodil eller andre piller med paracetamol mod hovedpine og gigtsmerter. I den tro, at de er uskadelige. Men nu hører jeg fra en veninde, at paracetamol kan have flere skadelige virkninger. Er det rigtigt, og hvorfor har man ikke hørt mere om dem? Set i forhold til, at man fra offentlig side hele tiden hører, at man skal være varsom med vitaminer, mineraler og naturmidler.

                            Den undrende og lidt nervøse

 

Svar:

De er korrekt, at ikke alene paracetamol, men også en række andre smertestillende midler som fx magnyl og gigttabletter af typen ibuprofen kan have en række sundhedsskadelige virkninger. Også fordi man ved at bruge dem fjerner symptomer i stedet for at gøre noget ved årsagen til, at man har ondt.

Paracetamol kan skade leveren og nyrerne, og nogen er så følsomme for dem, at det kan ske selvom man tager højeste dosis på 4 gram (8 tabletter) dagligt. Højere doser ved fx (pseudo-) selvmordsforsøg medfører årligt mange svære leverskader, hvor det kan være nødvendigt med en ny lever. Især mange unge har oplevet dette, og nogen overlever ikke.

 Forskere har undersøgt virkningen af paracetamol på en gruppe frivillige, raske mennesker. De fik en dosis på 4 gram dagligt, 8 tabletter, hvilket er den højeste anbefalede mængde. I løbet af få dage kom der en unormal stigning af enzymerne i leveren som tegn på leverskade. Disse unormale blodprøver fortsatte i op til 11 dage efter, at deltagerne var holdt op med at tage paracetamol. (JAMA, 2006; 296: 87-93).

Tager man paracetamol sammen med kaffe forstærkes giftvirkningen.

Man har tidligere påvist, at hvis man blot tager to tabletter mod smerter ved fx en bihulebetændelse, så varer sygdommen et døgn længere. Det betyder, at disse håndkøbstabletter også svække immunforsvaret mod betændelse.

Der er en sammenhæng mellem brug af paracetamol og astma. Ved længere tids brug er der også en øget risiko for blodkræft i form af leukæmi eller myelomatose. Ved langvarig brug af paracetamol under graviditeten øges risikoen for, at drenge bliver født med misdannelser af testiklerne.

Det er urimeligt, at man i dag kan købe paracetamol i håndkøb alle vegne. Det er påvist, at forbruget af disse skadelige tabletter er steget væsentligt, efter at de er blevet tilgængelige uden for apotekerne. Hvor skader efter brug af vitaminer og mineraler er meget sjældne, er bivirkninger af medicin meget hyppige og nu den fjerde elle femte hyppigste dødsårsag. At der ikke er mere fokus på det skyldes givetvis økonomiske hensyn til medicinalindustrien.

Paradentose – tandkødsbetændelse

søndag, juli 14th, 2013

Betændelse i tandkødet, der bliver kronisk, vil med tiden medføre lange og løse tænder. Tandkødet bliver slapt, så der opstår lommer, hvor betændelsen kan ”gemme sig”, især hvis man ikke børster tænderne grundigt. Betændelsen får tandkødet til at trække sig tilbage, så man kan se mere og mere af tænderne. Der kommer rødme og ømhed af tandkødet og tænderne.

Det er vigtigt at holde betændelsen nede eller væk, da man ellers risikerer, at der kommer bakterier i blodet via tandkødet, og det kan give problemer med hjertet, nyrerne, gigt mm.

Kronisk inflammation er baggrunden for en lang række sygdomme, blandt andet autoimmune sygdomme. Læs mere om dem på www.radiodoktoren.dk

Rygere får væsentlig hyppigere paradentose, så det er absolut nødvendigt for rygere at holde op med at ryge.

Diabetikere får hyppigere paradentose, så det er værd at blive undersøgt for sukkersyge, hvis den findes i familien.

Dårligt immunforsvar vil også kunne vise sig ved tandkødsbetændelse.

Men først og fremmest er det vigtigt at holde tænder, tandmellemrum og tandkød rent ved hjælp af tandbørstning på den rigtige måde samt brug af tandtråd. Ellers kommer der plak, som fremmer bakterievæksten. Det kan læres ved tandlægen og tandplejeren, der også skal besøges regelmæssigt, mindst hver sjette måned.

Tandbørsten skal skiftes hyppigt, og det kan være en god ting at have to, så de kan nå at tørre imellem hver gang, de bruges. Man skal børste tænder efter hver gang, man har spist. Elektriske tandbørster med vibrerende, roterende hoved er bedre til at fjerne plak.

Undgå at bruge skummende tandpasta, der indeholder et slimhindeirriterende stof. I stedet kan man anvende Zendium, eller bedre endnu urtetandpastaer uden fluor, fx Dentaforce med rosmarin eller echinacea, der begge indeholder kraftige antioxidanter, der modvirker betændelsen. Zymbion tandpasta, der indeholder Q10, er specielt egnet til paradentose og indeholder heller ikke natriumlaurylsulfat.

Mundskylninger flere gange dagligt med lunkent saltvand trækker giftstoffer ud af tandkødet, reducerer hævelse, lindrer smerter og dræber skadelige bakterier.

Mundskylning med kamillete, salviete eller morgenfruete er også meget gavnligt.

I Kina tygger man brøndkarse for at modvirke ømme gummer og betændt tandkød.

Man kan også bruge ekstrakt af canadisk blodurt (Sanguinaria canadensis) til mundskyllemiddel.

Det er i øvrigt tandlægen, der er den sagkyndige, når det drejer sig om paradentose.

Det er også vigtigt at spise sundt med mange grønsager, frugt og krydderier for at styrke modstandskraften mod betændelsen. Undgå slik, især hvis det hænger i tænderne.

Et tilskud af B-vitaminet folinsyre, 800 mikrogram dagligt, har vist sig at kunne hjælpe ved tandkødsbetændelse. Mundskylning med en folinsyreopløsning har i en dobbeltblind undersøgelse vist sig at styrke gummerne og gøre dem mere modstandsdygtige mod sygdom. Betændelsen i gummerne bedredes i løbet af fire uger ved at skylle munden med folinsyreopløsning to gange dagligt. (J Clin Periodontol. 1984 Oct; 11(9): 619-28).

Det er også vist videnskabeligt, at Q 10, 30 mg tre gange dagligt, der er en kraftig antioxidant, har kunnet hjælpe og forebygge. Et andet godt tilskud er Padma 28, 2 tabl. to gange dagligt, der både er et kraftigt antioxidant, hjælper til at forbedre blodgennemstrømningen i tandkødet og modvirker bakterierne. Det samme gælder Longovital eller Vitamun, 3 tabl. dagligt.

C-vitamin, mindst 750 mg to gange dagligt, er vigtigt. Det arbejder fint sammen med Q10 og er godt for bindevævets kollagendannelse. Det modvirker betændelsen og hjælper til at få udskilt skadelige tungmetaller fra kroppen. En hjælp til det kan algeprodukterne Chlorella eller Bio-Reu-Rella være, da de hjælper til udrensning af tungmetaller som fx kviksølv. Kombuchathé er en anden mulighed, da den indeholder glukuronsyre, der binder metalioner og får dem ud med urinen.

Man kan betragte paradentose som et forstadium til skørbug, der skyldes mangel på C-vitamin. Mennesker kan ikke selv producere C-vitamin, og indholdet i frugt og grønt nedsættes drastisk, når frugt og grønt har ligget bare nogle få dage. Til sammenligning danner grise 10 gram C-vitamin dagligt.

Virkningen af C-vitamin forstærkes ved samtidig indtagelse af bioflavonoider, farvestofferne i frugt og grønt. Man kan købe C-vitamin med hyben og bioflavonoider.

A-vitamin, 10.000 enheder dagligt (som man bla. kan få gennem LongoVital), og E-vitamin, 500 enheder dagligt, er også gode for tandkødet, og det er vigtigt at få tilstrækkeligt af kalk for at være med til at forhindre tab af knogle omkring gummerne, fx en calcium tyggetablet med et gram calcium, magnesium og D3-vitamin dagligt.

Forskere fra USA har påvist, at mennesker med et højt indhold af D3-vitamin i blodet har 20 procent mindre tilbøjelighed til at have paradentose i forhold til mennesker med lavt indhold af D-vitamin. (NHANES III). Det må derfor anbefales at tage D3-vitamin, mindst 60-70 mikrogram dagligt, geerne 100 mikrogram (4.000 enheder), undtagen i maj, juni og juli, hvor man, hvis man få sol på huden, selv danner nok. Det naturlige D3-vitamin er meget gavnligt for mange af kroppens funktioner og væv, og man skal op på over 250 mikrogram (10.000 enheder), før man har set skader.

Gummerne skal også gerne, udover ved tandbørstningen, masseres med fx fingrene.

Et fremragende homøopatisk middel, som man skal dryppes i munden med dagligt, er SensiStop, som kan købes i helsekostforretninger og Helsam butikker. Se www.sensistop.net

Det kan have en meget fin virkning på allergi og allergisk betingede lidelser, da det styrke og normaliserer immunsystemet, i stedet for blot at undertrykke symptomerne, og ved tandkødsbetændelse styrker det modstandskraften mod de kraftigt betændelses fremkaldende bakterier, der findes ved denne sygdom, så man selv kurerer sygdommen.

Kolloidt sølv er et naturligt antibiotikum, som er uden bivirkninger. Det skal være i den rigtige form. Kolloidt sølv optages i mikroorganismerne og ødelægger deres kemiske processer, så de dræbes. Samtidig medfører den måde, det kolloide sølv virker på, at mikroorganismerne ikke kan mutere eller blive resistente.

Kolloidt sølv er ikke skadeligt og ophobes heller ikke i kroppen. Sølv er godkendt til brug i mad.

Kolloidt sølv angriber kun de skadelige bakterier, men påvirker ikke de gavnlige bakterier i vores tarmkanal, da det opsuges i maven og den øverste del af tyndtarmen.

Den bedste måde at tage kolloidt sølv på er at tage en teskefuld kolloidt sølv 3-4 gange dagligt og holde det i munden nogle minutter. man kan derefter gurgle med det og synke det. Det medfører en hurtig optagelse i blodet og er blandt andet med til at modvirke betændelse i tandkødet (paradentose). Man kan også spraye kolloidt sølv i halsen.

En forbedring af kolloidt sølv er Bioaid Trioxy Silver, hvor der er ekstra iltatomer knyttet til det kolloide sølv. Se på www,bionaid.dk

Uparfumeret sæbe i stedet for tandpasta – det virker!

Charlotte har siden august brugt håndsæbe i stedet for tandpasta. Det virker! Paradentosen forsvandt. Og så er det nok også rigtigt, som professor Gerard F. Judd skriver, at man på denne måde kan gendanne tandemaljen.

Charlotte Skriver:

Da jeg hørte om sæbe som middel mod paradentose, var jeg med det samme overbevist om, at her var der noget nyt. Jeg prøvede (ja, det er rigtigt, det er håndsæbe), og jeg var ved at kaste op. Jeg opgav et stykke tid, men med tanken om flere forestående paradentoseoperationer (jeg havde lige fået en), prøvede jeg at tage mig sammen, og jeg har så børstet tænder morgen og aften i håndsæbe siden begyndelsen af august (i år!).

I dag var jeg til tandlæge, og her er “dommen”:

5 løse tænder (af 1. grad, som de siger) var groet fast igen.

Tandkødslommer på mellem 4-6 mm var fuldstændig væk. Der var ingen åbninger eller huller nogen steder mellem tænder og tandkød.

Mit tandkød var helt sundt og lyserødt alle steder, som om det var “nyt” – ingen paradentose.

Det er da en succeshistorie, der vil noget. Jeg vil spare tusindvis af kroner og bevare mit eget tandsæt til – ja, til jeg bliver båret ud.

Det eneste minus ved metoden er, at man skal opgive sin gamle tandpasta, som måske har en herlig smag. Det andet er, at det smager afskyeligt, men man kan oparbejde en teknik, så sæben ikke kommer i kontakt med tungen (og smagsløg), og ved tanken om det, man sparer, så er der ingen tid at spilde.

God fornøjelse, hvis I springer ud i det.

Charlotte

Der er tale om almindelig uparfumeret håndsæbe, som man kan købe overalt. Fx Neutral.

Man kan blive nødt til at operere med bortskæring af en del af tandkødet, evt ved hjælp af en laser. Det kan være en idé at få fjernet amalgam-plomberne i tænderne, da kviksølvet i disse kan øge risikoen for kronisk betændelse og svækket immunforsvar.

Det kan altså være godt at få skiftet sine amalgamplomber ud med et andet og mindre farligt materiale, men er ikke sikkert, at det er nødvendigt. Det er nemlig ikke alle, der er allergiske overfor kviksølv, kun cirka en femtedel af befolkningen. Det er denne del, der reagerer særlig voldsomt på kviksølvbelastningen fra amalgamen i tænderne. Den bedste måde at finde ud af, om man er allergisk over for kviksølv, er at få taget en blodprøve og sende den til undersøgelse i Belgien. Testen kaldes en MELISA-test, og man kan læse om den på www.melisa.org

Symptomerne på amalgamforgiftning er meget ukarakteristiske, men centralt står unaturlig træthed, svimmelhed, styringsproblemer af arme og ben, smerter, dårlig hukommelse og koncentrationsevne, depressive symptomer, søvnløshed, irritabilitet, rastløshed, skyhed mm. Der kan være tåget eller flimrende syn, støj eller susen for ørerne (tinnitus), problemer med smags- og lugtesans, følelsesløshed i hænder, arme og ben, og problemer med tarmfunktion og urinveje.

Mange kroniske sygdomme kan skyldes eller have kviksølv som medvirkende årsag, fx Parkinsons sygdom, Alzheimer, dissemineret sclerose, kronisk træthedsssyndrom m.fl. Aldringen kan fremmes væsentligt. Det er fornylig ved et internationalt miljømøde i Schweiz besluttet, at al brug af kviksølv til mennesker skal udfases.

Tandlægerne har det officielle standpunkt, at amalgam ikke er farligt at bruge, men en del tandlæger har dog fået øjnene op for skadevirkningerne, og Sundhedsstyrelsen har for nylig forbudt brugen af amalgam i mælketænder, ligesom brugen i øvrigt kun foregår på dispensation. I vore nabolande er der klare regler om ikke at bruge amalgam til børn og gravide.

Det er desværre noget, man selv skal betale for. Der er ikke tilskud fra det offentlige, blandt andet fordi tandlægerne ikke tror på, at amalgam er skadelig. Der findes dog mange tandlæger, der skifter plomber ud, men det skal ske på en bestemt måde for, at der ikke bliver frigivet og optaget en masse kviksølvdampe, der yderligere forværrer forgiftningen. Tandlægen kan i øvrigt også blive forgiftet. Derfor er det bedst at få en ortomolekylær tandlæge til at foretage udskiftningen.

Man må heller ikke skifte alle plomber på een gang, og før og efter fjernelsen skal man have tilskud af antioxidanter, især C-vitamin, der binder det frigjorte kviksølv, så det kan gå ud med urinen. Man kan læse mere om dette på netadressen www.kviksoelv-fri.dk Der findes dog mange andre tandlæger, der kan skifte plomberne på en forsvarlig måde.

Ortomolekylære tandlæger:

Tandlægerne Bille

Præstøvej 84

4700 Næstved Tlf. 5572 0252

 

Bent Christiansen og Ingrid Sommer

Tobaksgården 3

8700 Horsen Tlf. 7561 2777

 

Annemarie Powderly

Lipkesgade 30, st.tv.

2100 Køebnhavn Ø Tlf. 3321 7456

 

Vithus Torke Hartz

Rosenørns Allé 2, 2.th.

1634 København V Tlf. 3539 2263

 

Hanne Schierning

Ringstedgade 8, kld. t.v.

2100 København Ø Tlf. 3555 1510

 

Johnny Bengtsson. Farum Hovedgade 15,

3500 Farum. Tlf. 4495 2305

 

Lars Johansen

Jernbanegade 4, 2.tv.

5000 Odense C Tlf. 6612 2583

Forlaget Klitrose har udgivet bogen ”150 år med amalgamfyldninger” af Fredrik Berglund. Her er der fyldige oplysninger om amalgams og kviksølvs skadelige virkninger.

Læs mere om amalgam på www.radiodoktoren.dk

Parakeratose – hyperparakeratose

tirsdag, august 8th, 2006

Normalt vil de yderste celler i huden miste deres kerner og dø, hvorefter de bliver afstødt og erstattet af nye overfladeceller. Ved parakeratose bevarer hudcellerne kernene, så de ikke dør, men hober sig op. Derved opstår der fortykkelse af huden.

Udtrykket hyperparakeratose anvender man oftest om forandringer i mundhulen, som i nogle tilfælde kan udvikles til cancer. Man skal derfor gå regelmæssigt til kontrol hos en øre-næse-halslæge.

Jeg har på Internettet fundet et tilfælde, hvor der var effekt af behandling med stoffet acitretin (Neotigason R), der er afledt af A-vitamin og som bruges ved svær psoriasis og pustulosis palmoplantaris, der godt kan ligne hyperparakeratose i håndflader og fodsåler. Problemet med dette stof, der skal styres af hudlæger, er bivirkningerne, som skyldes A-vitaminoverdosering: kvalme og hovedpine, tørhed af slimhinder, revner i mundvige, hårdtab, påvirket leverfunktion, øget fedt i blodet, knoglenydannelse og forkalkning af senebånd. Symptomerne forsvinder ved ophør.

Behandling med stærke binyrebarkhormonsalver har også hjulpet i nogle tilfælde.

Vi har til Spørg om Sundhed fået følgende gode, gamle opskrift på behandling af

pustulosis palmoplantaris, der altså godt kan ligne hyperparakeratose:

Drik et glas vand morgen og aften med 1 gram askorbinsyrepulver (C‑vitamin) ‑ det

forhindrer nye udbrud. Samtidig bruges en tjæresalve med følgende opskrift:

Stenkulstjære 2 gram, Salicylsyre 2 gram, Zinkoxid 28,8 gram og vaseline 67,2

gram. Der skal lægerecept til. Det lyder meget fornuftigt med denne kombination.

Jeg vil foruden C‑vitamin råde til at tage ekstra antioxidanter i form af E‑vitamin, 335 mg dagligt, selen 200 mikrogram og zink 30-40 mg (zink skal tages på et andet tidspunkt af dagen end den almindelige vitaminpille), foruden at spise de anbefalede 600 gram grønt og frugt hver dag. Et tilskud af fiskeolie kan også være en idé.

Parapsoriasis og mycosis fungoides

mandag, maj 20th, 2013

Parapsoriasis er en ikke helt sjælden hudsygdom, der især udvikles hos midaldrende personer. Symptomerne er let skællende små pletter, som ikke er så hævede som ved psoriasis. De kan være fra 1-2 cm store, men kan ved den storplettede type, hvor pletterne er over 6 cm, godt blive meget store. Hudens små blodkar kan være udvidede og der kan være rødlige eller laksefarvede pletter og hudtørhed.

Der findes i pletterne en ophobning af hvide blodlegemer af T-celle lymfocyttype (kloner). Man kender ikke den egentlige årsag til parapsoriasis, men må formode, at den som efterhånden mange andre sygdomme har en autoimmun baggrund. hvor kroppens immunsystem fejlreagerer eller overreagerer og angriber kroppens egne væv. Læs mere om autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

Der er tale om en kronisk inflammatorisk sygdom. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Der er en sammenhæng med herpesvirus 8 (HHV-8). Dette virus deler sig langsomt og har ofte sammenhæng med lymfocytter. Det kan stimulere væksten af celler.

Man kan betegne parapsoriasis som et forstadium til en oftest fredelig form for lymfekræft (T-celle lymfom). Langtidsoverlevelsen er dog den samme som for en matched kontrolpopulation. Det vil sige, at man gennemsnitligt lever lige så længe so andre.

Behandlingen af den småplettede type er først og fremmest gode ølologiske hudcremer uden skadelige tilsætningsstoffer, evt. en creme med binyrebarkhormon af middel styrke. Man kan også behandle med lys, fx ultraviolet lys efter behandling med et stof, der øger lysfølsomheden (PUVA) eller med UV-B lys. Denne type kan forsvinde af sig selv med tiden (måneder til år). Småplettet parapsorisis er oftest godartet, men der tilrådes årlig kontrol.

Det er et problem, at binyrebarkhormoncremer kan medføre, at huden bliver tynd og sårbar. Det er derfor bedst at undgå dem eller kun at bruge dem i nogle uger ad gangen.

Hos nogle, især ved den storplettede type, er sygdommen en forløber for sygdommen mycosis fungoides. Er der udtalt kløe og fortykket hud i håndflader og fodsåler støtter det mistanken. Ellers sidder hudforandringerne mest på overkroppen. Der er her ofte et forhøjet antal lymfocytter i blodet.

Sygdommen mycosis fungoides har ikke noget dansk navn, men der er tale om en slags lymfekræft i huden, bestående af T-lymfocytter med kromosomforandringer. Den forekommer oftest hos mænd og begynder i 60-års alderen, men ofte går der flere år, før man kan stille diagnosen med sikkerhed.

Hos en femtedel kan der udvikles svulster i huden og spredning til lymfeknuder.

Man behandler storplettet parapsoriasis med stærke binyrebarkhormoncremer. Man kan også her anvende PUVA eller UV-B lys, der i nogle tilfælde kan få sygdommen til at gå i ro. Sygdommen bedres i reglen om sommeren, selvom man kan være mere lysfølsom.

Er diagnosen mycosis fungoides stillet, kan man give lokal behandling med kemoterapeutiske midler. Ved svulster i huden giver man regulær kemoterapi. Normalt kan man med denne behandling holde sygdommen i ro, men er der spredning til lymfeknuderne, er det mere alvorligt. Man tilråder kontrol mindst hver sjette måned.

Det må tilrådes at spise en sund, uraffineret og varieret kost. Undgå hvidt sukker, hvidt mel (franskbrød etc) og margarine.

Da immunsystemet er involveret, vil jeg også tilråde ekstra antioxidanter, fx ekstrakt af røde vindruekerner (fx ActiVin), olivenblads ekstrakt (fx Olivir), Life Spice Vital, Andante, LongoVital, organisk selen, mangan og zink. Desuden en stor dosis C-vitamin, fx 1.000 mg 2-3 gange dagligt, og et blandet E-vitamin præparat. Læs mere om kosten og autoimmune sygdomme i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag) og på www.radiodoktoren.dk

Forskning har vist, at store doser af C-vitamin, givet direkte i blodet (intravenøst), kan dræbe lymfomceller uden at skade sunde celler. C-vitamin som tabletter eller pulver medfører i høje doser diare, så man ikke kan opnår den nødvendige mængde i blodet. det er helt uskadeligt at give store mængder C-vitamin direkte i blodet. Det er blandt andet virusdræbende. C-vitamin forbedrer effektiviteten af kemoterapi ved lymfomer.

Dr. Marstrand har udviklet et Titan-Kobber-C-Vitamin Kompleks, der har vist sig at kunne modvirke T-cellelymfomer og leukæmi. Det er et meget kraftigt antioxidant. Det fremstilles kun på Glostrup Apotek og kun mod recept fra en læge. Dosis er 2 tabletter 3 gange dagligt i længere tid. Skal kombineres med zink, selen og mangan.

Kosttilskud med aktivitet mod lymfomceller er blandt andet:

Curcumin

Sojaekstrakt

Vitaminerne A, C, D3 og E

Grøn te

Resveratrol

Ingefær

Fiskeolie

Hvidløg

Alle disse kosttilskud er gode mod inflammation (betændelsesagtige forandringer i kroppen). Se mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

D3-vitamin blokerer væksten af lymfomceller og styrker immunforsvaret. Det må anbefales at tage mindst 100 mikrogram (4.000 enheder) D3-vitamin dagligt. Man kan tage op til 250 mikrogram (10.000 enheder dagligt) uden risiko.

Et præparat, der har vist sig at kunne hjælpe godt med autoimmune sygdomme og lymfe-sygdomme, og samtidig er et kraftigt antioxidant, er et Titan-Kobber-C-vitamin Kompleks, der er udviklet af læge Even Marstrand. Der skal lægerecept til, og det kan kun fås på Glostrup Apotek.

Behandling med store mængder C-vitamin direkt i blodet kan fås hos ortomolekylære læger. Se listen herunder:

Villy Lade

Græsvangen 16 B, st.

9800 Hjørring Tlf. 9892 8464

Birgit Aalborg Funch

Åløkken 36

5250 Odense SV Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)

Knut Flytlie

Gludsmindevej 39

7100 Vejle. Tlf. 7572 6090

Claus Hancke m.fl.

Institut for Ortomolekylær Medicin

Lyngby Hovedgade 37

2800 Kgs. Lyngby Tlf 4588 0900

Helge Volkmann

Kongelundsvej 434

2770 Kastrup Tlf. 3253 0998

Aage Winther Nielsen

Puggårdsgade 7

1573 København V Tlf. 7025 1205

Bruce Phillip Kyle

Stautrupvej 7 A

8260 Viby J Tlf. 8628 9688

Parasitter

søndag, september 21st, 2003

Parasit betyder egentlig spiser hos. Det er snyltedyr eller snylteorganismer, der lever på eller i mennesker, i dyr eller på planter og får næring fra dem. Vi har alle parasitter i mere eller mindre grad, men behøver ikke at blive syge af dem. Lus, lopper, mider, fnat, orm, malariaparasitter og skovflåter er alle eksempler på parasitter. Man regner normalt ikke bakterier, virus og svampe, som fx candidasvampe, som parasitter, selvom de også lever i og af os.

Mave-tarmkanalen er ofte et godt levested for parasitter, og der findes mange forskellige slags, især i de varme lande. Man skal derfor altid være opmærksom på muligheden af at have hjemført parasitter, hvis man har været på rejse og fx fået diaré, og man skal altid oplyse lægen om, hvor man har været.

Vi har dog også i Danmark parasitter, og foruden indvoldsorm, som bortset fra børneorm er blevet mindre hyppige, er parasitten Giardia Lamblia ikke så sjælden, men findes oftest hos børn og mennesker med dårlig hygiejne eller som drikker forurenet vand. Man stiller diagnosen ved at påvise cyster i afføringen.

En anden parasit, man kan risikere at få herhjemme, er Toxoplasma gondii, der smitter fra harer, der bliver gjort i stand, eller fra katteafføring, er især farlig for gravide, da den kan medføre fosterdød eller misdannelser hos barnet. Vi har også Trichomonas, der mest smitter ved seksuelt samvær.

Forebyggelse af parasitter sker ved hjælp af renlighed og ved at passe på med, hvad man spiser. Især i det fjerne udland bør man kun spise ting, der er enten kogt eller stegt, og kun drikke noget, der har været kogt eller er i flasker med kapsel eller i dåser. Frugt skal kunne skrælles, og man skal være meget renlig med alt.

Der findes en række lægemidler mod parasitter, men det er vigtigt at få kontrolleret, at parasitterne virkelig bliver udryddet. Der kan dog godt gå nogen tid, fra man er behandlet, til symptomerne, fx diaré, forsvinder.

Er behandlingen gået ud over den normale tarmbakterieflora, vil jeg råde ham til at tage Vita Biosa, mindst 30 ml dagligt. Det er effektive mikroorganismer, der er gode for tarmen og danner mange antioxidanter samt fortrænger skadelige svampe og bakterier.

Naturmidlet Restora indeholder syv kendte urter, der er gode for fordøjelsen, tarmslimhinden og leveren, blandt andet kinesisk bynke, der er aktiv mod mange typer parasitter og mod candidasvampe. Det vil sikkert kunne gavne svigersønnen.

Naturmidlet Artemisia absinthium) er også virksomt mod parasitter.

Mange, der har haft parasitter i tarmene, vil bagefter have problemer med at tåle mælk og kornprodukter, så det vil derfor være klogt at undgå mælkeprodukter, inklusive ost, og kornprodukter som hvede, byg, rug og (i mindre grad) havre.

Parkinsons sygdom

torsdag, november 10th, 2011

Parkinsons sygdom er en såkaldt degenerativ hjernesygdom, hvor energiproduktionen i hjernecellerne i et bestemt område (substantia nigra) bliver nedsat, og der opstår skader på og tab af nerveceller, der danner stoffet dopamin, der er med til at overføre signaler mellem hjernecellerne. Man kalder det et transmitterstof, og andre af disse stoffer kan også blive nedsat. Man mener, at skaderne på hjernecellerne kan skyldes frie iltradikaler, der dannes, når ilten omsættes i kroppen og angriber DNA, det styrende æggehvidestof i cellernes kraftværker. Årsagen til den øgede mængde fri radikaler skal nok søges i tungmetaller, miljøgifte og andre kemiske stoffer. Dopamin kan også iltes til at producere frie radikaler, hvilket kan føre til celledød. Der er en vis arvelig tendens.

 Symptomer

Sygdommen begynder oftest midt eller sent i livet. Ofte med rysten og rytmisk bøjning og strækning af fingre, hænder eller fødder, ofte med start i den ene side af kroppen. Hos en lille del er der dog en hurtigere og finere rysten. Der kan også optræde stivhed, som en modstand mod passive bevægelser, og langsomme viljebestemte bevægelser samt nedsatte automatiske bevægelser, fx nedsat medsving af arme under gang. Ansigtet kan blive mere stift, og der kan komme ufrivillige bevægelser af øjenlågene. Stemmen kan blive påvirket, og håndskriften også. Humøret kan også blive påvirket. Forskellige andre lidelser i nervesystemet må udelukkes, og undersøgelse og behandling samt kontrol sker så godt som altid hos en neurologisk speciallæge.

Behandling

Behandlingen går ud på at øge dannelsen  af dopamin, bl.a. ved at give L-dopa, der er et forstadium til dopamin, og stoffer, der øger frigørelsen af dopamin. Andre lægemidler stimulerer modtagestederne for dopamin direkte og kan derfor dæmpe symptomerne (bromocriptin, pergolide, pramipexol og ropirinol). Mono-amino oxidase hæmmere kan måske nedsætte iltningsskaderne og derved sinke udviklingen af sygdommen (selegilin). 

Man må ofte give medicinen delt på mange gange om dagen for at undgå ”huller” i virkningen, og med tiden kan medicinen miste noget af sin virkning. Man kombinerer oftest flere parkinsonmidler for at nedsætte risikoen for bivirkninger og for at forstærke virkningen på sygdommen. Især i de sværere tilfælde. I svære tilfælde kan man operere i hjernen eller stimulere stedet.

Fysioterapi og talebehandling kan hjælpe ved moderat svær parkinsonisme, og det er vigtigt at gøre hverdagen lettere for parkinsonramte med de rigtige hjælpemidler, fx ekstra gelændere, særlige spiseredskaber og stole, det er let at komme op af.

Forskere har fundet ud af, at det kraftige antioxidant Q10 til en vis grad kan forebygge og reparere hjernecelleskaderne ved Parkinsons sygdom. Forskerne har også fundet, at niveauet af Q10 er bemærkelsesværdig lavt hos mennesker med Parkinsons sygdom. Foreløbige forsøg har vist en positiv virkning af tilskud af Q10.  Foreløbig anbefales det at indtage 100 milligram Q10 2-3 gange dagligt ved Parkinsons sygdom, gerne som det lettere optagelige og mere effektive ubiquinol.

Q10 er en del af antioxidant-netværket, der også består af liponsyre, C-vitamin, E-vitamin og glutathion, der gensidigt forstærker hinanden. Det anbefales under alle omstændigheder at tage et tilskud af C-vitamin, fx AL-C 750 mg to gange dagligt, eller C 500 + Hyben + Bioflavonoider, der forstærker virkningen af C-vitamin op til 20 gange. Det må også anbefales at tage blandede E-vitaminer, fx Cardi-E eller Berthelsens –        E-vitamin Extra, to kapsler dagligt.

Organisk selen og zink er også vigtige for hjernefunktionen. Bør tages om aftenen, da mineraler lettere´optages om aftenen og natten. Kan fx købes som Bio-selen +  Zink, 2 tabl. om aftenen.

Et tilskud af B-vitaminer (stærke B-vitamintabletter) er også anbefalet. Forskere i Brasilien har undersøgt en gruppe på 31 parkinsonramte og fundet, at hver eneste af dem havde mangel på riboflavin – B2-vitamin – selvom deres kost var tilstrækkelig til, at de skulle kunne få vitaminet fra den. Forskerne bad derefter alle patienterne om at holde op med at spise rødt kød og gav dem besked om at tage 30 milligram riboflavin hver ottende time. Efter seks måneder var patienternes evne til at bruge musklerne øget med næsten 30 procent (fra gennemsnitligt 44 procent af den normale til 71 procent). Der var ingen bivirkninger udover lysegul urin. (Kilde: Coimbra CG, Junqueira VB. ”High doses of riboflavin and the elimination of dietary red meat promotes the recovery of some motorfunctions in Parkinson’s disease patients”. Braz J Med Biol Res 2003; 36(10): 1.409-17). 

Når man tager et B-vitamin, skal man også tage de andre B-vitaminer i form af et   B-vitamin kompleks. 

 Mange parkinsonramte har tilsyneladende problemer med at fordøje dyreprotein, især rødt kød.

 Det kan anbefales at læse bogen ”Mirakelkost til din Hjerne” af Jean Carper.

 Undersøgelser har vist, at mættede fedtstoffer fra dyr (fedt kød, mælkeprodukter) øger risikoen for bl.a. Parkinson. Det er vist, at de personer over 65 år, der spiste mest fedt fra dyr, havde en fem gange større risiko for at få Parkinson i forhold til dem, der spiste mindst fedt fra dyr. For meget af det mættede fedt har en skadelig virkning på hjernen, også på evnen til at lære og huske.

Derimod er det godt med et tilskud af omega-3 fedtsyrer, fra fx fiskeolie eller hørfrøolie, da de er af stor betydning for hjernecellernes funktion og modvirker ødelæggelsen af dem. Det er også godt at spise fisk, men ikke mere end to gange om ugen, af hensyn til indholdet af kviksølv og andre stoffer, der kan forværre hjernelidelser. Fiskeolie modvirker også depression. Et tilskud af omega-6 fedtsyrer fra kæmpenatlysolie er også gavnligt.

Da skaderne på hjernecellerne skyldes de frie iltradikaler, er det, foruden at tage ovennævnte vitaminer,  logisk at tage tilskud af naturlige antioxidanter. Det er således også fornyligt påvist, at grøn te, der indeholder kraftige antioxidanter, er godt for mennesker med Parkinsons sygdom. Andre naturlige antioxidanter er fx Gingko biloba, Padma 28, Pycnogenol, OliVir (olivenbladsekstrakt), Andante og ActiVin, men der foreligger ikke undersøgelser af deres værdi ved Parkinson. Grønt og frugt indeholder mange naturlige antioxidanter.

En kendt fransk læge, Dr. Luc Montagnier, mener også, at de skadelige frie iltradikaler er med til at fremkalde blandt andet parkinsons sygdom, og Montagnier har givet pave Johannes Paul II kapsler med fermenteret asiatisk papaya for at modvirke udvikling af og forværring af parkinsons sygdom. Der skal være et japansk produkt på vej med denne slags papayaekstrakt, der måske også produceres af et firma i New York. Det skal også stimulere immunsystemet. Det produkt, som Dr. Montagnier har givet paven, fås i små sække á 3 gram og skal indtages gennem mundslimhinden.

Et af de kraftigste antioxidanter i vores krop er melatonin, der dannes i koglekirtlen (corpus pineale, pinealkirtlen), når det er mørkt. Det er muligt, at 3 mg melatonin ved sengetid kan modvirke Parkinson-forandringerne. Man kan købe melatonin over Internettet på www.gaya-nutrition.com

Læs mere om melatonin på www.radiodoktoren.dk

En amerikansk undersøgelse har vist god virkning af en gel med det mandlige kønshormon testosteron, der smøres på huden dagligt (5 gram AndroGel dgl., eller Testogel) hos parkinsonramte mænd med mangel på testosteron (frit testosteron under 80 pg/ml). Virkningen er dog kun set på symptomer, der ikke kommer fra bevægeapparatet. (Arch Neurol 2002 Mov; 59(11): 1750-3).

Man kan øge effektiviteten af L-dopa ved at spise mindre protein (fx kød og mælkeprodukter) og ved fortrinsvis at spise proteinet i kosten (90%) til aftensmåltidet. Man skal dog passe på, at man ikke kommer i underskud med protein.

Jeg kan stærkt anbefale bogen ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper.

Behandling med selektive serotonin genoptagshæmmere, de antidepressive lægemidler, der populært kaldes ”lykkepiller”, kan føre til en hurtigere øgning af dosis af lægemidlerne mod Parkinsons sygdom. (Kilde: British Journal of Clinical Pharmacology 2002; 54: 168-70). De kan derfor ikke anbefales.

PCOS polycystisk ovariesyndrom

tirsdag, oktober 18th, 2011

Cyster på æggestokke og barnløshed – polycystisk ovariesyndrom – PCOS

Ved polycystisk ovariesyndrom er der ingen ægløsning, men der dannes stadig østrogener ud fra et andet hormon ved navn androstendion, der cirkulerer i blodet. Der er manglende evne til at blive gravid, da der ikke frigøres æg. Der kommer øget behåring, fordi det mandlige kønshormon dominerer i forhold til det kvindelige østrogene hormon, der er oftest overvægt, og der er enten ingen menstruationer eller meget uregelmæssige menstruationer, som er uforudsigelige med hensyn til, hvornår de kommer, hvor stærk blødningen er, og hvor længe de varer. I æggestokkene er der i reglen mange cyster – væskefyldte hulrum – og æggestokkene kan være forstørrede.

Der er en arvelig tendens til at få PCOS. De fleste med sygdommen får deres første menstruation i normal alder, men har ofte tegn på overvægt af mandlige kønshormoner allerede da, og i kombination med overvægt medfører det som nævnt øget dannelse af østrogene hormoner udenfor kønskirtlerne. De stimulerer dannelse af det luteiniserende hormon LH og nedsætter det follikelstimulerende hormon FSH. Begge hormoner dannes på undersiden af hjernen og i hypofysen. Det forhøjede LH kan få æggestokken til at vokse og give øget produktion af mandlige kønshormoner, som igen kan bruges til at danne mere østrogen, som fastholder, at der ikke kommer ægløsning. Der dannes foruden i æggestokkene også mandlige kønshormoner i binyrebarken, og jo mere overvægtig en kvinde er, jo værre bliver hele denne onde cirkel med dannelse af østrogener.

Der kommer altså forkerte signaler til hypothalamus på hjernens underside og til hypofysen, og der er ikke tale om fejl i æggestokkene, men snarere om fejlagtige hormonsignaler fra hjernen til æggestokkene.

Der er også en sammenhæng mellem polycystisk ovariesyndrom og nedsat insulinfølsomhed, og er dette tilstede, vil en insulinlignende vækstfaktor via modtagersteder i æggestokkene kunne forøge dannelsen af de mandlige hormoner.

Behandlingen går ud på at bryde den onde cirkel på forskellige måder. Man kan nedsætte dannelsen af de mandlige hormoner ved at fjerne noget af æggestokkene eller ved brug af p-piller. Begge dele har sine ulemper.

Man kan nedsætte dannelsen af østrogener ude i kroppen ved at tabe i vægt, eller man kan give et antiøstrogent middel, fx clomiphen, der så vil øge det follikelstimulerende hormon, som også kan øges på andre måder med specielle hormoner. Det er især ved ønske om graviditet, man bruger dette for at fremkalde ægløsning. Man skal også her være opmærksom på bivirkningerne.

Alle, der er overvægtige, skal forsøge at tabe sig i vægt, da dette forbedrer følsomheden for insulin. Motion er derfor vigtig, også fordi motion i sig selv forbedrer følsomheden for insulin. Minimum er en halv times rask gang hver dag. Den bedste måde at motionere for at opnå vægttab, er 2 eller 3 gange om ugen at anstrenge sig virkelig meget i 20 minutter, fx ved vægtløftning eller brug af maskine på et fitnesscenter. Kroppen skal bruges rigtigt, så det er bedst at få hjælp fra en instruktør.

Kosten er også vigtig. Man bør undgå sukker og raffineret kost, fx hvidt brød, andet lavet af hvedemel, kartofler, pasta og hvide ris. Man bør undgå margarine og mælkefedt, bortset fra økologisk smør med måde. Til gengæld skal man spise mere af det sunde fedt, som findes i blandt andet fisk, fiskeolie, mandler, nødder, avocado, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Brug kokosfedt til at stege i.

Det kan være meget gavnligt at starte om morgenen med at tage 2 spiseskefulde af en sund olie, fx Nutridan Strong citron, Livets Olie eller Udo’s Choice. Det vil modvirke trangen til sødt og til at spise for meget, og det vil genoprette en sund fedtsyrebalance.

Kvinder, der ikke ønsker at blive gravide, kan behandles med p-piller, der undertrykker produktionen af mandlige hormoner. P-piller kan også bruges, hvis der er lange eller kraftige menstruationsblødninger.

Man bruger nu også i behandlingen et middel mod sukkersyge, metformin (Glucophage, Orabet), der både kan hjælpe til vægttab og forbedre insulinfølsomheden, og på denne måde nedsætte dannelsen af mandlige hormoner. Et studie har vist, at behandling med metformin gør det mange gange lettere at fremkalde ægløsning med clomiphen hos kvinder med PCOS og dermed for kvinderne at blive gravide (Kilde: Fertil Steril 2001 Feb; 75:310-5).

Metformin skal tages sammen med maden, da det ellers kan give metalsmag i munden og kvalme, evt. diaré.

Et alternativ til metformin  kan være berberine fra Berberisplanten. Det forbedrer insulins virkning og bremser metabolisk syndrom (fedme, højt blodsukker, forhøjet kolesterol, forhøjet triglycerid, forhøjet blodtryk). Det bidrager også til vægttab. Det er også godt for immunsystemet, modvirker depression og slidgigt samt hindrer væksten af de fleste typer kræft. Det forbedrer hjertets pumpeevne og legemlige præstationer. Berberine har også en antibiotisk virkning. Dosis er 300-500 mg 3 gange dagligt.

Stoffet spironolacton, som hæmmer binyrebarkhormonet aldosteron, modvirker de mandlige kønshormoner og kan derfor nogen gange have en virkning.

Akupunktur har vist sig at kunne hjælpe ved PCOS. Gerne hos en kinesisk akupunkturlæge.

Kombinationen af motion og akupunktur har vist sig at gavne kvinder med PCOS, blandt andet ved at nedsætte aktiviteten i den sympatiske del af det ubevidste nervesystem. Dette er vigtigt, da kvinder med PCOS ofte har en forøget aktivitet i det sympatiske nervesystem, der spiller en rolle for udviklingen af nedsat insulinfølsomhed (insulinresistens) for meget insulin i blodet og hjerte-karsygdom. (American Journal of Physiology-Regulatory, Integrative and Comparative Physiology, online edition. Published by The American Physiological Society June 2009).

Homøopati kan også have en god virkning. Brug en klassisk homøopat.

I mange tilfælde er det altså vægttab, metformin og evt clomiphen ved ønske om graviditet, der tilsammen skulle kunne hjælpe. Der er ikke tale om østrogenmangel, der er snarere for meget af det. Et samarbejde med lægen og evt. gynækologisk speciallæge skulle kunne give de ramte håb om at klare problemet og få børn.

Den amerikanske læge Dr. Wright skriver, at lakrids er godt i behandlingen af visse sygdomme, hvor hormoner er indblandet, blandt andet PCOS. Studier har vist, at to indholdsstoffer i lakrids, glycyrrhizin og glycyrrhetinic acid har en kraftig indflydelse på funktionen af steroid hormoner ved at ændre på deres omsætning.

I et ukontrolleret klinisk forsøg gav man otte barnløse kvinder med PCOS 5-10 gram lakrids dagligt samt Paeonia lactiflora i 2-8 uger. Efter afslutningen af behandlingen var indholdet af testosteron i blodet¨blevet normalt, og seks af kvinderne begyndte at få ægløsning. To af de seks blev gravide.

Et senere studie fandt, at stoffet paenoflorin (fra Paeonia lactiflora) og glycyrrhetinic acid klart nedsatte æggestokkenes (ovariernes) produktion af testosteron.

Paeonia lactiflora hedder på dansk Silke-pæon og kan købes i kapsler fra Oriental Care i

København. Tlf. 7026 3388. Glycyrrhizin findes i lakrids af god kvalitet.

Pemfigoid

tirsdag, november 2nd, 2010

Pemfigoid er en ikke ualmindelig sygdom, hvor der opstår blærer i hud og slimhinder. Det er oftest ældre, der bliver ramt. Den almindeligste form rammer i mindre grad slimhinder, men der findes også en godartet slimhindeform af sygdommen.

Pemfigoid er en autoimmun sygdom, hvor kroppen af en eller anden grund angriber sine egne væv, og der opstår en betændelsesagtig tilstand på det angrebne sted. Man kender ikke årsagen, men mange af disse sygdomme kan hænge sammen med udsættelse for kemiske stoffer både udvortes og indvortes samt også med kosten.

Man behandler med lægemidler, der kan undertrykke immunsystemet, først og fremmest binyrebarkhormon, som kan give kedelige bivirkninger, blandt andre afkalkning med sammenfald af ryggen. Ved behandling med binyrebarkhormon skal man derfor altid have tilskud af kalk, magnesium og D3-vitamin for at forebygge afkalkning. Imurel er et kemostof, der undertrykker immunsystemets overreaktion.

Meget tyder på, at D3-vitamin har stor betydning for immunsystemets funktion. Mange sygdomme, fx leddegigt og sclerose, er autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens egne væv. Alt tyder også på, at man groft har undervurderet menneskers behov for D3-vitamin, der ikke bare er et vitamin, men også et hormon. I nordlige egne er det kun få måneder om året, at behovet for D3-vitamin kan dækkes ved at få sol på huden. Resten af året har flertallet en mere eller mindre udtalt mangel på vitaminet. Det ser ud til, at der er behov for et tilskud på mindst 4.000 enheder (100 mikrogram) dagligt, og at det naturlige D3-vitamin ikke er giftigt ved selv langt højere doser (op til mere end 250 mikrogram dagligt).

En væsentlig årsag til udvikling af autoimmune sygdomme er en utæt tarmslimhinde.

Se på www.radiodoktoren.dk under utæt tarm. Det er et kapitel fra min bog ”Maven – din bedste ven” (Gads forlag).

Læs også mere om autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

For at få immunsystemet til at fungere normalt igen, så det ikke angriber ens egne væv, vil jeg anbefale at forsøge med Boswellia serrata, et indisk plantemiddel, der har vist sig at hjælpe ved andre autoimmune sygdomme. Det kan i Danmark bla. købes som Reumazall, der også indeholder ingefær og curcumin. Dosis er 2 tabletter morgen og aften. Boswellia serrata er en kraftig hæmmer af enzymet 5-lipoxygenase, der er vigtigt for dannelsen af de inflammations- og smertefremkaldende leukotriener og kan derfor virke positivt ved autoimmune sygdomme.

Jeg kan også anbefale at tage kosttilskuddet Longovital, tre tabletter dagligt, da det har vist sig at modvirke autoimmun sygdom.

Oralmat dråber, et ekstrakt af australsk ruggræs, har også vist sig at kunne påvirke immunsystemet positivt, er også værd at prøve. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Det samme gælder for SensiStop, der også er et homøopatisk middel, som får immunsystemet til at fungere normalt igen.

En normal funktion af koglekirtlen – pinealkirtlen – der blandt andet producerer signalstoffet melatonin om natten, har også betydning for udviklingen af autoimmune sygdomme. Man kan bedre sin pinealkirtel-funktion ved at få stærkt dagslys ind gennem øjnene så tidligt på dagen som muligt, og evt. også at tage samme slags lys fra en speciel pære eller lysanlæg med lys af dagslyskvalitet i en time før sengetid og så sove i totalt mørke. Man kan også tage 3 milligram melatonin ved sengetid. Kan købes fra England via e-mailen silentherbs@gmail.com som Elphantas melatonin sugetabletter, eller fx som tabletter over Internettet på www.PharmaViva.com

Desuden er det godt med et tilskud af de livsvigtige fedtsyrer i fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie, da disse fedtsyrer undertrykker den betændelsesagtige reaktion i hud og slimhinder. Man skal også tage ekstra C- og E-vitamin, selen, magnesium og zink. Er der forandringer i munden, så er det vigtigt, at tandpastaen ikke indeholder skummemidlet natrium-laurylsulfat, der kan skade slimhinderne.

Sygdommen er normalt langvarig, men den kan dog ved den rigtige behandling forsvinde efter måneder til år.

Penicillin og immunforsvaret

tirsdag, juni 24th, 2003

Almindelig penicillin er meget ugiftigt i sig selv, og man kan tåle utrolig meget, selv om det gives direkte i blodet, mange millioner enheder. Men det er et problem ved behandling med penicillin og alle de andre antibiotika, at man ødelægger det naturlige immunforsvar, der i høj grad er baseret på stadig påvirkning af især slimhinderne i svælget og i tarmslimhinden fra naturlige og godartede bakterier, der samtidig danner antioxidanter.

Bliver tarmbakteriefloraen ødelagt af penicillin, vil der vokse flere skadelige bakterier og svampe, der kan svække immunforsvaret. Det kan medføre nye betændelser. Man kan også udvikle bakterier, hvor penicillin ikke længere virker, og hvor man så må bruge endnu kraftigere antibiotika med flere bivirkninger.

Har man et dårligt immunforsvar, er det vigtigt at forsøge at finde grunden til, at man fx bliver ramt af infektioner. Immunforsvaret kan også svækkes af andre kemiske stoffer end penicillin og andre antibiotika.

Det drejer sig om at få sunde tilskud, sund mad og motion, der dog ikke må overdrives, da anstrengende motion svækker immunforsvaret, mens almindelig motion styrker det.

Det er vigtigt at få normaliseret sin tarmbakterieflora, der overvejende skal bestå af sunde mælkesyrebakterier, som man bl.a. kan få som frysetørrede i kapsler, fx Idoform eller andre gode produkter. En meget effektiv måde er også at tage Vita Biosa, der er meget effektive, sunde mikroorganismer, der samtidig danner masser af antioxidanter, der blandt andet styrker immunforsvaret.

Der findes en række naturmidler med antibiotisk virkning, også på ellers resistente bakterier. Hvidløg har en kraftig antibiotikalignende virkning og kan måske hjælpe. Det samme gælder for ekstrakt af olivenblade i form af fx OliVie eller Olivir. Man skal så tage to tabletter to-tre gange daglig, indtil den ønskede virkning er opnået, og så gå ned til en tablet to gange daglig.

Også prikbladet perikum – hyperikum (”Den grønne lykkepille”) har antibiotisk virkning. Ekstrakt af Echinacea (solhat), Matrem (Chrysanthemum parthenium, Fever few på engelsk), bukkehornsfrø (Trigonella foenum graecum) og askeblade har alle styrkende virkning på og kan derfor virke mod betændelse. De er værd at forsøge. Kosttilskuddet LongoVital har også en videnskabeligt dokumenteret immunstyrkende virkning, og Aloe vera gel og Noni juice indeholder essentielle sukkerstoffer, der har stor betydning for cellernes sundhed og immunforsvaret.

Det kan være rimeligt med et jerntilskud, hvis man mangler jern. Jernmangel svækker immunforsvaret. Men når man har opbygget gode jerndepoter, er det vigtigt, at man holder op med jerntilskud, da for meget jern virker giftigt på kroppen, blandt andet med dannelse af skadelige, frie iltradikaler, der svækker cellerne og forharsker fedtet i cellevæggene og blodet. Man kan få taget blodprøven serum-ferritin for at få vurderet, om man mangler jern.

Pericarditis – Virus i hjertesækken

tirsdag, november 2nd, 2010

Hjertet ligger inde i en sæk, der kaldes pericardiet. Der er lidt væske i hjertesækken, så hjertet ikke gnider mod de omliggende organer og væv. Sækken holder også hjertet på plads og beskytter hjertet mod, at betændelse i fx lungerne og lungehinderne spreder sig til hjertet. Den forhindrer også, at hjertet pludseligt bliver udvidet, og letter, på grund af et negativt tryk inde i hjertesækken under uddrivningen af blodet fra venstre hjertekammer, indstrømningen af nyt blod i forkammeret.

Ved betændelse i hjertesækken kommer der ofte svære smerter bag brystbenet. Man kan med stetoskopet høre, at de to blade af hjertesækken gnider mod hinanden. Efterhånden kommer der dannelse af mere væske i hjertesækken, og det kan ende med, at hjertet bliver presset sammen, så det får svært ved at arbejde.

Man kan tage fejl af smerterne fra hjertesækken og smerter ved blodprop i hjertet, men smerterne fra hjertesækken bedres, når man sætter sig op og læner sig fremefter. Der kommer ofte typiske forandringer på hjertekardiogrammet (EKG). Diagnosen stilles bedst ved ekkokardiografi, evt. CT-skanning eller MR-skanning, hvor man bedre kan se, om der er fortykkelser af hjertesækken.

Ofte er der tale om følger af en virus, som man så kan dyrke fra væsken i hjertesækken. Det kan fx være en skrap forkølelsesvirus af typen Coxsackie, influenzavirus, herpesvirus elller andre virusarter. Oftest kan man dog ikke påvise nogen virusinfektion, og man kender så ikke årsagen til betændelsen i hjertesækken. Man kalder det så idiopatisk pericarditis. Den kan forekomme i alle aldre, men er hyppigst hos unge voksne.

Man behandler med acetylsalicylsyre, evt. gigtmidler af typen NSAID, fx ibuprofen eller

diclofenac. Bivirkninger af disse kan være mavesår, blødninger, nyre og hjerteproblemer. Det er derfor bedre at anvende naturlige midler mod inflammation. Se nedenfor.

I sværere tilfælde anvender man binyrebarkhormon.

Er der væskeansamling i hjertesækken, så den påvirker hjertet, kan man dræne væsken ud eller i første omgang blot suge den ud. I nogle tilfælde anvender man vanddrivende midler.

Er hjertesækkens væg blevet fortykket og stiv efter en betændelse, kan det være nødvendigt at fjerne hjertesækken ved en operation.

Betændelsesreaktioner forstærkes ved indtagelse af mættet fedt (mælkefedt, ikke økologisk dyrefedt) og margariner. Derimod har de gode fedtsyrer i olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie en dæmpende virkning på betændelsen, der også kaldes inflammation.

Følgende øger inflammationen

achalasi, synkestop.txt achalasi, synkestop.utf acne.utf Addison.utf ADHD hos voksne.txt ADHD hos voksne.utf akillessene betændelse.txt akillessene betændelse.utf Alkoholtrang.txt Alkoholtrang.utf allergitest.txt allergitest.utf ALS.txt ALS.utf altecanc.txt altecanc.utf amalgam.txt amalgam.utf AMD.txt AMD.utf angina pectoris.txt angina pectoris.utf angst.txt angst.utf ansigtsnervelammelse.txt ansigtsnervelammelse.utf Antibiotika alternativer.txt Antibiotika alternativer.utf Aortaaneurisme.txt Aortaaneurisme.utf appelsinhud.txt appelsinhud.utf arteritis temporalis.txt arteritis temporalis.utf Aspergers syndrom.txt Aspergers syndrom.utf astma og allergi.txt astma og allergi.utf astmatisk bronkitis.txt astmatisk bronkitis.utf Astma.txt Astma.utf atrieflimren.txt atrieflimren.utf Autoimmune sygdomme.txt Autoimmune sygdomme.utf Baker’s cyste.txt Baker’s cyste.utf Basedow.txt Basedow.utf Bechterews sygdom.txt Bechterews sygdom.utf bihulebet.txt bihulebet.utf binswanger’s sygdom.txt binswanger’s sygdom.utf Biskjoldbruskkirtelhormon.txt Biskjoldbruskkirtelhormon.utf blærecancer.txt blærecancer.utf blistmun.txt blistmun.utf blodfortynding.txt blodfortynding.utf Blodplademangel.txt Blodplademangel.utf blodtryk-for højt.txt blodtryk-for højt.utf boerneks.txt boerneks.utf borreliose.txt borreliose.utf brændende mund.txt brændende mund.utf Bronchiectasier.txt Bronchiectasier.utf brune pletter.txt brune pletter.utf brystkræftvit.txt brystkræftvit.utf buteykoterapi.txt buteykoterapi.utf bylder.txt bylder.utf candidasvampe.txt candidasvampe.utf charcot-marie-tooth.txt charcot-marie-tooth.utf colitis ulcerosa start.txt colitis ulcerosa start.utf colitulc.txt colitulc.utf conv.sh CROHNBEH.txt CROHNBEH.utf Cystisk fibrose.txt Cystisk fibrose.utf DAMP..txt DAMP..utf dårlig ånde og kropslugt.txt dårlig ånde og kropslugt.utf dermatomyositis.txt dermatomyositis.utf det sunde fedt.txt det sunde fedt.utf diabetes og kosttilskud.txt diabetes og kosttilskud.utf diaré tynd mave.txt diaré tynd mave.utf diskusdegnakke.txt diskusdegnakke.utf DONE EDTA-behandling.txt EDTA-behandling.utf ehlers-danlos.txt ehlers-danlos.utf Ekstrasystoler.txt Ekstrasystoler.utf el-følsomhed brev.txt el-følsomhed brev.utf endometriose.txt endometriose.utf eosinofile sygdomme.txt eosinofile sygdomme.utf Epilepsimedicin.txt Epilepsimedicin.utf facetsyndrom.txt facetsyndrom.utf fødemiddelintolerans.txt fødemiddelintolerans.utf fejl fibromya.txt fibromya.utf fistel.txt fistel.utf galdesten.txt galdesten.utf genoptræning af hjernen.txt genoptræning af hjernen.utf gigtsygd.txt gigtsygd.utf glomerulonephritis.txt glomerulonephritis.utf glukosaminogMSM.txt glukosaminogMSM.utf granuloma annulare.txt granuloma annulare.utf Graviditetskløe.txt Graviditetskløe.utf haartab.txt haartab.utf hæmning af kræft.txt hæmning af kræft.utf hæmokromatose.txt hæmokromatose.utf hårvækst uønsket.txt hårvækst uønsket.utf Hashimotos sygdom.tilskud.txt Hashimotos sygdom.tilskud.utf Hashimoto.txt Hashimoto.utf hedeture.txt hedeture.utf Helicobacter pylori.txt Helicobacter pylori.utf Helvedesild.txt Helvedesild.utf hepatit autoim.txt hepatit autoim.utf herniation pit.txt herniation pit.utf hikke.txt hikke.utf Histamin intolerans.txt Histamin intolerans.utf hjernerystelse.txt hjernerystelse.utf Hjerneskade kost mm..txt Hjerneskade kost mm..utf Hjernesvind.txt Hjernesvind.utf hjertebanken.txt hjertebanken.utf hjertesvigt.txt hjertesvigt.utf Hovedpine og migræne.txt Hovedpine og migræne.utf HPV vaccination.Livmoderhalskræft.txt HPV vaccination.Livmoderhalskræft.utf idiop pulm fibr.txt idiop pulm fibr.utf immusvae.txt immusvae.utf importfil1.csv importfil2.csv importfil.csv inklusionslegeme myositis IBM.txt inklusionslegeme myositis IBM.utf kæbeled.txt kæbeled.utf kløe.txt kløe.utf kløe ved endetarm.txt kløe ved endetarm.utf knuderosen.txt knuderosen.utf Kolesteatom – benæder.txt Kolesteatom – benæder.utf kolesterol.txt kolesterol.utf kollagen colitis.txt kollagen colitis.utf KOL.txt KOL.utf kondylomer.txt kondylomer.utf kost og psyke.txt kost og psyke.utf Kramper i endetarmen.txt Kramper i endetarmen.utf kronisk træthedssyndrom.txt kronisk træthedssyndrom.utf kropslugt og dårlig ånde.txt kropslugt og dårlig ånde.utf krystalgigt.txt krystalgigt.utf Lavt blodsukker.txt Lavt blodsukker.utf Lebers syndrom.txt Lebers syndrom.utf leddegigt hos børn.txt leddegigt hos børn.utf leddegigt.txt leddegigt.utf ledhinder og seneskeder.txt ledhinder og seneskeder.utf ledstivh.txt ledstivh.utf Lichen ruber.txt Lichen ruber.utf lichscler.txt lichscler.utf Livmoderhalsen celleforandringer.txt Livmoderhalsen celleforandringer.utf lungecancer.txt lungecancer.utf lungekræft generel kostvejledning.txt lungekræft generel kostvejledning.utf lupus eryth LED.txt lupus eryth LED.utf Magnetfeltbehandling.2010.txt Magnetfeltbehandling.2010.utf Mavesyre, for lidt.txt Mavesyre, for lidt.utf mavesyre og mavesår.txt mavesyre og mavesår.utf MCS.txt MCS.utf ME.CFS.txt ME.CFS.utf melatonin.txt melatonin.utf meniére.txt meniére.utf Mensesblødninger, kraftige.txt Mensesblødninger, kraftige.utf morphoea.txt morphoea.utf muskelsvind.txt muskelsvind.utf Myasthenia gravis.txt Myasthenia gravis.utf myelodysplasi.txt myelodysplasi.utf myelomatose.txt myelomatose.utf næseblødning.txt næseblødning.utf næseslimhinder.txt næseslimhinder.utf nattetisseri.txt nattetisseri.utf neuropati-alm.txt neuropati-alm.utf neuropati.råd og kosttilskud..txt neuropati.råd og kosttilskud..utf NEUROPAT.txt NEUROPAT.utf nikkelallergi.txt nikkelallergi.utf operation, kosttilskud, naturmedicin.txt operation, kosttilskud, naturmedicin.utf osteoporose2.txt osteoporose2.utf pancreatitischron.txt pancreatitischron.utf Paradentose.txt Paradentose.utf parapsoriasis.txt parapsoriasis.utf parkinson.txt parkinson.utf pemfigoid.txt pemfigoid.utf Pericarditis.txt Pericarditis.utf piskesmaeld.txt pletskaldet.txt polycytaemia vera.txt Polymyalgia reumatica start.txt polymyalgia.txt polyneuropati.txt post-polio syndrom.txt Prostatacancer.txt protein intolerans.txt prurigonoduhyde.txt Psoriasisgigt.txt psoriasis.txt pulmonal hypertension.txt pustpalm.txt pyoderma gangrænosum.txt raynaud.txt reaktiv arthritis.txt regnbuehindebetændelse.txt retinitis pigmentosa.txt rosacea.txt rosen.txt rysten opå hænderne.txt Sårheling.txt Sarkoidose.txt søvngængeri.txt søvn.txt Schønlein Henoch.txt sclerose.txt senehæfter mm..txt sjoegren.txt skizofrenibeh.txt sklerodermi.txt skulderen.txt slidgigt.txt slimsæk betændelse.txt smerter.txt spinalstenose.txt spiserørskræft.txt Sport og diabetes 1.txt stofskifte – for højt.txt stofskifte – for lavt.txt struma.txt svamp.txt Syre-base balancen.Naturli.txt syre-basebalancen.txt syringomyeli.txt tamoxifen.txt Tåreflåd.txt tørmund.txt Tørre øjne.txt tør skede.txt tennisalbue.txt Tietze’s syndrom.txt tinnitus.txt tobaksafvænning.txt tobaksophør.txt Tourette.txt trigeminus.txt udflåd.txt urinsyregigt.txt væskeunderøjnene.txt Vejledning i brug af magneter.txt vindueskiggersyge.txt Vitiligo.txt Vokseværk.txt vorter.txt Waldenstrøm.txt wegegran.txt Overvægt

• Arachidonsyre (oksekød, mejeriprod., indmad)

• For mange flerumættede fedtsyrer i forhold til omega-3 – margarine

• Stegning

• Transfedtsyrer

• Sukker og andet med højt glykæmisk indeks

• Insulin

• Homocystein

• Tobaksrøg

• For meget jern i kroppen

• Kunstige kemiske stoffer

Måling af graden af inflammation/betændelse sker i dag oftest ved hjælp af måling af C-reaktivt protein – CRP. Tidligere brugte man oftest sænkningsreaktionen – SR, og SR har stadig værdi, især ved gigtlidelser.

Normalværdien for CRP er under 6 mg/liter og der er en gråzone mellem 5 og 10 mg/l. Det gælder både for voksne og børn.

Der findes også en prøve ved navn Ultra-sensitiv CRP, U-CRP, der skal ligge under 3 mg/l. Er U-CRP over 2,1 mg/l, er der en 3 gange øget risiko for blodprop i hjertet og 2 gange øget risiko for slagtilfælde.

Et forhøjet CRP signalerer blandt andet en forhøjet risiko for åreforkalkning og blodpropper i hjertet samt siger noget om aktiviteten i en række andre sygdomme, blandt andet autoimmune sygdomme.

CRP er et protein, der blandt andet er en del af kroppens måde at bekæmpe bakterier på, og man bliver mere og mere klar over, at visse bakterier er involveret i udviklingen af åreforkalkning og blodpropper, især Chlamydia pneumoniae. CRP er ikke ret meget forhøjet ved virusinfektioner. Anden forskning tyder på, at CRP bidrager til, at kalkpladerne i pulsårerne river sig løs og danner blodpropper.

Forhold som tobaksrygning, overvægt, sukkersyge og for lavt HDL-kolesterol øger indholdet af CRP i blodet og dermed risikoen for hjerteproblemer.

Følgende modvirker inflammation:

• Reduktion af overvægt

• Spis mad med lavt glykæmisk indeks (grønsager, grov kost)

• Undgå margarine (omega-6 fedtsyrer, transfedtsyrer)

• Spis mindre kød

• Undgå stærk opvarmning af fedt (fx friture)

• Antioxidanter, bl.a. C-vitamin (et gram to gange dagligt) og selen, 200 mikrogram dgl., fx Seleno Precise.

• E-vitamin, fx Cardi-E eller Natur-E, to kapsler dagligt

• Olivenolie, omega-3 fedtsyrer (fiskeolie, hørfrøolie, nødder, mandler

• Gammalinolensyre (GLA) (natlysolie)

• Fiskeolie, bedst det flydende Eskimo-3, en barneskefuld dagligt

• B12, B6 og folinsyre hæmmer homocystein

• Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær, fx Aroniasaft (helsekostforr).

• Boswellia serrata

• Policosanol (Vasovital)

• Curcumin (fx Curcumin Forte Turmeric eller Curcuma longa), krydderier

• Ingefær, fx Urizal eller Zingiberin). Ingefær + curcumin = Fortodol. Gurkedol

• Bromelain (findes i ananas)

• Stephania tentandra – fen-fang-qi (kinesisk)

• Padma 28

Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Piriformis syndrom

onsdag, februar 15th, 2012

Ved piriformis syndrom er iskiasnerven kommet i klemme. Hos nogen går iskiasnerven igennem piriformis musklen, der går fra korsbenet til udvæksten på ydersiden af lårbenet opadtil. Hvis denne muskel bliver stram og spændt, kan den klemme så meget på iskiasnerven, at den ”mister pusten” og funktionen. Der kommer iskiaslignende smerter fra hoften/ballen og ned bag på benet og evt. ud mellem første og anden tå, og kræfterne i benet forsvinder.

Man kan få et indtryk af, om det er denne muskel, det er galt med, ved at spænde den yderligere ved at stå på det modsatte ben, hæve det ramte ben og dreje foden indad. Herved spændes piriformismusklen, og smerterne forværres.

Går smerten længere ned end låret, altså også neden for knæet, er det oftest musklen glutæus minimus, der er overspændt. Den ligger lige over piriformis musklen. Den vil også have gavn af strækøvelser for piriformis, men hvis musklen har været overspændt et stykke tid, har den dannet et aktivt triggerpunkt, og så er det strot set umuligt at strække sig ud af problemet. Så kan man løse problemet ved akupunktur eller ved gua sha, der er en gammel kinesisk form for massage med et særligt redskab. Det gør ondt, men til gengæld er problemet løst i løbet af ganske få behandlinger. Man kan læse mere om denne behandlingsmetode på hjemmesiden www.akuzoneklinik.dk

 Smerter et sted, fx i lænden, kan også medføre, at man spænder i sine muskler i ballen og bækkenet, og derved også får smerter der. Det er en slags overført smerte eller kædereaktion.

Man behandler med udspænding af musklen hos en fysioterapeut, hvis vigtigste opgave er at lære en, hvordan man selv kan spænde musklen ud.

Det er hyppigt mennesker, der sidder meget, fx kontordamer og chauffører, så det er vigtigt, at alle, der arbejder meget siddende, holder pauser og spænder ud indimellem. En kiropraktor vil også kunne hjælpe.

De er typisk, at generne blive mindre, når man er i gang, for så slapper musklen af, og nerven får ”luft”. Det gælder i øvrigt for smerter i ryg og lænd samt andre steder i bevægeapparatet, at når smerterne lindres eller svinder ved bevægelse, så er der næsten altid tale om forkrampede muskler, der skal bringes til at slappe af ved at bruges meget og rigtigt.

Smerter et sted, fx i lænden, kan også medføre, at man spænder i sine muskler i ballen og bækkenet, og derved også får smerter der. Det er en slags overført smerte eller kædereaktion.

Det er vigtigt at stå, gå og sidde med den rette holdning. Der findes en behandlingsform, der hedder posturologi – hvor kropsholdningen bearbejdes til den bliver korrekt. Jeg kan også anbefale læge Flemming Vestbergs meget fine bog: ”Smerter i nakke, ryg og ben kan behandles med statikkorrektion”, som netop handler om dette. Udgivet på Borgens Forlag. Mit eksemplar er fra 1992, men jeg ved, at der er kommet nye udgaver.

Jeg kan også anbefale bogen ”Din ryg længe leve! Morgengymnastik i sengen mod dårlig ryg”, af Erik Breum. Forlaget Columna.

Piskesmældslæsion – whip-lash

onsdag, januar 8th, 2014

Der er ved piskesmæld er der tale om en forstuvning af nakkens bløde væv, men det kan være meget svært ved undersøgelser at påvise nogen skader. Men det betyder ikke, at de ikke er der, blot at man ikke har gode nok tekniske muligheder for at finde dem. Ved hjælp af de nyeste scanningsmetoder har man dog kunnet påvise forandringer ved piskesmæld.

Der er tale om skader på muskel- og nervesystemet medførende kroniske smerter i varierende grad samt kraftige muskelspændinger. Heldigvis er der i langt de fleste tilfælde gode muligheder for behandling af smerterne.

To gode muligheder, som jeg umiddelbart kan anbefale, er:

Reflekszoneterapeut Søren Malling, Axel Torv 6, 1609, København V, tlf. 3312 2110.

Reflekszone terapi har hjulpet mange med piskesmæld. Se fx på http://sorenmalling.dk/

Body Self Development’s System A/S

Egedal 1 A Pilestræde 59 1.sal

2690 Karlslunde 1112 København K

Tlf. 4615 5015 Tlf. 3332 3090

E-mail: info@body-sds.com

Website: www.body-sds.com

Psykologer bruger også med samme formål det, der kaldes kognitiv adfærdsbehandling.

Også klinisk hypnose kan hjælpe til at mestre de kroniske smerter.

I mange tilfælde bliver nakkehvirvelsøjlen ustabil med dårlig styrke og koordination af de dybe nakkemuskler, samtidig med at de ydre nakkemuskler bliver for spændte. Behandling med varme og massage og derefter med øvelser med henblik på at styrke og koordinere den dybe nakkemuskler beskrives i et læserbrev i Tidsskrift for den Norske Lægeforening nr. 1, 2005: 125, side 68, som havende en meget fin virkning. Man har her brug for en interesseret fysioterapeut.

Indsprøjtninger af rent destilleret vand direkte i de ømme punkter kan have en udmærket virkning.

Transkutan nervestimulation med enten et TNS-apparat eller med den håndbårne Pain Gone R. kan også dæmpe smerterne.

En ny behandling, hvor man brænder visse nervegrene fra nakken har også vist sig at kunne hjælpe nogen langvarigt. Det hører under neurokirurgien.

De meget spændte muskler kan man også afspænde ved hjælp af meget små mængder botulinus-toxin – pølsegift. Denne behandling er ret ny og udføres på neurologiske afdelinger.

Det kan være værd at prøve med kranio-sakral-terapi. Læs mere om den på www.stanleyrosenberg.com

Det er forståeligt, når piskesmældsramte bliver nedtrykte og sure, når de får at vide, at deres symptomer kun er psykiske, for det er de ikke, men det er klart, at kroniske smerter vil kunne påvirke psyken. Smerter er, hvad folk siger, de er, for smerter kan ikke måles med at apparat, men smerter kan fylde mere eller mindre, og har man mange andre problemer i sit liv, kommer smerterne ofte til at fylde mere. Det er også vist, at smerterne hos piskesmældsramte opfattes som værre, så længe førtidspensionssager eller erstatningssager løber. Det er ikke, fordi vedkommende er ude på at snyde, men den belastning, det er ikke at blive troet på, forværrer smerterne.

Mennesket er ikke kun krop eller sind. Kroppen og sindet hænger sammen og påvirker hinanden. Generelt er det vigtigt at komme så hurtigt i gang som muligt efter et piskesmæld.

Øvelser for nakken styrker musklerne, mens en halskrave er døden for dem. Øvelser og de rigtige bevægelser i nakken smører og bringer næringsstoffer til brusken, og bruskskiverne bliver mere elastiske.

En god øvelse er at bøje hovedet ved langsomt at føre kæben ned til brystkassen og langsomt tilbage til normal stilling. Gentag ti gange. Før derefter hovedet langsomt fra højre til venstre side og tilbage til normal stilling. Gentag ti gange. Bøj så langsomt hovedet fra side til side og tilbage til normal position. Gentag ti gange. Man skal gøre øvelserne inden for det smertefri område og ikke være bange for knækkende eller knasende lyde. Sæt håndfladen mod den bageste del af hovedet og pres forsigtigt, mens du holder imod med hovedet. Tæl til ti imens. Hold så med håndfladen på panden, pres og hold igen med hovedet, mens du igen tæller til ti. Hold så højre hånds håndflade mod siden af hovedet og tryk imod, mens du holder imod med hovedet og tæller til ti. Gentag med venstre hånd på venstre side af hovedet. Gør disse øvelser en gang om dagen. Man kan også kigge bagud, først til den ene og så den anden side. Men lad være med at rulle rundt med hovedet, især bagover. Det kan skade meget.

Det er vigtigt med en virkelig god og støttende hovedpude, og man må prøve sig frem.

Man kan evt. prøve med hovedpuden Silvana Support, som i Krop& Fysiks test blev meget positivt vurderet som givende ”en glimrende støtte til nakken”. Man kan få lov at prøve flere størrelser, til man finder den helt rigtige. Tlf. 8654 0058 kan oplyse om, hvor man kan købe den. En dårlig hovedpude er en hyppig årsag til problemer med nakken.

Nogen har haft gavn af at tage et Titan-kobber-C-vitamin kompleks, der er opfundet af læge Even Marstrand i Humlebæk. Det fremstilles efter recept på Glostrup apotek, hvor en læge blot kan bestille Dr. Marstrands tabletter. Det er et meget kraftigt antioxidant og har ingen bivirkninger. Dosis er 1 tablet morgen og aften.

Plantar fasciitis – senebetændelse under foden

lørdag, januar 25th, 2014

Plantar fasciitis er en betændelsesagtig tilstand i senebånd, der går fra forfoden og til hælen, nede under foden i svangen. Der er smerter under hælen, værst ved belastning (gang og ståen) samt om morgenen og efter længere tids sidden. Smerterne er ikke så lette at sætte en finger på som ved hælspore.

De fleste har også en stram akillessene, så det er svært at bøje ankelleddet opad. Dette gør symptomerne værre, da en indskrænket opadbøjning af foden vil medføre træk i senebåndene under foden ved gang. Under gang strækker man også naturligt senebåndene ved affladning af fodbuen.

Tilstanden er hyppigst hos midaldrende kvinder og hos yngre løbere, især mænd, men kan forekomme i alle aldre. Risikoen øges ved overvægt eller pludselig vægtøgning, hvis man går eller løber mere eller længere end sædvanligt, ved forandringer af den overflade, man plejer at løbe eller gå på, ved stramme akillessener, ved sko, der ikke fjedrer tilstrækkeligt, og ved arbejde, hvor man skal bære tunge byrder.

Behandlingen er at udstyre skoene med bløde, fodbuestøttende indlæg, som fremstilles af en bandagist efter anvisning fra en ortopædkirurg. Man bør ikke gå på bare fødder på hårde overflader, og selve skoene bør være med fodbuestøtte og fjedrende hælindlæg.

Smertestillende medicin tages ved stærke smerter, fx paracetamol, Magnyl eller ibuprofen, og man bør ophøre med den, så snart det er muligt, for ikke at få komplikationer, fx fra mave og nyrer. Nogen har glæde af at smøre med gigtdæmpende creme eller gel, som kan købes i håndkøb på apoteket. Endnu bedre er creme med MSM – methylsulfonylmethane – som også fås i kombination med andre ting, bla. capsaicin, der varmer i huden, hvilket dæmper smertetransmissionen til hjernen. Man kan få disse cremer hos Matas eller i en helsekostforretning, eller man kan købe MSM som pulver og blande det i en almindelig creme. Det trænger fint ind gennem huden. Tag også gerne MSM som tilskud. Kan købes i kapsler på tlf. 4052 4015 (Golden Health) eller på www.gaya-nutrition.com

Ingefær og de gode fedsyrer fra fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie er meget gavnlige ved betændelsesagtige reaktioner. Det samme gælder for curcumin (gurkemejerodpulver) og Boswellia serrata. Nogen har glæde af at smøre med gigtdæmpende creme eller gel, som kan købes i håndkøb på apoteket, og man kan også købe cremer med MSM. Det kølende Biofreeze er også godt og kan påføres hver fjerde time.

Læs mere om inflammation, der er det grundlæggende og smertegivende ved plantar fasciitis, på www.radiodoktoren.dk

En meget effektiv behandling er elektromagnetisk chokbølgebehandling med kortvarige kraftige lydimpulser ind i et afgrænset område. det bedrer blodgennemstrømningen og helingsprocessen.

Det er vigtigt at lave strækøvelser for akillessenen. Det gøres ved at bøje foden passivt opad med strakt knæ, og ved selv at bøje foden opad med bøjet knæ. Strækket skal være langsomt, men vedvarende, i hvert fald ti gange, og gennemføres 5-6 gange dagligt. I nogle tilfælde bruger man en ankel-fodskinne om natten for at strække både akillessenen og senebåndet under svangen i nattens løb, og i svære tilfælde kan man gipse underben, fodled og fod i 3-4 uger.

Svangen kan også støttes ved at bruge taping, og man kan selv massere med is før og efter motion. Normalt vil det gå over i løbet af adskillige måneder, især hvis den ramte selv gør en indsats, bla. med udstrækning.

Normalt vil plantar faciitis gå over i løbet af adskillige måneder, især hvis den ramte selv gør en indsats, bla. med udstrækning.

En meget god forebyggelse og behandlng af plantar fasciitis er den nye type sko fra Masai Barefoot Technology, som nu er kommet til Danmark. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.

Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Foden afvikles fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne. Mange, der tror, de har en hælspore, har i virkeligheden plantar fasciitis. MBT skoene er bløde under hælen og fordeler trykket, så hælen i det hele taget bliver aflastet og hælsporegener kan forsvinde.

Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen. Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”.

De er også rigtig gode, men Masai skoene er meget bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for enhver med ryg- og nakkeproblemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.

Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet.

Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.

På grund af blandt andet minushælen og den øgede brug af bagsidemusklerne på underbenet vil man også strække sin achilllessene og derved kunne behandle og undgå gener på grund af en for kort achillessene og de betændelsesagtige forandringer der, hvor achillessenen sætter sig på hælknoglen.

Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering. Husk, at for den, der har ondt i fødderne, er alt andet ligegyldigt.

Magnetfeltbehandling virker både forbedrende på kredsløbet og modvirker smerter. Man kan blandt andet købe magnetsåler til skoene. Endu bedre er pulserende magnetfeltbehandling. Læs mere om magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

 

 

Pletskaldethed – alopecia areata

torsdag, april 3rd, 2014

Ved pletskaldethed er det bedst at bede en hudlæge om at se på det, da der kan være tale om en svamp i pletten, der har skadet hårvæksten.

Pletskaldethed – alopecia areata – skyldes en autoimmun reaktion, hvor immunsystemet angriber egne hårsække og forhindrer, at håret vokser normalt ud. Der er nogle antigener i hårsækkene, som normal ikke angribes af cellerne fra immunsystemet, men i nogle tilfælde gør de det alligevel. Der er en arvelig tendens til sygdommen, som dog også kan have andre årsager. Kronisk stress eller voldsom, akut stress kan udløse, og det kan skader også. Virus, allergi og kemiske stoffer kan være medvirkende. Ændringer i hormonerne kan også spille en rolle, da pletskaldethed hos kvinder oftest ses i begyndelsen af puberteten og i forbindelse med overgangsalderen. Der er en større tendens ved eksemlidelser.

Pletskaldethed kan vise sig ved en enkelt plet, flere pletter eller evt. ved at alt håret falder af, inklusive øjenhår – alopecia totalis.

En dårlig kost kan også spille ind. Specielt har man set sammenhæng med mangel på protein (æggehvidestof), zinkmangel og jernmangel. Mange teenagepiger har jernmangel, og mange har spiseforstyrrelser. Også mindre børn kan have jernmangel.

Mangel på selen, som mange har, har betydning for udviklingen af autoimmune sygdomme, og det samme gælder for mangel på D3-vitamin. De fleste danskere mangler begge dele, så jeg vil anbefale at tage 200 mikrogram Seleno Precise hver dag, og 100 mikrogram (2000 enheder) D3-vitamin, der er den naturlige form for D-vitamin og derfor ikke skadeligt i mængder under 10.000 enheder (250 mikrogram), måske ikke under 500 mikrogram. Skal tages til et fedtholdigt måltid.

Melatonin er at naturligt signalstof, der produceres i hjernens koglekirtel (pinealkirtlen), især i mørke om natten, når man har fået dagslys ude i mindst en time om dagen. Melatonin styrer både nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet. Det er samtidig vores stærkeste selvlavede antioxidant. Der er derfor god grund til at tage et tilskud af melatonin på fx 3 mg ved sengetid. Læs mere om melatonin på www.radiodoktoren.dk

Begynder man at tage melatonin som tilskud, må man vente på virkningen. Det tager tid at få ”uret” i orden og komme til at reagere rigtigt. Der er ikke registreret nogen bivirkninger af melatonin, selv i store doser. Studier har klart vist, at melatonin ikke er giftigt. Man kan ikke få det rigtige melatonin lovligt i Danmark, men kan købe det lovligt til eget brug fra andre EU-lande. Fx fra England  via www.biovea.co.uk/

Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts. B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.

Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Svovl har stor betydning for hårvæksten, og mange mangler svovl, da de opvarmer det meste af deres mad, hvorved svovl bliver luftformigt og forsvinder. Det kan derfor være en meget god idé at tage tilskud af MSM (methylsulfonylmethane), der er et naturligt og meget ugiftigt stof, To gram to gange dagligt. Kan købes som pulver hos Matas og i helsekostforretninger (det billigste. Må gerne indtages, selvom der står noget andet på dåsen). Som kapsler kan man købe det fx fra Malmø, Golden Health, dansk tlf. 4052 4015, eller fra England via www.gaya-nutrition.com eller www.biovea.co.uk/

Ved behandling bliver hårvæksten normal hos ca 75% i løbet af et år. Har tilstanden varet i længere tid, er chancen for succes kun omkring 40%, men der er selv efter mange år mulighed for at få en normal hårvækst, selvom der også er mulighed for tilbagefald af sygdommen.

De accepterede lægelige behandling består normalt i lokalbehandling med stærke binyrebarkhormoner for at undertrykke immuncellerne lokalt. Der bruges også bløde røntgenstråler (Buckystråler), frysning med kulsyresne og lokalbehandling med stoffet dithranol, men ingen af behandlingerne er særlig effektive. Med disse behandlinger forsøger man at irritere hårbunden for på den måde at engagere immuncellerne i kampen mod det irriterende, så påvirkningen af hårcellerne bliver mindre.

Er forandringerne mere udbredt, kan man forsøge med lysbehandling (PUVA) efter øgning af lysfølsomheden med et psoralen. Der er flere behandlinger på vej, som sigter mod at undertrykke immunsystemets angreb på hårcellerne lokalt, fx med stoffet tacrolimus, der kun virker lokalt, og celledræbende stoffer, som man prøver på at få til kun at virke lokalt, men det er foreløbigt eksperimentelle behandlinger.

Af alternative muligheder er der set virkning af akupunktur og stress-nedsættelse. Kosten spiller også en rolle. Man kan fx give et vitamintilskud i form af en almindelig vitamin- mineraltablet. Er der jernmangel og mangel på zink, kan man give et tilskud af disse mineraler. Zink har stor betydning for immunsystemets normale funktion. Men man må ikke overdrive med zink, da man så kan se nedsat optagelse af kobber og jern. Derfor anbefales kun 20-30 milligram zink dagligt. Hvis tabletten ikke smager af noget særligt, er det tegn på zinkmangel.

Mangel på kobber og mangan er almindeligt ved hårtab, så der kan være god grund til at tage et tilskud af disse to mineraler. Fx kobber 4-10 mg dagligt i en periode, og derefter 2 mg dagligt. Skal helst tages på et andet tidspunkt af dagen end zink og den almindelige vitaminpille. Nogen får farve i håret igen, når kobbermanglen er ophævet.

Mangan kan man også tage 10 mg dagligt af i en periode, og så 5 mg dagligt. Det er også med til at igangsætte dannelse af hormoner, især stofskiftehormonet thyroxin.

Også fiskeolie og gammalinolensyre (fx kæmpenatlysolie) virker på immunsystemet og er værd at prøve.

Aloe vera modvirker den betændelsesagtige proces i hårsækkene samt gør immunsystemets virkning mere normal. Det er stoffet kvælstofoxid i Aloe vera samt det vigtige enzym superoxiddismutase, som også indeholder zink, der virker. Superoxiddismutase beskytter blandt andet cellerne mod frie iltradikaler, der skader cellernes ”kraftværker”. Kan købes som GlisoDin R. Sollys kan give bedring.

I Aloe vera finder der også nogle livsvigtige sukkerstoffer, som vi ikke selv kan danne, og som er nødvendige for, at vores celler kan kommunikere med hinanden og hele kroppen fungere ordentligt. De kaldes glykonutrienter, og der er otte af dem. De af dem, som man ikke kan få med almindelig indtagelse af mad (også fordi så få spiser de 600 gram grønt og frugt hver dag og får frugt, der er modnet naturligt på træerne). Man kan købe de otte sukkerstoffer (glyko-ernæring) i helsekostforretninger eller på tlf. 3833 9633. Læs om de sunde sukkerstoffer på www.radiodoktoren.dk

En dobbeltblind undersøgelse, der har været publiceret i lægetidsskriftet Archives of Dermatology , har vist, at aromaterapi kan hjælpe mod pletskaldethed. I undersøgelsen brugte man følgende opskrift:

2 dråber timianolie

3 dråber lavendelolie

3 dråber rosmarinolie

2 dråber cedertræsolie

opblandet i 3 milliliter Jojobaolie og 20 milliliter vindruekerneolie.

I undersøgelsen fik 86 personer med pletskaldethed masseret hårbunden i mindst to minutter hver aften med blandingen eller kun med Jojobaolie plus vindruekernolie. Efter massagen fik de et varmt håndklæde om håret for at bedre optagelsen af olien i hårbunden.

I kontrolgruppen fik kun 15% hårvæksten tilbage, men der i den gruppe, der fik opskriften med de æteriske olier, har 44%, der fik hårvæksten i gang igen. Det konkluderes af forskerne, at behandlingen er sikker og effektiv.

Homøpati kan også være en mulighed. Her skal man konsultere en klassisk homøopat.

Det kan være svært for især teenagere at leve med pletskaldethed. De er i gang med deres personlige udvikling og tåler dårligt at være anderledes. Der kan komme usikkerhed, dårligt selvværd, skamfølelse, vrede, psykiske smerter, angst og isolation. Det er derfor vigtigt, at omgivelserne ved, hvad det drejer sig om, også lærere og kammerater. Masser af sport og fritidsinteresser hjælper, og det gør gode venner også. Forældrenes kærlige støtte er meget vigtig.

Alopecia Areata Foreningen har hjemmesiden www.alopecia.dk

Læs mere om autoimmune sygdomme og deres årsager på www.radiodoktoren.dk samt i bogen ”Maven – din bedste ven” af Carsten Vagn-Hansen. (Gads forlag).

Pletter for øjet og ”flydere”

mandag, marts 31st, 2008

Glaslegemet i øjet er fyldt med en geleagtig væske og fylder det meste af øjet. Med alderen bliver væsken i glaslegemet mere og mere flydende. Glaslegemet er løst bundet til nethinden og mere fast bundet til synsnerven.

Når man kommer lidt op i alderen, er væsken i glaslegemet så flydende, at glaslegemet kan flytte sig lidt inde i øjet. Det sker normalt først, når man er over 50. Den bagerste kant af glaslegemet kan så trække sig lidt væk fra nethinden, altså frigøre sig fra den. Det er almindeligvis en normal proces, selvom det kan ske unormalt tidligt, hvis man er meget nærsynet eller har været udsat for en øjenskade.

Når glaslegemet frigør sig fra nethinden, trækker den i den. Man opfatter det som lysglimt i øjet, og det kommer særlig ved øjenbevægelser, da glaslegemet nu bevæger sig inde i øjet.

Når glaslegemet trækker sig væk fra nethinden, frigøres der småstumper fra synsnerven og nethinden. Det er det, man ser som sorte pletter eller ”flydere”, som altså ligger i glaslegemet foran nethinden. Nogen beskriver det som et spindelvæv, et net, en streng eller en flue i synsfeltet.

Den amerikanske læge, Dr. Jonathan Wright, anbefaler mod ”flydere”, at man dagligt

tager 1.000 milligram cholin, 500 milligram inositol og 200 milligram methionin.

Man kan ikke købe aminosyrer lovligt i Danmark, men man kan få cholin gennem rå æggeblommer, lever, kød, broccoli, rosenkål, peanuts, hørfrø, tunfisk og sværdfisk (de to sidste indeholder ret meget kviksølv). Det kan dog være svært at få nok cholin gennem kosten.

Inositol er en del af lecithin, som kan købes hos Matas og i helsekostbutikker.

Methionin findes i kød af god kvalitet. Man skal samtidig have tilskud af B6-vitamin, B112-vitamin, folinsyre og magnesium for at få gavn af methioninen.

Flydere kan øges, hvis man spiser sukker og meget søde frugter, men flere grønne grønsager og de fleste frugter kan mindske problemet.

Nogle af disse fænomener forsvinder i løbet af dage eller uger, mens andre oplever dem i længere tid. Det er vigtigt at få en grundig undersøgelse hos øjenlægen, der især vil kigge efter, om nethinden er hel og sund, når glaslegemet løsner sig. Øjenlægen kigger blandt andet efter, om der er rifter i nethinden eller områder, hvor der er risiko for dette.

En rift i nethinden kan nemlig føre til nethindeløsning. Det er dog ikke så ofte, det sker. Omkring et tilfælde ud af 10.000, når glaslegemet løsner sig, men det er dog en af de hyppigste årsager til nethindeløsning. Symptomerne på en rift i nethinden er lynglimt i sidesynet, der bliver fulgt af ”flydere”, som evt. kan skyldes blødning fra en lille overrevet blodåre i nethinden. Får man disse symptomer, er det normalt nødvendigt med laserbehandling for at forebygge nethindeløsning. Symptomerne ved nethindeløsning er vedholdende lynglimt og en fornemmelse af, at et gardin går ind for øjet. Lysglimtene skyldes irritation af nervetrådene.

Lysglimt og flimren for øjnene er almindelige og hyppige symptomer, der ofte optræder på begge øjne på een gang. Det er oftest udløst af lette gennemblødningsforstyrrelser i hjernens synsbark og er så ret harmløst. Det er, når der kommer vedholdende, kraftige lysglimt på samme sted i synsfeltet på det ene øje, at der er grund til at få en konsultation hos en øjenlæge.

Hvis der er tale om en begyndende nethindeløsning, er der stadig gode muligheder for behandling, uden at synet tager skade. Det er derfor vigtigt, når man kontakter øjenlægen, at give klare oplysninger om symptomet, så man ikke bliver sat på venteliste. Ved gardinfornemmelse, der kommer, når nethinden er løsnet på et større område, er der større risiko for synstab.

Symptomerne på det, man fejlagtigt kalder ”forkalkning i øjet”, men som korrekt kaldes aldersbetinget nethindedegeneration – AND – eller makuladegeneration, er helt anderledes. Den ramte oplever ikke at kunne se skarpt, eller at der forekommer en grå eller sort plet midt i synsfeltet. Det kan også være et forvrænget syn, så lige linier som fx dørkarme ser buede ud. Det kan være svært eller umuligt at læse og genkende ansigter. Farver udviskes, og det bliver svært at se fjernsyn. Heldigvis bevares sidesynet, så langt de fleste kan færdes nogenlunde frit.

Flyderne kan forsvinde af sig selv med tiden, og man kan også, hvis de kommer i vejen for synet, forsøge at bevæge øjnene op og ned, hvorved flyderne skifter plads i øjet og kommer væk fra det centrale syn.

I svære tilfælde kan man suge glaslegemet ud og erstatte det med fx silikoneolie, og visse steder kan man fjerne flyderne med laserbehandling. Der er imidlertid altid en risiko ved operationer i øjet, og da flyderne i sig selv ikke er farlige for synet, i hvert fald ikke når der ikke er lysglimt samtidig, skal man nok overveje, om man vil løbe denne risiko.

Jeg kan i øvrigt anbefale at tage naturmidlet BlueBerry, som er styrkende for øjnene.