Archive for the ‘Sygdomme og sundhed’ Category

Laktoseintolerans

torsdag, marts 15th, 2012

Børn indtil fire års alderen kan normalt nedbryde mælkesukkeret laktose til glukose og galaktose, da de endnu har nok af enzymet laktase, der er nødvendigt for denne omdannelse. Det gælder især for fx kineserne, hvor 90% ikke tåler mælk.

I Nordeuropa, blandt andet i Danmark, er det omkring 3 procent af større børn og voksne, som har et lavt niveau af laktase. De kan derfor ikke nedbryde mælkesukkeret, der så bliver forgæret af bakterier, hvilket udløser en stor dannelse af tarmgas med oppustet mave, koliksmerter mm. efter måltiderne. Laktose kan også holde på vædske ud i tarmen og derfor hos nogen medføre diaré, når den ikke nedbrydes.

Det er delvist genetisk betinget, men man kan også få laktoseintolerans på grund af en række tarmsygdomme, for eksempel akut eller kronisk tarmbetændelse, cøliaki eller tarmkræft.

Ved mangel på laktase findes der et produkt ved navn Lactrase. Det er kapsler, som bruges ved spisning af fødevarer, som indeholder laktose. Man knækker kapslen og drysser indholdet ud over maden. Lactrase kan købes på apoteket.

Man kan også købe laktase hos  Dansk Hjemmeproduktion Aps

Hygildvej 5, 7631 Ejstrupholm

Telefon: (+45) 62671447 Fax: : (+45) 62671497

e-mail : info@hjemmeproduktion.dk Hjemmeside: www.hjemmeproduktion.dk

 

Lavt blodsukker

søndag, juli 29th, 2007

Der er mange ting, der kan medføre tendens til for lavt blodsukker. Først og fremmest er der nogen mennesker, hvis bugspytkirtel reagerer meget kraftigt på søde ting, især raffineret sukker, og fødevarer, der er forarbejdet af fint, hvidt mel. Kirtlen producerer så for meget insulin, der sender for meget af sukkeret i blodet ind i kropscellerne, hvorved blodsukkeret kan blive for lavt.

Koffein, alkohol og cigaretrygning forværrer tendensen betydeligt. Det samme gælder mangel på B-vitaminer (især B1 vitamin=thiamin). Mangel på mineralerne krom, magnesium, kalium, mangan og zink øger også tilbøjeligheden til for lavt blodsukker.

For lavt stofskifte kan også ligge bag tendensen til lavt blodsukker. Nogen forskere har vurderet, at halvdelen af mennesker over 50 med for lavt blodsukker har nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen. Problemer med denne kirtel kan være årsagen til mange sygdomme og til træthed. Læs mere om for lavt stofskifte på www.dsgnet.dk

En nedsat funktion af binyrebarken kan også medføre lavt blodsukker og ofte også lavt blodtryk. Læs om Addisons sygdom og om binyretræthed på www.dsgnet.dk

Du skal spise uraffineret, gere økologisk, slaggerig (fiberrrig), grøn og sukkerfri kost og helst spise mindst seks gange om dagen, hvilket vil nedsætte risikoen for et for lavt blodsukker mellem måltiderne. Prøv også at spise noget mere ost og surmælksprodukter. Du kan evt. tage et ekstra fibertilskud en halv time før måltiderne. Dette svarer til den kost, som diabetikere (sukkersyge) skal spise, og er den sundeste kost, du kan spise.

Det allerbedste er nok, at du konsulterer en ernæringsterapeut (DET) eller en kostvejleder (FADK). Det er en god investering.

Jeg kan anbefale Oscar Christensens bog om for lavt blodsukker. Den kan bestilles på

forlaget Sund & Rask på tlf. 7584 1200 på hverdage mellem 09.00 og 12.00.

Lavt blodsukker

lørdag, oktober 16th, 2010

Der er mange ting, der kan medføre tendens til for lavt blodsukker. Først og fremmest er der nogen mennesker, hvis bugspytkirtel reagerer meget kraftigt på søde ting, især raffineret sukker, og fødevarer, der er forarbejdet af fint, hvidt mel. Kirtlen producerer så for meget insulin, der sender for meget af sukkeret i blodet ind i kropscellerne, hvorved blodsukkeret kan blive for lavt.

Koffein, alkohol og cigaretrygning forværrer tendensen betydeligt. Det samme gælder mangel på B-vitaminer (især B1 vitamin=thiamin). Mangel på mineralerne krom, magnesium, kalium, mangan og zink øger også tilbøjeligheden til for lavt blodsukker.

For lavt stofskifte kan også ligge bag tendensen til lavt blodsukker. Nogen forskere har vurderet, at halvdelen af mennesker over 50 med for lavt blodsukker har nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen. Problemer med denne kirtel kan være årsagen til mange sygdomme og til træthed. Læs mere om for lavt stofskifte på www.radiodoktoren.dk

En nedsat funktion af binyrebarken kan også medføre lavt blodsukker og ofte også lavt blodtryk. Læs om Addisons sygdom og om binyretræthed på www.radiodoktoren.dk

Man skal spise uraffineret, gere økologisk, slaggerig (fiberrrig), grøn og sukkerfri kost og helst spise mindst seks gange om dagen, hvilket vil nedsætte risikoen for et for lavt blodsukker mellem måltiderne. Prøv også at spise noget mere ost og surmælksprodukter. Man kan evt. tage et ekstra fibertilskud en halv time før måltiderne. Dette svarer til den kost, som diabetikere (sukkersyge) skal spise, og er den sundeste kost, man kan spise.

Det er en god idé at konsultere en ernæringsterapeut (DET) eller en kostvejleder (FADK). Det er en god investering.

Jeg kan anbefale Oscar Christensens bog om for lavt blodsukker. Den kan bestilles på

forlaget Sund & Rask på tlf. 7584 1200 på hverdage mellem 09.00 og 12.00.

Drejer det sig om lavt blodsukker hos diabetikere kan jeg anbefale at læse min bog ”Type 2 diabetes og naturen”. Nogle insulinafhængige diabetikere vil med tiden opleve, at deres fornemmelse af for lavt blodsukker bliver dårligere eller forsvinder, med risiko for insulintilfælde eller insulinchok. Det kan modvirkes ved at undgå for lavt blodsukker i en periode ved at måle blodsukker tit, få sin mad til tiden og acceptere, at blodsukkeret ligger ldit højeere i denne periode.

Lebers syndrom – Leber amaurosus

mandag, februar 10th, 2014

Årsagen til Leber’s syndrom er punktmutationer i de styrende æggehvidestoffer – DNA – i mitokondrierne – cellernes “kraftværker”. De er arvelige. Det er mindst otte gener, der er ramt.

Der kommer typisk et smertefrit dobbeltsidigt synstab med problemer med at fokusere i pletter (scotomer) og unormalt farvesyn. Gennemsnitsalderen for starten af sygdommen er 23 år, og der er 3-4 gange så mange mænd som kvinder, uden at man er klar over årsagen til dette. Der synes dog også at være faktorer, der kan ”tænde” for generne, nemlig alkohol og tobaksrygning.

Et mindre antal med sygdommen har også degeneration i basalganglierne med dystoni. Basalganglierne sidder i storhjernen og består af nucleus caudatus, putamen og corpus striatum. Ganglier er nervecelleansamlinger. Dystoni er ufrivillige, overdrevne, langsomme og vridende bevægelser. Dystonierne kan ledsages af kramper og smerter. Læs mere om dystoni på www.radiodoktoren.dk

Sygdommen kommer ofte i episoder, altså med forbigående forværringer.

Man kan forsøge at behandle med midler, der kan bedre aktiviteten af enzymer, der transportere elektroner.

Coenzym 10, også kaldet Q10, er en væsentlig del af elektron-transportkæden, som kan forbedre produktionen af ATP, der er energi-akkumulatoren i cellerne og samtidig en stærk antioxidant, er blevet brugt i tilfælde af Leber, men der er begrænset bevis for virkningen. I en del af tilfældene har behandling med Q10 dog vist sig at nedsætte dannelsen af mælkesyre og at forbedre synsfunktionen. Så jeg synes bestemt, at man skal forsøge med store mængder Q10, fx 100 milligram x 2-3 til at begynde med.

Ubiquinol, der også er Q10 men i en lettere optagelig form, er også en mulighed. Det er PPQ, der beskytter mitokondrierne mod nedbrydning og er med til at skabe friske mitokondrier. Kig på http://www.lef.org/magazine/mag2011/feb2011_Generate-Fresh-Mitochondria-with-PQQ_01.htm  

Andre ting, der er brugt i behandlingen, er vitamin K2, nikotinamid, tiamin, riboflavin og carnitin. Tiamin er B1-vitamin og har stor betydning for normal nerve- og hjernefunktion. Man kan købe det på apoteket. Riboflavin er B2 og har betydning for celleåndingen og for energi­produktionen i alle kroppens celler. Man skal foruden disse to B-vitaminer have tabletter med alle B-vitaminer, fx stærke B-vitamintabletter.

Et andet stof, der kan give hjerneceller og muskelceller mere energi, er acetyl-L-carnitin, der sætter energiproduktionen i cellernes ”kraftværker” – mitochondrierne – i vejret. Dosis er 250 og op til 1.000 milligram dagligt. Man kan få livlige drømme af acetyl-L-carnitin, og mennésker med epilepsi eller manio-depressiv sygdom må ikke tage det som tilskud. 

C-vitamin medvirker i dannelsen af carnitin og modvirker samtidig alle degenerative sygdomme som fx hjerne- og nervesvækkelse. Så tag fx 500 milligram C-vitamin, fx Ester-C, tre gange dagligt. Acetyl-L-Carnitin kan formelt ikke købes frit i Danmark, men fx i Tyskland eller Holland, fx over www.gaya-nutrition.com eller www.vitaviva.com eller www.biovea.com.uk

Andre ting, der er brugt i behandlingen, er vitamin K2, nikotinamid, tiamin, riboflavin og carnitin. Tiamin er B1-vitamin og har stor betydning for normal nerve- og hjernefunktion. 300 mg dagligt. Riboflavin er B2 og har betydning for celleåndingen og for energiproduktionen i alle kroppens celler. Man skal foruden disse to B-vitaminer have tabletter med alle B-vitaminer, fx stærke B-vitamintabletter.

Et andet stof, der kan give hjerneceller og muskelceller mere energi, er acetyl-L-carnitin, der sætter energiproduktionen i cellernes ”kraftværker” – mitochondrierne – i vejret. Dosis er 250 og op til 1.000 milligram dagligt. Man kan få livlige drømme af acetyl-L-carnitin, og mennésker med epilepsi eller manio-depressiv sygdom må ikke tage det som tilskud. L-carnitin kan købes i helseksotforretninger.

C-vitamin medvirker i dannelsen af carnitin og modvirker samtidig alle degenerative sygdomme som fx hjerne- og nervesvækkelse. Så tag fx 500 milligram C-vitamin, fx Ester-C, tre gange dagligt.

Essentielle (livsvigtige) fede syrer har også stor betydning. De arbejder sammen med proteiner i overførslen af elektroner og energi i biologiske systemer og er af stor betydning for cellernes vægge (cellemembranen) og isoleringen af nervecellerne mm. Man får disse fede syrer fra først og fremmest fiskeolie af god kvalitet, sælolie (fx Terra Nova, Omega Plus), hørfrøolie og kæmpenatlysolie, men man kan vælge at få en idéel sammensætning af livsvigtige fede syrer i fx UDO’s Choice eller Livets Olie (Matas og helsekostforr.), Nutridan Strong citron eller Essential Needs (Golden Health, tlf. 4052 4015).

Forebyggelse af sygdommen foreligger der ikke megen videnskabelig dokumentation om, men vi ved, at gener først skal ”slås til” eller ”tændes for”, før de gør skade.

For ikke så slå sine sygdomsfremkaldende gener til er det først og fremmest vigtigt at leve sundt, med en sund kost af god kvalitet, kosttilskud og ved at lade være med at ryge. Alkohol ud over en moderat mængde må også frarådes.

Signalstoffet melatonin, der dannes i koglekirtlen (pinealkirtlen) kan også modvirke skadelige gener. Det kan ikke købes lovligt i Danmark, men kan lovligt købes i andre EU-lande. Fx fra England via www.biovea.com.uk

Zink og selen er vigtige for melatoninens funktion. Tag et tilskud af selen på 200 mikrogram dagligt, og zink fx 40 mg dgl. Har man fået nok zink, vil tabletten smage rædselsfuldt, hvis den lægges på tungen. Zink må ikke tages på samme tid af dagen som den almindelige vitamin-mineral tablet, da zink blokerer for bl.a. optagelsen af kobber.

Melatonin dannes ud fra serotonin. Serotonin bliver i kroppen fortrinsvis produceret ud fra den livsvigtige aminosyre tryptofan, der findes i æggehvidestoffer, fx kød, og ved dårlig appetit kan man fx tage tilskud af Protabs, der indeholder alle de livsvigtige aminosyrer. Serotonin findes også i fødemidler som ananas, avocado, bananer, skimmelost, kiwifrugter, blommer, tomater og valnødder. Noni-juice indeholder også serotonin og dets forstadier.

De naturlige fødevarer, der indeholder flest antioxidanter, er blommer, rosiner, blåbær,

solbær, hvidløg, grønkål, tranebær, jordbær, spinat, hindbær – generelt grønsager og frugter med de dybeste farver, samt te og rødvin. Blandt krydderierne er oregano det kraftigste antioxidant (det er det, de er det centrale i Andante, ligesom ActiVin er fra røde druer). Gingko biloba (tempeltræ) virker også kraftigt antioxidativt.

Endnu bedre er det at tage en kombination af mange urter og mineraler, fx Padma Plus eller Life Spice Vital. Det kaldes synergi, for de forskellige gavnlige urter forstærker hinandens virkning, og man kan give mindre mængder af den enkelte del af naturmedicinen, og på den måde undgå bivirkninger. Men grundlaget er en kost med 600 gram forskellige grønsager og frugt dagligt.

Vi har alle sygdomsfremkaldende gener, men vi har også et beredskab af enzymer mm. der kan forhindre de sygdomsfremkaldende gener i at blive aktive, tændt for som man tænder en kontakt. Det er vigtigt at få dette beredskab til at fungere optimalt gennem en sund levevis, hvor man opfylder organismen behov på alle områder, og ved at forhindre forgiftning af kroppen med fx fremmede kemikalier og tungmetaller, eller at afgifte den.

Det har også noget med kommunikationen mellem cellerne at gøre, når immunsystemet afspores og angriber egne væv, hvilket er baggrunden for en række sygdomme, som kaldes autoimmune. Sygdomme som leddegigt, type 1 diabetes, dissemineret sclerose lupus og mange andre. Meget vigtigt for cellernes evne til at kommunikere ordentligt med hinanden er, at vi har tilstrækkeligt af de otte essentielle sukkerstoffer til rådighed inde i os. Det er nemlig dem, der koblet til proteiner og fedtstoffer sørger for en god cellekommunikation og et sundt og normalt fungerende immunsystem. Der er allerede mange med disse sygdomme, fx sclerose, der har oplevet betydelig bedring ved at sikre sig at få nok af disse sukkerstoffer.

Vi får kun af disse sukkerstoffer nok (for meget) af glukose og galaktose. De øvrige seks får vi alt for lidt af med den mad, vi normalt spiser, og på grund af den dårlige kvalitet med for lidt indhold af sukkerstofferne. Disse seks stoffer hedder Fucose, Mannose, Xylose, N-acetyl-neuraminsyre, N-acetylglucosamin og N-acetyl-galactosamin.

De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice), bær og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. de findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).

Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud. Det kaldes glyko-ernæring.

Se på www.radiodoktoren.dk under Det sunde sukker.

Leddegigt

fredag, marts 7th, 2014

Hvis der ved gigt er vedvarende hævede led, så er der næsten altid tale om ledlidelser, hvor immunsystemet er involveret. De kaldes autoimmune sygdomme, fordi kroppen fejlreagerer og angriber sine egne væv, her ledhinderne. Mest kendt er nok leddegigt, men også ved psoriasis, adnre autoimmune sygdomme og ved mavetarmsygdomme kan der komme angreb på leddene, fx ved blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa), Crohns sygdom, salmonella og yersiniainfektioner (se senere). Man kan også se flere autoimmune sygdomme samtidig.

Man kan også se leddegigt i forbindelse med psoriasis.

Leddegigt er en kronisk lidelse i mange af kroppens systemer, men det karakteristiske er en vedvarende betændelsestilstand i ledhinderne, især led i arme og ben. Der er ikke tale om en betændelse med bakterier eller virus, men om en autoimmun sygdom, også kaldet bindevævssygdom, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt antager cellerne i ledslimhinderne for at være fremmede, og derfor angriber dem for at ødelægge dem. Efterhånden kan der komme ødelæggelse af brusk og knogler. Forløbet kan dog være meget forskelligt, lige fra milde tilfælde, der går hurtigt over, til svære, langvarige, ledødelæggende og invaliderende tilfælde. Tobaksrygning firedobler risikoen for at få leddegigt.

Forekomsten er ca 1% af befolkningen, og kvinder bliver ramt tre gange så hyppigt som mænd. Forekomsten stiger med alderen, men man kan godt blive ramt af leddegigt allerede som barn – Still’s sygdom. Der er en arvelig tilbøjelighed til sygdommen, men arv alene gør det ikke. Man ved stadig ikke, hvad det er, der udløser sygdommen og får immunsystemet til at angribe ledhinderne, men man har mistænkt mikroorganismer som fx virus, mycoplasma eller bakterier.

Under alle omstændigheder er en række celler fra immunsystemet involveret i sygdommen, som fejlagtigt angriber kroppens egne væv i leddene og andre steder.

En undersøgelse har vist, at et øget indtag af D-vitamin nedsætter risikoen for at få leddegigt.

Undersøgelsen er en del af Iowa Women’s Health Study, hvor man har fulgt 29.368 kvinder i alderen fra 55-69 år uden symptomer på leddegigt, da undersøgelsen begyndte i 1986. Deltagerne udfyldte selv et spørgeskema med 127 spørgsmål vedrørende hyppigheden af indtagelse af bestemte fødevarer og næringsstoffer, herunder supplerende indtag af D-vitamin.

I løbet af 11 års opfølgning blev der konstateret 152 tilfælde af leddegigt. Et større indtag af D-vitamin havde sammenhæng med en væsentlig mindre risiko for at få leddegigt. Sammenhængen var klar for både indtagelse af D-vitamin i maden og som kosttilskud. Man konkluderer, at et højere indtag af D-vitamin kan medføre en lavere risiko for at få leddegigt. (Kilde: Arthritis Rheum. 2004 Jan; 50(1):72-77).

D-vitamin har stor betydning for immunsystemets funktion. Både leddegigt og sclerose er autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens egne væv. Alt tyder også på, at man groft har undervurderet menneskers behov for D-vitamin, der ikke bare er et vitamin, men også et hormon. I nordlige egne er det kun få måneder om året, i maj, juni og juli, at behovet for D-vitamin kan dækkes ved at få sol på huden. Resten af året har flertallet en mere eller mindre udtalt mangel på vitaminet.

Det er ud til, at der er behov for et tilskud på mindst 60-70 mikrogram dagligt, og at det naturlige D3-vitamin ikke er giftigt ved selv langt højere doser (op til 250 mikrogram dagligt, måske 500 mikrogram (10-20.000 enheder)). Så det er klogt at tage mindst 100 mikrogram dagligt, hvilket cirka en fjerdedel af alle har brug for. Solbader man i maj, juni og juli danner man nok D3-vitami selv, men resten af året står solen så lavt, at der ikke dannes nok D3-vitamin i huden. Bruger man solcreme, blokerer det også for dannelsen af D3-vitamin. D-vitamin dannes i huden ud fra kolesterol, der ikke må være for lavt.

D-vitamin har betydning for alle kroppens væv og organer.

En væsentlig årsag til udvikling af autoimmune sygdomme er en utæt tarmslimhinde.

Se på www.radiodoktoren.dk  under autoimmune sygdomme og under utæt tarm. Eller læs min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund”. Gads forlag.

Infektioner og påvirkning fra skadelige kemiske stoffer kan også øge risikoen for at få autoimmune sygdomme.

Der er ofte fra starten ukarakteristiske symptomer som træthed, appetitløshed, svækkelse og svage symptomer fra muskler og knogler, indtil der kommer synlige ledhævelser, især af hænder, håndled, knæ og fødder. På hænderne er det særlig grund og mellemleddene på fingrene, der bliver angrebet, mens hævelse og smerter i yderleddene tyder på slidgigt. Der kommer smerter, der forværres ved belastning, og morgenstivhed samt stivhed efter pauser i arbejdet er almindeligt. Varer morgenstivheden mere end en time, skal man altid tænke på leddegigt. Der kommer med tiden indskrænket bevægelighed af de ramte led, som efterhånden kan risikere at blive ødelagt med fejlstillinger til følge. Især hvis der ikke bliver sat ind med behandling i tide.

Foruden i leddene kan der komme symptomer fra andre steder i kroppen. Der kan fx komme gigtknuder under huden, betændelsesagtige forandringer i blodårerne og tegn på nerveskader.

Også lungehinderne og lungerne kan blive angrebet, medførende øget bindevævsdannelse og besvær med at optage ilten fra lungerne. Ved lang tids sygdom kan der også komme problemer med for stor milt, for få hvide blodlegemer af den art, der bekæmper bakterier, og undertiden blodmangel og mangel på blodplader. Det kaldes Felty’s syndrom. Knogleskørhed er også almindelig og kan blive forværret ved behandling med binyrebarkhormon.

Der er ingen blodprøver, der med sikkerhed kan sige, at der er tale om leddegigt, men en hel del, der kan pege hen imod leddegigt, fx reumatoid faktor og ANA (antistoffer mod cellerkernesyrer). Er der tale om en aktiv leddegigt, er der hos næsten alle en forhøjet blodsænkning og forhøjet C-reaktivt protein – CRP, der er ved at fortrænge blodsænkningen. Forhøjelsen svarer oftest til aktiviteten i sygdommen.

Ultralydscanning kan ved at måle, hvordan blodet strømmer gennem ledhinderne, være en hjælp for lægerne til at vurdere, om der er betændelsesagtige forandringer i leddene. Det samme gælder MR-scanning, der er både dyrere og mere besværlig, og ultralydscanning er lige så effektiv.

Forløbet varierer meget fra patient til patient, men efter 10-12 år vil kun en femtedel af de ramte være uden ledforandringer eller indskrænket funktion. Indenfor tre år vil så mange som 70% have tegn på røntgenbilleder på ledskader, og mere end halvdelen af disse har allerede tegn på ledskader det første år. De sværest ramte har en moderat nedsat levetid, og man mener, at den medicinske behandling kan være medvirkende til dette. Det er mest på grund af infektioner og blødninger fra mave-tarmkanalen, at dødeligheden er øget.

Med tiden vil leddegigten kunne “brænde ud”, men da er leddene ofte ødelagt.

Behandlingen af leddegigt:

Der er forskellige mål med behandlingen:

1. At modvirke smerterne

2. Undertrykkelse af betændelsesreaktionen

3. Beskyttelse af leddene

4. Vedligeholdelse af funktionen

5. Kontrol af leddegigtens virkning andre steder i kroppen.

I den smertestillende behandling med lægemidler anvender man først og fremmest acetylsalicylsyre, paracetamol og gigttabletter af typen ibuprofen – NSAIDstoffer. Alle disse stoffer har bivirkninger, der kan være farlige. Det er bedst først at forsøge med naturlige midler mod smerter, der skyldes inflammationen – betændelsesreaktionen.

Ved undertrykkelse af betændelsesreaktionen – inflammationen – dæmpes smerterne også efterhånden. Foruden acetylsalicylsyre og de almindelige gigttabletter vil man i lettere tilfælde, hvis disse stoffer ikke virker godt nok, ofte forsøge med lignende stoffer eller en lille dosis binyrebarkhormon. Man vil også i de mere udtalte tilfælde begynde behandling med stoffer der specifikt modvirker betændelsesprocessen ved leddegigt. Tidligere brugte man meget behandling med guldsalte, som ofte kunne få leddegigten til at gå i ro, men desværre i nogle tilfælde gik ud over nyrerne. Guld bruges stadig, men også D-penicillamin, malariamidler og sulfasalazin, der også bruges mod tarmbetændelser. Disse stoffer kaldes DMARD = disease-modifying anti-rheumatic drugs.

De er alle behæftet med bivirkninger, så behandlingen skal følges nøje med bl.a. undersøgelse af blod, urin og leverfunktion. Det er svært at vide, hvilket af stofferne, man skal vælge først, og ofte må man prøve sig frem. Stoffet methotrexat, der er cellehæmmende og også bruges i kræftbehandling, kan være virksomt. Det virker hurtigere end de andre DMARD, men måske undertrykker stoffet bare symptomerne. Man har også brugt andre celledræbende midler, men de har giftige bivirkninger og kan øge risikoen for kræft senere. Målet med DMARD behandlingen er at undertrykke de celler i immunsystemet, der er aktiveret og angriber egne væv, her ledhinderne og knoglerne, og som producerer de ødelæggende stoffer ved navn interleukiner og leukotriener.

Behandling med binyrebarkhormon bruges også, især i mindre doser, og det er vist, at det kan forsinke ødelæggelsen af knoglerne og undertrykke symptomerne. Det er vigtigt, hvis man bruger binyrebarkhormon, altid at modvirke knogleskørhed ved at give tilskud af kalk og D3-vitamin sammen med magnesium, der også modvirker afkalkningen af knogler ved at lette indbygningen af kalk i knoglerne samt hæmme dannelsen af biskjoldbruskkirtelhormon.

Det seneste er behandling med et TNF-alpha blokerende lægemidddel, der påvirker immunsystemet  ved forstyrrelser i det. Der kommer hele tiden nye ting, der altsammen griber ind i betændelsesprocessen.  Fx medicin, der hæmmer et bestemt enzym. Men der er farlige bivirkninger ved det hele.

Jeg er ikke meget for de biologiske lægemidler, som mange ikke tåler, og som nedsætter modstandskraften mod infektioner og ikke virker ret længe. De virker som hæmmere af TNF, og jeg vil foreslå, at man forsøger med naturlige TNF-hæmmere.

De følgende er videnskabeligt vist at kunne hæmme TNF. Boswellia ekstrakt. Aloe vera (fx som drikkegel). Lakridsekstrakt. CLA. D3-vitamin. Curcumin. Colostrum (fx som Muno Colostrum hos Matas). Omega-3 fedtsyrer. Grønt te ekstrakt. Probiotika. Bromelain. Nælde ekstrakt. (og Cannabis, som jeg ikke synes, man skal prøve, før alt andet er forsøgt).

Fra USA er der vedholdende beretninger om, at behandling med minocyclin, der er i tetracyklingruppen, 100 mg dagligt hver mandag, onsdag og fredag. Det skal være originalpræparatet fra Lederle, da det har færre bivirkninger. Minocin kan ikke købes i Danmark, men man kan så i stedet anvende doxycyklin 100 mg i stedet. Her er der en vis risiko for at blive følsom for sollys og for udvikle forstyrrelser i tarmbakteriefloraen med blandt andet svampeovervækst, så det er vigtigt at give tilskud af sunde tarmbakterier for at modvirke dette med probiotika, fx som Vita Biosa eller Idoform. Man skal tage disse gode bakterier på et andet tidspunkt af døgnet, end man tager doxycyklin.

Årsagen til., at Minocyclin eller doxycyklin kan hjælpe, skal ifølge disse lægers teori være, at der bag leddegigten kan ligge en infektion med mycoplasma, der er en mellemting mellem bakterier og virus, men dræbes af tetracyklin.

Også kirurgisk kan man hjælpe med nye led, især i skulder, hofte og knæled. Er kun enkelte led angrebet, kan man forsøge at fjerne ledhinden i leddene. Det hjælper på symptomerne, men forhindrer tilsyneladende ikke den videre ødelæggelse af leddene, så det bruges ikke så meget mere.

Det er vigtigt at beskytte leddene mod overbelastning, da det forværrer sygdommen, bl.a. ved at sørge for, at den leddegigtramte får de nødvendige hjælpemidler i hverdagen og evt får et skånejob eller fleksjob. Det er også vigtigt, bla. ved hjælp fra fysioterapeuter og ergoterapeuter, at vedligeholde funktionen af leddene og musklerne. Også her gælder det om at bevæge uden at overbelaste.

Foruden sygehusenes reumatologiske afdelinger har Gigtforeningen gigthospitaler eller gigtsanatorier flere steder i landet, hvor man kan blive behandlet og genoptrænet. Mange gigtramte har det bedre i sydlige, varme lande, fx under kurophold.

MSM har i en række tilfælde også kunnet hjælpe på leddegigt, og glukosamin modvirker den betændelsesagtige reaktion i leddden og styrker brusken. Dosis af glukosamin er cirka 1.500 mg dagligt, og af MSM 2-5 gram 2 gange dagligt.

Kosten spiller en rolle for aktiviteten i leddegigt. Norske undersøgelse tyder på, at en vegetarisk kost, i hvert fald i perioder, og korte perioder med faste kan hjælpe. De livsvigtige eller essentielle fedtsyrer, som bl.a. findes i fed fisk og fiskeolie, kan i større mængder virke positivt på leddegigt. Det er bl.a. vist ved en undersøgelse på Gråsten Gigthospital. Men det er vigtigt, at kosten indeholder alle de ting, man har brug for til at bevare sundheden, så det er bedst at snakke med en diætist, når kosten skal tilrettelægges efter sygdommen.

Bladselleri indeholder mindst 12 stoffer, der modvirker de betændelsesagtige forandringer ved gigtlidelser (anti-inflammatioriske stoffer). Man skal dog ikke overdrive indtagelsen af bladselleri.

Kyllingebrusk indeholder en bestemt type kollagen – type II – der har vist sig at være et vigtigt protein til opretholdelse af bruskens fasthed og brudstyrke. Man kan købe det som Rumagic (fra BiOrto, Bioforce), hvor kollagenet er udenatureret og altså i sin oprindelige form. Dosis er en kapsel dagligt ved sengetid sammen med et stort glas vand. De findes adskillige videnskabelige undersøgelser, der har bekræftet virkningen af udenatureret kollagen II, der hæmmer den autoimmune reaktion i brusken ved leddegigt.

Der er ikke noget i vejen for at forsøge sig med naturlægemidler, men da leddegigt kan være hurtigt ledødelæggende, er det ikke klogt at undlade medicinsk behandling og kontrol hos en gigtspecialist – en reumatolog.

Vi har i Spørg om Sundhed oplevet en dame fra Viborg, der alene ved at spise frisk ingefær dagligt i løbet af et halvt år slap af med sin leddegigt. Ingefær griber også positivt ind i betændelsesprocessen, men foreløbig er der kun videnskabeligt påvist en virkning på slidgigt. Det betyder dog ikke, at det ikke duer ved leddegigt. Det er værd at prøve.

Curcumin, det gule i gurkemeje og karry, har ofte en meget fin virkning mod gigtsmerter også ved polymyalgi. Curcumin stimulerer dannelsen af endorfiner, vores eget morfinstof, som både modvirker smerter og giver en behagelig følelse. Man kan bruge krydderiet, men vil få mere styr på mængden, hvis man anvender curcumin i form af for eksempel Curcumin Forte, Gurkedol, Fortodol, som kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Startdosis ved smerter er 2 x 2, og man kan gå op til 3 kapsler (cirka halvandet gram) 3 gange dagligt. Når tilstanden er bedret, kan man gå ned på 1 x 1.

Man kan også købe curcumin som Curcuma Longa kapsler, det flydende Curcur, eller som Turmeric.

Nu er der altid en chance for, at disse immunsygdomme kan gå i ro, og det vil der ofte blive henvist til fra lægeside, når folk får det bedre efter at have brugt naturlige midler, men efter min mening er det en rigtig god idé at sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for, især når det gælder grønsager, frugt og krydderier, der indeholder vigtige, naturlige antioxidanter, der hjælper kroppen i kampen mod sygdom.

Et særlig kraftigt, naturligt antioxidant, der stammer fra havalgen Haematococcus Pluvialis, er astaxanthin, der har op til 550 gange mere antioxidantiske egenskaber end E-vitamin. Det er det samme stof, der findes i rejer og vildtlevende laks. Man kan købe det som Astaxin eller AstaXantip.

Det indiske naturmiddel Boswellia serrata er en kraftig hæmmer af enzymet 5-lipoxygenase, der er vigtigt for dannelsen af de inflammations- og smertefremkaldende leukotriener og kan derfor virke positivt ved autoimmune sygdomme, blandt andet leddegigt. Indgår fx i Reumazall. Kan blandt andet købes som Shallaki Boswellia hos Human Balance, Vesterbrogade 10, mezz., 1620 København K. Tlf. 7025 5566.

Zink og kobber kan være gavnlige som tilskud ved leddegigt, men da de konkurrerer med hinanden om optagelse er det bedst at tage begge dele og på forskellige tidspunkter af dagen, og ikke heller sammen med den daglige vitamin-mineral tablet. Dosis er 30 mg zink (picolinat eller citrat) 2-3 gange dagligt og 2 mg kobber 2-3 gange dagligt. Nogle mennesker har for meget kobber i kroppen og må ikke tage tilskud af det.

Det er også godt med et tilskud af selen, fx Seleno Precise 200 mikrogram dagligt, da selen i sig selv er et kraftigt antioxidant og indgår i en række vigtige enzymer.

Ekstrakt af den grønlæbede musling fra New Zealand har også en virkning på leddegigt,

Da fedtsyrerne i den originale Muslingeolie fører til dannelse af smertestillende hormoner ved navn prostaglandiner af type E1, E3 og 4. Sælges som ”Orginal muslingeolie”.

Et meget effektivt antioxidant, der kan have en meget fin indflydelse på immunsystemet, så det holder op med at angribe egne væv, er et Titan-Kobber-C-vitamin kompleks, der er kombineret af læge Even Marstrand. Det kan kun fås fra Glostrup Apotek, og der skal en recept til. Foruden komplekset skal der gives tilskud af mangan (10 mg dagligt), zink (30-40 mg dagligt) og selen 200 mikrogram dagligt, fx Seleno Precise. Dr. Marstrand har gode erfaringer med behandling af leddegigt og andre autoimmune sydomme med sit kompleks. .

Vi skal heller ikke glemme Alma Nissens kur med kartoffelvand. Det er vand, som skiver af rå kartoffel har ligget i blød i natten over. Alma Nissen kurerede sig selv for leddegigt ved at bruge dette råd. Der er nu kommet en tabletudgave af kartoffelkuren. Navnet på tabletterne er Solanum.

Mange med leddegigt lider af træthed, og det samme gælder ved alle bindevævssygdommene.

Det skyldes formentlig en kombination af sygdommen og følger af behandlingen af den, men det er altid vigtigt at undersøge baggrunden for træthed. Der kunne fx foreligge en blodmangel som følge af mave eller tarmsår på grund af gigtmidler, og specifik behandling med fx malariamidler eller cellehæmmende medicin kan også gå ud over knoglemarven. Et godt alment styrkende middel er Rosenrod (Rhodiola roseae).

Kan man ikke finde nogen særlig årsag, kan jeg, foruden en sund og varieret kost, anbefale ekstra vitaminer og antioxidanter, fx Cvitamin, Evitamin, selen og Andante. Mange er trætte på grund af mangel på væske, først og fremmest vand. Ginseng og Rosenrod samt guarana samt en række kombinerede urtepræparater kan modvirke træthed. Det er også vigtigt at have noget at stå op til, glæde sig til og se frem til. Den mest almindelige grund til træthed er psykiske og sociale belastninger, fx ensomhed.

Et problem ved mange gigtlidelser er søvnen, der let kan blive forstyrret af smerter i muskler, sener og led. Især ved vendinger i sengen, hvilket kan automatisk gør under søvnen, kan det gøre så ondt, at man vågner. Her kan man med fordel bruge silkelagener og silkenattøj. Så glider man rundt uden nogen anstrengelse og smerter.

Det kan også være en god idé at tage en hyperikum (prikbladet perikum) tablet en time før sengetid, fx Calmigen eller Velzina. Det kan også være et problem at komme ind og ud af biler, og her kan man med fordel bruge at lægge et stykke plastic på sædet, når man skal ind og ud. Så går det meget lettere.

Varme har meget lindrende virkning ved gigtlidelser. Mange med gigt har det væsentligt bedre, hvis de om vinteren kan være et stykke tid i Sydeuropa, på Gran Canaria eller i varme lande.

Det er solens infrarøde varmestråler, der går dybt ind i vævene og modvirker den inflammation, der er årsag til smerterne. Desuden får man mere lyst til at bevæge sig, når det er varmt.

En god erstatning for at tage sydpå er at anskaffe sig en infrarød sauna. Det er et lille rum af træ, der kan installeres i løbet af tre kvarter. Saunaen kan sættes op overalt og sættes til en stikkontakt. Den fylder ikke særlig meget. Luften i saunaen bliver normalt ikke varmere end mellem 38 og 45 grader.

Infrarød sauna afgifter kroppen gennem kraftig svedproduktion og fremmer vægttab ved at øge forbrændingen i kroppen. Den medfører afslapning af spændte muskler og modvirker derfor følger af stress. Varmen dybt inde i vævene fremmer reparationen af vævene ved at fremme blodgennemstrømningen. Bygger man den infrarøde sauna selv, kan man købe den til priser helt ned til omkring 6.000,- kroner. Se mere på www.google.com Skriv infrarød sauna og vælg sider på dansk.

Svømning i opvarmede bassiner er også godt mod gigt. Temperaturen skal helst være omkring 28 grader.

Essentielle sukkerstoffer, hvoraf der findes otte, som kroppen har svært ved selv at danne, har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning. Dette har ikke mindst stor betydning for immunsystemets normale funktion.

De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice) og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. De findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).

Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Glykoernæring kan nu også købes i helsekostforretninger, fra udlandet og hos Drogisten på tlf. 3833 9633.

Læs mere om de sunde sukkerstoffer på www.radiodoktoren.dk

Det grundlæggende bag generne ved leddegigt og smerter i de hele taget er inflammation, der opstår ved fejl- og overreaktion fra immunforsvaret. Medvirkende er uden tvivl mangel på frie elektroner fra jorden, hvortil de kommer fra solen. Går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske, og under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen. Der sker en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx C-vitamin og E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion.

Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagtige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, søvnen bedres og  vores selvhelbredende kræfter styrkes. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin.

Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan også fra USA købe bed pads, der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele.

Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affadlsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Leddegigt hos børn

onsdag, september 25th, 2013

Leddegigt, som børn og unge også kan få, er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt angriber ledhinderne. Hvad der får immunsystemet til at gøre dette, er man ikke helt klar over, men man ved, at visse virus- og bakteriesygdomme kan udløse gigten.

Læs mere om baggrunden for leddegigt på www.radiodoktoren.dk under leddegigt og under utæt tarm og autoimmune sygdomme.

En undersøgelse har vist, at et øget indtag af D-vitamin nedsætter risikoen for at få leddegigt.

Undersøgelsen er en del af Iowa Women’s Health Study, hvor man har fulgt 29.368 kvinder i alderen fra 55-69 år uden symptomer på leddegigt, da undersøgelsen begyndte i 1986. Deltagerne udfyldte selv et spørgeskema med 127 spørgsmål vedrørende hyppigheden af indtagelse af bestemte fødevarer og næringsstoffer, herunder supplerende indtag af D-vitamin.

I løbet af 11 års opfølgning blev der konstateret 152 tilfælde af leddegigt. Et større indtag af D-vitamin havde sammenhæng med en væsentlig mindre risiko for at få leddegigt. Sammenhængen var klar for både indtagelse af D-vitamin i maden og som kosttilskud. Man konkluderer, at et højere indtag af D-vitamin kan medføre en lavere risiko for at få leddegigt. (Kilde: Arthritis Rheum. 2004 Jan; 50(1):72-77).

D-vitamin har stor betydning for immunsystemets funktion. Både leddegigt og sclerose er autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens egne væv. Alt tyder også på, at man groft har undervurderet menneskers behov for D-vitamin, der ikke bare er et vitamin, men også et hormon. I nordlige egne er det kun få måneder om året, at behovet for D-vitamin kan dækkes ved at få sol på huden. Resten af året har flertallet en mere eller mindre udtalt mangel på vitaminet. Det er ud til, at der er behov for et tilskud på mindst 2.000 enheder (50 mikrogram) dagligt, og at det naturlige D3-vitamin ikke er giftigt ved selv langt højere doser, i hvert fald under 250 mikrogram (10.000 enheder).

Kosten spiller en rolle for aktiviteten i leddegigt. Norske undersøgelse tyder på, at en vegetarisk kost, i hvert fald i perioder, og korte perioder med faste kan hjælpe.

De livsvigtige eller essentielle fedtsyrer, som bl.a. findes i fed fisk og fiskeolie, kan i større mængder virke positivt på leddegigt. Det er bl.a. vist ved en undersøgelse på Gråsten Gigthospital. Men det er vigtigt, at kosten indeholder alle de ting, man har brug for til at bevare sundheden, så det er bedst at snakke med en diætist, ernæringsterapeut eller kostvejleder, når kosten skal tilrettelægges efter sygdommen.

Gode tilskud af essentielle fedtsyrer er fiskeolie i form af Eskimo 3 og EyeQ. Man kan også med fordel supplere fiskeolien med gode vegetabilske olier, fx Nutridan Strong citron (der smager godt), Livets olie eller Udo’s Choice. Omega-3 fedtsyrerne bliver i kroppen omdannet til de hormonlignende stoffer prostaglandiner af den gode type, der blandt andet modvirker inflammation og de deraf følgende smerter. Læs mere om dette på www.radiodoktoren.dk under det gode fedt.

Ekstrakt af den grønlæbede musling fra New Zealand i form af Original Muslingeolie (tidligere Lyprinol) har også en virkning på leddegigt. Fedtsyrerne i muslingeolien er de bedste af alle mod inflammationen.

Essentielle sukkerstoffer, hvoraf der findes otte, som kroppen har svært ved selv at danne, har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning. Dette har ikke mindst stor betydning for immunsystemets normale funktion. Leddegigt er som nævnt en sygdom, hvor immunsystemet er afsporet og fejlagtigt angriber kroppens egne celler.

De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice) og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. De findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).

Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud, fx i form af Glykoernæring. Man kan købe de sunde sukkerstoffer i helsekostforretninger, fra udlandet og fra Drogisten, tlf. 3833 9633.

(Læs om de sunde sukkerstoffer på www.radiodoktoren.dk)

Ingefær modvirker også den betændelsesagtige proces ved leddegigt og er værd at supplere med. Børn kan godt tåle ingefær. Boswellia serrata, der er et indisk naturprodukt, er en kraftig hæmmer af enzymet 5-lipoxygenase, der er vigtigt for dannelsen af de inflammationsfremkaldende leukotriener og kan derfor virke megeet positivt ved autoimmune sygdomme som fx leddegigt. Boswellia kan købes som Reumazall eller ren Boswellia, fx som Shallaki Boswellia fra Human Balance. Tlf. 7025 5566.

Vi skal heller ikke glemme Alma Nissens kur med kartoffelvand, som skiver af rå kartoffel har ligget i blød i natten over. Alma Nissen kurerede sig selv for leddegigt ved at bruge dette råd.

Det er vigtigt at beskytte leddene mod overbelastning, da det forværrer sygdommen, bl.a. ved at sørge for, at barnet eller den unge lærer at bruge kroppen rigtigt. En fysioterapeut og en ergoterapeut kan undervise i dette og sørge for, at hun eller han får de nødvendige hjælpemidler i hverdagen. Det er nemlig også vigtigt at vedligeholde funktionen af leddene og musklerne. Det gælder det om at bevæge uden at overbelaste.

Foruden en sund og varieret kost vil jeg anbefale ekstra vitaminer og antioxidanter, fx Cvitamin, Evitamin, selen og Astaxin. Noni juice, moden frugt og Aloe vera indeholder vigtige sukkerstoffer, der han hjælpe immunsystemet til at fungere ordentligt.

Et meget effektivt antioxidant, der kan have en meget fin indflydelse på immunsystemet, så det holder op med at angribe egne væv, er et Titan-Kobber-C-vitamin kompleks, der er kombineret af læge Even Marstrand. Det kan kun fås fra Glostrup Apotek, og der skal en lægerecept til. Foruden komplekset skal der gives tilskud af mangan, zink og selen.

Titan-kobber-C-vitaminkomplekset er uskadeligt. Kan det ikke sluges i tabletform (er forsynet med et overtræk, så tabletten først opløses i tarmene) kan man knuse tabletten, men da den smager meget surt, skal den knuste tablet puttes i juice.

Dosis til et mindre barn er en tablet dagligt af Titan-Kobber-C-vitamin kompleks, 5 mg mangan (fx 1/2 kapsel á 10 mg), 10-15 mg zink og 50 mg Seleno Precise (1/2 tablet) dagligt.

Akupunktur kan være en god hjælp i behandlingen.

I dag bruges det meget at forsøge med biologiske lægemidler, de såkaldte TNF-hæmmere. Jeg er ikke meget for de biologiske lægemidler, som mange ikke tåler, og som nedsætter modstandskraften mod infektioner og ikke virker ret længe. De virker som hæmmere af TNF, og jeg vil foreslå, at man forsøger med naturlige TNF-hæmmere.

De følgende er videnskabeligt vist at kunne hæmme TNF. Boswellia ekstrakt. Aloe vera (fx som drikkegel). Lakridsekstrakt. CLA. D3-vitamin. Curcumin. Colostrum (fx som Muno Colostrum hos Matas). Omega-3 fedtsyrer. Grønt te ekstrakt. Probiotika. Bromelain. Nælde ekstrakt. (og Cannabis, som jeg ikke synes, man skal prøve, før alt andet er forsøgt).

Et problem ved mange gigtlidelser er søvnen, der let kan blive forstyrret af smerter i muskler, sener og led. Især ved vendinger i sengen, hvilket man automatisk gør under søvnen, kan det gøre så ondt, at man vågner. Her kan man med fordel bruge silkelagener og silkenattøj. Så glider man rundt uden nogen anstrengelse og smerter.

Det kan også være et problem at komme ind og ud af biler, og her kan man med fordel bruge at lægge et stykke plastic på sædet, når man skal ind og ud. Så går det meget lettere.

Jeg vil også råde børn og unge med gigt til at blive medlem af FNUG – Foreningen af Unge med Gigt. P.P. Ørums Gade 11, bygn. 10, 8000 Århus C. Telefon: 86 11 85 21. E-mail: fnug@fnug.dk . Hjemmeside: www.fnug.dk

Ledstivhed hos diabetikere

torsdag, december 31st, 2009

Ledstivhed mm. hos diabetikere er en kendt senkomplikation.

Der er større risiko for springfinger hos diabetikere. Diabetikere har også større risiko for at få seneskrumpning i håndfladerne, og det er netop en skrumpning i senebånd, der omslutter senerne til fingrene, der giver springfinger, hvis det da ikke skyldes hævelse på grund af overbelastning.

Diabetikere har også større risiko for at udvikle sammentrækning af bindevævet omkring leddene, med indskrænket bevægelighed og stivhed af led, fingre og hænder. Skulderleddene bliver ikke sjældent angrebet. Hyppigheden af carpal tunnel syndrom (for snæver håndledskanal med tryk mod nerver, blodårer og sener, medførende føleforstyrrelser og smerter samt nedsat kraft i hænderne) er også større hos diabetikere.

Diabetes type 1 er en autoimmun sygdom, og det er leddegigt også. Man ser ikke sjældent, at diabetikere kan få leddegigt oven i deres diabetes (og andre autoimmune sygdomme som fx skjoldbruskkirtelbetændelse). Får diabetikere derfor ledsmerter mm. er det bedst at få undersøgt blodet for tegn på leddegigt og andre autoimmmune sygdomme, evt. gennem en reumatolog (specialist i reumatiske lidelser).

Symptomerne hos diabetikere fra led mm. har noget at gøre med kollagendannelsen i bindevævet, på grund af ændring af æggehvidestofferne som følge af en forbindelse mellem dem og sukker. Det er det samme, som sker med æggehvidestoffet hæmoglobin i de røde blodlegemer, det man måler som sukkerhæmo- globin eller hæmoglobin A1c, langtidsprøven. Jo højere gennemsnitsblodsukkeret ligger, jo større risiko for omdannelsen af proteinerne (æggehvidestofferne).

Det er dog ikke alle med forhøjet gennemsnitsblodsukker, der får disse komplikationer, så der spiller nok også en arvelig tilbøjelighed ind, og muligvis andre ting også.

Det vigtigste, man selv kan gøre for at undgå problemer med led og sener etc., er at overholde spillereglerne for at leve godt med diabetes, og dermed holde sit blodsukker nede på et rimeligt niveau. Det er heller ikke godt at overbelaste sine led, men det er på den anden side vigtigt at bevæge dem og i det hele taget at få motion .

Nogen diabetikere har haft meget god effekt af akupunktur eller zoneterapi.

I nogle tilfælde kan smerterne forsvinde med tiden.

Godt for brusk og senevæv er svovl, som er et overset mineral. Jeg kan anbefale methylsulfonylmethane – MSM, som er totalt ugiftigt. 2-5 gram to gange dagligt.

Kan købes som pulver (mærket med ”Til dyr”, men det er lige så rent). Som kapsler på Internettet. Evt. via dansk tlf. 4485 2320.

De essentielle fedtsyrer fra fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie er også vigtige. Fx i blanding som Udo’s Choice. Samtidig skal man helt undgå margarine og mælkefedt (undtagen lidt økologisk smør), da fedtsyrerne i disse ting fremmer smerter.

Der er noget, der tyder på, at autoimmune sygdomme kan udløses fra mave-tarmkanalen. En dårlig tarmflora og dårlig fordøjelse af maden kan medføre, at tarmslimhinden bliver utæt og kan optage små stumper af ikke helt nedbrudt protein. Disse stumper giver anledning til dannelse af antistoffer og allergi, forstyrrer immunsystemet, og nogle af stumperne kan virke som peptider – hormonlignende stoffer – der kan lave ravage i kroppen, især i nervsystemet.

Mælkeproteiner og proteiner fra især hvede (gluten) er særlig slemme til at give disse problemer. Man ved, at ved glutenintolerans – cøliaki – går det ud over nervesystemet, præcis som ved diabetisk nervebetændelse. Man ved også at mange diabetikere med tiden får glutenintolerans eller overfølsomhed. Man kan få undersøgt sin urin for disse peptider mm. hos Nordic Laboratories Services, Vestergade 17 Baghuset 1.sal, 1456 København K. Tlf. 3393 2019. E-mail: info@allergylaboratory.com

De kan også lave test for gærsvampen candida albicans, der i større mængder i mave-tarmakanalen danner så mange toxiner (gifte), at tarmslimhinden bliver utæt og kroppen forgiftet med blandet andet symptomer fra muskler og led samt udtalt træthed og dårlig tilpashed. Mange diabetikere har for mange candidasvampe i deres mave-tarmkanal. En god måde at bekæmpe candidasvampene på er at overholde sin diabeteskost og især undgå sukker og andre sukkersøde ting samt fint hvid brød, kager etc.

Desuden er det vigtigt at etablere en tarmbakterieflora, som candidasvampene ikke kan klare sig over for. Her kan jeg anbefale effektive mikroorganismer i form af Vita Biosa. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger, evt. via www.biosa-information.dk Start med 25 ml to gange dagligt i en længere periode, fx et par måneder, og gå så ned til fx en spiseskefuld dgl.

Jeg vil anbefale et godt tilskud af antioxidanter, da det viser sig, at diabetikere har brug for mere af disse end andre. De findes naturligt i grønsager, frugter og krydderier, men det vil nok være fornuftigt at tage et tilskud af fx: Bio-C 750 mg x 2 eller AL-C samt 1 kapsel dgl. af E-vitamin 335 mg (stærk) 1 kapsel dgl, eller 2 kapsler af enten Cardi-E eller Natur-E. Og Andante 1 tabl to gange dgl. Alle tre dele kan købes hos Matas.

B1-vitamin (thiamin) modvirker den karamellisering af ledhinderne, der er årsagen til inflammationen. 300 mg dagligt. Samtidig skal man tage et B-vitamin kompleks (stærke

B-vitaminer) for at bevare balancen mellem B-vitaminerne.

Om kosttilskuddet Chlorella (“Den grønne perle”, eller Algomed) har jeg fået oplyst fra flere diabetikere, at det har hjulpet dem, formentlig pga indholdet af vigtige mikronæringsstoffer, blandt andet glukosamin.

Jeg kan også anbefale ingefær mod smerter, bedst som tabletter, men man kan også bruge frisk ingefær i maden. En anden mulighed er Boswellia serrata, et indisk naturstof, der har en god virkning mod smerter og autoimmune sygdomme. Curcumin (fra gurkemejerod), fx Gurkedol, Fortodol, Curcumin Forte eller Turmeric har også en god smertestillende virkning.

Magneter virker både smertestillende og bedrer kredsløbet i vævene, og dermed reparationen af vævene.

Smerterne stammer fra betændelsesagtige reaktioner i kroppen, kaldet inflammation. Læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk

Ledstivhed og ledsmerter hos diabetikere

tirsdag, maj 28th, 2013

Ledstivhed mm. hos diabetikere er en kendt senkomplikation.

Der er større risiko for springfinger hos diabetikere. Diabetikere har også større risiko for at få seneskrumpning i håndfladerne, og det er netop en skrumpning i senebånd, der omslutter senerne til fingrene, der giver springfinger, hvis det da ikke skyldes hævelse på grund af overbelastning.

Diabetikere har også større risiko for at udvikle sammentrækning af bindevævet omkring leddene, med indskrænket bevægelighed og stivhed af led, fingre og hænder. Skulderleddene bliver ikke sjældent angrebet. Hyppigheden af carpal tunnel syndrom (for snæver håndledskanal med tryk mod nerver, blodårer og sener, medførende føleforstyrrelser og smerter samt nedsat kraft i hænderne) er også større hos diabetikere.

Diabetes type 1 er en autoimmun sygdom, og det er leddegigt også. Man ser ikke sjældent, at diabetikere kan få leddegigt oven i deres diabetes (og andre autoimmune sygdomme som fx skjoldbruskkirtelbetændelse). Får diabetikere derfor ledsmerter mm. er det bedst at få undersøgt blodet for tegn på leddegigt og andre autoimmmune sygdomme, evt. gennem en reumatolog (specialist i reumatiske lidelser).

Læs om autoimmune sygdomme og om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk eller i bogen ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” af Carsten Vagn-Hansen (Gads forlag ).

Symptomerne hos diabetikere fra led mm. har noget at gøre med kollagendannelsen i bindevævet. En grundlæggende proces er dannelse af AGE (Advanced Glycemic Endproducts). Der sker det, at der ved for højt blodsukker sker en høj grad af forbindelse mellem sukker og æggehvidestofferne (proteinerne) i ledhinderne og bindevævet, som så klistrer sammen og. der opstår inflammation med smerter. Jo højere gennemsnitsblodsukker, jo flere AGE’er og jo flere smerter. Det er den sammen proces, der sker med hæmoglobinet (det røde farvestof i blodet) og som man måler som hæmoglobin A1c. Junk food (dårligt fedt og mange hurtige kulhydrater) får denne proces til at gå meget hurtigere.

B1-vitamin (thiamin) modvirker dannelse af AGE’er, især den fedtopløselige form for thiamin, som hedder benfothiamin og ikke kan købes i Danmark, men fx fra England via www.biovea.com.uk  Det kan anbefales at tage en daglig dosis af B1-vitamin på 300 mg. Tager men et af B-vitaminerne skal man også tage de andre, for eksempel som et B-komplex (stærke B-vitaminer).

Det er dog ikke alle med forhøjet gennemsnitsblodsukker, der får disse komplikationer, så der spiller nok også en arvelig tilbøjelighed ind, og muligvis andre ting også.

Det vigtigste, man selv kan gøre for at undgå problemer med led og sener etc., er at overholde spillereglerne for at leve godt med diabetes, og dermed holde sit blodsukker nede på et rimeligt niveau. Det er heller ikke godt at overbelaste sine led, men det er på den anden side vigtigt at bevæge dem og i det hele taget at få motion . Drejer det sig om skulderleddene, er det godt med træning via en trisse i loftet, hvorover man hænger en snor med håndtag i begge ender. På den måde kan man bedre trække armene op, så skulderen bevæges mere uden for store smerter. .

Nogen diabetikere har haft meget god effekt af akupunktur eller zoneterapi.

I nogle tilfælde kan smerterne forsvinde med tiden.

Godt for brusk og senevæv er svovl, som er et overset mineral. Jeg kan anbefale methylsulfonylmethane – MSM, som er totalt ugiftigt. 2-5 gram to gange dagligt. Kan købes som pulver hos Matas eller som kapsler over Internettet, evt. fra England via www.gaya-nutrition.com   Desuden er glukosaminsulfat og chondrointinsulfat gode stoffer, som brusken har brug for til at reparere sig selv og dæmpe inflammation (de betændelsesagtige forandringer, som giver smerter). Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

De essentielle fedtsyrer fra fiskeolie, Eye Q, EPA-GLA+, Omni Krill,  hørfrøolie og kæmpenatlysolie er også vigtige. Fx i blanding som Udo’s Choice, Livets Olie eller Nutridan Strong citron, som det er godt at tage et dagligt tilskud af. De dæmper inflammation meget effektivt og er med til at modvirke overvægt. Man kan også kun tabe sig, hvis man får nok af de sunde fedtsyrer.

Samtidig skal man undgå margarine og mælkefedt (undtagen økologisk smør) da fedtsyrerne heri får inflammationen og smerterne til at blusse op. .

Der er noget, der tyder på, at autoimmune sygdomme kan udløses fra mave-tarmkanalen. En dårlig tarmflora og dårlig fordøjelse af maden kan medføre, at tarmslimhinden bliver utæt og kan optage små stumper af ikke helt nedbrudt protein. Disse stumper giver anledning til dannelse af antistoffer og allergi, forstyrrer immunsystemet, og nogle af stumperne kan virke som peptider – hormonlignende stoffer – der kan lave ravage i kroppen, især i nervesystemet.

Mælkeproteiner og proteiner fra især hvede (gluten) er særlig slemme til at give disse problemer. Man ved, at ved glutenintolerans – cøliaki – går det ud over nervesystemet, præcis som ved diabetisk nervebetændelse. Man ved også at mange diabetikere med tiden får glutenintolerans eller overfølsomhed. Man kan få undersøgt sin urin for disse peptider mm. hos Nordic Laboratories Services. København K.

Man kan der også lave test for gærsvampen candida albicans, der i større mængder i mave-tarmakanalen danner så mange toxiner (gifte), at tarmslimhinden bliver utæt og kroppen forgiftet med blandet andet symptomer fra muskler og led samt udtalt træthed og dårlig tilpashed. Mange diabetikere har for mange candidasvampe i deres mave-tarmkanal. En god måde at bekæmpe candidasvampene på er at overholde sin diabeteskost og især undgå sukker og andre sukkersøde ting samt fint hvid brød, kager etc.

Desuden er det vigtigt at etablere en tarmbakterieflora, som candidasvampene ikke kan klare sig over for. Her kan jeg anbefale effektive mikroorganismer i form af Vita Biosa. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger, evt. via www.biosa-information.dk Start med 25 ml to gange dagligt i en længere periode, fx et par måneder, og gå så ned til fx en spiseskefuld dgl.

Man kan også tage probiotika i form af sunde mælkesyrebakterier, fx BioGaia, Idoform m.fl.

Jeg vil anbefale et godt tilskud af antioxidanter, da det viser sig, at diabetikere har brug for mere af disse end andre. De findes naturligt i grønsager, frugter og krydderier, men det vil nok være fornuftigt at tage et tilskud af. C-vitamin kan fås sammen med bioflavonoider og hyben, der forstærker virkningen op til 20 gange. Fx som C 500 + Hyben + Citron, 2 tabl. 2 gange dagligt (helsekostforretning) samt 1-2 kapsler af et blandet E-vitamin præparat med flere slags E-vitamin. Desuden Bio-Selen plus zink, 2 tabletter og magnesium 500 eller 600 mg om aftenen sammen med 100 mg B6-vitamin. Alle tre dele kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Om kosttilskuddet Chlorella (fx “Den grønne perle” eller fx ”Algomed”) har jeg fået oplyst fra flere diabetikere, at det har hjulpet dem, formentlig pga indholdet af vigtige mikronæringsstoffer, blandt andet glukosamin. Chlorella er godt til udrensning af skadeligfe metaller og stoffer fra kroppen.

Jeg kan også anbefale ingefær mod smerter. Man kan bruge frisk ingefær, men også få det i tabletform. Curcumin, fx som gurkemejerod, Curcumin Forte med piperine (der giver en meget bedre optagelse af curcumin), Curcur, Curcuma Longa, Turmeric, er også meget smertestillende og gavner diabetikere.

Kombineret med ingefær findes curcumin som Gurkedol eller Fortodol. Man kan fx tage cirka et gram 2-3 gange dagligt.

En yderligere mulighed er Boswellia serrata, et indisk naturstof, der har en god virkning mod smerter og autoimmune sygdomme. Kan bl.a,. købes hos Human Balance. Tlf. 7025 5566.

Læs mere om smerter i min bog ”Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandling” (forlaget Mediegruppen. Tlf. 7584 1200.

Læs også om slidgigt og leddegigt på www.radiodoktoren.dk

Leptospirose

tirsdag, januar 18th, 2005

Leptospirose er en infektion med leptospira, der er en form for bakterier. Leptospira kommer fra rotteurin, som går over i kloakvand og overfladevand, hvor rotterne færdes. Leptospirose er derfor det, man kalder en zoonose. Sygdommen er ret sjælden. I 2004 var der i Danmark 13 tilfælde.

Man bliver smittet gennem huden, når den bliver opblødt af vand, og især hvis der er rifter i huden. Der er overvejende personer, der arbejder ved dambrug eller på anden måde har kontakt til dambrug, der bliver smittet, men andre, der kommer i kontakt med rotteurin, fx ved landbrugs- eller skovarbejde, har også en større risiko.

Efter 1-2 uger kommer der typisk influenzalignende symptomer med muskelømhed, sløjhed etc., og i alvorlige tilfælde kommer der gulsot, æggehvide i urinen og eventuelt nyresvigt. Er der gulsot, er dødeligheden 10-20 procent.

Diagnosen stilles ved hjælp af symptomerne, oplysninger om kontakt med rotteurin og om arbejdsplads, samt ved bloddyrkning og særlige antistoffer på Statens Seruminstitut.

Man behandler med penicillin, der helst skal gives så tidligt som muligt.

Forebyggelsen sker ved at bekæmpe rotter og ved at oplyse mennesker, der arbejder ved dambrug, kloakarbejde, i landbrug eller skovbrug om risikoen. Det er vigtigt, hvis man arbejder ved dambrug eller i kloaker altid at bruge personlige værnemidler i form af i hvert fald tætte handsker (gummi eller plastic).

Leukæmi lymfekræft knoglemarvskræft

fredag, september 19th, 2014

Leukæmierne er en gruppe ondartede sygdomme, hvor en klon, der nedstammer fra en enkelt hvid blodcelle eller et forstadie til en hvid blodcelle, deler sig uhæmmet ligesom andre kræftceller. Man kalder ofte også leukæmi for blodkræft. En leukæmi kan forekommer i knoglemarven alene, men findes oftest i både knoglemarven og blodet, hvor antallet af de hvide leukæmiblodceller er forøget.

I nogle tilfælde opstår leukæmi af sig selv, mens sygdommen i andre tilfælde kan skyldes kemiske påvirkninger fra fx tidligere kemoterapi, kemiske påvirkninger på arbejdspladsen og radioaktiv stråling.

Børn, der bor eller opholder sig under stærkstrømsledninger, har en øget risiko. Der er en vis arvelig tendens.

Der er fire hovedtyper: akut eller kronisk lymfatisk leukæmi, og akut eller kronisk myeloid leukæmi. Det er de sidste to, der normalt kaldes knoglemarvskræft på dansk.

Akut leukæmi udvikles i reglen hurtigt ud fra en klon af enten knoglemarvs-stamceller eller fra lymfesystem-stamceller. Akut leukæmi udvikles i reglen hurtigt og viser sig ved træthed, appetitløshed, vægttab, blodmangel, blødningstendens og infektioner. Ses oftest hos børn og unge.

Man kan opnå langvarig frihed for leukæmier af denne type eller helbredelse ved at bruge en kraftig kemoterapi med celledræbende stoffer, evt. ved at give en ekstra kraftig behandling, fulgt af en knoglemarvstransplantation, da alle andre celler i knoglemarven også er følsomme for de celledræbende midler og kan gå til. Det er ved akut leukæmi hos børn og unge, at der er sket de største fremskridt i behandlingen i kræftbehandlingen de senere årtier.

Kronisk lymfatisk leukæmi skyldes unormal udvikling af en klon af modne hvide blodlegemer af typen lymfocytter. Det er oftest ældre, der får denne leukæmiform, der viser sig ved hævede lymfeknuder og forstørret milt, blodmangel, træthed og mangel på blodplader med blødningstendens. Immunsystemet kan være påvirket.

Denne sygdom kan vare mange år, selvom den evt. ikke bliver behandlet. Jeg kender til flere tilfælde, hvor et kosttilskud med et titan-kobber-C-vitamin kompleks, der udviklet af læge Even Marstrand i Humlebæk, har hjulpet meget ved denne sygdom. Titan-kobber-C-vitamin kompleks kan kun fås på recept og kun på Glostrup Apotek. Der er også tilfælde med akut leukæmi, hvor anden behandling har svigtet, hvor Titan-kobber-C-vitamin kompleks har hjulpet. Dette middel er et af de kraftigste antioxidanter, der findes.

Dosis er 2 tabletter 3 gange dagligt. Der er ingen bivirkninger. Der skal suppleres med zink, fx 30 mg daglit, og med mangan, 5 mg dagligt. Med tiden kan dosis sættes ned, når det går godt.

Kronisk myeloid leukæmi eller knoglemarvskræft kommer af en ukontrolleret udvikling fra en stamcelle i knoglemarven, og der kommer en forøget mængde af umodne hvide blodlegemer i både knoglemarv og blod. Der er kromosomændringer ved denne sygdom, der viser sig ved stor milt og mange blodplader i begyndelsen, senere kommer der mangel på blodplader og blødningstendens.

Ved kronisk myeloid leukæmi har lægemidlet Glivec vist sig at have en meget fin virkning.

Undersøgelser viser, at D3-vitamin ikke bare hindrer opståen af kræft, men hæmmer væksten, når den er en realitet. Det stemmer med dyreforsøg og laboratorieforsøg, hvor man navnlig har påvist, at D-vitamin fremmer unormale cellers død ved den proces, der kaldes apoptose, foruden at vitaminet har en generelt dæmpende indflydelse på cellers vækst. Det er det samme, man udnytter i en psoriasissalve, der virker ved et D-vitaminlignende stof og hæmmer den overdrevne vækst og manglende cellemodning, der er karakteristisk ved denne hudsygdom.

Den daglige anbefalede dosis er 70 mikrogram D3-vitamin dagligt. Man kan imidlertid roligt tage 100 mikrogram dagligt, da det naturlige D3-vitamin er uskadeligt, i hvert fald i mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder). En af de nyeste undersøgelser har vist, at et dagligt tilskud af D3-vitamin kan nedsætte risikoen for kræft med 77 procent.

Også K-vitamin modvirker kræft. Vitaminet hæmmer væksten af kræftceller og øger kræftcellers selvmord ved det, der kaldes apoptose. Naturligt K-vitamin findes især i grønne bladgrønsager, men det vil være klogt at supplere med K2-vitamin som kosttilskud. Mindst 90 mikrogram dagligt til et fedtholdigt måltid.

K-vitamin dannes også i en naturlig og sund tarmbakterieflora, der er domineret af mælkesyrebakterier. Man kan med fordel tage tilskud af probiotika, enten som Vita Biosa eller som kapsler med mælkesyrebakterier.

Midlet kinesisk malurt – Artemisia annua – er meget giftigt for kræftceller (og malaria-parasitter), med ingen eller meget milde bivirkninger. Der er endnu bedre resultater ved leukæmi (artikel i ”Liv & Sjæl” februar 2002). Forhandles af Matas og helsekostforretninger samt nogle apoteker. På kinesisk hedder artemisia annua Quing-hao.

Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise, selenomethionin) og og curcumin (gurkemejerod pulver ekstrakt) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gram to gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften. Der er dog endnu ikke endelige videnskabelige beviser for dette, men meget tyder på det.

I et studie af behandling af blodkræften myelomatose har man på University of Texas MD Anderson Cancer Center i Houston kunnet vise, at tilsætning af curcumin til myelomceller har kunnet standse celledelingen, og at de tilbageværende celler døde. Der er tale om en undersøgelse af kræftceller uden for kroppen, men forskeren anbefaler, at folk med kræft spiser mere curcumin, enten som karry eller i ren form. Tidligere forskning har vist, at curcumin også kan modvirke andre former for kræft.

Det ser ud til, at curcumin har evnen til at modvirke, at kræftfremkaldende gener bliver ”slået til”. Et stort problem i den videre forskning med curcumins virkning på mennesker er, at stoffet er naturligt og ikke kan patenteres. Derfor er der ikke nogen medicinalfirmaer, der vil ofre penge på en sådan forskning. (Kilde: Blood 2003; 101: 1053-62).

Curcumin kan købes hos Matas og i helsekostforretninger som Curcumin Forte, det flydende Curcur eller som Curcuma kapsler. Eller som Turmeric (Solaray), eller som Gurkedol. Der er ingen erfaringer om dosis, men man kan roligt fordoble dosis i forhold til det, der er anført på dåsen. Optagelsen bedres væsentligt, hvis man samtidig får piperine, fx som Curcumin Forte m. piperine, elleer hvis man sammen med hver dosis curcumin tager 2-3 sorte peberkorn, der også bedre optagelsen af andre kosttilskud.

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler. Curcumin har også en meget positiv virkning på følgerne af diabetes, formentlig på grund af dets antioxidative virkning og den gode virkning på kolesterol.

Selen er et vigtigt antioxidant, der hæmmer udviklingen af kræft, især brystkræft og prostatakræft, men også andre kræftformer. Desuden forhindrer selen, at kræftceller udvikler resistens (modstandskraft) mod kemo-midler. Behovet er 200 mikrogram organisk selen. De fleste danskere mangler selen, da indholdet i dansk jord er meget lavt, og vi ikke spiser ret meget fisk og skaldyr mm. fra havet.

Ekstrakt af vindruekerner (på amerikansk: grape seed) indeholder en række værdifulde plantekemikalier. Forskere fra Kentucky University har fundet et stof i vindruekerner, som får kræft- og leukæmiceller til at begå selvmord. I et laboratorieeksperiment fik et ekstrakt af vindruekerner 76% af leukæmicellerne til at begå selvmord (apoptose) i løbet af 24 timer. Forskerne mener, at ekstrakt af vindruekerne vil være værdifuldt i forebyggelse og behandling af blodkræft (leukæmi) og muligvis andre kræftformer. Ekstraktet var ikke giftigt for normale, sunde celler. (Clinical Cancer Research, January 1, 2009). Kan købes som ActiVin hos Matas eller i en helsekost.

Andre ting tyder på, at sammensatte naturmidler har en gunstig virkning ved kræftlidelser. Her kan fx nævnes Life Spice Vital og Padma Plus. Ved at sammensætte flere ting med antioxidant effekt, opstår der en synergi, hvor de enkelte stoffer forstærker hinandens virkning. Man kan tale om et antioxidant orkester eller netværk.

Life Spice Vital findes også i flydende form.

Det kan ende med, at sygdommen går over til at blive en akut myeloid leukæmi – knoglemarvskræft. Cigaretrygning forværrer tendensen til dette.

Knoglemarvstransplantation er den eneste behandling, der kan kurere myeloid leukæmi, men der er en væsentlig risiko for at dø i forbindelse med proceduren omkring den celledræbende behandling og transplantationen. Man anvender også behandling med interferon alfa og hydroxyurea. Knoglemarven skal helst komme fra en donor i familien, patienten skal helst være under 65 år og transplantationen skal helst ske i løbet af de første to år. Man arbejder også på en teknik, hvor man bruger den leukæmiramtes egne stamceller, som opformeres.

Leverbetændelse, autoimmun

onsdag, december 31st, 2003

Hvis en leverbetændelse er af autoimmun oprindelse, er det meget svært at finde frem til en årsag. Vi ved, at de mange kemiske stoffer, som vi får i os dagligt gennem luft, vand og mad mm. kan spille en rolle i udviklingen af et afsporet immunsystem, som det jo

handler om.

Især maden bliver man mere og mere klar over har stor indflydelse på immunsystemet. Både det, man spiser, og hvordan det er behandlet, fx raffinerede ting, og desuden selv fordøjelsen og optagelsen af det. Nedbryder man fx ikke mælkeproteiner eller hvedeproteiner ordentligt, og er tarmen blevet utæt på grund af fx candidasvampe, der også fremmes af sukker og junkfood, vil der kunne optages småstumper af ikke helt nedbrudte proteiner i form af peptider, små kæder af aminosyrer. De kan virker som gift i kroppen for både nerve- og immunsystemet.

Det kan derfor være godt at konsultere en dygtig ernæringsterapeut (DET). Jeg kan fx anbefale Thorbjörg Hafsteinsdottir, Lappen 14, Helsingør. Tlf. 4920 2509. Hun og hendes mand er meget dygtige på dette område. De anvender også analyser fra fx Nordic Clinic i København. Tlf. 3391 3394.

Det kan være gavnligt at få tilskud af vegetabiske enzymer, så man fordøjer sin mad bedre. Fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend (fra Panacea Helse). En kapsel ved hvert måltid. Foruden at hjælpe til ordentlig nedbrydning af maden vil nogle af enzymerne gå over i blodet og medvirke til at rydde op i de immunkomplekser,

der dannes, når man optager småstumper af ikke helt nedbrudt mad.

Der er meget, som man kan gøre for at få genoprettet sin leversundhed og forhindre, at sygdommen blusser op igen. Leveren kan fx styrkes gennem en Rasayanakur, der er udrensende (Rasayasan 1). Et andet godt produkt er Cynaramin 4, der blandt andet indeholder artiskokekstrakt, og Marietidsel, der begge er gode for leveren. Artiskok ekstrakten kan også hjælpe til, at man får lettere ved at tabe sig, hvis man har et vægtproblem.

Gulerodssaft er godt at drikke, mens man endelig ikke skal drikke light-produkter med indhold af aspartam (NutraSweet R), der er skadeligt for leveren, fx Cola Light. Der er efterhånden tilsat aspartam til mange levnedsmidler, så dem må hun også undgå. Som sødemiddel kan i stedet anbefales det helt naturlige sødemiddel Stevia, der stammer fra en blå blomst af samme navn. Køb det hvide Stevia. Det virker samtidig både nedsættende på blodsukkereet og på blodtryk hos type 2 diabetikere.

Det er bedst, at undgå sukker, slik og hvedemelsbaserede produkter samt kartofler. Sukker og stivelse er belastende for leveren og bugspytkirtlen og den vigtigste årsag til overvægt. Ved stærk sukkertrang er det godt med et tilskud af krom, fx Bio-Chrom. Skal man bruge sukker, så er økologisk, brunt rørsukker at foretrække, da det indeholder mineraler, der gør det lettere for kroppen at tåle sukkeret.

Det er derimod vigtigt at få nok af de essentielle sukkerstoffer, som er vigtige for cellernes kommunikation med hinanden og især for immnunsystemet. Se www.dsgnet.dk under det sunde sukker.

Det er ikke godt at spise for meget mættet fedt (dyrefedt, mælkefedt) og slet ikke margarine (transfedtsyrer) og raffineret rapsolie, da det fremmer betændelsesprocesseri kroppen. Det er derimod godt med olivenolie, avocado (der kan bruges i stedet for smør eller margarine på brødet), fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie.

For at undertrykke den autoimmune reaktion i kroppen kan man forsøge med Oralmat dråber, der dryppes i munden tre gange dagligt. Det har en forunderlig evne til at banke immunsystemet på plads.

Levercancer – kræft i leveren

fredag, januar 31st, 2003

Hajbrusk har en evne til at hæmme nydannelse af blodkar, og dermed væksten af svulster. Hajbrusk er også en kraftig antioxidant, så der kan være god grund til at bruge det.

Marietidsel – Silybum Marianum – indeholder stoffet sillymarin, der kan virke genoprettende på levercellerne og beskytter leveren mod giftige stoffer. Den beskytter levercellernes ”kraftværker” – mitochondrierne – mod angreb fra skadelige frie iltradikaler. Marietidsel bruges typisk ved nedsat leverfunktion, leverbetændelse og fedtlever.

Jeg kan anbefale at tage Vita Biosa, mælkesyregærede urter. Det er en samling meget sunde og effektive mikroorganismer, der producerer masser af antioxidanter og har en meget fin indflydelse på tarmbakteriefloraen, der igen spiller en stor rolle for fordøjelsen og tarmenes optagelse af næringsstoffer.

En tidligere dyrlæge, Vagn Baastrup, Haarbyvej 10, 8660 Skanderborg. Tlf. 8652 3021, havde for 8-10 år siden det samme som lytterens mor, nemlig kræft, der havde spredt sig til leveren. Han begyndte så at tage store mængder af Vita Biosa og blev helt rask.

Jeg kan også anbefale at tage Life Spice Vital. En anden muliged hed Essiac thé eller For Essence, der er det samme. Det er en indiansk opskrift, der er bragt videre af en canadisk sygeplejerske, Rene Caisse, og har hjulpet mange med cancer. Flere oplysninger kan blandt andet fås hos Kehlets Miljø, Risskov, tlf. 8621 1395.

Se også under alternativ kræftbehandling

Leverpletter

onsdag, maj 11th, 2005

De brune pletter, der har en tendens til at komme med alderen, er yderst almindelige. Pletterne er mørkebrune og sidder ikke kun på områder, der bliver udsat for lys, men mest på lysudsatte områder som fx hænder og i ansigtet. De kaldes også leverpletter, men har ikke noget med leveren at gøre, men mere med ophobning af lipofuscin i pletterne. Dette stof er et pigment, der opbygges i huden på grund af forharskning af fedtstof i kroppen, for eksempel transfedtsyrer, der angribes af skadelige frie iltradikaler. Dette i modsætning til fregner, hvor der er et øget antal melanocytter – de celler i huden, der er fyldt med det brune farvestof melanin, som bla. har den funktion af beskytte os mod solen.

Er man usikker på sine brune pletter, eller ændrer de farve, begynder at klø, at bløde, så skal man lade en hudlæge se på dem for at udelukke, at er kan være tale om modermærkekræft. Hudlægen kan også med laserbehandling eller frysning fjerne brune pletter.

Selenmangel øger risikoen for disse brune pletter, der også er udtryk for mangel på vigtige antioxidanter, der modvirker de frie iltradikaler, der forharsker det dårlige fedt. Selen er et vigtigt antioxidant, som mange danskere mangler, fordi vores jord er fattig på dette mineral.

Andre vigtige antioxidanter er E-vitamin, C-vitamin, beta-karoten og flavonoider, der er farvestofferne i vores grønt og frugt. Jeg er helt enig med den amerikanske Dr. Wallach i, at et dagligt tilskud af selen på for eksempel 200 mikrogram med tiden kan medføre, at de brune pletter forsvinder, men jeg anbefaler, at man også supplerer med de øvrige antioxidanter og spiser de 600 gram grønt og frugt, som vi alle bør have. Selen skal være organisk, fx selenomethionin (fx Selenon Precise).

Kan man ikke spise sig til de 600 gram grønt og frugt, er det en mulighed at købe Juice Plus kapsler, der indeholder tørret grønt og frugt med fuld biologisk virkning. Oplysning om forhandlere af Juice Plus kan fås på NSA Scandinavia, tlf. 4582 9501.

Et tilskud af de livsvigtige omega-3 fedtsyrer og kæmpenatlysolie kan også anbefales. Undgå margarine.

Ved brune pletter, der er lidt fedtede, smuldrende og ophævede, kan man se god virkning af at gnide dem med amerikansk olie på et stykke gaze. Det skal gøres nogle gange dagligt igennem længere tid.

Brune pletter

Nogen kvinder er tilbøjelige til at få brun og uregelmæssig hyperpigmentering på lysudsatte områder på grund af øget produktion og ophobning af det brune melanin i huden. Det ses især hyppigt hos gravide kvinder og ved indtagelse af østrogent hormon.

Man kan hos begge køn også se det efter anvendelse af parfume, og efter eksem. De små, lysebrune pletter, der kaldes fregner, ses især hos lys- og rødhårede, og ved sygdommen morbus Recklinghausen ser man adskillige velafgrænsede, lidt større pletter. Det er også en kendt bivirkning af hormonpillen Diane mite, der indeholder østrogen og samtidig modvirker mandligt kønshormon, som kvinder også producerer, men somme tider i for stor mængde, hvilket øger tilbøjeligheden til for kraftig fedtdannelse i huden og bumser.

Man anbefaler derfor kvinder med tilbøjelighed til at danne brune pletter at undgå længere tids solbadning og solarium.

Der findes ingen tilfredsstillende behandling af de brune pletter, men anvendelse af solcreme med høj faktor (solblokkere) kan forhindre yderligere pigmentering. Frugtsyre fjerner de yderste lag af huden, men når ikke ned til de melatoninproducerende celler.

Der er måske en chance for, at en passende laserbehandling vil kunne hjælpe. Laserlyset virker mest på mørk hud (og hår). Men det må man snakke med en hudlæge om, for det er dem, der har laserudstyret og den nødvendige viden.

Med alderen er det meget almindeligt med brune pletter på huden, især hvor den er udsat for sol, fx på hænder og i ansigt. De kan skyldes en række sygdomme, som man må blive undersøgt hos en læge eller hudlæge for at udelukke. Fx dårlige nyrer, for megen og for lidt produktion af binyrebarkhormon, hvor der også kan være pletter i munden. Visse leverlidelser kan også give brune pletter.

Er der andre farver i huden, skal man først og fremmest tænke på bivirkninger af medicin, som også kan medføre brune pletter.

Det er en god idé at lade være med at tænke så meget på sine pletter i ansigtet og andre steder. Smil og venlighed får dem til at forsvinde fra bevidstheden hos de mennesker, man er sammen med. Skønhed er ikke kun noget ydre.

Lichen ruber – lichen planus – bl.a. hvide pletter i munden

fredag, maj 31st, 2013

Lichen planus er den engelsk betegnelse for lichen ruber, som sygdommen kaldes på latin i Danmark.

Det er en langvarig, ofte stærkt kløende hudsygdom, som man ikke kender årsagen til, men der er meget, der tyder på, at immunsystemet er indblandet, så der altså er tale om en autoimmun sygdom. Læs mere om autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

I huden er der meget karakteristiske kantede småknuder, oftest på håndfladesiden af underarmene, på lår og underben samt over lænd og korsben. Der kan med tiden komme en moderat skældannelse og farvning af huden omkring knuderne.

Man kan også finde forandringer i slimhinder, og forandringer i mundhulens slimhinde kan være eneste tegn på lichen ruber. Det viser sig ofte som hvidlige pletter og striber af netagtig karakter og kan udvikle sig til mere såragtige områder med tynd slimhinde. Man kan tage fejl af lichen ruber i munden og candidasvampeangreb og af sygdommen leukoplaki, der viser sig ved hvide pletter, oftest på kindslimhinden på grund af forhorning af slimhinden. Der kan være lidt svie og brænden, men ofte ingen symptomer i øvrigt. Leukoplakier skyldes oftest tobaksrygning.

Det er ved leukoplakier, at der er risiko for udvikling af kræft i dem, så det er vigtigt med regelmæssige kontroller, hvor man evt. tager en bid af slimhinden og undersøger den.

Der er ved lichen ruber/planus i munden er sammenhæng med amalgamplomber (”sølvplomber”) i tænderne. Disse plomber afgiver hele tiden kviksølvdampe, som i forbindelse med spyt bliver til det giftige methylkviksølv. Det kan derfor være en fordel at få amalgamplomberne fjernet, men det skal ske hos en tandlæge, der fjerner det på ordentlig vis og i den rette rækkefølge. Det kan typisk ortomolekylære tandlæger.

Læs mere om dette på www.radiodoktoren.dk  under amalgam.

Ved lichen ruber kan der ved sårdannelse komme en hel del smerter. Man kan behandle med binyrebarkhormon lokalt, og i svære tilfælde med større mængder binyrebarkhormon i tabletform. I de svære tilfælde kan man også lokalbehandle med stoffer, der undertrykker immunsystemet (kemoterapi), fx med ciclosporin, der findes som mixtur, eller Sandimmun.

Det er absolut en specialistopgave. Det er muligt, at man kan bruge det nye immunsystem undertrykkende middel tacrolimus, der nu findes som Protopic, men det må en hudlæge eller øre-næse-halslæge vurdere. Man skal dog vide, at i hvert fald længere tids brug af dette middel kan medføre en form for lymfekræft (lymfom), så det bedste er at forsøge alt andet først.

For at få immunsystemet til at blive mere normalt, er det vigtigt at spise sundt med meget grønt og frugt og sikre, at kroppen og især slimhinden får alt det, den har brug for. Zink er fx meget vigtigt for både immunsystemet og slimhinderne. A-vitamin, alle B-vitaminerne og kisel er også gode at tage som tilskud. De essentielle fedtsyrer fra fx hørfrøolie og natlysolie er også gode for slimhinderne. Kan købes om Livets Olie eller Nutridan Strong citron. Tag to spiseskefulde hver morgen. Livets Olie kan blandes med Aronia saft, der er rigtig godt. Udo’s Choice er også en god olie.

Det er vigtigt at styrke sin tarmbakterieflora, da den betyder virkelig meget for immunsystemets normale funktion. Man kan fx tage Vita Biosa eller andre probiotika i form af kapsler, pulver eller tabletter med mælkesyrebakterier, fx BioGaia. Man skal undgå sukker, hvidt brød og anden raffineret, stivelsesrig kost, da det stimulerer væksten af skadelige svampe (candida) i tarmene, hvilket kan gøre tarmen utæt og derved skade immunsystemet.

Læs mere om candida og utæt tarm på www.radiodoktoren.dk

Kosttilskuddet LongoVital, 6 tabletter dagligt til en start, senere tre tabletter dagligt, har vist sig at være meget fint til at få immunsystemet til fungere bedre..

Selen er et vigtigt antioxidant, hvor mangel blandt andet kan vise sig som brune alderspletter i huden. Det kan anbefales at tage 200 mikrogram selen (fx Seleno Precise) dagligt. I løbet af omkring et halvt år vil man så ofte se, at pletterne, der skyldes ophobning af lipofuscin i huden, bliver blegere og eventuelt forsvinder. Det er også værd at bruge ved lichen ruber.

Zink er som nævnt vigtigt for over 300 forskellige enzymer og arbejder sammen med selen, så det er godt at kombinere med selen, fx som Bio-selen + Zink. 2 tabl. om aftenen.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har også stor betydning for immunsystemet. Vi har behov for mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt, undtagen de tre sommermåneder maj, juni og juli, hvis vi får nok sol på kroppen. Nogen har dog brug for mere end 70 mikrogram D3-vitamin dagligt, så det kan anbefales at tage mindst 105 mikrogram. D3-vitamin kan blandt andet købes som D-pearls på 38 mikrogram D3, tabletter på 35 mikrogram elleer 85 mikrogram hos Matas og i helsekostforretninger. Der er ingen risiko ved at tage op til 250 mikrogram dagligt.

Da D3-vitamin (og magnesium) bedrer optagelsen af kalk, er det vigtigt også at tage tilskud af K2-vitamin, som også bedrer optagelsen af kalk og indbygningen i knoglerne samt beskytter mod, at kalken havner i pulsårer og andre bløde væv. Der er K-vitamin i grønne grønsager, og sunde tarmbakterier producerer også noget K-vitamin, men det er ikke nok. Det må anbefales at tage 200 mikrogram K2-vitamin dagligt som tilskud. Læs mere om                   K-vitaminerne på www.radiodoktoren.dk

Både D3-vitamin og K2-vitamin modvirker også inflammation, der er grundlaget for mange sygdomme, ikke mindst de autoimmune. Der er meget, man kan gøre for at modvirke inflammation. Læs mere om det på www.radiodoktoren.dk

Da immunsystemet er involveret, er det også en god idé at tage tilskud af de sunde sukkerstoffer, også kaldet glykoernæring.

Sukkerstofferne er lange molekyler, der kan vende og dreje sig på utallige måder, efter hvordan de påvirkes. På denne måde kan de bære information, som videregives, når de sætter sig på cellerne. Sammen med elektroniske signaler fra celle til celle er det vigtige måder, cellerne regulerer hinandens vækst og funktion på. Sukkerstoffer kombineres med proteinstoffer til glyko-proteiner og med fed syrer til glyko-lipider.

Disse sukkerstoffer har derfor betydning for fornyelse og reparation af cellerne, for immunforsvaret, der hjælper os mod angreb fra for eksempel virus, for udrensning af skadelige stoffer og affaldsstoffer samt for mange andre af vores funktioner.

De sunde sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice), bær og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. de findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).

Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud.

Fx som Ambrotose Complex, der formidles via private forhandlere eller Elphanta glyco, der fx fås hos Drogisten, Finsensvej 6, Frederiksberg, tlf. 3833 9633.

Signalstoffet melatonin er vores kraftigste selvlavede antioxidant, der dannes i koglekirtlen i hjernen og er med til at styre både nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet. Det kan anbefales at tage 3 mg ved sengetid.

Man kan styrke sin egen dannelse af melatonin ved at få mindst en times kraftigt dagslys først på dagen (ved at være ude eller ved a tbruge en lampe eller pære med lys af dagslyskvalitet) og ved at sove i totalt mørke.

Der er også gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts. B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer.

Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Man må aldrig tage calcium uden samtidig at få magnesium, D3-vitamin og K2-vitamin.  Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.

Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Melatonin som sugetabl. (resoribletter) fra Elphanta kan købes lovligt fra England via www.gaya-nutriotion.com eller www.biovea.com.uk  De optages bedre end almindelige tabletter. 3-5 mg før sengetid. Kan fås som time release, hvor melatonin frigøres i nattens løb.

Læs mere om immunsystemet og autoimmune reaktioner i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag 2009). Eller på www.radiodoktoren.dk

Lichen sclerosus et atrophicus

tirsdag, januar 24th, 2012

Sygdommen hedder faktisk lichen sclerosus et atrophicus, der er ikke noget dansk navn. Det er en kronisk hudlidelse med pletvist svind af hud eller skedeslimhinde. Når sygdommen sidder i skedeindgangen, er den ofte stærkt kløende, med brændende fornemmelse og emeget tynd og sårbar hud eller slimhinde, der let kan revne. Der kan komme en vis forsnævring af skedeindgangen. Huden bliver oftest bleg og hvid. Der er en tendens til, at huden revner ved samleje, og der er en øget risiko for infektion og svamp i området.

Der er betændelsesagtige forandringer (inflammation) i området med nedbrydning af cellerne og ændringer i kollagenet i bindevævet. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Skader, lokal irritation og strålebehandling kan provokere sygdommen hos disponerede. I en undersøgelse af piger med lichen sclerosus kan man fundet en overhyppighed af seksuelt misbrug og lokale skader.  

Lichen sclerosus går ikke op i skeden. Sygdommen kan ses hos kvinder i alle aldre, men er hyppigst hos midaldrende kvinder. Der findes også en mandlig form, hvor symptomer sidder på penishovedet (glans).

 Der er tale om en lokal bindevævslidelse af typen sclerodermi, altså en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber kroppens egne celler, her i skedeindgangen. I få tilfælde (3-5%) kan der udvikles cancer i området. Lichen sclerosus er ikke smitsom.  Læs mere om autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

Hos mellem 25 og 75 procent af LS-ramte findes også andre autoimmune lidelser, blandt andet type 1 diabetes og stofskiftelidelser (Hashimotos sygdom).  Der bør også undersøges for dette.  Diagnosen kan være svær at stille i begyndelsen, men en hud biopsi (hvor man tager et lille stykke hud fra området) vil kunne bekræfte, at det er tale om lichen sclerosus.

 Der kan være mange og samvirkende årsager til udvikling af lichen sclerosus og andre autoimmune sygdomme. Der kan være en genetisk disposition (arvelig tilbøjelighed), men sygdomsfremkaldende gener skal ”slås til”, som man for eksempel tænder for en lyskontakt. Der er mange ting, der kan føre til dette. Først og fremmest en usund og mangelfuld kost, en dårlig fordøjelse samt en utæt tarm. Se senere.

 Vaccinationer, medicin (lægemidler), narkotika og andre gifte kan for eksempel være involveret. Stress og belastende livsoplevelser påvirker både nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet, så autoimmune sygdomme bryder ud.

Sygdommen kan hos børn bedres eller forsvinde ved puberteten, men den er ellers svær at kurere.

Behandlingen går først og fremmest ud på at hæmme eller stoppe den autoimmune reaktion. Læs om dette i bogen ”Maven – din  bedste ven, Sundhed fra mund til bund” af Carsten Vagn-Hansen. Man kan også finde en beskrivelse af autoimmune lidelser på www.radiodoktoren.dk hvor man også kan læse om utæt tarm (leaky gut), der oftest er den egentlige årsag til udviklingen af autoimmune reaktioner og sygdomme. Man kan samtidig med lichen sclerosus have andre autoimmune sygdomme, for eksempel i skjoldbruskkirtlen i form af Hashimotos sygdom. Se www.radiodoktoren.dk

 En hyppig årsag til utæt tarm er infektion med candidasvamp (trøskesvamp) som findes overalt. Vi har alle denne svamp i tarmkanalen, hvor den i små mængder er uskadelig. Men spiser man en kost, som candidasvampene kan trives på, først og fremmest sukker, slik, hvidt brød og anden raffineret kost, vil svampevæksten eksplodere. Candidasvampene danner så mycelium, som klistrer sig til tarmvæggen og gør den hullet og utæt. Samtidig begynder den at danne gifte, som svækker kroppen og typisk medfører træthed, hovedpine, muskelsmerter mm. Læs mere om candidasvampe på www.radiodoktoren.dk

Har man svamp i skeden, er der så godt som altid også overvækst af svamp i mave-tarmsystemet.

Når tarmen er blevet utæt, kan der optages gifte fra maden samt ikke helt nedbrudte stumper af føden gennem tarmens væg. Når sådanne stumper, for eksempel tre eller flere aminosyrer fra æggehvidestoffer, kommer ind i blodet, vil immunsystemet tro, at det drejer sig om noget fremmed. Det vil så overreagere og angribe stumperne, hvilket kan udløse allergiske reaktioner, for eksempel astma, snue, nældefeber mm. På længere sigt vil den stadig overreaktion fra immunsystemet føre til fejlreaktion i form af autoimmune reaktioner og sygdomme, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens egne væv. Der kan for eksempel opstå leddegigt, type 1 sukkersyge, lupus, Hashimotos sygdom eller lichen sclerosus.

I stedet for at behandle symptomerne på disse sygdomme skal man gå efter årsagen. Det betyder, at første skridt er at ændre sin kost, så den bliver grov, grøn og uraffineret. Uden sukker, slik, hvidt brød  etc. Det vil være en god investering at konsultere en kostvejleder (FADK) eller en ernæringsterapeut (DET, se www.detforening.dk). Man skal nemlig indstille sig på at ændre sin kost resten af livet, og det kan man kun, hvis man for hjælp til at finde frem til en kost, man kan lide og overholde, når man har fået styr på sin fordøjelse og utætte tarm.

Tarmbakteriefloraen har meget stor betydning for tarmens funktion og tæthed. Vi har to kilo bakterier i vores tarme, og de danner vitaminer, sikrer optagelsen af næringsstoffer og stimulerer vores normale immunforsvar. de holder også skadelige bakterier og svampe nede, for eksempel candidasvampe.

For at styrke tarmbakteriefloraen er det godt at tilføre sunde mælkesyrebakterier. Man kan for eksempel bruge yoghurt naturel (ikke med sukker eller syltet frugt), eller man kan købe probiotika som det flydende Vita Biosa eller som kapsler eller tabletter med sunde mælkesyrebakterier, fx BioGaia.

 D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Næsten alle danskere har, undtagen måske i de to sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud på 10-20 mikrogram er i dag anset for at være alt for lavt. Vores reelle behov er mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt. og ved autoimmune sygdomme vil det være rimeligt at tage mindst 100 mikrogram dagligt (4.000 enheder). Der er ikke set skader ved brug af det naturlige      D3-vitamin i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).

D-vitamin er ikke kun et vitamin, men også et hormon og har stor betydning for mange andre organer og væv i kroppen. Man ser et stigende antal autoimmune sygdomme, jo længere nordpå man bor, da sol på huden medfører dannelse af det naturlige D3-vitamin. Solen i Danmark står dog kun højt nok i maj, juni og juli til, at vi kan danne tilstrækkeligt af D-vitamin af denne vej. Så alle bør tage tilskud af vitaminet.

 B12-vitamin, der understøttes af B6-vitamin og folinsyre, spiller givetvis en rolle ved autoimmune sygdomme. Om man mangler B12-vitamin og/eller folinsyre kan måles i blodet. Det er et problem, at man ikke alene kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein og evt. plasma-methylmalonat (P-MMA) belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne rigtigt i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af disse to ting (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.

B12-vitamin optages bedst gennem mundslimhinden fra suge- eller tyggetabletter. Kan bl.a,. købes som B12, 1.000 mcg lozenges over Internetttet på www.gaya-nutrition.com

Man skal huske, at hvis man tager tilskud af et B-vitamin, skal man også tage de andre, for eksempel i form af et B-vitamin kompleks (stærke B-vitaminer). B-vitaminer spiller sammen som et orkester og er vigtige for dannelse af enzymer og meget andet.

Det naturlige, hormonlignende signalstof melatonin, der dannes i koglekirtlen – pinealkirtlen -  i hjernen kan have en meget positiv virkning ved autoimmune sygdomme. Det oplyste professor Walter Pierpaoli, der i mange år har forsket i melatonin, på konferencen Health Trends 2002. Melatonin kan blandt andet vist sig at kunne genoprette funktionen af skjoldbruskkirtlen hos kvinder i alderen fra 42-62 år, så den bliver som hos unge. Melatonin er vores stærkeste selvlavede antioxidant.

Det er ikke sandt, at autoimmune sygdomme ikke kan kureres. Man kan se auto-antistoffer forsvinde langsomt ved hjælp af melatonin. Man genskaber selv-identiteten. Binyrebarkhormon (kortison) omtalte han som en ”killer”, der ødelægger immunsystemet.

 Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, Chlorella, Algomed,  soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts.

  B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.

 Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Så det kan ved autoimmune sygdomme anbefales at tage melatonin 3-6 mg ved sengetid. Fra England kan man via www.gaya-nutrition.com  købe Elphantas Melatonin 3 mg, suge- eller tyggetabletter, der optages gennem mundslimhinden og derfor er mest effektivt. Eller som tabletter på  Internettet på blandt andet www.PharmaViva.com eller www.strohmedicin.com  

Essentielle sukkerstoffer, glykoernæring,  hvoraf der findes otte, som kroppen har svært ved selv at danne, har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning. De findes blandt andet i Aloe vera juice og i Noni juice.

 De otte essentielle sukkerstoffer kan købes som glykoernæring eller  Ambrotose Complex, der kan fås over Internettet.

 De sunde sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice) og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. De findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).

Læs mere om det sunde sukker på www.radiodoktoren.dk

 Zink har meget stor betydning for huden, og mange med eksem mangler zink, der bla. har stor betydning for fedtsyreomsætningen i kroppen. En hjælp til at konstatere, om man mangler zink,  er at prøve at lægge en zinktablet på tungen. Smager den ikke af noget særligt, mangler man zink. Smager den meget metallisk og ubehageligt, er der i reglen zink nok i kroppen. Når man tager zink, skal man også have et tilskud af kobber, så det er en god idé at tage en almindelig vitamin-mineraltablet om morgenen, og zinktabletter (30-50 mg) om aftenen, da de to mineraler  konkurrerer om optagelse fra tarmene. Jernoptagelsen kan også hæmmes, men det er mest kvinder i frugtbare alder, der kan få problemer med jernmangel.

Magnesium har også stor betydning for immunsystemets normale funktion og modvirker blandt andet allergiske reaktioner. Cellerne bruger magnesium til dannelse af enzymer, som styrer energiproduktionen, og til celledeling. Mangel på magnesium er udbredt, da mælkeprodukter, kød, sodavand og junkfood mindsker optagelse fra tarmen. Kogning og stegning fjerner magnesium fra maden, og p-piller og kaffe dræner kroppen for magnesium. Det må derfor anbefales at tage magnesium, 500 eller 600 milligram om aftenen. Det må ikke være det tungt optagelige magnesiumoxid, men skal være som sulfat, hydroxid eller citrat. Fx Berthelsens Naturlig Magnesium. B6-vitamin er vigtigt for magnesiums virkning, så det er godt at tage ekstra B6-vitamin, fx 50 eller 100 mg.

Spis en sund kost med mange antioxidanter. Det vil være fornuftigt med et tilskud af zink, selen, kisel og andre ting, som er godt for hud og slimhinder, fx i form af kosttilskud. Fx som Bio-selen + Zink og  Silicol.

Curcumin, der findes i gurkemejerodpulver, har en betydelig anti-oxidativ, anti-inflammatorisk og smertestillende virkning. Kan fx købes som Curcumin Forte, Fortodol, Turmeric, Curcuma longa, Curcur, Gurkedol (indeholder også ingefær) eller som gurkemejerodpulver.

Det er også vigtigt med et tilskud af sundt fedt i form af fiskeolie eller fed fisk, hørfrøolie og gammalinolensyre (fx som Livets Olie eller Nutridan Strong citron, to spiseskefulde hver morgen, eller Udo’s Choice). Sunde fedtsyrer findes også i olivenolie, avocado, mandler, nødder og valnødder. De virker meget fint mod inflammation og smerter.

Fed fisk bør ikke spises mere end højst to gange om ugen på grund af indholdet af kviksølv, PCB og andet giftigt i havet. Sild må dog gerne spises hyppigere, da de ikke lever så længe, og derfor ikke ophober så meget kviksølv og andre miljøgifte.

Ekstrakt af den grønlæbede musling fra New Zealand har også en virkning på leddegigt, Da fedtsyrerne i den originale Muslingeolie fører til dannelse af antiinflammatoriske og smertestillende hormoner ved navn prostaglandiner af type E1, E3 og 4.

I modsætning til det sunde fedt vil for meget mættet fedt og omega-6 fedtsyrer fra de olier, man producerer margarine af, kunne forværre den betændelsesagtige tilstand ved autoimmune og andre sygdomme (inflammation) Det er derfor vigtigt at spare på fedt fra ikke økologisk fodrede dyr samt mælkefedt, og fra denne gruppe helst bruge økologisk smør og økologisk kød fra dyr. Margarine bør helt undgås, også fordi den indeholder transfedtsyrer, som er giftige for kroppen, eller der dannes transfedtsyrer, når man varmer margarinen op til stegetemperatur. Husk, at hærdet vegetabilsk fedt, som findes i mange færdigvarer, er det samme som margarine.

Problemet med margarine og mættet fedt er blandt andet det, at balancen mellem de sunde omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrerne i margarine er forskubbet med for stor overvægt af omega-6. Forholdet bør være 1 til 4, hvor det for langt de flestes vedkommende på grund af dårlig kost ligger på 1 til 15-20, og langt de fleste får alt for lidt omega-3.

 Naturmidlet Boswellia serrata, som stammer fra Indien, har vist sig at kunne hjælpe nogen godt ved autoimmune sygdomme, så det er værd at prøve i nogle måneder for at se, om det hjælper ved sklerodermi og lichen slerosus. Det findes bl.a. sammen med ingefær, gurkemeje og guggul i Reumazall R. Kn købes som Shallaki Boswellia hos Human Balance. tlf. 7025 5566. 400 mg 3 gange dagligt.

 Et meget effektivt antioxidant, der kan have en meget fin indflydelse på immunsystemet, så det holder op med at angribe egne væv, er et Titan-Kobber-C-vitamin kompleks, der er kombineret af læge Even Marstrand. Det kan kun fås fra Glostrup Apotek, og der skal en recept til. Foruden komplekset skal der gives tilskud af mangan (10 mg dagligt), zink (30-40 mg dagligt) og selen 200 mikrogram dagligt, fx Seleno Precise ellr Bioselen + Zink.

 Foruden gifte i maden, som ved utæt tarm kan komme ind gennem tarmslimhinden og belaste kroppens immunsystem, ophober vi mange fremmede kemiske stoffer, som hober sig op i organerne og andre væv, først og fremmest i leveren. Opholder tarmindholdet sig for længe i kroppen, for eksempel ved forstoppelse, vil der også dannes giftige stoffer, som går ind i blodet og belaster hele kroppen. Det er derfor vigtigt at søge at udrense kroppen for alle disse stoffer, som er medvirkende til udvikling af autoimmune sygdomme.

I tænderne, især i roden af rodbehandlede tænder, kan der komme betændelse, som man ikke kan føle, da nerven er død. Man bruger også gift til rodbehandling, og kommer denne ud, kan den gøre stor skade. Metaller i tænderne, især kviksølv i amalgam, kan skade immunsystemet og immunforsvaret betydeligt og fremkalde eller udløse autoimmune sygdomme. Det er derfor vigtigt at konsultere en tandlæge, gerne en ortomolekylær tandlæge, der kan fjerne amalgam på en måde, som hverken belaster patienten eller tandlægen. Gerne en ortomolekylær tandlæge, da de er mere opmærksomme på kviksølvs skadelige virkninger og fjernelsen af amalgam på den rigtige måde. Læs mere om amalgam på www.radiodoktoren.dk

 Det er vigtigt at udrense nyrerne ved at drikke rigeligt af vand, bruge Chlorella eller Algomed chlorella og andre urter, at udrense leveren, for eksempel ved brug af Elixir, Marietidsel og artiskok mm. Tyktarmen kan effektivt udrenses med skylninger af tyktarmen, for eksempel på en Colon Hydro klinik. 

Man kan også udrense gennem huden. For eksempel ved at svede meget. Man kan for eksempel motionere med meget tøj på, gå i sauna, infrarød sauna,  drikke varm thé i et varmt rum og ved at spise mange krydderier.

Et bad i et gammeldags badekar, hvor man opløser et kilo krystalsalt i 125 eller 150 liter vand og ligger i vandet, til det er næsten koldt, kan give en udrensning, som svarer til flere dages faste.

Faste er også udrensende, men det er ikke sundt at faste totalt. Bedre er det med en saft eller grønsagsjuice faste nogle dage ad gangen.  Man kan også erstatte nogle af sine aftensmåltider med forskellige frugter, der er skåret i småstykker til ”abemad”. Læs mere om udrensning på www.radiodoktoren.dk

 Motion er fint for immunsystemet og for sindet, som også har stor betydning ved autoimmune (og alle andre) sygdomme. Gode former for motion for krop og snd er yoga, Tai chi, Qi gong, Karate, Judo, dans gymnastik og svømning (ikke i klorvand). Det er også godt at gå eller jogge ude i naturen. Man skal ikke overdrive, for eksempel dyrke konkurrencesport, da det kan svække immunsystemets normale virkning.

 Meditation er også en god måde at få ro i sindet og kroppen.

 Går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske, og under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen. Der sker en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx C-vitamin og E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion. De fleste moderne mennesker kommer så godt som aldrig i direkte hudkontakt med jorden og kommer derfor i underskud med elektroner, hvilket er en væsentlig baggrund for sygdom.

 Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagrige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin.

Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan også fra USA købe bed pads, der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele.

Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affadlsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

Lokal behandling

Den lokale behandling går ud på at modvirke kløen og beskytte huden mod skader. Den almindeligste behandling er med stærk binyrebarkhormon creme eller salve. Efter nogen tid kan man bruge svagere hormonsalver. Clobetasol – Dermovat R – anbefales af hudlæger verden over ved svær lichen sclerosus, og en undersøgelse i Israel har vist, at den på langt sigt har en god virkning, bedre end testosteron, der også bruges flere steder. Dermovat hører til kraftigst virkende binyrebarkhormoncremer. Behandlingen skal bruges konstant i tre måneder. I et nyt studie har man dog vist god virkning a udelukkende svage eller middelstærke hormonsalver, og at almindelig hudsalve kunne vedligeholde en bedring.

Kan man undgå at bruge de stærke binyrebarkhormoncremer, er det dog bedst, da de går ud over huden og slimhinderne, der bliver tynde. Derfor bør man ikke bruge dem hele tiden. Man kan prøve med mere naturlige midler først.

Her kan man for eksempel bruge Inotyol salve, som indeholder tjære, titan, zink og lanolin. Især titan og zink modvirker den autoimmune reaktion i huden.

Aloe vera er meget lindrende og modvirker inflammationen og kløen samt indeholder mange værdifulde stoffer.  

En meget fin opskrift, der skal laves på recept og kun kan fås på Glostrup Apotek, er følgende:

Helleflynderlevertran  10 gram

Zink. blødpasta 30%    490 gram

Blandes til pasta.

 Der er for nogle år siden kommet nye hudmidler på markedet med indhold af det immunundertrykkende stof tacrolimus. De hedder Protopic (tacrolimus) eller Elidel R (pimecrolimus). Protopic kan næsten overflødiggøre binyrebarkhormon-creme behandling. Den kan i Danmark kun fås på lægerecept, der skal fornyes hver gang. Det anføres, at det kun må bruges til korttidsbehandling, og det nyeste om stoffet er, at det i enkelte tilfælde kan medføre lymfekræft ved længere tids behandling.  Der er dog flere videnskabelige studier, som konkluderer, at disse cremer udgør en sikker og effektiv behandling af længere varende lichen sclerosus ( B J Dermatol. 2006 Nov; 155(5): 1021-8)(Acta Derm Venereol. 2007; 87(1): 69-72).

Man skal smøre et tyndt lag på to gange dagligt. Stoffet optages kun lidt i kroppen. Det er almindeligt med brænden på stedet, hvor det bliver smurt på, i hvert fald i begyndelsen, så man skal gå varsomt frem og begynde med Elidel, der ikke er så skrapt. Men det forsvinder, når huden er blevet helet. Det må ikke smøres på områder med nuværende eller tidligere herpesinfektion (forkølelsessår) eller helvedesild.

Man kan også forsøge at styrke slimhinder og hud med lokal behandling med østrogen creme eller gel. Østrogenet skal være bio-identisk, dvs. være nøjagtigt som det naturlige, fx estriol eller estradiol, som kan fås på recept. Bio-identiske hormoner medfører ikke risiko for kræft mm.

Nogle med lichen sclerosus har oplyst, at østrogen som plaster, med skift hver fjerde eller femte dag, hjælper dem godt. Østrogen virker bedre, når det gives som plaster, da det så ikke ødelægges i leveren. På denne måde kan man klare sig med en brøkdel af den mængde, man bruger i tabletter.

Det er vigtigt at undgå at irritere huden omkring skeden. Lad være med at bruge sæbe og andet, der kan irritere, fx hygiejnespray. Nøjes med at vaske med vand en gang om dagen, og skal der bruges sæbe, skal det være flydende medicinsk sæbe med lavt pH (surhedsgraden omkring pH 4). Brug løstsiddende tøj og undertøj og undgå så vidt muligt trusseindlæg.

Pas også på toiletpapiret. Noget af det indeholder stoffer, der irriterer huden.

Ved samleje er det vigtigt med et smøremiddel, og vegetabilsk olie er her bedst, da det ikke indeholder alkohol eller konserveringsmidler. Fx mandelolie eller olivenolie. Gør det ondt ved samleje, kan man anvende xylocain gel 15-20 minutter før samlejet, men det må ikke smøres på området ved clitoris og ind i skeden. Så forsvinder følelsen. Gelen kan også bruges på andre tidspunkter mod smerter.

Lichen sclerosus smitter ikke.

Problemer med cykelsaddel, der normalt irriterer og gør ondt, kan løses ved at bruge en anden type saddel, der ikke gnider imod skamlæberne, og der kan evt anbringes lidt lærredsstof imellem dem, så de ikke gnider mod hinanden.

Der findes en patientforening. Se på www.lichensclerosus.dk

Livmoderhalsen celleforandringer

torsdag, oktober 28th, 2010

Lette til moderate celleforandringer på livmoderhalsen skyldes kronisk inflammation med betændelsesforandringer. Medvirkende kan, men ikke nødvendigsiv er, HPV virus være, men man har sat et stort spørgsmålstegn ved HPV i relation til vaccination mod livmoderhalskræft. Læs mere om dette på www.radiodoktoren.dk  

Langt de fleste med celleforandringer vil slippe af med dem ved at modvirke den kroniske inflammation, der også kan skyldes svampeinfektioner, normalt med candidasvampe. Har man candida i skeden, har man den også i maven og tarmene, og det er nødvendigt at udrydde den der for at få svampen i skeden væk. Først og fremmest ved at sulte den ud ved at lade være med at "fodre" den med sukker, slik, kager, hvidt brød, hvid pasta, hvide ris etc.

Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Så det første, man skal gøre, er at ændre på sin kost, og jeg kan anbefale at konsultere en ernæringsterapeut DET eller veluddannet kostvejleder for at få tilrettelagt en kost, som ikke medfører candidasvampe- eller anden inflammation.

Nogle gange forsøger man at fjerne inflammation/infektioner på livmoderhalsen ved hjælp af frysning eller laserbehandling, men det hjælper ikke, hvis man ikke ændrer sin kost og dårlige vaner. Det var først, da man før første Verdenskrig opfandt margarine, hvidt sukker og cigarettterne, at kræft og blodpropper blev almindelige sygdomme. Indtil da var det kun 1-2 procent, der fik kræft. I dag er det over en trediedel.

Normalt vil man først overveje et keglesnit, hvor man skærer en kegle med cellerforandringer væk), hvis celleforandringerne bliver mere udtalte og udbredte (mere end lette og moderate). Keglesnit kan medføre problemer ved kommende graviditeteter, men ikke altid. Man må drøfte med lægerne på sygehuset eller en praktiserende gynækolog, hvilke fordele og ulemper, der kan være ved keglesnit.

Læs mere om alternativ behandling af kræft og forebyggelse i min artikel på www.radiodoktoren.dk samt i de gode bøger "Kost mod kræft" af Richard Beliveau og Denis Gingras, og Anette Harbech Olesens bog "Sund mad, før under og efter kræftbehandling".

Livsafslutningen døden

torsdag, september 4th, 2014

 

Mange mennesker går med en angst for døden, og det kan medføre, at de bruger alt for megen tid på at ville sikre sig, at de ikke skal dø, i hvert fald først engang langt ude i fremtiden. Enhver fornemmelse i kroppen opfattes som truende og medfører lægebesøg og en masse undersøgelser, ligesom ethvert dødsfald hos nære personer også udløser dødsangst. Nogen tænker så meget på døden, at de ikke har tid til at leve rigtigt.

For at få et fuldt, godt og sundt liv – på trods af eventuel sygdom – er det nødvendigt at få sat sin død på plads. Lige så naturligt som at blive født er det at skulle afsted igen. Døden er ikke et svigt fra sundhedsvæsenets side, en lægelig fejltagelse eller en tabt kamp. Det er en naturlig ting, som det er klogt at vænne sig til tanken om, kun på den måde kan man få virkelig frihed til at leve livet fuldt ud.

 Efter min mening er der kun en måde at få sat sin død på plads på. Det er at tænke dybt og grundigt over, hvad du tror på sker, når du engang skal dø. Jeg har været så heldig at være blevet nødt til det tidligt i mit liv, fordi en læge ikke kan fungere ordentligt, hvis han eller hun er bange for at dø.  Jeg tror, at grunden til, at en del mennesker har fået en ufølsom besked fra en læge om, at de skal dø af en alvorlig sygdom, er, at lægen selv er bange for at dø og derfor ikke tør gå ind i en støttesamtale om døden med alvorligt syge og døende mennesker.

 Den, der får sin ”dødsdom” og ikke er blevet færdig med at sætte sin død på plads, går lige i en krise, der svækker modstandskraften og gør resten af livet kortere og mere belastende.

Det, der har givet mig styrke til at snakke om døden med andre mennesker, er at jeg er overbevist om, at døden ikke er en afslutning, men en overgang til livet efter livet på den anden side af dødens port.

 Jeg har læst et hav af bøger om det, man kalder nærdødsoplevel­ser, men i virkeligheden er dødsoplevelser. De mennesker har været døde, uden kredsløb og åndedræt, ofte i langt længere tid end de fire minutter, vi kan være uden ilt, før hjernen dør. Alligevel kan de fortælle, hvad der er sket, mens de var døde, og hvad de har oplevet. Det er de samme ting, de fortæller om, hvad enten det er en række nulevende danskere, og jeg har talt med mange af dem, amerikanere, der aldrig har beskæftiget sig med det hinsides, eller de lamamunke fra Tibet, der for tusind år siden skrev Den Tibetanske Dødebog. Det gælder for alle religioner, folkeslag og til alle tider.  

 Jeg kan anbefale bogen ”Lys bag Døden” af den tidligere sognepræst Kirsten Mørch-Nielsen (Forlaget Unitas). Hun fortæller i bogen som sin nærdødsoplevelse i USA, da hun var 26 år gammel og var død imellem 9 og 11 minutter, måske længere. Bagefter kunne hun fortælle nøjagtigt, hvad der var sket, mens hun var død, også i rummene uden om det, hun lå i. Hun gik ud af sin døde krop og svævede over den, indtil hun følte, at hun blev suget op gennem en tunnel. Hun kom ud i lys, hvor hun traf mennesker, hun kendte, som var døde og kunne tale med dem. Hun fik også lov til at møde et varmt, kærligt lys, hvor hun fik vist hele sit liv på en gang og fik indsigt i, hvorfor tingene var sket. Ikke som en dom, men som indsigt i og forståelse af, hvad der er vigtigt i et menneskes liv. Hvad meningen med det hele er. Hun blev så klar over, at hendes tid ikke var kommet endnu og vågnede så op i sin krop på hospitalssengen.

 Jeg har talt med mange, der har haft sådanne dødsoplevelser, inkl. tre andre præster. De er ikke længere bange for at dø. De ved, at døden ikke er en afslutning, men en overgang. Der har mistet deres dødsangst, og også deres livsangst. Og der er vigtigt, for hvis vi tror på, at alt er lyst og godt på den anden side, hvem har så lyst til at fortsætte livet her på jorden, med smerter, sorg, kriser tab, skattevæsen og andre jordiske fortrædeligheder. Så var det lettere at tage sit eget liv og komme over på den anden side. Men er du ikke bange for at dø, så er du heller ikke bange for at leve. Så får du kræfter til at leve dit liv færdigt, på trods af sygdom, smerter, modgang og alle mulige belastninger, for du ved inderst inde, at der er en dyb mening med det alt sammen. Jeg er overbevist om, at vi er her for at lære noget, og at vi skal lære færdig, før vi skal afsted.  

 En mere videnskabelig beretning om nærdødsoplevelser kan findes i bogen ”Den skjulte Kilde” af den franske journalist Patrice van Eersel, som har interviewet en række læger, psykologer og andre, der har forsket i nærdødsoplevelser. I den bliver alle de indvendinger, som læger og andre bruger til at bortforklare nærdødsoplevelserne med, endegyldigt sat på plads. Der er ikke tale om iltmangel, medicinbivirkninger, hallucinationer eller andet.  Bogen er udsolgt, men kan lånes på biblioteket.

 Mange mennesker er måske ikke bange for at dø, men er bange for tiden før døden, for smerter og andre legemlige og psykiske lidelser. En afklarethed omkring døden hjælper også her. Vi ved fx, at de mennesker, der får lov til at dø på hospice, hvor døden er en naturlig ting, de har ikke nær så mange smerter og deres behov for smertestillende medicin falder drastisk.  Det er også vigtigt at finde en læge, man har tillid til og som kender sin vigtigste pligt – at lindre og trøste.

 Tag stilling til din død. Sæt den på plads, så den ikke dominerer dit liv og kommer i vejen for det.

 

Luft i maven

torsdag, oktober 25th, 2007

Luft i maven har næsten altid noget med kosten at gøre. Kommer det, uden at man har ændret sin kost, og er det i længere tid skal man snakke med sin læge om det og eventuelt får tarmen undersøgt. Der kan være passageproblemer. Forstoppelse giver dog også luft i maven.

Det kan også hænge sammen med en dårlig fordøjelse af kosten. For eksempel hvis man ikke tygger sin mad længe og ordentligt, ikke har nok mavesyre, eller bugspytkirtlen ikke producerer nok fordøjelsesenzymer.

Visse fødevarer giver særlig megen luft. Det gælder mange grønsager, især bønner, broccoli, kål, ærter, sojabønner og kålroer.

Også mælk og mælkeprodukter kan være slemme, fordi nogen mennesker som nævnt ikke kan nedbryde og optage mælkesukker (laktose). Man kan på apoteket købe laktosenedbrydende enzymer, fx som Lactrase.

Pas på fødemidler, der indeholder sødemidlet sorbitol.

Æbler, bananer, brød og brødprodukter, gulerødder og selleri er moderate gasdannere, mens der ikke dannes så meget gas fra æg, fisk, fjerkræ, kød, olier og ris.

Bivirkninger som forstoppelse og luft i maven kan modvirkes på naturlig måde. Det er vigtigt at drikke nok væske, helst mindst halvanden liter dagligt, gerne vand eller saftevand. Et stort glas lunkent vand om morgenen (koldt vand, der er opvarmet), før man spiser, er rigtig godt mod forstoppelse. Koldt vand er derimod med til at nedsætte tarmfunktionen, og det er svært at drikke meget af. Drik også et glas vand før hvert måltid og mellem hvert måltid. Hav en kande stående, så du kan følge med i, hvor meget du har drukket.

Motion er også med til at holde maven i gang. Et gammelt råd lyder: Når du har spist, skal du stå eller gå tusind skridt. Helst det sidste. Gå en tur eller lav lidt gymnastik, så fordøjelsen og tarmfunktionen fremmes. Man kan også banke med fingrene ovenpå fingrene af den anden hånd, der lægges på den oppustede mave. Det fremmer både luft- og tarmpassagen. Sørg for at have regelmæssig afføring, helst på tidspunkter, hvor du har tid til den.

Kosten skal være grov, med rugbrød, grønsager og frugt, der indeholder gode fibre eller slagger, der er med til at holde tarmene i gang. Der skal være nok af gode og sunde tarmbakterier, og her kommer mælkesyrebakterierne fra fx upasteuriseret youghurt eller Cultura ind. Man kan også bruge Vita Biosa, som er rigtig godt til at fremme den gode tarmbakterieflora og ikke indeholder laktose. Eller man kan købe kapsler med mælkesyrebakterier. De kaldes probiotika.

Det bedste, man kan gøre, er at skrive alt ned om, hvad man har spist på de dage, hvor man synes, at der er meget mere luft end sædvanligt. På denne måde kan du finde ud af, hvad du helst skal undgå at spise for at holde luften væk. Det er først 3-5 timer efter, du har spist, at gasdannelsen er på sit højeste, og efter syv timer skulle den være ovre. Man må ikke holde op med at spise grønsager, for man har brug for de vigtige næringsstoffer, som de giver dig.

Hvis man har for store problemer med fordøjelsen af grønsager, eller har problemer med at få dem, kan du i stedet vælge at spise Juice Plus kapsler som kosttilskud. Her er meget af det gode i grønsager og frugt bevaret, men det er en dyr løsning. Oplysning om forhandler kan fås hos NSA Scandinavia, Toftebakken 15, 3460 Birkerød. Tlf. 4582 9501.

Med alderen kan der opstå problemer med at fordøje maden ordentligt på grund af for lidt mavesyre og overbelastning af bugspytkirtlen med især for sød og alt for fed mad. Her kan man med fordel tage en kapsel med vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. For eksempel Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend, der kan købes fra Panacea Helse, tlf. 4827 7110.

Et godt råd mod luft i maven er at tilsætte lidt hvidløg, ingefær eller kommen til den mad, du spiser. Anis, kamille, salvie, dild og pebermynte er også gode midler mod gas. Pebermynte kan også fås i form af kapsler, og en dansk undersøgelse har vist, at det kan modvirke luftdannelse i maven.

Et godt middel mod fordøjelsesproblemer og luft i maven er Padma Digestin, eller

Trifalla (ved forstoppelse Trifalla special), eller ReviTarm.

Meget luft i maven i forbindelse med forstoppelse kan med tiden medføre udposninger på tyktarmen, som kan blive betændte. Hvis der kommer slim ud af endetarmen, bør man få sin læge til at undersøge den for at udelukke alvorligere lidelser.

Medicin kan også give luft i maven, og principielt er det en meget dårlig idé at behandle bivirkninger af medicin med anden medicin. Man skal først og fremmest overveje, om det virkelig er nødvendigt med al den medicin. Det er lægen, man skal spørge om det. Man kan også snakke med apoteket om indholdet af de tabletter, man får. Der kan fx være laktose – mælkesukker – som bærestof i tabletterne, og mange kan ikke tåle selv den mindste smule laktose uden at få meget luft i maven. Man kan så forsøge at finde en anden tablet med samme lægemiddel, men uden laktose. Eller bruge Lactrase.

Lugtesansen

mandag, juni 4th, 2012

Opfattelsen af lugt og dufte går fra et specielt nervevæv, der ligger i øverste del af næsehulen. Der er flere slags celler, der strækker sig ud i slimhinden, hvor den kemiske påvirkning sker.  Disse celler er helt specielle nerveceller,
der gendannes hele tiden og kan komme igen efter en skade. Fra cellerne går der nervesignaler til dele af hjernen, hvor lugten/duften opfattes. De kemiske stoffer, som man kan lugte, bindes fra luften til slimhinden og påvirker så cellerne der.

Forstyrrelser i lugtesansen skyldes forhold, der forhindrer lugtstofferne i at nå frem til lugtecellerne i slimhinden, eller ødelægger området med lugtecellerne, eller skader på nervetrå­dene, der fører til hjernen fra lugteområdet.

Det almindeligste er forkølelse med hævede slimhinder og masser af slim i næsen, så de kemiske duftstoffer ikke kan nå frem til nervecellerne, der opfatter duften/lugten. Der kan også være tale om betændelse i næsehulen, bihulebetændelse, allergisk betændelse, fx høfeber, eller om forandringer i selve næsehulen som polypper, skæv næseskillevæg eller svulster.

Ødelæggelse af selve nerveområdet kan fx ses ved at et virus ødelægger nervecellerne, eller en svulst, eller en kraftig kemisk påvirkning med giftige kemikalier. Medicin, der ødelægger den normale cellevækst og gendannelse af cellerne (fx celledræbende medicin, kemoterapi) eller radioaktiv bestråling af hovedet kan også give tab af lugtesansen.

Ødelæggelse af nerveforbindelsen fra lugteområdet til hjernen kan ske ved kraftig hjernerystel­se eller andre hovedskader, evt med kraniebrud. Parkinsons sygdom, Alzheimer, svulster og kirurgiske indgreb i hovedet kan også skade nerveforbindelsen. Det kan mangel på B12-vitamin også.
Læs mere om B12-vitamin på www.radiodoktoren.dk

Nerveødelæggende stoffer og medicin som alkohol, amfetamin, kokain (snifning), visse antibiotika (aminoglykosi­der og  tetracyklin samt cigaretrøg kan også være årsagen. Visse hormonsygdomme som fx for lavt stofskifte (myxødem), dannelse af for meget binyrebarkhormon (Cushing’s sygdom) og sukkersyge kan påvirke lugtesansen.

Der kan være tab af hele lugtesansen, eller dele af den. Man ser også ændringer af lugtesansen, så fx lugte, der ellers er behagelige, opfattes som forfærdeligt dårlige.

Det er nødvendigt med en grundig undersøgelse hos en øre-næse-halslæge og ofte også en neurologisk undersøgelse. Særlige scanninger kan være nødvendige for at udelukke svulster. De almindeligste grunde til tab af lugtesansen er hovedskader (børn og unge) og virusangreb (ældre).

Behandlingen retter sig efter årsagen. Er der fx tale om allergisk hævelse af næseslimhinden som ved høfeber, giver man et middel mod dette. Læs mere om høfeber på www.radiodoktoren.dk
Er slimhinden hævet ved forkølelse, giver man næsedråber, der kan få slimhinden til at trække sig sammen, så der bliver plads. Er der betændelse med bakterier, giver man antibiotika. Polypper fjernes, bihuler drænes.

Behandling med binyrebarkhormon, lokalt i form af spray eller med tabletter, kan sommetider have en udmærket virkning, især når
lugtesansen er tabt fornylig. Man skal være klart over, at det er en
symptombehandling, og sikre sig at årsagen findes og behandles. Behandling med binyrebarkhormon ud over i kort tid kan have mange bivirkninger. Læs mere om binyrebarkhormon på www.radiodoktoren.dk

Sidder årsagen i selve lugteområdet og altså skyldes skade på nervecellerne, kommer lugtesan­sen heldigvis ofte igen af sig selv.

Svær zinkmangel kan give tab af lugtesans eller  ændre den, så lugte bliver ubehagelige. A-vitamin kan give slimhindeproblemer,der også kan give problemer med lugtesansen, men A-vitaminmangel er sjælden.
Zink skal tages om aftenen.

Mangel på magnesium, som er meget udbredt på grund af den moderne og dårlige kost, kan være af betydning for lugt- og smagssans. Man kan med fordel tage 600 mg magnesium citrat om aftenen.

Man har set både lugtesansen og smagssansen komme igen efter få dages behandling med lægemidlet (astmamiddel) teofyllin (Theo-Dur eller Unixan) i en dosis på 1.600 mg i 3-4 dage. Teofyllin er receptpligtigt.

Der kan dog være betydelige bivirkninger, da dosis er høj. Der kan forekomme søvnløshed, rastløshed, hovedpine, kvalme, opkastninger, mavesmerter og utilpashed samt  hudreaktioner. Forsvinder ved ophør. Visse lægemidler som fx cimetidin, Antabus, allopurinol,
ciprofloxazin, fluvoxamin, alfa-interferon og profafenon nedsætter udskillelsen af teofyllin, medførende risiko for forgiftning.

I et studie, hvor fire med ophævet lugtesans deltog, fik de tre lugtesansen tilbage. Ved en efterfølgende hjernescanning kunne man se de hjerneområder, hvor lugt opfattes, lyse op.

Kaffe indeholder teofyllin, men ikke i så store mængder, at man kan regne med en virkning på lugte- og smagssansen.

Er der tale om allergisk betinget hævelse af slimhinderne i næsehulen, så duftstofferne ikke kan nå op til lugteområdet øverst i næsehulen, skal man tænke på, om der er tale om allergi eller intolerans overfor noget i maden eller andet, man drikker og spiser, fx farvestoffer eller andre tilsætningsstoffer, eller om høfeber. Læs mere om høfeber på www.radiodoktoren.dk

Allergi har ofte en baggrund i en utæt tarm, der blandt andet kan skyldes overvækst af candidasvampe i mave-tarmkanalen. Man kan læse mere om utæt tarm, allergi og om autoimmune sygdomme i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag) eller i mine enkeltartikler på www.radiodoktoren.dk

 

Lungecancer – lungekræft

lørdag, maj 21st, 2011

Vil man gerne vide mere om lungecancer, vil jeg råde til at søge oplysning hos et Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre eller på Kræftlinien, tlf. 3525 7500. Andre muligheder er Kræftforeningen Tidslerne, i Viby Jylland. Tlf. 7020 0515. De har udgivet en ”Tidselguide” med mange gode råd om, hvordan man kan tackle kræftlidelser, også med råd til pårørende. I Århus findes der også det alternative kræftrådgivningscenter ”Buen”. Tlf. 8620 8888. Landsforeningen til Forebyggelse af Kræft kan også kontaktes på adressen: Peblinge Dossering 22, 2.th., 2200 København N. De har blandt andet kontaktpersoner rundt omkring i landet.

Der findes en forening for lungekræftramte:

Patientforeningen Lungekræft

Tlf. 40 16 23 35

Mail: info@lunglife.dk

Lungecancer er med årene blevet uhyggeligt almindelig. Lungekræft er den hyppigste kræftform hos danske mænd og den 3. hyppigste hos kvinder. I tal er der samlet tale om cirka 3.500 tilfælde årligt. Danmark er det land, der har de fleste tilfælde af lungekræft sammenlignet med andre lande. Det var for et halvt århundrede år siden typisk næsten kun mænd, der fik lungekræft, men siden er kvindernes risiko for lungekræft steget med mange hundrede procent, så sygdommen nu også er almindelig hos kvinder.

Over 90 procent af lungekræft hos mænd og over 77 procent af kvinder skyldes tobaksrygning, der også forstærker virkningen af andre ting, der kan forårsage lungekræft, fx asbest. Kvinder tåler tobaksrygning dårligere end mænd. Sygdommen er ikke arvelig, men tilbøjeligheden til at få den kan være det.

Den vigtigste forebyggelse af lungekræft er at holde op med at ryge, hvorved risikoen falder betydeligt, men tidligere rygere vil altid have en lidt større risiko end mennesker, der aldrig har røget.

Det første symptom er oftest en vedvarende hoste, der dog godt kan skyldes en kronisk bronkitis, ligeledes oftest på grund af tobaksrygning, men har man en hoste, man ikke kan komme af med, bør man gå til sin læge og blive undersøgt. Andre symptomer kan være træthed, appetitløshed, vægttab, blodigt opspyt, opsvulmede fingerender, åndenød og lungebetændelser i det afsnit af lungen, hvor svulsten sidder og blokerer for luften.

Sidder svulsten yderst i lungen, kan der ved indvækst i lungehinden komme smerter. Sidder den opadtil, kan der komme symptomer fra luftrøret, synkebesvær og hæshed på grund af lammelse af nerver til stemmebåndene. Nogle typer lungekræft kan producere hormonlignende stoffer – peptider – der fx kan medføre for meget kalk og for lidt fosfat i blodet samt forstyrrelser i blodets salte.

Lægen vil på mistanke henvise til en røntgenundersøgelse, og giver den mistanke om kræft, vil man enten tage en biopsi, hvor man stikker en nål ind i lungen på det mistænkte sted, eller man vil lave en kikkertundersøgelse, en bronkoskopi. Her kan man tage en prøve for at finde ud af, hvilken type kræft, der er tale om. Man kan også undersøge opspyttet for kræftceller.

De tre hovedtyper af lungekræft er adenocarcinomer, der kommer fra overfladeceller fra kirtler, epidermoid carcinom (skællignende celler, der ligner hudceller) og den hurtigt voksende småcellede type. De er vigtigt at kende typen, når der skal tages stilling til behandling.

Opdages lungekræften tidligt nok, så den ikke har bredt sig, er der en chance for at fjerne den totalt ved at fjerne den del af lungen, hvor svulsten sidder, især hvis den sidder udadtil i lungen. Evt. kan man blive nødt til at fjerne hele lungen. Er lungefunktionen dårlig på grund af fx rygerlunger, kan det forhindre, at man kan operere. Det kan man heller ikke, hvis lungekræften har spredt sig.

Man inddeler kræftlidelsen i stadier, og behandlingen sker ud fra dem. Kan man ikke operere svulsten væk, er der i nogle tilfælde mulighed for radioaktiv bestråling og for kemoterapi. Ved den småcellede type er der større muligheder for, at kemoterapi kan virke.

Men lungekræft er og bliver en alvorlig lidelse. Fem års overlevelsen i Danmark har været nede på 6 procent, langt under overlevelsen i nabolandene og især USA, men for nylig er der påvist en fremgang i overlevelsen også for Danmark.

Se også under kræftbehandling – hvad kan man selv gøre på www.radiodoktoren.dk

Der er ved at komme en række naturmidler, der kan hæmme udviklingen og spredningen af cancer, og man kan også styrke sig ved hjælp af sund kost mm. Læs mere om kosten i bogen ”Kost mod kræft” af Richard Beliveau og Rene Gingras. Læs også bogen “Sund kost – før, under og efter kræftbehandling” af Anette Harbech Olesen.

Ved lungekræft, der har bredt sig og har givet mange symptomer, blandt andet åndenød,

kan man somme tider se en meget god virkning af store doser binyrebarkhormon. I nogle tilfælde skrumper kræftsvulsten betydeligt, så symptomerne bedres og forsvinder. Derved kan livskvaliteten på det sidste blive betydeligt forbedret. der er imidlertid en række bivirkninger af binyrebarkhormon, både legemlige og psykiske, som man må tage med i betragtning. Snak med lægen om dette.