Archive for the ‘Sygdomme og sundhed’ Category

Kronisk træthedssyndrom ME/CFS

torsdag, december 24th, 2015

For at opfylde kriterierne for sygdommen eller tilstanden kronisk træthedssyndrom, der stadig ikke er fuldt accepteret, skal der have været en lammende træthed til stede i mere end seks måneder. Der er formentlig ikke kun en enkelt årsag til sygdommen.

Der kan være mange årsager til denne træthed. Man ser ofte et kronisk træthedssyndrom efter en længere varende infektion. Man kan blandt andet se det efter en hjerne- og rygmarvsbetændelse, på latin myalgisk encephalitis, ME. Kronisk træthedssyndrom forkortes derfor ofte til ME/CFS, der oftest rammer kvinder i alderen 25-45 år.

Det er ikke sjældent, men mange med syndromet møder holdningen, at det er en psykisk betinget lidelse, selvom ME/CFS allerede i 1988 blev en anerkendt diagnose. De fleste læger er dog indstillet på at hjælpe de ramte, der oftest er meget svækkede af sygdommen.

Ved en verdenskongres vedrørende denne sygdomsenhed I Bruxelles i september 1999 blev det fremført, at ME/CFS må betragtes som en individuelt erhvervet infektionssygdom, der specielt påvirker immunsystemet og neuro-hormonsystemet og er uden psykiatrisk baggrund.

De hyppigste udløsende faktorer er forskellige virussygdomme, men man har også i nogen tilfælde fundet, at bakterier kan være årsagen. Det ser ud til, at der er flere forskellige mikroorganismer, der kan forblive inde i immunceller i kroppen og derved påvirke immunsystemet og sikkert også andet. Nogen med ME/CFS har fået det bedre ved langvarig behandling med antibiotika. Der findes også naturlige alternativer til antibiotika. Læs mere om disse på www.radiodoktoren.dk

Man er især opmærksom på det nye retrovirus XMRV og cirka 80 andre typer af Human Murin Leukæmivirus relateret Virus (HMLV). Disse vira er i familie med retroviruset HIV, og de menes at kunne smitte på samme måde (blod, sæd, modermælk m.m.).

Der starter snart i Norge forsøg med HIV-medicin mod ME/CFS.
Som en konsekvens af den nye viden har fler store lande indført et forbud mod, at ME/CFS patienter kan være bloddonorer.

Man har fundet, at mange ME/CFS ramte har en øget aktivitet af de hvide blodlegemer ved navn T-lymfocytter, der producerer mere af nogle signalstoffer ved navn cytokiner, der er af betydning for inflammation – betændelsesreaktioner. Mange bliver derudover allergiske eller intolerante overfor mange forskellige kemiske stoffer og fødemidler, for eksempel mælk, æg, gluten eller andet.

Symptomerne er foruden trætheden som ved mange sygdomme, for eksempel feber, hovedpine, ledsmerter, muskelsmerter og problemer med maven. Det er blandt andet vigtigt at få sin fordøjelse og tarmbakterieflora undersøgt. Mange med ME/CFS har for lidt mavesyre og utæt tarm, for eksempel på grund af for mange candidasvampe. Læs om dette på www.radiodoktoren.dk

En del med kronisk træthedssyndrom har for lavt stofskifte, så det må anbefales at få stofskiftet undersøgt. Ved lavt stofskifte er der også træthed, og det lave stofskifte kan måske skyldes svækkelse af den overordnede styring fra undersiden af hjernen og hypofysen.

Svær blodmangel med udtalt jernmangel, forgiftning med sprøjtemidler eller metaller som kviksølv kan også ligge bag trætheden. Nogen mener, at lidelsen kan være et resultat af tidligere vaccinationer.

Det er især ved allergi over for tungmetaller, at der komme kraftige symptomer. Man kan afsløre en eventuel allergi ved hjælp af en MELISA-test. Se www.melisa.org.

Nogen forskere har fundet for små mængder af essentielle fedtsyrer og stoffet acetyl-L-carnitin, der er vigtigt for omsætningen af fedtsyrer, og nogen af de ramte har nedsat mængde blod, ikke nedsat blodprocent, men cirkulerende blod. Acetyl-N-carnitin er rigtig godt for cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne. Det samme gælder for Q10.

Der kan foreligge en svækkelse af blod-hjerne barrieren, så stoffer med giftvirkning på hjernen kan gå igennem barrieren. Man ved fx også, at hyppig brug af mobiletelefon kan svække blod-hjerne barrieren.

Protein intolerans, hvor små stumper af ikke helt nedbrudt protein i form af peptider kan gå igennem en måske i forvejen utæt tarmslimhinde, kan være medvirkende. Disse peptider kan passerer blod-hjerne barrieren og have en morfinlignende virkning på hjernen. Det er især kaseo-morfin og gliado-morfin, som er skadelige. De stammer fra henholdsvis mælk og fra hvede. Peptiderne kan påvises i urinen (Nordic Laboratories Services i København kan udføre dette). I Norge findes der et Norsk Selskap for Protein Intolerans.

Social ligegyldighed, overreagerende sanser og søvnforstyrrelser kan have sammenhæng med kronisk træthedssyndrom. Alle tre findes ved dette syndrom, ved autisme og ved misbrug af heroin/morfin.

Mange med kronisk træthedssyndrom/ME er også el-overfølsomme.

Behandling

Det er vigtigt at forsøge at finde årsagen til hvert enkelt tilfælde og forsøge at behandle den. Ikke kun symptomerne. Men det kan i mange tilfælde ikke lykkes at finde nogen sikker årsag, og så er man nødt til at forsøge at styrke de ramte på forskellige måder.

Er der tale om for lavt stofskifte, kan det behandles på naturlig måde med tilskud af aminosyren L-tyrosin og med kelp og selen. Se på www.radiodoktorne.dk  under stofskifte for lavt og Hashimotos sygdom, der er autoimmunt betinget med dannelse af antistoffer mod skjoldbruskkirtlen..

Det tilrådes at tage et ekstra tilskud af antioxidanter i form af C-vitamin, E-vitamin samt et tilskud af essentielle fedtsyrer, for eksempel ”Livets olie”, Nutridanm Strong citron eller Udo’s Choice. Desuden ekstra zink, calcium, D3-vitamin, folinsyre og stærke B-vitaminer. Aroniasaft er også god og indeholder kraftige, naturlige antioxidanter. Noni juice er en anden mulighed.

Tarmbakteriefloraen er vigtig for opretholdelse af et godt immunforsvar, for dannelse af vitaminer og for at opretholde en sund og tæt tarmslimhinde. Den skal især indeholde mange sunde mælkesyrebakterier. Man kan fx bruge youghurt naturel, Ido-Form kapsler, Symbiolactis 5PB, BioGaia eller Vita Biosa.

For at styrke cellernes ”kraftværker”, mitochondrierne, er det godt med et tilskud af Q10 (mindst 100 mg dagligt), L-carnitin, stoffet NADH, magnesium og kreatin. En undersøgelse har vist, at 80% af kronisk trætte mangler Q10.

Binyrerne kan være svækkede, og her kan man forsøge med lakrids, for eksempel lakridsrod, 2,5 gram dagligt. Desuden havsalt, for eksempel Himalayasalt, en kvart til en halv teskefuld i et stort glas vand hver morgen.

Ginseng og svampen Cordyceps sinensis er gode muligheder for at modvirke trætheden.

Det samme gælder for Rosenrod (Rhodiola roseae), Ashwagandha, Schisandra og Sibirisk ginseng. Det gælder også for Gingko biloba.

Et tilskud af sunde sukkerstoffer er også værd at prøve for at bedre cellekommunikationen. Disse gode sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice), bær og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter, som for eksempel Aloe vera, samt i Chlorella. Frugt skal være naturligt modnet, og grønsagerne dyrket økologisk eller biodynamisk. Man kan også købe de otte sukkerstoffer samlet hos Matas eller i en helsekostforrtning.

Det er vigtigt med en sund og grov kost, uden raffinerede fødevarer. Helst økologisk eller biodynamisk. I store undersøgelser har det vist sig, at to trediedele af de ME/CFS-ramte, der ændrede på deres kost, fik det bedre. Det er fornuftigt at tage to vitamin-mineral tabletter af god kvalitet, udover ovennævnte. Det er også godt at støtte fordøjelsen ved at tage tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid.

Det er især mælk, hvede og hvidt sukker, man skal forsøge at undgå.

Kan der være tale om protein intolerans eller allergiske reaktioner på fødevarer, er det godt med en kostdagbog, hvor man noterer, hvad man har spist eller drukket, før symptomerne bliver værre. Man kan også forsøge med eliminations-diæt, hvor man undgår det, man har mistanke til, i 1-2 måneder, en ting ad gangen. Man kan derefter forsøge at spise det igen i moderat mængde som en provokationstest. Læs mere om dette i Eva Lydeking-Olsens bog ”Er du følsom?”. Forlaget Klitrose.

Enzympræparatet Wobenzym, som kan købes i Tyskland, kan fordøje de morfinlignende peptider i blodet.

Er man forgiftet med et eller andet, kan en udrensningskur være meget gavnlig og styrkende. Man kan blandt andet tage Chlorella dagligt og supplere med for eksempel Elixir eller en anden god udrensningskur med mellemrum.

Læger med speciale i ortomolekylær medicin har særlig indsigt i afgiftning. For eksempel:

Knut Flytlie. Gludsmindevej 39. 7100 Vejle. Tlf. 7572 6090

Søren Flytlie. Viborgvej 3, 8000 Århus C.  Tlf.  4055 3508

Claus Hancke, Irene Hage, Ole Købke. Lyngby Hovedgade 37 2800 Kgs. Lyngby. Tlf 4588 0900

Aage Winther Nielsen.  Tlf. 7025 1205

Bruce Philip Kyle. Stautrupvej 7 A. 8260 Viby J. Tlf. 8628 9688

Villy Lade, Hjørring. Klinikken lukket 1-7-2014. Kan kontaktes på tlf. 2577 7854.

Birgit Aalborg Funch, Åløkken 36, 5250 Odense SV Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)

I Tidsskrift for den Norske Lægeforening er der beskrevet to tilfælde af kronisk træthedssyndrom, hvor begge blev næsten fri for symptomer, efter at de begyndte at bruge kompressionsbuksestrømper, der modvirker ophobning af blod i benene, hvilket let fører til lavt blodtryk og svimmelhed.

Kolde bade kan modvirke mange af symptomerne. Man kan evt. overveje at blive vinterbader. Efter et koldt bad bliver man varm og godt tilpas. Man kan evt. starte med et varmt bad eller et saunabesøg.

Det er godt at få motion, hvor det bedste er at skiftevist motionere og hvile. For eksempel ved stavgang, hvor de to stave støtter og aflaster, men stavgang skal læres. Kroppen skal have tid til at komme sig mellem de korte perioder med motion. I oversigter har man hos 90 procent set gavnlig effekt af denne måde at motionere på.

De ramte er nødt til at have et fornuftigt energi-budget og lære at sætte grænser. Det er også vigtigt at lægge en strategi for et evt. studium eller erhverv, så det ikke overstiger energi-budgettet.

Afspændende behandling, fysioterapi med sene-ten stimulation samt kranio-sakral terapi er gode muligheder.

Noget tyder på, at magnetfeltbehandling kan have en god virkning ved ME/CFS. Man kan også kalde det kvantemedicinsk behandling. Ved hjælp af måling af svage energier i kroppen med et særligt måleudstyr kan man påvise mangler eller overskud af energi i kroppen. I Norge har man gode erfaringer med kvantemedicinsk behandling af ME.

Den kvantemedicinske behandling er baseret på solide principper i kvantefysikken, men kvantemedicin anses alligevel af den konventionelle medicin for at være kontroversiel.

En mulighed er SCIO-behandleren Ingrid Stampe Villadsen. Se www.koco.dk

Se også på www.kvantemedisin.no

Der findes en forening ved navn ”ME/CFS Foreningen”, Rådhustorvet 1, 2.sal, 3520 Farum. Tlf. 4495 9700. E-mail: mail@me-cfs.dk Hjemmeside: www.me-cfs.dk

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vejledning også findes som Ebog på biblioteket:
Myalgisk encephalomyelitis : voksne, børn og unge : international konsensusvejledning for læger

Carruthers et al. 2012. 50 sider. http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A51547446

ME Foreningen vil være meget taknemmelig, hvis du har mulighed for at tilføje denne litteraturreference under afsnittet “Kronisk træthedssyndrom ME/CFS” på din hjemmeside radiodoktoren: http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2014/09/13/me-cfs-2

ME-konsensusvejledningen er den eneste udgivelse på dansk, som indeholder så megen ny og velkvalificeret viden om sygdommen kronisk træthedssyndrom – eller rettere postviralt træthedssyndrom eller Benign myalgisk encefalomyelitis, som sygdommen hedder ifølge de danske lægers SKS-browser: http://medinfo.dk/sks/brows.php?s_nod=11190 Det er derfor af stor vigtighed, at linket til vejledningen bliver udbredt så meget som muligt.

Ny forskning:

K de Meirleir (Brussels, Belgium) described at a co K de Meirleir (Brussels, Belgium) described at a conference CFS as an immuno-vigilance disorder, with host/environmental problems. The initiating factors are heterogeneous. There is an abnormal level of apoptosis, and the nuclei cannot ingest all the resulting fragments. RNase L fragments then accumulate. Some thyroid suppression may occur without abnormalities in TFTs. PKR activity is increased along a continuum. A number of patients are IgM positive to intestinal pathogens, and when treated with antibiotics (eg ciprofloxacin) these patients show a 74% decrease in elastase and 58% clinical improvement over 3 months. Therapeutic strategies should include:

elimination of micro-organisms,

restoration of hormones,

restoration of normal intestinal flora and

decrease of PKR activity.

Professor Meirleir mener tilsyneladende, at der er tale om en autoimmun reaktion på baggrund af en unormal og skadelig tarmbakterieflora (tarm patogener). Han anbefaler, at man udrydder disse skadelige mikroorganismer (bakterier og svampe) ved at genskabe en normal tarmbakterieflora. PKR er en ribonuclease afhængig (RNA) protein kinase (enzym) som findes i cellerne og kan aktiveres af meget små mængder dobbeltstrenget RNA. PKR påvirkes af produkter fra celler og vira, og dette samspil påvirker PKR’s aktivering af dobbeltstrenget RNA. (Gunnery S. Mathews MB: Methods 1998 Jul; 15(3):189-98).

Som jeg læser det (uden at være forsker), kunne det tyde på, at ME/F`CFS er en autoimmun lidelse eller skyldes en autoimmun reaktion i kroppen på en unormal tarmbakterieflora, medførende en utæt tarm og optagelse af ikke helt nedbrudte stumper af føde, hvilket overaktiverer immunsystemet, som så fejlreagerer og angriber/skader kroppens egne væv.

Læs mere om autoimmune sygdomme og om utæt tarm på www.dsgnet.dk eller i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gad 2005).

Efter min mening og erfaring har mindst to tredjedele af alle sygdomme deres oprindelse i kosten, fordøjelsen og tarmfunktionen.

Læs også om binyretræthed på www.dsgnet.dk og i James L. Wilsons bog ”Adrenal Fatigue”, der udkommer på dansk i 2009 på forlaget Aronsen.

Nogen med kronisk træthedssyndrom og lignende symptomer har fået god hjælp ved en lightning process. Se www.lightningprocess.com

Kropslugt og dårlig ånde – bromhidrose

onsdag, oktober 28th, 2015

Det er vigtigt at søge efter årsagen til den dårlige ånde, ikke kun at undertrykke den.

Først bør tænderne og halsen undersøges, for den mindste smule mad, der bliver siddende mellem tænder og rådner der, kan give meget dårlig ånde. Tandkødsbetændelse og plak samt belagt tunge også. Grundig tandbørstning og hyppig udskiftning af tandbørsten er vigtige ting. Hvis man har betændelse i en tandrod, evt. efter en rodbehandling, som fjerner fornemmelsen af smerter, kan det medføre en meget dårlig lugt, når betændelsen siver ud ved siden af tanden.

Propper i mandlerne og bihulebetændelse kan være årsager. Tobaksrøg kan også give dårlig ånde. Leverlidelser, nyre- og lungelidelser kan følges af dårlig ånde.

For det meste stammer vores kropslugt fra sved. Vi har to slags svedkirtler. Den ene slags producerer klar og lugtløs sved, som fremkommer overalt på kroppen og hvis vigtigste rolle er at regulere kropstemperaturen. Den anden slags produceres af kirtler under armene og i lysken. Denne sved er tykkere og har i vor tid intet særligt formål. Den er også lugtfri, lige til bakterier på hudens overflade går i gang med den. Der produceres så meget lugtende stoffer. De fleste med en stærk kropslugt er født med større og mere aktive svedkirtler af den sidste type (apokrine kirtler). Det har noget med generne at gøre.

Nogle sygdomme kan give en ændret kropslugt. Problemer med fordøjelsen kan bla. være årsagen. Forstoppelse kan medføre, at giftige og dårligt lugtende stoffer at methan-type går fra tyktarmen over i blodet og ud med udåndingsluften. Så det er vigtigt at holde forstoppelse væk ved at spise en grov og naturlig kost, drikke mindst to liter vand dagligt og at få rigelig motion. Et tilskud af sunde mælkesyrebakterier fra fx youghurt eller frysetørrede mælkesyrebakterier (fx BioGaia, Idoform eller Paraghurt) er godt, eller man kan ved at bruge Vita Biosa bedre tarmbakterie-floraen.

For et bedre fordøjelsen kan det være en god idé at lade være med at blande kød og stivelse (brød, kartofler, pasta, hvide ris), da det kan nedsætte virkningen af mavesyren og dermed nedbrydningen (fordøjelsen) af protein. Man kan også forsøge med tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer, for eksempel Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend.

Super Enzymes NOW indeholder både fordøjelsesenzymer og mavesyrestimuerende betain hydroklorid. Kan køebs fra England via e-mailen silentherbs@gmail.com

Diabetikere og mennesker med urinvejssygdomme kan også få en sødlig eller frugtagtig kropslugt. Det er derfor en god idé at gå til sin læge og blive undersøgt for eventuelle sygdomme. Visse fødevarer med stærk lugt, fx hvidløg, kan også ændre kropslugten. Prøv at udelukke det ene efter det andet i din kost.

Hvis sveden også lugter, skal man tænke på maden. Visse ting i maden kan give en dårlig ånde, fx hvidløg, rå løg, ansjoser og visse typer ost (Roquefort, camembert og blåskimmelost).

Jeg har også hørt om mennesker med meget dårlig ånde, hvor den er forsvundet efter ophør med visse vitamin-mineral tabletter (men man skal så fortsætte med andre. Det er nødvendigt med kosttilskud), og visse typer medicin kan også give dårlig ånde, fx hvis spytdannelsen nedsættes. Alkohol og sukker samt gærholdige ting kan fremme svampevækst i tarmene og dermed dårlig ånde og lugt.

Dårlig kropslugt kan i sjældne tilfælde skyldes en mangel på et bestemt enzym, hvorved man kan udvikle en lugt af rådden fisk, hvis man spiser mad med meget cholin, fx æg, bønner, kylling, fisk og mange andre ting. Man skal så undgå ting med cholin i.

Mineralmangel kan også medføre dårlig kropslugt. Mange er sluppet af med den dårlig lugt ved at tage et tilskud af zink og magnesium. Det er godt at tage et tilskud af B6-vitamin samtidig.

Pyroluri: Op mod halvdelen af dem, der får diagnosen skizofreni, har i stedet en stofskifteforsyrrelse med en unormal udskillelse af kemiske stoffer ved navn pyrroler – pyroluri. Disse mennesker har brug for mere B6-vitamin og zink, da tilstanden ”stjæler” disse livsvigtige stoffer fra dem.

Hvis man tilsætter et kemisk stof ved navn Ehrlich’s reagens til deres urin, vil den blive lilla eller lysviolet, hvis der er kryptopyrroler i urinen. Ved en undersøgelse blev denne test positiv hos 11% af normale, 24% af adfærdsvanskelige børn, 42% af psykiatriske patienter og 52% af skizofrene.

Pyroluri viser sig ved symptomer, der blandt andet kan udløses af stress og kriser. De kan blandt andre være indelukkethed og tendens til at isolere sig socialt. Der er ofte er svagt immunsystem med hyppige infektioner. Desuden træthed, nervøs udmattethed, søvnproblemer, dårlig hukommelse, hyperaktivitet, dårlig indlæringsevne, kramper, konfusion, svingende humør, manglende evne til at tænke klart og depression. Hos piger kan der være uregelmæssige menstruationer og hos drenge en relativ impotens. Pyrolurikere kan have dårlig ånde og en sær kropslugt, problemer med at tåle alkohol og medicin, kan vågne med kvalme, have kolde hænder og fødder og ondt i maven. Der kan være bleg hud, hvide mærker på neglene og problemer med håret. Alle symptomer behøver ikke at være til stede.

Tusindvis af pyroluriske patienter er med held blevet behandlet med B6-vitamin og zink.

Det er ikke nok at spise mad, der har et stort indhold af disse ting, men maden skal være sund og varieret, og det er godt at starte med 25 mg zink og stige efterhånden til 50 mg dagligt. Man starter også med 100 mg B6-vitamin og kan stige op til 500 mg dagligt.

Dårlig hygiejne kan selvfølgelig også give dårlig lugt, også fra tøj, der ikke bliver vasket eller renset tit nok. Ældre kan ofte ikke selv lugte, at deres tøj trænger til at blive vasket eller renset, og så må andre hjælpe dem til at blive opmærksomme på det.

For at hæmme bakteriernes omdannelse af sved og andre udsondringer på huden kan man fx bruge antibakterielle sæber eller fx te træs olie (TTO), der findes i forskellige former.

Der findes mange ting mod den dårlige ånde, fx mundskyllemidler og sugetabletterne Hali-Z. Pebermynte er også godt. Blot en dråbe pebermynteolie på tungen kan friske op.

Koriander, persille, grøn mynte og esdragon i frisk form er gode at tygge på for at få en god ånde. Klorofyl, der kan købes som kapsler, kan også være til hjælp.

Er der tale om betændelse, kan det være en god løsning at bruge kolloidt sølv, der kan købes fra Golden Health i Malmø, dansk tlf. 4052 4015.

Læs mere om alternativer til antibiotika på www.radiodoktoren.dk

Krydderier

søndag, december 14th, 2003

Mange krydderier er rigtig gode for sundheden. Generelt indeholder de mange antioxidanter, der modvirker de skadelige virkninger af de frie radikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen, der øges, når vi spiser mere. Men krydderierne har desuden en række særlige virkninger.

Kanel nedsætter blodsukkeret og blodfedtet hos type 2 diabetikere, og er godt for fordøjelsen, mod smerter og stivhed i muskler og led, mod menstruationsbesvær, forebygger tandkødsbetændelse og blærebetændelse samt dræber colibakterier og andre bakterier. Kanel styrker også kredsløbet og modvirker blodpropper.

Hvidløg modvirker bakterier og betændelse, parasitter og svampe i mave-tarmkanalen, hjælper mod muskelsmerter, mod astma og bronkitis og modvirker smerter i tænder og gummer. Hvidløg nedsætter også kolesterol og forebygger åreforkalkning.

Muskatnød er godt mod søvnløshed og angst, afslapper musklerne, modvirker kvalme og opkastning samt fordøjelsesproblemer, fx diaré. Muskatnød er også godt mod ledsmerter, urinsyregigt og mod tandpine. Den nedsætter blodtrykket, forbedrer kredsløbet og nedsætter kolesterol, forbedrer evnen til at koncentrere sig og modvirker ufrugtbarhed og impotens. Pebermynte er godt for slimhinderne i munden og hele vejen gennem fordøjelseskanalen, modvirker irritabel tyktarm, hæmmer vækst af svampe og bakterier, modvirker allergi og astma.

Ingefær er Østens foretrukne husmiddel mod en række symptomer og sygdomme. Den modvirker kvalme, køresyge og andre maveproblemer, modvirker morgenkvalme hos gravide og svimmelhed. Immunsystemet styrkes, og ingefær beskytter mod bakterier og svampe. Desuden fremmes sundheden i hjertet og kredsløbet. Oregano er en rig kilde til antioxidanter og samtidig et naturligt antibiotikum. Curcumin i karry modvirker blandt andet gigt, betændelse og cancer, problemer med fordøjelsen og hudlidelser.

Gule sennepsfrø, som er basis for sennep, har også en række gode virkninger. De skal være et næsten ufejlbarligt middel mod alle slags sygdomme i fordøjelses- organerne, mod svaghed, hæshed, stenbesvær, vandladningsbesvær og astma. De skal kunne styrke hele organismen, forbedre blodet og indvirke positivt på nerverne samt trække hårkarnettet sammen. Man skal tage en teskefuld hele, gule sennepsfrø to til tre gange dagligt, fx før frokosten og før middagsmaden, og evt før man går i seng. Der skal ikke være bivirkninger udover måske lidt ubehag i maven de første 14 dage, hvor man så kan nøjes med at tage dem to gange dagligt.

I mine bøger har jeg fundet sennepsfrø som anbefalet for afføringen, til at stimulere fordøjelsen i tyndtarmen med og derfor til at fremskynde fordøjelsen med, som gode mod hikke, som et middel til at sænke kolesterol, blandt andet på grund af et stort indhold af magnesium, mod muskelkramper og smerter, mod kvalme, og som et middel til at øge forbrændingen, så man brænder ekstra kalorier af. I en engelsk undersøgelse skal en teskefuld sennep have øget forbrændingen med en fjerdedel. Det skal også have anti-bakterielle egenskaber og være godt mod forkølelse og bihuleproblemer, da det virker slimløsende. Siden antikken har de foretrukne fødevarer til behandling af lunge- og luftvejslidelser været sennep, hvidløg og chilipeber.

Krystalgigt krystalsynovitis pseudo-urinsyregigt

tirsdag, januar 9th, 2007

Krystalgigt er en gigtlidelse, hvor der ophobes kystaller af calcium pyrofosfat i ledbrusk og vævene omkring leddene. Kaldes også chondrocalcinosis.

Den kan have sammenhæng med forskellige stofskiftelidelser (fx forhøjet mængde biskjoldbruskkirtelhormon, for lavt stofskifte), men i nogle tilfælde kan man ikke pege på en bestemt årsag. Man kalder det så for idiopatisk. Ellers kaldes sygdommen ofte for pseudo-urinsyregigt.

Det er vigtigt, at man ikke har for meget jern i kroppen, og det har mænd ofte. Jern fremmer dannelsen af krystaller. Man skal i hvert fald ikke tage noget med jern i, og spare på rødt kød, da blodet i kødet jo indeholder jern. Man kan evt. få sin læge til at undersøge, om der er for meget jern i kroppen (serum-ferritin). For meget kobber, som mange af os får gennem maden, især svinekød, kan også give problemer. For lidt fosfor kan modvirke nedbrydningen af pyrofosfat.

Magnesium hæmmer dannelsen af krystaller, så du kan med fordel tage et tilskud af magnesium, fx 500 mg dagligt. Bivirkninger er sjældne ved tilskud på under 2.000 mg, der er fire gange så meget, som man normalt anbefaler. Man bør helst tage tilskud af B6-vitamin sammen med magnesium.

Magnesiummangel kan bl.a. ses ved problemer med optagelsen fra maven og tarmene samt ved brug af vanddrivende medicin. Mangel er i flere studier blevet kædet sammen med hjertesygdom, og i nyere studier er det vist, at en magnesiumrig kost kan nedsætte for højt blodtryk, især hos ældre. Andre studier af ernæring har peget på, at halvdelen af voksne i Nordamerika ikke får nok magnesium gennem kosten til at kunne gavne hjertet.

Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejser, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.

P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.

Visse sukkerstoffer kan også hæmme krystaldannelsen (proteoglykaner), så jeg kunne råde dig til at tage et tilskud af ”Glykoernæring”, som du kan købe i helsekostforretninger eller få fra private eller udlandet som Ambrotose, der er originalproduktet. Læs på www.dsgnet.dk om det sunde sukker.

Man skal passe på ikke at spise margarine og for meget mælkefedt fra ikke økologisk mælk. Smør er ok i moderate mængder. Man skal derimod spise nok af det sunde fedt fra olivenolie, fiskeolie, fed fisk, mandler, nødder, hørfrøolie Nutridan olie og kæmpenatlysolie.

Ting, der kan udløse anfald i leddene, er skader, anden sygdom, operationer, blodtransfusioner og at man bliver sat i behandling med stofskiftehormon.

I behandlingen satser man på at dæmpe symptomerne med gigttabletter, men ellers er der ingen særlig medicinsk behandling. Det er vigtigt at holde leddene i gang, men ikke at overdrive med motion. Vægttab ved overvægt og muskelstyrkende øvelser kan bedre funktionen og modvirke smerterne.

Lægeligt kan man bruge colchicin, som desværre ikke længere findes i Danmark,

1,2 mg dagligt.

I øvrigt gigttabletter som fx ibuprofen, der dog kan have betydelige bivirkninger.

Vedvarende brug frarådes derfor.

Krystalgigt krystalsynovitis pseudo-urinsyregigt

torsdag, oktober 28th, 2010

Krystalgigt er en gigtlidelse, hvor der ophobes kystaller af calcium pyrofosfat i ledbrusk og vævene omkring leddene. Kaldes også chondrocalcinosis.

Den kan have sammenhæng med forskellige stofskiftelidelser (fx forhøjet mængde biskjoldbruskkirtelhormon, for lavt stofskifte), men i nogle tilfælde kan man ikke pege på en bestemt årsag. Man kalder det så for idiopatisk. Ellers kaldes sygdommen ofte for pseudo-urinsyregigt.

Det er vigtigt, at man ikke har for meget jern i kroppen, og det har mænd ofte. Jern fremmer dannelsen af krystaller. Man skal i hvert fald ikke tage noget med jern i, og spare på rødt kød, da blodet i kødet jo indeholder jern. Man kan evt. få sin læge til at undersøge, om der er for meget jern i kroppen (serum-ferritin). For meget kobber, som mange af os får gennem maden, især svinekød, kan også give problemer. For lidt fosfor kan modvirke nedbrydningen af pyrofosfat.

Magnesium hæmmer dannelsen af krystaller, så man kan med fordel tage et tilskud af magnesium, fx 500 eller 600 mg dagligt som magnesium citrat. Bivirkninger er sjældne ved tilskud på under 2.000 mg, der er fire gange så meget, som man normalt anbefaler. Man bør helst tage tilskud af B6-vitamin sammen med magnesium.

Magnesiummangel kan bl.a. ses ved problemer med optagelsen fra maven og tarmene samt ved brug af vanddrivende medicin. Mangel er i flere studier blevet kædet sammen med hjertesygdom, og i nyere studier er det vist, at en magnesiumrig kost kan nedsætte for højt blodtryk, især hos ældre. Andre studier af ernæring har peget på, at halvdelen af voksne i Nordamerika ikke får nok magnesium gennem kosten til at kunne gavne hjertet.

Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejser, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.

P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.

Visse sukkerstoffer kan også hæmme krystaldannelsen (proteoglykaner), så jeg kunne råde til at tage et tilskud af ”Glykoernæring”, som du kan købe i helsekostforretninger eller få fra private eller udlandet som Ambrotose, der er originalproduktet. Læs på www.radiodoktoren.dk om det sunde sukker.

Man bør ikke spise margarine og for meget mælkefedt fra ikke økologisk mælk. Smør er ok i moderate mængder. Man skal derimod spise nok af det sunde fedt fra olivenolie, fiskeolie, fed fisk, mandler, nødder, hørfrøolie Nutridan olie og kæmpenatlysolie.

Ting, der kan udløse anfald i leddene, er skader, anden sygdom, operationer, blodtransfusioner og at man bliver sat i behandling med stofskiftehormon.

I behandlingen satser man på at dæmpe symptomerne med gigttabletter, men ellers er der ingen særlig medicinsk behandling. Det er vigtigt at holde leddene i gang, men ikke at overdrive med motion. Vægttab ved overvægt og muskelstyrkende øvelser kan bedre funktionen og modvirke smerterne. Læs mere om naturlig behandling af smerter på www.radiodoktoren.dk

Lægeligt kan man bruge colchicin, som desværre ikke længere findes i Danmark,

1,2 mg dagligt.

I øvrigt gigttabletter som fx ibuprofen, der dog kan have betydelige bivirkninger.

Vedvarende brug frarådes derfor.

Kuldeagglutininer

tirsdag, februar 11th, 2003

Kuldeagglutininer er blodtype-antistoffer, der i blodet ved især ved lave temperaturer binder sig til blodlegemer og får dem til at klumpe sig sammen. Kuldeantistof, der er bundet til blodlegemer kan opløses igen, når blodets temperatur går op til 37 grader.

I tilfælde af blodmangel på grund af, at immunsystemet angriber blodlegemerne og ødelægger dem, som hos lytteren – immunhæmolytisk anæmi – og en forhøjet mængde kuldeagglutininer i blodet, udløses der det, man kalder Raynauds syndrom med blandt andet hvide fingre, der kun kommer ved afkøling og aftager igen ved opvarmning igen.

Det starter med, at huden ved kulde bliver rødblå eller violet og så hvid. Ved opvarmning bliver huden rød og ofte smertende.

Den forhøjede mængde kuldeagglutininer kan opstå i to forskellige situationer. Dels hvis der er tale om dannelse af helt ens antistoffer fra en enkelt klon af lymfeceller, hvilket ses ved specielle former for lymfekræft eller forstadier til dette. Hos mange ældre kan man se en godartet form af dette, som ikke udvikler sig yderligere. Dels på grund af dannelse af antistoffer i forbindelse med infektioner, fx ved Mycoplasma infektioner, mononucleose eller andre virusinfektioner.

Der kommer ved udsættelse for kulde sammenklumpning af blodlegemerne inde i årerne, og huden, ørerne, næsen og fingre og tæer bliver så blåviolette. Der kan også ske det, at blodlegemerne går i stykker, hvilket afhænger af flere ting. Blandt andet af mængden af antistoffer i blodet, den temperatur som antistoffet begynder at reagere på og omgivelsernes temperatur. Det er dog normalt ikke så mange blodlegemer, der går i stykker.

Behandlingen er at holde sig inde i varmen. Skal man ud, skal man være klædt meget varmt på fra top til tå og hurtigt ind i fx en varm bil. Behandling af årsagen, hvis det drejer sig om, at lymfekræft har medført dannelsen af kuldeagglutininet, kan nedsætte mængden af antistoffer og antallet af blodlegemer, der går i stykker (hæmolyserer).

Der er desværre ikke udsigt til, at sådanne tilstande bedres med tiden. Det afhænger meget af årsagen til kuldeagglutinin syndromet.

Der foregår for øjeblikket videnskabelige forsøg med lægemidlet rituximab, der angriver de celler i immunsystemet, der er ansvarlige for dannelsen af kuldeagglutininer, der får blodlegemerne til at klumpe sammen og gå i stykker. Man bruger også dette stof mod lymfeknudekræft, men det er ikke en så skrap cellegift, som man ellers bruger ved kemoterapi.

Ud fra erfaringen kunne det måske være, at en særlig form for middel, nemlig et Titan-kobber-C-vitamin Komplex, der er udarbejdet af læge Even Marstrand i Humlebæk, ville kunne hjælpe. Marstrand plejer at supplere sit Komplex med Bio-selen med zink samt med mangan. Hans erfaring er, at hvis der i blodet er et lavt indhold af zink, selen og mangan, men højt indhold af kobber, er det tegn på, at der er en mere alvorlig sygdom, og at hans Titan-kobber-C-vitamin Komplex kan virke. Det høje kobber kan være et tegn på, at der er for lidt kobber i kroppen de steder, hvor der er brug for det. Under behandling med Komplexet falder kobber i blodet nemlig. Også ved leddegigt og ved svær colitis ulcerosa er der oftest de samme ændringer i blodets indhold af de nævnte mineraler, og ofte effekt af Marstrands Komplex. Lytteren kunne måske snakke med sin læge om dette. Titan-kobber-C-vitamin Komplex er på lægerecept og fremstilles kun på Glostrup Apotek.

Laktoseintolerans

torsdag, marts 15th, 2012

Børn indtil fire års alderen kan normalt nedbryde mælkesukkeret laktose til glukose og galaktose, da de endnu har nok af enzymet laktase, der er nødvendigt for denne omdannelse. Det gælder især for fx kineserne, hvor 90% ikke tåler mælk.

I Nordeuropa, blandt andet i Danmark, er det omkring 3 procent af større børn og voksne, som har et lavt niveau af laktase. De kan derfor ikke nedbryde mælkesukkeret, der så bliver forgæret af bakterier, hvilket udløser en stor dannelse af tarmgas med oppustet mave, koliksmerter mm. efter måltiderne. Laktose kan også holde på vædske ud i tarmen og derfor hos nogen medføre diaré, når den ikke nedbrydes.

Det er delvist genetisk betinget, men man kan også få laktoseintolerans på grund af en række tarmsygdomme, for eksempel akut eller kronisk tarmbetændelse, cøliaki eller tarmkræft.

Ved mangel på laktase findes der et produkt ved navn Lactrase. Det er kapsler, som bruges ved spisning af fødevarer, som indeholder laktose. Man knækker kapslen og drysser indholdet ud over maden. Lactrase kan købes på apoteket.

Man kan også købe laktase hos  Dansk Hjemmeproduktion Aps

Hygildvej 5, 7631 Ejstrupholm

Telefon: (+45) 62671447 Fax: : (+45) 62671497

e-mail : info@hjemmeproduktion.dk Hjemmeside: www.hjemmeproduktion.dk

 

Lavt blodsukker

søndag, juli 29th, 2007

Der er mange ting, der kan medføre tendens til for lavt blodsukker. Først og fremmest er der nogen mennesker, hvis bugspytkirtel reagerer meget kraftigt på søde ting, især raffineret sukker, og fødevarer, der er forarbejdet af fint, hvidt mel. Kirtlen producerer så for meget insulin, der sender for meget af sukkeret i blodet ind i kropscellerne, hvorved blodsukkeret kan blive for lavt.

Koffein, alkohol og cigaretrygning forværrer tendensen betydeligt. Det samme gælder mangel på B-vitaminer (især B1 vitamin=thiamin). Mangel på mineralerne krom, magnesium, kalium, mangan og zink øger også tilbøjeligheden til for lavt blodsukker.

For lavt stofskifte kan også ligge bag tendensen til lavt blodsukker. Nogen forskere har vurderet, at halvdelen af mennesker over 50 med for lavt blodsukker har nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen. Problemer med denne kirtel kan være årsagen til mange sygdomme og til træthed. Læs mere om for lavt stofskifte på www.dsgnet.dk

En nedsat funktion af binyrebarken kan også medføre lavt blodsukker og ofte også lavt blodtryk. Læs om Addisons sygdom og om binyretræthed på www.dsgnet.dk

Du skal spise uraffineret, gere økologisk, slaggerig (fiberrrig), grøn og sukkerfri kost og helst spise mindst seks gange om dagen, hvilket vil nedsætte risikoen for et for lavt blodsukker mellem måltiderne. Prøv også at spise noget mere ost og surmælksprodukter. Du kan evt. tage et ekstra fibertilskud en halv time før måltiderne. Dette svarer til den kost, som diabetikere (sukkersyge) skal spise, og er den sundeste kost, du kan spise.

Det allerbedste er nok, at du konsulterer en ernæringsterapeut (DET) eller en kostvejleder (FADK). Det er en god investering.

Jeg kan anbefale Oscar Christensens bog om for lavt blodsukker. Den kan bestilles på

forlaget Sund & Rask på tlf. 7584 1200 på hverdage mellem 09.00 og 12.00.

Lavt blodsukker

lørdag, oktober 16th, 2010

Der er mange ting, der kan medføre tendens til for lavt blodsukker. Først og fremmest er der nogen mennesker, hvis bugspytkirtel reagerer meget kraftigt på søde ting, især raffineret sukker, og fødevarer, der er forarbejdet af fint, hvidt mel. Kirtlen producerer så for meget insulin, der sender for meget af sukkeret i blodet ind i kropscellerne, hvorved blodsukkeret kan blive for lavt.

Koffein, alkohol og cigaretrygning forværrer tendensen betydeligt. Det samme gælder mangel på B-vitaminer (især B1 vitamin=thiamin). Mangel på mineralerne krom, magnesium, kalium, mangan og zink øger også tilbøjeligheden til for lavt blodsukker.

For lavt stofskifte kan også ligge bag tendensen til lavt blodsukker. Nogen forskere har vurderet, at halvdelen af mennesker over 50 med for lavt blodsukker har nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen. Problemer med denne kirtel kan være årsagen til mange sygdomme og til træthed. Læs mere om for lavt stofskifte på www.radiodoktoren.dk

En nedsat funktion af binyrebarken kan også medføre lavt blodsukker og ofte også lavt blodtryk. Læs om Addisons sygdom og om binyretræthed på www.radiodoktoren.dk

Man skal spise uraffineret, gere økologisk, slaggerig (fiberrrig), grøn og sukkerfri kost og helst spise mindst seks gange om dagen, hvilket vil nedsætte risikoen for et for lavt blodsukker mellem måltiderne. Prøv også at spise noget mere ost og surmælksprodukter. Man kan evt. tage et ekstra fibertilskud en halv time før måltiderne. Dette svarer til den kost, som diabetikere (sukkersyge) skal spise, og er den sundeste kost, man kan spise.

Det er en god idé at konsultere en ernæringsterapeut (DET) eller en kostvejleder (FADK). Det er en god investering.

Jeg kan anbefale Oscar Christensens bog om for lavt blodsukker. Den kan bestilles på

forlaget Sund & Rask på tlf. 7584 1200 på hverdage mellem 09.00 og 12.00.

Drejer det sig om lavt blodsukker hos diabetikere kan jeg anbefale at læse min bog ”Type 2 diabetes og naturen”. Nogle insulinafhængige diabetikere vil med tiden opleve, at deres fornemmelse af for lavt blodsukker bliver dårligere eller forsvinder, med risiko for insulintilfælde eller insulinchok. Det kan modvirkes ved at undgå for lavt blodsukker i en periode ved at måle blodsukker tit, få sin mad til tiden og acceptere, at blodsukkeret ligger ldit højeere i denne periode.

Læbe-ganespalte

tirsdag, december 14th, 2004

Læbe-ganespalte skyldes oftest flere forskellige ting. Der er en vis arvelig tilbøjelighed, men mangelfuld ernæring og påvirkning fra alkohol, medicin og andre kemiske stoffer

i den første trediedel af svangerskabet kan også medføre læbe-ganespalte.

Der fødes i Danmark mellem 130 og 140 børn hvert år med læbe-ganespalte, ud af ca 70.000 nyfødte. Cirka halvdelen er arveligt betingede, og resten skyldes miljøet, kosten og andre ting.

Der er således forøget risiko for, at søskende til et barn født med læbe-ganespalte også får det. Der er godt 3-4% risiko for efterfølgende søskende. Har forældre læbe-ganespalte, er risikoen for barnet 3-6%.

Man kan nedsætte risikoen for at få et barn med læbe-ganespalte og andre lignende misdannelser ved:

Sund kost og levevis.

Tilskud af B-vitaminet folinsyre allerede før eller fra undfangelsen af barnet – 400 mikrogram dagligt (håndkøb).

Undgå for meget A-vitamin, fx ved ikke at spise lever under svangerskabet.

Undgå kemiske stoffer, inclusive medicin, under svangerskabet.

Nedsæt stress-niveauet. Slap af.

Undgå at blive for overvægtig. Det øger risikoen for misdannelser hos barnet.

Prøv at undgå at blive syg (især virussygdomme) , især i de første tre måneder af svangerskabet.

Undgå overflødig medicin, alkohol og tobaksrygning.

Undgå tungmetaller som bly og kviksølv samt pesticider og sprøjtemidler, kemiske

opløsningsmidler fra fx maling, nye tæpper etc. samt biprodukter fra plasticting og elektroniske produkter.

Vær opmærksom på, hvad du bliver udsat for på din arbejdsplads, især af kemiske stoffer.

Undgå stærke magnetfelter, fx mikrobølgeovn, og sid ikke for nær ved fjernsyn eller andet elektronisk.

Man kan læse mere på følgende Internet-adresser:

http://hjem.get2net.dk/leabe_gane/cleftlip/treatment/lgspalte.htm (dansk)

I Danmark er der en god organisation omkring børn med læbe-ganespalte.

Lændesmerter

mandag, februar 25th, 2008

Alle har fra 40-50 års alderen slidgigt i ryggen og degeneration af båndskiverne (diskus’erne) især i lænden. Der kan også opstå slidgigt i de små sideled til rygsøjlen, hvilket næsten uvægerligt vil give muskelknuder på grund af de smerter, der opstår, når man drejer eller svajer i ryggen. Og muskelknuderne kan trykke på nerverne til benene.

 Det er vigtigt at blive ordentligt undersøgt, både af en læge og en fysioterapeut, for at udelukke, at der kan være tale om andet end selve rygsøjlen som årsag til smerterne. Der kan for eksempel ved smerter i lænd og hofter (menstruationssmerter eller andre smerter i underlivet) være tale om forkrampninger eller myoser i psoasmusklen, som ligger bagtil i bækkenet op langs rygsøjlen, fra midtersiden af lårbenet og op til nederste del af brystrygsøjlen. Det er hoftens vigtigste bøjemuskel.

 Man kan undersøge, om psoasmusklen er for stram, på følgende måde: Man skal sidde yderst på fodenden af en briks og have en hjælper eller terapeut til at støtte. Man holder så om begge knæ og trækker dem op til brystet, og får så hjælp til at lægge sig tilbage på ryggen, stadig med knæene mod brystet. Derefter skal man strække et ben ad gangen og lade det hvile mod underlaget og underbenet hænge ud over fodenden af briksen, mens det andet ben stadig presses mod brystet. Hvis psoasmusklen er for stram, kan benet ikke på denne side nå helt ned til underlaget. Er musklen for stram skal man lære at udspænde den.

 Det vigtigste er at lave daglige rygøvelser resten af livet på den rigtige måde. Jeg kan anbefale at købe bogen ”Din ryg længe leve. Morgengymnastik i sengen mod årlig ryg”, af Erik Breum. Forlaget Columna. De af øvelserne, som man synes er for hårde, må man så undlade, indtil ryggen bliver bedre.

Der findes på Sjælland en rygklinik med meget gode resultater i behandling af diskusprolaps og rygsmerter. Det er Teddy Øfeldt, der nu i mange år har hjulpet mange mennesker. Se på www.ofeldt.dk

Båndskiverne bliver tørre og sprøde, hvis man ikke motionerer med sin ryg på den rigtige måde. De bliver kun rigtigt ernæret gennem at blive masseret ved bevægelser i ryggen.

 De naturlige og meget ugiftige stoffer glukosamin og MSM samt chondrotinsulfat og kyllingebrusk er vigtige for bruskens trivsel og virker smertestillende, men for at de kan komme ind i diskus’erne skal de bevæges ved rygøvelser og brug af ryggen under arbejde på den rigtige måde. Ny forksning har vist, at glukosamin og chondroitinsulfat kan medvirke til genopbygning af diskus’erne.

Man kan også dæmpe sine smerter og gavne sine nerver i ryg og ben ved at tage et tilskud af sunde fedtsyrer i form af fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. De sidste to kan man købe som ”Livets Olie”, der er af høj kvalitet. Tag et par spiseskefulde dagligt. De sunde fedtsyre modvirker inflammation – de betændelsesagtige forandringer der er baggrund for smerterne.Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

 Man kan evt. blande olien med Noni-juice, der indeholder stoffer, der dæmper smerter lige så godt som gigttabletter af typen ibuprofen, da de blokerer for smerteudløsende COX-2 receptorer.

 En anden mulighed er Boswellia serrata, som man blandt andet kan købe som Reumazall, der også indeholder ingefær og andre anti-inflammatoriske naturmidler.

C-vitamin, fx 750 mg to gange dagligt, og hybenpulver er også gode mod slidgigt. Man bør også tage et gram calcium med D3-vitamin, fx Calcium Forte samt ekstra magnesium dagligt for at modvirke afkalkning af knoglerne. Gerne også K-vitamin i form af K2 Natto. K-vitamin modvirker også smerter. Magnesium, D3-vitamin og K-vitamin er nødvendige for optagelsen af calcium og indbygningen i knoglerne. Tage man calcium uden magnesium, og får man ikke nok K-vitamin (fx fra grønne grønsager og en sund tarmbakterieflora) bliver kalken aflejret i de bløde væv, fx i pulsårerne, hjertet og hjernen.

 Da en del af lændesmerterne kan skyldes irritation i nerverne (”nervebetændelse”) vil jeg også råde til at tage hyperikum (prikbladet perikum) fx Calmigen eller Velzina. Den modvirker ikke alene depressive symptomer, men i høj grad også nervesmerter.

 En anden god mulighed for behandling af rygsmerter er transkutan nervestimulation – TNS, hvor man sender en en svag strøm fra et TNS-apparat gennem en del af kroppen, fx lænden.

 Magnetfeltbehandling har også hjulpet mange. Man kan købe topmadrasser med magneter i (fx fra Vello eller Nikken). Så vil man om natten blive positivt påvirket af magnetfelter, hvilket blandt andet kan stimulere blodgennemstrømningen. Man kan også med god gavn bruge faste magneter, som sættes fast på begge sider af rygsøjlen med hudvenligt plaster. Der findes også magnetplader, man kan bruge til lænden. Magneterne bedrer blodgennemstrømningen og virker smertestillende.

Endnu bedre kan pulserende magnetfeltbehandling virke. Se fx på www.Vita-Life.dk

 Madrassen i sengen har i det hele taget en meget stor betydning for ryggen. Den må for eksempel ikke være for blød eller hård. En særlig god, både isolerende, trykaflastende og muskelafslappende rullemadras, der på grund af indhold af kugler også virker masserende på ryggen, er Silvana Comfort rullemadras. Se www.silvanasupport.com

Holdningen og gangen har meget stor betydning for udvikling af lænde- og rygsmerter.

En meget god løsning på problemer med fødderne, blandt andet hælspore, plantar fasciitis, forfodssænkning, akillesseneproblemer og lidt forskel i benlængden samt problemer med bækken, lænd og nakke er at bruge MBT sko. 

MBT er en ny type sko fra Masai Barefoot Technology, som nu er kommet til Danmark. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.

 Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Foden afvikles fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne.

Mange, der tror, de har en hælspore, har i virkeligheden smerter der, hvor senerne under foden sætter sig fast på hælbenet. Det kaldes plantar fasciitis. MBT skoene er bløde under hælen og fordeler trykket, så hælen i det hele taget bliver aflastet og hælsporegener kan forsvinde.

 Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen. Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”.

De er også rigtig gode, men Masai skoene er meget bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for enhver med ryg- og nakkeproblemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.

 Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.

 På grund af blandt andet minushælen og den øgede brug af bagsidemusklerne på underbenet vil man også strække sin achilllessene og derved kunne behandle og undgå gener på grund af en for kort achillessene og de betændelsesagtige forandringer der, hvor achillessenen sætter sig på hælknoglen.

Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering. Husk, at for den, der har ondt i fødderne, er alt andet ligegyldigt.  

En meget god bog om rygsmerter mm. er ”Hovedpine & rygsmerter” af Ole Larsen. Forlaget Sphinx og Rygstøttens Forlag. I den er der mange gode forklaringer og anvisninger på, hvordan man kan modvirke sine rygsmerter.

En undersøgelse har vist, at åndedrætsøvelser, kropsbevidsthed, meditation og bevægelse har en klart bedrende virkning ved lændesmerter og sammenlignelig med fysioterapi af høj kvalitet i længere tid. (Alternative Therapies. July/Aug 2005. Vol. 11. No 4. p 44-52).

 Akupunktur kan have en udmærket virkning.

 Er der mistanke om, eller foreligger der en diskusprolaps eller diskusdegeneration, så se på www.radiodoktoren.dk under diskusprolaps.

Lebers syndrom – Leber amaurosus

mandag, februar 10th, 2014

Årsagen til Leber’s syndrom er punktmutationer i de styrende æggehvidestoffer – DNA – i mitokondrierne – cellernes “kraftværker”. De er arvelige. Det er mindst otte gener, der er ramt.

Der kommer typisk et smertefrit dobbeltsidigt synstab med problemer med at fokusere i pletter (scotomer) og unormalt farvesyn. Gennemsnitsalderen for starten af sygdommen er 23 år, og der er 3-4 gange så mange mænd som kvinder, uden at man er klar over årsagen til dette. Der synes dog også at være faktorer, der kan ”tænde” for generne, nemlig alkohol og tobaksrygning.

Et mindre antal med sygdommen har også degeneration i basalganglierne med dystoni. Basalganglierne sidder i storhjernen og består af nucleus caudatus, putamen og corpus striatum. Ganglier er nervecelleansamlinger. Dystoni er ufrivillige, overdrevne, langsomme og vridende bevægelser. Dystonierne kan ledsages af kramper og smerter. Læs mere om dystoni på www.radiodoktoren.dk

Sygdommen kommer ofte i episoder, altså med forbigående forværringer.

Man kan forsøge at behandle med midler, der kan bedre aktiviteten af enzymer, der transportere elektroner.

Coenzym 10, også kaldet Q10, er en væsentlig del af elektron-transportkæden, som kan forbedre produktionen af ATP, der er energi-akkumulatoren i cellerne og samtidig en stærk antioxidant, er blevet brugt i tilfælde af Leber, men der er begrænset bevis for virkningen. I en del af tilfældene har behandling med Q10 dog vist sig at nedsætte dannelsen af mælkesyre og at forbedre synsfunktionen. Så jeg synes bestemt, at man skal forsøge med store mængder Q10, fx 100 milligram x 2-3 til at begynde med.

Ubiquinol, der også er Q10 men i en lettere optagelig form, er også en mulighed. Det er PPQ, der beskytter mitokondrierne mod nedbrydning og er med til at skabe friske mitokondrier. Kig på http://www.lef.org/magazine/mag2011/feb2011_Generate-Fresh-Mitochondria-with-PQQ_01.htm  

Andre ting, der er brugt i behandlingen, er vitamin K2, nikotinamid, tiamin, riboflavin og carnitin. Tiamin er B1-vitamin og har stor betydning for normal nerve- og hjernefunktion. Man kan købe det på apoteket. Riboflavin er B2 og har betydning for celleåndingen og for energi­produktionen i alle kroppens celler. Man skal foruden disse to B-vitaminer have tabletter med alle B-vitaminer, fx stærke B-vitamintabletter.

Et andet stof, der kan give hjerneceller og muskelceller mere energi, er acetyl-L-carnitin, der sætter energiproduktionen i cellernes ”kraftværker” – mitochondrierne – i vejret. Dosis er 250 og op til 1.000 milligram dagligt. Man kan få livlige drømme af acetyl-L-carnitin, og mennésker med epilepsi eller manio-depressiv sygdom må ikke tage det som tilskud. 

C-vitamin medvirker i dannelsen af carnitin og modvirker samtidig alle degenerative sygdomme som fx hjerne- og nervesvækkelse. Så tag fx 500 milligram C-vitamin, fx Ester-C, tre gange dagligt. Acetyl-L-Carnitin kan formelt ikke købes frit i Danmark, men fx i Tyskland eller Holland, fx over www.gaya-nutrition.com eller www.vitaviva.com eller www.biovea.com.uk

Andre ting, der er brugt i behandlingen, er vitamin K2, nikotinamid, tiamin, riboflavin og carnitin. Tiamin er B1-vitamin og har stor betydning for normal nerve- og hjernefunktion. 300 mg dagligt. Riboflavin er B2 og har betydning for celleåndingen og for energiproduktionen i alle kroppens celler. Man skal foruden disse to B-vitaminer have tabletter med alle B-vitaminer, fx stærke B-vitamintabletter.

Et andet stof, der kan give hjerneceller og muskelceller mere energi, er acetyl-L-carnitin, der sætter energiproduktionen i cellernes ”kraftværker” – mitochondrierne – i vejret. Dosis er 250 og op til 1.000 milligram dagligt. Man kan få livlige drømme af acetyl-L-carnitin, og mennésker med epilepsi eller manio-depressiv sygdom må ikke tage det som tilskud. L-carnitin kan købes i helseksotforretninger.

C-vitamin medvirker i dannelsen af carnitin og modvirker samtidig alle degenerative sygdomme som fx hjerne- og nervesvækkelse. Så tag fx 500 milligram C-vitamin, fx Ester-C, tre gange dagligt.

Essentielle (livsvigtige) fede syrer har også stor betydning. De arbejder sammen med proteiner i overførslen af elektroner og energi i biologiske systemer og er af stor betydning for cellernes vægge (cellemembranen) og isoleringen af nervecellerne mm. Man får disse fede syrer fra først og fremmest fiskeolie af god kvalitet, sælolie (fx Terra Nova, Omega Plus), hørfrøolie og kæmpenatlysolie, men man kan vælge at få en idéel sammensætning af livsvigtige fede syrer i fx UDO’s Choice eller Livets Olie (Matas og helsekostforr.), Nutridan Strong citron eller Essential Needs (Golden Health, tlf. 4052 4015).

Forebyggelse af sygdommen foreligger der ikke megen videnskabelig dokumentation om, men vi ved, at gener først skal ”slås til” eller ”tændes for”, før de gør skade.

For ikke så slå sine sygdomsfremkaldende gener til er det først og fremmest vigtigt at leve sundt, med en sund kost af god kvalitet, kosttilskud og ved at lade være med at ryge. Alkohol ud over en moderat mængde må også frarådes.

Signalstoffet melatonin, der dannes i koglekirtlen (pinealkirtlen) kan også modvirke skadelige gener. Det kan ikke købes lovligt i Danmark, men kan lovligt købes i andre EU-lande. Fx fra England via www.biovea.com.uk

Zink og selen er vigtige for melatoninens funktion. Tag et tilskud af selen på 200 mikrogram dagligt, og zink fx 40 mg dgl. Har man fået nok zink, vil tabletten smage rædselsfuldt, hvis den lægges på tungen. Zink må ikke tages på samme tid af dagen som den almindelige vitamin-mineral tablet, da zink blokerer for bl.a. optagelsen af kobber.

Melatonin dannes ud fra serotonin. Serotonin bliver i kroppen fortrinsvis produceret ud fra den livsvigtige aminosyre tryptofan, der findes i æggehvidestoffer, fx kød, og ved dårlig appetit kan man fx tage tilskud af Protabs, der indeholder alle de livsvigtige aminosyrer. Serotonin findes også i fødemidler som ananas, avocado, bananer, skimmelost, kiwifrugter, blommer, tomater og valnødder. Noni-juice indeholder også serotonin og dets forstadier.

De naturlige fødevarer, der indeholder flest antioxidanter, er blommer, rosiner, blåbær,

solbær, hvidløg, grønkål, tranebær, jordbær, spinat, hindbær – generelt grønsager og frugter med de dybeste farver, samt te og rødvin. Blandt krydderierne er oregano det kraftigste antioxidant (det er det, de er det centrale i Andante, ligesom ActiVin er fra røde druer). Gingko biloba (tempeltræ) virker også kraftigt antioxidativt.

Endnu bedre er det at tage en kombination af mange urter og mineraler, fx Padma Plus eller Life Spice Vital. Det kaldes synergi, for de forskellige gavnlige urter forstærker hinandens virkning, og man kan give mindre mængder af den enkelte del af naturmedicinen, og på den måde undgå bivirkninger. Men grundlaget er en kost med 600 gram forskellige grønsager og frugt dagligt.

Vi har alle sygdomsfremkaldende gener, men vi har også et beredskab af enzymer mm. der kan forhindre de sygdomsfremkaldende gener i at blive aktive, tændt for som man tænder en kontakt. Det er vigtigt at få dette beredskab til at fungere optimalt gennem en sund levevis, hvor man opfylder organismen behov på alle områder, og ved at forhindre forgiftning af kroppen med fx fremmede kemikalier og tungmetaller, eller at afgifte den.

Det har også noget med kommunikationen mellem cellerne at gøre, når immunsystemet afspores og angriber egne væv, hvilket er baggrunden for en række sygdomme, som kaldes autoimmune. Sygdomme som leddegigt, type 1 diabetes, dissemineret sclerose lupus og mange andre. Meget vigtigt for cellernes evne til at kommunikere ordentligt med hinanden er, at vi har tilstrækkeligt af de otte essentielle sukkerstoffer til rådighed inde i os. Det er nemlig dem, der koblet til proteiner og fedtstoffer sørger for en god cellekommunikation og et sundt og normalt fungerende immunsystem. Der er allerede mange med disse sygdomme, fx sclerose, der har oplevet betydelig bedring ved at sikre sig at få nok af disse sukkerstoffer.

Vi får kun af disse sukkerstoffer nok (for meget) af glukose og galaktose. De øvrige seks får vi alt for lidt af med den mad, vi normalt spiser, og på grund af den dårlige kvalitet med for lidt indhold af sukkerstofferne. Disse seks stoffer hedder Fucose, Mannose, Xylose, N-acetyl-neuraminsyre, N-acetylglucosamin og N-acetyl-galactosamin.

De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice), bær og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. de findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).

Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud. Det kaldes glyko-ernæring.

Se på www.radiodoktoren.dk under Det sunde sukker.

Leddegigt

fredag, marts 7th, 2014

Hvis der ved gigt er vedvarende hævede led, så er der næsten altid tale om ledlidelser, hvor immunsystemet er involveret. De kaldes autoimmune sygdomme, fordi kroppen fejlreagerer og angriber sine egne væv, her ledhinderne. Mest kendt er nok leddegigt, men også ved psoriasis, adnre autoimmune sygdomme og ved mavetarmsygdomme kan der komme angreb på leddene, fx ved blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa), Crohns sygdom, salmonella og yersiniainfektioner (se senere). Man kan også se flere autoimmune sygdomme samtidig.

Man kan også se leddegigt i forbindelse med psoriasis.

Leddegigt er en kronisk lidelse i mange af kroppens systemer, men det karakteristiske er en vedvarende betændelsestilstand i ledhinderne, især led i arme og ben. Der er ikke tale om en betændelse med bakterier eller virus, men om en autoimmun sygdom, også kaldet bindevævssygdom, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt antager cellerne i ledslimhinderne for at være fremmede, og derfor angriber dem for at ødelægge dem. Efterhånden kan der komme ødelæggelse af brusk og knogler. Forløbet kan dog være meget forskelligt, lige fra milde tilfælde, der går hurtigt over, til svære, langvarige, ledødelæggende og invaliderende tilfælde. Tobaksrygning firedobler risikoen for at få leddegigt.

Forekomsten er ca 1% af befolkningen, og kvinder bliver ramt tre gange så hyppigt som mænd. Forekomsten stiger med alderen, men man kan godt blive ramt af leddegigt allerede som barn – Still’s sygdom. Der er en arvelig tilbøjelighed til sygdommen, men arv alene gør det ikke. Man ved stadig ikke, hvad det er, der udløser sygdommen og får immunsystemet til at angribe ledhinderne, men man har mistænkt mikroorganismer som fx virus, mycoplasma eller bakterier.

Under alle omstændigheder er en række celler fra immunsystemet involveret i sygdommen, som fejlagtigt angriber kroppens egne væv i leddene og andre steder.

En undersøgelse har vist, at et øget indtag af D-vitamin nedsætter risikoen for at få leddegigt.

Undersøgelsen er en del af Iowa Women’s Health Study, hvor man har fulgt 29.368 kvinder i alderen fra 55-69 år uden symptomer på leddegigt, da undersøgelsen begyndte i 1986. Deltagerne udfyldte selv et spørgeskema med 127 spørgsmål vedrørende hyppigheden af indtagelse af bestemte fødevarer og næringsstoffer, herunder supplerende indtag af D-vitamin.

I løbet af 11 års opfølgning blev der konstateret 152 tilfælde af leddegigt. Et større indtag af D-vitamin havde sammenhæng med en væsentlig mindre risiko for at få leddegigt. Sammenhængen var klar for både indtagelse af D-vitamin i maden og som kosttilskud. Man konkluderer, at et højere indtag af D-vitamin kan medføre en lavere risiko for at få leddegigt. (Kilde: Arthritis Rheum. 2004 Jan; 50(1):72-77).

D-vitamin har stor betydning for immunsystemets funktion. Både leddegigt og sclerose er autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens egne væv. Alt tyder også på, at man groft har undervurderet menneskers behov for D-vitamin, der ikke bare er et vitamin, men også et hormon. I nordlige egne er det kun få måneder om året, i maj, juni og juli, at behovet for D-vitamin kan dækkes ved at få sol på huden. Resten af året har flertallet en mere eller mindre udtalt mangel på vitaminet.

Det er ud til, at der er behov for et tilskud på mindst 60-70 mikrogram dagligt, og at det naturlige D3-vitamin ikke er giftigt ved selv langt højere doser (op til 250 mikrogram dagligt, måske 500 mikrogram (10-20.000 enheder)). Så det er klogt at tage mindst 100 mikrogram dagligt, hvilket cirka en fjerdedel af alle har brug for. Solbader man i maj, juni og juli danner man nok D3-vitami selv, men resten af året står solen så lavt, at der ikke dannes nok D3-vitamin i huden. Bruger man solcreme, blokerer det også for dannelsen af D3-vitamin. D-vitamin dannes i huden ud fra kolesterol, der ikke må være for lavt.

D-vitamin har betydning for alle kroppens væv og organer.

En væsentlig årsag til udvikling af autoimmune sygdomme er en utæt tarmslimhinde.

Se på www.radiodoktoren.dk  under autoimmune sygdomme og under utæt tarm. Eller læs min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund”. Gads forlag.

Infektioner og påvirkning fra skadelige kemiske stoffer kan også øge risikoen for at få autoimmune sygdomme.

Der er ofte fra starten ukarakteristiske symptomer som træthed, appetitløshed, svækkelse og svage symptomer fra muskler og knogler, indtil der kommer synlige ledhævelser, især af hænder, håndled, knæ og fødder. På hænderne er det særlig grund og mellemleddene på fingrene, der bliver angrebet, mens hævelse og smerter i yderleddene tyder på slidgigt. Der kommer smerter, der forværres ved belastning, og morgenstivhed samt stivhed efter pauser i arbejdet er almindeligt. Varer morgenstivheden mere end en time, skal man altid tænke på leddegigt. Der kommer med tiden indskrænket bevægelighed af de ramte led, som efterhånden kan risikere at blive ødelagt med fejlstillinger til følge. Især hvis der ikke bliver sat ind med behandling i tide.

Foruden i leddene kan der komme symptomer fra andre steder i kroppen. Der kan fx komme gigtknuder under huden, betændelsesagtige forandringer i blodårerne og tegn på nerveskader.

Også lungehinderne og lungerne kan blive angrebet, medførende øget bindevævsdannelse og besvær med at optage ilten fra lungerne. Ved lang tids sygdom kan der også komme problemer med for stor milt, for få hvide blodlegemer af den art, der bekæmper bakterier, og undertiden blodmangel og mangel på blodplader. Det kaldes Felty’s syndrom. Knogleskørhed er også almindelig og kan blive forværret ved behandling med binyrebarkhormon.

Der er ingen blodprøver, der med sikkerhed kan sige, at der er tale om leddegigt, men en hel del, der kan pege hen imod leddegigt, fx reumatoid faktor og ANA (antistoffer mod cellerkernesyrer). Er der tale om en aktiv leddegigt, er der hos næsten alle en forhøjet blodsænkning og forhøjet C-reaktivt protein – CRP, der er ved at fortrænge blodsænkningen. Forhøjelsen svarer oftest til aktiviteten i sygdommen.

Ultralydscanning kan ved at måle, hvordan blodet strømmer gennem ledhinderne, være en hjælp for lægerne til at vurdere, om der er betændelsesagtige forandringer i leddene. Det samme gælder MR-scanning, der er både dyrere og mere besværlig, og ultralydscanning er lige så effektiv.

Forløbet varierer meget fra patient til patient, men efter 10-12 år vil kun en femtedel af de ramte være uden ledforandringer eller indskrænket funktion. Indenfor tre år vil så mange som 70% have tegn på røntgenbilleder på ledskader, og mere end halvdelen af disse har allerede tegn på ledskader det første år. De sværest ramte har en moderat nedsat levetid, og man mener, at den medicinske behandling kan være medvirkende til dette. Det er mest på grund af infektioner og blødninger fra mave-tarmkanalen, at dødeligheden er øget.

Med tiden vil leddegigten kunne “brænde ud”, men da er leddene ofte ødelagt.

Behandlingen af leddegigt:

Der er forskellige mål med behandlingen:

1. At modvirke smerterne

2. Undertrykkelse af betændelsesreaktionen

3. Beskyttelse af leddene

4. Vedligeholdelse af funktionen

5. Kontrol af leddegigtens virkning andre steder i kroppen.

I den smertestillende behandling med lægemidler anvender man først og fremmest acetylsalicylsyre, paracetamol og gigttabletter af typen ibuprofen – NSAIDstoffer. Alle disse stoffer har bivirkninger, der kan være farlige. Det er bedst først at forsøge med naturlige midler mod smerter, der skyldes inflammationen – betændelsesreaktionen.

Ved undertrykkelse af betændelsesreaktionen – inflammationen – dæmpes smerterne også efterhånden. Foruden acetylsalicylsyre og de almindelige gigttabletter vil man i lettere tilfælde, hvis disse stoffer ikke virker godt nok, ofte forsøge med lignende stoffer eller en lille dosis binyrebarkhormon. Man vil også i de mere udtalte tilfælde begynde behandling med stoffer der specifikt modvirker betændelsesprocessen ved leddegigt. Tidligere brugte man meget behandling med guldsalte, som ofte kunne få leddegigten til at gå i ro, men desværre i nogle tilfælde gik ud over nyrerne. Guld bruges stadig, men også D-penicillamin, malariamidler og sulfasalazin, der også bruges mod tarmbetændelser. Disse stoffer kaldes DMARD = disease-modifying anti-rheumatic drugs.

De er alle behæftet med bivirkninger, så behandlingen skal følges nøje med bl.a. undersøgelse af blod, urin og leverfunktion. Det er svært at vide, hvilket af stofferne, man skal vælge først, og ofte må man prøve sig frem. Stoffet methotrexat, der er cellehæmmende og også bruges i kræftbehandling, kan være virksomt. Det virker hurtigere end de andre DMARD, men måske undertrykker stoffet bare symptomerne. Man har også brugt andre celledræbende midler, men de har giftige bivirkninger og kan øge risikoen for kræft senere. Målet med DMARD behandlingen er at undertrykke de celler i immunsystemet, der er aktiveret og angriber egne væv, her ledhinderne og knoglerne, og som producerer de ødelæggende stoffer ved navn interleukiner og leukotriener.

Behandling med binyrebarkhormon bruges også, især i mindre doser, og det er vist, at det kan forsinke ødelæggelsen af knoglerne og undertrykke symptomerne. Det er vigtigt, hvis man bruger binyrebarkhormon, altid at modvirke knogleskørhed ved at give tilskud af kalk og D3-vitamin sammen med magnesium, der også modvirker afkalkningen af knogler ved at lette indbygningen af kalk i knoglerne samt hæmme dannelsen af biskjoldbruskkirtelhormon.

Det seneste er behandling med et TNF-alpha blokerende lægemidddel, der påvirker immunsystemet  ved forstyrrelser i det. Der kommer hele tiden nye ting, der altsammen griber ind i betændelsesprocessen.  Fx medicin, der hæmmer et bestemt enzym. Men der er farlige bivirkninger ved det hele.

Jeg er ikke meget for de biologiske lægemidler, som mange ikke tåler, og som nedsætter modstandskraften mod infektioner og ikke virker ret længe. De virker som hæmmere af TNF, og jeg vil foreslå, at man forsøger med naturlige TNF-hæmmere.

De følgende er videnskabeligt vist at kunne hæmme TNF. Boswellia ekstrakt. Aloe vera (fx som drikkegel). Lakridsekstrakt. CLA. D3-vitamin. Curcumin. Colostrum (fx som Muno Colostrum hos Matas). Omega-3 fedtsyrer. Grønt te ekstrakt. Probiotika. Bromelain. Nælde ekstrakt. (og Cannabis, som jeg ikke synes, man skal prøve, før alt andet er forsøgt).

Fra USA er der vedholdende beretninger om, at behandling med minocyclin, der er i tetracyklingruppen, 100 mg dagligt hver mandag, onsdag og fredag. Det skal være originalpræparatet fra Lederle, da det har færre bivirkninger. Minocin kan ikke købes i Danmark, men man kan så i stedet anvende doxycyklin 100 mg i stedet. Her er der en vis risiko for at blive følsom for sollys og for udvikle forstyrrelser i tarmbakteriefloraen med blandt andet svampeovervækst, så det er vigtigt at give tilskud af sunde tarmbakterier for at modvirke dette med probiotika, fx som Vita Biosa eller Idoform. Man skal tage disse gode bakterier på et andet tidspunkt af døgnet, end man tager doxycyklin.

Årsagen til., at Minocyclin eller doxycyklin kan hjælpe, skal ifølge disse lægers teori være, at der bag leddegigten kan ligge en infektion med mycoplasma, der er en mellemting mellem bakterier og virus, men dræbes af tetracyklin.

Også kirurgisk kan man hjælpe med nye led, især i skulder, hofte og knæled. Er kun enkelte led angrebet, kan man forsøge at fjerne ledhinden i leddene. Det hjælper på symptomerne, men forhindrer tilsyneladende ikke den videre ødelæggelse af leddene, så det bruges ikke så meget mere.

Det er vigtigt at beskytte leddene mod overbelastning, da det forværrer sygdommen, bl.a. ved at sørge for, at den leddegigtramte får de nødvendige hjælpemidler i hverdagen og evt får et skånejob eller fleksjob. Det er også vigtigt, bla. ved hjælp fra fysioterapeuter og ergoterapeuter, at vedligeholde funktionen af leddene og musklerne. Også her gælder det om at bevæge uden at overbelaste.

Foruden sygehusenes reumatologiske afdelinger har Gigtforeningen gigthospitaler eller gigtsanatorier flere steder i landet, hvor man kan blive behandlet og genoptrænet. Mange gigtramte har det bedre i sydlige, varme lande, fx under kurophold.

MSM har i en række tilfælde også kunnet hjælpe på leddegigt, og glukosamin modvirker den betændelsesagtige reaktion i leddden og styrker brusken. Dosis af glukosamin er cirka 1.500 mg dagligt, og af MSM 2-5 gram 2 gange dagligt.

Kosten spiller en rolle for aktiviteten i leddegigt. Norske undersøgelse tyder på, at en vegetarisk kost, i hvert fald i perioder, og korte perioder med faste kan hjælpe. De livsvigtige eller essentielle fedtsyrer, som bl.a. findes i fed fisk og fiskeolie, kan i større mængder virke positivt på leddegigt. Det er bl.a. vist ved en undersøgelse på Gråsten Gigthospital. Men det er vigtigt, at kosten indeholder alle de ting, man har brug for til at bevare sundheden, så det er bedst at snakke med en diætist, når kosten skal tilrettelægges efter sygdommen.

Bladselleri indeholder mindst 12 stoffer, der modvirker de betændelsesagtige forandringer ved gigtlidelser (anti-inflammatioriske stoffer). Man skal dog ikke overdrive indtagelsen af bladselleri.

Kyllingebrusk indeholder en bestemt type kollagen – type II – der har vist sig at være et vigtigt protein til opretholdelse af bruskens fasthed og brudstyrke. Man kan købe det som Rumagic (fra BiOrto, Bioforce), hvor kollagenet er udenatureret og altså i sin oprindelige form. Dosis er en kapsel dagligt ved sengetid sammen med et stort glas vand. De findes adskillige videnskabelige undersøgelser, der har bekræftet virkningen af udenatureret kollagen II, der hæmmer den autoimmune reaktion i brusken ved leddegigt.

Der er ikke noget i vejen for at forsøge sig med naturlægemidler, men da leddegigt kan være hurtigt ledødelæggende, er det ikke klogt at undlade medicinsk behandling og kontrol hos en gigtspecialist – en reumatolog.

Vi har i Spørg om Sundhed oplevet en dame fra Viborg, der alene ved at spise frisk ingefær dagligt i løbet af et halvt år slap af med sin leddegigt. Ingefær griber også positivt ind i betændelsesprocessen, men foreløbig er der kun videnskabeligt påvist en virkning på slidgigt. Det betyder dog ikke, at det ikke duer ved leddegigt. Det er værd at prøve.

Curcumin, det gule i gurkemeje og karry, har ofte en meget fin virkning mod gigtsmerter også ved polymyalgi. Curcumin stimulerer dannelsen af endorfiner, vores eget morfinstof, som både modvirker smerter og giver en behagelig følelse. Man kan bruge krydderiet, men vil få mere styr på mængden, hvis man anvender curcumin i form af for eksempel Curcumin Forte, Gurkedol, Fortodol, som kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Startdosis ved smerter er 2 x 2, og man kan gå op til 3 kapsler (cirka halvandet gram) 3 gange dagligt. Når tilstanden er bedret, kan man gå ned på 1 x 1.

Man kan også købe curcumin som Curcuma Longa kapsler, det flydende Curcur, eller som Turmeric.

Nu er der altid en chance for, at disse immunsygdomme kan gå i ro, og det vil der ofte blive henvist til fra lægeside, når folk får det bedre efter at have brugt naturlige midler, men efter min mening er det en rigtig god idé at sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for, især når det gælder grønsager, frugt og krydderier, der indeholder vigtige, naturlige antioxidanter, der hjælper kroppen i kampen mod sygdom.

Et særlig kraftigt, naturligt antioxidant, der stammer fra havalgen Haematococcus Pluvialis, er astaxanthin, der har op til 550 gange mere antioxidantiske egenskaber end E-vitamin. Det er det samme stof, der findes i rejer og vildtlevende laks. Man kan købe det som Astaxin eller AstaXantip.

Det indiske naturmiddel Boswellia serrata er en kraftig hæmmer af enzymet 5-lipoxygenase, der er vigtigt for dannelsen af de inflammations- og smertefremkaldende leukotriener og kan derfor virke positivt ved autoimmune sygdomme, blandt andet leddegigt. Indgår fx i Reumazall. Kan blandt andet købes som Shallaki Boswellia hos Human Balance, Vesterbrogade 10, mezz., 1620 København K. Tlf. 7025 5566.

Zink og kobber kan være gavnlige som tilskud ved leddegigt, men da de konkurrerer med hinanden om optagelse er det bedst at tage begge dele og på forskellige tidspunkter af dagen, og ikke heller sammen med den daglige vitamin-mineral tablet. Dosis er 30 mg zink (picolinat eller citrat) 2-3 gange dagligt og 2 mg kobber 2-3 gange dagligt. Nogle mennesker har for meget kobber i kroppen og må ikke tage tilskud af det.

Det er også godt med et tilskud af selen, fx Seleno Precise 200 mikrogram dagligt, da selen i sig selv er et kraftigt antioxidant og indgår i en række vigtige enzymer.

Ekstrakt af den grønlæbede musling fra New Zealand har også en virkning på leddegigt,

Da fedtsyrerne i den originale Muslingeolie fører til dannelse af smertestillende hormoner ved navn prostaglandiner af type E1, E3 og 4. Sælges som ”Orginal muslingeolie”.

Et meget effektivt antioxidant, der kan have en meget fin indflydelse på immunsystemet, så det holder op med at angribe egne væv, er et Titan-Kobber-C-vitamin kompleks, der er kombineret af læge Even Marstrand. Det kan kun fås fra Glostrup Apotek, og der skal en recept til. Foruden komplekset skal der gives tilskud af mangan (10 mg dagligt), zink (30-40 mg dagligt) og selen 200 mikrogram dagligt, fx Seleno Precise. Dr. Marstrand har gode erfaringer med behandling af leddegigt og andre autoimmune sydomme med sit kompleks. .

Vi skal heller ikke glemme Alma Nissens kur med kartoffelvand. Det er vand, som skiver af rå kartoffel har ligget i blød i natten over. Alma Nissen kurerede sig selv for leddegigt ved at bruge dette råd. Der er nu kommet en tabletudgave af kartoffelkuren. Navnet på tabletterne er Solanum.

Mange med leddegigt lider af træthed, og det samme gælder ved alle bindevævssygdommene.

Det skyldes formentlig en kombination af sygdommen og følger af behandlingen af den, men det er altid vigtigt at undersøge baggrunden for træthed. Der kunne fx foreligge en blodmangel som følge af mave eller tarmsår på grund af gigtmidler, og specifik behandling med fx malariamidler eller cellehæmmende medicin kan også gå ud over knoglemarven. Et godt alment styrkende middel er Rosenrod (Rhodiola roseae).

Kan man ikke finde nogen særlig årsag, kan jeg, foruden en sund og varieret kost, anbefale ekstra vitaminer og antioxidanter, fx Cvitamin, Evitamin, selen og Andante. Mange er trætte på grund af mangel på væske, først og fremmest vand. Ginseng og Rosenrod samt guarana samt en række kombinerede urtepræparater kan modvirke træthed. Det er også vigtigt at have noget at stå op til, glæde sig til og se frem til. Den mest almindelige grund til træthed er psykiske og sociale belastninger, fx ensomhed.

Et problem ved mange gigtlidelser er søvnen, der let kan blive forstyrret af smerter i muskler, sener og led. Især ved vendinger i sengen, hvilket kan automatisk gør under søvnen, kan det gøre så ondt, at man vågner. Her kan man med fordel bruge silkelagener og silkenattøj. Så glider man rundt uden nogen anstrengelse og smerter.

Det kan også være en god idé at tage en hyperikum (prikbladet perikum) tablet en time før sengetid, fx Calmigen eller Velzina. Det kan også være et problem at komme ind og ud af biler, og her kan man med fordel bruge at lægge et stykke plastic på sædet, når man skal ind og ud. Så går det meget lettere.

Varme har meget lindrende virkning ved gigtlidelser. Mange med gigt har det væsentligt bedre, hvis de om vinteren kan være et stykke tid i Sydeuropa, på Gran Canaria eller i varme lande.

Det er solens infrarøde varmestråler, der går dybt ind i vævene og modvirker den inflammation, der er årsag til smerterne. Desuden får man mere lyst til at bevæge sig, når det er varmt.

En god erstatning for at tage sydpå er at anskaffe sig en infrarød sauna. Det er et lille rum af træ, der kan installeres i løbet af tre kvarter. Saunaen kan sættes op overalt og sættes til en stikkontakt. Den fylder ikke særlig meget. Luften i saunaen bliver normalt ikke varmere end mellem 38 og 45 grader.

Infrarød sauna afgifter kroppen gennem kraftig svedproduktion og fremmer vægttab ved at øge forbrændingen i kroppen. Den medfører afslapning af spændte muskler og modvirker derfor følger af stress. Varmen dybt inde i vævene fremmer reparationen af vævene ved at fremme blodgennemstrømningen. Bygger man den infrarøde sauna selv, kan man købe den til priser helt ned til omkring 6.000,- kroner. Se mere på www.google.com Skriv infrarød sauna og vælg sider på dansk.

Svømning i opvarmede bassiner er også godt mod gigt. Temperaturen skal helst være omkring 28 grader.

Essentielle sukkerstoffer, hvoraf der findes otte, som kroppen har svært ved selv at danne, har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning. Dette har ikke mindst stor betydning for immunsystemets normale funktion.

De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice) og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. De findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).

Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Glykoernæring kan nu også købes i helsekostforretninger, fra udlandet og hos Drogisten på tlf. 3833 9633.

Læs mere om de sunde sukkerstoffer på www.radiodoktoren.dk

Det grundlæggende bag generne ved leddegigt og smerter i de hele taget er inflammation, der opstår ved fejl- og overreaktion fra immunforsvaret. Medvirkende er uden tvivl mangel på frie elektroner fra jorden, hvortil de kommer fra solen. Går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske, og under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen. Der sker en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx C-vitamin og E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion.

Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagtige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, søvnen bedres og  vores selvhelbredende kræfter styrkes. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin.

Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan også fra USA købe bed pads, der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele.

Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affadlsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Leddegigt hos børn

onsdag, september 25th, 2013

Leddegigt, som børn og unge også kan få, er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt angriber ledhinderne. Hvad der får immunsystemet til at gøre dette, er man ikke helt klar over, men man ved, at visse virus- og bakteriesygdomme kan udløse gigten.

Læs mere om baggrunden for leddegigt på www.radiodoktoren.dk under leddegigt og under utæt tarm og autoimmune sygdomme.

En undersøgelse har vist, at et øget indtag af D-vitamin nedsætter risikoen for at få leddegigt.

Undersøgelsen er en del af Iowa Women’s Health Study, hvor man har fulgt 29.368 kvinder i alderen fra 55-69 år uden symptomer på leddegigt, da undersøgelsen begyndte i 1986. Deltagerne udfyldte selv et spørgeskema med 127 spørgsmål vedrørende hyppigheden af indtagelse af bestemte fødevarer og næringsstoffer, herunder supplerende indtag af D-vitamin.

I løbet af 11 års opfølgning blev der konstateret 152 tilfælde af leddegigt. Et større indtag af D-vitamin havde sammenhæng med en væsentlig mindre risiko for at få leddegigt. Sammenhængen var klar for både indtagelse af D-vitamin i maden og som kosttilskud. Man konkluderer, at et højere indtag af D-vitamin kan medføre en lavere risiko for at få leddegigt. (Kilde: Arthritis Rheum. 2004 Jan; 50(1):72-77).

D-vitamin har stor betydning for immunsystemets funktion. Både leddegigt og sclerose er autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens egne væv. Alt tyder også på, at man groft har undervurderet menneskers behov for D-vitamin, der ikke bare er et vitamin, men også et hormon. I nordlige egne er det kun få måneder om året, at behovet for D-vitamin kan dækkes ved at få sol på huden. Resten af året har flertallet en mere eller mindre udtalt mangel på vitaminet. Det er ud til, at der er behov for et tilskud på mindst 2.000 enheder (50 mikrogram) dagligt, og at det naturlige D3-vitamin ikke er giftigt ved selv langt højere doser, i hvert fald under 250 mikrogram (10.000 enheder).

Kosten spiller en rolle for aktiviteten i leddegigt. Norske undersøgelse tyder på, at en vegetarisk kost, i hvert fald i perioder, og korte perioder med faste kan hjælpe.

De livsvigtige eller essentielle fedtsyrer, som bl.a. findes i fed fisk og fiskeolie, kan i større mængder virke positivt på leddegigt. Det er bl.a. vist ved en undersøgelse på Gråsten Gigthospital. Men det er vigtigt, at kosten indeholder alle de ting, man har brug for til at bevare sundheden, så det er bedst at snakke med en diætist, ernæringsterapeut eller kostvejleder, når kosten skal tilrettelægges efter sygdommen.

Gode tilskud af essentielle fedtsyrer er fiskeolie i form af Eskimo 3 og EyeQ. Man kan også med fordel supplere fiskeolien med gode vegetabilske olier, fx Nutridan Strong citron (der smager godt), Livets olie eller Udo’s Choice. Omega-3 fedtsyrerne bliver i kroppen omdannet til de hormonlignende stoffer prostaglandiner af den gode type, der blandt andet modvirker inflammation og de deraf følgende smerter. Læs mere om dette på www.radiodoktoren.dk under det gode fedt.

Ekstrakt af den grønlæbede musling fra New Zealand i form af Original Muslingeolie (tidligere Lyprinol) har også en virkning på leddegigt. Fedtsyrerne i muslingeolien er de bedste af alle mod inflammationen.

Essentielle sukkerstoffer, hvoraf der findes otte, som kroppen har svært ved selv at danne, har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning. Dette har ikke mindst stor betydning for immunsystemets normale funktion. Leddegigt er som nævnt en sygdom, hvor immunsystemet er afsporet og fejlagtigt angriber kroppens egne celler.

De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice) og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. De findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).

Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud, fx i form af Glykoernæring. Man kan købe de sunde sukkerstoffer i helsekostforretninger, fra udlandet og fra Drogisten, tlf. 3833 9633.

(Læs om de sunde sukkerstoffer på www.radiodoktoren.dk)

Ingefær modvirker også den betændelsesagtige proces ved leddegigt og er værd at supplere med. Børn kan godt tåle ingefær. Boswellia serrata, der er et indisk naturprodukt, er en kraftig hæmmer af enzymet 5-lipoxygenase, der er vigtigt for dannelsen af de inflammationsfremkaldende leukotriener og kan derfor virke megeet positivt ved autoimmune sygdomme som fx leddegigt. Boswellia kan købes som Reumazall eller ren Boswellia, fx som Shallaki Boswellia fra Human Balance. Tlf. 7025 5566.

Vi skal heller ikke glemme Alma Nissens kur med kartoffelvand, som skiver af rå kartoffel har ligget i blød i natten over. Alma Nissen kurerede sig selv for leddegigt ved at bruge dette råd.

Det er vigtigt at beskytte leddene mod overbelastning, da det forværrer sygdommen, bl.a. ved at sørge for, at barnet eller den unge lærer at bruge kroppen rigtigt. En fysioterapeut og en ergoterapeut kan undervise i dette og sørge for, at hun eller han får de nødvendige hjælpemidler i hverdagen. Det er nemlig også vigtigt at vedligeholde funktionen af leddene og musklerne. Det gælder det om at bevæge uden at overbelaste.

Foruden en sund og varieret kost vil jeg anbefale ekstra vitaminer og antioxidanter, fx Cvitamin, Evitamin, selen og Astaxin. Noni juice, moden frugt og Aloe vera indeholder vigtige sukkerstoffer, der han hjælpe immunsystemet til at fungere ordentligt.

Et meget effektivt antioxidant, der kan have en meget fin indflydelse på immunsystemet, så det holder op med at angribe egne væv, er et Titan-Kobber-C-vitamin kompleks, der er kombineret af læge Even Marstrand. Det kan kun fås fra Glostrup Apotek, og der skal en lægerecept til. Foruden komplekset skal der gives tilskud af mangan, zink og selen.

Titan-kobber-C-vitaminkomplekset er uskadeligt. Kan det ikke sluges i tabletform (er forsynet med et overtræk, så tabletten først opløses i tarmene) kan man knuse tabletten, men da den smager meget surt, skal den knuste tablet puttes i juice.

Dosis til et mindre barn er en tablet dagligt af Titan-Kobber-C-vitamin kompleks, 5 mg mangan (fx 1/2 kapsel á 10 mg), 10-15 mg zink og 50 mg Seleno Precise (1/2 tablet) dagligt.

Akupunktur kan være en god hjælp i behandlingen.

I dag bruges det meget at forsøge med biologiske lægemidler, de såkaldte TNF-hæmmere. Jeg er ikke meget for de biologiske lægemidler, som mange ikke tåler, og som nedsætter modstandskraften mod infektioner og ikke virker ret længe. De virker som hæmmere af TNF, og jeg vil foreslå, at man forsøger med naturlige TNF-hæmmere.

De følgende er videnskabeligt vist at kunne hæmme TNF. Boswellia ekstrakt. Aloe vera (fx som drikkegel). Lakridsekstrakt. CLA. D3-vitamin. Curcumin. Colostrum (fx som Muno Colostrum hos Matas). Omega-3 fedtsyrer. Grønt te ekstrakt. Probiotika. Bromelain. Nælde ekstrakt. (og Cannabis, som jeg ikke synes, man skal prøve, før alt andet er forsøgt).

Et problem ved mange gigtlidelser er søvnen, der let kan blive forstyrret af smerter i muskler, sener og led. Især ved vendinger i sengen, hvilket man automatisk gør under søvnen, kan det gøre så ondt, at man vågner. Her kan man med fordel bruge silkelagener og silkenattøj. Så glider man rundt uden nogen anstrengelse og smerter.

Det kan også være et problem at komme ind og ud af biler, og her kan man med fordel bruge at lægge et stykke plastic på sædet, når man skal ind og ud. Så går det meget lettere.

Jeg vil også råde børn og unge med gigt til at blive medlem af FNUG – Foreningen af Unge med Gigt. P.P. Ørums Gade 11, bygn. 10, 8000 Århus C. Telefon: 86 11 85 21. E-mail: fnug@fnug.dk . Hjemmeside: www.fnug.dk

Ledstivhed hos diabetikere

torsdag, december 31st, 2009

Ledstivhed mm. hos diabetikere er en kendt senkomplikation.

Der er større risiko for springfinger hos diabetikere. Diabetikere har også større risiko for at få seneskrumpning i håndfladerne, og det er netop en skrumpning i senebånd, der omslutter senerne til fingrene, der giver springfinger, hvis det da ikke skyldes hævelse på grund af overbelastning.

Diabetikere har også større risiko for at udvikle sammentrækning af bindevævet omkring leddene, med indskrænket bevægelighed og stivhed af led, fingre og hænder. Skulderleddene bliver ikke sjældent angrebet. Hyppigheden af carpal tunnel syndrom (for snæver håndledskanal med tryk mod nerver, blodårer og sener, medførende føleforstyrrelser og smerter samt nedsat kraft i hænderne) er også større hos diabetikere.

Diabetes type 1 er en autoimmun sygdom, og det er leddegigt også. Man ser ikke sjældent, at diabetikere kan få leddegigt oven i deres diabetes (og andre autoimmune sygdomme som fx skjoldbruskkirtelbetændelse). Får diabetikere derfor ledsmerter mm. er det bedst at få undersøgt blodet for tegn på leddegigt og andre autoimmmune sygdomme, evt. gennem en reumatolog (specialist i reumatiske lidelser).

Symptomerne hos diabetikere fra led mm. har noget at gøre med kollagendannelsen i bindevævet, på grund af ændring af æggehvidestofferne som følge af en forbindelse mellem dem og sukker. Det er det samme, som sker med æggehvidestoffet hæmoglobin i de røde blodlegemer, det man måler som sukkerhæmo- globin eller hæmoglobin A1c, langtidsprøven. Jo højere gennemsnitsblodsukkeret ligger, jo større risiko for omdannelsen af proteinerne (æggehvidestofferne).

Det er dog ikke alle med forhøjet gennemsnitsblodsukker, der får disse komplikationer, så der spiller nok også en arvelig tilbøjelighed ind, og muligvis andre ting også.

Det vigtigste, man selv kan gøre for at undgå problemer med led og sener etc., er at overholde spillereglerne for at leve godt med diabetes, og dermed holde sit blodsukker nede på et rimeligt niveau. Det er heller ikke godt at overbelaste sine led, men det er på den anden side vigtigt at bevæge dem og i det hele taget at få motion .

Nogen diabetikere har haft meget god effekt af akupunktur eller zoneterapi.

I nogle tilfælde kan smerterne forsvinde med tiden.

Godt for brusk og senevæv er svovl, som er et overset mineral. Jeg kan anbefale methylsulfonylmethane – MSM, som er totalt ugiftigt. 2-5 gram to gange dagligt.

Kan købes som pulver (mærket med ”Til dyr”, men det er lige så rent). Som kapsler på Internettet. Evt. via dansk tlf. 4485 2320.

De essentielle fedtsyrer fra fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie er også vigtige. Fx i blanding som Udo’s Choice. Samtidig skal man helt undgå margarine og mælkefedt (undtagen lidt økologisk smør), da fedtsyrerne i disse ting fremmer smerter.

Der er noget, der tyder på, at autoimmune sygdomme kan udløses fra mave-tarmkanalen. En dårlig tarmflora og dårlig fordøjelse af maden kan medføre, at tarmslimhinden bliver utæt og kan optage små stumper af ikke helt nedbrudt protein. Disse stumper giver anledning til dannelse af antistoffer og allergi, forstyrrer immunsystemet, og nogle af stumperne kan virke som peptider – hormonlignende stoffer – der kan lave ravage i kroppen, især i nervsystemet.

Mælkeproteiner og proteiner fra især hvede (gluten) er særlig slemme til at give disse problemer. Man ved, at ved glutenintolerans – cøliaki – går det ud over nervesystemet, præcis som ved diabetisk nervebetændelse. Man ved også at mange diabetikere med tiden får glutenintolerans eller overfølsomhed. Man kan få undersøgt sin urin for disse peptider mm. hos Nordic Laboratories Services, Vestergade 17 Baghuset 1.sal, 1456 København K. Tlf. 3393 2019. E-mail: info@allergylaboratory.com

De kan også lave test for gærsvampen candida albicans, der i større mængder i mave-tarmakanalen danner så mange toxiner (gifte), at tarmslimhinden bliver utæt og kroppen forgiftet med blandet andet symptomer fra muskler og led samt udtalt træthed og dårlig tilpashed. Mange diabetikere har for mange candidasvampe i deres mave-tarmkanal. En god måde at bekæmpe candidasvampene på er at overholde sin diabeteskost og især undgå sukker og andre sukkersøde ting samt fint hvid brød, kager etc.

Desuden er det vigtigt at etablere en tarmbakterieflora, som candidasvampene ikke kan klare sig over for. Her kan jeg anbefale effektive mikroorganismer i form af Vita Biosa. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger, evt. via www.biosa-information.dk Start med 25 ml to gange dagligt i en længere periode, fx et par måneder, og gå så ned til fx en spiseskefuld dgl.

Jeg vil anbefale et godt tilskud af antioxidanter, da det viser sig, at diabetikere har brug for mere af disse end andre. De findes naturligt i grønsager, frugter og krydderier, men det vil nok være fornuftigt at tage et tilskud af fx: Bio-C 750 mg x 2 eller AL-C samt 1 kapsel dgl. af E-vitamin 335 mg (stærk) 1 kapsel dgl, eller 2 kapsler af enten Cardi-E eller Natur-E. Og Andante 1 tabl to gange dgl. Alle tre dele kan købes hos Matas.

B1-vitamin (thiamin) modvirker den karamellisering af ledhinderne, der er årsagen til inflammationen. 300 mg dagligt. Samtidig skal man tage et B-vitamin kompleks (stærke

B-vitaminer) for at bevare balancen mellem B-vitaminerne.

Om kosttilskuddet Chlorella (“Den grønne perle”, eller Algomed) har jeg fået oplyst fra flere diabetikere, at det har hjulpet dem, formentlig pga indholdet af vigtige mikronæringsstoffer, blandt andet glukosamin.

Jeg kan også anbefale ingefær mod smerter, bedst som tabletter, men man kan også bruge frisk ingefær i maden. En anden mulighed er Boswellia serrata, et indisk naturstof, der har en god virkning mod smerter og autoimmune sygdomme. Curcumin (fra gurkemejerod), fx Gurkedol, Fortodol, Curcumin Forte eller Turmeric har også en god smertestillende virkning.

Magneter virker både smertestillende og bedrer kredsløbet i vævene, og dermed reparationen af vævene.

Smerterne stammer fra betændelsesagtige reaktioner i kroppen, kaldet inflammation. Læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk

Ledstivhed og ledsmerter hos diabetikere

tirsdag, maj 28th, 2013

Ledstivhed mm. hos diabetikere er en kendt senkomplikation.

Der er større risiko for springfinger hos diabetikere. Diabetikere har også større risiko for at få seneskrumpning i håndfladerne, og det er netop en skrumpning i senebånd, der omslutter senerne til fingrene, der giver springfinger, hvis det da ikke skyldes hævelse på grund af overbelastning.

Diabetikere har også større risiko for at udvikle sammentrækning af bindevævet omkring leddene, med indskrænket bevægelighed og stivhed af led, fingre og hænder. Skulderleddene bliver ikke sjældent angrebet. Hyppigheden af carpal tunnel syndrom (for snæver håndledskanal med tryk mod nerver, blodårer og sener, medførende føleforstyrrelser og smerter samt nedsat kraft i hænderne) er også større hos diabetikere.

Diabetes type 1 er en autoimmun sygdom, og det er leddegigt også. Man ser ikke sjældent, at diabetikere kan få leddegigt oven i deres diabetes (og andre autoimmune sygdomme som fx skjoldbruskkirtelbetændelse). Får diabetikere derfor ledsmerter mm. er det bedst at få undersøgt blodet for tegn på leddegigt og andre autoimmmune sygdomme, evt. gennem en reumatolog (specialist i reumatiske lidelser).

Læs om autoimmune sygdomme og om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk eller i bogen ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” af Carsten Vagn-Hansen (Gads forlag ).

Symptomerne hos diabetikere fra led mm. har noget at gøre med kollagendannelsen i bindevævet. En grundlæggende proces er dannelse af AGE (Advanced Glycemic Endproducts). Der sker det, at der ved for højt blodsukker sker en høj grad af forbindelse mellem sukker og æggehvidestofferne (proteinerne) i ledhinderne og bindevævet, som så klistrer sammen og. der opstår inflammation med smerter. Jo højere gennemsnitsblodsukker, jo flere AGE’er og jo flere smerter. Det er den sammen proces, der sker med hæmoglobinet (det røde farvestof i blodet) og som man måler som hæmoglobin A1c. Junk food (dårligt fedt og mange hurtige kulhydrater) får denne proces til at gå meget hurtigere.

B1-vitamin (thiamin) modvirker dannelse af AGE’er, især den fedtopløselige form for thiamin, som hedder benfothiamin og ikke kan købes i Danmark, men fx fra England via www.biovea.com.uk  Det kan anbefales at tage en daglig dosis af B1-vitamin på 300 mg. Tager men et af B-vitaminerne skal man også tage de andre, for eksempel som et B-komplex (stærke B-vitaminer).

Det er dog ikke alle med forhøjet gennemsnitsblodsukker, der får disse komplikationer, så der spiller nok også en arvelig tilbøjelighed ind, og muligvis andre ting også.

Det vigtigste, man selv kan gøre for at undgå problemer med led og sener etc., er at overholde spillereglerne for at leve godt med diabetes, og dermed holde sit blodsukker nede på et rimeligt niveau. Det er heller ikke godt at overbelaste sine led, men det er på den anden side vigtigt at bevæge dem og i det hele taget at få motion . Drejer det sig om skulderleddene, er det godt med træning via en trisse i loftet, hvorover man hænger en snor med håndtag i begge ender. På den måde kan man bedre trække armene op, så skulderen bevæges mere uden for store smerter. .

Nogen diabetikere har haft meget god effekt af akupunktur eller zoneterapi.

I nogle tilfælde kan smerterne forsvinde med tiden.

Godt for brusk og senevæv er svovl, som er et overset mineral. Jeg kan anbefale methylsulfonylmethane – MSM, som er totalt ugiftigt. 2-5 gram to gange dagligt. Kan købes som pulver hos Matas eller som kapsler over Internettet, evt. fra England via www.gaya-nutrition.com   Desuden er glukosaminsulfat og chondrointinsulfat gode stoffer, som brusken har brug for til at reparere sig selv og dæmpe inflammation (de betændelsesagtige forandringer, som giver smerter). Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

De essentielle fedtsyrer fra fiskeolie, Eye Q, EPA-GLA+, Omni Krill,  hørfrøolie og kæmpenatlysolie er også vigtige. Fx i blanding som Udo’s Choice, Livets Olie eller Nutridan Strong citron, som det er godt at tage et dagligt tilskud af. De dæmper inflammation meget effektivt og er med til at modvirke overvægt. Man kan også kun tabe sig, hvis man får nok af de sunde fedtsyrer.

Samtidig skal man undgå margarine og mælkefedt (undtagen økologisk smør) da fedtsyrerne heri får inflammationen og smerterne til at blusse op. .

Der er noget, der tyder på, at autoimmune sygdomme kan udløses fra mave-tarmkanalen. En dårlig tarmflora og dårlig fordøjelse af maden kan medføre, at tarmslimhinden bliver utæt og kan optage små stumper af ikke helt nedbrudt protein. Disse stumper giver anledning til dannelse af antistoffer og allergi, forstyrrer immunsystemet, og nogle af stumperne kan virke som peptider – hormonlignende stoffer – der kan lave ravage i kroppen, især i nervesystemet.

Mælkeproteiner og proteiner fra især hvede (gluten) er særlig slemme til at give disse problemer. Man ved, at ved glutenintolerans – cøliaki – går det ud over nervesystemet, præcis som ved diabetisk nervebetændelse. Man ved også at mange diabetikere med tiden får glutenintolerans eller overfølsomhed. Man kan få undersøgt sin urin for disse peptider mm. hos Nordic Laboratories Services. København K.

Man kan der også lave test for gærsvampen candida albicans, der i større mængder i mave-tarmakanalen danner så mange toxiner (gifte), at tarmslimhinden bliver utæt og kroppen forgiftet med blandet andet symptomer fra muskler og led samt udtalt træthed og dårlig tilpashed. Mange diabetikere har for mange candidasvampe i deres mave-tarmkanal. En god måde at bekæmpe candidasvampene på er at overholde sin diabeteskost og især undgå sukker og andre sukkersøde ting samt fint hvid brød, kager etc.

Desuden er det vigtigt at etablere en tarmbakterieflora, som candidasvampene ikke kan klare sig over for. Her kan jeg anbefale effektive mikroorganismer i form af Vita Biosa. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger, evt. via www.biosa-information.dk Start med 25 ml to gange dagligt i en længere periode, fx et par måneder, og gå så ned til fx en spiseskefuld dgl.

Man kan også tage probiotika i form af sunde mælkesyrebakterier, fx BioGaia, Idoform m.fl.

Jeg vil anbefale et godt tilskud af antioxidanter, da det viser sig, at diabetikere har brug for mere af disse end andre. De findes naturligt i grønsager, frugter og krydderier, men det vil nok være fornuftigt at tage et tilskud af. C-vitamin kan fås sammen med bioflavonoider og hyben, der forstærker virkningen op til 20 gange. Fx som C 500 + Hyben + Citron, 2 tabl. 2 gange dagligt (helsekostforretning) samt 1-2 kapsler af et blandet E-vitamin præparat med flere slags E-vitamin. Desuden Bio-Selen plus zink, 2 tabletter og magnesium 500 eller 600 mg om aftenen sammen med 100 mg B6-vitamin. Alle tre dele kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Om kosttilskuddet Chlorella (fx “Den grønne perle” eller fx ”Algomed”) har jeg fået oplyst fra flere diabetikere, at det har hjulpet dem, formentlig pga indholdet af vigtige mikronæringsstoffer, blandt andet glukosamin. Chlorella er godt til udrensning af skadeligfe metaller og stoffer fra kroppen.

Jeg kan også anbefale ingefær mod smerter. Man kan bruge frisk ingefær, men også få det i tabletform. Curcumin, fx som gurkemejerod, Curcumin Forte med piperine (der giver en meget bedre optagelse af curcumin), Curcur, Curcuma Longa, Turmeric, er også meget smertestillende og gavner diabetikere.

Kombineret med ingefær findes curcumin som Gurkedol eller Fortodol. Man kan fx tage cirka et gram 2-3 gange dagligt.

En yderligere mulighed er Boswellia serrata, et indisk naturstof, der har en god virkning mod smerter og autoimmune sygdomme. Kan bl.a,. købes hos Human Balance. Tlf. 7025 5566.

Læs mere om smerter i min bog ”Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandling” (forlaget Mediegruppen. Tlf. 7584 1200.

Læs også om slidgigt og leddegigt på www.radiodoktoren.dk

Leptospirose

tirsdag, januar 18th, 2005

Leptospirose er en infektion med leptospira, der er en form for bakterier. Leptospira kommer fra rotteurin, som går over i kloakvand og overfladevand, hvor rotterne færdes. Leptospirose er derfor det, man kalder en zoonose. Sygdommen er ret sjælden. I 2004 var der i Danmark 13 tilfælde.

Man bliver smittet gennem huden, når den bliver opblødt af vand, og især hvis der er rifter i huden. Der er overvejende personer, der arbejder ved dambrug eller på anden måde har kontakt til dambrug, der bliver smittet, men andre, der kommer i kontakt med rotteurin, fx ved landbrugs- eller skovarbejde, har også en større risiko.

Efter 1-2 uger kommer der typisk influenzalignende symptomer med muskelømhed, sløjhed etc., og i alvorlige tilfælde kommer der gulsot, æggehvide i urinen og eventuelt nyresvigt. Er der gulsot, er dødeligheden 10-20 procent.

Diagnosen stilles ved hjælp af symptomerne, oplysninger om kontakt med rotteurin og om arbejdsplads, samt ved bloddyrkning og særlige antistoffer på Statens Seruminstitut.

Man behandler med penicillin, der helst skal gives så tidligt som muligt.

Forebyggelsen sker ved at bekæmpe rotter og ved at oplyse mennesker, der arbejder ved dambrug, kloakarbejde, i landbrug eller skovbrug om risikoen. Det er vigtigt, hvis man arbejder ved dambrug eller i kloaker altid at bruge personlige værnemidler i form af i hvert fald tætte handsker (gummi eller plastic).

Leukæmi lymfekræft knoglemarvskræft

fredag, september 19th, 2014

Leukæmierne er en gruppe ondartede sygdomme, hvor en klon, der nedstammer fra en enkelt hvid blodcelle eller et forstadie til en hvid blodcelle, deler sig uhæmmet ligesom andre kræftceller. Man kalder ofte også leukæmi for blodkræft. En leukæmi kan forekommer i knoglemarven alene, men findes oftest i både knoglemarven og blodet, hvor antallet af de hvide leukæmiblodceller er forøget.

I nogle tilfælde opstår leukæmi af sig selv, mens sygdommen i andre tilfælde kan skyldes kemiske påvirkninger fra fx tidligere kemoterapi, kemiske påvirkninger på arbejdspladsen og radioaktiv stråling.

Børn, der bor eller opholder sig under stærkstrømsledninger, har en øget risiko. Der er en vis arvelig tendens.

Der er fire hovedtyper: akut eller kronisk lymfatisk leukæmi, og akut eller kronisk myeloid leukæmi. Det er de sidste to, der normalt kaldes knoglemarvskræft på dansk.

Akut leukæmi udvikles i reglen hurtigt ud fra en klon af enten knoglemarvs-stamceller eller fra lymfesystem-stamceller. Akut leukæmi udvikles i reglen hurtigt og viser sig ved træthed, appetitløshed, vægttab, blodmangel, blødningstendens og infektioner. Ses oftest hos børn og unge.

Man kan opnå langvarig frihed for leukæmier af denne type eller helbredelse ved at bruge en kraftig kemoterapi med celledræbende stoffer, evt. ved at give en ekstra kraftig behandling, fulgt af en knoglemarvstransplantation, da alle andre celler i knoglemarven også er følsomme for de celledræbende midler og kan gå til. Det er ved akut leukæmi hos børn og unge, at der er sket de største fremskridt i behandlingen i kræftbehandlingen de senere årtier.

Kronisk lymfatisk leukæmi skyldes unormal udvikling af en klon af modne hvide blodlegemer af typen lymfocytter. Det er oftest ældre, der får denne leukæmiform, der viser sig ved hævede lymfeknuder og forstørret milt, blodmangel, træthed og mangel på blodplader med blødningstendens. Immunsystemet kan være påvirket.

Denne sygdom kan vare mange år, selvom den evt. ikke bliver behandlet. Jeg kender til flere tilfælde, hvor et kosttilskud med et titan-kobber-C-vitamin kompleks, der udviklet af læge Even Marstrand i Humlebæk, har hjulpet meget ved denne sygdom. Titan-kobber-C-vitamin kompleks kan kun fås på recept og kun på Glostrup Apotek. Der er også tilfælde med akut leukæmi, hvor anden behandling har svigtet, hvor Titan-kobber-C-vitamin kompleks har hjulpet. Dette middel er et af de kraftigste antioxidanter, der findes.

Dosis er 2 tabletter 3 gange dagligt. Der er ingen bivirkninger. Der skal suppleres med zink, fx 30 mg daglit, og med mangan, 5 mg dagligt. Med tiden kan dosis sættes ned, når det går godt.

Kronisk myeloid leukæmi eller knoglemarvskræft kommer af en ukontrolleret udvikling fra en stamcelle i knoglemarven, og der kommer en forøget mængde af umodne hvide blodlegemer i både knoglemarv og blod. Der er kromosomændringer ved denne sygdom, der viser sig ved stor milt og mange blodplader i begyndelsen, senere kommer der mangel på blodplader og blødningstendens.

Ved kronisk myeloid leukæmi har lægemidlet Glivec vist sig at have en meget fin virkning.

Undersøgelser viser, at D3-vitamin ikke bare hindrer opståen af kræft, men hæmmer væksten, når den er en realitet. Det stemmer med dyreforsøg og laboratorieforsøg, hvor man navnlig har påvist, at D-vitamin fremmer unormale cellers død ved den proces, der kaldes apoptose, foruden at vitaminet har en generelt dæmpende indflydelse på cellers vækst. Det er det samme, man udnytter i en psoriasissalve, der virker ved et D-vitaminlignende stof og hæmmer den overdrevne vækst og manglende cellemodning, der er karakteristisk ved denne hudsygdom.

Den daglige anbefalede dosis er 70 mikrogram D3-vitamin dagligt. Man kan imidlertid roligt tage 100 mikrogram dagligt, da det naturlige D3-vitamin er uskadeligt, i hvert fald i mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder). En af de nyeste undersøgelser har vist, at et dagligt tilskud af D3-vitamin kan nedsætte risikoen for kræft med 77 procent.

Også K-vitamin modvirker kræft. Vitaminet hæmmer væksten af kræftceller og øger kræftcellers selvmord ved det, der kaldes apoptose. Naturligt K-vitamin findes især i grønne bladgrønsager, men det vil være klogt at supplere med K2-vitamin som kosttilskud. Mindst 90 mikrogram dagligt til et fedtholdigt måltid.

K-vitamin dannes også i en naturlig og sund tarmbakterieflora, der er domineret af mælkesyrebakterier. Man kan med fordel tage tilskud af probiotika, enten som Vita Biosa eller som kapsler med mælkesyrebakterier.

Midlet kinesisk malurt – Artemisia annua – er meget giftigt for kræftceller (og malaria-parasitter), med ingen eller meget milde bivirkninger. Der er endnu bedre resultater ved leukæmi (artikel i ”Liv & Sjæl” februar 2002). Forhandles af Matas og helsekostforretninger samt nogle apoteker. På kinesisk hedder artemisia annua Quing-hao.

Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise, selenomethionin) og og curcumin (gurkemejerod pulver ekstrakt) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gram to gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften. Der er dog endnu ikke endelige videnskabelige beviser for dette, men meget tyder på det.

I et studie af behandling af blodkræften myelomatose har man på University of Texas MD Anderson Cancer Center i Houston kunnet vise, at tilsætning af curcumin til myelomceller har kunnet standse celledelingen, og at de tilbageværende celler døde. Der er tale om en undersøgelse af kræftceller uden for kroppen, men forskeren anbefaler, at folk med kræft spiser mere curcumin, enten som karry eller i ren form. Tidligere forskning har vist, at curcumin også kan modvirke andre former for kræft.

Det ser ud til, at curcumin har evnen til at modvirke, at kræftfremkaldende gener bliver ”slået til”. Et stort problem i den videre forskning med curcumins virkning på mennesker er, at stoffet er naturligt og ikke kan patenteres. Derfor er der ikke nogen medicinalfirmaer, der vil ofre penge på en sådan forskning. (Kilde: Blood 2003; 101: 1053-62).

Curcumin kan købes hos Matas og i helsekostforretninger som Curcumin Forte, det flydende Curcur eller som Curcuma kapsler. Eller som Turmeric (Solaray), eller som Gurkedol. Der er ingen erfaringer om dosis, men man kan roligt fordoble dosis i forhold til det, der er anført på dåsen. Optagelsen bedres væsentligt, hvis man samtidig får piperine, fx som Curcumin Forte m. piperine, elleer hvis man sammen med hver dosis curcumin tager 2-3 sorte peberkorn, der også bedre optagelsen af andre kosttilskud.

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler. Curcumin har også en meget positiv virkning på følgerne af diabetes, formentlig på grund af dets antioxidative virkning og den gode virkning på kolesterol.

Selen er et vigtigt antioxidant, der hæmmer udviklingen af kræft, især brystkræft og prostatakræft, men også andre kræftformer. Desuden forhindrer selen, at kræftceller udvikler resistens (modstandskraft) mod kemo-midler. Behovet er 200 mikrogram organisk selen. De fleste danskere mangler selen, da indholdet i dansk jord er meget lavt, og vi ikke spiser ret meget fisk og skaldyr mm. fra havet.

Ekstrakt af vindruekerner (på amerikansk: grape seed) indeholder en række værdifulde plantekemikalier. Forskere fra Kentucky University har fundet et stof i vindruekerner, som får kræft- og leukæmiceller til at begå selvmord. I et laboratorieeksperiment fik et ekstrakt af vindruekerner 76% af leukæmicellerne til at begå selvmord (apoptose) i løbet af 24 timer. Forskerne mener, at ekstrakt af vindruekerne vil være værdifuldt i forebyggelse og behandling af blodkræft (leukæmi) og muligvis andre kræftformer. Ekstraktet var ikke giftigt for normale, sunde celler. (Clinical Cancer Research, January 1, 2009). Kan købes som ActiVin hos Matas eller i en helsekost.

Andre ting tyder på, at sammensatte naturmidler har en gunstig virkning ved kræftlidelser. Her kan fx nævnes Life Spice Vital og Padma Plus. Ved at sammensætte flere ting med antioxidant effekt, opstår der en synergi, hvor de enkelte stoffer forstærker hinandens virkning. Man kan tale om et antioxidant orkester eller netværk.

Life Spice Vital findes også i flydende form.

Det kan ende med, at sygdommen går over til at blive en akut myeloid leukæmi – knoglemarvskræft. Cigaretrygning forværrer tendensen til dette.

Knoglemarvstransplantation er den eneste behandling, der kan kurere myeloid leukæmi, men der er en væsentlig risiko for at dø i forbindelse med proceduren omkring den celledræbende behandling og transplantationen. Man anvender også behandling med interferon alfa og hydroxyurea. Knoglemarven skal helst komme fra en donor i familien, patienten skal helst være under 65 år og transplantationen skal helst ske i løbet af de første to år. Man arbejder også på en teknik, hvor man bruger den leukæmiramtes egne stamceller, som opformeres.

Leverbetændelse, autoimmun

onsdag, december 31st, 2003

Hvis en leverbetændelse er af autoimmun oprindelse, er det meget svært at finde frem til en årsag. Vi ved, at de mange kemiske stoffer, som vi får i os dagligt gennem luft, vand og mad mm. kan spille en rolle i udviklingen af et afsporet immunsystem, som det jo

handler om.

Især maden bliver man mere og mere klar over har stor indflydelse på immunsystemet. Både det, man spiser, og hvordan det er behandlet, fx raffinerede ting, og desuden selv fordøjelsen og optagelsen af det. Nedbryder man fx ikke mælkeproteiner eller hvedeproteiner ordentligt, og er tarmen blevet utæt på grund af fx candidasvampe, der også fremmes af sukker og junkfood, vil der kunne optages småstumper af ikke helt nedbrudte proteiner i form af peptider, små kæder af aminosyrer. De kan virker som gift i kroppen for både nerve- og immunsystemet.

Det kan derfor være godt at konsultere en dygtig ernæringsterapeut (DET). Jeg kan fx anbefale Thorbjörg Hafsteinsdottir, Lappen 14, Helsingør. Tlf. 4920 2509. Hun og hendes mand er meget dygtige på dette område. De anvender også analyser fra fx Nordic Clinic i København. Tlf. 3391 3394.

Det kan være gavnligt at få tilskud af vegetabiske enzymer, så man fordøjer sin mad bedre. Fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend (fra Panacea Helse). En kapsel ved hvert måltid. Foruden at hjælpe til ordentlig nedbrydning af maden vil nogle af enzymerne gå over i blodet og medvirke til at rydde op i de immunkomplekser,

der dannes, når man optager småstumper af ikke helt nedbrudt mad.

Der er meget, som man kan gøre for at få genoprettet sin leversundhed og forhindre, at sygdommen blusser op igen. Leveren kan fx styrkes gennem en Rasayanakur, der er udrensende (Rasayasan 1). Et andet godt produkt er Cynaramin 4, der blandt andet indeholder artiskokekstrakt, og Marietidsel, der begge er gode for leveren. Artiskok ekstrakten kan også hjælpe til, at man får lettere ved at tabe sig, hvis man har et vægtproblem.

Gulerodssaft er godt at drikke, mens man endelig ikke skal drikke light-produkter med indhold af aspartam (NutraSweet R), der er skadeligt for leveren, fx Cola Light. Der er efterhånden tilsat aspartam til mange levnedsmidler, så dem må hun også undgå. Som sødemiddel kan i stedet anbefales det helt naturlige sødemiddel Stevia, der stammer fra en blå blomst af samme navn. Køb det hvide Stevia. Det virker samtidig både nedsættende på blodsukkereet og på blodtryk hos type 2 diabetikere.

Det er bedst, at undgå sukker, slik og hvedemelsbaserede produkter samt kartofler. Sukker og stivelse er belastende for leveren og bugspytkirtlen og den vigtigste årsag til overvægt. Ved stærk sukkertrang er det godt med et tilskud af krom, fx Bio-Chrom. Skal man bruge sukker, så er økologisk, brunt rørsukker at foretrække, da det indeholder mineraler, der gør det lettere for kroppen at tåle sukkeret.

Det er derimod vigtigt at få nok af de essentielle sukkerstoffer, som er vigtige for cellernes kommunikation med hinanden og især for immnunsystemet. Se www.dsgnet.dk under det sunde sukker.

Det er ikke godt at spise for meget mættet fedt (dyrefedt, mælkefedt) og slet ikke margarine (transfedtsyrer) og raffineret rapsolie, da det fremmer betændelsesprocesseri kroppen. Det er derimod godt med olivenolie, avocado (der kan bruges i stedet for smør eller margarine på brødet), fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie.

For at undertrykke den autoimmune reaktion i kroppen kan man forsøge med Oralmat dråber, der dryppes i munden tre gange dagligt. Det har en forunderlig evne til at banke immunsystemet på plads.

Levercancer – kræft i leveren

fredag, januar 31st, 2003

Hajbrusk har en evne til at hæmme nydannelse af blodkar, og dermed væksten af svulster. Hajbrusk er også en kraftig antioxidant, så der kan være god grund til at bruge det.

Marietidsel – Silybum Marianum – indeholder stoffet sillymarin, der kan virke genoprettende på levercellerne og beskytter leveren mod giftige stoffer. Den beskytter levercellernes ”kraftværker” – mitochondrierne – mod angreb fra skadelige frie iltradikaler. Marietidsel bruges typisk ved nedsat leverfunktion, leverbetændelse og fedtlever.

Jeg kan anbefale at tage Vita Biosa, mælkesyregærede urter. Det er en samling meget sunde og effektive mikroorganismer, der producerer masser af antioxidanter og har en meget fin indflydelse på tarmbakteriefloraen, der igen spiller en stor rolle for fordøjelsen og tarmenes optagelse af næringsstoffer.

En tidligere dyrlæge, Vagn Baastrup, Haarbyvej 10, 8660 Skanderborg. Tlf. 8652 3021, havde for 8-10 år siden det samme som lytterens mor, nemlig kræft, der havde spredt sig til leveren. Han begyndte så at tage store mængder af Vita Biosa og blev helt rask.

Jeg kan også anbefale at tage Life Spice Vital. En anden muliged hed Essiac thé eller For Essence, der er det samme. Det er en indiansk opskrift, der er bragt videre af en canadisk sygeplejerske, Rene Caisse, og har hjulpet mange med cancer. Flere oplysninger kan blandt andet fås hos Kehlets Miljø, Risskov, tlf. 8621 1395.

Se også under alternativ kræftbehandling