Og en ting mere. Passer det, at en ny type E-vitamin beskytter huden mod tidlig ældning og rynker?

De ældre

Æbleeddike eller æblecidereddike er et gammelkendt middel mod en masse forskellige lidelser. Ikke mindst i USA har sundhedsprofeter som dr. D.C. Jarvis og Dr. Paul C. Bragg promoveret æblecideeddikens mange fremragende virkninger. Æbler er rige på kalium, mineraler og enzymer, som er vigtige for at vedligeholde sundheden og modvirke aldersforandringer. Når man raffinerer fødevarer, fjerner man mange af disse vigtige stoffer, og kogning og stegning ødelægger også meget. Kaliummangel giver blandt andet træthed, smerter og tunghed i kroppen, sløvhed og irritabilitet samt nervøsitet.

Æblecidereddike alene giver ikke vægttab, men sammen med en fornuftig kost støtter den vægttabet betydeligt og modvirker bivirkningerne af en kost, der indeholder færre kalorier, end man forbrænder. Kosten skal, hvis man vil tabe sig, helst ikke indeholde noget raffineret, som fx hvedemel og sukker, og ingen mælkeprodukter, men masser af rå grønsager, salater og frisk frugt samt fuldkornsprodukter. Fordøjelsen af denne kost gøres meget lettere ved hjælp af enzymerne fra blandt andet æbleeddiken og de rå grønsager.

Æblecidereddike bekæmper alle mulige bakterier og virus, der angriber halsen. Man skal bruge en teskefuld til et halvt glas vand og gurgle med det. Det er også godt for huden, fx som omslag, og er godt for håret mod blandt andet skæl og kløe, mod forbrændinger, helvedesild og hudinfektioner.

Et råd fra en af mine lyttere er at bruge æblecidereddike mod for meget mavesyre, som hun var blevet helt af med. Hun drikker hver morgen på fastende hjerte et glas vand med ca. 1 dessertskefuld æblecidereddike i. Dette bevirker, at hun aldrig mere har halsbrand, og at hendes mave fungerer meget bedre og med regelmæssige toiletbesøg.

En anden lytter meldte, at æblecidereddike har en god indflydelse på diabetes. Det regulerer hele kroppen. Hun anede dog ikke hvorfor, men havde sammen med to andre diabetikere oplevet, at blodsukkeret blev langt mere stabilt.

Dr. Jarvis og Dr. Bragg anbefaler begge, at man tilsætter honning til æblecidereddiken, og at man bruger den gamle form, hvor man lader knuste æbler modne i en trætønde. Man kan så se dannelse af spindelsvævagtige strukturer i den brune væske, noget som forsvinder, når man destillerer eddiken, sammen med en del af den gode virkning. En god æblecidereddike er Martletts, som kan fås med og uden honning. Diabetikere bør undgå den med honning af hensyn til blodsukkeret.

Vedrørende E-vitamin, så modvirker alle E-vitaminerne den ældning af huden, der indtræder med alderen og forværres af sol og vind samt en dårlig kost. E-vitamin er et naturligt antioxidant, der modvirker oxidationen – forharskningen af fedtstofferne i huden, godt hjulpet af andre antioxidanter som C-vitamin og betakaroten.

Sygdommen kan forekomme i alle aldre, men er hyppigst i 40-erne og 50-erne. Rammer mænd og kvinder ens. 85% er over 19 år, gennemsnitsalderen 41.

Symptomerne og sværhedsgraden varierer fra den ene ramte til den anden, men de fleste mærker først symptomerne fra luftvejene. Almindeligt er vedvarende ”løbenæse” eller andre forkølelseslignende symptomer, som ikke reagerer på almindelig behandling. Der kan opstå bihulebetændelse, sår i næseslimhinden, ørebetændelse med høreproblemer og hoste.

Andre almindelige symptomer i starten er feber, dårlig tilpashed, appetitløshed, vægttab, ledsmerter, nattesved, svaghed og ændringer i urinens farve. En tredjedel kan have begyndende sygdom uden symptomer.

Det drejer sig om en overreaktion fra immunsystemet eller en overfølsomhedsreaktion, men man ved ikke med sikkerhed, hvad der sætter denne mekanisme igang ved sygdommen. Der er tale om en autoimmun lidelse, og det centrale i Wegener er inflammation – betændelsesagtige forandringer i blodårerne i områder af kroppen. Læs mere om autoimmune sygdomm og om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Man har bla. nævnt parvovirus B 19 (årsagen til ”lussingesyge”) som en årsag, men forbindelsen er usikker. Der dannes ved sygdommen antistoffer mod visse æggehvidestoffer i nogle af de hvide blodlegemer (neutrofile), hvilket er vigtigt for diagnosen, der ellers bedst stilles ved at undersøge en bid af lungevævet. Man kan også scanne bihuler og røntgenfotografere lunger. Blodprøven for ANCA (Anti-Neutrofilocyt-Cytoplasma-Antistof) er i reglen positiv, og man kan følge sygdommens forløb og grad ved hjælp af ANCA blodprøven.

Der kan være blodmangel, forhøjet mængde hvide blodlegemer og blodplader, forhøjet sænkningsreaktion. Urinen undersøges for eventuel påvirkning af nyrefunktionen.

Sygdommen var tidligere dødelig, ofte inden for få måneder efter, at nyrerne blev angrebet. I dag ser man imidlertid meget fin effekt af kemoterapi med stoffet cyklofosfamid (cellegift) og prednisolon (binyrebarkhormon).

Nyere behandlingsmetoder er at give methotrexat (cellegift) i lav dosis en gang om ugen, cyclofosfamid månedligt og immunglobuliner direkte i blodet, og der er set god virkning af dette. Tåles cyclofosfamid ikke, kan man bruge azathioprin.

Derudover anvendes der nogle steder oxypentifyllin i behandlingen af moderat svær blodårebetændelse.

Man kan følge virkningen af behandlingen ved hjælp af ANCA testen, der også kan hjælpe til at finde ud af, om symptomerne skyldes sygdommen eller behandlingen.

Hos 75% går sygdommen i sig selv igen (remission). Der er imidlertid en ret stor risiko for tilbagefald, men fornyet behandling plejer så at hjælpe igen. En del med sygdommen vil dog med tiden blive syge på grund af ubehandlelige følger af sygdommen eller på grund af bivirkninger af behandlingen, fx svær blærebetændelse eller blærekræft.

Der kan være en arvelig tendens til sygdomme af den art (sygdomme i immunsystemet), men selv sygdommen er ikke arvelig.

Da der er tale om en autoimmun sygdom, er det vigtigt at være opmærksom på, om man får den helt rigtige kost og supplerende kosttilskud, blandt andet mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt (undtagen i maj, juni og juli hvis man får meget sol på kroppen), og melatonin 3 mg ved sengetid. Læs meer om melatonin på www.radiodoktoren.dk

Mange autoimmune sygdomme har deres oprindelse i en utæt tarm. Læs mere om utæt tarm, autoimmunitet og immunsystemet i bogen ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag) af Carsten Vagn-Hansen.

Man kan også læse om autoimmune sygdomme og om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk

Læs også om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Man kan finde flere oplysninger på www.wegeners.dk

Eller hos den amerikanske patientforening på www.wgassociation.org

De danner et unormalt æggehvidestof af type som et af immunsystemets æggehvidestoffer (IgM, et paraprotein), som blandt andet gør blodet mere tyktflydende end normalt. Der kommer hævede lymfeknuder og forstørrelse af milt og lever. Der er tale om en slags blodkræft, omend den ikke er så ondartet som fx leukæmi af den type, som mest ses hos ældre (kronisk lymfatisk leukæmi). Der ses fx ikke knogleforandringer.

Man kender ikke årsagen til sygdommen, der er lidt mere hyppig hos mænd og forekommer hyppigere med stigende alder. Måske starter sygdommen med en virusinfektion, der medfører antistofdannelse overfor en del af normalt væv.

Symptomerne er oftest svaghed, træthed, tilbagevendende infektioner, og der kan komme

tendens til næseblod, synsforstyrrelser, svimmelhed, hovedpine og nervesymptomer som fx nervebetændelse (ikke med bakterier eller virus, men som udtryk for nerveskade) og evt. forbigående lammelser. Blodet er som nævnt mere tyktflydende, og der er karakteristiske ændringer.

I behandlingen er det vigtigt at modvirke blodets tendens til at være tyktflydende – hyperviskositeten – bl.a. ved at fjerne de ændrede æggehvidestoffer ved hjælp af plasmapherese, hvor man ligesom sier blodet for dem. 80% af disse æggehvidestoffer findes i blodbanen.

Hos fire femtedel af de ramte hjælper kemoterapi, og de overlever længere end mennesker med forskellige andre former for lymfekræft, blandt andet fordi organerne ikke tager så megen skade. I nogle tilfælde kan der komme nyrepåvirkning, men det er sjældent.

Som ved alle alvorlige sygdomme og sygdomme i immunsystemet er det vigtigt, at kroppen tilføres alle de ting, den har brug for. Det er derfor vigtigt at spise en sund kost med grønt og frugt samt at tage et tilskud af vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Jeg kan tilråde til at drikke IpeRoxo thé, da dette modvirker lymfecellerne. Desuden vil jeg råde til at tage tilskud af essentielle sukkerstoffer, da der jo er tale om, at immunsystemet ikke fungerer naturligt. Se på www.radiodoktoren.dk under ”det sunde sukker”. Kan nu købes i helsekostforretninger som ”Glyko-ernæring”.

Jeg vil også råde til at tage curcumin, der blandt andet findes i gurkemeje og

karry, men kan købes som Curcur, Turmeric eller Curcuma longa kapsler. Det har

vist at at kunne hjælpe ved en beslægtet sygdom ved navn myelomatose.

Antioxidanter er vigtige i kroppens forsvar mod sygdomme, så det er vigtigt, at du

tager tilskud af C-vitamin, gerne et gram to gange dagligt, fx Ester-C, og af

E-vitamin, fx Cardi-E to kapsler dagligt.

Et meget kraftigt antioxidant har læge Even Marstrand fundet frem til. Det er et Titanium- kobber – C-vitaminkomplex, der kun fremstilles på Glostrup Apotek og kun mod recept fra en læge. Det skal kombineres med et tilskud af zink, fx 3o milligram dagligt, og mangan, fx 10 milligram dagligt. Dr. Marstrands telefonnr. er 4919 0320. Det har også kunnet hjælpe folk med lymfecellelidelser.

Lære mere om Waldenstrøm på Kræftens Bekæmpelses hjemmsider.

Har lægen ikke fundet noget, er der næppe tale om sygdom, men snarere om en fødevareintolerans eller fødevareallergi, hvor der er noget i kosten, man ikke tåler. Der kan også være tale om, at man mangler et eller andet, som ikke findes i din kost, eller som du har problemer med at optage.

Væskeansamling er det hyppigst forekommende allergisymptom, men et for stort forbrug af salt og saltede fødevarer kan også medføre væskeophobning. En sjælden årsag kan være mangel på protein – æggehvidestof, som især kan ses hos vegetarer, der ikke har lært at sikre sig, at de får alt det, de har brug for, i tilstrækkelig mængde.

Vedrørende fødevareintolerans eller -allergi, så kan der være tale om en direkte allergi mod et eller andet, men der kan også være tale om, at man har fået en utæt tarm. Det kan fx ske ved en dårlig tarmbakterieflora, hvor sygdomsfremkaldende bakterier eller svampe har fået overtaget. Typisk candidasvampe, der normalt findes i en lille mængde i tarmene, fordi de holdes i skak af de normale mælkesyrebakterier og andre sunde mikroorganismer. Men spiser man for sødt og for raffineret kost, som fx hvidt brød, junkfood, slik etc., får candidasvampene for gode livsbetingelser og breder sig. Disse svampe danner toksiner – gifte, der dels påvirker tarmslimhinden og gør den hullet (svampene angriber i sig selv også slimhinderne), og dels går ind i blodet og giver almensymptomer som fx hovedpine, træthed, muskelsmerter og væskeophobninger.

Læs mere om candidasvampe på www.radiodoktoren.dk

Der kan også ske det, når man har en utæt tarm, at man optager små stumper af proteiner (æggehvidestoffer), der ikke er ordentligt nedbrudt (ofte på grund af, at vi danskere blander for meget sammen, når vi spiser. Se fx Lene Hanssons bog "Mad, Motion og Mirakler"). De små stumper protein virker som peptider, en slags hormoner, som kan være giftige for kroppen, især for nervesystemet, men også kan være medvirkende til andre symptomer. De store syndere i denne henseende er småstumper af mælkeprotein samt gluten fra hvede og andre ting. Man kan blandt andet få undersøgt dette hos Nordic Laboratories Services, København K.

Jeg kender flere, der er sluppet af med deres tendens til hævelser/væskeansamling, efter at de er holdt op med at drikke og spise mælkeprodukter. Tænk også på, at mælk findes i mange varer som fx kasein, kaseinat, laktalbumin, laktglobulin, vallepulver og valleprotein. Prøv at undgå alle disse ting i et par måneder. Og prøv så derefter at spise en glutenfri kost i nogle måneder. Specialprodukter uden gluten og mælkeprotein kan du få i mange helsekostforretninger, fx Helsam butikker.

Prøv at læse Eva Lydeking-Olsens bog "Er du følsom?", og Jørgen Lorenzen & Jonna Deibjergs bog "Allergi og Mad". Man kan også prøve at leve efter anvisningerne i bogen "Spis efter din blodtype" af Dr. Peter D’Adamo. Mange er sluppet af med lignende gener efter at have fulgt bogens anvisninger. Man kan som tilskud tage hele B-vitamin komplekset, især B1- og B6-vitamin, samt et tilskud af magnesium om aftenen.

 Det højeste indhold af  væksthormon i blodet findes under søvn og under en faste, der varer mere end 24 timer.

 Med alderen frigives væksthormon mindre effektivt fra hypofysen, hvor det dannes.

Der er derfor mange, der har prøvet at bruge væksthormon i form af indsprøjtninger eller tabletter med kunstigt fremstillet væksthormon. Det kan måske føre til en øgning af cellevæksten, og nogle studier har vist en øgning i antallet af kræfttilfælde ved brug at tilskud af væksthormon. Det er derfor problematisk at tage væksthormon som tilskud, også fordi det kan øge insulinmængden i kroppen, hvilket kan føre til en øget risiko for blandt andet åreforkalkning og for nedsat insulinfølsomhed.

 Dannelsen af et kemisk stof ved navn IGF-1 (insulinlike growth factor 1) øges også ved tilførsel af HGH, både det syntetiske og det naturlige. IGF-1 er vigtigt for vedligeholdelsen af cellekommunikationen inde i cellen og for cellefunktionen, men det øger i for store mængder risikoen for blandt andet kræft i bryster og prostata.

 Hvis man spiser raffinerede og andre kulhydrater, som hurtigt omdannes til sukker i maven og tarmene (har højt glykæmisk indeks), kommer der en kraftig stigning i blodsukkeret, som fører til dannelse af for meget insulin. Det vil kroppen reagere på ved at producere et stof ved navn somatostatin, der modvirker insulinfrigørelsen. Men somatostatin modvirker også frigørelsen af væksthormon.

 Det er derfor bedst at undgå hurtige kulhydrater som hvidt sukker, pasta, fint hvidt brød og kartofler. Det er derimod en fordel at spise kulhydrater, der er sammensatte og kun langsomt bliver omdannet til sukker i maven og tarmene (har lavt glykæmisk indeks), for eksempel bønner af forskellig art, ærter, nødder, pasta af frø og nødder, sojaprodukter mm. De vil lette frigørelsen af det naturlige væksthormon fra hypofysen.

 For meget fedt i kosten vil også hæmme produktionen og frigørelsen af væksthormon, så det er bedst at holde fedtinholdet i maden på under 25-30 procent. At holde indtagelsen af kalorier så lavt som muligt er også med til at stimulere dannelsen af væksthormon og til at modvirke sygdomme som Alzherimers demens og ældning generelt.  Det er dog vigtigt at få nok af de sunde omega-3 fedtsyrer, der findes i fed fisk, fiskeolie, avocado, mandler, nødder, hørfrøolie.

 Et af de bedste midler til at øge mængden af væksthormon er regelmæssig motion, især af typen vægtløftning, altså relativt anstrengende motion og sport. Det er bedst ikke at spise de sidste to timer før motionen, da stigende blodsukker- og insulinmængder i blodet kan modvirke frigørelsen af væksthormon.

Der er blandt andet en faktor, der aktiverer blodpladerne, og en von Willebrands faktor, der binder sig til både årehinden (endotelet) og til blodpladerne og dermed hjælper blodpladerne med at blive bundet til den skadede årehinde. Mangler man denne von Willebrands faktor, nedsættes muligheden for at skabe den klump af blodplader og fibrin, der efterhånden dannes og som en prop lukker for blodudstrømningen af blodåren.

Von Willebrands faktor er også nødvendig som transportør og binder af en anden vigtig faktor i blodets koagulation – faktor VIII. Resultatet bliver en øget blødningstendens.

Von Willebrands sygdom er den hyppigste egentlige blødersygdom. Den er arvelig og forekommer hos en ud af 800-1000 mennesker. Der er flere forskellige typer, og de fleste med sygdommen har en mild til moderat nedsættelse af von Willebrands faktor i blodet.

Ved type I er der i de milde tilfælde normalt kun problemer med blødning efter operationer eller skader med blødning.

Type II er mere sjælden og præget af, at selve faktoren ikke fungerer ordentligt, selvom der ofte er nok af den.

Type III er den svære form og arves ofte fra begge forældre, der begge har den milde type I.

I behandlingen af von Willebrands sygdom er der flere muligheder. Koncentrater af koagulationsfaktor VIII indeholder også von Willebrands faktor og anvendes oftest ved de arvelige former af sygdommen, især efter operationer og sværere skader.

Er der tale om tilbagevendende svære menstruationsblødninger, vil man kunne behandle effektivt med p-piller, der undertrykker menstruationen.

En anden mulighed er at anvende stoffet desmopressin (som også bruges ved ufrivillig natlig vandladning), der øger indholdet af von Willebrands faktor i blodet hos både normale og og hos mennesker med mild von Willebrands sygdom. Denne mulighed anvendes typisk ved type I af sygdommen. Det er vigtigt at følge indholdet af von Willebrands faktor i blodet under denne behandling.

Der findes også en erhvervet form for von Willebrands sygdom, der skyldes antistoffer, der hæmmer funktionen af von Willebrand faktoren. Man kan også se denne form på grund af mange blodtransfusioner, ved autoimmune sygdomme og lymfekræftsygdomme. Her er det den udløsende sygdom, der skal behandles.

Det fremgår af alt dette, at det er vigtigt at blive grundigt undersøgt for von Willebrands sygdom, hvis man som læseren oplever en kraftig blødningstendens. Det er også vigtigt at få undersøgt typen, så man har en slagplan klar for behandlingen. Endelig er det også godt at få familien undersøgt og få genetisk rådgivning vedrørende arveligheden.

I nogle tilfælde kan smerter i benene skyldes sygdom, fx problemer med hofteleddene, så det er klogt at lade en læge kigge på det.

Smerter skyldes generelt inflammation. Læs mere om det på www.dsgnet.dk

Det er en god idé for hele familien at lære udspænding og afspænding.

Når smerterne er der, og det er almindeligt, at vokseværk-smerter kommer om aftenen og natten, er det ofte nok at massere de forkrampede muskler og bagefter strække dem, fx ved at bøje foden bagover.

Kamillethé virker også løsnende på muskelkramper.

Det er også vigtigt, at både børn og voksne drikker tilstrækkelig megen væske, helst vand eller saftevand, da vandmangel fremmer tendensen til kramper.

Hjælper ovenstående ikke, er det nødvendigt at få barnet undersøgt hos en speciallæge i ortopædi. Især hvis der er tale om hoftesmerter, ligger der næsten altid sygdom bag, hvis der ikke er tale om en forbigående forstuvning eller overbelastning.

I nogle tilfælde kan smerter i benene skyldes sygdom, fx problemer med hofteleddene, så det er klogt at lade en læge kigge på det.

Smerter skyldes generelt inflammation. Læs mere om det på www.radiodoktoren.dk

Det er en god idé for hele familien at lære udspænding og afspænding.

Når smerterne er der, og det er almindeligt, at vokseværk-smerter kommer om aftenen og natten, er det ofte nok at massere de forkrampede muskler og bagefter strække dem, fx ved at bøje foden bagover.

Kamillethé virker også løsnende på muskelkramper.

Det er også vigtigt, at både børn og voksne drikker tilstrækkelig megen væske, helst vand eller saftevand, da vandmangel fremmer tendensen til kramper.

Magnesium som fx citrat kan modvirke kramper. Tages bedst om aftenen. Magnesium mangel er en almindelig årsag til uro og kramper i benene og tæerne. Junk food, hvidt brød, sukker, slik, kogning og stegning af maden, meget stivelsesholdig kost, stress, sodavand, cola mm. eer hyppige ¨årsager til mangel. Der kan også være tale om mangel på B6-vitamin, der er vigtigt for udnyttelsen af magnesium i kroppen.

Hjælper ovenstående ikke, er det nødvendigt at få barnet undersøgt hos en speciallæge i ortopædi. Især hvis der er tale om hoftesmerter, ligger der næsten altid sygdom bag, hvis der ikke er tale om en forbigående forstuvning eller overbelastning.

Årsagen er formentlig, at immunsystemet angriber og ødelægger melanocytterne på stedet, men der kan også være andre forklaringer (se senere). Der er en vis arvelig tendens, men tryk og skader på stedet samt måske forbrændinger kan være medvirkende årsager. Vitiligo kan begynde i alle aldre, men opstår oftest i 20-30 års alderen. Sygdommen kan findes samtidig med andre autoimmune sygdomme, som fx sygdomme i skjoldbruskirtlen og perniciøs anæmi.

Professor Karin Uta Schallreuter, der har forsket i mange år vedrørende vitiligo på universitetet i Greifswald i Tyskland og Bradford University i England, har vist, at der er ophobet brintoverilte i huden på pletterne, og at vitiligoramte ikke kan nedbryde brintoverilten på grund af mangel på naturlig katalase, gluthathion peroxidase og thioredoxin reductase. Der er også problemer med calciumbalancen i huden. 40% af de ramte har besvær med at omsætte aminosyren l-phenylalanin. Professor Schallreuter vurderer, at autoimmuniteten ikke er det primære i sygdommen.

Forskning har vist, at der stadig efter 25 år med sygdommen er melanocytter i pletterne.

Der forskes på Loyola University i USA i immunsystemets rolle ved vitiligo. Man har fundet celler fra immunsystemet i pletterne, mens den brune farve (melanocytterne) forsvinder, og immuncellerne ser ud til at være i direkte kontakt med melanocytterne. Forskerne tror, at immuncellerne reagerer på æggehvidestoffer, der kun findes i melanocytterne.

På University of Cincinnati i USA forsker man ud fra den idé, at melanocytter fra mennesker med vitiligo ændrer indholdet af proteiner, der er nødvendige for cellernes overlevelse. Der findes en familie af proteiner, der enten forhindrer eller hjælper en celle til en programmeret celledød, når den bliver udsat for gifte eller stress, fx fra ultraviolet lys. Der er mange mennesker, der mener, at deres vitiligo er kommet efter stærk udsættelse for sollys eller forbrændinger. På University of Florida forsker man i de gener, der kan være involveret i tilbøjeligheden til at få vitiligo.

Vitiligo er ufarlig, men den hvide hud er mere følsom for sollys end normal hud, så det er vigtigt at bruge solblokker på pletterne om sommeren. Om vinteren kan man af kosmetiske grunde dække huden med præparatet Cover-mark R, som man kan lære at bruge hos en kosmetolog. Kan fx købes hos Clinique Colett i Hellerup. Tlf. 3962 6436.

Behandling med ultraviolet lys efter indgift af tabletter med psoralen (PUVA, fotokemoterapi) kan hjælpe cirka en trediedel. Det er en specialistopgave. I nogen tilfælde bedres vitiligo af sig selv med tiden. Ellers har der hidtil ikke været meget, der har hjulpet.

Behandling med ultraviolet lys efter indgift af tabletter med psoralen (PUVA, fotokemoterapi) kan hjælpe cirka en trediedel. Det er en specialistopgave. I nogen tilfælde bedres vitiligo af sig selv med tiden. Ellers har der hidtil ikke været meget, der har hjulpet. PUVA kan medføre rødme, kløen og mavegener.

Bedre er det anvende ultraviolet lys sammen med stoffet khellin, der er furanuochromone som også øger hudens følsomhed for lys. Khellin påføres på huden, og behandlingen med lys udløser ikke som ved PUVA rødme og kløe. Det skal ved KUVA behandling lysbehandles i længere tid end ved PUVA og højere dosis af UVA. I en undersøgelse fra 2004 kom der 81,6 % gen-pigmentering med bedst virkning hos yngre, uden bivirkninger. Behandlingen skal gives mange gange i længere tid og har den fordel, at man selv kan behandle hjemme. (Clin Exp Dermatol 2004 Mar;29(2): 180-4).(J Derm Acad Dermatol 1988 Apr;18(4 Pt 1): 693-701).    

 Professor Schallreuter, der også er professor i hudsygdomme ved universitetet i Bradford i England, har udviklet en særlig creme med indhold af pseudokatalase, PC-KUS, der har virkning efter fire måneder. Virkningen bedres, hvis den kombineres med klimaterapi ved Det Døde Hav. Efterligninger af denne creme (USA) har vist sig ikke at virke nær så godt.

Årsagen til, at pseudokatalasen hjælper, er, at stoffet nedbryder brintoverilten i huden og modvirker iltstress (oxidativt stress) i huden, som tidligere studier har vist spiller en rolle for udviklingen af vitiligo. Professoren har fundet, at pseudokatalase virker 15 gange hurtigere end naturlig katalase og øger antallet af fungerende melanocytter i huden. Kombineres pseudokatalasen med calcium (kalk), stiger chancen for helbredelse til op til 95%. Man kan ikke købe cremen på apotekerne, men kun gennem Dr. Schallreuter.

Man skal så henvende sig enten i Tyskland til Frau Angela Panske, Institute for Pigmentary Disorders, Ernst-Moritz-Arndt University, Greifswald Biotechnikum, Walter-Rathenau-Strasse 49 A, D-17489 Greifswald. Fax: 0049-(0)3834 515573. E-mail: vitiligo@biotechnikum.de

Eller til: Mrs. Susan Shergill. Clinical and Experimental Dermatology, Department of Biomedical Sciences, University of Bradford, Bradford, West Yorkshire BD7 1DP, United Kingdom.

Fax: 0044-(0)1274 235290. E-mail: vitiligo@bradford.ac.uk Her kan man også købe bogen ”Damned white Spots” af professor Karin Uta Schallreuter.

En anden mulighed er en crème med stoffet Tacrolimus – Protopic R. Denne creme bruges til behandling af moderat til svær atopisk eksem (børneeksem, astmaeksem). Tacrolimus undertrykker immunreaktioner og anvendes også til undertrykkelse af immunsystemet i forbindelse med transplantationer. Protopic må kun ordineres af speciallæger, fx en hudlæge eller børnelæge, mens praktiserende læger må ordinere en lidt mildere udgave, nemlig Elidel, der er pimecrolimus. Desværre har det vist sig, at disse stoffer ved længere tids brug kan øge risikoen for en slags lymfekræft.

Jeg kan på Internettet se, at man i USA sælger en creme med blandt andet indhold af Aloe vera mod vitiligo, så det er værd at prøve. Det samme gælder for Noni juice, der kan anvendes som omslag på huden. Både Aloe vera og Noni juice indeholder sunde sukkerstoffer, der kan påvirke immunsystemet til at fungere mere normalt. Læs mere om de sunde sukkerstoffer på www.radiodoktoren.dk

Andre ting, der kan modvirke autoimmune reaktioner som vitiligo, er selen 200 mikrogram dagligt (Seleno Precise eller selengær), D3-vitamin, mindst 7o mikrogram dagligt (2.000 enheder) hvilket er ufarligt, da det er den naturlige form af D-vitamin. Får man sol på kroppen i maj, juni og juli, kan man undlade at tage D3-vitamin i de tre måneder.

Melatonin modvirker også autoimmune reaktioner. Læs mere om melatonin i min artikel på www.radiodoktoren.dk

Da oxidation – iltskader fra frie iltradikaler – er involveret i vitiligo, vil det være oplagt at forsøge med et tilskud af antioxidanter, der også har en positiv effekt på immunsystemet i øvrigt. På nettet har jeg fundet positive beretninger fra vitiligoramte, der har anvendt tilskud af ekstrakt af olivenblade (kan i DK fås som fx OliVir R) og ekstrakt af oregano (Andante R). Derudover vil det være vigtigt at få de 600 gram grønt og frugt dagligt, som anbefales alle, og en almindelig vitamin-mineral tablet af god kvalitet.

Et ekstrakt af australsk rajgræs – Oralmat dråber – har vist sig at kunne påvirke immunsystemet til at virke normalt igen. Det kan måske fås hos Matas og i helsekostforretninger. Det er også værd at prøve.

Kallawalla er et ekstrakt af bregnen Polypodium leucotomos og påvirker immunsystemet positivt med hæmning af  inflammatoriske cytokiner. Derved undertrykkes den over- og fejlreaktion fra immunsystemet, der ligger bag autoimmune sygdomme, også ved vitiligo og psoriasis. Foruden at være anti-inflammatorisk er det også et antioxidant. (Anticancer Res. 2000 May-Jun;20(3A):1567-75. Harvard Medical School).

Kallawalla kan i EU købes som Anapsos over Internettet. Se på www.planticinal.com

Da nervesystemet på en eller anden måde er involveret, kan det være en hjælp af få tilskud af B12-vitamin, 1 mg dagligt, og folinsyre 5 mg to gange dagligt. Der bør tages blodprøver for begge vitaminer først (og for MMA og evt. homocystein), og der skal lægerecept til i disse styrker. Spektro2 multivitamin indeholder dog godt 1 mg ved en dagsdosis på to kapsler.

En læser har skrevet: Jeg er 47 år og har haft vitiligo i 17 år. Ca ¼ af kroppen.

Gennem indtagelse af HCI Betaine NOW – har jeg ved kur på nu 1 ½ måned fået halvdelen af min re-pigmentering tilbage og jeg kan se fremskridt med repigmentering hver dag.

Kommentar:

HCL Betaine er et mavesyreprodukt, der bruges ved for lidt eller manglende mavesyre.

Mavesyren aktiverer fordøjelsesenzymet pepsin og beskytter B12-vitamin i maden mod at blive ødelagt. Dette kan være forklaringen på den gode virkning.

Læs mere om autoimmune reaktioner og sygdomme samt om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk eller i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag).

Der er altså tale om grov videnskabelig manipulation med virkeligheden for at udsprede en angst i befolkningen uden rimelig baggrund. De eneste, der har gavn af den nye undersøgelse er medicinalfirmaerne, hvis profit kan være i fare, hvis folk holder sig raske ved at leve sundt og sikre kroppen alt det, den har brug for til at opretholde sundheden. Man kan læse en grundig gennemgang af det nye studie på Vitalrådets hjemmeside www.vitalraadet.dk under overskriften Kosttilskud og talmagi.

En metode, som lægemiddelindustrien benytter sig flittigt
af, er at få læger til at lave lægevidenskabelige forsøg med det klare formål
at vise, at vitaminer, mineraler og andre naturmidler ikke virker mod sygdom, men snarere er farlige. Det er med de sofistikerede metoder, man bruger inden for lægevidenskabelig forskning, muligt at bevise alt det, man gerne vil.
Statistik er blot et af redskaberne, og der kommer flere og flere tilfælde frem
i dagens lys, hvor læger er blevet ført bag lyset eller bestukket af
medicinalindustrien, eventuelt blot har lagt navn til en artikel. Det Nordiske
Cochrane Institut, som overvåger lægevidenskabelig forskning, har for et par år siden konkluderet, at det kun er 8 procent af lægevidenskabelige studier, der er til at stole på. Lægevidenskab er ved at blive mere skab end viden.

Det nævnes igen og igen fra offentlige myndigheder, blandt andet Fødevarestyrelsen og DTU, at man, hvis man spiser en rimelig fornuftig
daglig kost, får man dækket sit behov for vitaminer og mineraler. Det er heller ikke rigtigt. De fleste mennesker kan ikke opnå at få nok af alle vitaminer gennem kosten alene. Det er ikke ret mange mennesker, der spiser en virkelig sund kost. For eksempel er det højst 20 ud af 100, der spiser seks gange hundrede gram grønt og frugt dagligt. Desuden er kvaliteten af fødevarerne, som man køber, blevet dårligere. Økologiske fødevarer indeholder væsentligt flere næringsstoffer end konventionelt dyrkede, som langt de fleste bruger.

Desuden udsættes vi for utrolig mange kemiske stoffer fra
maden, vandet og luften samt ved kontakt med kemiske stoffer på
arbejdspladserne og i kosmetik. Enhver kemisk belastning øger behovet for
kosttilskud. Det gælder også for behandling med lægemidler, der tærer på
vigtige stoffer i kroppen. Mennesker, der er i behandling med lægemidler mod for højt kolesterol (statiner) behøver for eksempel ekstra tilskud af Q10, der blandt andet forebygger kræft og hjertesvækkelse. Også sygdomme øger behovet for kosttilskud. Det gør stress også.

Mange sygdomme, især kroniske, kan forebygges ved hjælp af vitaminer og mineraler, og i mange tilfælde kan kroppen ved at få tilført alt det, den har brug for, helbrede sig selv.

Man skal altså ikke gøre sig bekymringer over at blive skadet af et fornuftigt
forbrug af kosttilskud, som man blandt andet kan læse mere om i de mange gode bøger om vitaminer og mineraler. Bekymringen bør være om, at man får tilstrækkeligt af alle de næringsstoffer, som kroppen har brug for. Og dem kan man ikke spise sig til i almindelig kost.

Vitaminer skal helst være naturlige, ikke fremstillet kemisk, så det er vigtigt at købe kosttilskud af kvalitet. I flere af de forsøg, hvor man har forsøgt at bevise, at vitaminer ikke virker, har man netop brugt kunstigt fremstillede vitaminer, som kroppen ikke kan bruge.

Det er lodret løgn, at brug af vitaminer øger dødeligheden. I den nyeste oversigt fra det amerikanske US National Poison Control System var
der ifølge den nyeste opgørelse ikke et eneste dødsfald fra nogen vitaminer,
inkl. Vitaminerne  A, C, D og E, B-vitaminerne eller andre vitaminer.  Der
var heller ikke nogen, der døde af tilskud af mineraler. Over halvdelen af
amerikanerne tager daglige tilskud af vitaminer og mineraler, over 60 milliarder om året. Uden et eneste dødsfald.

Det er uetisk og urimeligt, at læger og andre udspreder angst for vitaminer og andre fornuftige kosttilskud. I øvrigt har man ved undersøgelser fundet, at mere end 70% af læger og speciallæger selv tager vitaminer og mineraler.

Carsten Vagn-Hansen

Læge og sundhedskonsulent