Diagnose søges

Syg og havde så?  Brug lægen rigtigt

Når man føler sig syg, er det nærliggende at søge læge, men der er meget, man selv kan og skal gøre, før man henvender sig til lægen. Gør man selv en indsats for at opklare årsagen til, at man ikke har det godt, vil man få meget mere gavn af at gå til læge. Det er også vigtigt gennem livet selv at bevare oversigten over, hvad man har haft af sygdomme, blodprøver, andre undersøgelsser, vaccinationer og behandling med medicin.

Vi er alle (lidt) syge

Ingen af og er i virkeligheden raske i den betydning, at vi ikke har nogen som helst form for sygdom eller fejlfunktioner i kroppen eller sindet. En tysk professor sagde engang til mig: ”Sig mig, hvor syg du vil være, så skal jeg fortælle dig, hvor mange blodprøver jeg skal tage på dig”.  Vi har alle noget i os, der falder uden for normalområdet. Men mennesket har store selvhelbredende kræfter, så de fleste af os klarer fint at leve godt og føle os raske på trods af sygdom og eventuelle fejlfunktioner. Desuden forsvinder 95 af 100 sygdomme af sig selv i løbet af 14 dage. Men sygdom skal sættes på plads, så den ikke går ud over vores gode liv og evnen til at nyde det. Man kan udmærket være sund, selvom man har indtil flere kroniske sygdomme.

Symptomer og sygdomme opstår, når vores bærekraft ikke længere er stor nok til at klare de belastninger, som vi alle bliver udsat for livet igennem. Vi kan være født med arvelige tilbøjeligheder i vores gener, men sygdomsfremkaldende gener skal først slås til, som man tænder for en kontakt, før de fremkalder sygdom. Sørger vi for at få alt det, som kroppen og sindet behøver i de rigtige mængder, blandt andet af mad, motion og kosttilskud, kan vi forebygge, at kontakten bliver tændt.

Kend dig selv og opbevar din viden om dig selv, din sundhed og dine sygdomme, tidligere blodprøver og andre undersøgelser. Det er en god idé, at forældre sørger for, at børn får en sundhedsdagbog helt fra fødslen. Det gør det også langt lettere at give korrekte oplysninger om tidligere sygdomme, blodprøver mm., når man senere i livet bliver syg og har brug for hjælp fra sundhedsvæsenet.

Årsagen skal findes

Vi kan alle blive udsat for sorg, tab, ulykker, dårligt arbejdsmiljø, uretfærdig behandling og mange andre ting, som vi ikke selv har haft mulighed for at undgå eller forebygge, og det kan let udløse sygdom. Så sygdom er langt fra altid vores egen skyld. Vi kan også have været uheldige og blive født til dårlige sociale vilkår og en opvækst uden kærlighed, tryghed og en sund livsstil, tillid til os selv og Verden, og så er man sårbar og behøver andres hjælp til at rejse sig ved det træ, man faldt ved. Vi skal være der for hinanden, når det kniber.

Det er godt at kende sig selv, så man kan mærke, når der er noget, der fungerer anderledes end normalt.  For eksempel hvordan hjertet slår, lungerne, vandladningen og maven fungerer. Tag et stykke papir og skriv alt det ned, du kan forestille dig kunne være medvirkende til, at du har det skidt. Tænk på om du opfylder dine naturlige behov for frisk luft, vand, lys, sund mad, sund kropsbrug, for at få dine følelser ud, behovet for et godt forhold til andre mennesker, et godt miljø hjemme og på arbejdet og for at finde en mening med dit liv. Det kan også være, at din bekymring for andre gør dig syg. Alt det, du har skrevet ned, er brikker til et puslespil, der skal lægges,  så du får et klart billede af, hvad du fejler, og hvad der kan være årsagen. Ideelt set må man aldrig behandle symptomer eller sygdomme, før man har fundet årsagen. For det er den, der skal behandles.

Snak også med mennesker, der kender dig, din livsstil og dine livsomstændigheder godt. De ved med garanti noget om dig, som du ikke selv gider vide. Vi  mishandler alle os selv på mange måder. Rigtige venner åbner dine øjne for dette, så du kan holde op med det.

Søg selv oplysninger eller få hjælp til det

Du kan også gå på Internettet og skrive dine symptomer som søgeord på en søgemaskine som for eksempel www.google.com En artikel i lægetidsskriftet The Lancet har peget på, at hvis man blot skriver fire af sine værste symptomer i søgefeltet, så vil diagnosen komme frem i op mod 85 procent af tilfældene. Man kan så søge videre på de mulige diagnoser for at lære mere om, hvad det drejer sig om. For eksempel på www.radiodoktoren.dk

Er de 14 dage gået, og du stadig ikke har fundet årsagen, er det rimeligt at gå til din læge, men husk at tage din liste over dine symptomer og overvejelser samt spørgsmål med derhen. Det vil spare lægens tid og medføre, at du får en langt mere kvalificeret hjælp til at finde en fornuftig forklaring og diagnose. En læges fornemste pligt er at lytte og hjælpe sine patienter med at få lagt puslespillet, så diagnoser og sygdomsårsager står klart frem. Derefter skal lægen vejlede og råde patienten vedrørende videre undersøgelser, og hvad man selv kan gøre for at slippe af med sin sygdom eller for at leve godt med den.

Det værste, der kan ske hos lægen, er at du får behandlet dine symptomer eller sygdomme uden at forstå årsagen. Det svarer til at få et brev, som du ikke gider læse og bare smider uåbnet i lægens papirkurv. Lægen er sundhedsfarlig, hvis han ikke hjælper dig til forståelse og viden, og du er selv sundhedsfarlig, hvis du ikke bruger din viden. Den tyske forfatter Berthold Brecht har engang skrevet. ”Spring kammerat, fremtiden er efter dig. Hvad du ikke selv ved, ved du ikke. Se selv efter”. Desværre er der i ethvert samfund mennesker, som ikke er i stand til at skaffe sig, forstå og bruge den viden, de har brug for. Dem må ikke kun lægen, men alle vi andre hjælpe.

Har du fået en diagnose, er det en vigtig opgave for dig at kontrollere, om den er rigtig. Du kan i bøger og på Internettet slå diagnosen op og læse om den og den behandling, der for tiden er bedst. Lægen kan også hjælpe med at vurdere det, du er kommet frem til. Ikke alt i bøger og på Internettet er sandt. Lægen skal først og fremmest lytte og være din konsulent, og det er ikke en nedvurdering af lægens kompetence, når du selv kommer velforberedt til konsultationen.

Sørg for at bestille god tid hos lægen, hvis du har meget at sige og spørge om. Læger er som lagkager, hvor alle, der på en dag ringer eller kommer i konsultationen, skal have et stykke. Det kan let medføre, at stykkerne bliver for små, og at du går sulten hjem med uforrettet sag. Du hjælper lægen med at spare tid, hvis du er velforbedt, men noget tid skal der til. Accepter ikke, hvis lægen kun vil tage sig af et af dine problemer ved en konsultation. Det er din helhed, der skal vurderes, ikke kun et symptom eller en sygdom.

Tag gerne en bisidder, for eksempel et familiemedlem eller en ven, med til konsultationen hos lægen. Undersøgelser har vist, at læger og patienter har problemer med at forstå hinanden, og at patienter oftest glemmer meget af det, de gerne vil sige, da de ofte er under pres og ikke vil tage for meget af lægens tid. Det er også vist, at de kun husker højst tre ting af det, lægen har sagt. En bisidder vil være en stor hjælp her.

Du skal selv bevare magten og medansvaret for alt det, der foregår med dig, når du bliver syg. Du må ikke aflevere dig selv til lægen eller hospitalet, som du ville aflevere en gammel bil til mekanikeren.Vær klar over, at læger er mennesker, og mennesker kan begå fejl. Der sker mange fejl og ulykker i sundhedsvæsenet, og vi må selv være med til at forebygge dem. Der er megen sundhed i at håndtere sin sygdom rigtigt, at forstå den og dens sammenhænge samt at bevare grebet om den og selv være med til at sætte den på plads.

Læs min bog “Hvad fejler du i grunden? Om naturlig sundhed og hvad man selv kan gøre”. Forlaget Hovedland 2011

Blodprøver

Blandt andet på grund af mangel på tid er det blevet sjældnere, at lægen undersøger sine patienter grundigt legemligt, når der er mistanke om sygdom. Det er kedeligt, for der er mange sygdomstegn, der kan ses og findes ved en sådan undersøgelse. I stedet er det blevet almindeligt, at der bliver taget en række blodprøver, skanninger mm., og hvis de ikke viser noget, er der risiko for, at lægen henviser til, at det må være noget psykisk.

Blodprøver kan bruges til at bekræfte en mistanke om en diagnose, altså til at afsløre sygdom og til at afsløre mangler eller ubalancer i kroppen og desuden til at kontrollere behandling. Men blodprøven skal passe med  det, som lægen gennem samtale med patienten og sine egne undersøgelser har fundet frem til. Det man kalder”klinikken”.

Vi er alle forskellige, så derfor bruger man såkaldte normalområder ved vurdering af blodprøver. Men nogen normale kan findes uden for normalområderne, og nogen kan normalt ligge højt eller lavt i normalområdet. Tidpunktet for blodprøven, om den er fastende eller ej, køn og alder mm. spiller også ind. Der kan også ske fejlmålinger på selv det bedste sygehuslaboratorium. Så at en blodprøve er ”normal” er ikke altid rigtigt. Det bedste er at kende sine normale blodværdier fra tidligere undersøgelser (sundhedsdagbogen). Lægen kan dog have lagret dem i sin computer, men ofte er der ikke nogen at finde, fordi de ikke tidligere er undersøgt.

Lavt i normalområdet kan også være for lavt i forhold til det idéelle. Det gælder for eksempel for målinger af D3-vitamin og B12-vitamin, hvor værdier højt i normalområdet beskytter meget bedre mod en række sygdomme end lave værdier.  Blodprøver kan også være mere eller mindre følsomme, og mere eller mindre gode til at udelukke sygdommen. Der kan også være falsk positive og negative resultater.

Det er derfor ofte ikke muligt selv at vurdere resultaterne af blodprøver, og egen læge må somme tider spørge laboratorielægerne. Der er også forskel på de forskellige målemetoder, så det er svært selv at vurdere resultaterne.

Prøvetagning

  • •De fleste prøver tages bedst tidligt på dagen, evt. fastende (undtagen vand)
  • •For nogle prøver skal kaffe, te, cola og eller alkohol undgås før prøvetagning. 
  • •Akut sygdom og feber kan påvirke analyser, fx af stofskiftehormoner

 

Sænkning

  • •Betændelsestilstande, fx autoimmune sygdomme
  • •Kvinder under 50 – 2-20 mm/time
  • •Mænd under 50 – 2-15 mm/time
  • •Dårlig skelnen mellem raske og syge

 

C-reaktivt protein – CRP

  • •Screening ved akut inflammation/infektion
  • •Kontrol af sygdomsaktivitet v. kronisk sygd
  • •Kontrol af infektioner
  • •Voksne og børn: under 6 mg/l.  Gråzone    5-10 mg/l 
  • •Ultrasensitiv CRP: under 3 mg/l
  • •Negativ CRP udelukker inflammation  

 

Hæmoglobin – ”blodprocent”

  • •Mistanke om og kontrol af blodmangel
  • •Mistanke om og kontrol af polycytæmi (for mange blodlegemer)
  • •Kontrol af blødninger og væsketerapi
  • •Kvinder: 7,0 til 9,5 mmol/liter
  • •Mænd: 8,0 til 10,5 mmol/liter
  • •Børn: nyfødte 9,0-15, 1 md-1 år: 6,0-10, større 6,5-9

 

Calcidiol – 25-hydroxyvitamin D3

  • •Ved mistanke om mangel (Mange mangler D3)
  • •Voksne uden tilskud: 20-130 nmol/l (sommer) og 10-70 nmol/l (vinter)
  • •Voksne med tilskud: 40-150 (sommer), 25-100 (vinter)
  • •Børn 30% højere værdier end voksne
  • •Idealet er, at D3 ligger op mod 150 hele året

 

Alanin-aminotransferase ALAT

  • •Mistanke om og kontrol af leversygdomme
  • •Kvinder og børn under 15 år: 10-35 U/l
  • •Mænd: 10-50 U/l Kan være forhøjet ved fedme.
  • •Hepatitis. Leverskader, skrumpelever, fedtlever, alkoholmisbrug, galdevejsstop, bugspytkirtelbetændelse, hjertelidelser

 

Basisk fosfatase

  • •Kontrol af galdevejsobstruktion og leversygdomme samt af knoglesygdomme
  • •Fastende
  • •Stor aldersvariation. Højere hos børn

 

Kreatinin

  • •Screening for nyrefunktion (Cystatin C bedre).
  • •Kontrol af kendt nyresygdom. Bedst tidligt på dagen.
  • •Kvinder: 70-100 mikromol/l
  • •Mænd: 80-125 mikromol/l
  • •Børn under 16 år: 40-90 mikromol/l
  • •Også forhøjet ved muskelnedbrydning

 

Kreatinkinase  CK, CPK

  • •Mistanke om blodprop i hjertet
  • •Mistanke om muskelsygdomme eller bivirkning af statiner
  • •Kvinder 50-150 U/l
  • •Mænd (19-59 år): 50-270 U/l
  • •Mænd over 60: 50-225 U/l
  • •Lavere  morgen end aften. Muskelbrug

 

Magnesium

  • •Frit ioniseret magnesium
  • •Trætheds- og krampetilstande, diare, vanddriv.beh.
  • •Biskjoldbruskkirtel og binyrebarksygdomme.
  • •0,3-0,60 mmol/l
  • •Døgnurin bedre til måling af magnesium:
  • •Voksne 2-12 mmol/døgn (kostafhængigt)

 

Blodsukker (glukose)

  • •Diagnose og kontrol ved diabetes
  • •Tages fastende for diagnose.
  • •Kapillærblod (finger): 3,8-5,6 mmol/l
  • •Veneblod-serum: 3,9-6,1 mmol/l
  • •Ved ikke-fasteprøver med et BS over 11 er diagnosen sikker

 

  • •Diagnose og kontrol ved diabetes
  • •Tages fastende for diagnose.
  • •Kapillærblod (finger): 3,8-5,6 mmol/l
  • •Veneblod-serum: 3,9-6,1 mmol/l
  • •Ved ikke-fasteprøver med et BS over 11 er diagnosen sikker

 

  • •Betændelsestilstande, fx autoimmune sygdomme
  • •Kvinder under 50 – 2-20 mm/time
  • •Mænd under 50 – 2-15 mm/time
  • •Dårlig skelnen mellem raske og syge

 

C-reaktivt protein – CRP

  • •Screening ved akut inflammation/infektion
  • •Kontrol af sygdomsaktivitet v. kronisk sygd
  • •Kontrol af infektioner
  • •Voksne og børn: under 6 mg/l.  Gråzone    5-10 mg/l 
  • •Ultrasensitiv CRP: under 3 mg/l
  • •Negativ CRP udelukker inflammation  

 

Hæmoglobin – ”blodprocent”

  • •Mistanke om og kontrol af blodmangel
  • •Mistanke om og kontrol af polycytæmi (for mange blodlegemer)
  • •Kontrol af blødninger og væsketerapi
  • •Kvinder: 7,0 til 9,5 mmol/liter
  • •Mænd: 8,0 til 10,5 mmol/liter
  • •Børn: nyfødte 9,0-15, 1 md-1 år: 6,0-10, større 6,5-9

 

Calcidiol – 25-hydroxyvitamin D3

  • •Ved mistanke om mangel (Mange mangler D3)
  • •Voksne uden tilskud: 20-130 nmol/l (sommer) og 10-70 nmol/l (vinter)
  • •Voksne med tilskud: 40-150 (sommer), 25-100 (vinter)
  • •Børn 30% højere værdier end voksne
  • •Idealet er, at D3 ligger op mod 150 hele året

 

Alanin-aminotransferase ALAT

  • •Mistanke om og kontrol af leversygdomme
  • •Kvinder og børn under 15 år: 10-35 U/l
  • •Mænd: 10-50 U/l Kan være forhøjet ved fedme.
  • •Hepatitis. Leverskader, skrumpelever, fedtlever, alkoholmisbrug, galdevejsstop, bugspytkirtelbetændelse, hjertelidelser

 

Basisk fosfatase

  • •Kontrol af galdevejsobstruktion og leversygdomme samt af knoglesygdomme
  • •Fastende
  • •Stor aldersvariation. Højere hos børn

 

Kreatinin

  • •Screening for nyrefunktion (Cystatin C bedre).
  • •Kontrol af kendt nyresygdom. Bedst tidligt på dagen.
  • •Kvinder: 70-100 mikromol/l
  • •Mænd: 80-125 mikromol/l
  • •Børn under 16 år: 40-90 mikromol/l
  • •Også forhøjet ved muskelnedbrydning

 

Kreatinkinase  CK, CPK

  • •Mistanke om blodprop i hjertet
  • •Mistanke om muskelsygdomme eller bivirkning af statiner
  • •Kvinder 50-150 U/l
  • •Mænd (19-59 år): 50-270 U/l
  • •Mænd over 60: 50-225 U/l
  • •Lavere  morgen end aften. Muskelbrug

 

Magnesium

  • •Frit ioniseret magnesium
  • •Trætheds- og krampetilstande, diare, vanddriv.beh.
  • •Biskjoldbruskkirtel og binyrebarksygdomme.
  • •0,3-0,60 mmol/l
  • •Døgnurin bedre til måling af magnesium:
  • •Voksne 2-12 mmol/døgn (kostafhængigt)

 

Blodsukker (glukose)

  • •Diagnose og kontrol ved diabetes
  • •Tages fastende for diagnose.
  • •Kapillærblod (finger): 3,8-5,6 mmol/l
  • •Veneblod-serum: 3,9-6,1 mmol/l
  • •Ved ikke-fasteprøver med et BS over 11 er diagnosen sikker

 

Prøvetagning

  • •De fleste prøver tages bedst tidligt på dagen, evt. fastende (undtagen vand)
  • •For nogle prøver skal kaffe, te, cola og eller alkohol undgås før prøvetagning. 
  • •Akut sygdom og feber kan påvirke analyser, fx af stofskiftehormoner

 

Sænkning

  • •Betændelsestilstande, fx autoimmune sygdomme
  • •Kvinder under 50 – 2-20 mm/time
  • •Mænd under 50 – 2-15 mm/time
  • •Dårlig skelnen mellem raske og syge

 

C-reaktivt protein – CRP

  • •Screening ved akut inflammation/infektion
  • •Kontrol af sygdomsaktivitet v. kronisk sygd
  • •Kontrol af infektioner
  • •Voksne og børn: under 6 mg/l.  Gråzone    5-10 mg/l 
  • •Ultrasensitiv CRP: under 3 mg/l
  • •Negativ CRP udelukker inflammation  

 

Hæmoglobin – ”blodprocent”

  • •Mistanke om og kontrol af blodmangel
  • •Mistanke om og kontrol af polycytæmi (for mange blodlegemer)
  • •Kontrol af blødninger og væsketerapi
  • •Kvinder: 7,0 til 9,5 mmol/liter
  • •Mænd: 8,0 til 10,5 mmol/liter
  • •Børn: nyfødte 9,0-15, 1 md-1 år: 6,0-10, større 6,5-9

 

Calcidiol – 25-hydroxyvitamin D3

  • •Ved mistanke om mangel (Mange mangler D3)
  • •Voksne uden tilskud: 20-130 nmol/l (sommer) og 10-70 nmol/l (vinter)
  • •Voksne med tilskud: 40-150 (sommer), 25-100 (vinter)
  • •Børn 30% højere værdier end voksne
  • •Idealet er, at D3 ligger op mod 150 hele året

 

Alanin-aminotransferase ALAT

  • •Mistanke om og kontrol af leversygdomme
  • •Kvinder og børn under 15 år: 10-35 U/l
  • •Mænd: 10-50 U/l Kan være forhøjet ved fedme.
  • •Hepatitis. Leverskader, skrumpelever, fedtlever, alkoholmisbrug, galdevejsstop, bugspytkirtelbetændelse, hjertelidelser

 

Basisk fosfatase

  • •Kontrol af galdevejsobstruktion og leversygdomme samt af knoglesygdomme
  • •Fastende
  • •Stor aldersvariation. Højere hos børn

 

Kreatinin

  • •Screening for nyrefunktion (Cystatin C bedre).
  • •Kontrol af kendt nyresygdom. Bedst tidligt på dagen.
  • •Kvinder: 70-100 mikromol/l
  • •Mænd: 80-125 mikromol/l
  • •Børn under 16 år: 40-90 mikromol/l
  • •Også forhøjet ved muskelnedbrydning

 

Kreatinkinase  CK, CPK

  • •Mistanke om blodprop i hjertet
  • •Mistanke om muskelsygdomme eller bivirkning af statiner
  • •Kvinder 50-150 U/l
  • •Mænd (19-59 år): 50-270 U/l
  • •Mænd over 60: 50-225 U/l
  • •Lavere  morgen end aften. Muskelbrug

 

Magnesium

  • •Frit ioniseret magnesium
  • •Trætheds- og krampetilstande, diare, vanddriv.beh.
  • •Biskjoldbruskkirtel og binyrebarksygdomme.
  • •0,3-0,60 mmol/l
  • •Døgnurin bedre til måling af magnesium:
  • •Voksne 2-12 mmol/døgn (kostafhængigt)

 

Blodsukker (glukose)

  • •Diagnose og kontrol ved diabetes
  • •Tages fastende for diagnose.
  • •Kapillærblod (finger): 3,8-5,6 mmol/l
  • •Veneblod-serum: 3,9-6,1 mmol/l
  • •Ved ikke-fasteprøver med et BS over 11 er diagnosen sikker

Kommentarer er slået fra.