D3-vitamin solskinsvitaminet

D-vitamin er egentlig ikke et vitamin, da vi selv kan danne det i huden, når der kommer UV-B stråler fra solen på den. Det er snarere et hormon. Dannelsen sker i huden ud fra kolesterol. Solen skal stå højt på himlen, og huden skal være nøgen for, at vi kan danne tilstrækkelig meget af det naturlige D3-vitamin. Mangel findes derfor især i de nordlige lande og er sjælden i de sydlige. I Skandinavien er det således kun i højsommeren, at der dannes nok D3-vitamin i huden, og går man tildækket, som for eksempel ældre og indvandrere, og er man mørkhudet, kan man også mangle D3-vitamin om sommeren. Unge og lyshudede, der ikke er bange for solen, klarer sig bedst.

Lever man højt mod nord, som fx i Nordnorge og Grønland, er det nødvendigt at få D-vitamin fra fed fisk, levertran og havlevende dyr, mens det længere mod syd kun

er lidt D3-vitamin man får fra maden.

 

D3 er et prohormon

 

Når D3-vitamin er dannet i huden, går det med blodet til leveren, hvor det bliver omdannet til prohormonet calcidiol, Med blodet går det så videre og bliver i nyrerne og i store hvide blodlegemer (ædeceller, makrofager) omdannet til calcitriol, der er den biologisk aktive form for D-vitamin. Calcitriol bliver så ved hjælp af et bære-protein transporteret rundt i kroppen, hvor der i de fleste organer findes receptorer (modtage- eller virkesteder) for D-vitamin.

Overvægtige danner lige så meget D3 i huden som andre, men en stor del af D-vitaminet deponeres især i fedtvævet i huden og indvoldene, hvilket viser sig ved lavere blodværdier hos fede personer og derved mindre aktivt D3-vitamin.

Er D3-vitamin dannet, halveres indholdet i kroppen i løbet af cirka 3 uger, så det er ikke nødvendigt med daglig tilførsel, men især i vinterperioden har de fleste et for lavt indhold i kroppen. Dette medfører en øget risiko for en række sygdomme, blandt andet en lav modstandskraft mod infektioner som fx influenza, da mangel på D3-vitamin svækker immunforsvaret.  For ikke at glemme det, er det klogest at tage det dagligt.

Det hidtil anbefalede daglige tilskud har været alt for lavt. Det optimale niveau i blodet er nu oppe på 107,5 nanomol/liter, og det vil for de fleste om vinteren kræve en indtagelse på mellem 70 og 105 mikrogram D3 dagligt. Da D3-vitamin er fedtopløseligt, er det vigtigt at tage det til et fedtholdigt hovedmåltid.

Det naturlige D3-vitamin er meget ugiftigt, så man skal op på meget store doser for at se bivirkninger. Under alle omstændigheder er er ikke nogen risiko ved at tage op til 250 mikrogram dagligt, og ved fx influenza kan man roligt mangedoble dosis i en kort periode.

 

Virkninger

 

Der er i de senere år kommet mere og mere viden om D-vitamins virkninger på en række af kroppens organer og funktioner. Vil man effektivt forebygge sygdom og styrke sundheden, skal niveauet i blodet ligge i den høje ende af det normale. Tilsvarende har mange, især kronisk syge et meget lavt indhold af D3-vitamin i blodet. Ikke kun kroppen og dens organer, men også sindet har brug for D3-vitamin, der blandt andet modvirker depressioner og skizofreni.

Allererede fra starten af livet er D-vitaminet meget vigtigt. Man har i mange år vidst, at D-vitamin spiller en stor rolle for menneskets evne til at forplante sig. Desuden for både barnets knogleudvikling (engelsk syge), tænder og for moderens knogler, da D-vitamin blandt andet er vigtigt for optagelsen af kalk fra føden. For lidt D-vitamin øger blandt andet risikoen for svangerskabsforgiftning fem gange. Vitaminet er også nødvendigt for barnets hjerneudvikling og dets immunsystem. Mangel på D-vitamin er meget almindeligt hos gravide og øger blandt andet barnets risiko for senere i livet at få skizofreni. D-vitamin øger immunforsvaret i moderkagen ved at stimulere produktionen af det antibakterielle protein cathelicidin, og ekstra tilskud af D-vitamin under svangerskabet kan modvirke betændelse i moderkagen med mange forskellige bakterier som for eksempel stafylokokker, streptokokker og colibakterier. Vitaminet modvirker i det hele taget både bakterier og virus. Blandt andet tuberkulose, influenzavirus og skedebetændelse.

 

Muskler og knogler

 

Flere videnskabelige studier har vist, at alle med vedvarende muskel- og knoglesmerter har en høj risiko for at mangle D-vitamin. I et studie af  150 patienter af begge køn med vedvarende muskel- og knoglesmerter, viste det sig at 93% af deltagerne i undersøgelsen, både mænd og kvinder, havde for lavt indhold af            D3-vitamin i blodet. 28% af samtlige deltagere havde svært nedsatte mængder af D-vitamin, og heraf var 55% under 30 år. Årstiden var ikke af betydning.

Mange andre undersøgelser har vist, at mangel på D-vitamin kan føre til problemer med smerter i muskler og knogler. For eksempel har forskere ved en undersøgelse i Saudi Arabien fundet mangel på D-vitamin i en gruppe på 360 patienter med kroniske rygsmerter. Alle patienter fik en stor dosis D-vitamin i tre måneder, hvilket forbedrede deres smertesituation. Dosis var højere end den, der normalt regnes for giftig, nemlig mellem 125 og 250 mikrogram dagligt (5.000 og 10.000 enheder), dagligt, men denne dosis normaliserede mængden af D-vitamin hos alle deltagere.

Det ser derfor ud til, at der er god grund for alle med kroniske muskel- og knoglesmerter til at bede deres læge om at få målt indholdet af D-vitamin i kroppen, hvilket bedst gøres ved at måle calcidiol i serum. Selv unge mennesker er i risiko for at mangle D3-vitamin. En finsk undersøgelse af teenagerpigers calcidiol har vist, at mange af dem havde for lidt D3-vitamin i blodet, hvilket bringer deres normale forkalkning af knoglerne i fare med risiko for knogleskørhed. 

 

Hjertet og kredsløbet

 

D-vitamin er også nødvendigt for hjertet og kredsløbet. Hjertet bliver stærkere, og blodtrykket lavere, og åreforkalkning modvirkes, da D3-vitamin modvirker oxidation (harskning) af kolesterol med optagelse af dette i ædecellerne, der så kan blive til skumceller. 39 procent af tilsyneladende raske danskere har forkalkede kranspulsårer og dermed en mindst fordoblet risiko for blodpropper i hjertet.

Generelt modvirker D3-vitamin de betændelsesagtige forandringer, der kaldes inflammation og er den grundlæggende årsager til mange sygdomme, blandt andet kræft. Ved at have et højt indhold af D3-vitamin i blodet nedsættes risikoen for kræft med omkring 70 procent.

D3-vitamin er vigtigt for insulinfølsomheden, og en undersøgelse af raske mennesker med lavt D-vitamin i blodet har i 2009 vist, at de havde en tredoblet risiko for at have metabolisk syndrom, der er forstadiet til sukkersyge. En anden undersøgelse har siden vist, at tilskud af D3-vitamin medførte en bedre blodsukkerkontrol og lettede vægttab hos type 2 diabetikere.

 

Lev godt og længe

 

Hvor længe, vi lever, afhænger blandt andet af vores telomerer, der er dele af kromosomer, som afkortes med alderen. Engelske forskere har påvist, at kvinder med et højt indhold af D-vitamin i blodet havde længere telomerer, hvilket betyder at cellerne kan dele sig flere gange, og man ældes langsommere. Ved at nedsætte risikoen for at falde, hvilket D3-vitamin også gør, og ved at styrke knoglerne, hjertet og musklerne vil man også kunne leve længere og bedre. En undersøgelse har vist, at alt andet lige vil der for ældre med et højt indhold af D-vitamin i blodet gå syv år længere, før det kan være nødvendigt at komme på plejehjem. 

 

 

Comments are closed.