Archive for the ‘Sygdomme og sundhed’ Category

Eosinofile sygdomme

mandag, november 28th, 2005

Ved eosinofile sygdomme angribes forskellige væv af immunsystemet, så der ophobes eosinofile hvide blodlegemer i vævene. Eosin er et farvestof, som optages af visse hvide blodlegemer. Derfor kaldes de eosinofile.

Det udløser en inflammation, en betændelsestilstand uden bakterier eller virus som årsag. De eosinofile hvide blodlegemer kan i sig selv forårsage inflammation. Se mere

om inflammation på www.dsgnet.dk .

Det kan være svært at finde ud af, hvad der er årsagen til de enkelte sygdomsbilleder hvor de eosinofile celler er involveret.

Der kan være tale om betændelse med bakterier, fx streptokokker, i kroppen, og man skal også tænke på tænderne. Rodbehandlede tænder kan man ikke føle smerter i,

selvom de rer betændelse ved roden. Er der det (tandlægen skal røntgenfotografere

de rodbehandlede tænder) skal tanden ud!

Man ser også eosinofili ved autoimmune sygdomme som fx sarkoidose, ved

betændelsessygdomme i tarmene, og mindre hyppigt ved infektioner med yersinia (svinebakterien) salmonella og chlamydia. Andre sjældne årsager er svampesygdommene histoplasmose og coccidiomycose. Psittacosis (fuglesyge) kan også være en årsag. Man ser det også på grund af lægemidler (p-piller, sulfamidler, midler med indhold af brom eller jod),

Det kan også ses ved brug af aspartam (NutraSweet), som findes i de fleste kunstigt sødede sodavander, fx Cola Light, og i mange fødemidler som tilsætningsstoffer.

Der kan også være tale om en fødemiddelallergi eller intolerans, som kan fremkalde eller forværre eosinofili. En fødemiddelallergi eller en dårlig kost kan medføre utæt tarm med optagelse af ikke helt nedbrudte fødevarer, og så vil immunsystemet reagere.

Man kan læse mere om immunsystemet og om fordøjelsen mm. i min nye bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund”. Gads forlag.

Men der er altså tale om en overreaktion eller fejlreaktion fra immunsystemets

side, så der opstår inflammation.

Når er der inflammation i vævene, tager de skade af det. Også nervevævet, der

leder smerterne op gennem rygmarven til hjernen.

Man behandler oftest med binyrebarkhormon, for eksempel prednisolon.

Prednisolon kan medføre tab af calcium (kalk), D3-vitamin, kalium, zink, magnesium, C-vitamin, folinsyre, B12-vitamin, selen, chrom og A-vitamin så det er vigtigt at få gode tilskud med indhold af disse stoffer. D3-vitamin er fx meget vigtigt for immunsystemet og mod smerter, og man skal have 50 mikrogram dagligt (kan købes som tabletter på 10 mikrogram hos Matas og i helsekostforretninger).

Det er en god idé at konsultere en ernæringsterapeut (DET) eller kostvejleder (FADK) for at få hjælp til at få de rigtige kosttilskud og til at opklare eventuel fødemiddelallergi. .

Som nævnt i artiklen om inflammation kan det være, at det tibetanske urtepræparat

Padma 28 kan være en hjælp.

Eosinofile sygdomme

onsdag, oktober 20th, 2010

Ved eosinofile sygdomme angribes forskellige væv af immunsystemet, så der ophobes eosinofile hvide blodlegemer i vævene. Eosin er et farvestof, som optages af visse hvide blodlegemer. Derfor kaldes de eosinofile.

Det udløser en inflammation, en betændelsestilstand uden bakterier eller virus som årsag. De eosinofile hvide blodlegemer kan i sig selv forårsage inflammation. Se mere

om inflammation på www.radiodoktoren,.dk

Det kan være svært at finde ud af, hvad der er årsagen til de enkelte sygdomsbilleder hvor de eosinofile celler er involveret.

Der kan være tale om betændelse med bakterier, fx streptokokker, i kroppen, og man skal også tænke på tænderne. Rodbehandlede tænder kan man ikke føle smerter i,

selvom der er betændelse ved roden. Er der det (tandlægen skal røntgenfotografere

de rodbehandlede tænder) skal tanden ud!

Man ser også eosinofili ved autoimmune sygdomme som fx sarkoidose, ved

betændelsessygdomme i tarmene, og mindre hyppigt ved infektioner med yersinia (svinebakterien) salmonella og chlamydia. Andre sjældne årsager er svampesygdommene histoplasmose og coccidiomycose. Psittacosis (fuglesyge) kan også være en årsag. Man ser det også på grund af lægemidler (p-piller, sulfamidler, midler med indhold af brom eller jod),

Det kan også ses ved brug af aspartam (NutraSweet), som findes i de fleste kunstigt sødede sodavander, fx Cola Light, og i mange fødemidler som tilsætningsstoffer.

Der kan også være tale om en fødemiddelallergi eller intolerans, som kan fremkalde eller forværre eosinofili. En fødemiddelallergi eller en dårlig kost kan medføre utæt tarm med optagelse af ikke helt nedbrudte fødevarer, og så vil immunsystemet reagere.

Man kan læse mere om immunsystemet og om fordøjelsen mm. i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund”. Gads forlag.

Men der er altså tale om en overreaktion eller fejlreaktion fra immunsystemets

side, så der opstår inflammation.

Når er der inflammation i vævene, tager de skade af det. Også nervevævet, der

leder smerterne op gennem rygmarven til hjernen.

Man behandler oftest med binyrebarkhormon, for eksempel prednisolon.

Prednisolon kan medføre tab af calcium (kalk), D3-vitamin, kalium, zink, magnesium, C-vitamin, folinsyre, B12-vitamin, selen, chrom og A-vitamin så det er vigtigt at få gode tilskud med indhold af disse stoffer. D3-vitamin er fx meget vigtigt for immunsystemet og mod smerter, og man skal have minsdst 60-70 mikrogram dagligt.

Det er en god idé at konsultere en ernæringsterapeut (DET) eller kostvejleder (FADK) for at få hjælp til at få de rigtige kosttilskud og til at opklare eventuel fødemiddelallergi. .

Som nævnt i artiklen om inflammation kan det være, at det tibetanske urtepræparat

Padma 28 kan være en hjælp.

Epilepsi og Epilepsimedicin kort oversigt. Bivirkninger.

mandag, februar 4th, 2013

Der er mange forskellige typer epilepsi, men generelt er der tale om, at grupper af hjerneceller giver sig til at udsende impulser i bestemte rytmer, og at andre hjerneceller, der skal hæmme impulserne, ikke kan holde bølgen af koordinerede impulser i skak.

De hæmmende hjerneceller udskiller et kemisk stof ved navn GABA (gamma-amino- butyric acid), og mængden af dette stof kan være nedsat i hjerne hos epileptikere. Det har bl.a. givet anledning til fremstilling af epilepsimidlet Gabapentin. For dannelsen af GABA i hjernen er B6-vitamin gavnligt. GABA som tabletter kommer ikke ind i hjernen.

Epilepsi er ikke en sygdom i sig selv, men en samling symptomer.

Behandlingen går ud på at dels forsøge at fjerne årsagen og dels at undertrykke symptomerne.

I nogle tilfælde udløses epilepsi fra bestemte steder i hjernen, evt. fra tidligere skader. Man kan her have god virkning af en operation.

Generelt er det vigtigt, at mennesker med epilepsi ikke bliver overtrætte (søvnmangel), drikker for meget alkohol eller bliver belastet for meget af stress og jag.

En del med epilepsi tåler ikke blinkende lys, fx diskotekslys.

Drikkevarer og mad med indhold af aspartam (Nutrasweet R) han udvikle epilepsi på grund af dette kunstige sødemiddel. Man skal også undgå MSG = mono-natrium-glutsamat (“kødmørner”, “det kinesiske krydderi”). Bå¨de aspartam og MSH er excitotoxiner.

Epilepsi kan også have baggrund i protein intolerans på grund af dels dårlig nedbrydning af protein (fx mælkeprotein eller gluten/gliadin) samt utæt tarm.

Læs mere om protein intolerans og utæt tarm på www.radiodoktoren.dk

Epilepsimedicin medfører en kronisk påvirkning af hjernen, både af de psykiske og legemlige funktioner. Især de gamle midler fenemal og phenytoin, der også påvirkede nerverne til arme og ben, fx med udvikling af usikker gang og let styringsbesvær (ataxi)(faldrisiko).

Generelt kan man også se hovedpine, svimmelhed, dobbeltsyn, træthed. Disse bivirkninger er dosisafhængige.

I sjældne tilfælde kan man se ufrivillige bevægelser og rysten på hænderne. Det svinder som regel også ved nedsættelse af dosis.

Leveren kan ved brug af fenemal, primidon, phenytoin og i mindre grad karbamazepin vokse, og få forskellige enzymer til at arbejde hurtigere. D-vitamin, K-vitamin, p-piller, kønshormoner og binyrebarkhormoner bliver nedbrudt hurtigere end sædvanligt. Det samme gælder midler til antikoagulation, antiarytmika og immunsystem-undertrykkende midler.

Andre lægemidler kan hæmme nedbrydningen af antiepileptika, så der kan opstå en forgiftning med dem. Det gælder fx erythromycin, dextropopoxyfen, verapamil, cimetidin, omeprazol og nogle sulfonamider. Det gælder især fenytoin og karbamazepin.

D-vitaminmangel giver dårlig optagelse af kalk og knogleskørhed, og mange danskere har i vintermånederne et lavt indhold af D3-vitamin og bør derfor tage tilskud af det.

En række antiepileptika, især de gamle, kan medføre mangel på folinsyre. Folinsyre er vigtig for vækst og nervesystemet, og der bør derfor gives tilskud af folinsyre.

Phenytoin kan nedsætte immunforsvaret, så man lettere får betændelser, fx mund- og

tandkødsbetændelse med opsvulmet og rødt tandkød. Omhyggelig mundhygiejne kan

til en vis grad forhindre dette.

Valproat (Delepsine, Deprakine, Orfiril) kan give vægtøgning og hårtab, leverskade og betændelse i bugspytkirtlen, maveproblemer, hovedpine,og problemer med for få blodplader og hvide blodlegemer. Kan medføre mangel på folinsyre og aminosyren carnitin.

Ethosuximid (Zarondan) kan medføre mave-tarm problemer.

Noget sjældnere ses overfølsomhedsreaktioner, som kan optræde ved alle standard

antiepileptika, fx phenytoin, karbamazepin, Zarondan, primidon og fenemal, medførende nældefeber og andre udslæt, feber, Stevens-Johnson syndrom med svære hudforandringer i form af blæreformet udslæt, især på hænder og fødder samt betændelse ved en eller flere af legemets åbninger.

De nyere antiepileptika lamotrigin (Lamictal) og gabapentin samt oxcarbazepin (Trileptal) ser ud til at have færre bivirkninger. Topiramat (Topimax) og vigabatrin (Sabrilex) kan give synsforstyrrelser.

Alle de nyere antiepileptika kan give dosisafhængig kvalme, hovedpine, svimmelhed og træthed.

Lamotrigin kan give ataxi og søvnløshed.

Gabapentin kan ved høje doser medføre vægtøgning.

Topimax kan give langsom opfattelse, besvær med at finde ordene, føleforstyrrelser og vægttab.

Sabrilex kan give vægtøgning, adfærdsforstyrrelser og depression.

Trileptal kan give nedsættelse af natrium i blodet.

Gabitril kan give svimmelhed og svækkelse.

Der er også interaktion mellem forskellige antiepileptika.

Benzodiazepinerne clobazepam (Frisium) og clonazepam (Rivotril) anvendes også mod epilepsi. Hos børn kan de give excitation (ophidselse), adfærdsforstyrrelser og eufori. Spædbørn kan få øget spytdannelse og slimdannelse i lungerne.

Voksne kan blive sløvet, slappe, få åndedræts-hæmning og ataksi.

En del med epilepsi kan nedsætte antallet af anfald eller helt holde op med dem ved at få en ketogen kost med meget fedt og kun meget lidt stivelse/kulhydrat (ketogenic diet). Det er vigtigt at få hjælp til at starte med denne kost fra en diætist eller ernæringsterapeut, så kosten kommer til at indeholde alt det, den skal. Læs mere om denne kost på fx Internettet.

Hos mange epileptikere vil tendensen til anfald forsvinde med tiden.

Mange teenagere får en utilstrækkelig kost, aspartam og andre excitatoriske stoffer,  for lidt søvn, og udsættes for blinkende lys på fx diskoteker. det kan alt sammen øge risikoen for epilepsi.

Mangel på jern er meget almindelig hos teenagere. Magnesiummangel ligeså, og mangel på omega-3 fedtsyrer samt B-vitaminer. Zinkmangel kan også være medvirkende. D-vitamin mangel kan også være impliceret.

Protein intolerans kan være en årsag til epilepsi. Se mere om dette på www.radiodoktoren.dk

Erythema multiforme og Stevens Johnson syndrom

søndag, april 22nd, 2012

Erythema multiforme er en reaktion i huden fra immunsystemet.

 

Sygdommen kan udløses af mange forskellige ting, hyppigst af herpes simplex (forkølelsessår), halsbetændelse med streptokokker, mycoplasmainfektioner, yersiniainfektioner (“svinebakterien”), lægemidler, kemikalier, fødevarer og nogle sygdomme.

I mange tilfælde kan man ikke med sikkerhed finde nogen årsag. Man kan se sygdommen/reaktionen i alle aldersklasser, men hyppigst i alderen mellem 20 og 50 år. Der er formentlig tale om en autoimmun reaktion.

Der kommer i huden mørkerøde hævede velafgrænsede pletter, mest på fødder, arme og ben. De vokser i omfang i løbet af 1-2 døgn til få centimeters størrelse, og kan flyde sammen til guirlandeformede forandringer. I svære tilfælde kan der komme blæredannelse.

Opheling af elementerne starter i centrum, men nye elementer kan bryde frem i løbet af en uge. Udslættet kan være ømt, men klør normalt ikke ret meget.

Sygdommen er oftest mild uden særligt mange symptomer og forsvinder uden følger i løbet af 1-2 uger. Der kan komme tilbagefald, især ved herpesinfektioner.

I få tilfælde viser sygdommen sig i en mere voldsom form, kaldet Stevens-Johnson´s syndrom. Her kan der være feber og påvirkning af almentilstanden, blæredannelse og sår på slimhinder. Det kan eventuelt udvikle sig til en livstruende tilstand med afløsning og henfald af det yderste hudlag (toxisk epidermal nekrolyse).

Man bør søge at finde årsagen til erythema multiforme og behandle den. Oftest er behandling dog unødvendig, og man skal være tilbageholdende med lægemidler, da sygdommen netop kan være udløst af lægemidler.

I svære tilfælde kan man forsøge med store doser binyrebarkhormon, selvom undersøgelser ikke har vist nogen sikker virkning af dem. Ved Stevens-Johnson syndromet er indlæggelse nødvendig.

Da en overreaktion i immunsystemet er involveret, eventuelt autoimmunitet, er det klogt at gøre sit bedste for, at det kommer til at fungere bedst muligt, og her kommer kosten og kosttilskud ind. Læs mere om autoimmune sygdomme og reaktioner samt om immunsystemet og immunforsvaret på www.radiodoktoren.dk

 

Erythromelalgi

torsdag, maj 5th, 2005

Erythromelalgia, også kaldet erythermalgia, viser sig ved brændende smerter og rødme af hænder og fødder, mest fødderne. Mænd bliver oftere ramt end kvinder. Sygdommen kan forekomme i alle aldre, men er hyppigst hos midaldrende.

Sygdommen kan være primær, det vil sige uden kendt årsag, eller den kan være sekundær som et symptom på overaktivitet i knoglemarven med forøget dannelse af røde blodlegemer eller blodplader (polycythæmia vera eller thrombocytose). Der er oftest øget tendens til, at blodpladerne klistrer sammen.

Man kan også se erythromelalgi som bivirkning til lægemidler som for eksempel nifedipin, andre calciumblokkere eller bromocriptin.

Der er typisk brændende smerter i arme og ben, som kan fremkaldes af varme, og hvis man for eksempel sidder i hug. Symptomerne lettes ved at køle stederne med kold luft eller koldt vand, eller hvis man ligger med benene hævet. Anfaldene kan vare fra minutter til dage.

Der er ikke tale om dårligt kredsløb, da der er god puls i fødderne. Der er heller ikke tale om nervebetændelse, da en neurologisk undersøgelse er normal.

Det er vigtigt med regelmæssig motion, hvilket nedsætter tendensen til at få symptomer. Men man skal undgå anstrengende motion, der kan udløse anfald.

Man skal så vidt muligt undgå at opholde sig i varme omgivelser, for eksempel så varmt, at man kommer til at svede.

Acetylsalicylsyre kan hjælpe, hvis der er tale om en følge af overaktivitet i knoglemarven.

Jeg vil desuden anbefale akupunktur hos en kinesisk akupunkturlæge.

Da mangel på visse næringsstoffer måske kan være medvirkende, vil jeg anbefale at tage tilskud af antioxidanter i form af C-vitamin, E-vitamin og melatonin (tlf. 3833 9633) samt magnesium, mindst 500 mg dagligt, og organisk selen, 200 mikrogram organisk selen (Seleno Precise). . Samt selvfølgelig en sund kost med meget grønt og frugt.

Man ved, at sygdommen har noget med visse prostaglandiner (urhormoner) og enzymet cyclooxygenase at gøre, så det er muligt, at det vil kunne gavne at nedsætte indtagelsen af mættet fedt og helt at undgå margarine, og at indtagelse af sundt fedt (olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie) vil kunne gavne.

Cremen Revena Plus kan måske hjælpe.

Facetsyndrom

torsdag, maj 26th, 2005

Ved facetsyndrom har de små sideled til rygsøjlen forskubbet sig lidt, fx på grund af kraftige hosteanfald, ensidig, skæv belastning eller skader. Det skaber en smertebue på stedet, med forkrampning af musklerne og dannelse af muskelknuder, der trykker på en nerve ud til brystkassen.

Man føler smerterne ude langs nervens forløb, men årsagen sidder omme ved ryggens sideled. Det bedste er at konsultere en kiropraktor, der meget hurtigt kan manipulere sideleddene på plads. Derved forsvinder smerterne normalt med det samme, og så er diagnosen stillet. En del praktiserende læger har også lært den teknik, hvormed man kan manipulere sideleddene til rygsøjlen på plads.

Er der ud over facetsyndromet også knogleskørhed, skal man være mere varsom med de kiropraktiske håndgreb.

Man kan også forsøge at bedøve nerven omme ved ryggen eller sprøjte saltvand ind i muskelknuden. Det plejer også at virke straks, og sideleddene kan så på grund af de afslappede muskler smutte på plads.

Bagefter vil det være godt med daglige øvelser for at modvirke, at musklerne forkramper sig igen. Det gælder om at bruge kroppen meget og rigtigt. Det vil også modvirke, at smerterne kommer igen.

Det er vigtigt at sidde ordentligt (ikke skævt eller at hænge i en sofa), og vigtigt med

daglige øvelser, som kan modvirke skævhed og ubalance i kroppen.

Facetsyndrom

søndag, oktober 24th, 2010

Ved facetsyndrom har de små sideled til rygsøjlen forskubbet sig lidt, fx på grund af kraftige hosteanfald, ensidig, skæv belastning eller skader. Det skaber en smertebue på stedet, med forkrampning af musklerne og dannelse af muskelknuder, der trykker på en nerve ud til brystkassen. Det kan for eksempel opstå, hvis man sidder skævt eller hænger over en sofakant, eller belaster overkroppen skævt under arbejde.

Man føler smerterne ude langs nervens forløb, men årsagen sidder omme ved ryggens sideled. Det bedste er at konsultere en kiropraktor, der meget hurtigt kan manipulere sideleddene på plads. Derved forsvinder smerterne normalt med det samme, og så er diagnosen stillet. En del praktiserende læger har også lært den teknik, hvormed man kan manipulere sideleddene til rygsøjlen på plads.

Er der ud over facetsyndromet også knogleskørhed, skal man være mere varsom med de kiropraktiske håndgreb.

Man kan også forsøge at bedøve nerven omme ved ryggen eller sprøjte saltvand ind i muskelknuden. Det plejer også at virke straks, og sideleddene kan så på grund af de afslappede muskler smutte på plads.

Bagefter vil det være godt med daglige øvelser for at modvirke, at musklerne forkramper sig igen. Det gælder om at bruge kroppen meget og rigtigt. Det vil også modvirke, at smerterne kommer igen.

Det er altså vigtigt at sidde ordentligt (ikke skævt eller at hænge i en sofa), og vigtigt med

daglige øvelser, som kan modvirke skævhed og ubalance i kroppen.

Falsk strubehoste. Pseudocroup

onsdag, marts 18th, 2009

Falsk strubehoste opstår, når slimhinderne omkring stemmebåndene hæver, oftest i forbindelse med en forkølelse. Det er især mindre børn, der får falsk strubehoste, da deres slimhinder er løsere og lettere hæver.

I enkelte tilfælde kan falsk strubehoste forværres og blive livstruende, så barnet ikke kan trække vejret. Så den skal altid tages alvorligt.

Symptomerne er foruden forkølelsen en kraftig, nærmest gøende hoste og besvær med at trække vejret normalt, især ved indåndingen (i modsætning til astma, hvor det er udåndingen, der er besværet).

Der er flere ting, der kan hjælpe ved falsk strubehoste. Det hjælper først og fremmest, at barnet kommer op at sidde.

Dernæst er det godt med damp. For eksempel fra et fad med meget varmt vand (pas på, at barnet ikke rører ved ´vandet og bliver forbrændt). Man kan eventuelt komme kamllete i vandet, da kamilleolien er meget lindrende og hjælper slimhinderne til at få det bedre.

Man skal forsøge at være rolig, så barnet ikke bliver opskræmt.

Det kan være en meget fin hjælp at komme ud i kold luft med barnet, da det også hjælper slimhinderne til at skrumpe. der sker derfor ikke noget ved at tage barnet ud i en kold bil og køre til lægen, og det skal man, hvis det ikke hjælper med at sidde og få damp.

Er det rigtig slemt, skal man køre direkte til et sygehus, hvor man typisk anbringer barnet i en kold stue og behandlder med en blanding af binyrebarkhormon (fx Spirocort) og adrenalin i sprayform til indånding.

I livstruende tilfælde kan lægen give katastrofehormonet adrenalin, der omgående får slimhinderne til at trække sig sammen. Bor man langt fra lægen og sygehuset, kan egen læge evt. skrive recept på en indsprøjtning – EpiPen Jr.- som man kan give barnet, hvis luftvejen bliver helt spærret af de hævede slimhinder. Det vil give frist til at komme ind på et sygehus.

I "gamle dage" havde man hostemidlet Paradryl med ephedrin, som var fremragende ved strubehoste, men det kan man ikke få mere. Formentlig fordi der ikke blev solgt nok af det.

De fleste børn vokser fra tendensen til strubehoste.

Fantomsmerter

torsdag, oktober 1st, 2009

Når hjernen ikke længere får signaler fra et område ude i kroppen, vil dens normale smertedæmpende signaler ophøre, og så kommer smerterne. Det er et meget kompliceret samspil, der er blevet forstyrret.

Der kan blandt andet optræde centrale smerter efter slagtilfælde. Der kommer så ofte smerter og overfølsomhed for berøring af den lammede side af kroppen. Smerterne betegnes oftest som brændende, murrende, stikkende eller skærende, og de kan, foruden ved berøring, udløses af varme, kulde eller følelsesmæssige belastninger.

Er der tale om en amputation, vil der på samme måde kunne komme det, man kalder fantomsmerter, som føles i den amputerede legemsdel, men udløses fra hjernen. der kan dog også ved amputationer kommer smerter fra stumpen, hvis der udvikles nerveknuder fra de overskårne nerver.

For at modvirke fantomsmerter gælder det om at få sendt så mange nervesignaler til hjernen som muligt.

Bevægelse virker også i sig selv smertestillende på grund af dannelse af endorfiner, kroppens egne morfinstoffer. Men bevægelse er også med til at sende signaler til hjernen og ad den vej igangsætte smertedæmpning. Derfor er det godt at bevæge alt det, der ligger oven for amputationsstedet. Man kan for eksempel skiftevist stramme musklerne og slappe dem af, mens man sidder.

Musik virker også smertedæmpende, så det er en god idé at bevæge sig til musik.

Det gælder også om at beskæftige sig med noget, man er interesseret i og går op i. Det afleder opmærksomheden fra smerterne.

Elektrisk stimulation gennem huden kan være en god hjælp. Det kaldes transkutan nervestimulation, TNS eller TENS. Den svage strøm aktiverer nervefibrene til at sende beskeder til hjernen. TENS kan også bruges til at holde musklerne i gang med. En fysioterapeut kan instruere i brugen.

Man må ikke bruge TNS eller TENS i nærheden af hjertet, hvor der er tale om hjertesygdom, eller hvis man bruger pacemaker.

Hos nogen virker TNS eller TENS bedst, hvis de stimulerer den raske side.

Akupunktur og zoneterapi kan være meget effektivt. Især elektroakupunktur. Herved aktiveres en type nervefibre, der kaldes C-fibre, så hjernen får impulser nedefra. Man kan også lære selv at stimulere de rigtige akupunkturpunkter i huden.

En finsk undersøgelse har vist, at hvis man anbringer magneter på huden i akupunkturpunkter på en akupunktur meridian, hjalp det på smerterne hos de fleste af de ti smerteramte, der indgik i undersøgelsen. Hos to virkede magneterne bedre end morfin, og hos nogle få virkede de forebyggende på smerterne. ((Acupuncture in Medicine 1998; 16: 106-110).

Magneter har været brugt i tusinder af år mod smerter, blandt andet mod fantomsmerter. Magneter modvirker inflammation (betændelsesagtige forandringer, der også kan være baggrund for smerter) og fremmer opheling af væv. De bedrer kredsløbet og letter cellernes optagelse af ilt og næringsstoffer samt bortskaffelsen af affaldsstoffer fra vævene.

Foruden magneter til brug på huden ved hjælp af hudvenligt plaster (”englehud”) kan man købe magneter i bandager, armbånd, kæder, bælter, plader, smykker mm.

Magneter må ikke bruges i nærheden af en pacemaker.

Massage øger blodgennemstrømningen, kan reducere hævelse og løsne stive muskler og derved mindske smerter. Ved forsigtigt at gnubbe eller børste på huden over stumpen kan man også gøre den mindre følsom for berøring. Det at bruge en protese til stumpen er i sig selv med til at modvirke fantomsmerter. Tryk fra en dårlig protese kan dog forværre fantomsmerter.

Kulde på stumpen kan lindre fantomsmerter og modvirke muskelkramper. Man kan fx bruge kolde omslag, en pose frosne ærter eller en kølende gel, som fx Biofreeze.

Modsat kan varme også virke afslappende og smertestillende. Man kan fx pakke stumpen ind i noget varmt, bruge et varmt omslag eller en pude med korn eller skaller, som er varmet op i en ovn. Der findes også varmende salver eller lotion, som fx Aloe Vera Heat Lotion eller Tigerbalsam.

Nogen amputerede anvende skiftevist kulde og varme.

Man kan ved hjælp af biofeedback lære sig selv at slappe musklerne ved amputationsstedet af, og derved afhjælpe smerterne.

Meditation kan afslappe både legemligt og psykisk, og så både fysisk og psykisk spænding kan forværre smerter, kan meditation være en hjælp.

Hypnose kan være meget smertestillende. Man kan lære selvhypnose hos en uddannet hypnoterapeut (i reglen en læge, tandlæge eller psykolog).

Man kan også lære at sætte sine smerter ”på plads” i sit liv, så de ikke fylder så meget. Psykologer benytter en metode, der kaldes kognitiv adfærdsterapi til dette.

Nogen med fantomsmerter har glæde af at tage kosttilskud. Især mineraler som magnesium, calcium og kalium. Indsprøjtninger af B12-vitamin har også hjulpet nogen. Antioxidanter (modvirker forharskning af vævene) har også vist sig gavnlige, fx som C-vitamin, E-vitamin, Pycnogenol og vindruekerneekstrakt (resveratrol). Bær indeholder også mange antioxidanter.

Normalt vil tendensen til fantomsmerter aftage med tiden, men hos mange forsvinder den ikke helt.

Den bedste medicinske behandling af centrale smerter er at give den type medicin mod depression, som kaldes tricyklisk. Denne type medicin har ofte god virkning selv i mindre doser, fx 10-50 mg dagligt. Man kan også, før man prøver den tricykliske depressionsmedicin, prøve med naturmedicinen hyperikum, prikbladet perikum, der har få eller ingen bivirkninger, især når man ikke får anden medicin samtidig. Hyperikum modvirker også nervesmerter.

Læs mere om smerter i min bog “Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandling”. (Forlaget Mediegruppen. Tlf. 7584 1200).

Faste, fordele og ulemper

onsdag, juni 25th, 2014

                                 

 

At faste er i en periode at lade være med at spise fast føde, mens man sikrer sig at få tilstrækkelig væske i form af vand, juice eller te. Mange religioner har indlagt fastedage eller periodevis faste som udtryk for religiøs tro eller anger. Faste i form af sultestrejker bliver brugt som protest eller politisk pression, ofte med held, men somme tider med dødelig udgang. De senere år er fastekure blevet tiltagende populære, og der er megen diskussion om fordele og ulemper ved dem, hvor længe de skal vare, og om hvordan de bedst gennemføres. 

 Hvad sker der under en faste?

 Vores krop har brug for næringsstoffer til dannelse af energi i cellerne, og når der ikke tilføres brændstof fra maden, tæres der på kroppens depoter. Først og fremmest på fedtdepoterne, som rækker langt hos de fleste. Vi omstiller til en øget fedtforbrænding med en øget dannelse af ketonstoffer, som hjernen godt kan bruge til brændstof. Ketonstoffer giver en acetoneagtig lugt fra munden. Faste stopper også omdannelse og lagring af fedt ved hjælp af et sirtuin enzym, som blandt andet fremmer anvendelsen af fedtdepoterne til energi. Sirtuin enzymer er også med til at modvirke aldring.

Vi har også reserver af næringsstoffer i gamle og sunde celler, der nedbrydes under fasten. Man har ment, at man også tærer på musklerne under en kortere faste, men det er ikke rigtigt, hvis man søger for at bruge sine muskler under fasten, fx ved vægtløftning. Det er noget andet ved længere varende faste og sult, hvor der også må ofres muskelvæv. Der kommer under fasten en kraftig stigning i væksthormon, som blandt andet beskytter muskelvævet. Fasteperioder ser også ud til at kunne forlænge livet ved at forsinke udviklingen af modvirke af aldersbetingede sygdomme som fx hjertesygdom, sukkersyge og Alzheimers demens.   

Ved kortere fasteperioder vil kroppen også klare sig uden at få tilført vitaminer og mineraler og uden at tabe ret mange af dem, vi har i kroppen. Blandt andet ved en høj grad af genanvendelse. Ved vandfaste i længere tid er det dog nødvendigt at give tilskud af vitaminer og mineraler, helst i flydende form for at sikre optagelsen under fasten.

Når man ikke spiser så meget eller faster, vil stofskifte blive nedreguleret for at spare energi. Det kan betyde, at når man igen begynder at spise, så brænder man mindre af til energi og kan tage på i vægt, hvis man spiser det samme som før fasteperioden. Når man begynder at faste, kan man i begyndelsen være sulten, men efter 1-2 dage forsvinder sulten igen. Men når man begynder at spise igen, kommer appetitten igen og kan blive større, så man let kommer til at spise mere og tage på i vægt. Det er derfor vigtigt efter en faste at spise en let kost og ikke for meget. Når man genopvækker sit slumrende fordøjelsessystem har man lyst til at spise meget. 

Nogen kan under fasten de første dage opleve at kunne få hovedpine, ledsmerter, træthed og andre ubehagelige symptomer, der skyldes udrensning af gifte og affaldsstoffer. Man kan lette denne udskillelse ved at drikke mindst to liter vand dagligt og ved at gå i bad dagligt eller i sauna. Efter en tur i en infrarød sauna, hvor man kommer til at svede meget, kommer det håndklæde, man tørrer sig med, til at lugte forfærdeligt.  Det er også godt at bevæge sig meget, da lymfen så vil være med til at få affaldsstofferne ud af vævene i kroppen. Udrensningen kan også vise sig ved, at huden bliver fedtet og uren, men det forsvinder igen, når udrensningen er forbi.

 Måder at faste på

 Der er mange forskellige måder at faste på, og enhver må forsøge at finde den måde, han eller hun føler fungerer bedst. En metode, der er ved at vinde frem, er at faste hver anden dag, hvor man kun indtager få kalorier gennem fx grønsagssuppe, grønsagsjuice og rå grønsager samt frugtjuice, der ikke er tilsat sukker. Eller fx en let morgenmad med røræg og en tynd skive skinke, rigeligt at forskellig te dagen igennem, og om aftenen lidt grillet eller dampet fisk med masser af grønsager. På disse dage må man ikke indtager mere end højst 600 kalorier. I dagene ind imellem kan man spise helt normalt, uden trang til at spise for meget. Nogen finder denne metode besværlig at styre og vælger i stedet at spise normalt fem dage om ugen og faste de to resterende dage med indtagelse af højst 600 kalorier. Dyreforsøg med hver anden dags faste-metoden peger på, at den kan påvirke flere risikofaktorer og derved forebygge kroniske sygdomme. (Am J Clin Nutr 2007).

Vil man tabe sig, er 2-5 kuren en god måde for mange. Her faster man to dage om ugen, hvor man højst får 500 kalorier i døgnet. Resten af tiden spiser man normalt. Findes som bog.

En anden måde er kun at spise inden for otte af døgnets timer, kaldet 8 timers diæten. Her spiser man i de otte timer alle sine kalorier, og hvad man kan lide, og faster de resterende 16 timer. Der er ikke noget mad, der er forbudt, og man må hele døgnet drikke alt det vand, man har lyst til. Man må derimod ikke drikke noget med sukker i. Er man ude på at tabe sig, er det bedst at få motion, inden otte timers ”vinduet” begynder. Det er en meget naturlig måde for mennesker at spise på, og mange steder i Verden får man højst to måltider dagligt. Det er også godt for fordøjelsen, der kan blive helt færdig i løbet af 3-4 timer, så maven kan få ro resten af tiden. Der er ingen forskning specielt vedrørende 8 timers diæten, men alt andet lige vil man på denne kost indtage færre kalorier, og der er masser af forskning, der viser, at dette kan forlænge livet og nedsætte risikoen for kronisk sygdom og tab af åndsevnerne.

Man kan også faste på den måde, at man kun får grønsags- og frugtjuice samt grønsagssuppe. Nogen gør dette i en uge et par gange om året, blandt andet for at udrense kroppen eller for at slippe af med usunde vaner som fx tobaksrygning, overspisning eller afhængighed af kaffe. Det kan også være en del af en kortvarig tilbagetrækning fra verden for at få ro i sindet, eller en del af et åndeligt ritual.

Et sted i verden tilbyder man et sådant retreat, hvor dagens menu i en uge er den samme. Om morgenen startes der med en drink af varmt citronvand for at skylle affaldsstoffer i kroppen ud. Dagen igennem drikkes der fire store glas med friskpresset juice af lokal frugt og grønsager, som er energibomber med masser af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Om aftenen en krydret og smagfuld grønsagssuppe, som nærer, lindrer og beroliger indefra. Man vil ikke føle sig sulten, og der er altid ekstra juice, hvis man er det. Man vil altid føle sig let, ren og energisk.

Er man i et varmt klima, kan man komme til at mangle salt, hvilket kan medføre hovedpine og svaghed, kramper i benene og kvalme. 

 Hvem må ikke faste?

 Det er ikke godt for mennesker med type 1 sukkersyge at faste, da det kan være meget svært at styre insulindosis og blodsukkeret. En undtagelse kan være diabetikere, der bruger insulinpumpe, der hjælper dem til at regulere blodsukkeret efter bedømmelse af den mængde kulhydrater, der indtages. Det må også frarådes de fleste med andre kroniske sygdomme at faste, da man ved sygdom har brug for at have nok af alle nødvendige næringsstoffer til rådighed i kroppen hele tiden. Det samme gælder for kvinder, der er gravide og ammer. 

Det er vigtigt at vide, at i de tilfælde, hvor fastekure har været gavnlige, har det altid været sammen med en sund kost. Det gør disse kure udfordrende og krævende, så man skal være meget motiveret for at gennemføre dem. Det første, man skal gøre for at forbedre sin sundhed forlænge sit gode liv er at undgå færdigvarer med alle deres tilsætningsstoffer. De fleste mennesker vil med det samme opleve at få det bedre med både deres sundhed, vægt og energi ved at spise naturlige, økologiske fødevarer, som de selv har tilberedt fra grunden og ikke har slået ihjel med for meget kogning og stegning. Vi er også meget forskellige og kan have behov for forskellige måder at spise og faste på, så det er også vigtigt, at vi lytter til vores krog og dens reaktioner på det, vi spiser og drikker. Det kan også være godt, hvis man vil faste, at tale med en uddannet kostvejleder, diætist eller ernæringsterapeut. Eller med sin læge, hvis han eller hun interesserer sig for ernæring.

 Fordele ved fastekure

 Udrensning af affaldsstoffer og gifte

Nedbrydning af syge og døende celler

Heling

Mere energi og vitalitet

Bedre immunsystem

Bedre fordøjelse og ro til den

Livsforlængende

Bedre mental klarhed og selvbevidsthed

Bedring af sanser

Sundere appetit på sund kost

Mindre afhængighed

Vægttab

 

Ulemper ved fastekure

Utilpashed de første dage

Hovedpine og muskelsmerter

Kvalme

Dårlig ånde og kropslugt

Svimmelhed

Træthed

Uren hud under fasten

Følelsesmæssige reaktioner.

 

Fedme og overvægt

mandag, september 30th, 2002

10-20% af mændene og 10-25% af kvinderne i EU er svært overvægtige – det

svarer til mindst 40 mio. europæere, hvoraf ca. 6 mio. er børn. Og tallet stiger dramatisk.

Problemerne er mange: Der er en dokumenteret risiko for, at overvægtige børn også vil blive overvægtige som voksne. Børn med svær overvægt har i stor udstrækning psykosociale problemer. De bliver ofte mobbet og har store problemer med deres selvværd. Svær overvægt er forbundet med en øget risiko for at udvikle en lang række

alvorlige kroniske sygdomme – især type-2 diabetes, hjerte-karsygdomme og visse kræftformer.

Når svært overvægtige bliver syge, er behandlingsresultatet meget dårligt på

lang sigt. Svært overvægtige lider oftere af depression og angst end andre.

Undersøgelser viser, at svært overvægtige diskrimineres og er udsat for isolation og ensomhed. De har større risiko end andre for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet og

tidligt pensioneret med store økonomiske og menneskelige omkostninger til

følge. Og det koster mere end sundhed og livsglæde.

Der er ikke gennemført en udførlig analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af svær overvægt i EU. Imidlertid har en række medlemslande estimeret de direkte og indirekte omkostninger som følge af svær overvægt. Disse beregninger anslår meromkostningerne til mellem 2 og 8% af landenes samlede sundhedsudgifter – et tal, der formodentlig er væsentligt højere i nogle lande.

Mere viden er nødvendig. Det komplekse samspil mellem de forskellige fysiske, psykiske og sociale årsager, der ligger bag udviklingen af svær overvægt, kendes ikke i

tilstrækkelig grad. Betragtningen om, at det udelukkende handler om en simpel balance mellem energiindtagelse og energiforbrug, er ikke præcis nok til, at problemet kan løses via en isoleret oplysningsindsats om kost og fysisk aktivitet. Der er brug for mere forskning i hvad, der har betydning for menneskers kost- og motionsvaner, og i hvilke behandlingsmetoder og forebyggelsesstrategier, der er mest effektive.

Jeg kan tilføje, at man i USA er 6% af alle sundhedsudgifter betinget af overvægt. 100 millioner amerikanere er overvægtige, heraf 27% svært overvægtige. Antallet af disse svært overvægtige er steget med 50% de sidste ti år. Udgifterne til behandling af fedmesygdomme ligger på 52 milliarder dollars om året. Vi har altid ligget lige i hælene på USA, hvor man har beregnet, at den typiske amerikaner spiser dobbelt så meget, som han eller hun har behov for.

Blot 10 kg overvægt giver 75% større risiko for blodprop i hjertet, og blot 5-8 kg’s overvægt fordobler risikoen for type 2 sukkersyge.

Det er først og fremmest sukker, som findes i søde sodavander og efterhånden tilsættes til næsten alt, der er synderen. Hver ekstra sodavand pr. dag giver 60% ekstra risiko for at blive fed. Det blev oplyst på konferencen Health Trends 2002 i København sidst i august måned. Dernæst at mange bevæger sig alt for lidt.

For meget fedt giver selvfølgelig et problem, der det gør for lidt også. I de lande i Europa, hvor man spiser mest fedt, har man de færreste problemer med overvægt, mens man i de lande, hvor man spiser mindst fedt, fx i Danmark, har de største problemer med overvægt. Får man ikke nok fedt, bliver appetitten for stor, og man spiser så en masse kulhydrater, stivelsesstoffer, oftest i form af brød, pasta, kager og andet, der så hurtigt i kroppen omdannes til fedt. Det skyldes, at mange kulhydrater stimulerer til dannelse af for meget af hormonet insulin, især hos overvægtige, og det stimulerer fedtaflejringen.

Man skal spare på det mættede fedt fra dyrekød og mælk samt på fedt, der er gjort fast, fx margarine. Fra denne gruppe er smør det absolut sundeste og det eneste, der kan tåle at blive opvarmet til stegetemperatur. Og man skal have nok af det gode fedt fra først og fremmest olivenolie, fed fisk og fiskeolie, avocado, hørfrøolie og natlysolie. Herved kan man dels lettere omsætte fedtet og dels nedsætte sin appetit.

Dernæst skal man lave sine bevæge-vaner om, så man gør livet lidt mere besværligt for sig selv ved at gå eller cykle i stedet for at køre i bil eller bus, evt. stå af nogle stoppesteder fra det sted, man skal hen til. Man skal gå på trapper i stedet for at tage elevatoren og gå en god tur på mindst en halv time hver dag.

Det er desuden de færreste, der undgår at tabe sig, hvis de sørger for at få de se(x)ks om dagen – seks gange 100 gram grønt og frugt, der desuden nedsætter risikoen for sygdom

og forlænger det gode liv meget. Det er også de færreste, der er gået over på Fit for life kosten, også kaldet skillekosten, der ikke taber sig. Den har bl.a. Lene Hansson skrvet om i sine bøger. De, der begynder at spise efter deres blodtype, taber sig også, hvis de har brug for det (Dr. Peter D’Adamo: Spis efter din blodtype).

Overvægt har også noget med psyke og det sociale at gøre. Spis sammen med andre, så spiser du langt sundere, og spis kun, når du er sulten. Jeg kan i denne gade anbefale den nye bog af Lone Ladefoged: ”Slank med Omtanke – personlige strategier og sund fornuft”. Borgens Forlag. Der hører nogle spændende arbejdskort til.

Graden af fedme kan vurderes ved at måle BMI (Body Mass Index – kropsmasseindeks).

BMI beregnes som vægten (i kilo), divideret med højden (i meter) gange højden (i meter).

(Eksempel: En person, der vejer 100 kilo og er 171 cm høj. 100 divideres med 1,71 x 1,71. Det bliver til BMI på 34).

Undervægt giver BMI på under 18,5. Normalt BMI er på mellem 18,5 og 25. Overvægt svarer til BMI på 25-30. Over 30 er fedme.

Man kan også bruge taljemålet. Et taljemål på 102 cm hos mænd og 88 cm hos kvinder svarer til BMI over 30, altså fedme. Men bedst er det at sætte taljemålet i forhold til hoftemålet. Risikoen for personer med meget fedt om taljen (”æbleform”) er meget større end hos personer med meget fedt på balder, lår og hofter (”pæreformen”). Man taler om Talje-hofteratio eller THR. For mænd skal THR være under 1,0 for, at de har den sunde pæreform. Er THR over 1,0 har de den farlige æbleform. For kvinder skal THR være under 0,8 for, at de har pæreform. Er THR over 0,8 har de æbleform og dermed øget risiko.

Fedt på maven – mavefedt

onsdag, februar 27th, 2013

Fedt sætter sig mest på maven, når det er der forkerte fedt, man spiser, blandt andet mælkefedt, margarine og fedt fra staldfodrede dyr, hvorimod fedt fra økologiske eller biodynamisk fodrede dyr er OK.

Sukker og junk food i form af franskbrød, hvid pasta og anden stivelse er slemt til at sætte sig som fedt, især på maven. Spar også på kartofler, der er fulde af stivelse. Kig efter, om der er skjult sukker i det, du spiser.

En væsentlig årsag til aflejringen af fedt på maven er en øget dannelse af hormonet insulin i bugspytkirtlen, der kommer, når man spiser for mange kulhydrater i form af sukker, kager, slik, hvidt brød, hvid pasta, hvide ris. Man udvikler et forstadium til type 2 diabetes, selvom der ikke er tale om en fuldt udviklet sukkersyge. Insulin er ikke kun et hormon, der lukker blodsukker ind i cellerne; det kan også stimulere væksten og “påfyldningen” af fedtceller.  Så når blodsukker og insulinniveau er høje, så vokser fedtcellerne midt på maven som en steppebrand.

Det er derfor en god idé at spise som diabetikere. Det er ikke ligegyldigt, hvilke kulhydrater (stivelsesstoffer) man spiser. Fiberrige grønsager og frugt er de bedste, fordi de indeholder livsvigtige vitaminer, mineraler og plantekemikalier som fx bioflavonoider, der er kraftige, naturlige antioxidanter. Nogen kulhydrater bliver meget hurtigt omdannet til sukker i tarmene og lynhurtigt optaget, hvis de ikke bliver forsinket af ufordøjelige plantefibre. Kartofler og fint, hvidt brød bliver næsten optaget lige så hurtigt som druesukker, hvis man spiser det alene. Det samme gælder fx hvide ris, bananer, rosiner og kogte gulerødder. Man taler om fødevarer med et højt glykæmisk index – som hurtigt giver kraftig blodsukkerstigning og dermed en stor dannelse af insulin.

De bedste kulhydrater har et lavt glykæmisk index. Nogle af de bedste kommer fra fx linser, bønner, kål, broccoli, grøn peber, zucchini, løg og blomkål. Af kornsorterne er havre bedst, måske fordi havre indeholder meget chrom (se senere). Frugter som grapefrugt, æbler, appelsiner, og bær indeholder også gode fibre, men ikke som kun saft. Man skal have frugtfibrene med. Disse ufordøjelige kulhydrater får ikke blodsukkeret til at stige hurtigt.

Fuldkornsprodukter kan nedsætte risikoen for type 2 diabetes, især fra rug. Et stort finsk studie har vist, at risikoen for diabetes kan nedsættes med mere end en trediedel.

Der anbefales i dag en meget kulhydratrig kost, men indeholder den for mange kulhydrater med et højt glykæmisk index, kan det være svært at styre både blodsukkeret og vægten. Der er desuden en risiko for at fedtsyrerne triglycerider i blodet stiger. Den nyeste forskning har vist, at  det er lettere at tabe sig varigt, hvis man får mere protein (æggehvidestof) og fedt af den gode slags, og færre kulhydrater med højt glykæmisk index. Det er princippet bag Dr. Atkins kur, der har vist sig at give varigt vægttab. Læs bogen: Dr. Atkins Nye Kostrevolution. Udgives på forlaget Lindhardt & Ringhof. Det er ikke fedt, man bliver fed af, men sukker og stivelse.

Udelukker man alt det, der er lavet af hvedemel (gluten), mælk og mælkeprodukter (undtagen økologisk smør), vil langt de fleste tabe sig i vægt.

Danskernes kost indeholder alt for meget fedt af den ”forkerte” og mættede slags, margarine, dyrisk fedt og mælkefedt, som øger risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme, især hos mennesker, hvor fedtet sætter sig omkring maven (æbleformen). Risikoen for hjertesygdom hos mandlige diabetikere med æbleform øges to og en halv gange, og risikoen hos kvindelige diabetikere med æbleform øges otte gange. Derfor er det vigtigt ikke at få for meget af det forkerte fedt. Det er balancen mellem fedtsyrerne, der er vigtig.

Det er vigtigt, at det er den rigtige form for fedt, man får gennem kosten. Fedtet skal helst stamme fra planteriget eller fra fisk, og det skal helst være flydende. Gør man fedtet fast, stiger risikoen for skader fra det på grund af den kemiske påvirkning af fedtet med dannelse af blandt andet transfedtsyrer, der er unaturlige og skadelige. der dannes også transfedtsyrer, hvis man steger med planteolier og margarine, på grund af den høje stegetemperatur. Naturen producerer ikke fast fedt, undtagen hos dyr. Dyrisk fedt nedsætter insulins effektivitet. Det bedste fra denne gruppe er økologisk smør, der foruden mættede fedtsyrer også indeholder gode, sunde og livsnødvendige fedtsyrer som fx lecithin og smørsyre. Så smør, brugt med måde, er OK. Man skal derimod undgå smør, der er tilsat rapsolie (fx Kærgården).

En god måde til at skære ned på mættet fedt er også at lade være med at klistre sit pålæg fast på brødet. Det er i det store og hele kun danskere, der finder dette naturligt. Det er i øvrigt en myte, at mættet fedt er farligt og skader hjertet. Vi har også brug for noget mættet fedt, men man skal have nok af det sunde fedt for at holde balancen i fedtsyrerne. Til langtids stegning er kokosolie/kokosfedt meget fint, selvom de er tale om mættet fedt.

Olivenolie er særlig god for diabetikere (og for alle andre). Man kan med fordel bruge en blanding af olivenolie og smør, når man skal stege noget, men endnu bedre er det at stege fx kød på en fx titaniumbelagt pande, og så bagefter hælde lidt olivenolie på.

Det sunde fedt findes i olivenolie, avocado, nødder, mandler og frø, i fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Det er vigtigt at få nok af dette, da de sunde, essentielle fedtsyrer er lige så vigtige for vores kropsceller og hjerneceller som vitaminer. Man kan heller ikke tabe sig, hvis man ikke får nok af disse sunde fedtsyrer. De gode fedtsyrer er også lige så vigtige som vitaminer for alle kroppens celler og især for hjernen og synet.

En undersøgelse af 84.000 sygeplejersker i USA i over 16 år har vist, at de kvinder, der spiser cirka 28 gram nødder mindst fem dage hver uge, nedsætter deres risiko for type 2 diabetes med 27% sammenlignet med de kvinder, som kun sjældent eller aldrig spise nødder. Spiser man den samme mængde nødder 1-4 gange om ugen nedsættes risikoen med 16%. det umættede fedt i nødder har ifølge undersøgelsen også vist sit at være nyttigt til forebyggelse af hjertesygdomme.

Æggehvidestof, protein, er også en vigtig kostbestanddel, og der er ingen grund til at spare på protein. Man skal dog overveje, hvor meget mættet fedt, man får sammen med proteinerne. Proteinerne har også den fordel, at de forsinker optagelsen af glukosen fra kulhydraterne, så der ikke behøves så meget insulin til at klare den. Tænk i fjerkrækød (kylling, kalkun, struds), lavfedt mælkeprodukter, som fx kvark, og protein fra grønsager. Skal der være fest, så er det OK med fx kalve- og oksekød, svinekød, lammekød. Fisk er en sund og god kilde til protein, men man bør undgå at spise fed fisk mere end to gange om ugen på grund af indholdet af fx kviksølv og andre skadelig kemi fra fx sprøjtemidler. Sild kan man dog godt spise hver dag, da silden ikke lever så længe, at den når at ophobe så mange skadelige stoffer i sit fedt.

Spis seks måltider dagligt. Det er bedre at spise flere mindre måltider end tre store. Store måltider får både mængden af insulin og blodsukkeret til at stige kraftigt. Også kolesteroltallet falder ved at spise flere, men mindre måltider.

Spis langsomt, og nyd maden. Den skal smage godt, så du automatisk spiser langsomt og lidt ad gangen. Spis og snak sammen med andre, og læg kniv og gaffel ind imellem. Så når mætheden at komme, inden du har spist for meget. Har du trang til noget sødt, så spis frugt i stedet for slik, der ofte indeholder en masse fedt.

Alkohol øger mavefedtet, især spiritus og øl. Det er ikke så slemt med vin.

Manglende motion og for lidt søvn øger også aflejringen af fedt på maven.

Stress medfører en forøget dannelse af stresshormonet kortisol, som også øger tendensen til at aflejre fedt på maven.

Mangel på D3-vitamin medfører, at det bliver sværere at frigøre fedt fra depoterne og at forbrænde fedt, så spis mere fisk, der også indeholder de gode omega-3 fedtsyrer og jod, som til sammen øger nedbrydningen og forbrændingen af fedt. Tag også et ekstra tilskud af D3-vitamin, mindst 100 mikrogram dagligt. Får man sol på kroppen om sommeren, kan man fra maj til august holde pause med tilskud af D3-vitamin.

Undgå som nævnt margarine og planteolier som majsolie, sojalolie, vindruekeerneolie, solsikkekerneolie og andre omega-6 olier, som de fleste får op til 20 gange for meget af i forhold til de sunde omega-3 fedtsyrer i fx avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie.

Drik kaffe (med måde) og te. Koffeinet i både kaffe og te påvirker især fedtcellerne på maven. Især grøn te har slankende egenskaber og er meget sundt på grund af det store indhold af antioxidanter (katekiner).

Vil man være gravid og er man gravid, er det klogt at spare på kaffe og te, da koffein kan gøre det sværere at blive gravid og kan øge risikoen for abort.

 

 

Fedtknuder lipomer

fredag, februar 15th, 2013

Lipomer er godartede svulster i underhuden, opbygget af fedtvæv. De kan forekomme udbredt på kroppen, og de kan være ømme. De angriber mænd 4-10 gange så hyppigt som kvinder, og sidder ofte i nakken og på skuldrene, ikke så tit på underarmene.

Man kender ikke sikkert årsagen, men lipomer består af overskud af triglycerider, som man blandt andet får ved at spise en raffineret kost med sukker, kager, hvidt brød etc. Mangel på motion, hvor man bruger triglycerider som brændstof, kan også være medvirkende, og i en del tilfælde spiller et tidligere stort alkoholforbrug ind.

Læs mere om triglycerider på www.radiodoktoren.dk

Der kan ved lipomer også være nervebetændelse (nerveskader) i arme og ben, muskelproblemer, svimmelhed og høretab.

Kirurgisk fjernelse kan være nødvendig, hvis fedtknuderne trykker på nerver eller andet.

Det behøver ikke at være hos hudlægen, men kan fx også foregå hos en kirurg med speciallægepraksis eller hos den praktiserende læge, hvis han har tid.

Ophør med alkohol får ikke knuderne til at forsvinde, men kan gøre væksten langsommere.

En lytter har både hos sig selv og andre observeret en direkte sammenhæng mellem mælk og forekomsten af bumser og fedtknuder. Samtidig sørger han for at få passende mængder plantefedt gennem nødder, mandler og olivenolie, en sund kost med urter, grønsager og frugt samt passende mængder kød og fisk. Han undgår også hvedeprodukter og de fleste tilsætningsstoffer.

Hos en kammerat har han set, hvordan hans ellers 30 år gamle fedtknuder er forsvundet efter blot 1-2 måneder uden mælkeprodukter.

 

 

 

Fibersprængninger

torsdag, oktober 19th, 2006

Fibersprængninger opstår ofte, hvis man ikke er varmet ordentligt op, før man belaster sine muskler, og varmet ned bagefter, så musklerne ikke bliver stive og for korte.

Når muskelfibre sprænges, vil der opstå en blødning inde i musklerne, og det første, man skal gøre, hvis man får en skade, er at følge opskriften RICE. Ro, Is, Compression (trykbandage) og Elevation (holde stedet hævet over hjertets niveau, hvis det kan lade sig gøre).

Musklerne kommer sig i reglen ret hurtigt, så man ved en fornuftig genoptræning kan komme i gang efter nogle uger igen. Er det sener og ledbånd, der er blevet overbelastet og skadet, går der meget længere tid, typisk 10-12 uger med genoptræning, før skaden er helet, da sener og ledbånd først da har genvundet deres styrke og elasticitet.

Jeg vil råde alle med tilbagevendende fibersprængninger til at kontakte en idrætslæge, evt gennem sin klub, og at få gang i en ordentlig genoptræning ved hjælp af en fysioterapeut med erfaring i sportsskader. En af grundene til, at man har gavn af at være medlem af en idrætsklub eller fodboldklub, er, at man gennem klubben kan finde frem til den rigtige hjælp ved skader.

Man kan med fordel tage et tilskud af de rigtige fedtsyrer, nemlig først og fremmest omega-3 fedtsyrer fra hørfrøolie eller fiskeolie og omega-6 fedtsyren gammalinolensyre, fx fra kæmpenatlysolie. Pharma Nord har lavet et specielt produkt ned navn Bio-Sport, der indeholder disse gode fedtsyrer sammen med vitaminer og mineraler. De gode fedtsyrer dæmper de betændelsesagtige forandringer (inflammation), der opstår ved skader og gigt, mens mættet fedt fra dyrefedt og mælkefedt samt transfedtsyrer fra fx margarine får betændelsesforandringerne til blusse op.

Følgende øger inflammationen

Arachidonsyre (oksekød, mejeriprod., indmad)

For mange flerumættede fedtsyrer i forhold til omega-3 – margarine

Stegning

Transfedtsyrer

Sukker og andet med højt glykæmisk indeks

Insulin

Homocystein

Tobaksrøg

For meget jern i kroppen

Kunstige kemiske stoffer

Følgende modvirker inflammation:

Reduktion af overvægt

Spis mad med lavt glykæmisk indeks (grønsager, grov kost, højt indhold af kostfibre)

Undgå margarine (omega-6 fedtsyrer, transfedtsyrer)

Spis mindre kød

Undgå stærk opvarmning af fedt (fx friture)

Antioxidanter, bl.a. C-vitamin (et gram to gange dagligt) og selen, 200 mikrogram dgl., fx Seleno Precise.

E-vitamin, fx Cardi-E eller Natur-E, to kapsler dagligt

Olivenolie (Nature 2005; 437: 45-46).

Omega-3 fedtsyrer (fiskeolie, hørfrøolie, nødder, mandler)

Gammalinolensyre (GLA) (natlysolie)

B12, B6 og folinsyre hæmmer homocystein

K2-vitamin (modvirker også osteoporose)

Magnesium (ikke Magnesia)

Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær, fx Aroniasaft (helsekostforr).

Boswellia serrata

Policosanol (Vasovital)

Curcumin (fx Turmeric eller Curcuma longa), krydderier

Ingefær, fx Urizal eller Zingiberin)

Bromelain (findes i ananas)

Stephania tentandra – fen-fang-qi (kinesisk)

Padma 28

Titan-kobber-C-vitamin kompleks plus zink og mangan

Brændenældeekstrakt

Fibromer Muskelknuder på livmoder

onsdag, oktober 7th, 2009

Muskelknuder i livmoderen forekommer hyppigt, op mod halvdelen af kvinder omkring overgangsalderen har dem. Det er en godartet lidelse, og de fleste behøver ingen behandling. Muskelknuderne aftager normalt efter overgangsalderen, men fortsætter hvis man giver hormontilskud. Hormonbehandling hjælper ikke.

Dannelsen af fibromer stimuleres af det kvindelige hormon østrogen og af stoffer med østrogenlignende virkning, for eksempel mange kunstige kemiske stoffer. P-piller stimulerer også dannelsen af fibromer. Undgå for meget soja, som har en ret kraftig østrogenvirkning og måske kan øge risikoen for brystkræft. Gæret soja og soja brugt som krydderi er OK. Brug aldrig gensplejset soja (GMO).

Fedtvæv danner østrogen, så det er ikke godt at være overvægtig.

Stress og mangel på B-vitaminer øger risikoen, og det gør junkfood med stegt og friturestegte ting også. Pas på med sukker, kaffe og alkohol.

Det er godt at spare på kød.

Agnus castus dråber indeholder stoffer med hormonlignende virkning på den overordnede styring af hormonsystemet. Det anbefales af naturopatiske læger i USA mod fibromer.

For at afbalancere østrogenet kan man også forsøge med en creme af wild yams, som har en progesteronlignende virkning.

Foruden tilskud af B-vitaminer (et B-kompleks) er det godt med tilskud af C-vitamin, selen og zink.

Udskillelsen af østrogen kan øges ved at tage to spiseskefulde hørfrø, som males i en kaffekværn, dagligt. De knuste hørfrø kan spises på salat eller youghurt.

En trrediedel af de ramte har dog behandlingskrævende symptomer, i de fleste tilfælde meget kraftige blødninger, der kan føre til blod- og jernmangel. Muskelknuderne kan også blive så store, at kvinden føler en stor tyngde i underlivet. De kan trykke på blæren og give hyppig vandladning, eller trykke på tyktarmen/endetarmen, så de giver forstoppelse. Der kan i nogle tilfælde være smerter, og nuskelknuderne kan øge risikoen for aborter og komplikationer ved fødsler.

I sjældne tilfælde kan der i fibromer komme ændringer, så der opstår en farlig form for bløddelskræft, et sarkom, der kan sprede sig til andre steder i kroppen. Men det vil være

forkert at være så bange for, at dette sker, at man fjerner alle livmoderen med fibromer. Risikoen ved en operation skal også medregnes. Men man kan være opmærksom på udviklingen af fibromerne og regelmæssigt blive undersøgt.

Man har hidtil behandlet fibromer ved at fjerne dem kirurgisk, hvis det var muligt, og ellers har man fjernet hele livmoderen. Nu vælger man at forsøge at aflukke blodforsyningen til muskelknuderne ved at skabe en blodprop i pulsåren (embolisering). Det foretages i lokalbedøvelse gennem et lille plastik-kateter, som indføres gennem pulsåren i lysken og op til den lille pulsåre til fibromet, der skal aflukkes. Det er muligt at gennemføre denne behandling i 95-98% af tilfældene, og der opnås derved bedring af symptomerne i 90-95% af tilfældene. Behandlingen foretages på Odense Universitetshospital og på Rigshospitalet og på Skejby Sygehus.

Når blodforsyningen til muskelknuderne aflukkes, kommer der en periode på normalt

op til 6-12 timer, hvor der er veagtige eller krampagtige smerter i underlivet, som behandles med smertestillende midler. Der kan periodevist de første måneder komme underlivssmerter, og mange får øget udflåd. De første døgn efter behandlingen kan der også komme træthed, let feber og kvalme.

Fibromyalgi

mandag, oktober 17th, 2011

Fibromyalgi er en sygdomsenhed, en art muskelgigt, som forvirrer lægerne, da der ikke er ret mange sikre objektive forandringer. Efterhånden er der dog ved at blive beskrevet ting, der er målbare og ændrede ved sygdommen, blandt andet i hjernen. Det er ikke nogen ny sygdom, men flere og flere får den tilsyneladende. Den hører hjemme under gigtlidelserne. Det er en kronisk lidelse, der især rammer kvinder mellem 30 og 50 år. Mænd kan dog også få den.

Hovedsymptomerne er brændende, sviende smerter i musklerne, nedsat muskelkraft, kroniske smerter i senehæfter og evt led. Der findes rundt omkring på kroppen 18 særlig ømme punkter, kaldet tender points, og 11 af disse skal være udtalt ømme ved tryk på dem. Smerterne skal sidde i begge sider af kroppen og både ovenfor og nedenfor taljen.

Der er typisk udtalt træthed, stivhed og søvnen er dårlig. Desuden er der en række ukarakteristiske symptomer som svimmelhed, hovedpine, synsforstyrrelser, lydfølsomhed, problemer med hukommelsen og koncentrationen, kvalme, maveproblemer med diaré eller forstoppelse, vandladningsproblemer, dårligt immunforsvar, hedeture, hjertebanken, indre uro og stress/angst. Disse symptomer optræder både enkeltvis eller flere ad gangen og er ikke til stede hele tiden. Symptomerne kommer i bølger, med gode og dårlige dage.

Fibromyalgiramte har ofte flere daglige vandladninger (smertefrie) og natlige vandladninger end normalt (Tidsskr Nor Lægeforen nr. 1, 2005; 125: 14 og17-19). Det svarer til, at man de seneste ti år har kunnet konstatere forskellige former for dårlig funktion af det ubevidste nervesystem hos fibromyalgiramte.

Årsagen til fibromyalgi kendes ikke, sandsynligvis er der flere forskellige. Noget tyder på, at omsætningen af signalstoffet serotonin i hjernen er forstyrret, og der lader også til at være en nedsat mængde af aminosyren tryptofan i blodet. Søvnforstyrrelser medførende ændringer i kroppens hormonbalance og det ubevidste nervesystem kan også være en forklaring. Man har også villet forklare det med psykologiske årsager, men undersøgelser har vist, at i mange tilfælde kommer de psykiske forandringer efter de andre, altså på grund af sygdommen.

Det nyeste er, at fibromyalgi sandsynligvis har en autoimmun baggrund, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt angriber kroppens egne væv. Det passer fint sammen med utæt tarm, blandt andet på baggrund af candidaovervækst i tarmene. Læs mere om autoimmune sygdomme og utæt tarm på www.radiodoktoren.dk eller i min bog om maven. Autoimmune sygdomme kan udløses af flere ting, fx infektioner, dårlig kost og af psykiske kraftige belastninger, så der kan godt være en sammenhæng mellem konfliktchok eller fx mobning og chikane. På www.arbejdsmiljøforskning.dk kan man under ”Helbredsmæssige konsekvenser af mobning” læse, at de fysiske konsekvenser kan være hjerte-karsygdomme og fibromyalgi. Sindet har en meget stor indflydelse på alle kroppens celler og funktioner, ikke mindst immunsystemet og musklerne.

Der er en række andre lignende tilstande, fx træthed efter virussygdomme, irritabel tyktarm, kronisk træthedssyndrom og kronisk smertesyndrom, der kan minde om fibromyalgi, og forandringerne kan også være en følge af fx hypermobilitet (“løse led”), bindevævssygdomme, andre muskelsygdomme, for lavt stofskifte og forstyrrelser i kalkomsætningen i kroppen.

Skader på nervesystemet fra forskellige gifte kan give symptomer som ved fibromyalgi (og sclerose), blandt andet excitotoxiner som det kunstige sødemiddel aspartam og MSG (mononatrium glutamat, ”kødmørner”). Undersøgelser har vist, at brug af aspartam øger smerter hos fibromyalgiramte. Kvinder som nedsatte deres indtag af aspartam og MSG fik færre smerter, og når de igen fik en af delene, tiltog smerterne omgående. Mange andre kemiske midler i fødevarerne kan også ved et for stort forbrug føre til nerveskader. Så det vil være naturligt ved fibromyalgi at undgå alle skadelige tilsætningsstoffer i kosten.

Der kan ved fibromyalgi være tale om et for lavt stofskifte, selvom blodprøverne er normale, således at stofskiftehormonerne ikke fungerer normalt. Dr. John Lowe har skrevet en bog ved navn ”The Metabolic Treatment of Fibromyalgia”. Hans forskning har vist, at når behandling med stofskiftehormon bruges på den rigtige måde, er det en sikker og effektiv behandling for fibromyalgi. Der kan ved fibromyalgi være tale om et for lavt stofskifte, selvom blodprøverne er normale, således at stofskiftehormonerne ikke fungerer normalt. Dr. John Lowe har skrevet en bog ved navn ”The Metabolic Treatment of Fibromyalgia”. Hans forskning har vist, at når behandling med stofskiftehormon bruges på den rigtige måde, er det en sikker og effektiv behandling for fibromyalgi. Ved undersøgelse af stofskiftet skal der undersøges for de enkelte stofskiftehormoner (T4 og T3), det stofskiftestimulerende TSH samt for antistoffer mod skjoldbruskkirtlen (Anti-TPO). Læs mere om for lavt stofskifte og Hashimotos sygdom på www.radiodoktoren.dk

Flere undersøgelser har peget på, at der kan ligge en systemisk blodinfektion med mycoplasma bag fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom. Der er dog ikke vist nogen klar sammenhæng mellem disse sygdomme og mycoplasma, men tre forskningsgrupper har vist en overhyppighed af systemisk mycoplasmainfektion ved de to sygdomme. Der kan derfor være grund til at undersøge for dem og behandle mycoplasmainfektionen, hvis den findes, fx med doxycyclin. (Tidsskr Nor Lægeforen nr. 2, 2004; 124: 203-5).

Noget kunne tyde på, at der bag fibromyalgi ligger en dårlig fordøjelse med en forstyrret tarmflora, der sammen med mangel på visse ting, fx svovl, til sammen kan medføre en utæt tarmslimhinde. Hvis maden så ikke nedbrydes ordentligt, især proteinerne (æggehvidestofferne), så kan der smutte små stumper af protein ind gennem den utætte tarmslimhinde og ind i blodet, hvor der så vil blive dannet antistoffer mod dem. Desuden virker nogle af de små stumper protein som peptider – hormonlignende stoffer, der kan virke som exotoksiner – giftstoffer – for især nervesystemet. Det kaldes protein intolerans.

Utæt tarm skyldes ofte en overvækst af candidasvampe i tarmkanalen. Det medfører, at svampene danner et mycelium (rodnet), der klistrer sig til tarmslimhinden og gør den utæt. Samtidig danner svampene gifte, der medfører træthed, muskelsmerter, hovedpine etc. Candidasvampe trives med sukker, slik, hvidt mel og anden raffineret kost, og vil man af med den, er det vigtigt at undgå sukker, franskbrød og anden raffineret mad. Læs mere om candida på www.radiodoktoren.dk eller i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads Forlag).

Man har især mistanke til proteiner fra mælk og gluten fra hvede og andre kornsorter. Det er vigtigt at holde øje med, hvad man har spist og drukket, før symptomerne forværres. Det kan give et fingerpeg mod, hvad man ikke kan tåle. Det kan være en god idé at spise efter sin blodtype, så man undgår ting i kosten, som ikke egner sig for en.

For at få tarmslimhinden tæt og fin igen er det godt at tage et tilskud af effektive mikroorganismer i form Vita Biosa (se evt. www.biosa-information.dk ) Start med 25 ml et par gange dagligt i en måneds tid. Derefter fx en spiseskefuld dagligt. Eller ved at tage tilskud af probiotika, typisdk mælkesyrebakterier i form af pulver, kapsler eller tyggetabletter, fx BioGaia.   

Svovl  i form af methylsulfonylmethane – MSM – virker godt på tarmslimhinden og mod allergi. To gram to gange dagligt. Mere end 5 gram to gange dagligt har ikke nogen effekt, og man skal begynde med en lille dosis. Det er et naturligt og uskadeligt stof, selvom det kan give lidt hovedpine i begyndelsen, hvis man tager for meget. Man kan købe det som teknisk pulver i helsekostforretninger, og det er fint både til udvortes (i cremer) og indvortes brug. Hvis man hellere vil have det som kapsler, så se nedenfor. MSM har også en selvstændig smertedæmpende funktion. Det er godt for brusk, ledfunktionen og bindevæv samt for tarmfunktionen mm.  MSM i kapsler kan bestilles fra udlandet. Fx fra Sverige på dansk tlf. 4052 4015 (Golden Health. De snakker dansk) eller via e-mailen silentherbs@gmail.com

Hvis man tager blodfortyndende medicin, skal man være opmærksom på, at MSM evt. kan ændre på virkningen af denne medicin, så der skal kontrolleres ekstra den første tid og evt. ændres på dosis af den blodfortyndende medicin (Marevan, Marcoumar).

Det er en god ide at tage en kapsel med vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. Fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend eller Super Enzymes fra NOW.

Ved fibromyalgi og i det hele taget er det vigtigt at bevare en god kropsholdning. Det vil blandt andet sige at holde ryggen rank, med de rigtige krumninger. Derved vil man få et langt bedre åndedræt. Der kommer en bedre blodgennemstrømning og ernæring af muskler og sener, når man har den rigtige holdning med de naturlige krumninger. Ryggen har også stor betydning for kroppens organer, der får signaler fra ryggen.

En god hjælp til at få en ordentlig holdning er at snakke med en dygtig fysioterapeut, en Mensendieck terapeut eller en posturolog. Det er også godt at bruge MBT sko (Masai Barefoot Technology). Se www.mbt-danmark.dk

Svækkelsen af musklerne beror blandt andet på en dårlig funktion af cellernes ”kraftværker”, mitokondrierne. Her kan blandt andet Q10, fx 100-200 mg dagligt, og L-carnitin, 500 mg 2-3 gange dagligt være en god hjælp. Q10 er et kraftigt antioxidant, og L-carnitin er med til at sikre tilførsel af de livsvigtige fedtsyrer til mitokondrierne, der er cellernes “kraftværker”..

Noget centralt ved fibromyalgi er en øget smertefølsomhed i hjernen, selvom den kan afspejle øgede smertesignaler fra resten af kroppen.

Behandlingen af fibromyalgi

En god hjælp kan være behandling med medicin mod depression, der hjælper på både smerter og søvnforstyrrelser. Serotonin genoptagshæmmerne (SSRI, ”lykkepiller”) har vist sig ikke at hjælpe, men serotonin noradrenalin genoptagshæmmeren (SNRI) duloxetin (Cymbalta) har vist sig at kunne give klare forbedringer af tilstanden, især hos kvinder. Midlet tåles i reglen godt, men kan give tørhed i munden, forstoppelse og søvnproblemer hos nogen.

De ”gammeldags” midler mod depression (tricykliske antidepressiva), for eksempel amitriptylin, kan også være en god hjælp, især ved sengetid, da de virker beroligende og angstdæmpende. Disse lægemidler kan dog medføre mange bivirkninger, så før man forsøger med dem, vil jeg dog anbefale, at man forsøger med et præparat med prikbladet perikum – hyperikum, også kaldet “den grønne lykkepille”, fx Velzina eller Calmigen.

Atypiske opiumslignende stoffer som fx Tramadol (Nobligan, Tradolan) har vist sig at modvirke smerter og forbedre livskvaliten ved fibromyalgi. (Int J Clin Pharmacol Res. 1998; 18:13-19. Am J Med. 2003; 114: 537-545). Slår det ikke til, kan det stærkere opioid oxycodon eller lignende være en mulighed.

I USA er lægemidlet pregabalin (Lyrica) blevet godkendt til behandling af smerter ved fibromyalgi. Lyrica kan også have en del bivirkninger. Især i doser på 450 mg var der i en undersøgelse virkning fra første uge i et forsøg, men der var også klar virkning af mindre doser, og bedring af søvnkvaliteten. De almindeligste bivirkninger var svimmelhed og søvnighed. (Arthritis Rheum. 2006; 54: 4118(Abstract L44).

Et lignende middel, gabapentin, har også vist sig at kunne hjælpe ved fibromyalgi. Bivirkningerne beskrives som milde til moderate og er svimmelhed, søvnighed, hovedpine og vægtøgning. (Arthritis Rheum. 2007; 56: 1336-44).

Gigttabletter af typen NSAID (fx ibuprofen) har ikke nogen god virkning ved fibromyalgi og har mange bivirkninger,

En belgisk læge, Dr. Rudy Proesmans, behandler patienter med svær fibromyalgi med 200-600 mg litium carbonat dagligt og tilskud af omega-3 fedtsyrer /fiskeolie, hørfrøolie (der modvirker bivirkningerne af lithium).

Litium er på recept. Der er sjældent bivirkninger ved denne lave dosis af litium, men saltfattig kost, behandling med vanddrivende midler og gigttabletter af typen NSAID nedsætter udskillelsen af litium, hvilket kan øge indholdet i kroppen og risikoen for forgiftning. Det samme gælder for blodtryksmidler af typen ACE-hæmmere, samt stoffet metronidazol. Epilepsi- og smertemidlet karbamazepin samt calciumblokkerne verapamil og diltiazem kan øge litiums giftighed. Der optræder også hyppigere bivirkninger sammen med SSRI præparater (”lykkepiller”). Hørfrøolie kan modvirke litiums bivirkninger og samtidig dæmpe den inflammation, der er årasgen til de fleste smerter. 1-2 spiseskefulde om morgenen af fx Livets Olie eller Nutridan Strong citron eller Udo’s Choice.

Aminosyren 5 hydroxytryptofan – 5-HTP – der er forstadiet til humør-signalstoffet serotonin, har ved undersøgelser vist sig at virke mindst lige så godt som antidepressiv medicin, fx fluoxetin eller de ældre midler mod depression, og 5-HTP har så godt som ingen bivirkninger. Dosis af 5-HTP er 50 mg tre gange dagligt, evt. stigende efter to uger til 100 mg tre gange dagligt. Vitaminerne B3, B6 og folinsyre hjælper 5-HTP til at blive omdannet til serotonin, så det er godt med et tilskud af B-vitaminer. 5-HTP kan bl.a. købes via Internettet.

Individuelt tilrettelagt, hensyntagende og blid træning, fx i varmtvandsbassin, har også vist sig at hjælpe noget. Træning af kropsbevidstheden, fx ved Mensendieck gymnastik, og at lære udspænding og afspænding kan også give et bedre funktionsniveau og gøre livet mere tåleligt samt give større smertetolerance. Hovedprincippet er som ved al anden gigt at bevæge uden at overbelaste.

Små gåture, stavgang (skal læres rigtigt), de kinesiske gymnastikformer Tai-Chi eller Qi Gong, cykling og saunabesøg kan være forsøget værd. Man skal lade være med at sove, sidde, stå eller gå for længe ad gangen og endelig ikke overbelaste, heller ikke de dage, hvor man har det godt. Dans er også en god form for motion. Både musikken og dansen virker smertestillende.

Kosten skal være sund og varieret. Et tilskud af B-vitaminer (især B6 er vigtigt) og magnesium sammen med en sikring af en tilstrækkelig tilførsel af aminosyren tryptofan (findes særlig i byg, hvede, Camembertost og kvark) er vigtigt. B-vitaminerne er meget centrale i kroppens funktioner som hjælpe- eller formidlingsstoffer, og tager man et B-vitamin, skal man også tage en bred kombination af de andre, fx som et B-vitamin kompleks.En kombination af ingefær og en god dosis C-vitamin har hjulpet mange.

D-vitamin, der ikke kun et et vitamin, men også et hormon, har stor betydning for ikke alene knoglerne, men også for immunsystemet, hjertet og mange andre fuunktioner. En undersøgelse i USA af 150 mennesker med stærke muskel- og knoglesmerter viste, at samtlige havde svær mangel på D-vitamin. Ved tilskud af D-vitamin lindredes eller fjernedes smerterne.

Behovet for D-vitamin er mindst 60-70 mikrogram dagligt, og det bør være D3-vitamin, der er den naturlige form, som ikke skader i mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder). Det er det kunstige D-vitamin, der kan give afkalkning af knoglerne og tilkalkning af nyrerne. Jeg vil ved fibromyalgi anbefale mindst 100 mikrogram dagligt. Det er kun i de tre sommermåneder, at danskerne selv danner nok D-vitamin ved at få lys på huden uden at bruge solcreme. Man kan købe D3-vitamin som kapsler på 20 og tabletter på 35 mikrogram.

Det er en god idé at tage Chlorella (”Den grønne Perle”), to kapsler tre gange dagligt, da Chlorella indeholder værdifulde stoffer, blandt andre glukosamin, og er god til at udrense kroppen for giftige stoffer, som for eksempel kviksølv. (Phytother Res. 2000 May; 14(3): 167-73, Altern Ther Health Med. 2001 May-Jun; 7(3): 79-91).

Forgiftning med tungmetaller, fx kviksølv, kan medføre mange af de samme symptomer som fibromyalgi.

Homøopatisk behandling i høje fortyndinger og individuelt tilpasset har i en undersøgelse vist sig at kunne bedre fibromyalgi og livskvaliteten (Rheumatology, 2004).

Noni-juice indeholder stoffer, der blokerer for smerter på samme måde som de lægemidler, der kaldes gigttabletter (NSAID-stoffer, COX2-hæmmere), men uden disses bivirkninger. Noni indholder også andre vigtige stoffer, der kan gavne ved fibromyalgi, blandt andet serotonin og sunde sukkerstoffer.

Hjernefunktionen kan trænes ved meditation, yoga eller autogen træning, kreativitet, daghøjskoler og private diskussionsklubber.

Smerter skal sættes på plads, så de ikke fylder for meget, og i denne forbindelse kan kognitiv adfærdsterapi hos en dygtig psykolog, evt. hypnose, hjælpe fibromyalgiramte til at få et bedre liv. Ved svære kroniske smerter er det en god idé at blive henvist til en tvræfglig smerteklinik. Læs mere om smerter på www.radiodoktoren.dk eller i min (Carsten Vagn-Hansen) bog “Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandlng” (forlaget Mediegruppen. Tlf. 7584 1200).

Musik er udmærket smertestillende.

Mod smerter kan curcumin fra gurkemejerodpulver virke udmærket og lige så godt som gigttabletter af typen ibuprofen. Dosis skal være omkring et gram 2-3 gange dagligt. Kan købes som bl.a. Curcumin Forte, Curcumin, Turmeric, Curcuma longa, Curcur m.fl.

Andre muligheder er ingefær eller djævleklo, gerne som nævnt i kombination med C-vitamin., forsøges. Ved stærkere smerter evt. en kombination af paracetamol og kodein.

Elektroakupunktur har vist sig at kunne lindre en del ved fibromyalgi.

Transkutan nervestimulation – TNS – hjælper også nogen godt. Man kan enten bruge et TNS-apparat, hvor to ledninger sættes fast på huden med en lap, og der sendes så en svag strøm gennem en del af kroppen. Mange mennesker har et sådant apparat liggende, fx Slendofit, der blev solgt som slankehjælp. Man kan også anvende den lille håndholdte Pain Gone R. Ved at trykke i den ene ende, dannes der en spænding på 16-18.000 volt, men næsten ingen strømstyrke (ampere), så det gør ikke ondt at bruge den. Man sætter spidsen mod de ømme punkter og trykker 25 gange hvert sted, og det kan man gøre så tit og ofte, som det er nødvendigt. Flere med fibromyalgi har haft meget glæde af at bruge Pain Gone.

En ny mulighed er at bruge magneter og magnetfeltbehandling. Alt i universet, også vores krop, vibrerer, svinger, og sygdom er forbundet med forkerte vibrationer, som også kan være opstået på grund af skadelige elektromagnetiske påvirkninger fra for eksempel mikrobølgeovne og vores mange elektriske apparater (fjernsyn, clockradio, køkkenmaskiner, hårtørrer, stereoanlæg mm.). Det er derfor godt at holde afstand til disse apparater eller slet ikke bruge dem.

Magneter kan genskabe de rigtige vibrationer og dermed modvirke sygdom og symptomer. Blandt andet virker magneter smertestillende og bedrer kredsløbet der, hvor magnetfeltet påvirker kroppen, for eksempel på en muskelknude (myose, muskelinfiltration). Magneten skal blot være stærk nok. Man ved også, at knoglebrud heler hurtigere, hvis man anvender magnetfeltterapi.

Man kan bruge faste magneter, som klæbes fast med tape på det sted, der skal behandles, og man kan købe madrasser eller topmadrasser med magneter. Man kan også købe dyner og hovedpuder med indbyggede magneter (Nikken, Vello). Der findes også bandager med indbyggede magneter, for eksempel til albuer og knæ. En anden mulighed er pulserende magnetfeltterapi, som normalt kan fås på energimedicinske klinikker. Se fx på www.vita-life.dk

Vi mennesker er elektromagnetiske og afhængige af tilførsel af elektroner fra lys, maden og fra jordoverfladen. Går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi.  Under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen. Der sker en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx C-vitamin og            E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion.

 Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagtige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

 Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan også fra USA købe bed pads, der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele.

 Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affadlsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

Det er en god idé at mødes med andre, der har fibromyalgi. Der findes to hovedmuligheder:

Fibro Netværk Danmark, Dansk Fibromyalgiforening, og Gigtforeningen tlf. 3131-1213.

Gigtforeningen har fibromyalgigrupper flere steder i landet.

Frederiksberg Hospital er det sted i landet, hvor der forskes mest i og vides mest om fibromyalgi.

En engelsk undersøgelse har bekræftet værdien af motion i behandlingen af sygdommen fibromyalgi. I undersøgelsen deltog 132 fibromyalgiramte, der blev tilfældigt fordelt til enten at få et individuelt tilpasset træningsprogram eller et stræk- og afspændingsprogram. Motionen bestod for det meste af gang i trædemølle og cykling på motionscykel, hvor deltagerne blev opmuntret til at øge mængden af motion så meget, som de kunne klare. Begge grupper mødtes i hold på 18 deltagere to gange om ugen i tolv uger. De blev alle oplyst om fibromyalgi og værdien af motion og fik hver uge en ny brochure med omtale af forskellige sider af deres sygdom. Deltagerne fortsatte med at tage deres medicin ved starten af studiet. De blev fulgt gennem et år, svarede på spørgeskemaer og blev undersøgt før behandlingen, lige efter afslutning af behandlingen og ved seks og tolv måneder.

Ved starten klarede deltagerne i motionsgruppen almindeligvis to motionsperioder med en varighed af seks minutter. Ved tolv uger klarede de to perioder på 25 minutter ved en intensitet, der fik dem til at svede let, mens de stadig let kunne snakke sammen i hele sætninger.

Sammenlignet med afspændingsgruppen havde motionsgruppen klart flere deltagere, der vurderede sig selv til at have fået det meget bedre eller rigtig meget bedre efter tre måneders forløb (24 ud af 69 mod 12 ud af 67). Den gavnlige virkning af motion holdt sig eller blev bedre efter et års forløb, hvor færre af motionsgruppens deltagere opfyldte kriterierne for fibromyalgi, og deltagerne havde også en større nedsættelse i antallet af ømme punkter og andre symptomer ved fibromyalgi.

Forskerne konkluderer, at foreskrevet gradueret motion er en enkel, billig og effektiv behandling for fibromyalgi. Det fremgår også, at den foreskrevne motion kan iværksættes i nærsamfundet af personlige trænere, der ikke har tidligere erfaring med behandling af syge mennesker. (Kilde: BMJ Vol 325, 27 july 2002: 185-87).

En god kilde til information findes på www.fibro-info.dk og www.fibronyt.dk

Læs mere om smerter og naturlig smertebehandling på www.radiodoktoren.dk eller i min bog ”Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandling” (forlaget Mediegruppen. Tlf,. 7584 1200).

Fistler

onsdag, oktober 20th, 2010

En fistel er en unormal, ofte rørformet forbindelse mellem en indre eller ydre legemsoverflade og et sted, hvor der er en sygelig proces i dybden. Der kan fx komme en fistel fra en byld, der ikke kan tømme sig helt og hele op. Er der et fremmedlegeme i dybden, vil der også kunne komme en fistel med betændelsesvæv. Der kan også opstå en fistel efter en operation, fx mellem blæren og skeden, mellem en tarm og huden eller mellem skede og tarm, og en fistel kan være en medfødt misdannelse.

En komplet fistel har både en ydre og en indre munding, fx en blærefistel. En inkomplet fistel har kun én munding, der ender blindt. Ved en byld er det fx en inkomplet fistel.

Det vigtigste er at finde årsagen til fistlen og gøre noget ved den, og det kan blive nødvendigt at operere for at komme til bunds med problemet og så fjernet den sygelige proces i dybden. Derefter vil det hele op fra bunden, og fistlen er så væk.

Der er altid en risiko ved at gå længe med en infektion, især når der ikke er afløb fra stedet, fx fra en byld. Hvor der er betændelse, skal der altid skabes afløb. Omvendt er årsagen til betændelse oftest netop manglende eller dårligt afløb. Bylder er farligst, når der ikke er afløb fra dem, fx gennem en fistel. Hvis betændelsen ikke kan komme ud, kommer der oftest feber, smerter, og betændelsen kan gå over i blodet.

Fisteldannelse er blandt andet en komplikation til den autoimmune sygdom Crohns tarmbetændelse. Læs mere om den på www.radiodoktoren.dk

Det er vigtigt at styrke sin naturlige modstandskraft mod betændelse ved at spise sundt, få nødvendige kosttilskud samt daglig, men ikke anstrengende motion og ved at lade være med at ryge.

Endetarmsfistler kan være meget generende og besværlige at fjerne. Det er derfor vigtigt at blive opereret af en kirurg med særlig erfaring på området (kolo-rektal kirurger)..

Der findes en række naturlige midler, der kan modvirke infektion og samtidig styrker immunforsvaret. Læs mere på www.radiodoktoren.dk om antibiotika alternativer.

Fluor

mandag, september 30th, 2002

Fluor har i mange år været et omstridt emne. Det er vist, at fluor kan styrke børns tænder, så hyppigheden af huller i tænderne nedsættes, men for meget fluor kan give misfarvninger af tænderne og skader på tænder og knogler.

Men det ser ud til, at fluor også kan give skader andre steder i kroppen, hvilket ikke kan undre, da fluor er mere giftigt en bly og kun lidt mindre giftigt end arsenik. Det er blevet brugt til insektbekæmpelse, er en del af svampedræbende midler, rottegift, narkosemidler og mange lægemidler.

Fluor griber ind i omsætningen af kalk og fosfor og i funktionen af biskjoldbruskkirtlerne. Det griber også ind i omsætningen af magnesium og mangan og kan derfor påvirke mange enzymsystemer, hvor disse mineraler er nødvendige. I det hele taget påvirker fluor mange enzymer, så nogen bliver aktiveret og andre hæmmet.

Fluor påvirker både hypofysens og skjoldbruskkirtlens funktion samt påvirker hjertet og blodårerne, hjernen og centralnervesystemet. Der er flere studier, der har vist, at udsættelse for fluor kan give adfærdsforstyrrelser. Fluor forværrer også giftvirkningerne fra bly, der påvirker både intelligens og adfærd.

Der er mange ligheder mellem symptomerne ved dissemineret sclerose, kronisk træthedssyndrom og mennesker i tidlige stadier af forgiftning med fluor, og en engelsk forsker har påvist, at de hvide blodlegemer hos scleroseramte får nedsat bevægelighed, når de bliver udsat for ret lave mængder af fluor. Det kan være medvirkende til at gøre folk mindre gode til at bekæmpe infektioner effektivt og dermed medføre en forværring af sygdomme. Fluor påvirker også blodets ædeceller (phagocytter) og udløser frie radikaler der svækker kroppens celler.

Tidlige tegn på forgiftning med fluor kan vise sig ved ledsmerter, især i nakken og lændehvirvelsøjlen, muskelsmerter, føleforstyrrelser, manglende styr på arme og ben,

Mavesmerter, kvalme, opkastning, luft i maven, diaré eller forstoppelse, mundbetændelse, migræneagtig hovedpine, synsforstyrrelser, muskeltrækninger, problemer med næse- og øjenslimhinderne, lungerne og huden, væskeophobning, udtalt tørst, problemer med hukommelse og koncentration, øresusen, træthed og udmattelse.

Mange af disse symptomer kan ses ved andre lidelser.

Hvad taler så for at bruge fluor, fx i drikkevandet? Der er først og fremmest tandsundheden, men der er flere studier fra Amerika, Canada og New Zealand, der ikke viser forskelle i tandsundheden mellem områder, hvor der bruges fluortilsætning til vandet, og områder, hvor det ikke bruges. I Birmingham, hvor man har tilsat fluor til drikkevandet siden 1964, har mere end en trediedel af børnene dental fluorose, der viser sig ved skader på emaljen med et mølædt udseende.

Man har også forsket i brug af fluor mod knogleskørhed, da fluor kan øge knogletætheden, men samtidig viser det sig, at det ikke nedsætter antallet af knoglebrud, og at fluor har en negativ effekt på knoglekvaliteten, når fluorindholdet i knoglerne kommer over 1.200 ppm (parts per million). Danske undersøgelser har vist, at selv uden tilsætning af fluor til drikkevandet ophobes fluor i skelettet, så indholdet i knoglerne hos en person i 50-60års alderen ligger på 1.200 til 1.500 ppm. Så konklusionen i en statusartikel i Ugeskrift for Læger den 6-8-2001 er, at det er tvivlsomt, om fluor har nogen plads i behandlingen af knogleskørhed i Danmark.

Hvad kan man så gøre for at undgå at få for meget fluor i sig? Man kan spise sundt med

mange grønsager og meget frugt, lade være med at bo steder, hvor der bliver tilsat fluor til drikkevandet, undgå medicin med fluor, lade være med at bruge tandpasta med fluor, og så skal man tage et tilskud af calcium (kalk), magnesium, B6-vitamin og C-vitamin.

Flyvning og ørerne

tirsdag, maj 20th, 2003

Nogen mennesker har problemer med det lille rør, der på begge sider går fra bageste del af næsehulen og op til mellemøret- det eustachiske rør. Trykket skal være ens i mellemøret og uden for trommehinden. Vi er sådan indrettet, at hver gang vi synker, åbner vi for en udligning af trykket gennem det eustachiske rør. Luften i mellemøret bliver nemlig optaget i slimhinden og blodet, så der er jævnligt brug for mere luft.

Er slimhinden i næsen hævet, kan det knibe med at få rørene til at fungere. Årsagen kan fx være allergi eller forkølelse. Så lytteren må søge efter det, hun eventuelt er allergisk over for eller ikke kan tåle. Mange tåler fx ikke mælk eller gluten fra hvede.

Det er bedst at blive undersøgt hos en øre-næse-halslæge, hvis man har store problemer med trykudligningen i ørerne ved højdeforskelle.

Vedr. flyvning kan løsningen være at bruge ”Ear Planes R” flight ear protection. Det er trykregulerende ørepropper af blød silikoneplast med indbygget keramisk trykregulator. Man kan tage dem på før flyvningen påbegyndes, hvis man er meget følsom, men ellers skal de tages på i god tid, inden nedstigningen til lavere højde påbegyndes. De fås både til voksne og børn og kan købes på apoteket.

Problemet ved flyvning er, at nogen har svært ved at udligne trykket på begge sider af trommehinden. Når flyet går op, bliver trykket udenfor øret mindre og mindre i forhold til trykket i mellemøret. Derved siver luften ud af mellemøret gennem det eustachiske rør, ofte i små plop. Når flyvehøjden mindskes ved landing, stiger trykket udenfor øret, hvorved trommehinden presses indad og bliver stram, så man ikke hører så godt, og det spænder ubehageligt. Det går væk, når der kommer luft op gennem det eustachiske rør, fx ved at man gaber eller tygger tyggegummi og synker spyttet.

Der er nogen mennesker, der har problemer med trykudligningen, og så er det, der er brug for et hjælpemiddel, fx Ear Planes eller et andet middel, Otovent, hvor man puster en ballon op med næsen. Det kan også købes på apoteket.

Fodeksem

lørdag, marts 15th, 2003

Fodeksem – dermatitis plantaris sicca

Dermatitis plantaris sicca er en form for atopisk eksem under fødderne. På engelsk hedder lidelsen atopic winter feet. Det er mest på den forreste trediedel af fodsålerne, at forandringerne sidder. Huden ser krakeleret og glaseret ud, med sprækker der gør ondt. Det er immunsystemet, der er noget galt med ved atopiske lidelser, så det er vigtigt at finde frem til det, der får immunsystemet til at blive afsporet, altså det, man ikke kan tåle og reagerer allergisk på.

Maden har i denne forbindelse meget stor betydning. Det vil derfor være godt, hvis man kan blive undersøgt for antistoffer mod fx mælkeproteiner og hvedeproteiner samt for, om fordøjelsen i det hele taget er i orden.

Mange med allergi har utæt tarmslimhinde, hvor der kan smutte små stumper af ikke helt nedbrudte fødeemner igennem, især stumper af proteinstoffer, der ikke er nedbrudt til højst to aminosyrer, der er byggestenene til æggehvidestofferne. Kommer der små kæder af protein eller andet ind i blodet, dannes der immunkomplekser, fordi de angribes af antistoffer. Disse immunkomplekser optages af hvide blodlegemer ved navn makrofager – ædeceller, der brænder immunkomplekserne af og fordøjer dem. Ved denne forbrænding dannes der skadelige, frie iltradikaler, så det også går ud over kroppens egne væv, der bliver skadet, og der kan udløses mængder af histamin i den allergiske proces, som igen kan udløse allergiske reaktioner som fx astma eller nældefeber.

Nogen allergiske reaktioner udløses hurtigt – straks-reaktioner, der formidles gennem immunglobuli E – IgE. Andre kommer ofte mellem 3 og 72 timer efter, at man er blevet udsat for noget, man ikke kan tåle, formidlet via immunglobuli G – IgG. Det er især IgG reaktionerne, der udløses på grund af utætte tarmslimhinder.

Man kan få hjælp til at finde ud af, om fordøjelsen er i orden, og om der er noget, man ikke kan tåle i maden, på blandt andet Nordic Clinic i København. Tlf. 3391 3394.

Man kan ved problemer med tarmslimhinderne, utilstrækkelig kost, dårlig fordøjelse og en dårlig tarmbakterieflora let komme til at mangle vigtige stoffer. Drejer det sig om mineraler, kan man få lavet en undersøgelse af hårets indhold af mineraler hos H.A.I.R-Scan i Allerød. Tlf. 4814 1167.

Jeg vil råde til at få tilskud af syrestabilt C‑vitamin, fx Ester-C eller Bio-C, mindst 500 eller 750 milligram to gange dagligt. C-vitamin i disse doser virker godt på allergi. Desuden bør man få ekstra antioxidanter i form af E‑vitamin, selen og zink, foruden at spise rigeligt af grønt og frugt hver dag.

Et tilskud af fiskeolie kan også være en idé samt yderligere kæmpenatlysolie, der indeholder den livsvigtige fedtsyre gammalinolensyre – GLA, som nogen ikke er gode til at danne selv, hvilket bl.a. vil gå ud over huden. Man kan også købe hørfrøolie, der også indeholder N3-fedtsyrer, og natlysolie sammen som Livets Olie. Eller Udo’s Choice, der også er en god olie.

Man kan evt også prøve med Dr. Hernes Vitamincreme, som kan fås fra Medicingrossisten i Egebjerg, Joan Christoffersen, tlf. 5932 8741.

Se også under børneeksem – atopisk eksem.