Archive for the ‘Sygdomme og sundhed’ Category

Magneter og magnetfeltbehandling

fredag, februar 7th, 2014

 

Planeten Jorden har et naturligt magnetfelt, som påvirker alt. Alt levende er afhængigt af svage indre magnetfelter, som kontrollerer hjerterytmen, hjernebølgerne, nerveimpulserne og meget andet. Hver eneste celle i kroppen danner energi og er påvirket af magnetfelter. De er som små batterier, der også påvirkes udefra. Vi er elektromagnetiske væsener.

Vi svinger med jordens magnetfelt og er udviklet i samklang med dette.

Elektromagnetisk udstråling fra solen påvirker jordens magnetfelt og tilfører byger af elektroner. Når der er solpletter, som er gigantiske magnetstorme på solen, påvirkes vi betydeligt. Alle større influenzaudbrud på jorden falder sammen med et højt antal solpletter, for eksempel den spanske syge, der på verdensplan dræbte mere end 20 millioner mennesker. Jordens magnetfelt bliver forvredet, hvilket går ud over immunsystemets funktion.

Alt liv er hele tiden udsat for lavfrekvente elektromagnetiske felter, som har deres oprindelse i tordenstorme omkring ækvator og ligger og svinger mellem jorden og ionosfæren. De kaldes Schumann resonanser og kan sammenlignes med en stiv gelé, der står og bævrer. Svingningerne overføres til omgivelserne. Man kan også kalde dem rytmiske signaler. De stærkeste af dem svinger med 7,82 Hz, hvilket svarer til hjernens svingninger. Disse resonnanser er vigtige for vores sundhed. Man har måttet skabe kunstige resonnanser i rumfartøjer, da astronauterne blev syge, når de ikke blev udsat for de naturlige Schumann resonnanser.

Cellemembranen i vores cellevægge svinger med de bølgelængder, vi bliver påvirket af, og sender signalerne videre til DNA, vores arvemasse i cellekernen. Derfra udsendes der så beskeder til cellen, som tænder eller slukker for det, der sker i cellen. Dette ligger bag hele evolutionen og vores cellers udvikling og funktion.

Vi har alle et elektrostatisk felt omkring os. Vi er jordet, når vi står eller ligger – grounded.

Felterne og feltlinierne i kroppen er resultatet af biokemiske reaktioner, bl.a. natrium-kaliumpumpen og kalkbalancen. Vores indre elektromagnetiske felter sender signaler rundt i kroppen for at stimulere og kontrollere nerver og muskler, og dermed alle vore andre funktioner. Ved bevægelse af magnetfelter udløses elektriske strømme, og omvendt dannes der magnetfelter omkring elektriske strømme. Det er de svage elektriske felter, der er de vigtigste i kroppen, for eksempel i hjertet og hjernen.

Det er et problem, at de kunstige EM-felter, som elektroteknologien i dag frembringer, måske vil kunne ændre hele vores udvikling og måde at tænke på. For eksempel mikrobølgeovne, mobiltelefoner og højspændingsledninger. Disse ting påvirker vores indre elektriske felter, hvilket påvirker vores funktioner.

Også jordens elektriske felter kan påvirke os betydeligt udefra og skade vores sundhed. Et eksempel er jordstråler, som stammer fra underjordiske vandårer og strømme. Geomagnetismen skifter skifter med månens og jordens rotation.

Vi er komplekse, dynamiske væsener, som er følsomme for både naturlige og kunstige elektromagnetiske felter, vi er ikke kun kemiske, mekaniske maskiner.

Vi er med vores elektrostatiske felt harmonisk sammenvævet med jordens magnetfelt og følger jordens rytme, som vi blandt andet kan se skifter med lyset, der også regulerer vores bio-rytmer. Vi svinger med planeten, og især under dyb meditation og dyb søvn er der resonans mellem det enkelte menneske og planeten. Energi og information overføres til os. 

Energien findes først og fremmest imellem stoffet i universet – i the zero point field – nulpunkt feltet – hvor der er uanede energimængder. Der er interaktion mellem mennesket og universet, noget der ikke er nyt. Allerede essenerne talte om, at vi alle er er en del af universet og drikker af tankernes ocean.  Der er en universel intelligens, som den moderne kvantefysiker David Bohm har sagt. Vi har alle del i al viden og bidrager med ny. Ofte kommer de samme tanker og opfindelser samtidig forskellige steder på jorden, uden at opfinderne har kendt hinanden eller haft viden om deres arbejde. Helheden er i delen.

Fremtidens medicin  er energimedicin, på engelsk vibrational medicine. Alt svinger. Det gælder for vores omverden, os selv, vores organer og hver eneste celle. Påvirkes vi negativt, forstyrres svingningerne, og der opstår sygdom. Selv vores tanker og følelser er energi, som kan påvirke os positivt eller negativt. Mange mener, at de er årsagen til de fleste sygdomme. Under alle omstændigheder er det ved sygdom og dårlig funktion vigtigt at genoprette de rigtige svingninger og energistrømme i kroppen og hjernen. Det har man vidst i tusinder af år.

Elektromagnetiske felter har dermed stor betydning for sundheden og for opståen af sygdom, også for forekomsten af depressioner.

Vi påvirkes i stigende grad af kunstige elektromagnetisk felter, som kan skade os, og som det er vigtigt at beskytte sig mod. Mikrobølger fra for eksempel mobiltelefoner, mobilmaster, mikrobølgeovne kan skade vores DNA, som er de styrende æggehvidestoffer i vores celler. De kan nedbryde blod-hjerne barrieren, som skal beskytte vores hjerne mod gifte og skadelige kemiske stoffer.  Alt elektrisk har skadelige EM-felter, for eksempel hårtørrere, mikrobølgeovne, fjernsyn, clockradio, el-komfur, motorer etc. 

Man kan til en vis grad beskytte sig mod de skadelige svingninger ved hjælp af en   Q-link, som er en chip med krystal, der efterligner en sund krops bio-felt og regulerer bio-feltet i kroppen, som Q-linken hænger uden på. Ved at hjælpe kroppen med at opretholde et sundt og sammenhængende bio-felt og ved at vedligeholde en dynamisk balance, afværges udefra kommende EM-stress.

Endnu bedre er formentlig RayGuard, som modvirker de biologiske følger af elektrosmog og strålingsbelastning i miljøet. Læs mere på www.humanfirewall.com

Findes som RayGuard home til stationær brug i hjemmet, RayGuard mobil, RayGuard Body & Car og som RayChip til mobiltelefoner.

Nyere er Earth Calm, der beror på scalar resonnans teknologi, som genskaber renonnans med jordens elektromagnetiske felt.  Se på www.earthcalm.com 

Det nyeste er Aires Shield til anbringelse på fx mobiltelefon eller bærbar PC, og Aires Defender til at bære i fx en brystlomme. De to produkter kan i op til 99,6% forhindre skadelig elektromagnetisk stråling i at ramme kroppen ved at ændre strålingen til en mere sammenhængende form, der er næsten komplet harmløs. Se på www.scandinavianaires.dk

Et vedhæng med krystaller er Bio-Guard fra firmaet Ecoflow, som også sælger Bio-Phone, der kan sættes på mobiltelefoner for at hindre strålingen fra dem. 

Der findes også EMX-biochippen (sales@emxbiochip.com ) og TMK Mobilos samt ”Anti Radiation” (se www.bayclinic.dk ).

Jordstråler – Geopatisk stress

Jordens magnetfelt er livsnødvendigt for os, men vi kan også blive negativt påvirket af det, man kalder jordstråler, som er et helt reelt fænomen, der kan påvises med videnskabelige metoder. Jordstråler er et i den traditionelle danske videnskab meget kontroversielt emne, men der er ingen tvivl om, at der findes elektromagnetisk stråling i jordoverfladen, og at strømmende vand har en særlig udstråling til overfladen. Det ved enhver blikkenslager og entreprenør, når de skal søge efter vandledninger. De bruger et par pinde med håndtag på og holder pindene løst og parallelle, når de går henover et stykke jord, hvor der skal være en vandledning. Det kræver en vis øvelse, men når pindene krydser, er de over vandledningen.

Overlærer Ingwersen fra Ribe har livet igennem fundet vand over hele verden, selv i Saudiarabiens ørkener ved hjælp af pilekviste. Man skal kunne koncentrere sig 100% for at lære det, og nogen er bedre end andre, men de fleste kan det.
I landene omkring os er der forsket i jordstråling, og der uddannes på et videnskabeligt plan, så de samme fund kan gentages igen og igen. Der er mange klamphuggere, der kalder sig jordstråleeksperter, og der var i TV engang en udsendelse, hvor man bad flere af dem om at finde jordstråler i et hus, og de fandt dem alle mulige steder uden at finde de samme.

Man kan opmåle strålerne, der ligger i to slags usynlige krydsgitre i jorden – Hartmann-gitre og Curry-gitre, opkaldt efter de to videnskabsmænd, der opdagede dem. Der er betydelig stråling fra vandårer, især de krydser hinanden nede i jorden. Strålerne kommer op i søjler, der går lodret op.

De symptomer, som tilskrives jordstråling, er for eksempel gigt, hovedpine, kolde ben, kræft, depression mm., og immunsystemet påvirkes. Det siges, at hunde ikke vil sove, hvor der er jordstråler, mens katte elsker dem. Men der siges så meget. Jeg har personligt haft adskillige patienter, der har fået det meget bedre eller er blevet raske, efter at de flyttede deres seng. Og det var ikke kun troen, for de havde prøvet alt muligt andet uden effekt. Men det er dog ikke noget videnskabeligt bevis.

 

Vi mennesker er forskelligt følsomme for elektromagnetisk stråling af alle arter.
Der findes mange gode bøger om jordstråling, også kaldet geopatisk stress. Fx den engelske bog “Geopathic Stress. How earth energies affect our lives” af Jane Thurnell-Read, der er kinesiolog, og der findes på biblioteket gode bøger på dansk.
Vil man vide mere om jordstråling, så kan man for eksempel kontakte elektroingeniør Niels G. Gleerup, Blindestræde 5C, 4300  Holbæk Tlf. 5944 6010. Mobiltlf. 2227 9190. Han har årelang erfaring.

Man kan til en vis grad beskytte sig mod jordstråler der, hvor man sover, ved at bruge en topmadras med magneter, fx fra Vello Scandinavia, Humanitas Wellness eller Nikken.

Helbredende magnetfelter

Med de rigtige magnetfelter kan man, i modsætning til de skadelige, genoprette de rigtige svingninger i kroppens organer. Vores celler kommunikerer elektromagnetisk, og elektromagnetiske felter kan styrke væv. For eksempel få knogler til at gro hurtigt sammen. Magneter er virksomme mod dårligt kredsløb, smerter, astma, bronkitis og en lang række andre sygdomme.

Alt svinger svinger – vibrerer. Kunsten er at genskabe de naturlige og lægende vibrationer i væv og organer ved at tilføre energi på den rigtige måde. Energien findes i universet mellem det faste stof, i det man kalder ”the zero point field”. Partiklerne omkring atomet er skiftevist fast stof og bølgeenergi.

Lys er energi, og det er lyd også. Man kan synge de rigtige vibrationer ind i syge mennesker, hvilket har været kendt i årtusinder, blandt andet i ayurvedisk medicin. Nogle behandlere har evnen til at finde de rigtige lyde og frekvenser, der kan genoprette sundheden hos syge.

Sund mad indeholder også energi, og det gør vand og homøopatisk medicin også. Der findes forskellige teknikker, som kan tilføre og regulere energi. Energien og energistrømme i kroppen kan blandt andet reguleres ved hjælp af akupunktur, zoneterapi, akutryk, eller magneter på akupunktur punkter.

En ny teknologi, hvor akupunkturpunkter påvirkes af svingninger fra plastre, der er præpareret, så svingningerne styrker naturlige processer i kroppen, har også vist aig at kunne hjælpe nogen. De hedder Life Wave patches og sender ikke kemikalier ind i kroppen, men svingninger. Der er lavet forsøg, der viser, at de virker på en række områder og tilstande, og ikke er skadelige.

Gennem en lang årrække er jordens magnetfelt blevet ændret og svækket, så det nu kun er en fjerdedel af det tidligere (0,5 Gaus i forhold til 2 Gaus). Man kan derfor tale om et magnetfelt mangelsyndrom.

Statiske magneter, som sættes på huden med hudvenligt plaster, eller fastholde med bandager, virker smertestillende, bedrer kredsløbet og hjælper med opheling af vævene. Magnetarmbånd bruges af 90 procent af de bedste golfspillere i USA, og der er en ny videnskabelig undersøgelse, som klart viser, at de hjælper på smerter ved leddegigt.

Enkeltmagneter anbringes bedst på akupunkturpunkter eller på steder med smerter. Fx ved hjælp af et englehuds-.plaster. Kig fx på www.coclo.com

Når blodet passerer under en magnet eller et magnetarmbånd, vil blodlegemerne blive positivt ladet, så de frastøder hinanden og væggene i blodårerne, som også er positivt ladet. Det betyder, at der ikke dannes klumper af blodlegemer (pengerulledannelse), og derved strømmer blodet meget bedre gennem kroppen. Det bedrer ilttilførslen og modvirker blodpropper.

En anden form for statiske magneter er magnetindlægssåler til sko og støvler. Her har forskning blandt andet vist, at de kan hjælpe mod nervebetændelse i fødderne, men de stabiliserer hele kroppen.

Mange mennesker har haft glæde af at bruge en topmadras med indbyggede magneter. For eksempel fra Vello Scandinavia i Varde, Humanitas Wellness eller Danolan.  

Man kan også tilføre kroppen energi og de rigtige svingninger ved hjælp af PEMF, pulserende elektromagnetisk felt behandling. Man sender elektrisk strøm gennem et kabel til en applikator, som omsætter de elektriske impulser gennem en spole til magnetiske impulser, der går ind i kroppen. Man kan som applikator for eksempel bruge en måtte til at ligge på, en pude, en tromle eller en stav.

Ved eMRS systemet (elektro Magnetisk Resonnans System) måles på et apparat kroppens biorytmer fra en fingersensor. Det drejer sig om måling af variationer i hjerterytmen, som hos raske ved samme belastning stadig svinger, hvilket er udtryk for balancen mellem de to dele af det ubevidste nervesystem – det sympatiske og det parasympatiske. Derefter sendes der gennem en applikator, for eksempel en måtte, pude eller stav, pulserende magnetfelter ind i kroppen eller dele af den. Samtidig kan man bruge en farve-lysterapi ved hjælp af en brille, eventuelt også lydbehandling.

På denne måde genopbygges kroppens normale svingninger, funktion, magnetfelt og de selvhelbredende kræfter. Der kommer en bedre blodgennemstrømning og dermed tilførsel af næringsstoffer til cellerne, nervesystemet afbalanceres, og psyken stabiliseres. Smerter lindres, og muskler afslappes. Søvnen bliver bedre og dybere.

Hvor de faste magneter mere er symptombehandling, og behandling med pulserende magnetfelt teknologi mere en dybere gående årsagsbehandling. Man skal derfor ikke regne med, at eMRS virker med det samme. Der skal oftest en række behandinger til for at genoprette kroppen og dens sunde funktion. Man kan så vedligeholde og forebygge ved brug af systemet med længere mellemrum.

Behandling med dette system, som man har mulighed for at leje eller købe, kan man få hos Vita-Life behandlere, typisk på en energimedicinsk klinik. Se fx på        www.vita-life.dk

Behandlingerne kan også være et værdifuldt supplement til anden behandling, eksempel kostændring, psykoterapi og motion. Behandlingen vil typisk bestå i 8 minutter på en eMRS måtte 4 gange dagligt i begyndelsen.   

Ved Rife-teknologien er basis, at hver sygdom og for eksempel bakterier har sine svingninger og kan kureres ved at sende de rigtige frekvenser ind i kroppen efter aflæsning af de syge. Bio-resonnanstest og MORA-terapi er en anden form.

Kvantemedicin er læren om kroppens cellers kommunikation, med metoder til at bruge kroppens informationssystem til at aflæse og korrigere ved hjælp af datastyret apparatur. Der foregår hvert øjeblik ekstremt mange processer i kroppen. Næsten ingen af disse processer kan vi styre ved brug af vor bevidsthed, men alligevel udføres de fleste processer ganske udmærket. Vi har et kompliceret indre kommunikations- og kontrolsystem, som styrer dette.

Med kvantemedicin kan man aflæse signalerne som løber i kroppens forskellige informationssystemer, og man kan påvirke disse og behandle ubalancer og sygdomme. Med kvantemedicinske metoder kan man derfor finde problemer på et langt tidligere stadium, og man kan behandle årsagen samtidig med symptomerne.
Se yderligere: http://www.kvantemedisin.no/
Man kan bl.a. få kvantemedicinsk behandling på Energi- og Kvantemedicinsk Klinik. Klinikadresse: Center for Ernæring og Terapi, Hejrevej 39, 3., 2400 København NV, tlf. 25 75 93 44.

Man kan også anvende en Magnetic Molecular Energizer – MMM. Her anvendes to stærke elektromagneter, der påvirker kroppen direkte gennem deres magnetfelt. Man ligger ned mellem de to magneter, der samarbejder med elektronerne i den del af kroppen eller det organ, man vil påvirke. Det mest basale i alle kemiske reaktioner i kroppen er overførsel af elektroner. Den speedes op ved MME, hvorved alle de normale processer øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affaldsstoffer ud. Skadet væv opbygges hurtigere. man har set effekt af MME  ved Parkinson, dårligt hjerte, lever, lunger, nervebetændelse og hos Spastikere.

I øvrigt er vand, der ikke har været opvarmet, nok vores vigtigste elektrondonor. Vandmolekylerne optager i atmosfæren elektroner fra solen og afgiver dem til cellernes kraftværker – mitokondrierne, der mister elektroner, når ilten omsættes sammen med næringsstoffer til energi. En anden vigtig elektrondonor er C-vitamin, som vi ikke kan danne selv, men skal have gennem føden eller som tilskud.

Går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske, og under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen. Der sker en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx C-vitamin og E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion.

Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagrige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin.

Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan bogen på dansk samt købe lagner mm., der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele. Se på www.barfodet.dk

Er man i behandling med medicin mod inflammatoriske sygdomme, fx autoimmune sygdomme som fx Hashimotos sygdom (autoimmun betændelse i skjoldbruskkirtlen), skal man være opmærksom på, at når inflammationen modvirkes ved hjælp af earthing, kan det være nødvendigt at reducere dosis af medicinen.

Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affaldsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

Magnetfeltterapi mod depression

Ved svære depressioner, hvor anden behandling ikke har hjulpet, har man hidtil som sidste udvej givet behandling med elektrochok. Disse behandlinger kan have betydelige bivirkninger i form af blandt andet dårlig hukommelse i mange uger efter behandlingen, selvom moderne teknik har mindsket dem noget. En af grundene til, at hukommelsen kan blive på påvirket, er, at de elektriske påvirkninger af hjernen ved elektrochok ikke kan begrænses til den del af hjernen, som er påvirket ved depression, men også påvirker hippocampus, som er hjernens center for hukommelse.

De senere år er der fremkommet en ny teknik ved navn Transkraniel Magnetisk Stimulation (TMS). Man stimulerer her mere præcist de dele af hjernen, hvor årsagerne til depression sidder, med gentagne (rTMS) kraftige magnetpåvirkninger af meget kort varighed. I hver behandling gives der typisk 3.000 magnetiske påvirkninger af mikrosekunders varighed. Der foreligger nu mindst 20 videnskabelige undersøgelser, som bekræfter, at TMS virker ved depressioner. Alligevel er der en træghed i systemet med nedvurdering af eksisterende undersøgelser og krav om flere, inden man begynder at tage denne helt ufarlige teknik i brug. På trods af, at en oversigt over undersøgelser over TMS mod depression allerede i 2004 har vist, at TMS har en moderat til stor effekt på depressioner. Men der er selvfølgelig brug for at fortsætte med videnskabelige gennemprøvninger.

Magnetfelterne går let ind gennem kraniet og gennem nerveforbindelser fra hjernebarken til de forreste dele af hjernen, som fungerer dårligt ved depression. Der kan forekomme lidt hovedpine hos omkring en fjerdedel af de behandlede, og de fleste kan føle en banken på kraniet i forbindelse med påvirkningerne. Hukommelsen påvirkes ikke, og kun meget få ønsker ikke at fortsætte med behandlingen. I en tysk undersøgelse fra universitetet i Bonn sammenlignede man elektrochok med TMS og fandt, at begge metoder virkede lige godt.

I forbindelse med nye teknikker til skanning af hjernen (EP-MRSI), hvor der bruges svage magnetfelter, bemærkede en billedfysiker ved et hospital i Massachusetts, at patienter med bipolar depression fik det klart bedre. 23 ud af 30 fik det betydeligt bedre, mens kun 4 ud af 14 kontrolpersoner med bipolar depression, som fik en snydebehandling, fik det bedre. Der er her i modsætning til TMS tale om meget svage magnetfelter, hvilket kunne tyde på, at man også med en mere almindelig magnetfeltbehandling kan opnå gode resultater ved depressioner, men der findes ikke nogen sikre beviser for dette endnu. Da der ikke er bivirkninger, kan det dog være værd at prøve.

En  amerikansk undersøgelse, hvor man anvendte magnetstimulation på akupunkturpunkter på hovedet (Sishengcong rundt om GV 20) 5-7 gange om ugen i mindst 6-8 uger, har vist, at 7 ud af ti patienter med mild til moderat depression fik en klar bedring af deres symptomer.

Italienske forskere har undersøgt virkningen af de nyere lægemidler mod depression i forbindelse med Transkraniel Magnet Stimulation. 99 indlagte patienter med depression blev tilfældigt fordelt til enten at få et af tre lægemidler mod depression, kombineret med to ugers behandling med TMS eller fup-TMS. Det viste sig, at patienter som fik rigtig TMS, fik et klart større fald i Hamilton vurderingsskalaen for depression end de patienter, som fik fup-TMS. Hos mange af patienterne indtrådte virkningen hurtigt.

I Danmark bliver TMS foreløbig kun tilbudt i forbindelse med forskningsprojekter. 

 

Makuladegeneration – ”forkalkning i øjnene” – aldersbetinget nethindedegeneration – aldersbetinget makuladegeneration

søndag, april 27th, 2008

Makuladegeneration, aldersbetinget nethindedegeneration (AND, AMD), kaldes normalt forkalkning i øjnene. Der er tale om et svind af synsnerven med tab af det centrale, skarpe syn. Årsagen er dårlig ernæring af nethinden.

Der er ikke tale om en forkalkningslidelse, men om en aldersbetinget degeneration eller ødelæggelse af nethinden, der skyldes kredsløbsforstyrrelser i de små blodårer. Nethinden får for lidt ilt, og affaldsstoffer kan ikke bortskaffes. Proteiner ændrer sig på grund af oxidation (iltning, forharskning) af fedtsyrer og sukkerstoffer, så der dannes ophobning af protein- og fedtrester – drusen.

Det medfører, at synscellerne i nethinden dør, og der kan komme små blødninger og sive væske ud. Det er meget forskelligt, hvor udtalte forandringer, der kommer, men i de fleste tilfælde rammes især læsesynet, der stammer fra det lille sted på nethinden, der er ansvarligt det skarpe syn. Sidesynet eller orienteringsssynet bevares normalt.

Den ramte oplever ikke at kunne se skarpt, eller at der forekommer en grå eller sort plet midt i synsfeltet. Det kan også være et forvrænget syn, så lige linier som fx dørkarme ser buede ud. Det kan være svært eller umuligt at læse og genkende ansigter. Farver udviskes, og det bliver svært at se fjernsyn. Heldigvis bevares sidesynet, så langt de fleste kan færdes nogenlunde frit.

Tapcellerne i nethinden er en fremskudt del af hjernen og indeholder, ligesom hjernen, langt flere mitochondrier (cellernes ”kraftværker”) end andre celler i kroppen, typisk omkring 10.000 per celle. Hjerneceller bruger derfor meget energi, og kan de ikke få den gennem næringsstoffer fra blodet, svækkes de, og sygdom opstår. Det er typisk ved aldersbetinget nethindedegeneration, at det første tegn på, at den er ved at komme, er tab af farvesansen eller nedsættelse af denne. Man kan blandt andet undersøge farvesansen ved hjælp af Ishiharas farvetavler, som lægen bruger til undersøgelse for farveblindhed.

Årsagen til aldersbetinget nethindedegeneration, forkortet AND, kendes ikke, men brugere af sovemedicin og rygere får hyppigere lidelsen, og en forkert og mangelfuld kost samt udsættelse for mange kemiske stoffer spiller sikkert en rolle. Især antioxi­danterne A-vitamin, C-vitamin og E-vitamin kan i nogen grad beskytte mod AND. Det stemmer overens med, at den nyeste forskning peger på, at celleskader fra de skadelige, frie iltradi­kaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen, er den væsentligste grund til AND eller makuladegeneration, som sygdommen også kaldes.

Der er to former for AND, den tørre, der udvikler sig langsomt og er den mest fredelige, og den våde, der kommer ret hurtigt og skyldes dannelsen af nye, skøre blodkar, hvorfra der let siver væske ud eller kommer blødninger. Det er ved den, at man kan hjælpe noget med laserbehandling, der går ud på at stoppe blødningerne og væskeudsivningen. Egentlig operation er ikke mulig eller gavnlig.

Blødningerne fra de nye skøre blodårer i nethinden kan forværres, hvis man bruger acetylsalicylsyre (fx hjertemagnyl) for at undgå blodpropper i hjertet og hjernen. (N Engl. J. Med. 1988; 318: 1126). Acetylsalicylsyre medfører, at blødninger ikke stopper hurtigt. Hvis man har makuladegeneration, bør man tale med sin øjenlæge, før man begynder at bruge hjertemagnyl.

En nyere behandlingsmetode mod den våde form af AND er fotodynamisk terapi (PDT = Photo Dynamic Therapy). Princippet er her, at man indgiver et farvestof ved navn Visudyne R. Stoffet ophobes i de nydannede blodkar, der derefter belyses med rødt laserlys. Det medfører, at Visodyne afgiver ætsende substanser (samt frie iltradika­ler), som ødelægger de nydannede blodkar indefra. Denne behandling er

meget mere skånsom for nethinden end traditionel laserbehandling, og forskning viser, at behandlingen synes at være sikker og ikke er behæftet med væsentlige bivirkninger. Behandlingen forebygger yderligere synstab, men virker altså kun på den våde form. (Kilde: Værn om Synet, nr 3. Sept. 2000).

Den nyeste behandling vil i nogle tilfælde komme til at ske med et lægemiddel, der kan hæmme den vækstfaktor (VEGF, vascular endothelial growth factor) der får nye blodkar til at vokse ind under nethindens gule plet. Lægemidlet binder sig til VEGF og bremser derved nydannelsen af blodkar i øjet. Forsøg i Danmark har vist gunstig effekt, og VEGF hæmmeren forventes at blive frigivet til behandling i 2006. Det er langt overvejende mennesker med friske karnydannelser, der vil kunne hjælpes, altså dem med den våde form (Kilde: Værn om Synet. Nr. 2. Juni 2005). Man indsprøjter særligt designede stoffer direkte i øjets glaslegeme, hvorfra stofferne stopper væksten af sygelige blodkar i nethinden. I nogle tilfælde bedres synet. Det er en dyr behandling, der skal betales over sygehusbudgetterne, og derfor først skal godkendes politisk.

Det er vigtigt sørge for en sund og varieret kost med rigeligt grønt og frugt, helst seks gange hundrede gram om dagen. Det er ikke så svært, som mange tror, men kan man ikke klare det på naturlig vis med kvalitetsgrønt og frugt, helst biodynamisk eller økologisk, så kan man med fordel tage tilskud af Juice Plus R, der er frysetørret grønt og frugt i kapsler, og videnskabelige undersøgelser har vist, at det var bevaret grønsagernes og frugtens gode antioxidative virkninger. Man kan ikke købe det i butikkerne, men fx på telefon 4340 5062. Oplysninger om andre forhandlere kan fås på tlf. 4582 9501.

Det må også anbefales at tage et ekstra tilskud af antioxidanter, fx i form af en blandet vitamin- og mineralpille, ekstra C- og E-vitamin og B-vitaminer. C-vitamin kan fx købes som AL-C, 750 mg, en morgen og aften. E-vitamin som fx Cardi-E eller Natur-E. Zink og selen er også gode tilskud, der helst skal tages på et andet tidspunkt end vitamin-mineral tabletten, fx om aftenen, da zink konkurrerer med kobber om optagelsen.

Produktet iVISION+ (Nordic Pharmaceuticals ApS) indeholder lutein, Zeaxanthin, antioxidanter, citrus bioflavonoider, vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Karotenoidet lutein (et af forstadierne til A-vitamin), der findes naturligt i æggeblommer og mørkegrønne grønsager, modvirker AND og andre aldersbetingede øjensygdomme som fx åreforkalkning. En amerikansk undersøgelse har vist, at man ved at spise luteinrig spinat 4-7 gange om ugen kunne forbedre en allerede fremskreden makuladegeneration. Det er altså vigtigt at få rigeligt af lutein. Blåbær er også kendt for at være godt for synet, blandt andet på grund af indholdet af anthocyaniner, der er stærke antioxidanter. Man kan købe blåbærekstrakt sammen med lutein som Blue Berry R, der yderligere indeholder andre urteekstrakter med antioxidant virkning. Blue Berry kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Lycopen er et andet karotenoid (pigmentstof), der for eksempel findes i tomater. Også lycopen har stor betydning for nethindens funktion og er et vigtigt antioxidant.

Antioxidanterne hjælper cellerne til at modvirke og reparere skaderne fra de frie radikaler. Naturmedicinen Gingko biloba, der er en kraftig antioxi­dant og øger mikrokredsløbet, anbefales også af mange. Også Padma 28 kan forsøges. Det er ligeledes en kraftig antioxidant og godt for kredsløbet. Magnesium har bl.a. betydning for nerveledning og for udvidelse af blodårerne, så blodgennemstrømningen bedres.

Omega-3 fedtsyren DHA – docosahexaensyre – der findes i fiskeolie og kan dannes fra hørfrøolie, har stor betydning for synsnerven og nethinden, foruden for mange andre ting, så det må anbefales at tage et dagligt tilskud af fiskeolie samt eventuelt Nutridan Strong citron, Livets Olie (hørfrøolie og natlysolie) eller Udo’s Choice.

Et spændende forsøg har vist, at tilskud af de sunde fedtsyrer i fiskeolie samt Q10 og L-Carnitin i kombination har vist bedring af synet i løbet af 3-6 måneder, hvorefter synsfunktionen holdt sig uændret til forsøgets afslutning og i opfølgende forsøg.

Q10 og L-carnitin styrker mitokondrierne og L-carnitin sikrer, at de sunde fedtsyrer kommer ind til mitokondrierne, hvor de er et vigtigt brændstof til energidannelse.

Det er vigtigt at sørge for, at brillestyrken er så god som muligt. Det er bedst at bruge rene læsebriller uden dobbeltslibning. En god belysning er også meget vigtig. Man kan træne øjnene noget ved at bruge nærsynet så meget som muligt, man skal ikke spare på øjnene. Det er bedst at sidde meget nær ved TV i stedet for at bruge forstørrelsesskærm. Speciel optik kan blive nødvendig.

Man kan til en vis grad på ovennævnte måder forhindre eller forebygge, at resten af cellerne går til. Der foreligger ikke nogen videnskabelig dokumentation af effekt af akupunktur, selvom det ikke kan udelukkes, at man ad den vej kan styrke blodgennem­strømningen i nethinden, og dermed iltningen samt bortskaffelsen af affaldsstoffer. En del mennesker har oplevet bedring ved hjælp af akupunktur.

Nogen har haft glæde af at bruge naturprodukter fra Wolle, Kattinge ved Roskilde.

Det kan anbefales at melde sig ind i Øjenforeningen Værn om Synet. Adressen er:

Ny Kongensgade 20, 1557 København V. Tlf. 3369 1100. Fax: 3369 1101.

E-mail: vos@vos.dk Hjemmeside: www.vos.dk

Makuladegeneration – ”forkalkning i øjnene” – aldersbetinget nethindedegeneration – aldersbetinget makuladegeneration

onsdag, juni 26th, 2013

Makuladegeneration, aldersbetinget nethindedegeneration (AND, AMD), kaldes normalt forkalkning i øjnene. Der er tale om et svind af synsnerven med tab af det centrale, skarpe syn. Årsagen er dårlig ernæring af nethinden.

Der er ikke tale om en forkalkningslidelse, men om en aldersbetinget degeneration eller ødelæggelse af nethinden, der skyldes kredsløbsforstyrrelser i de små blodårer. Nethinden får for lidt ilt, og affaldsstoffer kan ikke bortskaffes. Proteiner ændrer sig på grund af oxidation (iltning, forharskning) af fedtsyrer og sukkerstoffer, så der dannes ophobning af protein- og fedtrester – drusen.

Det medfører, at synscellerne i nethinden dør, og der kan komme små blødninger og sive væske ud. Det er meget forskelligt, hvor udtalte forandringer, der kommer, men i de fleste tilfælde rammes især læsesynet, der stammer fra det lille sted på nethinden, der er ansvarligt det skarpe syn. Sidesynet eller orienteringsssynet bevares normalt.

Den ramte oplever ikke at kunne se skarpt, eller at der forekommer en grå eller sort plet midt i synsfeltet. Det kan også være et forvrænget syn, så lige linier som fx dørkarme ser buede ud. Det kan være svært eller umuligt at læse og genkende ansigter. Farver udviskes, og det bliver svært at se fjernsyn. Heldigvis bevares sidesynet, så langt de fleste kan færdes nogenlunde frit.

Tapcellerne i nethinden er en fremskudt del af hjernen og indeholder, ligesom hjernen, langt flere mitochondrier (cellernes ”kraftværker”) end andre celler i kroppen, typisk omkring 10.000 per celle. Hjerneceller bruger derfor meget energi, og kan de ikke få den gennem næringsstoffer fra blodet, svækkes de, og sygdom opstår. Det er typisk ved aldersbetinget nethindedegeneration, at det første tegn på, at den er ved at komme, er tab af farvesansen eller nedsættelse af denne. Man kan blandt andet undersøge farvesansen ved hjælp af Ishiharas farvetavler, som lægen bruger til undersøgelse for farveblindhed.

Årsagen til aldersbetinget nethindedegeneration, forkortet AND, kendes ikke, men brugere af sovemedicin og rygere får hyppigere lidelsen, og en forkert og mangelfuld kost samt udsættelse for mange kemiske stoffer spiller sikkert en rolle. Man har blandt andet set sammenhæng mellem bruges af acetylsalicylsyre ((fx Hjertemagnyl) og AMD.

Især antioxi­danterne A-vitamin, C-vitamin og E-vitamin kan i nogen grad beskytte mod AND. Det stemmer overens med, at den nyeste forskning peger på, at celleskader fra de skadelige, frie iltradi­kaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen, er den væsentligste grund til AND eller makuladegeneration, som sygdommen også kaldes.

Der er to former for AND, den tørre, der udvikler sig langsomt og er den mest fredelige, og den våde, der kommer ret hurtigt og skyldes dannelsen af nye, skøre blodkar, hvorfra der let siver væske ud eller kommer blødninger. Det er ved den, at man kan hjælpe noget med laserbehandling, der går ud på at stoppe blødningerne og væskeudsivningen. Egentlig operation er ikke mulig eller gavnlig.

Blødningerne fra de nye skøre blodårer i nethinden kan forværres, hvis man bruger acetylsalicylsyre (fx hjertemagnyl) for at undgå blodpropper i hjertet og hjernen. (N Engl. J. Med. 1988; 318: 1126). Acetylsalicylsyre medfører, at blødninger ikke stopper hurtigt. Hvis man har makuladegeneration, bør man tale med sin øjenlæge, før man begynder at bruge hjertemagnyl og hellere vælge en naturlig forebyggelse af blodpropper med fx fiskeolie, E-vitaminer, hvidløgstabletter eller naturmidlet Pycnogenol, der er et ekstrakt af barken fra pinjetræer ved Middelhavet og samtidig har mange andre gode virkninger. Læs mere om blodfortynding på www.radiodoktoren.dk

En nyere behandlingsmetode mod den våde form af AND er fotodynamisk terapi (PDT = Photo Dynamic Therapy). Princippet er her, at man indgiver et farvestof ved navn Visudyne R. Stoffet ophobes i de nydannede blodkar, der derefter belyses med rødt laserlys. Det medfører, at Visodyne afgiver ætsende substanser (samt frie  iltradika­ler), som ødelægger de nydannede blodkar indefra. Denne behandling er meget mere skånsom for nethinden end traditionel laserbehandling, og forskning viser, at behandlingen synes at være sikker og ikke er behæftet med væsentlige bivirkninger. Behandlingen forebygger yderligere synstab, men virker altså kun på den våde form. (Kilde: Værn om Synet, nr 3. Sept. 2000).

Den nyeste behandling vil i nogle tilfælde komme til at ske med et lægemiddel, der kan hæmme den vækstfaktor (VEGF, vascular endothelial growth factor) der får nye blodkar til at vokse ind under nethindens gule plet. Lægemidlet binder sig til VEGF og bremser derved nydannelsen af blodkar i øjet. Forsøg i Danmark har vist gunstig effekt, og VEGF hæmmeren forventes at blive frigivet til behandling i 2006. Det er langt overvejende mennesker med friske karnydannelser, der vil kunne hjælpes, altså dem med den våde form (Kilde: Værn om Synet.  Nr. 2. Juni 2005). Man indsprøjter særligt designede stoffer direkte i øjets glaslegeme, hvorfra stofferne stopper væksten af sygelige blodkar i nethinden. I nogle tilfælde bedres synet. Det er en dyr behandling, der skal betales over sygehusbudgetterne, og derfor først skal godkendes politisk.

Naturlige hæmmere af nydannelse af blodkar er soja, persille, hvidløg, grøn the, røde druer og rødvin (resveratrol), mørk chokolade, bær, æbler, citrusfrugter, svampe, lakrids, curcumin (gurkemejerodpulver), tomater, olivenolie, grønkål, rosenkål og broccoli.

Det er vigtigt sørge for en sund og varieret kost med rigeligt grønt og frugt, helst seks gange hundrede gram om dagen. Det er ikke så svært, som mange tror, men kan man ikke klare det på naturlig vis med kvalitetsgrønt og frugt, helst biodynamisk eller økologisk, så kan man med fordel tage tilskud af Juice Plus R, der er frysetørret grønt og frugt i kapsler, og videnskabelige undersøgelser har vist, at det var bevaret grønsagernes og frugtens gode antioxidative virkninger. Man kan ikke købe det i butikkerne, men fx på telefon 4340 5062. Oplysninger om andre forhandlere kan fås på tlf. 4582 9501.

Det må også anbefales at tage et ekstra tilskud af antioxidanter, fx i form af en blandet vitamin- og mineralpille af god kvalite, fx Omnimin, Spektro eller Vitamun, ekstra     C-vitamin, og blandede E-vitaminer samt et B-vitamin kompleks (stærke  B-vitaminer).

C-vitamin kan med fordel købes sammen med hyben og bioflavonoider, der forstærker virkningen af C-vitamin op til 20 gange. Fx som C 500 + Hyben + Bioflavonoider. 2 tabl. morgen og aften. E-vitamin som fx hvedekimolie eller blandede E-vitaminer.

Zink og selen er også gode tilskud, der helst skal tages på et andet tidspunkt end vitamin-mineral tabletten, fx om aftenen, da zink konkurrerer med kobber om optagelsen. Man kan fx tage Bio-Selen + Zink, 2 tabl. om aftenen.

Produktet iVISION+ (Nordic Pharmaceuticals)  indeholder lutein, Zeaxanthin, antioxidanter, citrus bioflavonoider, vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Karotenoidet lutein (et af forstadierne til A-vitamin), der findes naturligt i æggeblommer og mørkegrønne grønsager, modvirker AND og andre aldersbetingede øjensygdomme som fx åreforkalkning. En amerikansk undersøgelse har vist, at man ved at spise luteinrig spinat 4-7 gange om ugen kunne forbedre en allerede fremskreden makuladegeneration. Det er altså vigtigt at få rigeligt af lutein. Æggeblommer indeholder meget lutein og zeaxanthin.

Blåbær er også kendt for at være godt for synet, blandt andet på grund af indholdet af anthocyaniner, der er stærke antioxidanter. Man kan købe blåbærekstrakt sammen med lutein som Blue Berry R, der yderligere indeholder andre urteekstrakter med antioxidant virkning. Blue Berry kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Lycopen er et andet karotenoid (pigmentstof), der for eksempel findes i tomater. Også lycopen har stor betydning for nethindens funktion og er et vigtigt antioxidant.

Antioxidanterne hjælper cellerne til at modvirke og reparere skaderne fra de frie radikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen. .

Naturmedicinen Gingko biloba, der er en kraftig antioxi­dant og øger mikrokredsløbet, anbefales også af mange. Også Padma 28 kan forsøges. Det er ligeledes en kraftig antioxidant og godt for kredsløbet.

Magnesium har bl.a. betydning for  nerveledning og for udvidelse af blodårerne, så blodgennemstrømningen bedres.

Omega-3 fedtsyren DHA – docosahexaensyre – der findes i fiskeolie og  kan dannes fra hørfrøolie, har stor betydning for synsnerven og nethinden, foruden for mange andre ting, så det må anbefales at tage et dagligt tilskud af  fiskeolie samt eventuelt Nutridan Strong citron, Livets Olie (hørfrøolie og natlysolie) eller Udo’s Choice.

Et spændende forsøg har vist, at tilskud af de sunde fedtsyrer i fiskeolie samt Q10 og L-Carnitin i kombination har vist bedring af synet i løbet af 3-6 måneder, hvorefter synsfunktionen holdt sig uændret til forsøgets afslutning og i opfølgende forsøg.

Q10 og L-carnitin styrker mitokondrierne og L-carnitin sikrer, at de sunde fedtsyrer kommer ind til mitokondrierne, hvor de er et vigtigt brændstof til energidannelse.

Det er vigtigt at sørge for, at brillestyrken er så god som muligt. Det er bedst at bruge rene læsebriller uden dobbeltslibning. En god belysning er også meget vigtig. Man kan træne øjnene noget ved at bruge nærsynet så meget som muligt, man skal ikke spare på øjnene. Det er bedst at sidde meget nær ved TV i stedet for at bruge   forstørrelsesskærm. Speciel optik kan blive nødvendig.

Man kan til en vis grad på ovennævnte måder forhindre eller forebygge, at resten af cellerne går til.

En del mennesker har oplevet bedring ved hjælp af akupunktur. Akupunktør John Boel (klinikker i Aulum og København) har udviklet en særlig metode med akupunktur, som angiveligt har hjulpet mange mennesker til at stoppe udviklingen af AMD og forbedring af synet.

Der foreligger ikke nogen videnskabelig dokumentation af effekt af akupunktur, selvom det ikke kan udelukkes, at man ad den vej kan styrke blodgennem­strømningen i nethinden, og dermed iltningen samt bortskaffelsen af affaldsstoffer.

Nogen har haft glæde af at bruge naturprodukter fra Wolle, Kattinge ved Roskilde.

Det kan anbefales at melde sig ind i Øjenforeningen Værn om Synet. Adressen er:

Ny Kongensgade 20, 1557 København V. Tlf. 3369 1100. Fax: 3369 1101.

E-mail: vos@vos.dk   Hjemmeside: www.vos.dk

Mammografi eller ej?

onsdag, marts 18th, 2009

Et ofte stillet spørgsmål er, om man skal sige ja til tilbud om mammografi.

Min mening er den, at man ikke skal tage imod tilbuddet om mammografi. Jeg tilråder heller ikke min kone og døtre at få foretaget mammografi.

Dels er der for mange falsk positive resultater, så mange skal gå rundt i angst, indtil det viser sig, at der alligevel ikke var noget galt. Dels får man ved en mammografi en dosis radioaktivitet, hvilket øger risikoen for at udvikle kræft i brystet. Det kraftige tryk mod brysterne under mammografien øger også risikoen for kræft og for spredning af eventuelle kræftceller.

Det har også vist sig, at selvom man eventuelt ved en mammografi. kan opdage en brystkræft lidt tidligere, så lever kvinderne ikke længere af den grund end kvinder, der har fået så store knuder i brystet, at de kan føles. De får så bare flere år med angst og usikkerhed.

Man skal dog ikke bare lade skæbnen råde, men være opmærksom på, om brysterne ændrer sig på nogen måde. Man kan, når man bader og har sæbet sig ind, let føle, om der er knuder, og så få dem undersøgt. Man skal gå metodisk til værks og undersøge sine bryster sektion for sektion, udefra og indefter.

Der er godt nok en videnskabelig undersøgelse, der tilsyneladende viser, at selvundersøgelse ikke er meget værd, men den siger ikke noget om, hvor mange kvinder der gør det rigtigt.

Der er desuden andre metoder, såsom ultralyd scanning, termografi og MR-scanning, og ingen af disse metoder er farlige. Så hvis der er usikkerhed omkring, hvad man kan føle i brystet, er det rimeligt at spørge efter disse undersøgelser, så man ikke går og er nervøs uden grund.

Thermo-mammografi udføres i Danmark kun privat og et sted. Se www.breastcare.dk Deres resultater bliver vurderet professionelt, dels af en læge i Danmark og dels af et team af læger i USA. Findes der ved termografien mistanke om brystkræft, vil man supplere med MR-scanning og en biopsi.

Det bedste er i virkeligheden at få foretaget termografi regelmæssigt, så man kan følge eventuelle ændringer i brystet og gribe ind så tidligt som muligt.

Jeg vil først og fremmest råde til forebyggelse af brystkræft, der jo desværre er hyppigt forekommende i Danmark. Mindst hver niende kvinde får det. Man kan blandt andet lade være med at drikke mælk og bruge mælkeprodukter. Brystkræft er kun hyppig hos kvinder, der drikker mælk. Læs bogen "Dit liv i dine hænder" (forlaget Aronsen) af professor Jane Plant. Hun har ved at supplere sin behandling med et totalt stop for mælkeprodukter og ved hjælp af en sund kost nu i 15 år været rask, efter at brystkræften flere gange havde spredt sig i kroppen. Mælk indeholder blandt andet hormoner, som fremmer væksten af hormonfølsomme svulster i bryster, æggestokke og hos manden i prostata. Mælk indeholder også kasein, som øger risikoen ved at få kræft. Det gør hormonbehandling efter overgangsalderen også.

Motion nedsætter risikoen for brystkræft og modvirker overvægt, som også kan øge risikoen. En sund kost med meget grønt og frugt samt tilskud af selen, E-vitamin og ekstra af de sunde fedtsyrer i for eksempel, fiskeolie, olivenolie og avocado er også forebyggende. For meget mættet fedt (dyrefedt, mælkefedt) og for mange omega-6 fedtsyrer (margarine) øger risikoen. Det gør hvidt sukker, hyppig antibiotikabehandling og behandling med lægemidler mod depression samt tobaksrygning også.

Det er også godt at få dagslys gennem øjnene om dagen og en god nattesøvn i mørke uden elektromagnetiske påvirkninger, da det styrker dannelsen af melatonin, som forebygger kræft. Natarbejde øger risikoen, da der så dannes mindre melatonin. Brug af BH-er med bøjler bør også undgås, dels på grund af trykket fra dem og dels fordi metalbøjlerne virker som antenner for elektromagnetisk stråling.

Til Naturli’ Fokus fra Carsten Vagn-Hansen

Læserbrev:

Mammografi eller ej

Jeg er en dame på 56 år, som har fået tilbudt mammografi. Nu kunne jeg godt tænke mig at høre din mening, om det er et godt tilbud eller skal man holde sig fra den slags. Jeg har læst en del om emnet, fordele og ulemper, men bliver faktisk mere forvirret af al den læsning. Jeg undersøger selv regelmæssigt mine bryster, men der kan sikkert sagtens gemme sig noget, man ikke er opmærksom på. Lad mig høre din mening.

Birgit

Svar:

Min mening er den, at man ikke skal tage imod tilbuddet om screening ved mammografi. Dels er der for mange falske positive resultater, så mange skal gå rundt i angst, indtil det viser sig, at der alligevel ikke var noget galt. Dels får man ved en mammografi en dosis radioaktivitet, hvilket øger risikoen for at udvikle kræft i brystet. Det har også vist sig, at selvom man eventuelt kan opdage en brystkræft lidt tidligere, så lever kvinderne ikke længere af den grund. Men det er godt, at du selv undersøger dine bryster regelmæssigt. det er bedst at gøre det, når man er i bad og har sæbet sig ind. Man skal gå metodisk til værks, så man undersøger et kvart bryst ad gangen, udefra og ind mod brystvorten. Bliver man usikker, kan man lade sin læge undersøge brystet.

Alternativer til mammografi er termografi (se www.breastcare.dk ) eller MR-scanning, som supplerer termografi og i sig selv giver bedre resultater end mammografi.

Jeg vil først og fremmest råde dig til at forebygge brystkræft lade være med at drikke mælk og bruge mælkeprodukter (undtagen økologisk smør). Brystkræft er kun hyppig hos kvinder, der drikker mælk. Læs den nyudkomne bog "Dit liv i dine hænder" (forlaget Aronsen) af professor Jane Plant, der for 15 år siden har kureret sig selv for brystkræft, som havde spredt sig, ved blandt andet totalt at undgå mælk og mælkeprodukter. Spis sundt med mange grønsager og frugt, få nok af det sunde fedt (omega-3), for eksempel fra knuste hørfrø, der også giver mange kostfibre. Broccoli og kål er særlig gode mod kræft, og det samme gælder champignons. Få daglig motion og undgå for meget stress. Tag tilskud af organisk selen og curcumin (fra gurkemejerodpulver) samt mindst 50 mikrogram D3-vitamin, gerne 100 mkg, undtagen i maj, juni og juli, hvis du får sol på kroppen. Undgå så vidt muligt alkohol, i hvert fald i større mængder.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen

Mani

tirsdag, april 29th, 2008

Jeg håber, at man i stedet for at vælge mere og mere højteknologiske løsninger på folks psykiske og legemlige sygdomme lærer at bruge naturlige metoder til at få både kroppen og sindet til at fungere i en ordentlig samklang. For vi ved, at sindet gennem hjernen styrer både nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet, der tilsammen får os til at bevare vores sunde helhed. Det gælder om at udforske de grundlæggende principper i vores måde at fungere på og at opfylde vores naturlige behov.

De sunde, essentielle fedtsyrer i fx fiskeolie, sælolie eller hørfrøolie har fx en betydeligt stabiliserende virkning på humøret, så man nedsætter risikoen for både mani og depression. En god kombination er at tage 3 kapsler med fiskeolie eller en barneskefuld samt en spiseskefuld af enten Nutridan Strong citron, Livets Olie eller Udo’s Choice hver morgen.

Et gram C-vitamin tre gange dagligt har vist sig at give en klar forbedring af mani, og hos nogen hjælper store mængder af lecithin (15-30 gram dagligt) ved at øge mængden af det vigtige nervesignalstof acetylkolin.

Mineralet vanadium er forhøjet i blodet ved mani og kan nedsættes ved at spise mere grønt og frugt samt sundt fedt og ved at undgå forarbejdede fødevarer som kornprodukter.

Et tilskud af stoffet S-adenosyl-methionin (SAM), der øger mængden af humør-signalstoffet serotonin og dopamin samt især øger virkningen af disse signalstoffer, kan give en betydelig forbedring.

Folinsyre og B12-vitamin er også vigtige i forebyggelse og behandling af depression, og hos ældre kan naturmedicinen Gingko biloba øge antallet af de steder, hvor serotonin binder sig og modvirker depressioner.

Motion modvirker også depressioner. Der er en række naturlige og uskadelige måder at behandle psykiske lidelser på, og de bør undersøges nærmere og bruges i langt højere grad.

Lægemidlet Tamoxifen, der normalt bruges til at modvirke østrogener ved brystkræft, har vist sig at kunne give en klar bedring af maniske symptomer. Årsagen er en hæmning af enzymet proteinkinase C, der er ændret ved mani. (Arch gen Psychiatry 2008; 65: 255-63). Bivirkninger af Tamoxifen kan være hedeture, kvalme, diaré, hovedpine, rygsmerter, slaphed, blodpropper i returårer (vener), kræft i livmoderen.

Litium og valproat hæmmer også proteinkinase C i hjernen og er kendt som virksomme ved mani.

Mareridt dårlige drømme

torsdag, februar 27th, 2014

Mareridt dårlige drømme

Drømme optræder i det søvnstadium, der hedder REM-søvn (rapid eye movements, hurtige øjenbevægelser), hvor man er næsten vågen og arbejder i sin underbevidsthed med alt det, der sker i ens liv.

 Angst og for meget stress, følger efter voldsomme begivenheder og sorg kan udløse dårlige drømme og mareridt. PTSD (post traumatisk stress disorder) er også en hyppig årsag. Men hverdags ting som fx økonomiske bekymringer og andre belastende livsbegivenheder, som fx det at skulle flytte eller skilles, kan være årsager. Drømme er budskaber, som man skal forsøge at tolke. Ellers er det som at få brev, man ikke gider at åbne.

 Mad og hvornår man spiser kan også påvirke søvnen. Meget krydret mad om aftenen eller ved sengetid på påvirke legemstemperaturen og derved ændre søvnen. I det hele taget at spise for tæt ved sengetid.

 Alkohol kan hjælpe med indsovningen, men ødelægger søvnkvaliteten og kan give mareridt.

Nogle former for medicin, blandt andet midler mod depression (fx “lykkepiller”) og sovepiller, men også mange andre lægemidler, kan være årsager, blandt andet visse typer blodtryksmedicin. Mareridt mm. forsvinder oftest, når man holder op med medicinen.  Ændrer man på sin medicin eller holder op med den, kan det også give søvnproblemer.

 Sygdom med feber kan ofte udløse mareridt, og det samme gælder søvnforstyrrelser, fx søvnapnø, hvor man sover så dybt, at tungen blokerer for luftvejen, og man vågner med et snork. Det samme gælder sygdommen narkolepsi.

 Mangel på søvn kan i sig selv give problemer.

 Samtaler med en psykolog eller psykoterapeut, adfærdsterapi (kognitiv terapi) kan være en god hjælp. Herunder kan man lære at ændre sine mareridt ved at forestille sig, hvordan man kan få sine mareridt til at holde op på en god måde.

 Det er vigtigt med en god søvnhygiejne, blandt andet med en god seng, frisk luft, faste sengetider mm. (læs om søvn på www.radiodoktoren.dk) og at undgå kaffe, alkohol og nikotin. 

 

Margarine og smør

tirsdag, november 29th, 2011

Hvad er margarine?

 Den oprindelige margarine blev fremstillet af dyrefedt og skummetmælk og blev opfundet i Frankrig i 1869. I Danmark kaldte man det for kunstsmør, og den første fabrik blev grundlagt i 1883. Der rejste sig i årene derefter en smørkrig, hvor bønderne krævede strenge restriktioner eller forbud mod margarine for at beskytte deres mejerivirksomhed.

Margarine, som vi kender den i dag, blev det omkring år 1900 muligt at fremstille fra planteolier ved en hærdning – hydrogenering, hvor planteoliernes fedtsyrekæder blev kemisk ændrede ved brug af brint og nikkel. Det medførte blandt andet, at margarine kunne holde sig længere end smør og gav nogle fordele i fremstillingen af mad og bagværk. Læg mærke til, at fluer ikke vil sætte sig på margarine.

Det har siden vist sig, at der er en række sundhedsmæssige ulemper forbundet med brugen af margarine. Overordnet har det vist sig, at det først var, da man i begyndelsen af 1900-tallet opfandt margarinen, cigaretterne og det hvide sukker, at dødeligheden af kræft og blodpropper begyndte at stige. Inden da var det sjældne sygdomme, mens det nu er de to hyppigste dødsårsager.

 Transfedtsyrer

 En meget væsentlig årsag til margarines negative virkninger er de transfedtsyrer, der dannes under hydrogeneringen. De kemiske ændringer af fedtsyrerne medfører, at kroppen ikke kan genkende dem, og derved øges risikoen for en lang række sygdomme. I virkeligheden er margarine kun eet molekyle væk fra plastic, der er kæder af fedtsyrer. Foruden i margarine findes transfedtsyrer i friturestegt mad, bagværk, chips og snacks. En stor pose popcorn kan indeholde mere end 4 gram transfedt, svarende til det man får ved at spise en enkelt doughnut eller en portion pommes frites. Hærdet vegetabilsk fedt er også margarine.  

Transfedtsyrer ændrer på fedtet i blodet, så LDL-kolesterol stiger, og det gode hjertebeskyttende HDL-kolesterol falder. Mængden af triglycerider stiger, og samlet stiger risikoen for åreforkalkning, blodprop i hjertet og pludselig hjertedød. Et team fra Harvard University har vurderet, at en femtedel af blodpropper i hjertet i USA kunne undgås ved at fjerne transfedtsyrer fra kosten.  

I et 16 år varende studie af mere end 84.000 sygeplejersker fandt man, at transfedt klart øgede risikoen for at få type 2 diabetes. Transfedtsyrer hæmmer den naturlige omdannelse af alfa-linolensyre til de livsvigtige omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, som er de vigtigste fedtsyrer i hjernen. Tilsvarende har man fundet, at ældre med et højt indtag af transfedtsyrer har en dobbelt så stor risiko for at få Alzheimers demens i forhold til ældre, der kun får lidt af transfedtsyrer.

Transfedtsyrer øger også kvinders risiko for ikke at kunne få børn med 70 procent eller mere, og kvaliteten af brystmælk bliver dårligere. Forskere fra universitetet i Auckland har påvist, at børn der spiste margarine, havde en klart lavere intelligenskvotient end kontrolbørn, der ikke spiste margarine. Grundlæggende øger transfedtsyrerne inflammation – betændelsesagtige forandringer i kroppen, der øger risikoen for en række sygdomme, blandt andet åreforkalkning, gigt og kræft, og immunforsvaret svækkes. I Danmark er det lov, at der højst må være 2% transfedtsyrer i margarine, men det er stadig for meget.

Der er naturlige transfedtsyrer i mejeriprodukter og oksekød, og en forsker fra University of Alberta har påvist, at en kost med disse fedtsyrer kan nedsætte risikoen for hjertesygdom, diabetes og fedme. En del af forklaringen  på det, er at naturlige transfedtsyrer nedsætter dannelsen af chylomikroner, småpartikler af fedt og kolesterol, som dannes i tyndtarmen efter et måltid og hurtigt optages og fordeles i kroppen. Den nedsatte dannnelse af chylomikroner medførte i en langtids undersøgelse, at mængden af kolesterol og triglycerider blev nedsat med op mod halvdelen. Så der er stor forskel på de naturlige transfedtsyrer og de industrielt fremstillede.

 Smør eller margarine

 Smør er naturligt fedt og fremstilles af fedtet i mælk, og det er ikke ligegyldigt, hvor mælken kommer fra. Kvaliteten og de sundhedsmæssige fordele ved smør afhænger af, hvad køerne er fodret med. Økologisk og biodynamisk mælk kommer fra køer, der er fodret med græs, urter og hø og indeholder derfor mange energigivende kortkædede og mellemkædede fedtsyrer og omega-3 fedtsyrer. Mælken fra køer, der er fodret med korn, sojakager, majs og andet foder, der ikke er naturligt for køer, er fyldt med omega-6 fedtsyrer. Der skal være balance mellem fedtsyrerne i kosten, så vi ikke får for meget omega-6 i forhold til omega-3, men som det er i dag, får vi 15-20 gange så meget omega-6, blandt andet på grund af margarinen. Det øger graden af inflammation og risikoen for sygdom og smerter. Det er som at smide benzin på et bål, hvor et højt indtag af omega-3 er som at smide vand på bålet. Plantemargariner fremstilles af planteolier som for eksempel sojaolie, vindruekerneolie, solsikkekerneolie og andre olier med et højt indhold af omega-6 fedtsyrer.

Der er ikke så stor risiko for, at fedtet fra økologisk smør bliver aflejret som fedt i kroppen, og det er fyldt med vitaminer og vigtige næringsstoffer, som kroppen har brug for. Der er for eksempel mere A-vitamin i smør end i gulerødder, og sammen med E-vitamin og selen beskytter det kroppens celler mod frie iltradikaler, der tapper cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) for energi. Smør giver også en bedre optagelse af næringsstoffer fra kosten.

Der er lidt mere mættet fedt i smør end i margarine, men det er nu endelig bevist, at mættet fedt ikke øger risikoen for åreforkalkning og hjerteproblemer. Forskere fra Harvard universitetet har vist, at kvinder, der spiser margarine, har 53% større risiko for hjertesygdom end kvinder der spiser smør. Mættet fedt tåler bedre opvarmning til stegetemperaturer, uden at der dannes skadelige stoffer.

Smør smager også meget bedre end margarine og er godt til at fremhæve smagen af andre fødemidler. Så det er både godt og helserigtigt at bruge mere smør, især økologisk eller biodynamisk. Det er urimeligt, at man i mange år har advaret mod at bruge smør. Et af argumenterne har været, at smør indeholder kolesterol, men er der mere kolesterol (der er et livsvigtigt fedtstof, som vi blandt andet danner mange af vore hormoner fra) i maden, danner leveren mindre, så vi kan roligt spise både smør og æg.

 

Mastalgi – ømme bryster

tirsdag, december 18th, 2012

Ømme bryster, på latin mastalgi, er meget almindelige hos kvinder og kan også forekomme hos mænd. Brysterne kan også blive knudrede og føles tunge og smertende. Det begynder oftest ved 36-års alderen, men kan begynde allerede i 12 års alderen eller så sent som ved 63 år. Symptomerne varer gennemsnitligt i 12 år og kan give problemer i sexlivet samt ofte ved arbejde og motion. De kan også medføre angst hos kvinden for alvorlig sygdom.

Der er to former for mastalgi. Den ene kommer cyklisk, typisk før menstruationen, og den anden er ikke afhængig af menstruationen, men kan blandt andet skyldes forandringer i brystvævet.

Den cykliske type er den mest almindelige og forekommer ofte i forbindelse med præmenstruelt syndrom, der er en samling symptomer i tiden før menstruationen i form af fx svingende humør, irritabilitet, væskeophobning, oppustethed, ledsmerter, angst, nervøs spænding og følelse af overbelastning, hurtig udtrætning, mangel på energi, ændringer i spisevaner med fx øget appetit og trang til søde ting.

Balancen mellem de østrogene og gestagene hormoner er vigtig for brystkirtlernes normale funktion, og ved ubalance kommer der ømhed og smerter i brysterne. En for stor dannelse af et andet hormon, prolaktin, der er en del af det dopaminergiske system, kan også skade brystvævet og påvirke hormonbalancen.

Der kan også være tale om, at brystkirtlerne producerer for meget af stoffet cyklisk adenosinfosfat på grund af et for stort indtag af kaffe eller te. Stress kan også påvirke den dopaminergiske balance.

Hvis der er tale om ubalance i hormonerne, fx enten mangel på progesteron eller overproduktion af prolaktin, anbefales behandling af dette hos læge eller gynækolog.

Siden begyndelsen af 1980-erne har man forsket i behandling af mastalgi med kæmpenatlysolie, som har vist sig at hjælpe mindst halvdelen. En undersøgelse fra 1999 af orientalske kvinder har vist, at behandlingen var effektiv ved cyklisk mastalgi i 97% af tilfældene, hvis den varede i mindst seks måneder. Man skal typisk tage 5-6 kapsler dagligt eller en tilsvarende mængde som olie. Den største forbedring nås mellem 4 og 8 måneder.

Det er den essentielle fedtsyre gammalinolensyre i kæmpenatlysolien, der i kroppen bliver til det smertehæmmende hormon prostaglandin 1 og korrigerer den forstyrrede fedtsyreomsætning, der ofte findes ved mastalgi. E-vitamin fremmer denne virkning.

Også A-vitamin har vist sig at hjælpe ved ømme bryster, og det samme gælder tilskud af C-vitamin, B6-vitamin og zink samt ekstrakt af naturmedicinen Vitex agnus castus.

Jod er vigtigt for brystvævets funktion og sænkeer risikoen for brystkræft. Så det er en god idé at tage tilskud af Kelp-tabletter (gerne fra Island) eller tang.

I de sværeste tilfælde kan der være behov for lægemidler som fx progesteron, antiøstrogener eller bromocriptin (modvirker prolaktin). Men på grund af bivirkninger af disse midler bør man først forsøge med kæmpenatlysolie. (Kilde: Nord Tidsskr Biol Med nr. 1, 2002; 2: 18-19).

Maven – din anden hjerne

tirsdag, juni 24th, 2003

Hjernen i hovedet kender vi alle, men det er ret få der ved, at vi har en anden hjerne – en mavehjerne, der er et helt selvstændigt enterisk nervesystem med kun få tusinde nerveforbindelser til hjernen oppe i hovedet via vagusnerven.

De fleste kender til det ubevidste nervesystem, der består af en sympatisk og en parasympatisk del, der henholdsvis fremmer og hæmmer mange af vore systemer, blandt andet hjertet. Men vi har altså også en mavehjerne – et enterisk nervesystem, som kan fungere uafhængigt af resten af nervesystemet.

Når vi har sunket vores mad, overtager mavehjernen den videre æltning, blanding med fordøjelsessafter, fremføring, regulering af mave-tarmhormonerne, optagelsen af næringsstoffer og siden tyktarmens funktion, lige til afføringen kommer ud.

Mavehjernen er opbygget ligesom hjernen i hovedet, men der er et mere udbygget netværk af forbindelser mellem nerve- eller hjernecellerne. Det blev allerede opdaget i midten af 1800-tallet af den tyske nervelæge Auerbach, der i et mikroskop kiggede på tarmvæggen og fandt dette netværk mellem musklerne.

Mavehjernen er blandt andet en kontrolstation, der analyserer det, der kommer ned i maven og tarmene og indholdet af forskellige ting som fx salte. Den kontrollerer ligevægten mellem tarmhormonerne – peptiderne, sekreterne fra kirtlerne og ligevægten mellem sendebudsstofferne, også kaldet signalstoffer eller neurotransmittere. Den organiserer også forsvaret mod bakterier, vira og giftige ting, der kommer ned i maven.

Kommer der fx gift eller sygdomsfremkaldende bakterier, åbnes der for sluserne af tarmsaft, der skyller de skadelige stoffer og bakterier ud af tarmen ved en voldsom diaré og evt. også opkastninger. Derfor forkert at stoppe opkastninger og diaré for tidligt.

70% af vores immunceller sidder i tarmene, og tarmene er fyldt med bakterier og svampe, der er meget vigtige for immunforsvaret, men kan skade, hvis tarmslimhinden bliver utæt, eller immunforsvaret svigter.

Peristaltikken, fremføringen af indholdet i tarmene, fungerer også, selvom nerverne til tarmafsnittene er skåret over (1899). Det foregår via trykfølsomme punkter i slimhinden. Der er hæmmende og aktiverende nervekredsløb, så det hverken går for hurtigt eller for langsomt.

Mavens nervesystem bruger de samme signalstoffer – neurotransmittere – som vores hjerne i hovedet. Ni tiendedele af humør-signalstoffet serotonin dannes fx i maven og bruges der. Der er derfor, vi kan blive deprimerede i maven. Neurotransmitterne overfører signaler mellem nerveceller som et ret indviklet kemisk sprog. Det er også derfor, at de nye midler mod depression, der hedder serotonin genoptagshæmmere – forkortet SSRI præparater, også med et dårligt navn kaldet ”lykkepiller” kan medføre mavesmerter. Årsagen er, at serotonin ikke som normalt genoptages i nerveenderne efter brugen, men hober sig op i tarmene.

Vi har sensorer – følere – hele vejen fra munden og til endetarmens lukkemuskel, der frigør de nødvendige kemiske stoffer, fx mavesyre og enzymer, der er vigtige for fødens nedbrydning.

Hvad der virker på hjernen i hovedet, virker også på mavehjernen, og der går flere budskaber fra mavehjernen til hoved-hjernen end omvendt. Tarmen taler til hovedet og kan påvirke humør og adfærd. Stimulation af vagusnerven har fx vist sig at have antidepressiv virkning og måske også fremme indlæring.

Hvis mavehjernen fejlfungerer, fx hvis man er overfølsom for noget i maden, kan der udløses en række symptomer, fx irritabel tyktarm, og en sygdom som fibromyalgi har også en sammenhæng med en dårligt fungerende mavehjerne. I det hele taget kan man finde årsagen til mange sygdomme i maven. Stress kan også i høj grad påvirke maven.

Det hele foregår som nævnt ved hjælp af neurotransmitterne, og der er en overordnet styring, bl.a. gennem vores pinealkirtel – koglekirtlen, der styrer både nervesystem, hormonsystem og immunsystem.

Mavesyre – mavesår – mavekatar

mandag, maj 27th, 2013

I den medicinske verden er det ikke accepteret, at stress og psykiske problemer kan give mavesår. Man lægger ret ensidigt skylden på bakterien Helicobacter pylori, nu kaldet mavesårsbakterien. Ikke desto mindre er det folkeviden, at store psykiske belastninger kan give mavesår, og de to ting kan også godt forliges. Vi ved, at psykiske belastninger svækker immunforsvaret og dermed også modstandskraften mod bakterier.

Men Helicobacter pylori spiller en stor rolle ved mavesår, og ved tilbagevendende mavesår må man tænke på, om man bliver smittet igen og igen med denne bakterie. Den kan både smitte ved direkte kontakt, fx kys, og gennem hænderne ved dårlig hygiejne. Man behandler i dag mavesår medicinsk med flere antibiotika samtidig. Læs mere om Helicobacter og om naturlig behandling af disse bakterier på www.radiodoktoren.dk

Man kan holde Helicobacter bakterierne nede ved at spise hvidløg og yoghurt. Kamille har en god virkning på syreproduktionen og virker bakteriehæmmende, så det er en god idé at drikke kamilleté mange gange om dagen. Det virker også beroligende. Også morgenfrueté anbefales mod mavesår. Figner indeholder et enzym, der kan dræbe Helicobacter bakterier.

Effektive mikroorganismer – Vita Biosa (Matas og helsekost) er meget udmærket mod Helicobacter bakterierne og mave-tarmproblemer i det hele taget.

Vin har betydelig virkning på Helicobacter bakterierne, især rødvin, men ellers skal alkohol undgås, da den kan stimulere syredannelsen og dermed forværre eksisterende sår. Øl er særlig slemt til at stimulere produktionen af mavesyre.

Foruden at udrydde Helicobacter anvendes der oftest lægemidler, der nedsætter eller ophæver dannelsen af mavesyre. Men syrehæmmende og syrestandsende lægemidler øger risikoen for lungebetændelse, da det sure miljø i mavesækken beskytter mod sygdomsfremkaldende bakterier. Desuden er syren i mavesækken nødvendig for en ordentlig nedbrydning af proteiner (kød mm.) og for optagelsen af B12-vitamin, som man ved langvarig behandling med disse lægemidler vil komme til at mangle. Derfor er det bedst at forebygge ved at undgå ting, der kan fremme en for høj syredannelse og svække slimhinden i mavesækken.

Kaffe kan give øgede problemer med syre, og det kan mad, der er for fed og eller stegt også. Nogen tåler ikke tomater, tomatketchup og citrusfrugter. Hvidt sukker øger også syredannelsen. Prøv med rørsukker i stedet. Mælk er heller ikke godt.

Det er en god idé med en kost- og symptomdagbog, hvor man skriver ned, hvad man har spiste eller drukket, før symptomerne bliver forværret.

Acetylsalicylsyre af enhver art øger risikoen for sårdannelse og må undgås ved tendens til mavesår. Det samme gælder alle gigttabletter af typen NSAID, for eksempel ibuprofen og diclofenac, også de nyere af slagsen.

Lægemidlet Plavix, der oftest anvendes som forebyggelse af blodpropper i hjernen, eller hvis acetylsalicylsyre ikke tåles, øger risikoen for mavesår betydeligt. ( N. Engl. J. Med. January 20, 2005; 352(3): 238-44).

Hvis man er ryger, kan det også være med til at forklare mavesåret, da rygning stimulererer syredannelsen og nedsætter slimhindens modstandskraft.

Det er en dårlig idé at bruge syrebindende tabletter eller mælk, da begge dele giver en forværring af syresituationen, når virkningen kort efter er væk. Det er godt at spise en fiberholdig kost, da den stimulerer helingen af sårene. Havregrød er for eksempel en velkendt måde at hjælpe helingen på. Kisel, for eksempel i form af Silicol Gel, er også et godt middel mod mavekatar og mavesår.

Syrebindende tabletter med aluminium bør helt undgås. Aluminium er et giftigt metal, der blandt andet øger risikoen for Alzheimers demens. Forsøg i stedet med midlet Dolocid Forte, der er dolomitkalk og kaolin (hed tidligere Naturcid).

Spis flere gange dagligt, mindst seks gange og til faste tider. Maden binder syre. Vær forsigtig med mælk, der faktisk kan stimulere dannelsen af mavesyre. Overdriv ikke ved måltiderne. Spis små, fedtfattige måltider. Spis gerne bananer hyppigt. De styrker maveslimhinden tydeligt.

Juice af kål styrker også maveslimhindens modstandskraft mod syre. Kål har også en vis bakteriedræbede virkning, og stoffet sulforaphan modvirker udvikling af kræft. Rå kålsaft, fx 3/4 liter dagligt fordelt over dagen, kan være med til at få et mavesår til at hele op. Er der et aktuelt sår, er det bedst at undgå rå og meget fiberholdige grønsager, indtil såret er væk.

Hvidløg virker bakteriedræbende. Ananas, rød peber, blåbær, rabarber og gurkemeje og almindelig mjødurt er gode mod mavesår.

Lucerne som thé eller spirer er et godt traditionelt middel mod mavesår.

Særlig godt er afkog af bukkehornsfrø, der hjælper slimhinderne til at hele og til at blive mere modstandsdygtige mod mavesyren. Det eneste problem ved denne kur er en ret kraftig lugt af karry i hjemmet.

Zinktilskud halverer syreproduktionen. 20-30 mg dgl. Selentilskud kan også anbefales. Man kan fx tage to tabletter Bio-selen plus zink om aftenen.

Det anbefales af nogen at tage ekstra A-vitamin, C-vitamin i syrestabil form (fx et halvt eller et helt gram to gange dgl) og E-vitamin (Stærk E-vitamin, l kapsel dagligt), samt gammalinolensyre, fx kæmpenatlysolie, og fiskeolie (EPA-GLA+).

Det svovlholdige methylsulfonylmethane – MSM – har mange brugere sagt virker lige så godt som de syrenedsættende lægemidler, og stoffet er aldeles uskadeligt og uden bivirkninger. Kan købes som pulver, men i kapsler fra andre EU-lande. Fx hos Golden Health i Malmø. Dansk tlf. 4052 4015. Eller fra England via www.gaya-nutrition.com.

Lakrids er også godt, men det skal være en særlig form, nemlig DGL-lakrids der ikke som anden lakrids hos nogen kan forhøje blodtrykket.

Aloe vera gel eller juice anbefales i ayurvedisk behandling af mavesår, fx 1-2 teskefulde tre gange dagligt, evt blandet med honning for at dæmpe smagen, og honning er iøvrigt også godt mod mavesår. Især er den New Zealandske Manuka honning godt. Men Aloe vera produktet skal være beregnet på at indtage (gel), ikke til udvendig brug.

Et ayur-vedisk middel ved navn Trifalla er også godt til alle tilstande med katar i mave-tarmkanalen.

Kisel, for eksempel Silicol Gel, er også godt for maven.

Aminosyren L-glutamin er meget nyttig ved helingen af skadede celler i slimhinde i mave- tarmkanalen. Glutamin tilfører energi og stimulerer genopbygningen af slimhinden samt væksten af nye celler i slimhinden. Glutamin kan også forebygge skader på slimhinderne.

Det er gammel viden. Et kinesisk studie har vist, at hvis man giver glutamin til brandsårspatienter med svære brandsår (som har en betydeligt øget risiko for mavesår) nedsættes risikoen for stressbetingede sår i maven (Chung Hua Cheng Hsing Shao Shang Wai Ko Tsa Chih, 1995; 11: 189-92).

400 mg glutamin 4 gange dagligt i fire uger hele mavesår fuldstændigt hos mere end 90 procent af dem, der tog glutamin (Texas State J Med, 1957; 53: 840-3).

Et råd fra en af mine lyttere er at bruge æblecidereddike mod for meget mavesyre, som hun var blevet helt af med. Hun drikker hver morgen på fastende hjerte et glas vand med ca. 1 dessertskefuld æblecidereddike i. Dette bevirker, at hun aldrig mere har halsbrand, og at hendes mave fungerer meget bedre og med regelmæssige toiletbesøg.

Krydderier kan godt irritere et bestående mavesår, men ellers styrker de maveslimhinden og forebygger nye sår samt undertrykker bakterievæksten. Chili, ingefær og gurkemeje skal være særlig gode til at modvirke mavesår. Den svie, nogen oplever ved at spise krydret mad, kommer oftest fra tilbageløb af syre til spiserøret (se under refluks).

Elektroakupunktur har vist sig at kunne nedsætte mavesyreproduktionen, hvor almindelig akupunktur ikke var nok. Zoneterapi med tryk mod solar plexus og mavepunkter på fødderne kan også hjælpe nogen.

Få mere motion. Det er gavnligt mod stress og spekulationer, som kan være medvirkende til maveproblemer.

Lær at give udtryk for følelserne. Bliver de lukket inde, skriger kroppen.

Ved problemer og spekulationer er det vigtigt at få snakket ud om det, og kan man ikke gøre det med sine pårørende og venner, må man få snakket med en professionel, fx en psykolog.

Lær afslapningsteknikker, fx yoga, meditation, afslapning ved musik.

Prøv at spise 4-5 mandler med den brune skal på dagligt. De skal tygges grundigt først.

Mavesyre, for lidt

onsdag, januar 1st, 2014

Mavesyre er nødvendig for en ordentlig fordøjelse. Mange med refluks/halsbrand har i virkeligheden problemer med for lille produktion af mavesyre, især ældre. De kan få en bedre fordøjelse, hvis de får tilskud af fx betain hydroklorid med pepsin, der hjælper med nedbrydning af proteiner, før de yderligere fordøjes i tyndtarmen.

Mangel på mavesyre øger også risikoen for parasitter og infektion med bakterier, fx Helicobacter pylori, der har svært ved at vokse i maven, når syreproduktionen er høj nok. Syrehæmmende og syrestandsende lægemidler øger risikoen for lungebetændelse, da det sure miljø i mavesækken beskytter mod de sygdomsfremkaldende bakterier. Mavesyren er kroppens naturlige våben mod skadelige bakterier i maden.

En årsag til manglende mavesyre kan være en autoimmun reaktion med dannelse af antistoffer mod vægcellerne i mavesækken, hvor der dannes syre og samtidig et stof, der er vigtigt for optagelsen af B12-vitamin i kroppen (intrinsic factor).

Man kan undersøge, om mangler mavesyre, ved hjælp af rødbedeprøven:

Rødbedeprøven

Tag 120 ml frisk rødbedesaft og bland den med 120 ml vand, sammen med lidt protein (fx lidt mandler, gedeost eller kylling), men ikke anden væske.

I de følgende 2-3 timer samler du din urin i en hvid beholder.

Ud fra farven, om den er rød, lyserød eller normalt lysegul, kan du se resultatet.

Mavesyren nedbryder normalt den røde rødbedefarve, så hvis urinen er rød eller lyserød, tyder det på mangel på mavesyre.

 

Manglende mavesyre øger også risikoen for knogleskørhed med hofteledsbrud. Syren er nødvendig for at bringe mineraler, fx calcium, i en tilstand, så de er lette at optage.

Desuden er syren i mavesækken nødvendig for optagelsen af B12-vitamin, som man ved langvarig behandling med disse lægemidler vil komme til at mangle.

Mavesyreproduktionen kan øges ved at spise mere protein (og ikke samtidig neutralisere mavesyren med stivelse, fx kartofler, brød, pasta og ris). Mavesyren neutraliseres også (bliver mindre sur) når man drikker kulsyreholdige drikke, fx sodavand.

B3-vitamin (niacin) fremmer produktionen af saltsyre.

Rødbeder og rødbedesaft, der indeholder betain, kan være en god hjælp ved for lidt mavesyre.

Det kan være en god hjælp til fordøjelsen at tage tilskud af fordøjelsesenzymer. Fx Super Enzymes NOW der foruden fordøjelsesenzymer indenholder  betain hydroklorid, der stimulerer mavesyredannelsen og fordøjelsen. Kan bestilles fra England via e-mailen www.gaya-nutrition.com

Få flere bitterstoffer. Det er godt at spise fødevarer med bitterstoffer, fx at tygge 4-5 mandler med den brune skal på, bruge rucola salat, nye mælkebøtteblade eller klip af nye blade fra skvalderkål. Naturen er et stort apotek. En bitter før maden er heller ikke dårligt. Man kan også købe Bitterstern R, og tage et par dråber i vand før maden.

Friskplantesafter fra fx artiskok, mælkebøtte og Marietidsel, kan også stimulere mavesyreproduktionen.

Mavesækken – kost efter fjernelse

mandag, juli 20th, 2009

Det er først og fremmest vigtigt at tygge sin mad grundigt, før man synker den, for fordøjelsen starter i munden. For yderligere at sikre en god fordøjelse kan det være en fordel at tage tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid, fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend, der kan købes via www.Nutrion-Trade.co.uk Rå grønsager indeholder også mange gode enzymer. Man kan få mere af dem ved at blende dem og blande dem i smoothies.

Desuden skal man vænne dig til at spise mindst 6 gange dagligt og ikke for meget ad gangen, da maden så kan gå for hurtigt ned i tyndtarmen, hvilket kan føles ubehageligt. Det er heller ikke godt, at nærmest ufordøjet føde kommer derned.

Mavesyren er vigtig for fordøjelsen og for, at fx mineraler fra føden bliver let optagelige. Mavesyren er også vigtig for bevaringen og optagelsen af B12-vitamin, så det er vigtigt at holde øje med indholdet

af B12-vitamin i blodet (måling af B12 + methylmalonsyre), og at få tilskud i form af indsprøjtning af B12-vitaminer eller B12 i form af resoribletter, hvor B12 optages gennem mundslimhinden.

Ved utæt tarm, der oftest skyldes en for raffineret og sød kost, medføende overvækst af candidasvampe i mave-tarmkanalen, kan man optage småstunmper af ikke helt nedbrudt føde, og det får immunsystemet til at over- og fejlreagere, med allergi og autoimmune reaktioner til følge. Læs mere om dette i min bog "Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund" (Gads forlag).

Da man ikke kan spise så meget ad gangen, skal maden være energitæt, sund og af god kvalitet. Man skal især sørge for at få nok af de sunde fedtsyrer, der er vigtigere end vitaminer. Start om morgenen med to spiseskefulde af en god olie, fx Nutridan Strong citron, Udo’s Choice eller Livets Olie.

Køb en bog om smoothies, hvor man kan blande mange gode ting med olie og saft. Smoothies smager godt og er lette at få ned, så de ikke klemmer opadtil i maven..

Man bør også tage gode kosttilskud i tilstrækkelig mængder. Det skal være naturlige vitaminer og let optagelige mineraler.. Fx som Livskilde Komplet fra Golden Health i Malmø. Dansk tlf. 4052 4015. Den indeholder alt det, man har brug for, undtagen de livsvigtige fede syrer, som man bl.a. får med sin morgenolie, olivenolie, avocado, mandler, nødder, fed fisk mm.

Man kan også med fordel tage Vita Biosa, der er effektive mikroorganismer, mest mælkesyrebakterier, som er med til at gøre tarmbakteriefloraen sund og stærk, så den dannner vitaminer og holder tarmslimhinden sund. samt modvirker både candidasvampe, diare og forstoppelse. Se www.biosa-information.dk

Det kan også anbefales at tage MSM (Methylsulfonylmethane), der er et ugiftigt

svovlprodukt, der virker betændelseshæmmede, antiallergisk og gør tarmslimhinden

normal. Start med et gram to gange dagligt. Man kan købe det som teknisk pulver hos Matas og i helsekostforretninger. Det er lige så rent som i kapsler og tabletter, så man kan roligt indtage med en eller anden væske.

Noni-Juice indeholder også stoffer, der kan styrke sundheden og hæmme væksten af cancerceller.

Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise) og og curcumin (gurkemejerod pulver) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 500-1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gram to-tre gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften. Der er dog endnu ikke endelige videnskabelige beviser for dette, men meget tyder på det.

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler.

Curcumin findes i blandt andet gurkemejepulver, og i karry. Man kan købe det som kapsler, fx. Curcumin Forte, Curcuma longa kapsler, det flydende Curcur (sammen med ingefær) og i Solarays ”Turmeric” samt i Fortodol og Gurkedol.

Dosis skal være mindst dobbelt så stor som anført på pakningen.

Det er godt at tage et ekstra tilskud af syrestabilt C-vitamin, fx i form af pulver eller brusetabletter. Gerne 1 gram 3 gange dagligt.

Jeg vil råde til at konsultere en ernæringsterapeut eller kostvejleder for at få det hele på plads, så man får en tilstrækkelig og sund kost på en måde, så man kan lide den og bevare sin sundhed.

MCS – multipel kemisk overfølsomhed – duft- og kemikalieoverfølsomhed

fredag, december 13th, 2013

Brev om MCS:

“Kan du ikke fortælle noget om MCS. Jeg lider af det og er i den situation, at folk tror, jeg lider af noget psykisk, fordi “Der kan jo ikke være noget man bliver syg af i lugte”. Kan der det? Hvorfor har jeg det så elendigt, hver gang en parfumeret kommer i nærheden, og hvorfor kan jeg ikke tåle udstødning, maling, tobaksrøg o s v. o s v. hele vejen rundt. Jeg får kvalme, ryster indvendigt, hovedpine, kan ikke styre mine pupiller, mister overblikket, koncentrationen o. m. a. Folk ved ikke, hvad det er, og måske er der mange, der fejler det. Jeg har selv været mange år om at finde ud af det, og det er virkelig meget belastende!!! Der er jo dufte alle vegne.

Et eksempel: skulle til lægen og der var en sky af duft i venteværelset, så jeg måtte gå udenfor og vente! Det venter man ikke lige på sådan et sted, men det viser bare, at man smører sig ind i alverdens cremer, deodoranter, hårvoks og andet for at turde at være sammen med andre??:”.

MCS står for multiple chemical sensitivity – overfølsomhed for mange kemiske stoffer, på dansk duft- og kemikalieoverfølsomhed. Det er ofte mest parfume, tobaksrøg, rengøringsmidler, forskellige duft-sprays, malinglugt og lignende, de ramte ikke kan tåle.

Man er stadig ikke sikker på, hvad årsagen til MCS er, men der er mange teorier. En af dem går ud på, at det er følger efter forgiftninger, en anden at det er porfyrinstofskiftet, der er unormalt, så et overskud af et porfyrinforstadium ned navn delta-aminolaevulinsyre (ALA) trænger ind i hjernen og giver en overaktivitet af nerveimpulser.

Der er ikke tale om almindelig allergi, da der ikke findes antistoffer i blodet.

Nogen mener, det er psykologisk betinget, men det er der ikke noget bevis for, og oftest kommer de psykiske reaktioner efter, at MCS er opstået. Der ser ud til at være lighedspunkter mellem MCS og Golf-krigssyndromet.

Der kan også være tale om, at leverens afgiftningssystem ikke fungerer ordentligt, fx. enzymet cytochrom P450.

Man kan forsøge at stimulere sit p450 enzym ved at tage hyperikum (prikbladet perikum), ”den grønne lykkepille”. Desuden er Marietidsel, Cypar og Elixir gode produkter til at udrense med, så leveren genvinder sin afgiftende evne.

Der er ingen tvivl om, at en utæt tarmslimhinde (leaky gut) kan være medvirkende til udvikling af overfølsomhed for mange kemiske stoffer.

Normalt vil kun de stoffer, der er gavnlige for kroppen, blive optaget gennem tarmslimhinden, men ved utæt tarm er gennemtrængeligheden af tarmslimhinden blevet så stor, at der kan slippe større molekyler, giftstoffer og ting, som kroppen kan reagere allergisk på, ind gennem slimhinden. Disse ting kan medføre betændelsesreaktioner (inflammation), allergiske reaktioner og nedbryde tarmslimhinden.

Mange sygdomme har deres udspring i en utæt tarm. For eksempel Crohns sygdom, colitis ulcerosa, infektiøs tarmbetændelse, Bechterews sygdom, akne, eksem, psoriasis, nældefeber, HIV, cystisk fibrose, dårlig funktion af bugspytkirtlen, dårlig leverfunktion, irritabel tyktarm, fødevareintolerans, kronisk træthedssyndrom og dårlig immunfunktion, fibromyalgi, kroniske ledsygdomme, cøliaki, autisme, DAMP, hyperaktivitet hos børn, læseproblemer, Tourette syndrom, epilepsi, migræne, MCS (overfølsomhed for mange kemiske stoffer).

Læs mere om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk

Mange af disse sygdomme er autoimmune, hvor den utætte tarm er stærkt involvereret i udviklingen af den autoimmune reaktion. Nogen er genetisk mere tilbøjelige til at aktivere hvilende T-celler, der så kan angribe fremmede celler, der forsøger at invadere kroppen, men i nogle tilfælde angriber T-cellerne fejlagtigt kroppens egne celler. Det er det, der sker ved autoimmune sygdomme. Ikke helt nedbrudte proteiner kan måske også igangsætte denne reaktion i kroppen hos mennesker med tilbøjelighed til dette.

Når man ved utæt tarm optager skadelige stoffer går de med blodet til leveren, hvor de afgiftes og udskilles med galden, men afgiftningen medfører en høj dannelse af skadelige, frie iltradikaler, der angriber cellernes ”kraftværker”, mitochondrierne, skader DNA, svækker cellerne og oxiderer, forharsker, fedtet i cellevægge og blod. Behovet for antioxidanter stiger hermed kraftigt, og får man ikke nok gennem maden og ved tilskud, kan der opstå sygdom, eventuelt kræftlidelser hvis DNA bliver meget skadet og ændret til kræft-DNA.

Ved udskillelsen af nedbrydningsprodukter fra leveren bliver galden fyldt med disse, og den giftige galde kan eventuelt løbe baglæns op i bugspytkirtlens gange, så der opstår betændelse i bugspytkirtlen, der langt fra altid skyldes alkohol. Noget går fra leveren i blodet og udskilles gennem nyrerne, hvilket vil belaste dem.

Symptomerne ved utæt tarm kan være træthed, dårlig tilpashed, smerter i led og muskler, feber uden anden årsag, fødevareintolerans, mavesmerter, oppustet mave, diaré, udslæt, problemer med hukommelsen og koncentration, åndenød og dårlig kondition.

De almindeligste årsager til utæt tarm er betændelse med mikroorganismer som bakterier, virus eller parasitter, alkohol og alle gigttabletter af typen NSAID, for eksempel acetylsalicylsyre, ibuprofen eller diclofenac. Antibiotika fremmer en unormal tarmflora med skadelige bakterier og candidasvampe. Mad og drikke kan være inficeret med sygdomsfremkaldende bakterier.

Alkohol og koffein er stærkt irriterende for tarmen, og det samme gælder for kemiske stoffer i maden, som for eksempel farvestoffer, konserveringsmidler, andre tilsætningsstoffer og forharskede fedtstoffer. Mangel på enzymer, som for eksempel laktase, og cøliaki kan medføre problemer med utæt tarm, og det kan binyrebarkhormoner og p-piller også.

Højraffinerede kulhydrater som hvidt sukker, slik, kager, søde sodavander og hvidt brød kan være årsager, blandt andet fordi de fremmer væksten af skadelige mikroorganismer og candidasvampe. Der kan i lagret og for fugtigt korn, frugt og raffinede kulhydrater være mug og svampegifte. Candidasvampe danner, når der er mange af dem, et mycelium, der klistrer sig til tarmvæggen og gør den utæt. De danner også gifte, der normalt stoppes/nedbrydes i tarmslimhinden, men ved utæt tarm optages de og påvirker hele kroppen generelt med symptomer som muskelsmerter, hovedpine, træthed mm.

 

Der er sammenhæng mellem utæt tarm og fødevareallergi og intolerans. Allergiske reaktioner i tarmen skader den og gør den utæt, og når der på grund af den utætte tarm kommer mere af det, man ikke kan tåle, ind i kroppen, forstærkes den allergiske reaktion. Der kan opstå en ond cirkel, der kan ende med multiallergi. Det er stoffer som histamin og serotonin, der formidler den øgende utæthed.

Hvis tarmslimhinden bliver skadet, kan passagen af næringsstoffer gennem overfladecellerne blive nedsat samtidig med, at de skadelige stoffer optages i stigende grad mellem cellerne. Det vil, fordi næringsstofferne overvejende optages gennem cellerne i tarmslimhinden, føre til mangel på næringsstoffer, også i selve epithelcellerne, der har brug for megen næring for at kunne fornys i løbet af de normale få dage. Kan tarmslimhinden ikke forny sig hurtigt nok, bliver den endnu mere utæt.

Forskning har vist, at der hurtigt efter ændret gennemtrængelighed af tarmslimhinden kommer en øget følsomhed overfor bakterierne medførende en immunreaktion og opståen af betændelsesreaktioner i tarmslimhinden. Ved lang tids indtagelse af gigttabletter af NSAID-type kommer der for eksempel forhøjet gennemtrængelighed af tarmslimhinden på baggrund af inflammation. En nedsat eller manglende produktion af mavesyre kan medføre en overvækst af bakterier, foruden en dårlig fordøjelse.

Læs mere om utæt tarm og immunsystemet i min bog (Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag 2005) og på www.radiodoktoren.dk

Under alle omstændigheder får de MCS-ramte det dårligt, hvis de bliver udsat for dufte og kemiske stoffer, fx tobaksrøg, så de risikerer at blive socialt isoleret, når de ikke kan gå ud på steder, hvor der bliver røget, eller hvor der bliver brugt parfume, deodoranter etc.

En del mennesker med MCS er også overfølsomme for elektromagnetiske påvirkninger, el-overfølsomme. Især hvis de er tungmetalforgiftede, fx med kviksølv (amalgam) og kobber. Kan man afgifte dem og behandle MCS, vil el-overfølsomheden kunne bedres eller forsvinde. Omvendt bedres også MCS ved afgiftning for metallerne.

Det er meget svært at pege på nogen form for behandling, men jeg har i Foreningen for Duft- & Kemikalieoverfølsommes blad set et læserbrev, hvor en mand fik en svær duft- og kemikalieoverfølsomhed, og hvor alle hans symptomer forsvandt eller blev neddæmpet, da han begyndte at spise 2 kapsler kæmpenatlysolie morgen og aften samt en vitaminpille dagligt.

Jeg vil også anbefale store doser C-vitamin, fx 750 mg AL-C tre gange dagligt. C-vitamin virker anti-allergisk. der er også calcium og magnesium i AL-C, og begge dele er værdifulde ved allergi. C-vitamins virkning forstærkes betydeligt ved kombination med bioflavonoider (farvestofferne i frugt og grønt), fx som C 500 + Hyben + Citron.

Et naturligt udrensningsmiddel med mange gode egenskaber er Zeolit
(clinoptilolite), som består udelukkende af mineraler. Det binder tungmetaller og gifte, så de udskilles, stabiliserer tarmsystemet, øger næringsoptagelsen, hvilket alt sammen styrker det naturlige immunforsvar. Det regulerer også syre-base balancen i basisk retning, hvilket er godt for kroppen og modvirker sygdomme som fx gigt og kræft.

Det er et godt antioxidant, da det neutraliserer de skadelige frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i kroppen. Det hæmmer inflammation.

Det anbefales at tage en kur med Zeolit pulver i mindst 90 dage. Dosis er 1
teskefuld i et glas vand en halv time før et måltid, 2-3 gange dagligt.

Zeolit pulver kan købes på www.lindogfriedstrup.dk
eller på mailen lea@friedstrup.dk eller på www.gaya-nutrition.com

Nogen har haft gavn af at bruge Oralmat dråber, der skal dryppes i munden hver dag.

Eller SensiStop, der også skal dryppes i munden. Begge præparater er homøopatiske og påvirker immunsystemet positivt og modvirker allergi.

Det er vigtigt for MCS-ramte at holde sig lang fra alt med fremmede kemiske stoffer i, både i maden, luften og vandet. Altså kemi, røg og lugt.

Det er en god idé at blive medlem af Foreningen for Duft- & Kemikalieoverfølsomme.

“Foreningen for Duft- og Kemikalieoverfølsomme

Foreningen blev oprettet i 1994, da det blev kendt, at det var en lidelse, som ramte flere og flere. Op igennem firserne kom der fokus på MCS = Multiple Chemical Sensitivity på internationalt plan. På dansk betyder det, direkte oversat, Mangeartet kemisk overfølsomhed. Der er endnu ikke et officielt dansk navn på lidelsen, som betegnes som syndrom og ikke sygdom. Herhjemme er der kommet mere fokus på MCS gennem de seneste år, og en rapport, der blev udgivet i december 2002 af Miljøstyrelsen, har skabt et gennembrud i erkendelsen af, at det er en reel lidelse. Der har været en stærk tilbøjelighed til at ville betegne MCS som en psykisk betinget tilstand hos den enkelte eller som hypokondri. Denne myte er desværre ikke aflivet endnu, på trods af en efterhånden generel anerkendelse af lidelsen.

Miljøstyrelsen har i maj 2004 indledt et samarbejde med foreningen omkring MCS. Da der ingen officiel betegnelse er i Danmark, kaldes lidelsen i flæng kemisk overfølsomhed, kemisk intolerans eller duftallergi. Det sidste er helt misvisende, idet der ikke er tale om en allergi. Allergi kan måles ved en priktest og/eller en blodprøve, hvorimod en intolerans ikke kan testes. I udlandet arbejdes der på at finde en metode til diagnosticering af MCS ved tests. Der er forskellige teorier om, hvorfor og hvordan MCS udvikles, men ingen teori, som man officielt hælder mere til end andre. Der er nok desværre lang vej endnu. De almindeligste symptomer ved MCS er: Træthed, hovedpine, følelsessvingninger, influenzalignende symptomer, slimhindeproblemer i øjne, hals, næse og bihuler, tør hoste, depressive tilstande og problemer med hukommelse og koncentration, ledsmerter m.fl. Det tager fra få dage til uge(r) at komme sig oven på en eksponering (udsættelse for f.eks. parfumestoffer, tobaksrøg, bilos, brændeovnsrøg eller opløsningsmidler). Foreningens primære opgaver er at oplyse bredt om MCS, at støtte medlemmer og deres pårørende, give oplysninger til offentligt ansatte, som henvender sig til os, samt at kontakte myndigheder og politikere omkring MCS. Læs mere på vores hjemmeside: www.mcsforeningen.dk Kontakt til foreningen på: info@mcsforeningen.dk

MCS Foreningen har en telefonrådgivning på tlf. 7026 1577 hver torsdag fra 11-16.

Se også på på www.mcsvidencenter Videnscenter for Duft- og Kemikaliefølsomhed.

Videncentret har også en telefonrådgivningslinje for patienter og andre med spørgsmål om duft- og kemikalieoverfølsomhed, f.eks. kommuner eller arbejdspladser. Telefonen er åben hver tirsdag på 39 97 84 57.

MCS Netværk Danmark

Der findes også et MCS Netværk Danmark som blev stiftet i jan. 2004. De har grupper flere steder i landet. De arrangerer sommerfest og ture.

Det er helt gratis at være medlem af netværket. Man skal blot fremsende en frankeret svarkuvert med sit navn adresse, tlf nr. og evnt. email adresse til Jette Frederiksen, Fruervej 13, 4621 Gadstrup tlf 46 19 03 06.

www.mcsnet.webbyen.dk

Netværket blev stiftet, fordi MCS-ramte er meget isolerede og har brug for kontakt med andre. De samarbejder iøvrigt med Odense Astma og Allergiforening

Melatonin ved cancer

søndag, maj 4th, 2014

Melatonin er et kraftigt immunsystem- stimulerende hormon, som dannes naturligt i hjernen samt i mange planter, der er kilde til den melatonin, der er på markedet – desværre ikke i Danmark, der som altid ligger bagud, når det gælder åbenhed overfor nye ting. Men i USA kan man købe det i håndkøb, og man kan lovligt købe det fra andre EU-lande over Internettet eller per telefon. Se nedenfor.

Melatonin virker endnu bedre, hvis det bliver kombineret med Interleukin-2 (IL-2), som man heller ikke kan købe i Danmark. En amerikansk læge, Dr. Stephen B. Edelson, director of The Environmental and Preventive Health Center of Atlanta, Georgia, anbefaler 50 mg melatonin dagligt sammen med 3 millioner enheder af IL-2.

Han anbefaler også store mængder C-vitamin (kæmpedoser) og store doser omega-3 olier, fx hørfrøolie, samt hajbrusk.

Andre mener, at 15-20 mg er det rigtige at give ved cancer.

Det er bedst at tage melatonin ved sengetid.

Meget tyder på, som jeg også har anført i mit indlæg om antioxidanter, at et tilskud af forskellige antioxidanter i nogle tilfælde kan få cancervæv til at standse sin vækst, og

eventuelt være med til at få canceren til at forsvinde. Antioxidanter er ikke ens, men virker på hver sin måde og forstærker hinandens virkning. Man taler om et antioxidant netværk.

Herudover kan jeg anbefale fem kraftige, naturlige antioxidanter, nemlig Life Spice Vital, Padma 28, OliVie, der er udtræk af olivenblade, ActiVin, der er udtræk af kerner fra røde vindruer, og Andante, der er baseret på oregano.

Jeg kan også anbefale at læse “Tidselguiden”, der er udgivet af kræftforeningen “Tidslerne”, Bjørnholms Allé 4-6, 8260 Viby J, tlf. 7020 0515, e-mail: tidslerne@mail.tele.dk

P.S.Melatonin kan købes lovligt til eget brug fra udlandet (EU). Fx gennem  www.biovea.com Det er bedst med melatonin, der optages gennem mundslimhinden (sugetabletter), da de virker hurtigst og bedst. Melatonin i time release form (går ind i blodet natten igennem) kan dog også være en fordel.

 

Melatonin – vores indre ur

onsdag, maj 18th, 2011

Koglekirtlen – pinealkirtlen

Vi har i vores pinealkirtel på undersiden af hjernen et ”livsur” eller et ”tredie øje”, der gennem sin døgnrytme programmerer både sexual- og immunfunktionerne, bl.a. gennem brisselen (thymus). Der foregår en neuro-immun-modulering og overordnet styring af hormonerne, der ændrer sig cyklisk gennem døgnet.

Immuniteten er vores selv-identitet og forsvar. Aldring er tab af selv-identitet. Hvis vi mister den, vil vi udvikle masser af autoimmune sygdomme (hvor vi angriber egne væv).

Vi har også en ”dødsklokke”, der lukker ned for vores liv, når tiden er inde, og den sidder også i pinealkirtlen. Den schweiziske Dr. Pierpaoli har ved langvarige og besværlige forsøg med mus, hvor han før det forventede dødstidspunkt fjernede deres pinealkirtel, vist, at disse mus lever længere end forventet. Men indtil dødsklokken falder i slag, er pinealkirtlens funktion med til at hæmme aldringen og bevare vitaliteten.

Det er lys og mørke, der påvirker pinealkirtlens funktion. Efter fire generationer af dyr, der blev udsat for lys døgnet igennnem, gik det ud over deres vækst, og dyrens ældedes meget hurtigere. Intet fungerede mere. Melatonin i drikkevandet til mus forlænger deres liv.

Pinealkirtlen er tæt forbundet med det neuro-hormonale system, melatonin, zink, selen, de hormonproducerende kirtler og immuniteten. Det hele hænger sammen. Den livsvigtige aminosyre tryptofan fra kosten bliver omdannet til serotonin, og derfra til melatonin, der er et signalstof og ikke (som man ellers plejer at benævne det) et hormon.

Lys og mørke

Melatonin dannes og udskilles først og fremmest, når det mørkt, og det er vigtigt at vedligeholde den natlige stigning. Blandt andet ved at sørge for, at der er ordentligt mørkt i soveværelset. Blot lyset fra en gadelygte kan hæmme produktionen af melatonin.

Man kan ”massere” sin pinealkirtel og derved stimulere dens funktion ved at udsætte sig for en times kraftigt lys hver morgen eller formiddag. Man kan fx gå ud en time, når det er blevet rigtig lyst. Lyset skal have den samme bølgelængde som sollys, så kan man ikke komme ud i dagslys længe nok, kan man anvende et særligt lille dagslysanlæg (fx Daylite 820, som kan købes på tlf. 8660 0023) eller en dagslyslampe.

Man kan om nødvendigt tage et tilskud på 3 milligram melatonin ved sengetid. Ved natarbejde skal man tage dagslys fra en lampe eller lyskasse, før man møder på arbejdet.

Det stoppe dannelsen af melatonin, så man ikke bliver så træt. Når arbejdet er forbi, kan man bruge søvnbriller, der beskytter mod det blå lys og øger produktionen af melatonin, og gå hjem i seng i totalt mørke. Man kan læse mere om disse briller på www.melamedic.com

Den øgede dannelse af melatonin gør det meget lettere at falde i søvn og opnå en god søvnkvalitet, så kroppen bliver genopbygget, repareret og forynget under søvnen.

Ved fast natarbejde kan det for nogen være en fordel at tage melatonin om morgenen, når man kommer hjem i seng, også med henblik på at få en bedre søvnkvalitet i de dagtimer, hvor man sover.

Ved jetlag kan man indstille sit indre ur ved hjælp af melatonin, og kan søvnbrillerne også være en hjælp. På www.melamedic.com kan man få anvisninger om, hvordan man klarer at nyindstille sit indre ur efter de nye tidszoner og den nye døgnrytme.

Melatonin påvirker alle funktioner i kroppen, fx brisselen, skjoldbruskkirtlen etc. Livets hemmelighed er at finde i pinealkirtlen, der er pakket med neuropeptider, der for det meste er ukendte, og med bl.a. zink.

Pierpaoli har byttet pinealkirtlerne hos to mus, bedstefar og nevø, og efter et år var der ikke forskel i udseende og vitalitet mellem de to mus. Før transplantationen var bedstefaderen tydeligt ældet. Gamle pinealkirtler, der bliver transplanteret til unge mus, fremskynder deres aldring. Melatonin beskytter også mus, der er inficeret med et dødeligt virus.

Den natlige produktion af melatonin genskaber ungdommelige niveauer af det overordnede kønshormon LH hos kvinder i overgangsalderen. Det genskaber også en ungdommelig funktion af skjoldbruskkirtlen hos kvinder i alderen 42-62 år, inden for seks måneder. Bedst er virkningen hos kvinder med lav natlig produktion af melatonin.

Der er god baggrund for at sammenkæde lav produktion af melatonin med autoimmune sygdomme som fx Hashimotos sygdom (skjoldbruskkirtlen), SLE (systemisk lupus erythematosus), colitis ulcerosa og dissemineret sclerose. Også med osteoporose, højt blodtryk, diabetes, leukæmi, kvindelig og mandlig overgangsalder (menopause og andropause). Pierpaoli har eksempler på, at colitis ulcerosa er blevet kureret med melatonin. Han sagde: ”Osteoporose er ikke noget problem. Bare vent! Knoglerne bliver rekonstrueret”. Melatonin er også vigtigt for nethinden (retina).

Der advares dog mange steder mod at bruge melatonin ved autoimmune sygdomme, selvom der ikke er nogen sikre beviser for, at melatonin kan være skadeligt ved autoimmune sygdomme. Et studie har vist, at melatonin kunne forværre leddegigt, der er en autoimmun sygdom, på grund af en øgning af inflammationen, og andre studier har tilsyneladende vist, at melatonin også kan forværre autoimmunt betinget for lavt stofskifte, hashimotos thyreoiditis. Jeg er stadig ikke overbevist om, at
melatonin kan skade ved autoimmunitet, men sikkerheds princippet må medføre, at man skal være opmærksom på det. Man kan forsøge at lade være med at tagemelatonin i 1-2 måneder, og så evt. forsøge igen. Melatonin er jo et helt normalt neurohormon og burde ikke kunne skade, hvis man ikke overdriver indtagelsen. Man kan også, som nævnt nedenfor, ved hjælp af bl.a. kosten selv skabe grundlaget for en god produktion af melatonin.

Det er derfor vigtigt at bevare pinealkirtlens integritet og funktion. Livsklokken løber ud, holder op med at fungere, efter 120-130 år, hvor dødsklokken så går i gang. Programmet ligger i pinealkirtlen. Der er selvfølgelig en filosofisk side af det. Der skal være et formål med livet. Hvis alle vidste, hvad pinealkirtlen og melatonin kan udvirke, ville det være en katastrofe for bl.a. pensionsselskaber, forsikringsselskaber m.fl. Der foregår en fælles samtale mellem psyke, nervesystem, immunsystem og hormonsystem, og det er vigtigt at holde samtalen i gang og god.

Hold ”uret” sundt

Pierpaoli har blandt andet omtalt et tilfælde, hvor en dame med en metastaseret hjernesvulst blomstrede op, og hendes tumor svandt næsten ind. Hun fik dermed seks gode måneder. Kræft betegnede han som opdukken af en fjende i kroppen, og man kan dræbe denne fjende ved at holde sin indre klokke eller ur sundt. Han hævder, at begyndende kræfttilfælde er blevet kureret – masser af dem. Unge sclerosepatienter har haft megen glæde af at få melatonin.

Pierpaoli mener, at der nu er beviser for, at man kan komme sig af sygdom ved at genskabe ”klokken”, også neurodegenerative sygdomme som Parkinson og Alzheimer.

Han har sammensat en ”Chrono-Life Kit”. Det drejer sig om melatonin og diverse molekyler, formentlig bl.a. zink, selen og aminosyrer. Ikke nogen lægemidler, først og fremmest for ikke at skade.

Aldring kan for en stor del gå tilbage (reversere). Man kan kæmpe mod aldringen. Det er muligt at genskabe vitalitet og et godt immunforsvar, også hos ældre.

Det er ikke sandt, at autoimmune sygdomme ikke kan kureres. Man kan se auto-antistoffer forsvinde langsomt ved hjælp af melatonin. Man genskaber selv-identiteten. Binyrebarkhormon (kortison) omtaler han som en ”killer”, der ødelægger immuniteten.

Melatonin har vist sig at have en beroligende og angstdæmpende virkning i forbindelse med operationer. Der skal gives 9 eller 10 mg 1-1½ time før indgrebet. Det gælder både for operationer i lokalbedøvelse og fuld bedøvelse. Flere undersøgelser viser også en smertestillende virkning efter operationen med nedsat forbrug af smertestillende midler.

Der er ikke set nogen bivirkninger ved brug af melatonin. (Ugeskr. for Læger 16 maj 2011 (173/20) p 1424-27).

Tilskud eller melatoninrigtig levevis

Begynder man at tage melatonin som tilskud, må man vente på virkningen. Det tager tid at få ”uret” i orden og komme til at reagere rigtigt. Der er ikke registreret nogen bivirkninger af melatonin, selv i store doser. Studier har klart vist, at melatonin ikke er giftigt.

Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts.

B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.

Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Dr. Walter Pierpaoli har skrevet bogen ”The Melatonin Miracle” i 1995 sammen med William Regelson. Desuden er han med i “Pineal gland and other pacemakers in the progression og aging and carcinogenesis”. New York Academy of Sciences. Vol 219. Han er blevet mobbet og forfulgt for sine synspunkter af lægestanden (der jo ville risikere at blive næsten arbejdsløs). Han omtalte det lægelige system som stivnet, krystalliseret og ældet, bundet til den kemiske industri. Det er svært at råbe lægerne op med naturlige behandlinger. Han er træt af, at lægerne ikke vil høre og forstå. Som han sagde på Health Trends: “It is impossible to begin to learn for a person who believes in, what he already knows”. Det er umuligt for en person at lære nyt, når han kun tror på det, han allerede ved.

Man kan lovligt købe melatonin til eget forbrug fra andre EU-lande over Internettet, fx som tyggetabletter fra www.gaya-nutrition.com i EnglandSilent Herbs i England. Eller via www.strohmedico.com (eller tlf. 4586 6712). Det bedst med melatonin, der optages gennem mundslimhinden (sugetabletter), da de virker hurtigst og bedst.

Et kunstigt melatoninprodukt, Circadin, med forlænget virkning, kan fås på recept.

Melisa-testen – metalallergi

torsdag, september 16th, 2010

MELISA-testen kan afsløre allergi overfor forskellige metaller. Fx nikkel og kviksølv.

Vera Stejskal, der er professor i immunologi ved Stockholms Universitet.

Det drejer sig om MELISA (Memory Lymphocyte Immuno Stimulation Assay) som påviser tilstedeværelsen af hvide blodlegemer (lymfocytter af typen memory cells – huskeceller), der er blevet sensibiliseret (følsom for) for et eller andet, i dette tilfælde metaller. Testen er udviklet og patenteret i 1990, og er den eneste laboratorietest, der kan påvise både straks-allergi (type 1) og forsinket allergi (type 4). MELISA testen kan påvise den forsinkede type overfølsomhed (type 4) i løbet af 48 timer.

Man kan på denne måde undersøge for skjult allergi, hvilket kan have betydning for forebyggende medicin. Arbejdere i Amerikas krigsindustri bliver fx ret ofte overfølsomme for metallet beryllium og kan med tiden ved fortsat belastning med metallet udvikle svær lungesygdom (sarkoidose). Kan man påvise allergien, inden de bliver syge, kan man forebygge sygdom ved at lade dem arbejde i berylliumfri omgivelser.

Langtidsstudier af sundheden hos patienter, som har fået påvist metalallergi ved en MELISA test, og som har fået erstattet de allergifremkaldende metaller hos specialtandlæger, viser forbedring af sundheden hos de fleste.

Foruden ved kronisk træthedssyndrom (CFS) har man påvist allergi overfor nikkel og metaller, der bruges af tandlæger, ved hudsygdomme som allergi og psoriasis, neurologiske sygdomme som sclerose og amyotrofisk lateral sclerose (ALS) og ved gigtsygdomme som leddegigt, systemisk lupus erythematosus (SLE) og Sjøgrens syndrom. I almindelighed kan sygdomme, der har deres rod i immunsystemet, kompliceres af samtidig tilstedeværende metalallergi.

Det kviksølvholdige stof Thiomersal, der bruges som konserveringsmiddel i nogle vacciner, er stærkt sensibiliserende. I Sverige er der tilfælde, hvor nogen er blevet blinde efter influenzavaccine med thiomersal.

Der er utroligt mange metaller i kosmetik. Fx i øjenskygger, hvor der er bly, kobolt, nikkel, krom og arsen.

Tandplomber er en væsentlig kilde til forurening af vores krop. Man kan fx se eksem forsvinde efter behandling mod metaller, fx fjernelse af tandplomber.

Forgitningen med metaller, fx kviksølv fra amalgam, rammer hele kroppen, fx rygmarven, spytkirtlerne, konskirtlerne og kirtler i øvrigt.

Man ser ofte lichenoide forandringer (hvide pletter) i mundslimhinden på grund af overfølsomhed for amalgam eller guldkroner. Melisa-testen er så positiv.

Der er ofte sammenhæng med dissemineret sclerose (MS).

Metallerne ændrer kroppens genkendelse af egne celler og overstimulerer immunsystemet. Allergi og autoimmunitet er to sider af samme mønt.

Visse muse- og rottearter udviklet immunsygdomme, når de bliver udsat for HgCl2 (kviksølv-klorid).

Systemisk metaloverfølsomhed kan forekomme overalt i kroppen. Tandlægematerialer er kunstigt påførte stressorer (iatrogenic stressors).

MELISA testen kan påvise den forsinkede type overfølsomhed (type 4) i løbet af 48 timer.

Overfølsomhed for metal kan være impliceret i MCS (multiple chemical sensitivity, allergi over for kemiske stoffer, duft- og kemikalieoverfølsomhed), CFS (kronisk træthedssyndrom), fibromyalgi, eksem, astma mm. Hun nævne også Tourettes syndrom, Crohns sygdom og pemfigus.

Guld i tænderne er en blanding af mange metaller. Melisa kan fortælle om det.

Bedst at undersøge, før der kommer symptomer, fx som ved beryllium.

Nikkel er den hyppigste årsag til metalallergi, men der er også mange med overfølsomhed for kviksølv. Derefter kommer bly, guld, palladium og cadmium.

I en undersøgelse af 80 patienter fik 78% det væsentligt bedre efter fjernelse af metallet.

Man kan få oplysninger om testen, hvordan den skal tages og forsendes, på www.melisa.org Testen koster mellem 150 og 400 US dollars, alt efter hvor mange metaller, der skal testes for.

Mellemørebetændelse

tirsdag, december 3rd, 2013

Ved mellemørebetændelse fyldes mellemøret med væske, fordi det lille rør, der går fra mellemøret og ned til svælgets øverste del (det Eustachiske rør), er lukket på grund af hævelse fra en forkølelse. Bliver trykket for højt, kan trommehinden revne, og så løber væsken ud, trykket bliver normalt, og smerterne forsvinder. Det er faktisk naturens egen måde at ordne problemet på. I nogle tilfælde vil man dog hjælpe børn med hyppige mellemøreproblemer ved at indsætte et lille rør i trommehinden, så væske ikke kan hobe sig op. Derved undgås betændelsen.

Udsættelse for tobaksrøg øger risikoen for mellemørebetændelse, og det samme gælder badning i klorvand.

Der er en hel del børn, som ikke tåler mælk. Får de alligevel mælk, hæver deres slimhinder, så det Eustachiske rør lukker. Derfor anbefaler jeg altid, børn med hyppig mellemørebetændelse holder en mælkepause på tre måneder. Hvis de får en sund kost i øvrigt, vil de ikke komme til at mangle kalk, men skal de fortsætte med mælkestop, er det godt at give dem et kalktilskud, især hvis de ikke spiser nok grønsager, der er den bedste kilde til kalk.

Hvis børn hyppigt bliver forkølede og får mellemørebetændelse, må man forsøge at styrke børnenes modstandskraft mod den smitte, som de hyppigt bliver udsat for, især når de er sammen med andre børn i vuggestuer og børnehaver, hvor der efterhånden er ved at være for mange børn for tæt sammen, og hvor der er blevet skåret ned på rengøringen.

En god og sund kost samt et vitamintilskud er et godt grundlag for modstandskraften.

Man kan også styrke modstandskraften ved at give tilskud af fx echinacea, fx Echinamin, eller ved hjælp af BioStrath. Andre gode muligheder for at styrke børns immunforsvar er Bidro til børn, Propolis Stå Imod, og kosttilskuddet ”Urtemixtur med vitaminer” , urtedråber til børn med indhold af kamilleblomst, lakridsrod, rød solhat (echinacea), læge-jernurt, hyldebær og anisolie. Men grundlaget for et godt immunforsvar og sundheden i det hele taget er selvfølgelig en sund og varieret kost med så lidt af kunstige kemiske stoffer som muligt.

Børn bør også hærdes ved ikke at blive pakket for meget ind i mange lag tøj. Så sveder de, kan ikke røre sig ordentligt og ender med at tage for meget tøj af. I gamle dage hærdede man børn ved at vaske dem med koldt vand og frottere dem ordentligt bagefter. Børn skal også have lov til at blive beskidte. Det styrker også deres immunforsvar. Det psykiske har også betydning. Stress og utryghed hos barnet vil uvægerligt nedsætte modstandskraften. Mange børn bliver tit syge i en periode, når de kommer i fx vuggestue eller børnehave, og her spiller både usikkerhed og smitte fra de andre børn en rolle.

Mange børn lider af jernmangel, hvilket nedsætter modstandskraften mod smitte. I et års alderen har lige ved halvdelen af alle børn jernmangel. Derfor anbefales det at give et jerntilskud til børnene i alderen fra fem måneder til ti måneder, og at lægen holder øje med børnenes blodprocent ved børneundersøgelserne. Kräuterblut er fint til både børn og voksne, og der findes også Danasan jerndråber og smagsneutrale jernmiksturer. Kan de tage tabletter, er det bedst med hæmojern, der optages bedre end almindelige jerntabletter.

Det er også vigtigt, at børnene bliver hærdet ved at være meget ude med en fornuftig

påklædning, så de både kan røre sig uhindret og holde varmen uden at svede. Specielt hoved og fødder skal holdes varme, med huen nede over ørerne.

Hjemme og i børneinstitutionen skal der luftes ud jævnligt, så luften er ren og frisk.

Man kan læse mere om mellemørebetændelse i bogen ”Sund Skepsis”, hvor ørelæge og akupunktør Per Bennicke har skrevet et afsnit om emnet. (Forlaget Hovedland 2010).

Desuden i de gode bog ”Ondt i øret” af Annelise Jensen (Borgens forlag 2005).

Den nyeste bog er ”Hjælp dit ørebarn” af ørelæge Per Bennicke og ernæringsterapeut Marianne Fjordgaard.

 

Meniéres sygdom

søndag, juni 16th, 2013

Ved Meniéres sygdom er der anfald af svimmelhed, vekslende høretab, tinnitus og fornemmelse af, at øret er fuldt. Der kan også være dobbelthørelse, hvor lyden opfattes lidt forskudt på ørerne (lidt ligesom dobbeltsyn).

Der behøver ikke at være tinnitus og døvhed ved de første anfald, men det kommer uvægerligt, når sygdommen skrider frem, og der kommer sværere anfald med voldsom svimmelhed, kvalme og opkastninger.

Sygdommen begynder hyppigst, når man er i 50-erne, men kan også ses hos yngre og ældre.

Der findes ved sygdommen en ophobning af lymfe i det indre øre, og trykket herfra fører til ødelæggelse af hørecellerne. Forud for ophobningen af lymfe kan der være betændelse, skader, autoimmun sygdom, betændelseslignende forandringer eller en svulst. I de fleste tilfælde kan man ikke påvise nogen baged liggende årsag.

Infektioner med herpesvirus, der er meget udbredt, kan være årsagen, og nogen har gavn af at blive behandlet med virushæmmende midler som fx aciclovir.

Forkalkning i det indre øre er nævnt som en mulig årsag. Her kan EDTA-behandling hjælpe. Se på www.radiodoktoren.dk  under EDTA-behandling.

For meget salt, der binder væske i bl.a. øret, fødevareallergier og intolerans samt kunstige tilsætningsstoffer kan være medvirkende.

En grundlæggende mekanisme er inflammation – betændelsesagtige forandringer i øret. Se mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Man anbefaler MRI-scanning for at udelukke svulster og andet.

Behandlingen af Meniéres sygdom retter sig mod svimmelheden.

Antihistaminer kan hjælpe noget. Lægemidler betahistin (Betaserc R) kan hjælpe nogen. Et lignende middel er trimetazidin (Vastarel R).

Saltfattig mad anbefales forebyggende. De er langt bedre at bruge havsalt, især Himalayasalt, der indeholder 88 af de 92 mineraler, mennesker har brug for, og meget mindre natriumklorid (alm. bordsalt).

En række mineraler har vist sig at kunne hjælpe. Det gælder for magnesium, chrom, zink, mangan og calcium (bedst som koralalgekalk) og kalium. Det må anbefales at tage 600 mg magnesium citrat om aftenen, sammen med 100 mg B6-vitamin, der er vigtigt for magnesiums funktion. Man må aldrig tage kalk uden samtidig at få magnesium, D3-vitamin og K2-vitamin. Kalkindtaget skal op på 1.000 mg (inkl. kalk fra grønsager). Kalium findes i mange frugter og juice, men kan også tages som tilskud. Man skal op på 3.500 mg dagligt.

D3-vitamin er vigtigt for optagelsen af calcium og indbygningen i knoglerne. D3 er også et hormon af stor betydning for de fleste organer og væv i kroppen.

Magnesium er også nødvendigt for optagelsen af calcium og blandt andet for nervesystemets funktion. Det må anbefales at tage 600 mg magnesium citrat eller fx Berthelsens Naturlig Magnesium om aftenen, sammen med 100 mg B6-vitamin, der er vigtigt for magnesiums funktion.

K2-vitamin er også vigtigt for optagelsen af kalk og for, at kalken havner i knoglerne og ikke i kroppens bløde væv. Det kan medvirke til at fjerne kalk fra fx forkalkede pulsårer.

B3-vitamin (niacin som nikotinsyre) virker karudvidende, men kan i støre mængder give varme, blussen og kløen i huden, så man skal starte med små doser og stige efterhånden til mellem 10 og 50 mg, evt. til 250 mg. Kalktilskud dæmper reaktionen.

B-vitaminer (stærke, blandede B-vitaminer (et B-kompleks)) kan også hjælpe. Det er en god idé at tage et B-kompleks og supplere med den nævnte enkelte vitaminer.

Mangel på B12-vitamin kan være en årsag eller medvirkende årsag til Meniere og tinnitus, der ofte findes samtidig. Indholdet af B12-vitamin og folinsyre skal helst ligge højt i blodet. Læs mere om B12-vitamin på www.radiodoktoren.dk

Q10 er et vigtigt hjælpeenzym, som kroppen normalt selv danner, men meget kan hæmme denne dannelse, og nogen har gavn af et tilskud af Q10, fx på 100 mg dagligt, da det blandt andet styrker energidannelsen i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne).

Noget grundlæggende for forandringerne ved Meniéres sygdom er inflammation, betændelsesagtige forandringer. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

En kilde til inflammation kan være betændelse i tandkød eller tandrødder.

Margarine og for meget mættet fedt øger inflammation, så det bør undgås. Ddt sunde fedt i fx økologisk smør, olivenolie, fed fisk og fiskeolie, avocado, mandler, nødder og hørfrøolie modvirker derimod inflammation.

Hvidt sukker, slik, kager etc. øger også inflammation. Det samme gælder for tobaksrøg, der ubetinget bør undgås.

Undgå koffein (kaffe, te, cola mm.) alkohol og tobak. Undgå excitotoxinerne aspartam og mono-natrium-glutamat (MSG, ”kødmørner”, smagsforstærker, ”kineserkrydderi”). Der er vist en klar sammenhæng mellem dem og Meniére.

Gingko biloba (tempeltræ) bedrer mikrokredsløbet og kan muligvis hjælpe.

Nogen har haft glæde af at tage den homøopatiske medicin Kali Phos D6.

Visse bioflavonoider (farvestoffer i frugt og grønt), især fra citrusfrugter, har vist sig at hjælpe nogen. Kan blandt andet fås sammen med C-vitamin som fx C 500 + Hyben & Citron. 2 tabl. 2 gange dagligt.

Ingefær kan hjælpe mod kvalmen.

Behandling med kolloidt sølv, der er virus- og bakteriedræbende, har kunnet hjælpe nogen med Meniére, hvor baggrunden har været virus.

Behandling med vanddrivende middel bruges som forebyggelse mod hyppige anfald. Dette medfører let mangel på magnesium og kalium.

Et godt engelsk råd er at tage to teskefulde ølgær dagligt.

I sværere tilfælde kan man med lokal anbringelse af det nerveødelæggende antibiotikum gentamicin dæmpe sygdommen, og i de allersværeste tilfælde kan man operere i det indre øre, hvilket kan hjælpe på svimmelheden, men ikke på de andre symptomer. Hørelsen forsvinder på det opererede øre.

Ménière og Tinnitus Foreningen
Kløverprisvej 10 B
2650 Hvidovre.
Tlf.: 36 35 96 35
e-mail: mtf@mtf.dk

Sekretariatet er åbent tirsdage og torsdage kl. 10.00 til 13.00
Uden for kontortid er der telefonsvarer.

 

 

Mensesblødninger, kraftige

torsdag, januar 2nd, 2014

 

Det er nødvendigt at gå til sin læge eller en gynækolog for at blive undersøgt.

Der kan være problemer med hormonbalancen, men der kan også være tale om (godartede) polypper i livmoderen. Evt. fibromer (muskelknuder) i livmoderen.

Kraftige slankekure og meget anstrengende motion kan også medføre kraftigere blødninger.

Man skal være opmærksom på jernmangel og få taget blodprøve serum-ferritin, der afspejler kroppens jerndepoter. Jernmangel kan i sig selv øge risikoen for kraftige blødninger.

For meget jern er skadeligt.

Mangel på K-vitamin, der er vigtigt for blandt andet koagulation, men også for meget andet, blandt andet knoglerne, kan være en årsag til kraftige blødninger. K-vitamin findes i grønne grønsager og dannes desuden af sunde tarmbakterier. Man kan også tage tilskud af K2-vitamin, en kapsel 2 gange dagligt.

Nogen har haft glæde af at tage tilskud af B6-vitamin, fx 50 eller 100 mg om aftenen.

Kratige blødninger kan være et symptom på for lavt stofskifte, da kroppens hormonsystem er sammenhængende. Det er derfor klogt at få undersøgt sine stofskiftehormoner, og desuden om man danner antistoffer mod sin skjoldbruskkirtel. Der er så tale om den autoimmune sygdome Hashimotos sygdom. Læs mere om for lavt stofskifte og Hashimotos sygdom på www.radiodoktoren.dk

Ved kraftige blødninger skal man også tænke på von Willebrand, der er en koagulationsforstyrrelse. Læs mere om denne på www.radiodoktoren.dk

Ved kraftige blødninger kan man anvende cyclokapron, der modvirker blødninger på grund af fibrinolyse og fibrinogenolyse, hvor fibrinet, der ellers stopper blødninger, bliver opløst igen. Men det er vigtigt at forsøge at finde årsagen til blødningerne og at gøre noget ved den.

C-vitamin kan være en god hjælp ved kraftige menstruationer, så prøv at tage et gram C-vitamin 2-3 gange dagligt fra nogle dage før menstruationen og indtil den er overstået. Bedst som C 500 + Hyben + Bioflavonoider, der forbedrer virkningen af C-vitamin.

Er der samtidig med de kraftige blødninger smerter eller feber, kan der være tale om en  infektion.

I nogle tilfælde kan en tre måneders kur med hormonet  progesteron kunne hjælpe til at genskabe livmoderslimhindens normale udvikling og afstødning.  Progesteron er det hormon, der forbereder livmoderslimhinden til at modtage et æg eller til at løsne sig let ved menstruationen, så blødningen ikke bliver så langvarig og kraftig. Det er bedst at bruge bio-identisk progesteron, der kan fås og bedst bruges som creme. Kan købes i helsekostforretninger eller over internettet, fx på www.gaya-nutrition.com

Der skal være balance mellem østrogen og progesteron, og for meget østrogen kan medføre kraftige blødninger. Man kan få undersøgt denne balance ved hjælp af blodprøver.

Menstruationssmerter

tirsdag, marts 10th, 2009

Smerter ved menstruationen hænger sammen med hormonlignende stoffer ved navn prostaglandiner, der blandt andet hjælper livmoderen til at trække sig sammen for at slippe af med det yderste lag af slimhinden i livmoderen, der er vokset i sidste del af menstruationscyklus med henblik på, at et eventuelt befrugtet æg skal kunne sætte sig

godt fast i det og blive til et barn. Samtidig med sammentrækningen af livmoderen ligefrem skyller de små pulsårer i slimhinden det yderste lag af.

Hvor store smerter, en kvinde har ved menstruationen, afhænger af, hvor meget prostaglandin, kvinden producerer, men også af hvilken art af prostaglandin.

Prostaglandin 1 dæmper smerterne, mens prostaglandin 2 forværrer dem. Prostaglandin 3 forhindrer dannelsen af det smertefremkaldende prostaglandin 2 og virker i sig selv smertestillende mere varigt.

Dannelsen af det smertedæmpende prostaglandin 1 fremmes af fedtsyren gammalinolensyre (GLA), der blandt andet findes i kæmpenatlysolie.

Olier med eicosapentaensyre (EPA) fremmer dannelsen af prostaglandin 3. EPA findes først og fremmest i fiskeolie, men kan også dannes ud fra hørfrøolie.

Det smertefremkaldende prostaglandin 2 dannes først og fremmest ud fra mættet fedt, først og fremmest dyrefedt og mælkefedt samt fra margarine af alle arter. Det skyldes, at vi får alt for meget af omega-6 fedtsyrer, som især findes i planteolier som majsolie, sojaolie, vindruekerneolie, solsikkekerneolie, som bruges til fremstilling af margarine og til fritureolie. Margarinefremstilling og opvarmning af disse olier medfører oven i købet dannelse af en masse transfedtsyrer, som er meget skadelige for kroppen.

Den bedste balance opnås ved at få højst 4 dele omega-6 til en del omega-3. Det findes fx i kosten hos inuitter, men vi i Danmark har et forhold på 15-20 dele omega-6 i forhold til en del omega-3.

Det er derfor godt ved menstruationssmerter at undgå at spise mættet fedt og margarine,

og det er godt at tage tilskud af fiskeolie (fx Eskimo 3, der er af den højeste kvalitet (flydende) eller sælolie (Omega Plus), der ikke giver fiskesmag). Desuden at tage et tilskud af GLA, fx fra kæmpenatlysolie (fx i ”Livets Olie”), men det kan også fås rent i kapsler.

Man kan også hæmme dannelsen af det ”dårlige” prostaglandin 2 ved at tage tilskud af ingefær, hvidløg, alm. løg, nellike og gurkemeje (curcumin). Gurkedol er fx en blanding af curcumin og ingefær, men der er mange ander curcumin produkter.

Svovl hæmmer også på højere niveau dannelsen af fedtsyren arachidonsyre, der er et forstadie til bl.a. prostaglandin 2. Her man kan anvende det totalt ugiftige stof MSM (methylsulfonylmethane), der findes naturligt i kroppen, men oftest i alt for lille mængde. Man kan købe det som pulver og skal tage 2 gram to gange dagligt. Man kan også få det i kapsler hos fx Panacea Helse. Tlf. 4827 7110.

Bag menstruationssmerterne kan der også ligge en ubalance mellem det kvindelige kønshormon østrogen og det andet kvindelige kønshormon gestagen, med overvægt af østrogen. I nogle tilfælde kan tilførsel af gestagen, fx gennem huden i form af vild yams creme (bio-identisk progesteron) klare problemet især hos kvinder i 30-erne og 40-erne før overgangsalderen.

Kvinder, der træner kraftigt på højt plan får let problemer med deres hormonbalance.

Det vil, når det drejer sig om hormonbalancen, være bedst at få til sin læge eller til en gynækolog for at få klarhed over hormonbalancen, bl.a. ved hjælp af blodprøver.

Mere moderat motion er i øvrigt godt mod menstruationssmerter. Motion udløser dannelse af kroppens egne smertestillende morfinlignende stoffer og får opmærksomheden væk fra smerterne. Svømning erspecielt godt.

Psykiske problemer, angst og stress kan i høj grad forværre menstruationssmerter.

Afspænding, hvor man fx ligger på ryggen på sengen med bøjede knæ og hænderne ved side med håndfladerne nedad, virker godt. Man skal så med mellemrum hoppe lidt op og ned med maven i et par minutter, mens man samtidig prøver at holde musklerne løse og trækker vejret hurtigt, præcist som ved veer under en fødsel. Gentages fem gange.

Dernæst kan man placere en tyk telefonbog på maven. Man skal så ånde ind gennem næsen, til brystet og maven er fyldt med luft og skubber bogen udefter. Hold vejret, mens du tæller til fem og ånd så langsomt ud gennem munden, mens bogen langsomt synker

nedefter. Fortsæt med dybe, langsomme ind- og udåndinger i et par minutter.

Varme slapper godt af, også livmoderen. Brug fx en varmedunk eller et frottéhåndklæde, der er vredet op i så varmt vand som muligt (det må ikke brænde). Nogen kvinder har glæde af det modsatte, nemlig at lægge noget iskoldt på underlivet i 15 minutter, fx en pose frosne ærter (husk at lægge et viskestykke imellem). Kulde får blodkarrene til at række sig sammen, hvilket kan lindre.

Kalk (calcium) kan give en betydelig lindring. Det har flere videnskabelige studier vist. Mange får for lidt kalk med deres kost. Kalk findes især i vand, der ikke har været kogt, i broccoli, andre grønsager, frø, mandler og nødder, brændenælder, mælkebøtter og bønner. Desuden i oliven, tørret og frisk frugt samt fisk. Der er også meget kalk i de magre mælkeprodukter, men da der også er meget protein, der surgør kroppen, mister man mindst det kalk, der er i mælken, med urinen. Mælk dur derfor ikke som kalkkilde, og det meste fedt i mælken er mættet.

Man skal sammen med calcium tage et tilskud af D3-vitamin og magnesium, der sikrer optagelsen og udnyttelsen af kalken. Calcium uden magnesium øger også risikoen for forkalkninger i kroppen. Mange moderne mennesker mangler magnesium, fx fordi de drikker meget sodavand og kaffe. Tag 500 mg magnesium (ikke Magnesia). Cola afkalker knoglerne meget. Piger, der drikke cola, får fem gange så hyppigt knoglebrud.

Tag også et tilskud af B6-vitamin, fx 50 eller 100 mg dagligt. E-vitamin, fx hvedekimolie eller natur-E, hjælper også mod kramper i livmoderen. Fx 335 mg hvedekimolie dgl. (500 enheder).

Det er vigtigt at holde sig i gang. Det at beskæftige sig med noget tager opmærksomheden væk fra kramperne i underlivet. Man kan også elske smerterne væk. En orgasme virker meget smertestillende.

Et ayur-vedisk (indisk lægevidenskab) råd er at tage en spiseskefuld Aloe vera gel med en smule sort peber på. Tages efter hvert måltid i en uge, før menstruationen begynder og fortsætte under menstruationen, hvis der er menstruationssmerter. Man kan også ved kraftige smerter tage en dosis hver halve time.

Det kan være en god hjælp at drikke frisk ananas-juice, der indeholder enzymet bromelain, som slapper musklerne af.

Kamille virker meget afslappende, også på livmoderen. Så drik meget kamillete.

Også hindbærte kan slappe livmoderen af og indeholder desuden en række vitaminer og mineraler, der er gavnlige for menstruerende kvinder.

Curcumin (ekstrakt af gurkemejerodpulver) virker som nævnt udmærket smertestillende, da det hæmmer de betændelsesagtige forandringer, der er årsag til smerterne. Kan købes som blandt andet Gurkedol eller Curcumin Forte hos Matas eller i en helsekostforretning.

Pycnogenol, der er ekstrakt af franske maritime pinjetræers bark, har i mange studier vist sig at være virksomt mod menstruationsforstyrrelser, blandt andet smerter ved menstruationen og ved endometriose. Findes bl.a. som Bio-pyconogenol. 1 tabl. 1-2 gange dagligt.

Akupunktur eller zoneterapi er også værd at forsøge. Man kan selv bruge akutryk (akupressur) på indkærvningen lige bag anklen, lige over hælen i flere minutter.

Urten Cicemifuga racemosa, der kan købes som naturmedicinen Remifemin, kan have en meget fin virkning på bl.a. menstruationssmerter. Det gælder også for Angelika og Femal. Alle tre dele kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Urterne Agnus castus og Dong queen er også gode ved menstruationssmerter på grund af hormonbalancen.

Medicinsk kan man bruge ibuprofen, og når det kun er en gang imellem, giver det sjældent problemer med maven eller andet. Men ved fortsat og fast brug kan det give en række skadelige bivirkninger, med slimhindeblødninger og organskader.

Er der ikke noget, der hjælper, eller hjælper det ikke godt nok, bør man undersøges hos sin læge eller en gynækolog. Der kan fx være tale om sygdommen endometriose, hvor celler fra livmoderslimhinden er smuttet ud gennem æggelederne og har sat sig fast i bughinden eller andre steder. Under menstruationen bløder det så også disse steder, hvilket kan give mange smerter. Kan man ikke fjerne dette væv, er behandlingen oftest at give hormonbehandling med p-piller, men uden pauser.

Et par 5-kronestore magneter, anbragt på huden over underlivet med hudvenligt plaster, kan have en meget fin virkning på smerterne. Magneter virker både smertestillende og regulerende på vævene. Kan købes hos private forhandlere eller på tlf. 7582 9599.