Archive for the ‘Sygdomme og sundhed’ Category

Mareridt dårlige drømme

torsdag, februar 27th, 2014

Mareridt dårlige drømme

Drømme optræder i det søvnstadium, der hedder REM-søvn (rapid eye movements, hurtige øjenbevægelser), hvor man er næsten vågen og arbejder i sin underbevidsthed med alt det, der sker i ens liv.

 Angst og for meget stress, følger efter voldsomme begivenheder og sorg kan udløse dårlige drømme og mareridt. PTSD (post traumatisk stress disorder) er også en hyppig årsag. Men hverdags ting som fx økonomiske bekymringer og andre belastende livsbegivenheder, som fx det at skulle flytte eller skilles, kan være årsager. Drømme er budskaber, som man skal forsøge at tolke. Ellers er det som at få brev, man ikke gider at åbne.

 Mad og hvornår man spiser kan også påvirke søvnen. Meget krydret mad om aftenen eller ved sengetid på påvirke legemstemperaturen og derved ændre søvnen. I det hele taget at spise for tæt ved sengetid.

 Alkohol kan hjælpe med indsovningen, men ødelægger søvnkvaliteten og kan give mareridt.

Nogle former for medicin, blandt andet midler mod depression (fx “lykkepiller”) og sovepiller, men også mange andre lægemidler, kan være årsager, blandt andet visse typer blodtryksmedicin. Mareridt mm. forsvinder oftest, når man holder op med medicinen.  Ændrer man på sin medicin eller holder op med den, kan det også give søvnproblemer.

 Sygdom med feber kan ofte udløse mareridt, og det samme gælder søvnforstyrrelser, fx søvnapnø, hvor man sover så dybt, at tungen blokerer for luftvejen, og man vågner med et snork. Det samme gælder sygdommen narkolepsi.

 Mangel på søvn kan i sig selv give problemer.

 Samtaler med en psykolog eller psykoterapeut, adfærdsterapi (kognitiv terapi) kan være en god hjælp. Herunder kan man lære at ændre sine mareridt ved at forestille sig, hvordan man kan få sine mareridt til at holde op på en god måde.

 Det er vigtigt med en god søvnhygiejne, blandt andet med en god seng, frisk luft, faste sengetider mm. (læs om søvn på www.radiodoktoren.dk) og at undgå kaffe, alkohol og nikotin. 

 

Margarine og smør

tirsdag, november 29th, 2011

Hvad er margarine?

 Den oprindelige margarine blev fremstillet af dyrefedt og skummetmælk og blev opfundet i Frankrig i 1869. I Danmark kaldte man det for kunstsmør, og den første fabrik blev grundlagt i 1883. Der rejste sig i årene derefter en smørkrig, hvor bønderne krævede strenge restriktioner eller forbud mod margarine for at beskytte deres mejerivirksomhed.

Margarine, som vi kender den i dag, blev det omkring år 1900 muligt at fremstille fra planteolier ved en hærdning – hydrogenering, hvor planteoliernes fedtsyrekæder blev kemisk ændrede ved brug af brint og nikkel. Det medførte blandt andet, at margarine kunne holde sig længere end smør og gav nogle fordele i fremstillingen af mad og bagværk. Læg mærke til, at fluer ikke vil sætte sig på margarine.

Det har siden vist sig, at der er en række sundhedsmæssige ulemper forbundet med brugen af margarine. Overordnet har det vist sig, at det først var, da man i begyndelsen af 1900-tallet opfandt margarinen, cigaretterne og det hvide sukker, at dødeligheden af kræft og blodpropper begyndte at stige. Inden da var det sjældne sygdomme, mens det nu er de to hyppigste dødsårsager.

 Transfedtsyrer

 En meget væsentlig årsag til margarines negative virkninger er de transfedtsyrer, der dannes under hydrogeneringen. De kemiske ændringer af fedtsyrerne medfører, at kroppen ikke kan genkende dem, og derved øges risikoen for en lang række sygdomme. I virkeligheden er margarine kun eet molekyle væk fra plastic, der er kæder af fedtsyrer. Foruden i margarine findes transfedtsyrer i friturestegt mad, bagværk, chips og snacks. En stor pose popcorn kan indeholde mere end 4 gram transfedt, svarende til det man får ved at spise en enkelt doughnut eller en portion pommes frites. Hærdet vegetabilsk fedt er også margarine.  

Transfedtsyrer ændrer på fedtet i blodet, så LDL-kolesterol stiger, og det gode hjertebeskyttende HDL-kolesterol falder. Mængden af triglycerider stiger, og samlet stiger risikoen for åreforkalkning, blodprop i hjertet og pludselig hjertedød. Et team fra Harvard University har vurderet, at en femtedel af blodpropper i hjertet i USA kunne undgås ved at fjerne transfedtsyrer fra kosten.  

I et 16 år varende studie af mere end 84.000 sygeplejersker fandt man, at transfedt klart øgede risikoen for at få type 2 diabetes. Transfedtsyrer hæmmer den naturlige omdannelse af alfa-linolensyre til de livsvigtige omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, som er de vigtigste fedtsyrer i hjernen. Tilsvarende har man fundet, at ældre med et højt indtag af transfedtsyrer har en dobbelt så stor risiko for at få Alzheimers demens i forhold til ældre, der kun får lidt af transfedtsyrer.

Transfedtsyrer øger også kvinders risiko for ikke at kunne få børn med 70 procent eller mere, og kvaliteten af brystmælk bliver dårligere. Forskere fra universitetet i Auckland har påvist, at børn der spiste margarine, havde en klart lavere intelligenskvotient end kontrolbørn, der ikke spiste margarine. Grundlæggende øger transfedtsyrerne inflammation – betændelsesagtige forandringer i kroppen, der øger risikoen for en række sygdomme, blandt andet åreforkalkning, gigt og kræft, og immunforsvaret svækkes. I Danmark er det lov, at der højst må være 2% transfedtsyrer i margarine, men det er stadig for meget.

Der er naturlige transfedtsyrer i mejeriprodukter og oksekød, og en forsker fra University of Alberta har påvist, at en kost med disse fedtsyrer kan nedsætte risikoen for hjertesygdom, diabetes og fedme. En del af forklaringen  på det, er at naturlige transfedtsyrer nedsætter dannelsen af chylomikroner, småpartikler af fedt og kolesterol, som dannes i tyndtarmen efter et måltid og hurtigt optages og fordeles i kroppen. Den nedsatte dannnelse af chylomikroner medførte i en langtids undersøgelse, at mængden af kolesterol og triglycerider blev nedsat med op mod halvdelen. Så der er stor forskel på de naturlige transfedtsyrer og de industrielt fremstillede.

 Smør eller margarine

 Smør er naturligt fedt og fremstilles af fedtet i mælk, og det er ikke ligegyldigt, hvor mælken kommer fra. Kvaliteten og de sundhedsmæssige fordele ved smør afhænger af, hvad køerne er fodret med. Økologisk og biodynamisk mælk kommer fra køer, der er fodret med græs, urter og hø og indeholder derfor mange energigivende kortkædede og mellemkædede fedtsyrer og omega-3 fedtsyrer. Mælken fra køer, der er fodret med korn, sojakager, majs og andet foder, der ikke er naturligt for køer, er fyldt med omega-6 fedtsyrer. Der skal være balance mellem fedtsyrerne i kosten, så vi ikke får for meget omega-6 i forhold til omega-3, men som det er i dag, får vi 15-20 gange så meget omega-6, blandt andet på grund af margarinen. Det øger graden af inflammation og risikoen for sygdom og smerter. Det er som at smide benzin på et bål, hvor et højt indtag af omega-3 er som at smide vand på bålet. Plantemargariner fremstilles af planteolier som for eksempel sojaolie, vindruekerneolie, solsikkekerneolie og andre olier med et højt indhold af omega-6 fedtsyrer.

Der er ikke så stor risiko for, at fedtet fra økologisk smør bliver aflejret som fedt i kroppen, og det er fyldt med vitaminer og vigtige næringsstoffer, som kroppen har brug for. Der er for eksempel mere A-vitamin i smør end i gulerødder, og sammen med E-vitamin og selen beskytter det kroppens celler mod frie iltradikaler, der tapper cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) for energi. Smør giver også en bedre optagelse af næringsstoffer fra kosten.

Der er lidt mere mættet fedt i smør end i margarine, men det er nu endelig bevist, at mættet fedt ikke øger risikoen for åreforkalkning og hjerteproblemer. Forskere fra Harvard universitetet har vist, at kvinder, der spiser margarine, har 53% større risiko for hjertesygdom end kvinder der spiser smør. Mættet fedt tåler bedre opvarmning til stegetemperaturer, uden at der dannes skadelige stoffer.

Smør smager også meget bedre end margarine og er godt til at fremhæve smagen af andre fødemidler. Så det er både godt og helserigtigt at bruge mere smør, især økologisk eller biodynamisk. Det er urimeligt, at man i mange år har advaret mod at bruge smør. Et af argumenterne har været, at smør indeholder kolesterol, men er der mere kolesterol (der er et livsvigtigt fedtstof, som vi blandt andet danner mange af vore hormoner fra) i maden, danner leveren mindre, så vi kan roligt spise både smør og æg.

 

Mastalgi – ømme bryster

tirsdag, december 18th, 2012

Ømme bryster, på latin mastalgi, er meget almindelige hos kvinder og kan også forekomme hos mænd. Brysterne kan også blive knudrede og føles tunge og smertende. Det begynder oftest ved 36-års alderen, men kan begynde allerede i 12 års alderen eller så sent som ved 63 år. Symptomerne varer gennemsnitligt i 12 år og kan give problemer i sexlivet samt ofte ved arbejde og motion. De kan også medføre angst hos kvinden for alvorlig sygdom.

Der er to former for mastalgi. Den ene kommer cyklisk, typisk før menstruationen, og den anden er ikke afhængig af menstruationen, men kan blandt andet skyldes forandringer i brystvævet.

Den cykliske type er den mest almindelige og forekommer ofte i forbindelse med præmenstruelt syndrom, der er en samling symptomer i tiden før menstruationen i form af fx svingende humør, irritabilitet, væskeophobning, oppustethed, ledsmerter, angst, nervøs spænding og følelse af overbelastning, hurtig udtrætning, mangel på energi, ændringer i spisevaner med fx øget appetit og trang til søde ting.

Balancen mellem de østrogene og gestagene hormoner er vigtig for brystkirtlernes normale funktion, og ved ubalance kommer der ømhed og smerter i brysterne. En for stor dannelse af et andet hormon, prolaktin, der er en del af det dopaminergiske system, kan også skade brystvævet og påvirke hormonbalancen.

Der kan også være tale om, at brystkirtlerne producerer for meget af stoffet cyklisk adenosinfosfat på grund af et for stort indtag af kaffe eller te. Stress kan også påvirke den dopaminergiske balance.

Hvis der er tale om ubalance i hormonerne, fx enten mangel på progesteron eller overproduktion af prolaktin, anbefales behandling af dette hos læge eller gynækolog.

Siden begyndelsen af 1980-erne har man forsket i behandling af mastalgi med kæmpenatlysolie, som har vist sig at hjælpe mindst halvdelen. En undersøgelse fra 1999 af orientalske kvinder har vist, at behandlingen var effektiv ved cyklisk mastalgi i 97% af tilfældene, hvis den varede i mindst seks måneder. Man skal typisk tage 5-6 kapsler dagligt eller en tilsvarende mængde som olie. Den største forbedring nås mellem 4 og 8 måneder.

Det er den essentielle fedtsyre gammalinolensyre i kæmpenatlysolien, der i kroppen bliver til det smertehæmmende hormon prostaglandin 1 og korrigerer den forstyrrede fedtsyreomsætning, der ofte findes ved mastalgi. E-vitamin fremmer denne virkning.

Også A-vitamin har vist sig at hjælpe ved ømme bryster, og det samme gælder tilskud af C-vitamin, B6-vitamin og zink samt ekstrakt af naturmedicinen Vitex agnus castus.

Jod er vigtigt for brystvævets funktion og sænkeer risikoen for brystkræft. Så det er en god idé at tage tilskud af Kelp-tabletter (gerne fra Island) eller tang.

I de sværeste tilfælde kan der være behov for lægemidler som fx progesteron, antiøstrogener eller bromocriptin (modvirker prolaktin). Men på grund af bivirkninger af disse midler bør man først forsøge med kæmpenatlysolie. (Kilde: Nord Tidsskr Biol Med nr. 1, 2002; 2: 18-19).

Maven – din anden hjerne

tirsdag, juni 24th, 2003

Hjernen i hovedet kender vi alle, men det er ret få der ved, at vi har en anden hjerne – en mavehjerne, der er et helt selvstændigt enterisk nervesystem med kun få tusinde nerveforbindelser til hjernen oppe i hovedet via vagusnerven.

De fleste kender til det ubevidste nervesystem, der består af en sympatisk og en parasympatisk del, der henholdsvis fremmer og hæmmer mange af vore systemer, blandt andet hjertet. Men vi har altså også en mavehjerne – et enterisk nervesystem, som kan fungere uafhængigt af resten af nervesystemet.

Når vi har sunket vores mad, overtager mavehjernen den videre æltning, blanding med fordøjelsessafter, fremføring, regulering af mave-tarmhormonerne, optagelsen af næringsstoffer og siden tyktarmens funktion, lige til afføringen kommer ud.

Mavehjernen er opbygget ligesom hjernen i hovedet, men der er et mere udbygget netværk af forbindelser mellem nerve- eller hjernecellerne. Det blev allerede opdaget i midten af 1800-tallet af den tyske nervelæge Auerbach, der i et mikroskop kiggede på tarmvæggen og fandt dette netværk mellem musklerne.

Mavehjernen er blandt andet en kontrolstation, der analyserer det, der kommer ned i maven og tarmene og indholdet af forskellige ting som fx salte. Den kontrollerer ligevægten mellem tarmhormonerne – peptiderne, sekreterne fra kirtlerne og ligevægten mellem sendebudsstofferne, også kaldet signalstoffer eller neurotransmittere. Den organiserer også forsvaret mod bakterier, vira og giftige ting, der kommer ned i maven.

Kommer der fx gift eller sygdomsfremkaldende bakterier, åbnes der for sluserne af tarmsaft, der skyller de skadelige stoffer og bakterier ud af tarmen ved en voldsom diaré og evt. også opkastninger. Derfor forkert at stoppe opkastninger og diaré for tidligt.

70% af vores immunceller sidder i tarmene, og tarmene er fyldt med bakterier og svampe, der er meget vigtige for immunforsvaret, men kan skade, hvis tarmslimhinden bliver utæt, eller immunforsvaret svigter.

Peristaltikken, fremføringen af indholdet i tarmene, fungerer også, selvom nerverne til tarmafsnittene er skåret over (1899). Det foregår via trykfølsomme punkter i slimhinden. Der er hæmmende og aktiverende nervekredsløb, så det hverken går for hurtigt eller for langsomt.

Mavens nervesystem bruger de samme signalstoffer – neurotransmittere – som vores hjerne i hovedet. Ni tiendedele af humør-signalstoffet serotonin dannes fx i maven og bruges der. Der er derfor, vi kan blive deprimerede i maven. Neurotransmitterne overfører signaler mellem nerveceller som et ret indviklet kemisk sprog. Det er også derfor, at de nye midler mod depression, der hedder serotonin genoptagshæmmere – forkortet SSRI præparater, også med et dårligt navn kaldet ”lykkepiller” kan medføre mavesmerter. Årsagen er, at serotonin ikke som normalt genoptages i nerveenderne efter brugen, men hober sig op i tarmene.

Vi har sensorer – følere – hele vejen fra munden og til endetarmens lukkemuskel, der frigør de nødvendige kemiske stoffer, fx mavesyre og enzymer, der er vigtige for fødens nedbrydning.

Hvad der virker på hjernen i hovedet, virker også på mavehjernen, og der går flere budskaber fra mavehjernen til hoved-hjernen end omvendt. Tarmen taler til hovedet og kan påvirke humør og adfærd. Stimulation af vagusnerven har fx vist sig at have antidepressiv virkning og måske også fremme indlæring.

Hvis mavehjernen fejlfungerer, fx hvis man er overfølsom for noget i maden, kan der udløses en række symptomer, fx irritabel tyktarm, og en sygdom som fibromyalgi har også en sammenhæng med en dårligt fungerende mavehjerne. I det hele taget kan man finde årsagen til mange sygdomme i maven. Stress kan også i høj grad påvirke maven.

Det hele foregår som nævnt ved hjælp af neurotransmitterne, og der er en overordnet styring, bl.a. gennem vores pinealkirtel – koglekirtlen, der styrer både nervesystem, hormonsystem og immunsystem.

Mavesyre – mavesår – mavekatar

mandag, maj 27th, 2013

I den medicinske verden er det ikke accepteret, at stress og psykiske problemer kan give mavesår. Man lægger ret ensidigt skylden på bakterien Helicobacter pylori, nu kaldet mavesårsbakterien. Ikke desto mindre er det folkeviden, at store psykiske belastninger kan give mavesår, og de to ting kan også godt forliges. Vi ved, at psykiske belastninger svækker immunforsvaret og dermed også modstandskraften mod bakterier.

Men Helicobacter pylori spiller en stor rolle ved mavesår, og ved tilbagevendende mavesår må man tænke på, om man bliver smittet igen og igen med denne bakterie. Den kan både smitte ved direkte kontakt, fx kys, og gennem hænderne ved dårlig hygiejne. Man behandler i dag mavesår medicinsk med flere antibiotika samtidig. Læs mere om Helicobacter og om naturlig behandling af disse bakterier på www.radiodoktoren.dk

Man kan holde Helicobacter bakterierne nede ved at spise hvidløg og yoghurt. Kamille har en god virkning på syreproduktionen og virker bakteriehæmmende, så det er en god idé at drikke kamilleté mange gange om dagen. Det virker også beroligende. Også morgenfrueté anbefales mod mavesår. Figner indeholder et enzym, der kan dræbe Helicobacter bakterier.

Effektive mikroorganismer – Vita Biosa (Matas og helsekost) er meget udmærket mod Helicobacter bakterierne og mave-tarmproblemer i det hele taget.

Vin har betydelig virkning på Helicobacter bakterierne, især rødvin, men ellers skal alkohol undgås, da den kan stimulere syredannelsen og dermed forværre eksisterende sår. Øl er særlig slemt til at stimulere produktionen af mavesyre.

Foruden at udrydde Helicobacter anvendes der oftest lægemidler, der nedsætter eller ophæver dannelsen af mavesyre. Men syrehæmmende og syrestandsende lægemidler øger risikoen for lungebetændelse, da det sure miljø i mavesækken beskytter mod sygdomsfremkaldende bakterier. Desuden er syren i mavesækken nødvendig for en ordentlig nedbrydning af proteiner (kød mm.) og for optagelsen af B12-vitamin, som man ved langvarig behandling med disse lægemidler vil komme til at mangle. Derfor er det bedst at forebygge ved at undgå ting, der kan fremme en for høj syredannelse og svække slimhinden i mavesækken.

Kaffe kan give øgede problemer med syre, og det kan mad, der er for fed og eller stegt også. Nogen tåler ikke tomater, tomatketchup og citrusfrugter. Hvidt sukker øger også syredannelsen. Prøv med rørsukker i stedet. Mælk er heller ikke godt.

Det er en god idé med en kost- og symptomdagbog, hvor man skriver ned, hvad man har spiste eller drukket, før symptomerne bliver forværret.

Acetylsalicylsyre af enhver art øger risikoen for sårdannelse og må undgås ved tendens til mavesår. Det samme gælder alle gigttabletter af typen NSAID, for eksempel ibuprofen og diclofenac, også de nyere af slagsen.

Lægemidlet Plavix, der oftest anvendes som forebyggelse af blodpropper i hjernen, eller hvis acetylsalicylsyre ikke tåles, øger risikoen for mavesår betydeligt. ( N. Engl. J. Med. January 20, 2005; 352(3): 238-44).

Hvis man er ryger, kan det også være med til at forklare mavesåret, da rygning stimulererer syredannelsen og nedsætter slimhindens modstandskraft.

Det er en dårlig idé at bruge syrebindende tabletter eller mælk, da begge dele giver en forværring af syresituationen, når virkningen kort efter er væk. Det er godt at spise en fiberholdig kost, da den stimulerer helingen af sårene. Havregrød er for eksempel en velkendt måde at hjælpe helingen på. Kisel, for eksempel i form af Silicol Gel, er også et godt middel mod mavekatar og mavesår.

Syrebindende tabletter med aluminium bør helt undgås. Aluminium er et giftigt metal, der blandt andet øger risikoen for Alzheimers demens. Forsøg i stedet med midlet Dolocid Forte, der er dolomitkalk og kaolin (hed tidligere Naturcid).

Spis flere gange dagligt, mindst seks gange og til faste tider. Maden binder syre. Vær forsigtig med mælk, der faktisk kan stimulere dannelsen af mavesyre. Overdriv ikke ved måltiderne. Spis små, fedtfattige måltider. Spis gerne bananer hyppigt. De styrker maveslimhinden tydeligt.

Juice af kål styrker også maveslimhindens modstandskraft mod syre. Kål har også en vis bakteriedræbede virkning, og stoffet sulforaphan modvirker udvikling af kræft. Rå kålsaft, fx 3/4 liter dagligt fordelt over dagen, kan være med til at få et mavesår til at hele op. Er der et aktuelt sår, er det bedst at undgå rå og meget fiberholdige grønsager, indtil såret er væk.

Hvidløg virker bakteriedræbende. Ananas, rød peber, blåbær, rabarber og gurkemeje og almindelig mjødurt er gode mod mavesår.

Lucerne som thé eller spirer er et godt traditionelt middel mod mavesår.

Særlig godt er afkog af bukkehornsfrø, der hjælper slimhinderne til at hele og til at blive mere modstandsdygtige mod mavesyren. Det eneste problem ved denne kur er en ret kraftig lugt af karry i hjemmet.

Zinktilskud halverer syreproduktionen. 20-30 mg dgl. Selentilskud kan også anbefales. Man kan fx tage to tabletter Bio-selen plus zink om aftenen.

Det anbefales af nogen at tage ekstra A-vitamin, C-vitamin i syrestabil form (fx et halvt eller et helt gram to gange dgl) og E-vitamin (Stærk E-vitamin, l kapsel dagligt), samt gammalinolensyre, fx kæmpenatlysolie, og fiskeolie (EPA-GLA+).

Det svovlholdige methylsulfonylmethane – MSM – har mange brugere sagt virker lige så godt som de syrenedsættende lægemidler, og stoffet er aldeles uskadeligt og uden bivirkninger. Kan købes som pulver, men i kapsler fra andre EU-lande. Fx hos Golden Health i Malmø. Dansk tlf. 4052 4015. Eller fra England via www.gaya-nutrition.com.

Lakrids er også godt, men det skal være en særlig form, nemlig DGL-lakrids der ikke som anden lakrids hos nogen kan forhøje blodtrykket.

Aloe vera gel eller juice anbefales i ayurvedisk behandling af mavesår, fx 1-2 teskefulde tre gange dagligt, evt blandet med honning for at dæmpe smagen, og honning er iøvrigt også godt mod mavesår. Især er den New Zealandske Manuka honning godt. Men Aloe vera produktet skal være beregnet på at indtage (gel), ikke til udvendig brug.

Et ayur-vedisk middel ved navn Trifalla er også godt til alle tilstande med katar i mave-tarmkanalen.

Kisel, for eksempel Silicol Gel, er også godt for maven.

Aminosyren L-glutamin er meget nyttig ved helingen af skadede celler i slimhinde i mave- tarmkanalen. Glutamin tilfører energi og stimulerer genopbygningen af slimhinden samt væksten af nye celler i slimhinden. Glutamin kan også forebygge skader på slimhinderne.

Det er gammel viden. Et kinesisk studie har vist, at hvis man giver glutamin til brandsårspatienter med svære brandsår (som har en betydeligt øget risiko for mavesår) nedsættes risikoen for stressbetingede sår i maven (Chung Hua Cheng Hsing Shao Shang Wai Ko Tsa Chih, 1995; 11: 189-92).

400 mg glutamin 4 gange dagligt i fire uger hele mavesår fuldstændigt hos mere end 90 procent af dem, der tog glutamin (Texas State J Med, 1957; 53: 840-3).

Et råd fra en af mine lyttere er at bruge æblecidereddike mod for meget mavesyre, som hun var blevet helt af med. Hun drikker hver morgen på fastende hjerte et glas vand med ca. 1 dessertskefuld æblecidereddike i. Dette bevirker, at hun aldrig mere har halsbrand, og at hendes mave fungerer meget bedre og med regelmæssige toiletbesøg.

Krydderier kan godt irritere et bestående mavesår, men ellers styrker de maveslimhinden og forebygger nye sår samt undertrykker bakterievæksten. Chili, ingefær og gurkemeje skal være særlig gode til at modvirke mavesår. Den svie, nogen oplever ved at spise krydret mad, kommer oftest fra tilbageløb af syre til spiserøret (se under refluks).

Elektroakupunktur har vist sig at kunne nedsætte mavesyreproduktionen, hvor almindelig akupunktur ikke var nok. Zoneterapi med tryk mod solar plexus og mavepunkter på fødderne kan også hjælpe nogen.

Få mere motion. Det er gavnligt mod stress og spekulationer, som kan være medvirkende til maveproblemer.

Lær at give udtryk for følelserne. Bliver de lukket inde, skriger kroppen.

Ved problemer og spekulationer er det vigtigt at få snakket ud om det, og kan man ikke gøre det med sine pårørende og venner, må man få snakket med en professionel, fx en psykolog.

Lær afslapningsteknikker, fx yoga, meditation, afslapning ved musik.

Prøv at spise 4-5 mandler med den brune skal på dagligt. De skal tygges grundigt først.

Mavesyre, for lidt

onsdag, januar 1st, 2014

Mavesyre er nødvendig for en ordentlig fordøjelse. Mange med refluks/halsbrand har i virkeligheden problemer med for lille produktion af mavesyre, især ældre. De kan få en bedre fordøjelse, hvis de får tilskud af fx betain hydroklorid med pepsin, der hjælper med nedbrydning af proteiner, før de yderligere fordøjes i tyndtarmen.

Mangel på mavesyre øger også risikoen for parasitter og infektion med bakterier, fx Helicobacter pylori, der har svært ved at vokse i maven, når syreproduktionen er høj nok. Syrehæmmende og syrestandsende lægemidler øger risikoen for lungebetændelse, da det sure miljø i mavesækken beskytter mod de sygdomsfremkaldende bakterier. Mavesyren er kroppens naturlige våben mod skadelige bakterier i maden.

En årsag til manglende mavesyre kan være en autoimmun reaktion med dannelse af antistoffer mod vægcellerne i mavesækken, hvor der dannes syre og samtidig et stof, der er vigtigt for optagelsen af B12-vitamin i kroppen (intrinsic factor).

Man kan undersøge, om mangler mavesyre, ved hjælp af rødbedeprøven:

Rødbedeprøven

Tag 120 ml frisk rødbedesaft og bland den med 120 ml vand, sammen med lidt protein (fx lidt mandler, gedeost eller kylling), men ikke anden væske.

I de følgende 2-3 timer samler du din urin i en hvid beholder.

Ud fra farven, om den er rød, lyserød eller normalt lysegul, kan du se resultatet.

Mavesyren nedbryder normalt den røde rødbedefarve, så hvis urinen er rød eller lyserød, tyder det på mangel på mavesyre.

 

Manglende mavesyre øger også risikoen for knogleskørhed med hofteledsbrud. Syren er nødvendig for at bringe mineraler, fx calcium, i en tilstand, så de er lette at optage.

Desuden er syren i mavesækken nødvendig for optagelsen af B12-vitamin, som man ved langvarig behandling med disse lægemidler vil komme til at mangle.

Mavesyreproduktionen kan øges ved at spise mere protein (og ikke samtidig neutralisere mavesyren med stivelse, fx kartofler, brød, pasta og ris). Mavesyren neutraliseres også (bliver mindre sur) når man drikker kulsyreholdige drikke, fx sodavand.

B3-vitamin (niacin) fremmer produktionen af saltsyre.

Rødbeder og rødbedesaft, der indeholder betain, kan være en god hjælp ved for lidt mavesyre.

Det kan være en god hjælp til fordøjelsen at tage tilskud af fordøjelsesenzymer. Fx Super Enzymes NOW der foruden fordøjelsesenzymer indenholder  betain hydroklorid, der stimulerer mavesyredannelsen og fordøjelsen. Kan bestilles fra England via e-mailen www.gaya-nutrition.com

Få flere bitterstoffer. Det er godt at spise fødevarer med bitterstoffer, fx at tygge 4-5 mandler med den brune skal på, bruge rucola salat, nye mælkebøtteblade eller klip af nye blade fra skvalderkål. Naturen er et stort apotek. En bitter før maden er heller ikke dårligt. Man kan også købe Bitterstern R, og tage et par dråber i vand før maden.

Friskplantesafter fra fx artiskok, mælkebøtte og Marietidsel, kan også stimulere mavesyreproduktionen.

Mavesækken – kost efter fjernelse

mandag, juli 20th, 2009

Det er først og fremmest vigtigt at tygge sin mad grundigt, før man synker den, for fordøjelsen starter i munden. For yderligere at sikre en god fordøjelse kan det være en fordel at tage tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid, fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend, der kan købes via www.Nutrion-Trade.co.uk Rå grønsager indeholder også mange gode enzymer. Man kan få mere af dem ved at blende dem og blande dem i smoothies.

Desuden skal man vænne dig til at spise mindst 6 gange dagligt og ikke for meget ad gangen, da maden så kan gå for hurtigt ned i tyndtarmen, hvilket kan føles ubehageligt. Det er heller ikke godt, at nærmest ufordøjet føde kommer derned.

Mavesyren er vigtig for fordøjelsen og for, at fx mineraler fra føden bliver let optagelige. Mavesyren er også vigtig for bevaringen og optagelsen af B12-vitamin, så det er vigtigt at holde øje med indholdet

af B12-vitamin i blodet (måling af B12 + methylmalonsyre), og at få tilskud i form af indsprøjtning af B12-vitaminer eller B12 i form af resoribletter, hvor B12 optages gennem mundslimhinden.

Ved utæt tarm, der oftest skyldes en for raffineret og sød kost, medføende overvækst af candidasvampe i mave-tarmkanalen, kan man optage småstunmper af ikke helt nedbrudt føde, og det får immunsystemet til at over- og fejlreagere, med allergi og autoimmune reaktioner til følge. Læs mere om dette i min bog "Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund" (Gads forlag).

Da man ikke kan spise så meget ad gangen, skal maden være energitæt, sund og af god kvalitet. Man skal især sørge for at få nok af de sunde fedtsyrer, der er vigtigere end vitaminer. Start om morgenen med to spiseskefulde af en god olie, fx Nutridan Strong citron, Udo’s Choice eller Livets Olie.

Køb en bog om smoothies, hvor man kan blande mange gode ting med olie og saft. Smoothies smager godt og er lette at få ned, så de ikke klemmer opadtil i maven..

Man bør også tage gode kosttilskud i tilstrækkelig mængder. Det skal være naturlige vitaminer og let optagelige mineraler.. Fx som Livskilde Komplet fra Golden Health i Malmø. Dansk tlf. 4052 4015. Den indeholder alt det, man har brug for, undtagen de livsvigtige fede syrer, som man bl.a. får med sin morgenolie, olivenolie, avocado, mandler, nødder, fed fisk mm.

Man kan også med fordel tage Vita Biosa, der er effektive mikroorganismer, mest mælkesyrebakterier, som er med til at gøre tarmbakteriefloraen sund og stærk, så den dannner vitaminer og holder tarmslimhinden sund. samt modvirker både candidasvampe, diare og forstoppelse. Se www.biosa-information.dk

Det kan også anbefales at tage MSM (Methylsulfonylmethane), der er et ugiftigt

svovlprodukt, der virker betændelseshæmmede, antiallergisk og gør tarmslimhinden

normal. Start med et gram to gange dagligt. Man kan købe det som teknisk pulver hos Matas og i helsekostforretninger. Det er lige så rent som i kapsler og tabletter, så man kan roligt indtage med en eller anden væske.

Noni-Juice indeholder også stoffer, der kan styrke sundheden og hæmme væksten af cancerceller.

Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise) og og curcumin (gurkemejerod pulver) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 500-1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gram to-tre gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften. Der er dog endnu ikke endelige videnskabelige beviser for dette, men meget tyder på det.

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler.

Curcumin findes i blandt andet gurkemejepulver, og i karry. Man kan købe det som kapsler, fx. Curcumin Forte, Curcuma longa kapsler, det flydende Curcur (sammen med ingefær) og i Solarays ”Turmeric” samt i Fortodol og Gurkedol.

Dosis skal være mindst dobbelt så stor som anført på pakningen.

Det er godt at tage et ekstra tilskud af syrestabilt C-vitamin, fx i form af pulver eller brusetabletter. Gerne 1 gram 3 gange dagligt.

Jeg vil råde til at konsultere en ernæringsterapeut eller kostvejleder for at få det hele på plads, så man får en tilstrækkelig og sund kost på en måde, så man kan lide den og bevare sin sundhed.

MCS – multipel kemisk overfølsomhed – duft- og kemikalieoverfølsomhed

fredag, december 13th, 2013

Brev om MCS:

“Kan du ikke fortælle noget om MCS. Jeg lider af det og er i den situation, at folk tror, jeg lider af noget psykisk, fordi “Der kan jo ikke være noget man bliver syg af i lugte”. Kan der det? Hvorfor har jeg det så elendigt, hver gang en parfumeret kommer i nærheden, og hvorfor kan jeg ikke tåle udstødning, maling, tobaksrøg o s v. o s v. hele vejen rundt. Jeg får kvalme, ryster indvendigt, hovedpine, kan ikke styre mine pupiller, mister overblikket, koncentrationen o. m. a. Folk ved ikke, hvad det er, og måske er der mange, der fejler det. Jeg har selv været mange år om at finde ud af det, og det er virkelig meget belastende!!! Der er jo dufte alle vegne.

Et eksempel: skulle til lægen og der var en sky af duft i venteværelset, så jeg måtte gå udenfor og vente! Det venter man ikke lige på sådan et sted, men det viser bare, at man smører sig ind i alverdens cremer, deodoranter, hårvoks og andet for at turde at være sammen med andre??:”.

MCS står for multiple chemical sensitivity – overfølsomhed for mange kemiske stoffer, på dansk duft- og kemikalieoverfølsomhed. Det er ofte mest parfume, tobaksrøg, rengøringsmidler, forskellige duft-sprays, malinglugt og lignende, de ramte ikke kan tåle.

Man er stadig ikke sikker på, hvad årsagen til MCS er, men der er mange teorier. En af dem går ud på, at det er følger efter forgiftninger, en anden at det er porfyrinstofskiftet, der er unormalt, så et overskud af et porfyrinforstadium ned navn delta-aminolaevulinsyre (ALA) trænger ind i hjernen og giver en overaktivitet af nerveimpulser.

Der er ikke tale om almindelig allergi, da der ikke findes antistoffer i blodet.

Nogen mener, det er psykologisk betinget, men det er der ikke noget bevis for, og oftest kommer de psykiske reaktioner efter, at MCS er opstået. Der ser ud til at være lighedspunkter mellem MCS og Golf-krigssyndromet.

Der kan også være tale om, at leverens afgiftningssystem ikke fungerer ordentligt, fx. enzymet cytochrom P450.

Man kan forsøge at stimulere sit p450 enzym ved at tage hyperikum (prikbladet perikum), ”den grønne lykkepille”. Desuden er Marietidsel, Cypar og Elixir gode produkter til at udrense med, så leveren genvinder sin afgiftende evne.

Der er ingen tvivl om, at en utæt tarmslimhinde (leaky gut) kan være medvirkende til udvikling af overfølsomhed for mange kemiske stoffer.

Normalt vil kun de stoffer, der er gavnlige for kroppen, blive optaget gennem tarmslimhinden, men ved utæt tarm er gennemtrængeligheden af tarmslimhinden blevet så stor, at der kan slippe større molekyler, giftstoffer og ting, som kroppen kan reagere allergisk på, ind gennem slimhinden. Disse ting kan medføre betændelsesreaktioner (inflammation), allergiske reaktioner og nedbryde tarmslimhinden.

Mange sygdomme har deres udspring i en utæt tarm. For eksempel Crohns sygdom, colitis ulcerosa, infektiøs tarmbetændelse, Bechterews sygdom, akne, eksem, psoriasis, nældefeber, HIV, cystisk fibrose, dårlig funktion af bugspytkirtlen, dårlig leverfunktion, irritabel tyktarm, fødevareintolerans, kronisk træthedssyndrom og dårlig immunfunktion, fibromyalgi, kroniske ledsygdomme, cøliaki, autisme, DAMP, hyperaktivitet hos børn, læseproblemer, Tourette syndrom, epilepsi, migræne, MCS (overfølsomhed for mange kemiske stoffer).

Læs mere om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk

Mange af disse sygdomme er autoimmune, hvor den utætte tarm er stærkt involvereret i udviklingen af den autoimmune reaktion. Nogen er genetisk mere tilbøjelige til at aktivere hvilende T-celler, der så kan angribe fremmede celler, der forsøger at invadere kroppen, men i nogle tilfælde angriber T-cellerne fejlagtigt kroppens egne celler. Det er det, der sker ved autoimmune sygdomme. Ikke helt nedbrudte proteiner kan måske også igangsætte denne reaktion i kroppen hos mennesker med tilbøjelighed til dette.

Når man ved utæt tarm optager skadelige stoffer går de med blodet til leveren, hvor de afgiftes og udskilles med galden, men afgiftningen medfører en høj dannelse af skadelige, frie iltradikaler, der angriber cellernes ”kraftværker”, mitochondrierne, skader DNA, svækker cellerne og oxiderer, forharsker, fedtet i cellevægge og blod. Behovet for antioxidanter stiger hermed kraftigt, og får man ikke nok gennem maden og ved tilskud, kan der opstå sygdom, eventuelt kræftlidelser hvis DNA bliver meget skadet og ændret til kræft-DNA.

Ved udskillelsen af nedbrydningsprodukter fra leveren bliver galden fyldt med disse, og den giftige galde kan eventuelt løbe baglæns op i bugspytkirtlens gange, så der opstår betændelse i bugspytkirtlen, der langt fra altid skyldes alkohol. Noget går fra leveren i blodet og udskilles gennem nyrerne, hvilket vil belaste dem.

Symptomerne ved utæt tarm kan være træthed, dårlig tilpashed, smerter i led og muskler, feber uden anden årsag, fødevareintolerans, mavesmerter, oppustet mave, diaré, udslæt, problemer med hukommelsen og koncentration, åndenød og dårlig kondition.

De almindeligste årsager til utæt tarm er betændelse med mikroorganismer som bakterier, virus eller parasitter, alkohol og alle gigttabletter af typen NSAID, for eksempel acetylsalicylsyre, ibuprofen eller diclofenac. Antibiotika fremmer en unormal tarmflora med skadelige bakterier og candidasvampe. Mad og drikke kan være inficeret med sygdomsfremkaldende bakterier.

Alkohol og koffein er stærkt irriterende for tarmen, og det samme gælder for kemiske stoffer i maden, som for eksempel farvestoffer, konserveringsmidler, andre tilsætningsstoffer og forharskede fedtstoffer. Mangel på enzymer, som for eksempel laktase, og cøliaki kan medføre problemer med utæt tarm, og det kan binyrebarkhormoner og p-piller også.

Højraffinerede kulhydrater som hvidt sukker, slik, kager, søde sodavander og hvidt brød kan være årsager, blandt andet fordi de fremmer væksten af skadelige mikroorganismer og candidasvampe. Der kan i lagret og for fugtigt korn, frugt og raffinede kulhydrater være mug og svampegifte. Candidasvampe danner, når der er mange af dem, et mycelium, der klistrer sig til tarmvæggen og gør den utæt. De danner også gifte, der normalt stoppes/nedbrydes i tarmslimhinden, men ved utæt tarm optages de og påvirker hele kroppen generelt med symptomer som muskelsmerter, hovedpine, træthed mm.

 

Der er sammenhæng mellem utæt tarm og fødevareallergi og intolerans. Allergiske reaktioner i tarmen skader den og gør den utæt, og når der på grund af den utætte tarm kommer mere af det, man ikke kan tåle, ind i kroppen, forstærkes den allergiske reaktion. Der kan opstå en ond cirkel, der kan ende med multiallergi. Det er stoffer som histamin og serotonin, der formidler den øgende utæthed.

Hvis tarmslimhinden bliver skadet, kan passagen af næringsstoffer gennem overfladecellerne blive nedsat samtidig med, at de skadelige stoffer optages i stigende grad mellem cellerne. Det vil, fordi næringsstofferne overvejende optages gennem cellerne i tarmslimhinden, føre til mangel på næringsstoffer, også i selve epithelcellerne, der har brug for megen næring for at kunne fornys i løbet af de normale få dage. Kan tarmslimhinden ikke forny sig hurtigt nok, bliver den endnu mere utæt.

Forskning har vist, at der hurtigt efter ændret gennemtrængelighed af tarmslimhinden kommer en øget følsomhed overfor bakterierne medførende en immunreaktion og opståen af betændelsesreaktioner i tarmslimhinden. Ved lang tids indtagelse af gigttabletter af NSAID-type kommer der for eksempel forhøjet gennemtrængelighed af tarmslimhinden på baggrund af inflammation. En nedsat eller manglende produktion af mavesyre kan medføre en overvækst af bakterier, foruden en dårlig fordøjelse.

Læs mere om utæt tarm og immunsystemet i min bog (Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag 2005) og på www.radiodoktoren.dk

Under alle omstændigheder får de MCS-ramte det dårligt, hvis de bliver udsat for dufte og kemiske stoffer, fx tobaksrøg, så de risikerer at blive socialt isoleret, når de ikke kan gå ud på steder, hvor der bliver røget, eller hvor der bliver brugt parfume, deodoranter etc.

En del mennesker med MCS er også overfølsomme for elektromagnetiske påvirkninger, el-overfølsomme. Især hvis de er tungmetalforgiftede, fx med kviksølv (amalgam) og kobber. Kan man afgifte dem og behandle MCS, vil el-overfølsomheden kunne bedres eller forsvinde. Omvendt bedres også MCS ved afgiftning for metallerne.

Det er meget svært at pege på nogen form for behandling, men jeg har i Foreningen for Duft- & Kemikalieoverfølsommes blad set et læserbrev, hvor en mand fik en svær duft- og kemikalieoverfølsomhed, og hvor alle hans symptomer forsvandt eller blev neddæmpet, da han begyndte at spise 2 kapsler kæmpenatlysolie morgen og aften samt en vitaminpille dagligt.

Jeg vil også anbefale store doser C-vitamin, fx 750 mg AL-C tre gange dagligt. C-vitamin virker anti-allergisk. der er også calcium og magnesium i AL-C, og begge dele er værdifulde ved allergi. C-vitamins virkning forstærkes betydeligt ved kombination med bioflavonoider (farvestofferne i frugt og grønt), fx som C 500 + Hyben + Citron.

Et naturligt udrensningsmiddel med mange gode egenskaber er Zeolit
(clinoptilolite), som består udelukkende af mineraler. Det binder tungmetaller og gifte, så de udskilles, stabiliserer tarmsystemet, øger næringsoptagelsen, hvilket alt sammen styrker det naturlige immunforsvar. Det regulerer også syre-base balancen i basisk retning, hvilket er godt for kroppen og modvirker sygdomme som fx gigt og kræft.

Det er et godt antioxidant, da det neutraliserer de skadelige frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i kroppen. Det hæmmer inflammation.

Det anbefales at tage en kur med Zeolit pulver i mindst 90 dage. Dosis er 1
teskefuld i et glas vand en halv time før et måltid, 2-3 gange dagligt.

Zeolit pulver kan købes på www.lindogfriedstrup.dk
eller på mailen lea@friedstrup.dk eller på www.gaya-nutrition.com

Nogen har haft gavn af at bruge Oralmat dråber, der skal dryppes i munden hver dag.

Eller SensiStop, der også skal dryppes i munden. Begge præparater er homøopatiske og påvirker immunsystemet positivt og modvirker allergi.

Det er vigtigt for MCS-ramte at holde sig lang fra alt med fremmede kemiske stoffer i, både i maden, luften og vandet. Altså kemi, røg og lugt.

Det er en god idé at blive medlem af Foreningen for Duft- & Kemikalieoverfølsomme.

“Foreningen for Duft- og Kemikalieoverfølsomme

Foreningen blev oprettet i 1994, da det blev kendt, at det var en lidelse, som ramte flere og flere. Op igennem firserne kom der fokus på MCS = Multiple Chemical Sensitivity på internationalt plan. På dansk betyder det, direkte oversat, Mangeartet kemisk overfølsomhed. Der er endnu ikke et officielt dansk navn på lidelsen, som betegnes som syndrom og ikke sygdom. Herhjemme er der kommet mere fokus på MCS gennem de seneste år, og en rapport, der blev udgivet i december 2002 af Miljøstyrelsen, har skabt et gennembrud i erkendelsen af, at det er en reel lidelse. Der har været en stærk tilbøjelighed til at ville betegne MCS som en psykisk betinget tilstand hos den enkelte eller som hypokondri. Denne myte er desværre ikke aflivet endnu, på trods af en efterhånden generel anerkendelse af lidelsen.

Miljøstyrelsen har i maj 2004 indledt et samarbejde med foreningen omkring MCS. Da der ingen officiel betegnelse er i Danmark, kaldes lidelsen i flæng kemisk overfølsomhed, kemisk intolerans eller duftallergi. Det sidste er helt misvisende, idet der ikke er tale om en allergi. Allergi kan måles ved en priktest og/eller en blodprøve, hvorimod en intolerans ikke kan testes. I udlandet arbejdes der på at finde en metode til diagnosticering af MCS ved tests. Der er forskellige teorier om, hvorfor og hvordan MCS udvikles, men ingen teori, som man officielt hælder mere til end andre. Der er nok desværre lang vej endnu. De almindeligste symptomer ved MCS er: Træthed, hovedpine, følelsessvingninger, influenzalignende symptomer, slimhindeproblemer i øjne, hals, næse og bihuler, tør hoste, depressive tilstande og problemer med hukommelse og koncentration, ledsmerter m.fl. Det tager fra få dage til uge(r) at komme sig oven på en eksponering (udsættelse for f.eks. parfumestoffer, tobaksrøg, bilos, brændeovnsrøg eller opløsningsmidler). Foreningens primære opgaver er at oplyse bredt om MCS, at støtte medlemmer og deres pårørende, give oplysninger til offentligt ansatte, som henvender sig til os, samt at kontakte myndigheder og politikere omkring MCS. Læs mere på vores hjemmeside: www.mcsforeningen.dk Kontakt til foreningen på: info@mcsforeningen.dk

MCS Foreningen har en telefonrådgivning på tlf. 7026 1577 hver torsdag fra 11-16.

Se også på på www.mcsvidencenter Videnscenter for Duft- og Kemikaliefølsomhed.

Videncentret har også en telefonrådgivningslinje for patienter og andre med spørgsmål om duft- og kemikalieoverfølsomhed, f.eks. kommuner eller arbejdspladser. Telefonen er åben hver tirsdag på 39 97 84 57.

MCS Netværk Danmark

Der findes også et MCS Netværk Danmark som blev stiftet i jan. 2004. De har grupper flere steder i landet. De arrangerer sommerfest og ture.

Det er helt gratis at være medlem af netværket. Man skal blot fremsende en frankeret svarkuvert med sit navn adresse, tlf nr. og evnt. email adresse til Jette Frederiksen, Fruervej 13, 4621 Gadstrup tlf 46 19 03 06.

www.mcsnet.webbyen.dk

Netværket blev stiftet, fordi MCS-ramte er meget isolerede og har brug for kontakt med andre. De samarbejder iøvrigt med Odense Astma og Allergiforening

Melatonin ved cancer

søndag, maj 4th, 2014

Melatonin er et kraftigt immunsystem- stimulerende hormon, som dannes naturligt i hjernen samt i mange planter, der er kilde til den melatonin, der er på markedet – desværre ikke i Danmark, der som altid ligger bagud, når det gælder åbenhed overfor nye ting. Men i USA kan man købe det i håndkøb, og man kan lovligt købe det fra andre EU-lande over Internettet eller per telefon. Se nedenfor.

Melatonin virker endnu bedre, hvis det bliver kombineret med Interleukin-2 (IL-2), som man heller ikke kan købe i Danmark. En amerikansk læge, Dr. Stephen B. Edelson, director of The Environmental and Preventive Health Center of Atlanta, Georgia, anbefaler 50 mg melatonin dagligt sammen med 3 millioner enheder af IL-2.

Han anbefaler også store mængder C-vitamin (kæmpedoser) og store doser omega-3 olier, fx hørfrøolie, samt hajbrusk.

Andre mener, at 15-20 mg er det rigtige at give ved cancer.

Det er bedst at tage melatonin ved sengetid.

Meget tyder på, som jeg også har anført i mit indlæg om antioxidanter, at et tilskud af forskellige antioxidanter i nogle tilfælde kan få cancervæv til at standse sin vækst, og

eventuelt være med til at få canceren til at forsvinde. Antioxidanter er ikke ens, men virker på hver sin måde og forstærker hinandens virkning. Man taler om et antioxidant netværk.

Herudover kan jeg anbefale fem kraftige, naturlige antioxidanter, nemlig Life Spice Vital, Padma 28, OliVie, der er udtræk af olivenblade, ActiVin, der er udtræk af kerner fra røde vindruer, og Andante, der er baseret på oregano.

Jeg kan også anbefale at læse “Tidselguiden”, der er udgivet af kræftforeningen “Tidslerne”, Bjørnholms Allé 4-6, 8260 Viby J, tlf. 7020 0515, e-mail: tidslerne@mail.tele.dk

P.S.Melatonin kan købes lovligt til eget brug fra udlandet (EU). Fx gennem  www.biovea.com Det er bedst med melatonin, der optages gennem mundslimhinden (sugetabletter), da de virker hurtigst og bedst. Melatonin i time release form (går ind i blodet natten igennem) kan dog også være en fordel.

 

Melatonin – vores indre ur

onsdag, maj 18th, 2011

Koglekirtlen – pinealkirtlen

Vi har i vores pinealkirtel på undersiden af hjernen et ”livsur” eller et ”tredie øje”, der gennem sin døgnrytme programmerer både sexual- og immunfunktionerne, bl.a. gennem brisselen (thymus). Der foregår en neuro-immun-modulering og overordnet styring af hormonerne, der ændrer sig cyklisk gennem døgnet.

Immuniteten er vores selv-identitet og forsvar. Aldring er tab af selv-identitet. Hvis vi mister den, vil vi udvikle masser af autoimmune sygdomme (hvor vi angriber egne væv).

Vi har også en ”dødsklokke”, der lukker ned for vores liv, når tiden er inde, og den sidder også i pinealkirtlen. Den schweiziske Dr. Pierpaoli har ved langvarige og besværlige forsøg med mus, hvor han før det forventede dødstidspunkt fjernede deres pinealkirtel, vist, at disse mus lever længere end forventet. Men indtil dødsklokken falder i slag, er pinealkirtlens funktion med til at hæmme aldringen og bevare vitaliteten.

Det er lys og mørke, der påvirker pinealkirtlens funktion. Efter fire generationer af dyr, der blev udsat for lys døgnet igennnem, gik det ud over deres vækst, og dyrens ældedes meget hurtigere. Intet fungerede mere. Melatonin i drikkevandet til mus forlænger deres liv.

Pinealkirtlen er tæt forbundet med det neuro-hormonale system, melatonin, zink, selen, de hormonproducerende kirtler og immuniteten. Det hele hænger sammen. Den livsvigtige aminosyre tryptofan fra kosten bliver omdannet til serotonin, og derfra til melatonin, der er et signalstof og ikke (som man ellers plejer at benævne det) et hormon.

Lys og mørke

Melatonin dannes og udskilles først og fremmest, når det mørkt, og det er vigtigt at vedligeholde den natlige stigning. Blandt andet ved at sørge for, at der er ordentligt mørkt i soveværelset. Blot lyset fra en gadelygte kan hæmme produktionen af melatonin.

Man kan ”massere” sin pinealkirtel og derved stimulere dens funktion ved at udsætte sig for en times kraftigt lys hver morgen eller formiddag. Man kan fx gå ud en time, når det er blevet rigtig lyst. Lyset skal have den samme bølgelængde som sollys, så kan man ikke komme ud i dagslys længe nok, kan man anvende et særligt lille dagslysanlæg (fx Daylite 820, som kan købes på tlf. 8660 0023) eller en dagslyslampe.

Man kan om nødvendigt tage et tilskud på 3 milligram melatonin ved sengetid. Ved natarbejde skal man tage dagslys fra en lampe eller lyskasse, før man møder på arbejdet.

Det stoppe dannelsen af melatonin, så man ikke bliver så træt. Når arbejdet er forbi, kan man bruge søvnbriller, der beskytter mod det blå lys og øger produktionen af melatonin, og gå hjem i seng i totalt mørke. Man kan læse mere om disse briller på www.melamedic.com

Den øgede dannelse af melatonin gør det meget lettere at falde i søvn og opnå en god søvnkvalitet, så kroppen bliver genopbygget, repareret og forynget under søvnen.

Ved fast natarbejde kan det for nogen være en fordel at tage melatonin om morgenen, når man kommer hjem i seng, også med henblik på at få en bedre søvnkvalitet i de dagtimer, hvor man sover.

Ved jetlag kan man indstille sit indre ur ved hjælp af melatonin, og kan søvnbrillerne også være en hjælp. På www.melamedic.com kan man få anvisninger om, hvordan man klarer at nyindstille sit indre ur efter de nye tidszoner og den nye døgnrytme.

Melatonin påvirker alle funktioner i kroppen, fx brisselen, skjoldbruskkirtlen etc. Livets hemmelighed er at finde i pinealkirtlen, der er pakket med neuropeptider, der for det meste er ukendte, og med bl.a. zink.

Pierpaoli har byttet pinealkirtlerne hos to mus, bedstefar og nevø, og efter et år var der ikke forskel i udseende og vitalitet mellem de to mus. Før transplantationen var bedstefaderen tydeligt ældet. Gamle pinealkirtler, der bliver transplanteret til unge mus, fremskynder deres aldring. Melatonin beskytter også mus, der er inficeret med et dødeligt virus.

Den natlige produktion af melatonin genskaber ungdommelige niveauer af det overordnede kønshormon LH hos kvinder i overgangsalderen. Det genskaber også en ungdommelig funktion af skjoldbruskkirtlen hos kvinder i alderen 42-62 år, inden for seks måneder. Bedst er virkningen hos kvinder med lav natlig produktion af melatonin.

Der er god baggrund for at sammenkæde lav produktion af melatonin med autoimmune sygdomme som fx Hashimotos sygdom (skjoldbruskkirtlen), SLE (systemisk lupus erythematosus), colitis ulcerosa og dissemineret sclerose. Også med osteoporose, højt blodtryk, diabetes, leukæmi, kvindelig og mandlig overgangsalder (menopause og andropause). Pierpaoli har eksempler på, at colitis ulcerosa er blevet kureret med melatonin. Han sagde: ”Osteoporose er ikke noget problem. Bare vent! Knoglerne bliver rekonstrueret”. Melatonin er også vigtigt for nethinden (retina).

Der advares dog mange steder mod at bruge melatonin ved autoimmune sygdomme, selvom der ikke er nogen sikre beviser for, at melatonin kan være skadeligt ved autoimmune sygdomme. Et studie har vist, at melatonin kunne forværre leddegigt, der er en autoimmun sygdom, på grund af en øgning af inflammationen, og andre studier har tilsyneladende vist, at melatonin også kan forværre autoimmunt betinget for lavt stofskifte, hashimotos thyreoiditis. Jeg er stadig ikke overbevist om, at
melatonin kan skade ved autoimmunitet, men sikkerheds princippet må medføre, at man skal være opmærksom på det. Man kan forsøge at lade være med at tagemelatonin i 1-2 måneder, og så evt. forsøge igen. Melatonin er jo et helt normalt neurohormon og burde ikke kunne skade, hvis man ikke overdriver indtagelsen. Man kan også, som nævnt nedenfor, ved hjælp af bl.a. kosten selv skabe grundlaget for en god produktion af melatonin.

Det er derfor vigtigt at bevare pinealkirtlens integritet og funktion. Livsklokken løber ud, holder op med at fungere, efter 120-130 år, hvor dødsklokken så går i gang. Programmet ligger i pinealkirtlen. Der er selvfølgelig en filosofisk side af det. Der skal være et formål med livet. Hvis alle vidste, hvad pinealkirtlen og melatonin kan udvirke, ville det være en katastrofe for bl.a. pensionsselskaber, forsikringsselskaber m.fl. Der foregår en fælles samtale mellem psyke, nervesystem, immunsystem og hormonsystem, og det er vigtigt at holde samtalen i gang og god.

Hold ”uret” sundt

Pierpaoli har blandt andet omtalt et tilfælde, hvor en dame med en metastaseret hjernesvulst blomstrede op, og hendes tumor svandt næsten ind. Hun fik dermed seks gode måneder. Kræft betegnede han som opdukken af en fjende i kroppen, og man kan dræbe denne fjende ved at holde sin indre klokke eller ur sundt. Han hævder, at begyndende kræfttilfælde er blevet kureret – masser af dem. Unge sclerosepatienter har haft megen glæde af at få melatonin.

Pierpaoli mener, at der nu er beviser for, at man kan komme sig af sygdom ved at genskabe ”klokken”, også neurodegenerative sygdomme som Parkinson og Alzheimer.

Han har sammensat en ”Chrono-Life Kit”. Det drejer sig om melatonin og diverse molekyler, formentlig bl.a. zink, selen og aminosyrer. Ikke nogen lægemidler, først og fremmest for ikke at skade.

Aldring kan for en stor del gå tilbage (reversere). Man kan kæmpe mod aldringen. Det er muligt at genskabe vitalitet og et godt immunforsvar, også hos ældre.

Det er ikke sandt, at autoimmune sygdomme ikke kan kureres. Man kan se auto-antistoffer forsvinde langsomt ved hjælp af melatonin. Man genskaber selv-identiteten. Binyrebarkhormon (kortison) omtaler han som en ”killer”, der ødelægger immuniteten.

Melatonin har vist sig at have en beroligende og angstdæmpende virkning i forbindelse med operationer. Der skal gives 9 eller 10 mg 1-1½ time før indgrebet. Det gælder både for operationer i lokalbedøvelse og fuld bedøvelse. Flere undersøgelser viser også en smertestillende virkning efter operationen med nedsat forbrug af smertestillende midler.

Der er ikke set nogen bivirkninger ved brug af melatonin. (Ugeskr. for Læger 16 maj 2011 (173/20) p 1424-27).

Tilskud eller melatoninrigtig levevis

Begynder man at tage melatonin som tilskud, må man vente på virkningen. Det tager tid at få ”uret” i orden og komme til at reagere rigtigt. Der er ikke registreret nogen bivirkninger af melatonin, selv i store doser. Studier har klart vist, at melatonin ikke er giftigt.

Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts.

B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.

Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Dr. Walter Pierpaoli har skrevet bogen ”The Melatonin Miracle” i 1995 sammen med William Regelson. Desuden er han med i “Pineal gland and other pacemakers in the progression og aging and carcinogenesis”. New York Academy of Sciences. Vol 219. Han er blevet mobbet og forfulgt for sine synspunkter af lægestanden (der jo ville risikere at blive næsten arbejdsløs). Han omtalte det lægelige system som stivnet, krystalliseret og ældet, bundet til den kemiske industri. Det er svært at råbe lægerne op med naturlige behandlinger. Han er træt af, at lægerne ikke vil høre og forstå. Som han sagde på Health Trends: “It is impossible to begin to learn for a person who believes in, what he already knows”. Det er umuligt for en person at lære nyt, når han kun tror på det, han allerede ved.

Man kan lovligt købe melatonin til eget forbrug fra andre EU-lande over Internettet, fx som tyggetabletter fra www.gaya-nutrition.com i EnglandSilent Herbs i England. Eller via www.strohmedico.com (eller tlf. 4586 6712). Det bedst med melatonin, der optages gennem mundslimhinden (sugetabletter), da de virker hurtigst og bedst.

Et kunstigt melatoninprodukt, Circadin, med forlænget virkning, kan fås på recept.

Melisa-testen – metalallergi

torsdag, september 16th, 2010

MELISA-testen kan afsløre allergi overfor forskellige metaller. Fx nikkel og kviksølv.

Vera Stejskal, der er professor i immunologi ved Stockholms Universitet.

Det drejer sig om MELISA (Memory Lymphocyte Immuno Stimulation Assay) som påviser tilstedeværelsen af hvide blodlegemer (lymfocytter af typen memory cells – huskeceller), der er blevet sensibiliseret (følsom for) for et eller andet, i dette tilfælde metaller. Testen er udviklet og patenteret i 1990, og er den eneste laboratorietest, der kan påvise både straks-allergi (type 1) og forsinket allergi (type 4). MELISA testen kan påvise den forsinkede type overfølsomhed (type 4) i løbet af 48 timer.

Man kan på denne måde undersøge for skjult allergi, hvilket kan have betydning for forebyggende medicin. Arbejdere i Amerikas krigsindustri bliver fx ret ofte overfølsomme for metallet beryllium og kan med tiden ved fortsat belastning med metallet udvikle svær lungesygdom (sarkoidose). Kan man påvise allergien, inden de bliver syge, kan man forebygge sygdom ved at lade dem arbejde i berylliumfri omgivelser.

Langtidsstudier af sundheden hos patienter, som har fået påvist metalallergi ved en MELISA test, og som har fået erstattet de allergifremkaldende metaller hos specialtandlæger, viser forbedring af sundheden hos de fleste.

Foruden ved kronisk træthedssyndrom (CFS) har man påvist allergi overfor nikkel og metaller, der bruges af tandlæger, ved hudsygdomme som allergi og psoriasis, neurologiske sygdomme som sclerose og amyotrofisk lateral sclerose (ALS) og ved gigtsygdomme som leddegigt, systemisk lupus erythematosus (SLE) og Sjøgrens syndrom. I almindelighed kan sygdomme, der har deres rod i immunsystemet, kompliceres af samtidig tilstedeværende metalallergi.

Det kviksølvholdige stof Thiomersal, der bruges som konserveringsmiddel i nogle vacciner, er stærkt sensibiliserende. I Sverige er der tilfælde, hvor nogen er blevet blinde efter influenzavaccine med thiomersal.

Der er utroligt mange metaller i kosmetik. Fx i øjenskygger, hvor der er bly, kobolt, nikkel, krom og arsen.

Tandplomber er en væsentlig kilde til forurening af vores krop. Man kan fx se eksem forsvinde efter behandling mod metaller, fx fjernelse af tandplomber.

Forgitningen med metaller, fx kviksølv fra amalgam, rammer hele kroppen, fx rygmarven, spytkirtlerne, konskirtlerne og kirtler i øvrigt.

Man ser ofte lichenoide forandringer (hvide pletter) i mundslimhinden på grund af overfølsomhed for amalgam eller guldkroner. Melisa-testen er så positiv.

Der er ofte sammenhæng med dissemineret sclerose (MS).

Metallerne ændrer kroppens genkendelse af egne celler og overstimulerer immunsystemet. Allergi og autoimmunitet er to sider af samme mønt.

Visse muse- og rottearter udviklet immunsygdomme, når de bliver udsat for HgCl2 (kviksølv-klorid).

Systemisk metaloverfølsomhed kan forekomme overalt i kroppen. Tandlægematerialer er kunstigt påførte stressorer (iatrogenic stressors).

MELISA testen kan påvise den forsinkede type overfølsomhed (type 4) i løbet af 48 timer.

Overfølsomhed for metal kan være impliceret i MCS (multiple chemical sensitivity, allergi over for kemiske stoffer, duft- og kemikalieoverfølsomhed), CFS (kronisk træthedssyndrom), fibromyalgi, eksem, astma mm. Hun nævne også Tourettes syndrom, Crohns sygdom og pemfigus.

Guld i tænderne er en blanding af mange metaller. Melisa kan fortælle om det.

Bedst at undersøge, før der kommer symptomer, fx som ved beryllium.

Nikkel er den hyppigste årsag til metalallergi, men der er også mange med overfølsomhed for kviksølv. Derefter kommer bly, guld, palladium og cadmium.

I en undersøgelse af 80 patienter fik 78% det væsentligt bedre efter fjernelse af metallet.

Man kan få oplysninger om testen, hvordan den skal tages og forsendes, på www.melisa.org Testen koster mellem 150 og 400 US dollars, alt efter hvor mange metaller, der skal testes for.

Mellemørebetændelse

tirsdag, december 3rd, 2013

Ved mellemørebetændelse fyldes mellemøret med væske, fordi det lille rør, der går fra mellemøret og ned til svælgets øverste del (det Eustachiske rør), er lukket på grund af hævelse fra en forkølelse. Bliver trykket for højt, kan trommehinden revne, og så løber væsken ud, trykket bliver normalt, og smerterne forsvinder. Det er faktisk naturens egen måde at ordne problemet på. I nogle tilfælde vil man dog hjælpe børn med hyppige mellemøreproblemer ved at indsætte et lille rør i trommehinden, så væske ikke kan hobe sig op. Derved undgås betændelsen.

Udsættelse for tobaksrøg øger risikoen for mellemørebetændelse, og det samme gælder badning i klorvand.

Der er en hel del børn, som ikke tåler mælk. Får de alligevel mælk, hæver deres slimhinder, så det Eustachiske rør lukker. Derfor anbefaler jeg altid, børn med hyppig mellemørebetændelse holder en mælkepause på tre måneder. Hvis de får en sund kost i øvrigt, vil de ikke komme til at mangle kalk, men skal de fortsætte med mælkestop, er det godt at give dem et kalktilskud, især hvis de ikke spiser nok grønsager, der er den bedste kilde til kalk.

Hvis børn hyppigt bliver forkølede og får mellemørebetændelse, må man forsøge at styrke børnenes modstandskraft mod den smitte, som de hyppigt bliver udsat for, især når de er sammen med andre børn i vuggestuer og børnehaver, hvor der efterhånden er ved at være for mange børn for tæt sammen, og hvor der er blevet skåret ned på rengøringen.

En god og sund kost samt et vitamintilskud er et godt grundlag for modstandskraften.

Man kan også styrke modstandskraften ved at give tilskud af fx echinacea, fx Echinamin, eller ved hjælp af BioStrath. Andre gode muligheder for at styrke børns immunforsvar er Bidro til børn, Propolis Stå Imod, og kosttilskuddet ”Urtemixtur med vitaminer” , urtedråber til børn med indhold af kamilleblomst, lakridsrod, rød solhat (echinacea), læge-jernurt, hyldebær og anisolie. Men grundlaget for et godt immunforsvar og sundheden i det hele taget er selvfølgelig en sund og varieret kost med så lidt af kunstige kemiske stoffer som muligt.

Børn bør også hærdes ved ikke at blive pakket for meget ind i mange lag tøj. Så sveder de, kan ikke røre sig ordentligt og ender med at tage for meget tøj af. I gamle dage hærdede man børn ved at vaske dem med koldt vand og frottere dem ordentligt bagefter. Børn skal også have lov til at blive beskidte. Det styrker også deres immunforsvar. Det psykiske har også betydning. Stress og utryghed hos barnet vil uvægerligt nedsætte modstandskraften. Mange børn bliver tit syge i en periode, når de kommer i fx vuggestue eller børnehave, og her spiller både usikkerhed og smitte fra de andre børn en rolle.

Mange børn lider af jernmangel, hvilket nedsætter modstandskraften mod smitte. I et års alderen har lige ved halvdelen af alle børn jernmangel. Derfor anbefales det at give et jerntilskud til børnene i alderen fra fem måneder til ti måneder, og at lægen holder øje med børnenes blodprocent ved børneundersøgelserne. Kräuterblut er fint til både børn og voksne, og der findes også Danasan jerndråber og smagsneutrale jernmiksturer. Kan de tage tabletter, er det bedst med hæmojern, der optages bedre end almindelige jerntabletter.

Det er også vigtigt, at børnene bliver hærdet ved at være meget ude med en fornuftig

påklædning, så de både kan røre sig uhindret og holde varmen uden at svede. Specielt hoved og fødder skal holdes varme, med huen nede over ørerne.

Hjemme og i børneinstitutionen skal der luftes ud jævnligt, så luften er ren og frisk.

Man kan læse mere om mellemørebetændelse i bogen ”Sund Skepsis”, hvor ørelæge og akupunktør Per Bennicke har skrevet et afsnit om emnet. (Forlaget Hovedland 2010).

Desuden i de gode bog ”Ondt i øret” af Annelise Jensen (Borgens forlag 2005).

Den nyeste bog er ”Hjælp dit ørebarn” af ørelæge Per Bennicke og ernæringsterapeut Marianne Fjordgaard.

 

Meniéres sygdom

søndag, juni 16th, 2013

Ved Meniéres sygdom er der anfald af svimmelhed, vekslende høretab, tinnitus og fornemmelse af, at øret er fuldt. Der kan også være dobbelthørelse, hvor lyden opfattes lidt forskudt på ørerne (lidt ligesom dobbeltsyn).

Der behøver ikke at være tinnitus og døvhed ved de første anfald, men det kommer uvægerligt, når sygdommen skrider frem, og der kommer sværere anfald med voldsom svimmelhed, kvalme og opkastninger.

Sygdommen begynder hyppigst, når man er i 50-erne, men kan også ses hos yngre og ældre.

Der findes ved sygdommen en ophobning af lymfe i det indre øre, og trykket herfra fører til ødelæggelse af hørecellerne. Forud for ophobningen af lymfe kan der være betændelse, skader, autoimmun sygdom, betændelseslignende forandringer eller en svulst. I de fleste tilfælde kan man ikke påvise nogen baged liggende årsag.

Infektioner med herpesvirus, der er meget udbredt, kan være årsagen, og nogen har gavn af at blive behandlet med virushæmmende midler som fx aciclovir.

Forkalkning i det indre øre er nævnt som en mulig årsag. Her kan EDTA-behandling hjælpe. Se på www.radiodoktoren.dk  under EDTA-behandling.

For meget salt, der binder væske i bl.a. øret, fødevareallergier og intolerans samt kunstige tilsætningsstoffer kan være medvirkende.

En grundlæggende mekanisme er inflammation – betændelsesagtige forandringer i øret. Se mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Man anbefaler MRI-scanning for at udelukke svulster og andet.

Behandlingen af Meniéres sygdom retter sig mod svimmelheden.

Antihistaminer kan hjælpe noget. Lægemidler betahistin (Betaserc R) kan hjælpe nogen. Et lignende middel er trimetazidin (Vastarel R).

Saltfattig mad anbefales forebyggende. De er langt bedre at bruge havsalt, især Himalayasalt, der indeholder 88 af de 92 mineraler, mennesker har brug for, og meget mindre natriumklorid (alm. bordsalt).

En række mineraler har vist sig at kunne hjælpe. Det gælder for magnesium, chrom, zink, mangan og calcium (bedst som koralalgekalk) og kalium. Det må anbefales at tage 600 mg magnesium citrat om aftenen, sammen med 100 mg B6-vitamin, der er vigtigt for magnesiums funktion. Man må aldrig tage kalk uden samtidig at få magnesium, D3-vitamin og K2-vitamin. Kalkindtaget skal op på 1.000 mg (inkl. kalk fra grønsager). Kalium findes i mange frugter og juice, men kan også tages som tilskud. Man skal op på 3.500 mg dagligt.

D3-vitamin er vigtigt for optagelsen af calcium og indbygningen i knoglerne. D3 er også et hormon af stor betydning for de fleste organer og væv i kroppen.

Magnesium er også nødvendigt for optagelsen af calcium og blandt andet for nervesystemets funktion. Det må anbefales at tage 600 mg magnesium citrat eller fx Berthelsens Naturlig Magnesium om aftenen, sammen med 100 mg B6-vitamin, der er vigtigt for magnesiums funktion.

K2-vitamin er også vigtigt for optagelsen af kalk og for, at kalken havner i knoglerne og ikke i kroppens bløde væv. Det kan medvirke til at fjerne kalk fra fx forkalkede pulsårer.

B3-vitamin (niacin som nikotinsyre) virker karudvidende, men kan i støre mængder give varme, blussen og kløen i huden, så man skal starte med små doser og stige efterhånden til mellem 10 og 50 mg, evt. til 250 mg. Kalktilskud dæmper reaktionen.

B-vitaminer (stærke, blandede B-vitaminer (et B-kompleks)) kan også hjælpe. Det er en god idé at tage et B-kompleks og supplere med den nævnte enkelte vitaminer.

Mangel på B12-vitamin kan være en årsag eller medvirkende årsag til Meniere og tinnitus, der ofte findes samtidig. Indholdet af B12-vitamin og folinsyre skal helst ligge højt i blodet. Læs mere om B12-vitamin på www.radiodoktoren.dk

Q10 er et vigtigt hjælpeenzym, som kroppen normalt selv danner, men meget kan hæmme denne dannelse, og nogen har gavn af et tilskud af Q10, fx på 100 mg dagligt, da det blandt andet styrker energidannelsen i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne).

Noget grundlæggende for forandringerne ved Meniéres sygdom er inflammation, betændelsesagtige forandringer. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

En kilde til inflammation kan være betændelse i tandkød eller tandrødder.

Margarine og for meget mættet fedt øger inflammation, så det bør undgås. Ddt sunde fedt i fx økologisk smør, olivenolie, fed fisk og fiskeolie, avocado, mandler, nødder og hørfrøolie modvirker derimod inflammation.

Hvidt sukker, slik, kager etc. øger også inflammation. Det samme gælder for tobaksrøg, der ubetinget bør undgås.

Undgå koffein (kaffe, te, cola mm.) alkohol og tobak. Undgå excitotoxinerne aspartam og mono-natrium-glutamat (MSG, ”kødmørner”, smagsforstærker, ”kineserkrydderi”). Der er vist en klar sammenhæng mellem dem og Meniére.

Gingko biloba (tempeltræ) bedrer mikrokredsløbet og kan muligvis hjælpe.

Nogen har haft glæde af at tage den homøopatiske medicin Kali Phos D6.

Visse bioflavonoider (farvestoffer i frugt og grønt), især fra citrusfrugter, har vist sig at hjælpe nogen. Kan blandt andet fås sammen med C-vitamin som fx C 500 + Hyben & Citron. 2 tabl. 2 gange dagligt.

Ingefær kan hjælpe mod kvalmen.

Behandling med kolloidt sølv, der er virus- og bakteriedræbende, har kunnet hjælpe nogen med Meniére, hvor baggrunden har været virus.

Behandling med vanddrivende middel bruges som forebyggelse mod hyppige anfald. Dette medfører let mangel på magnesium og kalium.

Et godt engelsk råd er at tage to teskefulde ølgær dagligt.

I sværere tilfælde kan man med lokal anbringelse af det nerveødelæggende antibiotikum gentamicin dæmpe sygdommen, og i de allersværeste tilfælde kan man operere i det indre øre, hvilket kan hjælpe på svimmelheden, men ikke på de andre symptomer. Hørelsen forsvinder på det opererede øre.

Ménière og Tinnitus Foreningen
Kløverprisvej 10 B
2650 Hvidovre.
Tlf.: 36 35 96 35
e-mail: mtf@mtf.dk

Sekretariatet er åbent tirsdage og torsdage kl. 10.00 til 13.00
Uden for kontortid er der telefonsvarer.

 

 

Mensesblødninger, kraftige

torsdag, januar 2nd, 2014

 

Det er nødvendigt at gå til sin læge eller en gynækolog for at blive undersøgt.

Der kan være problemer med hormonbalancen, men der kan også være tale om (godartede) polypper i livmoderen. Evt. fibromer (muskelknuder) i livmoderen.

Kraftige slankekure og meget anstrengende motion kan også medføre kraftigere blødninger.

Man skal være opmærksom på jernmangel og få taget blodprøve serum-ferritin, der afspejler kroppens jerndepoter. Jernmangel kan i sig selv øge risikoen for kraftige blødninger.

For meget jern er skadeligt.

Mangel på K-vitamin, der er vigtigt for blandt andet koagulation, men også for meget andet, blandt andet knoglerne, kan være en årsag til kraftige blødninger. K-vitamin findes i grønne grønsager og dannes desuden af sunde tarmbakterier. Man kan også tage tilskud af K2-vitamin, en kapsel 2 gange dagligt.

Nogen har haft glæde af at tage tilskud af B6-vitamin, fx 50 eller 100 mg om aftenen.

Kratige blødninger kan være et symptom på for lavt stofskifte, da kroppens hormonsystem er sammenhængende. Det er derfor klogt at få undersøgt sine stofskiftehormoner, og desuden om man danner antistoffer mod sin skjoldbruskkirtel. Der er så tale om den autoimmune sygdome Hashimotos sygdom. Læs mere om for lavt stofskifte og Hashimotos sygdom på www.radiodoktoren.dk

Ved kraftige blødninger skal man også tænke på von Willebrand, der er en koagulationsforstyrrelse. Læs mere om denne på www.radiodoktoren.dk

Ved kraftige blødninger kan man anvende cyclokapron, der modvirker blødninger på grund af fibrinolyse og fibrinogenolyse, hvor fibrinet, der ellers stopper blødninger, bliver opløst igen. Men det er vigtigt at forsøge at finde årsagen til blødningerne og at gøre noget ved den.

C-vitamin kan være en god hjælp ved kraftige menstruationer, så prøv at tage et gram C-vitamin 2-3 gange dagligt fra nogle dage før menstruationen og indtil den er overstået. Bedst som C 500 + Hyben + Bioflavonoider, der forbedrer virkningen af C-vitamin.

Er der samtidig med de kraftige blødninger smerter eller feber, kan der være tale om en  infektion.

I nogle tilfælde kan en tre måneders kur med hormonet  progesteron kunne hjælpe til at genskabe livmoderslimhindens normale udvikling og afstødning.  Progesteron er det hormon, der forbereder livmoderslimhinden til at modtage et æg eller til at løsne sig let ved menstruationen, så blødningen ikke bliver så langvarig og kraftig. Det er bedst at bruge bio-identisk progesteron, der kan fås og bedst bruges som creme. Kan købes i helsekostforretninger eller over internettet, fx på www.gaya-nutrition.com

Der skal være balance mellem østrogen og progesteron, og for meget østrogen kan medføre kraftige blødninger. Man kan få undersøgt denne balance ved hjælp af blodprøver.

Menstruationssmerter

tirsdag, marts 10th, 2009

Smerter ved menstruationen hænger sammen med hormonlignende stoffer ved navn prostaglandiner, der blandt andet hjælper livmoderen til at trække sig sammen for at slippe af med det yderste lag af slimhinden i livmoderen, der er vokset i sidste del af menstruationscyklus med henblik på, at et eventuelt befrugtet æg skal kunne sætte sig

godt fast i det og blive til et barn. Samtidig med sammentrækningen af livmoderen ligefrem skyller de små pulsårer i slimhinden det yderste lag af.

Hvor store smerter, en kvinde har ved menstruationen, afhænger af, hvor meget prostaglandin, kvinden producerer, men også af hvilken art af prostaglandin.

Prostaglandin 1 dæmper smerterne, mens prostaglandin 2 forværrer dem. Prostaglandin 3 forhindrer dannelsen af det smertefremkaldende prostaglandin 2 og virker i sig selv smertestillende mere varigt.

Dannelsen af det smertedæmpende prostaglandin 1 fremmes af fedtsyren gammalinolensyre (GLA), der blandt andet findes i kæmpenatlysolie.

Olier med eicosapentaensyre (EPA) fremmer dannelsen af prostaglandin 3. EPA findes først og fremmest i fiskeolie, men kan også dannes ud fra hørfrøolie.

Det smertefremkaldende prostaglandin 2 dannes først og fremmest ud fra mættet fedt, først og fremmest dyrefedt og mælkefedt samt fra margarine af alle arter. Det skyldes, at vi får alt for meget af omega-6 fedtsyrer, som især findes i planteolier som majsolie, sojaolie, vindruekerneolie, solsikkekerneolie, som bruges til fremstilling af margarine og til fritureolie. Margarinefremstilling og opvarmning af disse olier medfører oven i købet dannelse af en masse transfedtsyrer, som er meget skadelige for kroppen.

Den bedste balance opnås ved at få højst 4 dele omega-6 til en del omega-3. Det findes fx i kosten hos inuitter, men vi i Danmark har et forhold på 15-20 dele omega-6 i forhold til en del omega-3.

Det er derfor godt ved menstruationssmerter at undgå at spise mættet fedt og margarine,

og det er godt at tage tilskud af fiskeolie (fx Eskimo 3, der er af den højeste kvalitet (flydende) eller sælolie (Omega Plus), der ikke giver fiskesmag). Desuden at tage et tilskud af GLA, fx fra kæmpenatlysolie (fx i ”Livets Olie”), men det kan også fås rent i kapsler.

Man kan også hæmme dannelsen af det ”dårlige” prostaglandin 2 ved at tage tilskud af ingefær, hvidløg, alm. løg, nellike og gurkemeje (curcumin). Gurkedol er fx en blanding af curcumin og ingefær, men der er mange ander curcumin produkter.

Svovl hæmmer også på højere niveau dannelsen af fedtsyren arachidonsyre, der er et forstadie til bl.a. prostaglandin 2. Her man kan anvende det totalt ugiftige stof MSM (methylsulfonylmethane), der findes naturligt i kroppen, men oftest i alt for lille mængde. Man kan købe det som pulver og skal tage 2 gram to gange dagligt. Man kan også få det i kapsler hos fx Panacea Helse. Tlf. 4827 7110.

Bag menstruationssmerterne kan der også ligge en ubalance mellem det kvindelige kønshormon østrogen og det andet kvindelige kønshormon gestagen, med overvægt af østrogen. I nogle tilfælde kan tilførsel af gestagen, fx gennem huden i form af vild yams creme (bio-identisk progesteron) klare problemet især hos kvinder i 30-erne og 40-erne før overgangsalderen.

Kvinder, der træner kraftigt på højt plan får let problemer med deres hormonbalance.

Det vil, når det drejer sig om hormonbalancen, være bedst at få til sin læge eller til en gynækolog for at få klarhed over hormonbalancen, bl.a. ved hjælp af blodprøver.

Mere moderat motion er i øvrigt godt mod menstruationssmerter. Motion udløser dannelse af kroppens egne smertestillende morfinlignende stoffer og får opmærksomheden væk fra smerterne. Svømning erspecielt godt.

Psykiske problemer, angst og stress kan i høj grad forværre menstruationssmerter.

Afspænding, hvor man fx ligger på ryggen på sengen med bøjede knæ og hænderne ved side med håndfladerne nedad, virker godt. Man skal så med mellemrum hoppe lidt op og ned med maven i et par minutter, mens man samtidig prøver at holde musklerne løse og trækker vejret hurtigt, præcist som ved veer under en fødsel. Gentages fem gange.

Dernæst kan man placere en tyk telefonbog på maven. Man skal så ånde ind gennem næsen, til brystet og maven er fyldt med luft og skubber bogen udefter. Hold vejret, mens du tæller til fem og ånd så langsomt ud gennem munden, mens bogen langsomt synker

nedefter. Fortsæt med dybe, langsomme ind- og udåndinger i et par minutter.

Varme slapper godt af, også livmoderen. Brug fx en varmedunk eller et frottéhåndklæde, der er vredet op i så varmt vand som muligt (det må ikke brænde). Nogen kvinder har glæde af det modsatte, nemlig at lægge noget iskoldt på underlivet i 15 minutter, fx en pose frosne ærter (husk at lægge et viskestykke imellem). Kulde får blodkarrene til at række sig sammen, hvilket kan lindre.

Kalk (calcium) kan give en betydelig lindring. Det har flere videnskabelige studier vist. Mange får for lidt kalk med deres kost. Kalk findes især i vand, der ikke har været kogt, i broccoli, andre grønsager, frø, mandler og nødder, brændenælder, mælkebøtter og bønner. Desuden i oliven, tørret og frisk frugt samt fisk. Der er også meget kalk i de magre mælkeprodukter, men da der også er meget protein, der surgør kroppen, mister man mindst det kalk, der er i mælken, med urinen. Mælk dur derfor ikke som kalkkilde, og det meste fedt i mælken er mættet.

Man skal sammen med calcium tage et tilskud af D3-vitamin og magnesium, der sikrer optagelsen og udnyttelsen af kalken. Calcium uden magnesium øger også risikoen for forkalkninger i kroppen. Mange moderne mennesker mangler magnesium, fx fordi de drikker meget sodavand og kaffe. Tag 500 mg magnesium (ikke Magnesia). Cola afkalker knoglerne meget. Piger, der drikke cola, får fem gange så hyppigt knoglebrud.

Tag også et tilskud af B6-vitamin, fx 50 eller 100 mg dagligt. E-vitamin, fx hvedekimolie eller natur-E, hjælper også mod kramper i livmoderen. Fx 335 mg hvedekimolie dgl. (500 enheder).

Det er vigtigt at holde sig i gang. Det at beskæftige sig med noget tager opmærksomheden væk fra kramperne i underlivet. Man kan også elske smerterne væk. En orgasme virker meget smertestillende.

Et ayur-vedisk (indisk lægevidenskab) råd er at tage en spiseskefuld Aloe vera gel med en smule sort peber på. Tages efter hvert måltid i en uge, før menstruationen begynder og fortsætte under menstruationen, hvis der er menstruationssmerter. Man kan også ved kraftige smerter tage en dosis hver halve time.

Det kan være en god hjælp at drikke frisk ananas-juice, der indeholder enzymet bromelain, som slapper musklerne af.

Kamille virker meget afslappende, også på livmoderen. Så drik meget kamillete.

Også hindbærte kan slappe livmoderen af og indeholder desuden en række vitaminer og mineraler, der er gavnlige for menstruerende kvinder.

Curcumin (ekstrakt af gurkemejerodpulver) virker som nævnt udmærket smertestillende, da det hæmmer de betændelsesagtige forandringer, der er årsag til smerterne. Kan købes som blandt andet Gurkedol eller Curcumin Forte hos Matas eller i en helsekostforretning.

Pycnogenol, der er ekstrakt af franske maritime pinjetræers bark, har i mange studier vist sig at være virksomt mod menstruationsforstyrrelser, blandt andet smerter ved menstruationen og ved endometriose. Findes bl.a. som Bio-pyconogenol. 1 tabl. 1-2 gange dagligt.

Akupunktur eller zoneterapi er også værd at forsøge. Man kan selv bruge akutryk (akupressur) på indkærvningen lige bag anklen, lige over hælen i flere minutter.

Urten Cicemifuga racemosa, der kan købes som naturmedicinen Remifemin, kan have en meget fin virkning på bl.a. menstruationssmerter. Det gælder også for Angelika og Femal. Alle tre dele kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Urterne Agnus castus og Dong queen er også gode ved menstruationssmerter på grund af hormonbalancen.

Medicinsk kan man bruge ibuprofen, og når det kun er en gang imellem, giver det sjældent problemer med maven eller andet. Men ved fortsat og fast brug kan det give en række skadelige bivirkninger, med slimhindeblødninger og organskader.

Er der ikke noget, der hjælper, eller hjælper det ikke godt nok, bør man undersøges hos sin læge eller en gynækolog. Der kan fx være tale om sygdommen endometriose, hvor celler fra livmoderslimhinden er smuttet ud gennem æggelederne og har sat sig fast i bughinden eller andre steder. Under menstruationen bløder det så også disse steder, hvilket kan give mange smerter. Kan man ikke fjerne dette væv, er behandlingen oftest at give hormonbehandling med p-piller, men uden pauser.

Et par 5-kronestore magneter, anbragt på huden over underlivet med hudvenligt plaster, kan have en meget fin virkning på smerterne. Magneter virker både smertestillende og regulerende på vævene. Kan købes hos private forhandlere eller på tlf. 7582 9599.

Migræne hos børn

fredag, marts 26th, 2004

Migræne er hyppig hos børn og unge. Man regner med, at 3% af alle børn har migræne, og 15% af unge. Selv helt små børn kan have migræne, men det er dog sjældent før 3-års alderen. Det er almindeligt, at drenge får migræne før 10-års alderen og piger efter 10-års alderen.

Hos helt små børn kan migræne vise sig ved bleghed, opkastninger og irritabilitet, men disse symptomer kan skyldes mange andre ting, så det er vigtigt, at barnet bliver undersøgt ordentligt hos lægen.

Det er en god idé at føre migrænedagbog, hvor man skriver alt ned omkring migræneanfald. Hvad har barnet fx spiste eller drukket, før anfaldet kom? Hvor var barnet, og hvad lavede det? Efterhånden vil der tegne sig et billede af anfaldsprovokerende faktorer, som man så kan forsøge at få barnet til at undgå.

Ting, der kan fremprovokere migræne er søvnmangel, forskellige fødevarer, flimrende lys (fx i diskoteker) stærke lyde, dufte og generel angst og stress, fx uro i familien, som børn jo også er udsat for i dagens Danmark. De skal også gå til så meget, at de ikke har tid til at falde til ro ved ingenting at lave eller i fred og ro at gå omkring og opleve verden. TV-spil og computerspil kan også udløse migræne.

Det er vigtigt med regelmæssige måltider, så børnene undgår at blive meget sultne. Chokolade, ost, sodavand (især med sødemidlet aspartam (NutraSweet) og kinamad kan udløse anfald.

Små børn har næsten altid kvalme og kaster op, hvis de har et kraftigt anfald af migræne. De klager ofte over ondt i maven, men nævner ofte ikke hovedpine. Større børn har oftest en trykkende og bankende hovedpine, og en trediedel har halvsidig hovedpine. De bliver blege og stille, og holder op med det, de er i gang med. Der er normalt en klar start og afslutning på anfaldet, og mellem anfaldene er børnene symptomfri.

Anfald af børnemigræne varer ofte kun få timer eller kortere. Det er derfor normalt bedst at lade være med at give migrænemedicin. Måske er anfaldet ovre, inden medicinen begynder at virke. Det bedste er at lade barnet ligge og hvile sig i et mørkt rum, og kan det komme til at sove, lindres migrænen. De fleste med børnemigræne kan hjælpes med acetylsalicylsyre i opløselig form, fx Idotyl, eller med paracetamol, der ved opkastninger kan gives som en stikpille.

Forebyggelse af børnemigræne skal først og fremmest ske ved at forsøge at undgå de ting, der provokerer anfald hos barnet. Et dagligt tilskud af fiskeolie har vist sig at kunne forebygge migræne hos voksne, og det gælder givet også hos børn. Man kan for eksempel give Eskimo 3, en barneskefuld dagligt. Det samme gælder tilskud af folinsyre på bare 400 mikrogram dagligt.

Glukosamin, der normalt bruges mod slidgigt, er et essentielt sukkerstof, der også kan modvirke migræne. Til børn vil en halv tablet (250 mg) to gange dagligt være en passende dosis.

Det er vigtigt at lytte til barnet og tage dets symptomer alvorligt. Barnet har fx også brug for at få at vide, at migræne ikke er en alvorlig sygdom.

Undersøgelser har vist, at børn med migræne har en normal intelligens, og migræne ser ikke ud til at påvirke børns intellektuelle udvikling.

Depression og migræne går hånd i hånd.

Mange af de ovenstående oplysninger stammer fra bladet Migrænenyt, der udgives af Migrænikerforbundet, postboks 115, 2610 Rødovre. Tlf. og fax 3641 1216.

Mononucleosis infectiosa – ”kyssesyge”

onsdag, november 11th, 2009

Det rette navn for kyssesyge er mononucleosis infectiosa, da det drejer sig om en smitsom virussygdom, hvor der er nogle særlige enkernede celler i blodet, der farves på en bestemt måde. Tyskerne kalder sygdommen for drüsenfieber = kirtelfeber, da sygdommen også domineres af hævede lymfekirtler overalt i kroppen og af feber.

Smitten overføres med spyt, så den er ikke særlig smitsom, hvis man undgår kysseri, men der udskilles virus med spyttet i op til 18 måneder efter sygdomsstarten, og periodevist siden. Kyssesyge rammer hyppigst unge i alderen fra 14 til 18 år, altså netop en alder, hvor kysseriet også florerer, men heldigvis bliver de færreste for gamle til at kysse. De fleste voksne har haft sygdommen, så der er ingen grund til at lade være med at kysse dem, man er glad for, af angst for smitte.

Sygdommen skyldes et særligt virus, Ebstein‑Barr virus, der er et herpesvirus, der rammer mennesker. Det findes overalt i alle befolkningsgrupper, og hos børn forløber sygdommen oftest uden symptomer. I vores del af verden har ca halvdelen af alle haft sygdommen, inden de når ud af teenage alderen. Af unge og voksne udvikler mellem 25 og 70 procent den samling symptomer, som kaldes mononucleose, hvis de bliver smittet med Ebstein Barr virus.

Symptomerne er, foruden feber og hævede kirtler, en voldsom halsbetændelse med store

belægninger af mandlerne, og de fremkommer 4‑8 uger efter smitten. I begyndelsen er der ofte utilpashed, hovedpine, appetitløshed og kulderystelser. Der kommer ofte en leverpåvirkning, men der er sjældent leverskader, efter at sygdommen er overstået. Hos ca halvdelen er milten hævet. Der kommer ofte forandringer i blodet med nedsættelse af antallet af de normale hvide blodlegemer samt blodpladerne, men dette går normalt også over af sig selv i løbet af 3‑6 uger.

Nogen får symptomer fra nervesystemet, formentlig på baggrund af virusangreb af hjernen, lillehjernen og hjernenerverne. Hos langt de fleste forsvinder også dette af sig selv. I sjældne tilfælde kan der udvikles svære, leukæmilignende blodforandringer på grund af svære forstyrrelser i immunsystemet. Disse forandringer rammer kun mænd og især de, der har et svækket immunforsvar.

Foruden ved at undersøge blodet i mikroskop, kan man finde frem til diagnosen ved hjælp af en blodprøve. Normalt er sygdommen meget karakteristisk, men der kan være god grund til at pode fra halsen, da der kan være tale et kraftigt angreb af streptokokker, evt. oven i kyssesygen. Behandlingen er at holde sig i ro, men ikke nødvendigvis i sengen. Det er vigtigt at undgå anstrengelser, da det tilsyneladende kan forværre sygdommen i starten, og det anbefales også at undgå større anstrengelser de første to måneder, da der, omend sjældent, kan komme en sprængning af milten, der som nævnt ofte er hævet i forbindelse med sygdommen.

Smerterne i halsen kan behandles med almindelig smertestillende medicin, mens penicillin normalt skal undgås, især de nyere bredspektrede penicilliner som ampicillin, der kan provokere et kraftigt rødt udslæt. Antibiotika som penicillin virker heller ikke på virus.

Man kan hæmme virus, der spreder sig fra de ramte celler via blodet, ved at bruge ekstrakt af hyldebær i form af Sambucol, der kan købes over Internettet fra England. Især i de tidlige stadier. Ekstrakt af olivenblad, fx Olivir, er også virushæmmende, hvilket også gælder for Immolina.

Kolloidt sølv er et naturligt antibiotikum, som er totalt uden bivirkninger. Det skal være i ion-form. Sølv-ionerne optages i mikroorganismerne og ødelægger deres kemiske processer, så de dræbes. Samtidig medfører den måde, sølv-ionerne virker på, at mikroorganismerne ikke kan mutere eller blive resistente.

Sølv i ion-form er uden bivirkninger af nogen art, så man kan ikke blive forgiftet.

Det ophobes heller ikke i kroppen. Sølv er godkendt til brug i mad.

Kolloidt, også kaldet ioniseret sølv angriber kun de skadelige bakterier og virus, men påvirker ikke de gavnlige bakterier i vores tarmkanal, da det opsuges i maven og den øverste del af tyndtarmen.

Den bedste måde at tage kolloidt sølv på er at tage en teskefuld kolloidt sølv 3-4 gange dagligt og holde det i munden nogle minutter. Man kan derefter gurgle med det og synke det. Det medfører en hurtig optagelse i blodet og er blandt andet med til at modvirke betændelse i tandkødet (paradentose). Man kan også spraye kolloidt sølv i halsen.

C-vitamin i store doser er meget effektivt mod virus. Man skal bruge en syrestabil form og starte med et gram tre gange dagligt og stige dagligt med 1-3 gram, indtil der kommer diaré. Derefter skal man tage et gram mindre, til diaréen er væk. Kroppen bruger også meget ekstra C-vitamin, når man har en aktiv betændelse med bakterier eller virus.

Man kan i starten af sygdommen have gavn af C-vitamin i en stor dosis direkte i en blodåre hos en ortomolekylær læge (fx Knyt Flytlie, Vejle, tlf. 7572 6090. Institut for Ortomolekylær Medicin, Lyngby, tlf. 4588 0900, Århus Privatklinik, tlf. 8628 9688.

Villy Lade, Græsvangen 16 B, st. 9800 Hjørring Tlf. 9892 8464. Eller Birgit Aalborg Funch, Åløkken 36, 5250 Odense SV Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00).

Zink, som mange mangler, er også vigtigt i forsvaret mod virus samt for omkring 300 vigtige enzymer i kroppen. Zink tages bedst om aftenen og gerne sammen med selen, som de fleste også mangler, og som er et vigtigt antioxidant. Man kan fx tage Bio-selen plus zink, to tabletter om aftenen. Der er i Bio-selen + Zink også nogle vitaminer, men man kan uden problemer tage Bio-selen + Zink, selvom man tager en kombineret vitamin-mineral tablet om morgenen. Kroppen har som nævnt brug for meget ekstra under sygdom.

Halsbetændelsen holder sig normalt i 5‑10 dage og feberen i 1‑2 uger, altså meget længere end ved en almindelig halsbetændelse. Hævelsen og ømheden af kirtlerne varer sjældent mere end tre uger.

Mange virusbetingede sygdomme, og især mononucleose, er fulgt af en periode, hvor der kan være en udtalt træthed og besvær med at koncentrere sig, så en mindre del af de ramte kan få problemer med skolearbejde og studier i flere måneder efter angrebet. Jo yngre, den ramte er, jo mindre plejer eftervirkningerne at være. Man kalder det fx postviralt træthedssyndrom eller kronisk træthedssyndrom. Det er formentlig cellernes

”kraftværker” – mitokondrierne, er der blevet svækkede af virusangrebet.

Det, man selv kan gøre, er at spise en sund og varieret kost samt tage tilskud af vitaminer og mineraler. Kroppen tærer på sine depoter af vitaminer under sygdom, og ekstra antioxidanter øger modstandskraften mod virus. Man kan fx fortsat tage C-vitamin, fx AL-C 750 mg to gange dagligt, E-vitamin som Cardi-E eller Natur-E, to kapsler dagligt. For at styrke leveren kan man tage Marietidsel (Silybum marianum).

Er man meget påvirket og træt efter en mononucleose, kan det være en god idé at tage

rosenrod (Rhodiola roseae), som er meget styrkende.

For specifikt at styrke mitokondrierne kan det være en god idé at tage tilskud af Q10, fx 100 mg 1-2 gange dagligt, Et andet stof, der kan give hjerneceller mere energi, er acetyl-L-carnitin, der sætter energiproduktionen i cellernes ”kraftværker” – mitochondrierne – i vejret. Dosis er 250 og op til 1.000 milligram dagligt. Man kan få livlige drømme af acetyl-L-carnitin, og mennésker med epilepsi eller manio-depressiv sygdom må ikke tage det som tilskud. L-carnitin kan blandt andet købes som Bio-Carnitin. 1-2 kapsler 2 gange dagligt.

Jeg kan også anbefale at tage tilskud af Noni-juice, der indeholder en række meget styrkende og gode ting.

Det er vigtigt at sikre sig at have en velfungerende tarmbakterieflora, der er med til at normalisere immunsystemet og holde det i god form. her kan jeg, foruden at spise en sund kost uden hvidt sukker, mælk og hvedeprodukter, anbefale Vita Biosa, der er effektive mikroorganismer, der dels udrydder sygdomsfremkaldende bakterier og svampe, dels danner masser af antioxidanter. Kan købes i Matas og helsekostforretninger.

Desuden er vil det ved dårlig fordøjelse være godt at tage tilskud af vegetabilske enzymer, fx UDO’s Ultimate Digestive Enzyme Blend. Kan købes over internettet på www.Nutrion-Trade.co.uk

Dårlig tarmflora og dårlig fordøjelse stammer ikke sjældent fra behandlinger med antibiotika.

Det er bedst at holde sig helt fra alkohol indtil nogle måneder efter sygdommen. I tiden efter sygdommen er overstået, er det klogt at sørge for at undgå for meget stress og at sørge for at få en god søvn og hvile.

Man kan aflaste leveren med fx artiskok (fx Cypar R) eller Marietidsel.

Morphoea – lokal sklerodermi

torsdag, oktober 28th, 2010

Morphoea er en lokal form for bindevævssygdommen sklerodermi. Bindevævssygdom er et andet ord for autoimmun sygdom, hvor kroppen angriber sine egne væv. Autoimmune reaktioner kan udløses af mange ting, blandt andet betændelser, men oftest ligger der en dårlig fordøjelse og utæt tarmslimhinde bag det.

Man kan læse mere om sklerodermi, autoimmune sygdomme og utæt tarm på www.radiodoktoren.dk og læse mere om fordøjelsen og immunsystemet mm. i min bog "Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund" (Gads forlag).

Ved morphoea er der afgrænsede, aragtige, glatte og gullige områder på huden. Musklerne nedenunder området kan skrumpe. I ansigtet kan det ligne følger efter et sabelhug.

Der findes en tilstand, som kan ligne forandringerne meget. Den kaldes acrodermatitis atrophicans, som er et sent optrædende symptom efter bid af en skovflåt med Borrelia. Det er derfor bedst at undersøge blodet for antistof mod Borrelia.

Man kan i tidlige stadier af morphoea lægeligt behandle med stærke cremer med binyrebarkhormon. Virkningen af cremerne forstærkes, hvis man lægger et plag plastic ovenpå stedet, hvor man har smurt cremen på. Man kan også sprøjte binyrebarkhormon ind på stederne.

Er der udbredte hudændringer, kan man forsøge med  lægemidlet penicillamin (har ikke noget med penicillin at gøre).

Er der skrumpninger i huden over led, kan en fysioterapeut hjælpe med at modvirke, at leddene bliver stive.

Det er vigtigt med en sund, økologisk, uraffineret kost uden sukker og hvedemel for at forebygge overvækst af candidasvampe i tarmkanalen, hvilket kan føre til og vedligeholde en utæt tarm, der er et af de grundlæggende problemer ved autoimmune sygdomme. Læs mere om candidasvampe på www.radiodoktoren.dk

Foruden en eller to daglige vitamin-mineraltabletter at tage ekstra C-vitamin, der er vigtigt for bindevævet, fx 750 mg 3 gange dagligt. desuden E-vitamin, fx Natur-E eller Cardi-E, 2 kapsler dagligt og det svovlholdige naturmiddel MSM, som er vigtigt for huden og for tarmslimhindens tæthed. 2 gram 2 gange dagligt. Tag også om aftenen 2 tabl. Bio-selen plus zink. D3-vitamin er også meget vigtigt for immunsystemet. Behovet er 60 mikrogram dagligt, undtagen i juni og juli, hvis man får sol på kroppen.

Gluten fra hvede kan medføre dårlige reaktioner fra immunsystemet, så det kan være godt at undgå mad med indhold af hvede, fx hvidt brød. Proteinet kasein i mælk er der også mange, der ikke tåler.

Det er også vigtigt med et tilskud af sundt fedt i form af fiskeolie eller fed fisk, hørfrøolie og gammalinolensyre (fx som Livets Olie), eller Nutridan Strong citron eller Udo’s Choice. Af hensyn til indholdet af kviksølv i fed fisk, bør man ikke spise dette mere end højst to gange om ugen. Sild, der ikke lever så længe, og som derfor ikke ophober så meget kviksølv og andre miljøgifte, må man dog gerne spise hyppigere. I modsætning til det sunde fedt vil mættet fedt kunne forværre den betændelsesagtige tilstand ved autoimmune og andre sygdomme. Det er derfor vigtigt at spare på fedt fra dyr samt mælkefedt, og fra denne gruppe helst bruge smør. Margarine bør helt undgås.

Naturmidlet Boswellia serrata, som stammer fra Indien, har vist sig at kunne hjælpe nogen godt ved autoimmune sygdomme, så det er værd at prøve i nogle måneder for at se, om det hjælper ved sklerodermi.

Tarmbakteriefloraen spiller en vigtig rolle for immunsystemet. Her kan jeg anbefale Vita Biosa, der er effektive og sunde mikroorganismer, mest af mælkesyrebakterieart. De påvirker immunsystemet gunstigt og danner samtidig masser af gode antioxidanter. De balancerer tarmindholdet og modvirker derfor både diaré og forstoppelse. Man kan også få probiotika i form af kapsler, tabletter eller pulver med mælkesyrebakterier. Fx Idoform eller BioGaia.

Følg i øvrigt rådene vedrørende sklerodermi og autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

Mosaikvorter

mandag, februar 24th, 2003

Mosaikvorter forekommer især på fodsålerne. Navnet skyldes, at mange små vorter sidder ved sidden af hinanden, adskilt af små bindevævs-skillevægge, så de ligner en mosaik. Ofte er der mange vorter i mosaikken, så de kan dække et større område.

Behandlingen er den samme som alle andre vorter. Jeg kan meget anbefale at smøre løgsaft fra almindelige løg eller hvidløg på vorteområdet flere gange dagligt. Det plejer kun at tage nogle uger, før vorterne forsvinder. I løgsaften findes der blandt andet et kraftigt naturligt antioxidant ved navn quercetin, som viruset, der er skyld i vorterne, ikke kan tåle, og så forsvinder vorterne.

Frysning er ikke rart under fodsålen, og det er ætsende vortesalvet heller ikke.

MSM – methylsulfonylmethane

torsdag, marts 6th, 2003

MSM er et naturligt forekommende organisk stof, der også findes i vores krop. Det er hvidt, lugtløst, smager let bittert og indeholder 34% svovl.

Planter og træer optager stoffet, som stammer fra plankton i oceanerne. Efter nedbrydning fordamper svovlholdige stoffer op i den ydre atmosfære, hvor ozon og ultraviolet lys omdanner dem til DMSO, der er et forstadium til MSM, og MSM. Det kommer så ned med regnvandet og optages i planter og træer.

MSM findes også i naturlig form i den menneskelige krop, og vi udskiller normalt mellem 4 og 11 milligram af stoffet dagligt med urinen. Forsøg med radioaktivt svovl i MSM har vist, at efter indtagelse af stoffet hjælper svovlet med at danne de livsvigtige aminosyrer taurin, methionin og cystein.

MSM er et af de mindst giftige stoffer, der findes. Dødelig dosis for mus er over 20 gram pr kg legemsvægt. Det svarer til, at en voksen mand skal tage mere end et kilo på en gang for at have 50% risiko for at dø af det. Der er aldrig rapporteret alvorlige bivirkninger. Almindeligt bordsalt er lang mere giftigt.

Svovl er et livsvigtigt mineral og nok det mest oversete af alle, da man hidtil har ment, at vi får nok af det i vores mad, blandt andet i form af svovlholdige aminosyrer. Der er svovl i kød, fjerkræ, æg, fisk og mælkeprodukter, men meget af svovlet fordamper fra maden, når den ikke er helt frisk eller bliver tilberedt ved bl.a. kogning og stegning. Der er også forskel på biotilgængeligheden af af det svovl, der findes i kosten. Med alderen falder svovlindholdet i kroppen, så behovet øges.

Svovl har stor betydning for mange af kroppens funktioner og væv og findes overalt. Det er i aminosyrer med til at stabilisere cellemembraner, afgifte celler og dæmpe smerter, og mange B-vitaminer indeholder svovl, der også er nødvendigt for dannelsen af insulin. MSM er transportmolekylet, der sikrer, at der er svovl til rådighed overalt, hvor der er brug for det. Man kan i virkeligheden ikke kalde MSM for naturmedicin eller et lægemiddel. Det er mad.

Sammen med glukosamin, der er vigtigt for at kunne genopbygge brusk, virker MSM smertestillende ved at dæmpe den betændelseslignende, inflammatoriske proces i ledbrusken, reparerende på brusken og stimulerende på bruskens vækst, så den kan styrkes og vokse ud igen. Sener og ledbånd styrkes også og smidiggøres. Men for at få fuld effekt er det nødvendigt at bevæge og bruge leddene meget og rigtigt. Der dannes kun ledvæske, når led bevæges.

MSM har også vist sig at kunne nedsætte eller ophæve muskelømhed og muskelkramper hos både syge og sportsudøvere. At der ikke er tale om en trossag, understreges af, at MSM i mange år har været brugt og stadig bruges til væddeløbsheste for at forebygge muskelproblemer.

Selvom der mangler større videnskabelige undersøgelser, så foreligger der mange positive erfaringer med brug af stoffet ved gigtsygdomme og blandt andet også ved fibromyalgi. Evnen til at dæmpe de betændelsesagtige reaktioner i kroppen, der medfører smerter, ser ud til at være til stor gavn for mange.

Den normale dosis af MSM er på 1-2 gram 2 gange dagligt, men man kan uden problemer gå op til 5 gram 2 gange dagligt. Giver man mere, kommer der ikke nogen stærkere virkning. Der sker ikke en skadelig ophobning af MSM i kroppen, for efter cirka 12 timer er overflødigt MSM skyllet ud af kroppen.

Svovl er blevet kaldt skønhedsmineralet, da det er nødvendigt for bindevævet, huden, håret og neglene. Neglene bliver stærkere og vokser hurtigere. Det samme gælder hestehove. MSM modvirker også aldersændringer i huden og fremmer heling af huden, fx modvirkes grimme ar. Akne kan også modvirkes. I gamle dage brugte man meget svovlsæbe mod akne.

MSM modvirker fødemiddelallergi ved at ”tætne” tarmslimhinden, så stumper af det, man ikke kan tåle, ikke kan komme ind i kroppen. Det modvirker mavesår og kan binde skadelige stoffer, der så efterfølgende udskilles med afføringen. Det fremmer normal fordøjelse og modvirker forstoppelse. Det har også vist sig, at MSM modvirker parasitter som fx Giardia og indvoldsorm ved, at parasitterne ikke kan sætte sig fast i tarmlimhinden.

Man kan læse mere om MSM i bogen ”The Miracle of MSM” af Stanley W. Jacob, der er læge i USA og har en meget stor erfaring med MSM, og professor Ronald M. Lawrence.