Archive for the ‘Sygdomme og sundhed’ Category

Leverpletter

onsdag, maj 11th, 2005

De brune pletter, der har en tendens til at komme med alderen, er yderst almindelige. Pletterne er mørkebrune og sidder ikke kun på områder, der bliver udsat for lys, men mest på lysudsatte områder som fx hænder og i ansigtet. De kaldes også leverpletter, men har ikke noget med leveren at gøre, men mere med ophobning af lipofuscin i pletterne. Dette stof er et pigment, der opbygges i huden på grund af forharskning af fedtstof i kroppen, for eksempel transfedtsyrer, der angribes af skadelige frie iltradikaler. Dette i modsætning til fregner, hvor der er et øget antal melanocytter – de celler i huden, der er fyldt med det brune farvestof melanin, som bla. har den funktion af beskytte os mod solen.

Er man usikker på sine brune pletter, eller ændrer de farve, begynder at klø, at bløde, så skal man lade en hudlæge se på dem for at udelukke, at er kan være tale om modermærkekræft. Hudlægen kan også med laserbehandling eller frysning fjerne brune pletter.

Selenmangel øger risikoen for disse brune pletter, der også er udtryk for mangel på vigtige antioxidanter, der modvirker de frie iltradikaler, der forharsker det dårlige fedt. Selen er et vigtigt antioxidant, som mange danskere mangler, fordi vores jord er fattig på dette mineral.

Andre vigtige antioxidanter er E-vitamin, C-vitamin, beta-karoten og flavonoider, der er farvestofferne i vores grønt og frugt. Jeg er helt enig med den amerikanske Dr. Wallach i, at et dagligt tilskud af selen på for eksempel 200 mikrogram med tiden kan medføre, at de brune pletter forsvinder, men jeg anbefaler, at man også supplerer med de øvrige antioxidanter og spiser de 600 gram grønt og frugt, som vi alle bør have. Selen skal være organisk, fx selenomethionin (fx Selenon Precise).

Kan man ikke spise sig til de 600 gram grønt og frugt, er det en mulighed at købe Juice Plus kapsler, der indeholder tørret grønt og frugt med fuld biologisk virkning. Oplysning om forhandlere af Juice Plus kan fås på NSA Scandinavia, tlf. 4582 9501.

Et tilskud af de livsvigtige omega-3 fedtsyrer og kæmpenatlysolie kan også anbefales. Undgå margarine.

Ved brune pletter, der er lidt fedtede, smuldrende og ophævede, kan man se god virkning af at gnide dem med amerikansk olie på et stykke gaze. Det skal gøres nogle gange dagligt igennem længere tid.

Brune pletter

Nogen kvinder er tilbøjelige til at få brun og uregelmæssig hyperpigmentering på lysudsatte områder på grund af øget produktion og ophobning af det brune melanin i huden. Det ses især hyppigt hos gravide kvinder og ved indtagelse af østrogent hormon.

Man kan hos begge køn også se det efter anvendelse af parfume, og efter eksem. De små, lysebrune pletter, der kaldes fregner, ses især hos lys- og rødhårede, og ved sygdommen morbus Recklinghausen ser man adskillige velafgrænsede, lidt større pletter. Det er også en kendt bivirkning af hormonpillen Diane mite, der indeholder østrogen og samtidig modvirker mandligt kønshormon, som kvinder også producerer, men somme tider i for stor mængde, hvilket øger tilbøjeligheden til for kraftig fedtdannelse i huden og bumser.

Man anbefaler derfor kvinder med tilbøjelighed til at danne brune pletter at undgå længere tids solbadning og solarium.

Der findes ingen tilfredsstillende behandling af de brune pletter, men anvendelse af solcreme med høj faktor (solblokkere) kan forhindre yderligere pigmentering. Frugtsyre fjerner de yderste lag af huden, men når ikke ned til de melatoninproducerende celler.

Der er måske en chance for, at en passende laserbehandling vil kunne hjælpe. Laserlyset virker mest på mørk hud (og hår). Men det må man snakke med en hudlæge om, for det er dem, der har laserudstyret og den nødvendige viden.

Med alderen er det meget almindeligt med brune pletter på huden, især hvor den er udsat for sol, fx på hænder og i ansigt. De kan skyldes en række sygdomme, som man må blive undersøgt hos en læge eller hudlæge for at udelukke. Fx dårlige nyrer, for megen og for lidt produktion af binyrebarkhormon, hvor der også kan være pletter i munden. Visse leverlidelser kan også give brune pletter.

Er der andre farver i huden, skal man først og fremmest tænke på bivirkninger af medicin, som også kan medføre brune pletter.

Det er en god idé at lade være med at tænke så meget på sine pletter i ansigtet og andre steder. Smil og venlighed får dem til at forsvinde fra bevidstheden hos de mennesker, man er sammen med. Skønhed er ikke kun noget ydre.

Lichen ruber – lichen planus – bl.a. hvide pletter i munden

fredag, maj 31st, 2013

Lichen planus er den engelsk betegnelse for lichen ruber, som sygdommen kaldes på latin i Danmark.

Det er en langvarig, ofte stærkt kløende hudsygdom, som man ikke kender årsagen til, men der er meget, der tyder på, at immunsystemet er indblandet, så der altså er tale om en autoimmun sygdom. Læs mere om autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

I huden er der meget karakteristiske kantede småknuder, oftest på håndfladesiden af underarmene, på lår og underben samt over lænd og korsben. Der kan med tiden komme en moderat skældannelse og farvning af huden omkring knuderne.

Man kan også finde forandringer i slimhinder, og forandringer i mundhulens slimhinde kan være eneste tegn på lichen ruber. Det viser sig ofte som hvidlige pletter og striber af netagtig karakter og kan udvikle sig til mere såragtige områder med tynd slimhinde. Man kan tage fejl af lichen ruber i munden og candidasvampeangreb og af sygdommen leukoplaki, der viser sig ved hvide pletter, oftest på kindslimhinden på grund af forhorning af slimhinden. Der kan være lidt svie og brænden, men ofte ingen symptomer i øvrigt. Leukoplakier skyldes oftest tobaksrygning.

Det er ved leukoplakier, at der er risiko for udvikling af kræft i dem, så det er vigtigt med regelmæssige kontroller, hvor man evt. tager en bid af slimhinden og undersøger den.

Der er ved lichen ruber/planus i munden er sammenhæng med amalgamplomber (”sølvplomber”) i tænderne. Disse plomber afgiver hele tiden kviksølvdampe, som i forbindelse med spyt bliver til det giftige methylkviksølv. Det kan derfor være en fordel at få amalgamplomberne fjernet, men det skal ske hos en tandlæge, der fjerner det på ordentlig vis og i den rette rækkefølge. Det kan typisk ortomolekylære tandlæger.

Læs mere om dette på www.radiodoktoren.dk  under amalgam.

Ved lichen ruber kan der ved sårdannelse komme en hel del smerter. Man kan behandle med binyrebarkhormon lokalt, og i svære tilfælde med større mængder binyrebarkhormon i tabletform. I de svære tilfælde kan man også lokalbehandle med stoffer, der undertrykker immunsystemet (kemoterapi), fx med ciclosporin, der findes som mixtur, eller Sandimmun.

Det er absolut en specialistopgave. Det er muligt, at man kan bruge det nye immunsystem undertrykkende middel tacrolimus, der nu findes som Protopic, men det må en hudlæge eller øre-næse-halslæge vurdere. Man skal dog vide, at i hvert fald længere tids brug af dette middel kan medføre en form for lymfekræft (lymfom), så det bedste er at forsøge alt andet først.

For at få immunsystemet til at blive mere normalt, er det vigtigt at spise sundt med meget grønt og frugt og sikre, at kroppen og især slimhinden får alt det, den har brug for. Zink er fx meget vigtigt for både immunsystemet og slimhinderne. A-vitamin, alle B-vitaminerne og kisel er også gode at tage som tilskud. De essentielle fedtsyrer fra fx hørfrøolie og natlysolie er også gode for slimhinderne. Kan købes om Livets Olie eller Nutridan Strong citron. Tag to spiseskefulde hver morgen. Livets Olie kan blandes med Aronia saft, der er rigtig godt. Udo’s Choice er også en god olie.

Det er vigtigt at styrke sin tarmbakterieflora, da den betyder virkelig meget for immunsystemets normale funktion. Man kan fx tage Vita Biosa eller andre probiotika i form af kapsler, pulver eller tabletter med mælkesyrebakterier, fx BioGaia. Man skal undgå sukker, hvidt brød og anden raffineret, stivelsesrig kost, da det stimulerer væksten af skadelige svampe (candida) i tarmene, hvilket kan gøre tarmen utæt og derved skade immunsystemet.

Læs mere om candida og utæt tarm på www.radiodoktoren.dk

Kosttilskuddet LongoVital, 6 tabletter dagligt til en start, senere tre tabletter dagligt, har vist sig at være meget fint til at få immunsystemet til fungere bedre..

Selen er et vigtigt antioxidant, hvor mangel blandt andet kan vise sig som brune alderspletter i huden. Det kan anbefales at tage 200 mikrogram selen (fx Seleno Precise) dagligt. I løbet af omkring et halvt år vil man så ofte se, at pletterne, der skyldes ophobning af lipofuscin i huden, bliver blegere og eventuelt forsvinder. Det er også værd at bruge ved lichen ruber.

Zink er som nævnt vigtigt for over 300 forskellige enzymer og arbejder sammen med selen, så det er godt at kombinere med selen, fx som Bio-selen + Zink. 2 tabl. om aftenen.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har også stor betydning for immunsystemet. Vi har behov for mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt, undtagen de tre sommermåneder maj, juni og juli, hvis vi får nok sol på kroppen. Nogen har dog brug for mere end 70 mikrogram D3-vitamin dagligt, så det kan anbefales at tage mindst 105 mikrogram. D3-vitamin kan blandt andet købes som D-pearls på 38 mikrogram D3, tabletter på 35 mikrogram elleer 85 mikrogram hos Matas og i helsekostforretninger. Der er ingen risiko ved at tage op til 250 mikrogram dagligt.

Da D3-vitamin (og magnesium) bedrer optagelsen af kalk, er det vigtigt også at tage tilskud af K2-vitamin, som også bedrer optagelsen af kalk og indbygningen i knoglerne samt beskytter mod, at kalken havner i pulsårer og andre bløde væv. Der er K-vitamin i grønne grønsager, og sunde tarmbakterier producerer også noget K-vitamin, men det er ikke nok. Det må anbefales at tage 200 mikrogram K2-vitamin dagligt som tilskud. Læs mere om                   K-vitaminerne på www.radiodoktoren.dk

Både D3-vitamin og K2-vitamin modvirker også inflammation, der er grundlaget for mange sygdomme, ikke mindst de autoimmune. Der er meget, man kan gøre for at modvirke inflammation. Læs mere om det på www.radiodoktoren.dk

Da immunsystemet er involveret, er det også en god idé at tage tilskud af de sunde sukkerstoffer, også kaldet glykoernæring.

Sukkerstofferne er lange molekyler, der kan vende og dreje sig på utallige måder, efter hvordan de påvirkes. På denne måde kan de bære information, som videregives, når de sætter sig på cellerne. Sammen med elektroniske signaler fra celle til celle er det vigtige måder, cellerne regulerer hinandens vækst og funktion på. Sukkerstoffer kombineres med proteinstoffer til glyko-proteiner og med fed syrer til glyko-lipider.

Disse sukkerstoffer har derfor betydning for fornyelse og reparation af cellerne, for immunforsvaret, der hjælper os mod angreb fra for eksempel virus, for udrensning af skadelige stoffer og affaldsstoffer samt for mange andre af vores funktioner.

De sunde sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice), bær og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. de findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).

Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud.

Fx som Ambrotose Complex, der formidles via private forhandlere eller Elphanta glyco, der fx fås hos Drogisten, Finsensvej 6, Frederiksberg, tlf. 3833 9633.

Signalstoffet melatonin er vores kraftigste selvlavede antioxidant, der dannes i koglekirtlen i hjernen og er med til at styre både nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet. Det kan anbefales at tage 3 mg ved sengetid.

Man kan styrke sin egen dannelse af melatonin ved at få mindst en times kraftigt dagslys først på dagen (ved at være ude eller ved a tbruge en lampe eller pære med lys af dagslyskvalitet) og ved at sove i totalt mørke.

Der er også gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts. B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer.

Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Man må aldrig tage calcium uden samtidig at få magnesium, D3-vitamin og K2-vitamin.  Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.

Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Melatonin som sugetabl. (resoribletter) fra Elphanta kan købes lovligt fra England via www.gaya-nutriotion.com eller www.biovea.com.uk  De optages bedre end almindelige tabletter. 3-5 mg før sengetid. Kan fås som time release, hvor melatonin frigøres i nattens løb.

Læs mere om immunsystemet og autoimmune reaktioner i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag 2009). Eller på www.radiodoktoren.dk

Lichen sclerosus et atrophicus

tirsdag, januar 24th, 2012

Sygdommen hedder faktisk lichen sclerosus et atrophicus, der er ikke noget dansk navn. Det er en kronisk hudlidelse med pletvist svind af hud eller skedeslimhinde. Når sygdommen sidder i skedeindgangen, er den ofte stærkt kløende, med brændende fornemmelse og emeget tynd og sårbar hud eller slimhinde, der let kan revne. Der kan komme en vis forsnævring af skedeindgangen. Huden bliver oftest bleg og hvid. Der er en tendens til, at huden revner ved samleje, og der er en øget risiko for infektion og svamp i området.

Der er betændelsesagtige forandringer (inflammation) i området med nedbrydning af cellerne og ændringer i kollagenet i bindevævet. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Skader, lokal irritation og strålebehandling kan provokere sygdommen hos disponerede. I en undersøgelse af piger med lichen sclerosus kan man fundet en overhyppighed af seksuelt misbrug og lokale skader.  

Lichen sclerosus går ikke op i skeden. Sygdommen kan ses hos kvinder i alle aldre, men er hyppigst hos midaldrende kvinder. Der findes også en mandlig form, hvor symptomer sidder på penishovedet (glans).

 Der er tale om en lokal bindevævslidelse af typen sclerodermi, altså en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber kroppens egne celler, her i skedeindgangen. I få tilfælde (3-5%) kan der udvikles cancer i området. Lichen sclerosus er ikke smitsom.  Læs mere om autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

Hos mellem 25 og 75 procent af LS-ramte findes også andre autoimmune lidelser, blandt andet type 1 diabetes og stofskiftelidelser (Hashimotos sygdom).  Der bør også undersøges for dette.  Diagnosen kan være svær at stille i begyndelsen, men en hud biopsi (hvor man tager et lille stykke hud fra området) vil kunne bekræfte, at det er tale om lichen sclerosus.

 Der kan være mange og samvirkende årsager til udvikling af lichen sclerosus og andre autoimmune sygdomme. Der kan være en genetisk disposition (arvelig tilbøjelighed), men sygdomsfremkaldende gener skal ”slås til”, som man for eksempel tænder for en lyskontakt. Der er mange ting, der kan føre til dette. Først og fremmest en usund og mangelfuld kost, en dårlig fordøjelse samt en utæt tarm. Se senere.

 Vaccinationer, medicin (lægemidler), narkotika og andre gifte kan for eksempel være involveret. Stress og belastende livsoplevelser påvirker både nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet, så autoimmune sygdomme bryder ud.

Sygdommen kan hos børn bedres eller forsvinde ved puberteten, men den er ellers svær at kurere.

Behandlingen går først og fremmest ud på at hæmme eller stoppe den autoimmune reaktion. Læs om dette i bogen ”Maven – din  bedste ven, Sundhed fra mund til bund” af Carsten Vagn-Hansen. Man kan også finde en beskrivelse af autoimmune lidelser på www.radiodoktoren.dk hvor man også kan læse om utæt tarm (leaky gut), der oftest er den egentlige årsag til udviklingen af autoimmune reaktioner og sygdomme. Man kan samtidig med lichen sclerosus have andre autoimmune sygdomme, for eksempel i skjoldbruskkirtlen i form af Hashimotos sygdom. Se www.radiodoktoren.dk

 En hyppig årsag til utæt tarm er infektion med candidasvamp (trøskesvamp) som findes overalt. Vi har alle denne svamp i tarmkanalen, hvor den i små mængder er uskadelig. Men spiser man en kost, som candidasvampene kan trives på, først og fremmest sukker, slik, hvidt brød og anden raffineret kost, vil svampevæksten eksplodere. Candidasvampene danner så mycelium, som klistrer sig til tarmvæggen og gør den hullet og utæt. Samtidig begynder den at danne gifte, som svækker kroppen og typisk medfører træthed, hovedpine, muskelsmerter mm. Læs mere om candidasvampe på www.radiodoktoren.dk

Har man svamp i skeden, er der så godt som altid også overvækst af svamp i mave-tarmsystemet.

Når tarmen er blevet utæt, kan der optages gifte fra maden samt ikke helt nedbrudte stumper af føden gennem tarmens væg. Når sådanne stumper, for eksempel tre eller flere aminosyrer fra æggehvidestoffer, kommer ind i blodet, vil immunsystemet tro, at det drejer sig om noget fremmed. Det vil så overreagere og angribe stumperne, hvilket kan udløse allergiske reaktioner, for eksempel astma, snue, nældefeber mm. På længere sigt vil den stadig overreaktion fra immunsystemet føre til fejlreaktion i form af autoimmune reaktioner og sygdomme, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens egne væv. Der kan for eksempel opstå leddegigt, type 1 sukkersyge, lupus, Hashimotos sygdom eller lichen sclerosus.

I stedet for at behandle symptomerne på disse sygdomme skal man gå efter årsagen. Det betyder, at første skridt er at ændre sin kost, så den bliver grov, grøn og uraffineret. Uden sukker, slik, hvidt brød  etc. Det vil være en god investering at konsultere en kostvejleder (FADK) eller en ernæringsterapeut (DET, se www.detforening.dk). Man skal nemlig indstille sig på at ændre sin kost resten af livet, og det kan man kun, hvis man for hjælp til at finde frem til en kost, man kan lide og overholde, når man har fået styr på sin fordøjelse og utætte tarm.

Tarmbakteriefloraen har meget stor betydning for tarmens funktion og tæthed. Vi har to kilo bakterier i vores tarme, og de danner vitaminer, sikrer optagelsen af næringsstoffer og stimulerer vores normale immunforsvar. de holder også skadelige bakterier og svampe nede, for eksempel candidasvampe.

For at styrke tarmbakteriefloraen er det godt at tilføre sunde mælkesyrebakterier. Man kan for eksempel bruge yoghurt naturel (ikke med sukker eller syltet frugt), eller man kan købe probiotika som det flydende Vita Biosa eller som kapsler eller tabletter med sunde mælkesyrebakterier, fx BioGaia.

 D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Næsten alle danskere har, undtagen måske i de to sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud på 10-20 mikrogram er i dag anset for at være alt for lavt. Vores reelle behov er mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt. og ved autoimmune sygdomme vil det være rimeligt at tage mindst 100 mikrogram dagligt (4.000 enheder). Der er ikke set skader ved brug af det naturlige      D3-vitamin i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).

D-vitamin er ikke kun et vitamin, men også et hormon og har stor betydning for mange andre organer og væv i kroppen. Man ser et stigende antal autoimmune sygdomme, jo længere nordpå man bor, da sol på huden medfører dannelse af det naturlige D3-vitamin. Solen i Danmark står dog kun højt nok i maj, juni og juli til, at vi kan danne tilstrækkeligt af D-vitamin af denne vej. Så alle bør tage tilskud af vitaminet.

 B12-vitamin, der understøttes af B6-vitamin og folinsyre, spiller givetvis en rolle ved autoimmune sygdomme. Om man mangler B12-vitamin og/eller folinsyre kan måles i blodet. Det er et problem, at man ikke alene kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein og evt. plasma-methylmalonat (P-MMA) belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne rigtigt i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af disse to ting (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.

B12-vitamin optages bedst gennem mundslimhinden fra suge- eller tyggetabletter. Kan bl.a,. købes som B12, 1.000 mcg lozenges over Internetttet på www.gaya-nutrition.com

Man skal huske, at hvis man tager tilskud af et B-vitamin, skal man også tage de andre, for eksempel i form af et B-vitamin kompleks (stærke B-vitaminer). B-vitaminer spiller sammen som et orkester og er vigtige for dannelse af enzymer og meget andet.

Det naturlige, hormonlignende signalstof melatonin, der dannes i koglekirtlen – pinealkirtlen –  i hjernen kan have en meget positiv virkning ved autoimmune sygdomme. Det oplyste professor Walter Pierpaoli, der i mange år har forsket i melatonin, på konferencen Health Trends 2002. Melatonin kan blandt andet vist sig at kunne genoprette funktionen af skjoldbruskkirtlen hos kvinder i alderen fra 42-62 år, så den bliver som hos unge. Melatonin er vores stærkeste selvlavede antioxidant.

Det er ikke sandt, at autoimmune sygdomme ikke kan kureres. Man kan se auto-antistoffer forsvinde langsomt ved hjælp af melatonin. Man genskaber selv-identiteten. Binyrebarkhormon (kortison) omtalte han som en ”killer”, der ødelægger immunsystemet.

 Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, Chlorella, Algomed,  soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts.

  B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.

 Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Så det kan ved autoimmune sygdomme anbefales at tage melatonin 3-6 mg ved sengetid. Fra England kan man via www.gaya-nutrition.com  købe Elphantas Melatonin 3 mg, suge- eller tyggetabletter, der optages gennem mundslimhinden og derfor er mest effektivt. Eller som tabletter på  Internettet på blandt andet www.PharmaViva.com eller www.strohmedicin.com  

Essentielle sukkerstoffer, glykoernæring,  hvoraf der findes otte, som kroppen har svært ved selv at danne, har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning. De findes blandt andet i Aloe vera juice og i Noni juice.

 De otte essentielle sukkerstoffer kan købes som glykoernæring eller  Ambrotose Complex, der kan fås over Internettet.

 De sunde sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice) og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. De findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).

Læs mere om det sunde sukker på www.radiodoktoren.dk

 Zink har meget stor betydning for huden, og mange med eksem mangler zink, der bla. har stor betydning for fedtsyreomsætningen i kroppen. En hjælp til at konstatere, om man mangler zink,  er at prøve at lægge en zinktablet på tungen. Smager den ikke af noget særligt, mangler man zink. Smager den meget metallisk og ubehageligt, er der i reglen zink nok i kroppen. Når man tager zink, skal man også have et tilskud af kobber, så det er en god idé at tage en almindelig vitamin-mineraltablet om morgenen, og zinktabletter (30-50 mg) om aftenen, da de to mineraler  konkurrerer om optagelse fra tarmene. Jernoptagelsen kan også hæmmes, men det er mest kvinder i frugtbare alder, der kan få problemer med jernmangel.

Magnesium har også stor betydning for immunsystemets normale funktion og modvirker blandt andet allergiske reaktioner. Cellerne bruger magnesium til dannelse af enzymer, som styrer energiproduktionen, og til celledeling. Mangel på magnesium er udbredt, da mælkeprodukter, kød, sodavand og junkfood mindsker optagelse fra tarmen. Kogning og stegning fjerner magnesium fra maden, og p-piller og kaffe dræner kroppen for magnesium. Det må derfor anbefales at tage magnesium, 500 eller 600 milligram om aftenen. Det må ikke være det tungt optagelige magnesiumoxid, men skal være som sulfat, hydroxid eller citrat. Fx Berthelsens Naturlig Magnesium. B6-vitamin er vigtigt for magnesiums virkning, så det er godt at tage ekstra B6-vitamin, fx 50 eller 100 mg.

Spis en sund kost med mange antioxidanter. Det vil være fornuftigt med et tilskud af zink, selen, kisel og andre ting, som er godt for hud og slimhinder, fx i form af kosttilskud. Fx som Bio-selen + Zink og  Silicol.

Curcumin, der findes i gurkemejerodpulver, har en betydelig anti-oxidativ, anti-inflammatorisk og smertestillende virkning. Kan fx købes som Curcumin Forte, Fortodol, Turmeric, Curcuma longa, Curcur, Gurkedol (indeholder også ingefær) eller som gurkemejerodpulver.

Det er også vigtigt med et tilskud af sundt fedt i form af fiskeolie eller fed fisk, hørfrøolie og gammalinolensyre (fx som Livets Olie eller Nutridan Strong citron, to spiseskefulde hver morgen, eller Udo’s Choice). Sunde fedtsyrer findes også i olivenolie, avocado, mandler, nødder og valnødder. De virker meget fint mod inflammation og smerter.

Fed fisk bør ikke spises mere end højst to gange om ugen på grund af indholdet af kviksølv, PCB og andet giftigt i havet. Sild må dog gerne spises hyppigere, da de ikke lever så længe, og derfor ikke ophober så meget kviksølv og andre miljøgifte.

Ekstrakt af den grønlæbede musling fra New Zealand har også en virkning på leddegigt, Da fedtsyrerne i den originale Muslingeolie fører til dannelse af antiinflammatoriske og smertestillende hormoner ved navn prostaglandiner af type E1, E3 og 4.

I modsætning til det sunde fedt vil for meget mættet fedt og omega-6 fedtsyrer fra de olier, man producerer margarine af, kunne forværre den betændelsesagtige tilstand ved autoimmune og andre sygdomme (inflammation) Det er derfor vigtigt at spare på fedt fra ikke økologisk fodrede dyr samt mælkefedt, og fra denne gruppe helst bruge økologisk smør og økologisk kød fra dyr. Margarine bør helt undgås, også fordi den indeholder transfedtsyrer, som er giftige for kroppen, eller der dannes transfedtsyrer, når man varmer margarinen op til stegetemperatur. Husk, at hærdet vegetabilsk fedt, som findes i mange færdigvarer, er det samme som margarine.

Problemet med margarine og mættet fedt er blandt andet det, at balancen mellem de sunde omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrerne i margarine er forskubbet med for stor overvægt af omega-6. Forholdet bør være 1 til 4, hvor det for langt de flestes vedkommende på grund af dårlig kost ligger på 1 til 15-20, og langt de fleste får alt for lidt omega-3.

 Naturmidlet Boswellia serrata, som stammer fra Indien, har vist sig at kunne hjælpe nogen godt ved autoimmune sygdomme, så det er værd at prøve i nogle måneder for at se, om det hjælper ved sklerodermi og lichen slerosus. Det findes bl.a. sammen med ingefær, gurkemeje og guggul i Reumazall R. Kn købes som Shallaki Boswellia hos Human Balance. tlf. 7025 5566. 400 mg 3 gange dagligt.

 Et meget effektivt antioxidant, der kan have en meget fin indflydelse på immunsystemet, så det holder op med at angribe egne væv, er et Titan-Kobber-C-vitamin kompleks, der er kombineret af læge Even Marstrand. Det kan kun fås fra Glostrup Apotek, og der skal en recept til. Foruden komplekset skal der gives tilskud af mangan (10 mg dagligt), zink (30-40 mg dagligt) og selen 200 mikrogram dagligt, fx Seleno Precise ellr Bioselen + Zink.

 Foruden gifte i maden, som ved utæt tarm kan komme ind gennem tarmslimhinden og belaste kroppens immunsystem, ophober vi mange fremmede kemiske stoffer, som hober sig op i organerne og andre væv, først og fremmest i leveren. Opholder tarmindholdet sig for længe i kroppen, for eksempel ved forstoppelse, vil der også dannes giftige stoffer, som går ind i blodet og belaster hele kroppen. Det er derfor vigtigt at søge at udrense kroppen for alle disse stoffer, som er medvirkende til udvikling af autoimmune sygdomme.

I tænderne, især i roden af rodbehandlede tænder, kan der komme betændelse, som man ikke kan føle, da nerven er død. Man bruger også gift til rodbehandling, og kommer denne ud, kan den gøre stor skade. Metaller i tænderne, især kviksølv i amalgam, kan skade immunsystemet og immunforsvaret betydeligt og fremkalde eller udløse autoimmune sygdomme. Det er derfor vigtigt at konsultere en tandlæge, gerne en ortomolekylær tandlæge, der kan fjerne amalgam på en måde, som hverken belaster patienten eller tandlægen. Gerne en ortomolekylær tandlæge, da de er mere opmærksomme på kviksølvs skadelige virkninger og fjernelsen af amalgam på den rigtige måde. Læs mere om amalgam på www.radiodoktoren.dk

 Det er vigtigt at udrense nyrerne ved at drikke rigeligt af vand, bruge Chlorella eller Algomed chlorella og andre urter, at udrense leveren, for eksempel ved brug af Elixir, Marietidsel og artiskok mm. Tyktarmen kan effektivt udrenses med skylninger af tyktarmen, for eksempel på en Colon Hydro klinik. 

Man kan også udrense gennem huden. For eksempel ved at svede meget. Man kan for eksempel motionere med meget tøj på, gå i sauna, infrarød sauna,  drikke varm thé i et varmt rum og ved at spise mange krydderier.

Et bad i et gammeldags badekar, hvor man opløser et kilo krystalsalt i 125 eller 150 liter vand og ligger i vandet, til det er næsten koldt, kan give en udrensning, som svarer til flere dages faste.

Faste er også udrensende, men det er ikke sundt at faste totalt. Bedre er det med en saft eller grønsagsjuice faste nogle dage ad gangen.  Man kan også erstatte nogle af sine aftensmåltider med forskellige frugter, der er skåret i småstykker til ”abemad”. Læs mere om udrensning på www.radiodoktoren.dk

 Motion er fint for immunsystemet og for sindet, som også har stor betydning ved autoimmune (og alle andre) sygdomme. Gode former for motion for krop og snd er yoga, Tai chi, Qi gong, Karate, Judo, dans gymnastik og svømning (ikke i klorvand). Det er også godt at gå eller jogge ude i naturen. Man skal ikke overdrive, for eksempel dyrke konkurrencesport, da det kan svække immunsystemets normale virkning.

 Meditation er også en god måde at få ro i sindet og kroppen.

 Går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske, og under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen. Der sker en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx C-vitamin og E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion. De fleste moderne mennesker kommer så godt som aldrig i direkte hudkontakt med jorden og kommer derfor i underskud med elektroner, hvilket er en væsentlig baggrund for sygdom.

 Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagrige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin.

Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan også fra USA købe bed pads, der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele.

Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affadlsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

Lokal behandling

Den lokale behandling går ud på at modvirke kløen og beskytte huden mod skader. Den almindeligste behandling er med stærk binyrebarkhormon creme eller salve. Efter nogen tid kan man bruge svagere hormonsalver. Clobetasol – Dermovat R – anbefales af hudlæger verden over ved svær lichen sclerosus, og en undersøgelse i Israel har vist, at den på langt sigt har en god virkning, bedre end testosteron, der også bruges flere steder. Dermovat hører til kraftigst virkende binyrebarkhormoncremer. Behandlingen skal bruges konstant i tre måneder. I et nyt studie har man dog vist god virkning a udelukkende svage eller middelstærke hormonsalver, og at almindelig hudsalve kunne vedligeholde en bedring.

Kan man undgå at bruge de stærke binyrebarkhormoncremer, er det dog bedst, da de går ud over huden og slimhinderne, der bliver tynde. Derfor bør man ikke bruge dem hele tiden. Man kan prøve med mere naturlige midler først.

Her kan man for eksempel bruge Inotyol salve, som indeholder tjære, titan, zink og lanolin. Især titan og zink modvirker den autoimmune reaktion i huden.

Aloe vera er meget lindrende og modvirker inflammationen og kløen samt indeholder mange værdifulde stoffer.  

En meget fin opskrift, der skal laves på recept og kun kan fås på Glostrup Apotek, er følgende:

Helleflynderlevertran  10 gram

Zink. blødpasta 30%    490 gram

Blandes til pasta.

 Der er for nogle år siden kommet nye hudmidler på markedet med indhold af det immunundertrykkende stof tacrolimus. De hedder Protopic (tacrolimus) eller Elidel R (pimecrolimus). Protopic kan næsten overflødiggøre binyrebarkhormon-creme behandling. Den kan i Danmark kun fås på lægerecept, der skal fornyes hver gang. Det anføres, at det kun må bruges til korttidsbehandling, og det nyeste om stoffet er, at det i enkelte tilfælde kan medføre lymfekræft ved længere tids behandling.  Der er dog flere videnskabelige studier, som konkluderer, at disse cremer udgør en sikker og effektiv behandling af længere varende lichen sclerosus ( B J Dermatol. 2006 Nov; 155(5): 1021-8)(Acta Derm Venereol. 2007; 87(1): 69-72).

Man skal smøre et tyndt lag på to gange dagligt. Stoffet optages kun lidt i kroppen. Det er almindeligt med brænden på stedet, hvor det bliver smurt på, i hvert fald i begyndelsen, så man skal gå varsomt frem og begynde med Elidel, der ikke er så skrapt. Men det forsvinder, når huden er blevet helet. Det må ikke smøres på områder med nuværende eller tidligere herpesinfektion (forkølelsessår) eller helvedesild.

Man kan også forsøge at styrke slimhinder og hud med lokal behandling med østrogen creme eller gel. Østrogenet skal være bio-identisk, dvs. være nøjagtigt som det naturlige, fx estriol eller estradiol, som kan fås på recept. Bio-identiske hormoner medfører ikke risiko for kræft mm.

Nogle med lichen sclerosus har oplyst, at østrogen som plaster, med skift hver fjerde eller femte dag, hjælper dem godt. Østrogen virker bedre, når det gives som plaster, da det så ikke ødelægges i leveren. På denne måde kan man klare sig med en brøkdel af den mængde, man bruger i tabletter.

Det er vigtigt at undgå at irritere huden omkring skeden. Lad være med at bruge sæbe og andet, der kan irritere, fx hygiejnespray. Nøjes med at vaske med vand en gang om dagen, og skal der bruges sæbe, skal det være flydende medicinsk sæbe med lavt pH (surhedsgraden omkring pH 4). Brug løstsiddende tøj og undertøj og undgå så vidt muligt trusseindlæg.

Pas også på toiletpapiret. Noget af det indeholder stoffer, der irriterer huden.

Ved samleje er det vigtigt med et smøremiddel, og vegetabilsk olie er her bedst, da det ikke indeholder alkohol eller konserveringsmidler. Fx mandelolie eller olivenolie. Gør det ondt ved samleje, kan man anvende xylocain gel 15-20 minutter før samlejet, men det må ikke smøres på området ved clitoris og ind i skeden. Så forsvinder følelsen. Gelen kan også bruges på andre tidspunkter mod smerter.

Lichen sclerosus smitter ikke.

Problemer med cykelsaddel, der normalt irriterer og gør ondt, kan løses ved at bruge en anden type saddel, der ikke gnider imod skamlæberne, og der kan evt anbringes lidt lærredsstof imellem dem, så de ikke gnider mod hinanden.

Der findes en patientforening. Se på www.lichensclerosus.dk

Livmoderhalsen celleforandringer

torsdag, oktober 28th, 2010

Lette til moderate celleforandringer på livmoderhalsen skyldes kronisk inflammation med betændelsesforandringer. Medvirkende kan, men ikke nødvendigsiv er, HPV virus være, men man har sat et stort spørgsmålstegn ved HPV i relation til vaccination mod livmoderhalskræft. Læs mere om dette på www.radiodoktoren.dk  

Langt de fleste med celleforandringer vil slippe af med dem ved at modvirke den kroniske inflammation, der også kan skyldes svampeinfektioner, normalt med candidasvampe. Har man candida i skeden, har man den også i maven og tarmene, og det er nødvendigt at udrydde den der for at få svampen i skeden væk. Først og fremmest ved at sulte den ud ved at lade være med at "fodre" den med sukker, slik, kager, hvidt brød, hvid pasta, hvide ris etc.

Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Så det første, man skal gøre, er at ændre på sin kost, og jeg kan anbefale at konsultere en ernæringsterapeut DET eller veluddannet kostvejleder for at få tilrettelagt en kost, som ikke medfører candidasvampe- eller anden inflammation.

Nogle gange forsøger man at fjerne inflammation/infektioner på livmoderhalsen ved hjælp af frysning eller laserbehandling, men det hjælper ikke, hvis man ikke ændrer sin kost og dårlige vaner. Det var først, da man før første Verdenskrig opfandt margarine, hvidt sukker og cigarettterne, at kræft og blodpropper blev almindelige sygdomme. Indtil da var det kun 1-2 procent, der fik kræft. I dag er det over en trediedel.

Normalt vil man først overveje et keglesnit, hvor man skærer en kegle med cellerforandringer væk), hvis celleforandringerne bliver mere udtalte og udbredte (mere end lette og moderate). Keglesnit kan medføre problemer ved kommende graviditeteter, men ikke altid. Man må drøfte med lægerne på sygehuset eller en praktiserende gynækolog, hvilke fordele og ulemper, der kan være ved keglesnit.

Læs mere om alternativ behandling af kræft og forebyggelse i min artikel på www.radiodoktoren.dk samt i de gode bøger "Kost mod kræft" af Richard Beliveau og Denis Gingras, og Anette Harbech Olesens bog "Sund mad, før under og efter kræftbehandling".

Livsafslutningen døden

søndag, september 4th, 2016

 

Mange mennesker går med en angst for døden, og det kan medføre, at de bruger alt for megen tid på at ville sikre sig, at de ikke skal dø, i hvert fald først engang langt ude i fremtiden. Enhver fornemmelse i kroppen opfattes som truende og medfører lægebesøg og en masse undersøgelser, ligesom ethvert dødsfald hos nære personer også udløser dødsangst. Nogen tænker så meget på døden, at de ikke har tid til at leve rigtigt.

For at få et fuldt, godt og sundt liv – på trods af eventuel sygdom – er det nødvendigt at få sat sin død på plads. Lige så naturligt som at blive født er det at skulle afsted igen. Døden er ikke et svigt fra sundhedsvæsenets side, en lægelig fejltagelse eller en tabt kamp. Det er en naturlig ting, som det er klogt at vænne sig til tanken om, kun på den måde kan man få virkelig frihed til at leve livet fuldt ud.

 Efter min mening er der kun en måde at få sat sin død på plads på. Det er at tænke dybt og grundigt over, hvad du tror på sker, når du engang skal dø. Jeg har været så heldig at være blevet nødt til det tidligt i mit liv, fordi en læge ikke kan fungere ordentligt, hvis han eller hun er bange for at dø.  Jeg tror, at grunden til, at en del mennesker har fået en ufølsom besked fra en læge om, at de skal dø af en alvorlig sygdom, er, at lægen selv er bange for at dø og derfor ikke tør gå ind i en støttesamtale om døden med alvorligt syge og døende mennesker.

 Den, der får sin ”dødsdom” og ikke er blevet færdig med at sætte sin død på plads, går lige i en krise, der svækker modstandskraften og gør resten af livet kortere og mere belastende.

Det, der har givet mig styrke til at snakke om døden med andre mennesker, er at jeg er overbevist om, at døden ikke er en afslutning, men en overgang til livet efter livet på den anden side af dødens port.

 Jeg har læst et hav af bøger om det, man kalder nærdødsoplevel­ser, men i virkeligheden er dødsoplevelser. De mennesker har været døde, uden kredsløb og åndedræt, ofte i langt længere tid end de fire minutter, vi kan være uden ilt, før hjernen dør. Alligevel kan de fortælle, hvad der er sket, mens de var døde, og hvad de har oplevet. Det er de samme ting, de fortæller om, hvad enten det er en række nulevende danskere, og jeg har talt med mange af dem, amerikanere, der aldrig har beskæftiget sig med det hinsides, eller de lamamunke fra Tibet, der for tusind år siden skrev Den Tibetanske Dødebog. Det gælder for alle religioner, folkeslag og til alle tider.  

 Jeg kan anbefale bogen ”Lys bag Døden” af den tidligere sognepræst Kirsten Mørch-Nielsen (Forlaget Unitas). Hun fortæller i bogen som sin nærdødsoplevelse i USA, da hun var 26 år gammel og var død imellem 9 og 11 minutter, måske længere. Bagefter kunne hun fortælle nøjagtigt, hvad der var sket, mens hun var død, også i rummene uden om det, hun lå i. Hun gik ud af sin døde krop og svævede over den, indtil hun følte, at hun blev suget op gennem en tunnel. Hun kom ud i lys, hvor hun traf mennesker, hun kendte, som var døde og kunne tale med dem. Hun fik også lov til at møde et varmt, kærligt lys, hvor hun fik vist hele sit liv på en gang og fik indsigt i, hvorfor tingene var sket. Ikke som en dom, men som indsigt i og forståelse af, hvad der er vigtigt i et menneskes liv. Hvad meningen med det hele er. Hun blev så klar over, at hendes tid ikke var kommet endnu og vågnede så op i sin krop på hospitalssengen.

 Jeg har talt med mange, der har haft sådanne dødsoplevelser, inkl. tre andre præster. De er ikke længere bange for at dø. De ved, at døden ikke er en afslutning, men en overgang. Der har mistet deres dødsangst, og også deres livsangst. Og der er vigtigt, for hvis vi tror på, at alt er lyst og godt på den anden side, hvem har så lyst til at fortsætte livet her på jorden, med smerter, sorg, kriser tab, skattevæsen og andre jordiske fortrædeligheder. Så var det lettere at tage sit eget liv og komme over på den anden side. Men er du ikke bange for at dø, så er du heller ikke bange for at leve. Så får du kræfter til at leve dit liv færdigt, på trods af sygdom, smerter, modgang og alle mulige belastninger, for du ved inderst inde, at der er en dyb mening med det alt sammen. Jeg er overbevist om, at vi er her for at lære noget, og at vi skal lære færdig, før vi skal afsted.  

 En mere videnskabelig beretning om nærdødsoplevelser kan findes i bogen ”Den skjulte Kilde” af den franske journalist Patrice van Eersel, som har interviewet en række læger, psykologer og andre, der har forsket i nærdødsoplevelser. I den bliver alle de indvendinger, som læger og andre bruger til at bortforklare nærdødsoplevelserne med, endegyldigt sat på plads. Der er ikke tale om iltmangel, medicinbivirkninger, hallucinationer eller andet.  Bogen er udsolgt, men kan lånes på biblioteket.

 Mange mennesker er måske ikke bange for at dø, men er bange for tiden før døden, for smerter og andre legemlige og psykiske lidelser. En afklarethed omkring døden hjælper også her. Vi ved fx, at de mennesker, der får lov til at dø på hospice, hvor døden er en naturlig ting, de har ikke nær så mange smerter og deres behov for smertestillende medicin falder drastisk.  Det er også vigtigt at finde en læge, man har tillid til og som kender sin vigtigste pligt – at lindre og trøste.

Alle kommuner har også et palliativt team af læger og sygeplejersker med særlig megen viden om behandling af smerter samt viden om, hvordan man kan modvirke andre ubehagelige symptomer og ubehag, når man er hjemme.

 Tag stilling til din død. Sæt den på plads, så den ikke dominerer dit liv og kommer i vejen for det.

 

Løs hud – slap hud

søndag, maj 18th, 2008

Med alderen bliver underhuden og de elastiske fibre i huden tilbagedannet og ændret, så det er almindeligt, at huden bliver mere slap, løs og kan hænge lidt. Huden bliver også mere rynket.. Man taber elastin og kollagen, der bliver ændret i sin opbygning.

Der er meget, der kan bidrage til denne proces. Elevatorkure, hvor man skiftevist tager på i vægt og taber sig. Samtidig taber man ofte muskler, især hvis man bruger dem mindre end tidligere.

Tobaksrygning er slem til at påvirke huden, da den fremme inflammation, betændelsesagtige forandringer i huden og kroppen, der bliver oxideret (forharsket).

For meget sol påvirker også hudens elasticitet og opbygning. Det gælder også for solarielys, der ved hypopig brug er meget værre end sollys.

.

Kronisk vandmangel er meget almindelig. Huden skal indeholde meget vand for at fungere ordentligt. Det må anbefales at drikke to liter vand dagligt. Væskemangel medfører en række symptomer som fx træthed, slaphed, svmmelhed, forstoppelse, tør kløende hud, hovedpine, muskelømhed, dårlighukommelse og koncentrationsevne.

Brug af fruktose som sødemiddel (ikke som frugt) er dårkligt for huden. Findes efterhånden i mange færdigprodukter som sødemiddel.

En generelt dårlig kost spiller en stor rolle. Væsentligt er for meget dårligt fedt (margarine, transfedt, mælkefedt (undtagen økologisk smør, der er OK)) og for lidt af det gode fedt (olivenolie, avocado, mandler, nødder, fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie, natlysolie. Nutridan Strong, Livets Olie, Udo’s Choice).

For meget sukker, især hvidt sukker, er dårligt for sundheden.

Det gælder om at undgå inflammation (læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk ), blandt andet ved at få nok antioxidanter.

 Der er forskning, der viser, at især stofferne lutein og zeaxanthin er gode for underhudens elasticitet. De findes især i grønne bladgrønsager (fx grønkål, spinat), broccoli og æggeblommer (glem alt om kolesterol, der ikke påvirkes af æg).

C-vitamin er meget vigtigt for dannelse af kollagen og samtidig vores vigtigste antioxidant. Tag mindst 750 mg C-vitamin 3 gange dagligt, fx som AL-C, der også indeholder magnesium.

Det svovlholdige naturlige stof MSM (methylsulfonylmethane) er foruden at være godt for brusken også er vigtigt for at danne sundt kollagen og modvirke ardannelse i huden. Det er også vigtigt for tarmslimhinden. 2 gram to gange dagligt.

Kalium er vigtigt for huden og sundheden generelt, så brug havsalt (gerne Himalayasalt) i stedet for almindeligt bordsalt, da det indeholder meget kalium, og de er balancen mellem natrium (almideligt salt) og kalium, der er vigtig. Frugt indeholder også meget kalium.

Brug fugtighedscreme, gerne med glycerin, der binder vand i huden.

Bindevævsmassage er også godt for huden elasticitet. Man kan bruge en god hudcreme og en massagerulle.

Tørbørstning af huden er også godt for hudens elasticitet.

Luft i maven

torsdag, oktober 25th, 2007

Luft i maven har næsten altid noget med kosten at gøre. Kommer det, uden at man har ændret sin kost, og er det i længere tid skal man snakke med sin læge om det og eventuelt får tarmen undersøgt. Der kan være passageproblemer. Forstoppelse giver dog også luft i maven.

Det kan også hænge sammen med en dårlig fordøjelse af kosten. For eksempel hvis man ikke tygger sin mad længe og ordentligt, ikke har nok mavesyre, eller bugspytkirtlen ikke producerer nok fordøjelsesenzymer.

Visse fødevarer giver særlig megen luft. Det gælder mange grønsager, især bønner, broccoli, kål, ærter, sojabønner og kålroer.

Også mælk og mælkeprodukter kan være slemme, fordi nogen mennesker som nævnt ikke kan nedbryde og optage mælkesukker (laktose). Man kan på apoteket købe laktosenedbrydende enzymer, fx som Lactrase.

Pas på fødemidler, der indeholder sødemidlet sorbitol.

Æbler, bananer, brød og brødprodukter, gulerødder og selleri er moderate gasdannere, mens der ikke dannes så meget gas fra æg, fisk, fjerkræ, kød, olier og ris.

Bivirkninger som forstoppelse og luft i maven kan modvirkes på naturlig måde. Det er vigtigt at drikke nok væske, helst mindst halvanden liter dagligt, gerne vand eller saftevand. Et stort glas lunkent vand om morgenen (koldt vand, der er opvarmet), før man spiser, er rigtig godt mod forstoppelse. Koldt vand er derimod med til at nedsætte tarmfunktionen, og det er svært at drikke meget af. Drik også et glas vand før hvert måltid og mellem hvert måltid. Hav en kande stående, så du kan følge med i, hvor meget du har drukket.

Motion er også med til at holde maven i gang. Et gammelt råd lyder: Når du har spist, skal du stå eller gå tusind skridt. Helst det sidste. Gå en tur eller lav lidt gymnastik, så fordøjelsen og tarmfunktionen fremmes. Man kan også banke med fingrene ovenpå fingrene af den anden hånd, der lægges på den oppustede mave. Det fremmer både luft- og tarmpassagen. Sørg for at have regelmæssig afføring, helst på tidspunkter, hvor du har tid til den.

Kosten skal være grov, med rugbrød, grønsager og frugt, der indeholder gode fibre eller slagger, der er med til at holde tarmene i gang. Der skal være nok af gode og sunde tarmbakterier, og her kommer mælkesyrebakterierne fra fx upasteuriseret youghurt eller Cultura ind. Man kan også bruge Vita Biosa, som er rigtig godt til at fremme den gode tarmbakterieflora og ikke indeholder laktose. Eller man kan købe kapsler med mælkesyrebakterier. De kaldes probiotika.

Det bedste, man kan gøre, er at skrive alt ned om, hvad man har spist på de dage, hvor man synes, at der er meget mere luft end sædvanligt. På denne måde kan du finde ud af, hvad du helst skal undgå at spise for at holde luften væk. Det er først 3-5 timer efter, du har spist, at gasdannelsen er på sit højeste, og efter syv timer skulle den være ovre. Man må ikke holde op med at spise grønsager, for man har brug for de vigtige næringsstoffer, som de giver dig.

Hvis man har for store problemer med fordøjelsen af grønsager, eller har problemer med at få dem, kan du i stedet vælge at spise Juice Plus kapsler som kosttilskud. Her er meget af det gode i grønsager og frugt bevaret, men det er en dyr løsning. Oplysning om forhandler kan fås hos NSA Scandinavia, Toftebakken 15, 3460 Birkerød. Tlf. 4582 9501.

Med alderen kan der opstå problemer med at fordøje maden ordentligt på grund af for lidt mavesyre og overbelastning af bugspytkirtlen med især for sød og alt for fed mad. Her kan man med fordel tage en kapsel med vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. For eksempel Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend, der kan købes fra Panacea Helse, tlf. 4827 7110.

Et godt råd mod luft i maven er at tilsætte lidt hvidløg, ingefær eller kommen til den mad, du spiser. Anis, kamille, salvie, dild og pebermynte er også gode midler mod gas. Pebermynte kan også fås i form af kapsler, og en dansk undersøgelse har vist, at det kan modvirke luftdannelse i maven.

Et godt middel mod fordøjelsesproblemer og luft i maven er Padma Digestin, eller

Trifalla (ved forstoppelse Trifalla special), eller ReviTarm.

Meget luft i maven i forbindelse med forstoppelse kan med tiden medføre udposninger på tyktarmen, som kan blive betændte. Hvis der kommer slim ud af endetarmen, bør man få sin læge til at undersøge den for at udelukke alvorligere lidelser.

Medicin kan også give luft i maven, og principielt er det en meget dårlig idé at behandle bivirkninger af medicin med anden medicin. Man skal først og fremmest overveje, om det virkelig er nødvendigt med al den medicin. Det er lægen, man skal spørge om det. Man kan også snakke med apoteket om indholdet af de tabletter, man får. Der kan fx være laktose – mælkesukker – som bærestof i tabletterne, og mange kan ikke tåle selv den mindste smule laktose uden at få meget luft i maven. Man kan så forsøge at finde en anden tablet med samme lægemiddel, men uden laktose. Eller bruge Lactrase.

Lugtesansen

mandag, juni 4th, 2012

Opfattelsen af lugt og dufte går fra et specielt nervevæv, der ligger i øverste del af næsehulen. Der er flere slags celler, der strækker sig ud i slimhinden, hvor den kemiske påvirkning sker.  Disse celler er helt specielle nerveceller,
der gendannes hele tiden og kan komme igen efter en skade. Fra cellerne går der nervesignaler til dele af hjernen, hvor lugten/duften opfattes. De kemiske stoffer, som man kan lugte, bindes fra luften til slimhinden og påvirker så cellerne der.

Forstyrrelser i lugtesansen skyldes forhold, der forhindrer lugtstofferne i at nå frem til lugtecellerne i slimhinden, eller ødelægger området med lugtecellerne, eller skader på nervetrå­dene, der fører til hjernen fra lugteområdet.

Det almindeligste er forkølelse med hævede slimhinder og masser af slim i næsen, så de kemiske duftstoffer ikke kan nå frem til nervecellerne, der opfatter duften/lugten. Der kan også være tale om betændelse i næsehulen, bihulebetændelse, allergisk betændelse, fx høfeber, eller om forandringer i selve næsehulen som polypper, skæv næseskillevæg eller svulster.

Ødelæggelse af selve nerveområdet kan fx ses ved at et virus ødelægger nervecellerne, eller en svulst, eller en kraftig kemisk påvirkning med giftige kemikalier. Medicin, der ødelægger den normale cellevækst og gendannelse af cellerne (fx celledræbende medicin, kemoterapi) eller radioaktiv bestråling af hovedet kan også give tab af lugtesansen.

Ødelæggelse af nerveforbindelsen fra lugteområdet til hjernen kan ske ved kraftig hjernerystel­se eller andre hovedskader, evt med kraniebrud. Parkinsons sygdom, Alzheimer, svulster og kirurgiske indgreb i hovedet kan også skade nerveforbindelsen. Det kan mangel på B12-vitamin også.
Læs mere om B12-vitamin på www.radiodoktoren.dk

Nerveødelæggende stoffer og medicin som alkohol, amfetamin, kokain (snifning), visse antibiotika (aminoglykosi­der og  tetracyklin samt cigaretrøg kan også være årsagen. Visse hormonsygdomme som fx for lavt stofskifte (myxødem), dannelse af for meget binyrebarkhormon (Cushing’s sygdom) og sukkersyge kan påvirke lugtesansen.

Der kan være tab af hele lugtesansen, eller dele af den. Man ser også ændringer af lugtesansen, så fx lugte, der ellers er behagelige, opfattes som forfærdeligt dårlige.

Det er nødvendigt med en grundig undersøgelse hos en øre-næse-halslæge og ofte også en neurologisk undersøgelse. Særlige scanninger kan være nødvendige for at udelukke svulster. De almindeligste grunde til tab af lugtesansen er hovedskader (børn og unge) og virusangreb (ældre).

Behandlingen retter sig efter årsagen. Er der fx tale om allergisk hævelse af næseslimhinden som ved høfeber, giver man et middel mod dette. Læs mere om høfeber på www.radiodoktoren.dk
Er slimhinden hævet ved forkølelse, giver man næsedråber, der kan få slimhinden til at trække sig sammen, så der bliver plads. Er der betændelse med bakterier, giver man antibiotika. Polypper fjernes, bihuler drænes.

Behandling med binyrebarkhormon, lokalt i form af spray eller med tabletter, kan sommetider have en udmærket virkning, især når
lugtesansen er tabt fornylig. Man skal være klart over, at det er en
symptombehandling, og sikre sig at årsagen findes og behandles. Behandling med binyrebarkhormon ud over i kort tid kan have mange bivirkninger. Læs mere om binyrebarkhormon på www.radiodoktoren.dk

Sidder årsagen i selve lugteområdet og altså skyldes skade på nervecellerne, kommer lugtesan­sen heldigvis ofte igen af sig selv.

Svær zinkmangel kan give tab af lugtesans eller  ændre den, så lugte bliver ubehagelige. A-vitamin kan give slimhindeproblemer,der også kan give problemer med lugtesansen, men A-vitaminmangel er sjælden.
Zink skal tages om aftenen.

Mangel på magnesium, som er meget udbredt på grund af den moderne og dårlige kost, kan være af betydning for lugt- og smagssans. Man kan med fordel tage 600 mg magnesium citrat om aftenen.

Man har set både lugtesansen og smagssansen komme igen efter få dages behandling med lægemidlet (astmamiddel) teofyllin (Theo-Dur eller Unixan) i en dosis på 1.600 mg i 3-4 dage. Teofyllin er receptpligtigt.

Der kan dog være betydelige bivirkninger, da dosis er høj. Der kan forekomme søvnløshed, rastløshed, hovedpine, kvalme, opkastninger, mavesmerter og utilpashed samt  hudreaktioner. Forsvinder ved ophør. Visse lægemidler som fx cimetidin, Antabus, allopurinol,
ciprofloxazin, fluvoxamin, alfa-interferon og profafenon nedsætter udskillelsen af teofyllin, medførende risiko for forgiftning.

I et studie, hvor fire med ophævet lugtesans deltog, fik de tre lugtesansen tilbage. Ved en efterfølgende hjernescanning kunne man se de hjerneområder, hvor lugt opfattes, lyse op.

Kaffe indeholder teofyllin, men ikke i så store mængder, at man kan regne med en virkning på lugte- og smagssansen.

Er der tale om allergisk betinget hævelse af slimhinderne i næsehulen, så duftstofferne ikke kan nå op til lugteområdet øverst i næsehulen, skal man tænke på, om der er tale om allergi eller intolerans overfor noget i maden eller andet, man drikker og spiser, fx farvestoffer eller andre tilsætningsstoffer, eller om høfeber. Læs mere om høfeber på www.radiodoktoren.dk

Allergi har ofte en baggrund i en utæt tarm, der blandt andet kan skyldes overvækst af candidasvampe i mave-tarmkanalen. Man kan læse mere om utæt tarm, allergi og om autoimmune sygdomme i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag) eller i mine enkeltartikler på www.radiodoktoren.dk

 

Lungecancer – lungekræft

lørdag, maj 21st, 2011

Vil man gerne vide mere om lungecancer, vil jeg råde til at søge oplysning hos et Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre eller på Kræftlinien, tlf. 3525 7500. Andre muligheder er Kræftforeningen Tidslerne, i Viby Jylland. Tlf. 7020 0515. De har udgivet en ”Tidselguide” med mange gode råd om, hvordan man kan tackle kræftlidelser, også med råd til pårørende. I Århus findes der også det alternative kræftrådgivningscenter ”Buen”. Tlf. 8620 8888. Landsforeningen til Forebyggelse af Kræft kan også kontaktes på adressen: Peblinge Dossering 22, 2.th., 2200 København N. De har blandt andet kontaktpersoner rundt omkring i landet.

Der findes en forening for lungekræftramte:

Patientforeningen Lungekræft

Tlf. 40 16 23 35

Mail: info@lunglife.dk

Lungecancer er med årene blevet uhyggeligt almindelig. Lungekræft er den hyppigste kræftform hos danske mænd og den 3. hyppigste hos kvinder. I tal er der samlet tale om cirka 3.500 tilfælde årligt. Danmark er det land, der har de fleste tilfælde af lungekræft sammenlignet med andre lande. Det var for et halvt århundrede år siden typisk næsten kun mænd, der fik lungekræft, men siden er kvindernes risiko for lungekræft steget med mange hundrede procent, så sygdommen nu også er almindelig hos kvinder.

Over 90 procent af lungekræft hos mænd og over 77 procent af kvinder skyldes tobaksrygning, der også forstærker virkningen af andre ting, der kan forårsage lungekræft, fx asbest. Kvinder tåler tobaksrygning dårligere end mænd. Sygdommen er ikke arvelig, men tilbøjeligheden til at få den kan være det.

Den vigtigste forebyggelse af lungekræft er at holde op med at ryge, hvorved risikoen falder betydeligt, men tidligere rygere vil altid have en lidt større risiko end mennesker, der aldrig har røget.

Det første symptom er oftest en vedvarende hoste, der dog godt kan skyldes en kronisk bronkitis, ligeledes oftest på grund af tobaksrygning, men har man en hoste, man ikke kan komme af med, bør man gå til sin læge og blive undersøgt. Andre symptomer kan være træthed, appetitløshed, vægttab, blodigt opspyt, opsvulmede fingerender, åndenød og lungebetændelser i det afsnit af lungen, hvor svulsten sidder og blokerer for luften.

Sidder svulsten yderst i lungen, kan der ved indvækst i lungehinden komme smerter. Sidder den opadtil, kan der komme symptomer fra luftrøret, synkebesvær og hæshed på grund af lammelse af nerver til stemmebåndene. Nogle typer lungekræft kan producere hormonlignende stoffer – peptider – der fx kan medføre for meget kalk og for lidt fosfat i blodet samt forstyrrelser i blodets salte.

Lægen vil på mistanke henvise til en røntgenundersøgelse, og giver den mistanke om kræft, vil man enten tage en biopsi, hvor man stikker en nål ind i lungen på det mistænkte sted, eller man vil lave en kikkertundersøgelse, en bronkoskopi. Her kan man tage en prøve for at finde ud af, hvilken type kræft, der er tale om. Man kan også undersøge opspyttet for kræftceller.

De tre hovedtyper af lungekræft er adenocarcinomer, der kommer fra overfladeceller fra kirtler, epidermoid carcinom (skællignende celler, der ligner hudceller) og den hurtigt voksende småcellede type. De er vigtigt at kende typen, når der skal tages stilling til behandling.

Opdages lungekræften tidligt nok, så den ikke har bredt sig, er der en chance for at fjerne den totalt ved at fjerne den del af lungen, hvor svulsten sidder, især hvis den sidder udadtil i lungen. Evt. kan man blive nødt til at fjerne hele lungen. Er lungefunktionen dårlig på grund af fx rygerlunger, kan det forhindre, at man kan operere. Det kan man heller ikke, hvis lungekræften har spredt sig.

Man inddeler kræftlidelsen i stadier, og behandlingen sker ud fra dem. Kan man ikke operere svulsten væk, er der i nogle tilfælde mulighed for radioaktiv bestråling og for kemoterapi. Ved den småcellede type er der større muligheder for, at kemoterapi kan virke.

Men lungekræft er og bliver en alvorlig lidelse. Fem års overlevelsen i Danmark har været nede på 6 procent, langt under overlevelsen i nabolandene og især USA, men for nylig er der påvist en fremgang i overlevelsen også for Danmark.

Se også under kræftbehandling – hvad kan man selv gøre på www.radiodoktoren.dk

Der er ved at komme en række naturmidler, der kan hæmme udviklingen og spredningen af cancer, og man kan også styrke sig ved hjælp af sund kost mm. Læs mere om kosten i bogen ”Kost mod kræft” af Richard Beliveau og Rene Gingras. Læs også bogen “Sund kost – før, under og efter kræftbehandling” af Anette Harbech Olesen.

Ved lungekræft, der har bredt sig og har givet mange symptomer, blandt andet åndenød,

kan man somme tider se en meget god virkning af store doser binyrebarkhormon. I nogle tilfælde skrumper kræftsvulsten betydeligt, så symptomerne bedres og forsvinder. Derved kan livskvaliteten på det sidste blive betydeligt forbedret. der er imidlertid en række bivirkninger af binyrebarkhormon, både legemlige og psykiske, som man må tage med i betragtning. Snak med lægen om dette.

Lungefibrose idiopatisk

søndag, marts 2nd, 2014

Idiopatisk lungefibrose

Idiopatisk pulmonal fibrose er en kronisk betændelsestilstand i lungeblærernes vægge.

Det ligner meget forandringerne, som man ser ved bindevævssygdomme, altså autoimmune sygdomme, og ved asbestlunger, stråleskader og ved behandling med visse former for medicin (fx nitrofurantoin). Man man kender altså ikke årsagen til idiopatisk  lungefibrose. Det er derfor man bruger udtrykket idiopatisk.

Men forandringerne ligner dem, man ser ved autoimmune lidelsser, så jeg vil anbefale, at man skal gå ud fra, at det er immunsystemet, man skal gå i gang med at få gjort normalt igen. Der kan være et eller andet i miljøet, man har indåndet, som kan have sat sygdomsprocessen i gang. Læs mere om autoimmune sygdomme og deres årsager samt om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk

Der er tale om en betændelsesagtig reaktion i lungevævet, inflammation, så det er vigtigt at undertrykke denne reaktion generelt. Tobaksrygning kan for eksempel medføre den inflammation/betændelse, som har medført bindevævsdannelsen i lungerne. Røg fra andre kan også påvirke lungerne betydeligt. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Pinealkirtlen, hvor signalstoffet eller hormonet melatonin produceres, er med til at styre både nervesystem, hormonsystem og immunsystem og er væsentlig for, at kroppen kan genkende sine egne celler og alder være med at angribe, skade og ødelægge dem. Jeg kan der for anbefale at tage tilskud af melatonin. Læs mere om melatonin på www.radiodoktoren.dk

Det er et af de stærkeste antioxidanter, der findes i kroppen, og totalt uskadeligt. Oxidation er lig med forharskning, hvor skadelige frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i cellerne, stjæler elektroner fra cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og derved svækker energidannelsen i cellerne. For et genoprette mitokondriernes funktion er det vigtigt med antioxidanter, der er elektrondonorer. Fx  C-vitamin, D3-vitamin, E-vitamin og K2-vitamin.

Boswellia serrata har vist sig at kunne hjælpe ved autoimmune sygdomme og modvirker inflammation, så det synes jeg også er værd at prøve, og så i en dosis på to tabletter 3 gange dagligt. Kan købes sammen med guggul, curcumin og ingefær som Reumazall, eller rent som Shallaki Boswellia fra Human Balance, tlf. 7025 5566. 400 mg 3 gange dagligt.

Nogen mennesker optager småstumper af ikke helt nedbrudt protein i blodet gennem en utæt tarm, og disse småstumper – peptider – kan virke meget forstyrrende på immunsystemet og nervesystemet. Især protein fra mælk og fra hvede (fx gluten) kan lave ravage i hele kroppen. Derfor er det en god idé at holde sig fra mælk og hvedemelsbaserede ting. Man kan få undersøgt, om proteinintolerans er involveret i ens sygdom, på Nordic Laboratories i København, evt. via en ernæringsterapeut. som det er en god idé at konsultere, da kosten har meget stor betydning. Man kan finde en ernæringsterapeut på www.detforenng.dk

Det er vigtigt at nedbryde sin føde ordentligt, og mange har problemer med, at de på grund af en sammenblanding af forskellige slags mad og ved at koge og stege alt ikke har nok fordøjelsesenzymer til at klare nedbrydningen af føden. Her kan jeg anbefale tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. Fx Digest Aide (Golden Health. Malmø, dansk  tlf. 4052 4015) eller Super Enzymes NOW (kan købes over Internettet fra England  på www.gaya-nutrition.com )

Disse enzymer hjælper også til oprydning i blodet af immunkomplekser, der dannes, når de ikke helt nedbrudte småstumper angribes af antistoffer.

Behandling med fibrinolytiske enzymer kan modvirke lungefibrosen og opløse arvævet. Se mere om dette på

http://www.inflammation-systemicenzymes.com/pulmonary-fibrosis.html?start=1

http://www.astenzymes.com/special-offer-08

http://www.biomediclabs.com/pulmonary_fibrosis

Disse enzymer kan ikke købes i Danmark, men på Internettet. Køber man enzymer fra lande uden for EU, er der risiko for, at de bliver konfiskeret i tolden. Det er kun fra lande inden for EU, at man må købe og importere til eget brug.

Tarmbakteriefloraen har stor betydning for nedbrydning af maden, optagelse af næringsstoffer og for immunsystemet. En sund tarmbakterieflora er meget vigtig. Også for at hæmme væksten af candidasvampe, der kan medføre utæt tarm og dermed allergi og autoimmune sygdomme. Her kan probiotika, fx Vita Biosa – effektive mikroorganismer – være meget gavnligt. Ikke alene bliver tarmbakteriefloraen virkelig gennemsund, men de effektive mikroorganismer danner masser af antioxidanter. Man kan også købe probiotika oam kapsler eller tabletter med mælkesyrebakterier, fx BioGaia.

Generelt kan det være godt at spise efter sin blodtype (Dr. Peter D’Adamo: Spis efter din blodtype). Vegetarkost kan hos nogen dæmpe de autoimmune reaktioner betydeligt.

Det er også muligt, at akupunktur kan hjælpe. Jeg kan her anbefale Center for Kinesisk Akupunktur, Ibstrupvej 1, 2820 Gentofte (lige ved Jægersborg Station), tlf. 3965 2422. Eller akupunkturlæge Billy Huang, tlf. 7550 9998. Han har konsultation i Kolding, Odense, Frederiksberg, Århus og Ålborg.

Den lægelige behandling består i det store og hele kun i at give binyrebarkhormoner (prednison) for at undertrykke immunsystemet, evt. celledræbende kemomidler, der også dæmper immunsystemets celler. Det kan måske blive nødvendigt, men jeg vil anbefale, at man prøver alt det andet først. Binyrebarkhormon nedsætter jo også modstandskraften mod infektioner. Får man binyrebarkhormon, er det vigtigt også at få tilskud af let optageligt calcium, fx calcium citrat, og magnesium samt mindst 100 mikrogram D3-vitamin og mindst 100 mikrogram K2-vitamin, da kalken ellers kan havne i de bløde væv i stedet for i knoglerne.

Det er vigtigt at tage ekstra C-vitamin, der er vores vigtigste antioxidant og svært at få nok af gennem kosten En undersøgelse har vist, at de deltagere, der spiste større mængder af C-vitamin, havde bedre lungefunktion end dem, der spiste mindre mængder. Jeg vil anbefale mindst 750-1.000 mg tre gange dagligt. Gerne sammen med bioflavonoider (farvestofferne i frugt og grønt), der forstærker virkningen af C-vitamin.

Samme studie viste, at højere indtag af C-vitamin og magnesium gav en klart bedre lungefunktion ved astma eller KOL. (American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, 2002; 165: 1299-1303).

E-vitamin og andre antioxidanter kan også være en idé, da de støtter virkningen af  C-vitaminet. Tag fx Cardi-E, to kapsler dagligt. Bio-Pycnogenol, de rer et ektrakt af barken fra maritime pinjetræer, er også et godt tilskud, som virker kraftigt antioxidativt og samtidig forebygger blodpropper.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Det er også vist, at D3-vitamin er vigtigt for  mange organers funktion, blandt andre hjertet. D-vitamin er ikke kun et vitamin, men et hormon.

Det er også vist, at D3-vitamin har betydning for lungefunktionen. En rapport i lægetidsskriftet Chest i december 2005 udgaven afslører, at et højt indhold af D-vitamin i blodet hænger sammen med en forbedret lungefunktion, i forhold til mennesker med et lavere indhold af D-vitamin i blodet.(Black, Peter N, Scragg, R).

En rapport i Journal of Clinical Investigation, udgaven December 8, 2005, viser at tilskud af D3-vitamin forbedrer virkningen af binyrebarkhormon ved asthma.

Næsten alle danskere har, undtagen måske i de tre sommermåneder maj, juni og juli, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud på 10 mikrogram er i dag anset for at være alt for lavt. Vores reelle behov er på mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt, gerne 100 mikrogram, da nogen har brug for så meget for at få et godt indhold af D3 i blodet. Kan købes som fx D-pearls på 38 mikrogram, eller D3-vitamin a 35 mikrogram.  Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250-500 mikrogram (10.000-20.000 enheder).

Ved sarkoidose (Boecks sygdom) skal man undgå at tage ekstra D-vitamin.

A-vitamin er vigtigt for slimhinderne, er et godt våben mod akutte og kroniske virusinfektioner og kan hele slimhinderne, når man giver en dosis på 8.000 til 12.000 enheder A-vitamin dagligt eller 5.000 enheder betakaroten tre gange dagligt (naturligt betakaroten).

Mange mennesker mangler magnesium på grund af en dårlig kost og usund livsstil. det må derfor anbefales at tage 400 mg eller 600 magnesium citrat eller Berthelsens Naturlig Magnesium om aftenen sammen med 50 eller 100 mg B6-vitamin. Man må aldrig tage tilkud af calcium uden samtidig at tage magnesium. desfordi magnesium er vigtigt for optagelsen af calcium, og dels fordi magnesium er vigtigt for indbygningen af kalk i knoglerne, så kalken ikke havner i de bløde væv, fx pulsårerne.

De fleste mangler også selen og zink, så det må anbefales at tage 200 mikrogram organisk selen og 30 eller 40 mg zink om aftenen. Kan fx købes som Bio-selen + Zink.

De gode fedtsyrer af omega-3 typer er vigtige for at give kroppen energi og for at modvirke inflammation.  De findes blandt andet i økologisk smør, avocado, mandler, nødder, fiskeolie, fed fisk og hørfrøolie. Olivenolie modvirker også inflammation.

I modsætning til omge-3 fedtsyrerne, som vi alle får for lidt af, virker fedtsyrer fra planteolier som fx majsolie, sojaolie, vindruekerneolie, solsikkekerneolie m.fl. fremmede på inflammation, så man bør ikke få for meget af disse fedtsyrer, ikke bruge dem til stegning og helt undgå margarine. Transfedtsyrer er giftige for kroppen.

Aminosyren N-Acetylcystein (NAC) i en dosis på 600 mg to gange dagligt i 3-6 måneder har vist sig at gavne betydeligt (Eur Respir J, 2000; 16: 253-62). NAC stimuelrer produktionen af glutathion, der er et naturligt antioxidant som ofte mangler eller er nedsat ved KOL. NAC fortynder også slimen og angriber skadelige bakterier i slimen.

En undersøgelse har vist, at NAC reducerer de værste symptomer ved KOL med mindst 25 procent (Clin Ther, 2000; 22: 209-21).

Læger i Schweiz har ved at ordinere 400 mg NAC om dagen til patienter med kronisk bronkitis halveret antallet af patienter, der måtte indlægges på sygehus (Pharmacol Res, 2000; 42: 39-50).

Mucolysin R er acetylcystein og er slimløsende.

Resveratrol, et antioxidant (polyfenol) fra skallen af røde druer, virker antiinflammatorisk (modvirker forandringerne i vævene ved betændelse) og kan hjælpe ved KOL (Am J Physiol Lung Cell Mol Physiol, 2004; 287: 774-83) og modvirke åreforkalkning og blodpropper mm. Findes også i rødvin.

Motion er vigtigt for at vedligeholde muskelstyrken. Hvis det bliver svært at motionere, kan man med fordel tage ilt under motionen, fx på en motionscykel.

Man kan finde gode oplysninger om IPF og andre typer af lungefibrose. på Internettet, fx på www.google.com  Søgeord pulmonary fibrosis

Lungekræft generel kostvejledning

onsdag, august 21st, 2013

Det er vigtigt at spise meget meget frugt og grønt, blandt andet for at få kroppen gjort basisk med en surhedsgrad (pH) på op mod 7,45 eller 8. Læs mere om syre-base balancen på www.radiodoktoren.dk

Undgå rødt kød, da det giver lavt pH og øger dannelsen af skadelige, frie iltradikaler. Ost er også meget syredannende.

Undgå sukker, der er foder for kræftcellerne, især hvidt sukker.

Det er godt med tilskud af selen (fx Seleno Precise) 200 mikrogram dagligt, som er en del af antioxidant netværket.

Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise, selenomethionin) og og curcumin (gurkemejerod pulver ekstrakt) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 500-1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gram to gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften. Der er dog endnu ikke endelige videnskabelige beviser for dette, men meget tyder på det.

Tidligere forskning har vist, at curcumin også kan modvirke andre former for kræft.

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler. Curcumin har også en meget positiv virkning på følgerne af diabetes, formentlig på grund af dets antioxidative virkning og den gode virkning på kolesterol.

E-vitamin, blandede.

C-vitamin, et gram 3 gange dagligt, stigende til der kommer tendens til diaré, og så lidt mindre). C-vitamin er i store doser kræftcelledræbende. Meget store doser kan gives direkte i blodet hos en ortomolekylær læge.

Man skal ikke tage små doser af C-vitamin, da det kan styrke kræftcellerne.

Undersøgelser viser, at D3-vitamin ikke bare hindrer opståen af kræft, men hæmmer væksten, når den er en realitet. Det stemmer med dyreforsøg og laboratorieforsøg, hvor man navnlig har påvist, at D-vitamin fremmer unormale cellers død ved den proces, der kaldes apoptose, foruden at vitaminet har en generelt dæmpende indflydelse på cellers vækst. Det er det samme, man udnytter i en psoriasissalve, der virker ved et D-vitaminlignende stof og hæmmer den overdrevne vækst og manglende cellemodning, der er karakteristisk ved denne hudsygdom.

Den daglige dosis bør være mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt. Man kan imidlertid roligt tage mindst 100 mikrogram dagligt (4.000 enheder), da det naturlige D3-vitamin er uskadeligt, i hvert fald i mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder). En af de nyeste undersøgelser har vist, at et dagligt tilskud af D3-vitamin kan nedsætte risikoen for kræft med 77 procent, især hvis man har et højt indhold af D3 i blodet. .

K1 eller K2 vitamin hæmmer kræftcellevæksten og kan stabilisere sygdommen.

K-vitamin findes i naturlig form i grønne bladgrønsager, som fx spinat, og i gæret soja som fx natto. For at få optaget tilstrækkeligt K-vitamin er det dog nødvendigt at tage det som tilskud og sammen med et måltid med fedt i, da K-vitamin er er fedtopløseligt vitamin. Dosis af K2-vitamin skal være stor, mindst 200 mikrogram dagligt.

Resveratrol, der blandt andet findes i skallen fra røde druer, er også et godt antioxidant og kræfthæmmende. Det findes i rødvin, 1-2 glas dagligt (ikke mere) pg man kan tage ekstra tilskud, som kan købes hos Matas eller i en helsekostforretning..

Grøn thé er kræfthæmmende og antioxidant virkende.

Noni juice indeholder adskillige kræfthæmmende stoffer. Det samme gælder granatæblesaft.

Aronia saft (Din Sundhed) indeholder også stærke antioxidanter.

Desuden er det vigtigt med et generelt og fuldgyldigt vitamin-mineraltilskud. Jeg kan anbefale det flydende og velsmagende LivsEnergi Maxi, der indeholder næsten alle vigtige næringsstoffer, undtagen de livsnødvendige fedtsyrer. Man kan købe LivsEnergi Maxi fra Golden Health i Malmø. Dansk mobilnr. 5052 4015.

I tabletform kan det fx anbefales at bruge Omnimin eller Spektro. 2 dgl.

Derudover er det vigtigt med tilskud af sunde fedtsyrer, fx Livets Olie, der er en blanding af hørfrøolie og natlysolie, Nutridan Strong citron eller Udo’s Choice. Det er en god måde at tage 1-2 spiseskefulde af disse olier om morgenen. Eventuelt blandet med Aronia saft.

Den tyske kræftlæge Dr. Budwig anbefaler at blande hørfrøolie med kvark eller hytteost for at modvirke kræft og for at tilføre tilstrækkeligt protein. Kan blandes med en god økosaft, fx Aroniasaft, for at give det smag.

Læs også om alternativ behandling af kræft samt om antioxidanter mod kræft på www.radiodoktoren.dk

Jeg kan anbefale bogen ”Når diagnosen er Kræft – en selvhjælpsbog for kræftpatienter og deres pårørende”. Af Inge Kellermann. (forlaget Hovedland).

Læs bogen”Kost mod Kræft” af Richard Beliveau og Rene Gingras. Der er masser af effektive anti-kræft molekyler i frugt og grønt.

Læs også bogen ”Sund kost før, under og efter kræftbehandling” af Anette Harbech Olesen.

Lungekræft generel vejledning

onsdag, september 4th, 2013

Det er vigtigt at spise meget meget frugt og grønt, blandt andet for at få kroppen gjort basisk med en surhedsgrad (pH) på op mod 7,45 eller 8. Læs mere om syre-base balancen på www.radiodoktoren.dk

Undgå rødt kød, da det giver lavt pH og øger dannelsen af skadelige, frie iltradikaler. Ost er også meget syredannende.

Undgå sukker, der er foder for kræftcellerne, især hvidt sukker.

Det er godt med tilskud af selen (fx Seleno Precise), som er en del af antioxidant netværket. Se nedenfor.

Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise, selenomethionin) og og curcumin (gurkemejerod pulver ekstrakt) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 500-1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel Curcumin Forte med piperine (der giver en meget bedre optagelse af curcumin) 2 kapsler 3-4 gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften. Der er dog endnu ikke endelige videnskabelige beviser for dette, men meget tyder på det.

Tidligere forskning har vist, at curcumin også kan modvirke andre former for kræft.

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler. Curcumin har også en meget positiv virkning på følgerne af diabetes, formentlig på grund af dets antioxidative virkning og den gode virkning på kolesterol.

E-vitaminer, blandede.

C-vitamin, et gram 3 gange dagligt, stigende til der kommer tendens til diaré, og så lidt mindre).  C-vitamin er i store doser kræftcelledræbende. Meget store doser kan gives direkte i blodet hos en ortomolekylær læge.

Man skal ikke tage små doser af C-vitamin, da det kan styrke kræftcellerne.

Undersøgelser viser, at D3-vitamin ikke bare hindrer opståen af kræft, men hæmmer væksten, når den er en realitet. Det stemmer med dyreforsøg og laboratorieforsøg, hvor man navnlig har påvist, at D-vitamin fremmer unormale cellers død ved den proces, der kaldes apoptose, foruden at vitaminet har en generelt dæmpende indflydelse på cellers vækst. Det er det samme, man udnytter i en psoriasissalve, der virker ved et D-vitaminlignende stof og hæmmer den overdrevne vækst og manglende cellemodning, der er karakteristisk ved denne hudsygdom.

Den daglige dosis bør være mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt.  Man kan imidlertid roligt tage mindst 100 mikrogram dagligt (4.000 enheder), da det naturlige D3-vitamin er uskadeligt, i hvert fald i mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder). En af de nyeste undersøgelser har vist, at et dagligt tilskud af D3-vitamin kan nedsætte risikoen for kræft med 77 procent, især hvis man har et højt indhold af D3 i blodet. .

K2 vitamin hæmmer kræftcellevæksten og kan stabilisere sygdommen.

K-vitamin findes i naturlig form i grønne bladgrønsager, som fx spinat, og i gæret soja som fx natto. For at få optaget tilstrækkeligt K-vitamin er det dog nødvendigt at tage det som tilskud og sammen med et måltid med fedt i, da K-vitamin er et fedtopløseligt vitamin. Dosis af K2-vitamin skal være stor, mindst 200 mikrogram dagligt.

Resveratrol, der blandt andet findes i skallen fra røde druer, er også et godt antioxidant og kræfthæmmende. Det findes i  rødvin, 1-2 glas dagligt (ikke mere) og man kan tage ekstra tilskud, som kan købes hos Matas eller i en helsekostforretning.

Forskere fra Colorado University har fundet, at Marietidsel (Milk Thistle)  kan hæmme den kæde af inflammation, der fører til fremme af vækst og spredning af lungekræft. Marietidsel er også godt for leveren.

Grøn thé er kræfthæmmende og antioxidant virkende.

Noni juice indeholder adskillige kræfthæmmende stoffer. Det samme gælder for granatæblesaft.

Aronia saft (Din Sundhed) indeholder også stærke antioxidanter.

Desuden er det vigtigt med et generelt og fuldgyldigt vitamin-mineraltilskud.

Jeg kan anbefale det flydende og velsmagende LivsEnergi Maxi, der indeholder næsten alle vigtige næringsstoffer, undtagen de livsnødvendige fedtsyrer. Man kan købe LivsEnergi Maxi fra Golden Health i Malmø. Dansk mobilnr. 5052 4015.

I tabletform kan det fx anbefales at bruge Omnimin eller Spektro. 2 dgl.

Derudover er det vigtigt med tilskud af sunde fedtsyrer, fx Livets Olie, der er en blanding af hørfrøolie og natlysolie, Nutridan Strong citron eller Udo’s Choice. Det er en god måde at tage 1-2 spiseskefulde af disse olier om morgenen. Eventuelt blandet med Aronia saft.

Den tyske kræftlæge Dr. Budwig anbefaler at blande hørfrøolie med kvark eller hytteost for at modvirke kræft og for at tilføre tilstrækkeligt protein. Kan blandes med en god økosaft, fx Aroniasaft, for at give det smag.

Læs også om kræft og naturlig behandling samt om antioxidanter mod kræft på www.radiodoktoren.dk

Jeg kan anbefale bogen ”Når diagnosen er Kræft – en selvhjælpsbog for kræftpatienter og deres pårørende”. Af Inge Kellermann. (forlaget Hovedland).

Læs bogen”Kost mod Kræft” af Richard Beliveau og Rene Gingras. Der er masser af effektive anti-kræft molekyler  i frugt og grønt.

Læs også bogen ”Sund kost før, under og efter kræftbehandling” af Anette Harbech Olesen.

Lupus erythematosus disseminatus = L.E.D. = S.L.E

onsdag, november 9th, 2016

LED er en bindevævssygdom, der skyldes dannelse af antistoffer mod kroppens egne væv. Det kaldes også en autoimmun sygdom. Sygdommen kan ramme et enkelt organ eller forekomme spredt i kroppen.

Sygdommen kan vise sig på mange forskellige måder, afhængig af hvilke antistoffer der dannes mod hvilke organer og væv. Den kan ramme et enkelt organ eller forekomme spredt i kroppen. De fleste med sygdommen har skiftevis forværring og perioder, hvor der er relativ ro i lidelsen. Der er i reglen ret udtalte almensymptomer med træthed, dårlig tilpashed, feber, kvalme, appetitløshed og vægttab. Næsten alle har smerter i led og muskler, og der er også tit hudsymptomer i form af bla. rødme henover næsen, så det kommer til at ligne en sommerfugl, eller og sår på overkroppen. Hudforandringerne forværres af udsættelse for sollys.

Der kan komme nyreforandringer og forandringer i centralnervesystemet, kredsløbet, lungerne og mavetarmkanalen. Der kan også komme øjenforandringer og tørhed af slimhinderne.

Årsagen til LED er en kombination af arvelig tilbøjelighed, miljøfaktorer og faktorer vedrørende kønshormonerne. 90 procent af de ramte er kvinder. Resultatet er et afsporet immunsystem.

Man kan nærme sig diagnosen ved at undersøge blodet for auto-antistoffer,  specielt IgG, ANA, anti-sDNA og anti-histoner.  I øvrigt kan en undersøgelse hos en hudlæge, reumatolog eller immunolog være gavnlig.

Flere eksperter mener, at for meget østrogen fra hormontilskud, kød, pesticider og andre østrogent virkende stoffer i miljøet spiller en rolle for udviklingen af autoimmune lidelser. For meget sukker kan også øge indholdet af østrogen i kroppen og samtidig øge graden af inflammation (betændelsesagtige forandringer i kroppen).

Mangel på det andet kvindelige kønshormon progesteron kan også spille en rolle. Mængden af progesteron nedsættes, når en kvinde ikke længere får ægløsning, ved en dårlig kost og ved gifte fra miljøet. Stress kan også medføre mangel på progesteron, der blandt andet bruges til at lave stresshormoner fra.

Det er bedst at undgå at give hormontilskud. Lever man sundt, med en god økologisk eller biodynamisk kost, har en god fordøjelse og tarmfunktion, udrenser man kroppen med mellemrum, undgår for meget stress og prøver at undgå gifte og andre kunstige kemiske stoffer, vil der sjældent være hormonale ubalancer og sjældent opstå autoimmune sygdomme.

Man skal især undgå kunstige hormoner, der øger risikoen for kræft, blodpropper og demens. Man kan derimod godt få bio-identiske hormoner (østrogen og progesteron). Bio-identisk østrogen kan lægen ordinere, mens man kan få bio.identisk progesteron som Progesteron creme eller Vild yams creme (helsekost eller Internettet). Det er dog vigtigt at få kontrolleret sit hormonindhold i blodet.

Skjulte infektioner i kroppen kan være medvirkede til opståen af autoimmune sygdomme.

Betændelse i tandkødet er ret almindelig. Se på www.radiodoktoren.dk  under paradentose. Betændelse i roden på rodbehandlede tænder kan påvirke resten af kroppen og medføre, at sygdom kan opstå. Man kan ikke mærke smerter, når tanden er rodbehandlet, men må undersøges regelmæssigt hos en tandlæge, som blandt andet kan røntgenfotografere tanden. Et tegn på en skjult rodbetændelse kan dog være ømhed, når man rokker med tanden. Ved problemer med næsen og bihulerne kan man regelmæssigt skylle sin næse med fysiologisk saltvand (en spiseskefuld salt til en liter lunkent vand, eller en teskefuld til et stort glas lunkent vand). Vask hænderne ofte, da smitte til næsen, øjnene eller munden ofte kommer fra hænderne.

Efter og under behandling med antibiotika er det vigtigt at genoprette en sund tarmbakterieflora ved hjælp af probiotika, fx Vita Biosa eller kapsler med mælkesyrebakterier eller sugetabletten Symbiolactis 5BP eller BioGaia. Læs bogen “Tarme med Charme” af Dr. Giulia Enders.

Virusinfektioner kan også være forløbere for mange autoimmune sygdomme. Her hjælper antibiotika ikke, men der findes gode naturmidler med virkning på virus.

Det botaniske næringsstof Uncaria tomentosa fra Peru, Cat’s claw, har en række gode virkninger på mange sygdomme og skadelige mikroorganismer, blandt andre bakterier, virus og parasitter, blandt andet på candidasvampe i tarmene. Desuden er det styrkende på kroppens funktion generelt (adaptogent), et godt antioxidant og kræfthæmmende.

Ifølge Dr. Brent Davis, der har undsersøgt virkningen på omkring 150 patienter i årene mellem 1988 og 1992, har Uncaria tomentosa en enestående evne til at rense hele tarmkanalen og derved at hjælpe ved en række sygdomme, der har forbindelse med utæt tarm. Uncaria tomentosa kan også modvirke dybtsiddende betændelse i tarmslimhinden og derved nedsætte smerter og betændelsesaftige forandringer andre steder i kroppen, for eksempel ved leddegigt og andre gigtformer. Immunsystemet bliver også generelt styrket og normalt virkende.

Man kan købe Uncaria tomentosa som for eksempel Tomentosa-Bio(Cat’s Claw) som kapsler á 450 mg. Man åbner to kapsler og drysser indholdet i maden i forbindelse med hovedmåltiderne.

Olivenbladsekstrakt har også god virkning på både bakterier, svampe  og virus.

Det samme gælder store mængder af C-vitamin.

Fordøjelsen af maden og tarmfunktionen har meget stor betydning for opståen af autoimmune sygdomme. Se på www.radiodoktoren.dk  under ”utæt tarm” og ”autoimmune sygdomme”. Det er afsnit fra bogen ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund”. Af Carsten Vagn-Hansen. Gads forlag.

Sødemidlet Sødemidlet aspartam – NutraSweet R – der findes i mange ”light”-produkter, især sodavander, har givet anledning til mange klager over scleroselignende symptomer til det amerikanske FDA (Federal Drug Administration), der i sin tid godkendte det på et yderst tvivlsomt grundlag. Aspartam bliver i kroppen blandt andet omdannet til træsprit og videre til formalin. Kunstigt sødede sodavand, især cola og pepsi, gør kroppen sur, forgifter den, øger appetitten og afkalker knoglerne.

Aspartam er også knyttet sammen med lupus. Findes i mange lightprodukter.

Det kan anbefales at bruge det lige så kraftigt sødende naturmiddel Stevia i stedet. Stevia er et antioxidant og totalt uskadeligt og kan oven i købet gavne ved diabetes.. Det var været brugt i fx Paraguay i 1500 år.

Behandlingen består normalt i at forsøge at undertrykke den unormale aktivitet i kroppens immunsystem, hvilket oftest gøres ved hjælp af binyrebarkhormon. I milde tilfælde prøver man dog at undgå denne behandling og prøver at undertrykke symptomerne med smertestillende behandling. De nyere gigttabletter (NSAID = ikke hormon, betændelsesdæmpende medicin) kan ved LED give svære komplikationer fra lever, nyrer og hjernehinder).

Det er vigtigt at gå til øjenlæge hvert halve år, og at bruge solcremer med høj faktor (15 eller mere = solblokkere). Behandlingen er en specialistopgave.

Det er vigtigt at forsøge at forbedre immunsystemets funktion ved en sund levevis. Kosten skal være sund og varieret, med mindst 600 gram økologisk eller biodynamisk grønt og frugt hver dag. Daglig motion (ikke anstrengende) er også godt for immunsystemet.

Det er vigtigt at undgå sukker, hvidt brød og anden raffineret kulhydratholdig kost for ikke at stimulere væksten af blandt andet candidasvampe i mave-tarmkanalen, med deraf følgende utæt tarm. Især hvedemel og produkter heraf bør undgås. Læs om candidasvampe på www.radiodoktoren.dk

Et tilskud af vitaminer og mineraler kan anbefales samt ekstra antioxidanter. Jeg kan anbefale vitamin-mineral tabletterne Spektro eller Omnimin, 2 dgl. Ekstra C-vitamin og E-vitamin, fx 750 mg C-vitamin tre gange dagligt og blandede E-vitaminer, 2 kapsler dagligt. Ved kombination med bioflavonoider virker C-vitamin meget bedre, fx som C 500 + Hyben + Citron, 2 tabl. 2-3 gange dagligt.

Som ekstra antioxidanter kan Astaxanthin og vindruekerne ekstrakt (ActiVin) anbefales.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Næsten alle danskere har, undtagen i maj, juni og juli, hvis man får sol på huden, mangel på D3-vitamin. Vores reelle behov er mindst 100 mikrogram D3-vitamin dagligt, og nogen skal have mere for at få nok. Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).

Et afbalanceret tilskud af de essentielle fedtsyrer af omega-3 type (fiskeolie og hørfrøolie) og omega-6 (fx kæmpenatlysolie, gammalinolensyre) kan medvirke til at dæmpe de betændelsesagtige forandringer betydeligt. Jeg kan anbefale den vegetabilske Livets Olie, der er en blanding af hørfrøolie og natlysolie. Den er af høj kvalitet og kan købes hos Matas og i helsekostforretninger (eller på tlf. 3262 0020). Andre gode olier er Nutridan Strong citron og Udo’s Choice. Det er en god idé at kombinere fiskeolie med en af de andre olier.

Et studie har vist, at tilskud af 3 gram fiskeolie dagligt medførte klart færre neurologiske og hudproblemer hos deltagere, der fik fiskeolie, end hos deltagere der ikke fik fiskeolie. (J Rheumatol, 2004; 31: 1551-6). Fiskeolien må ikke være harsk. Lugt til den, fx efter at man har åbnet en kapsel med en kniv.

Samtidig med, at man skal have nok af de sunde fedtsyrer (essentielle fedtsyrer), er det vigtigt at skære meget ned på mælkefedt (undtagen økologisk smør) og helt at undgå margarine, som dels indeholder for mange omega-6 fedtsyrer af den slags, der fremmer inflammation (se www.radiodoktoren.dk  under inflammation) og dels indeholder transfedtsyrer, selv i selv små mængder er skadelige for kroppen. Ved opvarmning af margarine til stegetemperatur dannes der yderligere mange transfedtsyrer.

Inflammation er noget grundlæggende i mange sygdomme, også de autoimmune. Det indiske naturmiddel Boswellia serrata er en kraftig hæmmer af enzymet 5-lipoxygenase, der er vigtigt for dannelsen af de inflammations- og smertefremkaldende leukotriener og kan derfor virke positivt ved autoimmune sygdomme, blandt andet leddegigt. Boswellia kan købes som Shallaki Boswellia hos Human Balance, tlf. 7025 5566.

Curcumin, der stammer fra gurkemejerodpulver og kan købes som Gurkedol, Turmeric, Curcur, Curcumin Forte, Fortodol tabletter m.fl., modvirker overreaktion i immunsystemet, som fx allergi, astma, sclerose og andre autoimmune lidelser og er betydeligt smertestillende. Man kan roligt tage 1-2 gram 3 gange dagligt.

Essentielle sukkerstoffer, hvoraf der findes otte, som kroppen har svært ved selv at danne, har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning. De er meget vigtigt for immunsystemets funktion.

De findes blandt andet i moden frugt, økologisk dyrkede grønsager, rødder og bær. Også i Aloe vera juice.

En god kilde til alle otte essentielle sukkerstoffer er kosttilskuddet Glykoernæring, der kan købes som Ambrotose Complex fra udlandet eller som efterligninger i helsekostforretninger. På e-mailadressen: tyoko@post6.tele.dk kan man også købe hæftet ”Mirakelsukkere” af Rita Elkins. Læs mere om det sunde sukker på www.radiodoktoren.dk

Man skal være meget opmærksom på, om der er noget i kosten, der kan forværre tilstanden. En væsentlig grund til, at immunsystemet kan blive forstyrret og afsporet, er optagelse af små stumper ikke helt nedbrudt føde gennem en utæt tarmslimhinde. Det kaldes som anført utæt tarm. Det vil få immunsystemet til at angribe stumperne, så der dannes immunkomplekser, der så optages af hvide blodlegemer (ædeceller), hvilket kan medføre udsendelse af histamin og forstyrre immunsystemets funktion, så der med tiden opstår autoimmune sygdomme. Stumper af ikke helt nedbrudt protein kan virke som giftige peptider, der kan skade nervesystemet.

Det er derfor vigtigt at spise meget sundt og at undgå alle mulige tilsætningsstoffer samt at lade være med at blande alle mulige fødevarer sammen. Det er fx en god idé at spise skillekost, hvor man ikke spiser protein (æggehvidestof) sammen med stivelse (brød, kartofler, pasta mm.), da proteinet så ikke kan nedbrydes ordentligt. Man kan læse mere om skillekost i fx bogen ”Mad, motion og mirakler” af Lene Hansson.

Det er også en god idé at tage et tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer ved hvert måltid, fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend (tlf. 4827 7110) eller Digest Aide fra Golden Health (tlf. 4052 4015). Eller Super Enzymes NOW, der også indeholder det mavesyrestimulerende betain. Det kan købes fra England via www.gaya-nutrition.com Disse enzymer går også over i blodet og opløser immunkomplekserne.

En god tarmbakterieflora er meget vigtig, da den påvirker immunsystemet til at fungere ordentligt og modvirker utæt tarm. Man kan supplere med probiotika i form af kapsler med mælkesyrebakterier, BioGaia eller Vita Biosa, effektive mikroorganismer, der dels bekæmper skadelige bakterier og svampe og dels producerer masser af antioxidanter, som kroppen har brug for til blandt andet at bevare cellesundheden, især under sygdom. Vita Biosa kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Midlet Brottrunk kan også fremme en god tarmbakterieflora.

De naturlige stoffer glukosamin sulfat og MSM (methylsulfonylmethane) er vigtige for tarmslimhinden og gode svovltilskud, hvilket der er beviser for, at lupusramte har brug for. Svovl kan også fås fra hvidløg, løg, æg og asparges.

Glukosamin sulfat skal tages som 400 eller 500 mg 3 gange dagligt. MSM som 2 gram til morgen og aftensmaden.

Den overordnede styring af både hormonsystemet, nervesystemet og immunsystemet foregår gennem pinealkirtlen i hjernen (koglekirtlen). Dens funktion er blandt andet at sikre, at kroppen kender sine egne væv og derfor ikke angriber dem, som det sker ved autoimmune sygdomme, blandt andre LED (også kaldet SLE). Det er en lille ”supercomputer” der danner vigtige hormonlignende stoffer. Man kan stimulere sin pinealkirtel ved at få dagslys gennem øjnene mindst en time hver dag og ved at sove i totalt mørke. For meget lys er ikke godt ved LED, så jeg vil anbefale at tage 3 mg melatonin ved sengetid, da melatonin er det vigtigste af de hormon- eller signalstoffer, der dannes i pinealkirtlen. Melatonin er desuden det stærkeste naturlige antioxidant. Melatonin i den bedste form, hvor det optages gennem mundslimhinden fra sugetabletter kan ikke købes lovligt i Danmark, men kan fås fra England, bl.a. ved at maile til www.biovea.co/uk/

Dannelsen af melatonin stimuleres også af stoffer i Noni juice (Tahitian Noni), som også indeholder en række andre meget værdifulde naturlige stoffer. Man kan få mere at vide om Noni juice hos forhandlere landet over.

Et meget effektivt antioxidant, der kan have en meget fin indflydelse på immunsystemet, så det holder op med at angribe egne væv, er et Titan-Kobber-C-vitamin kompleks, der er kombineret af læge Even Marstrand. Det kan kun fås fra Glostrup Apotek, og der skal en recept til. Foruden komplekset skal der gives tilskud af mangan (10 mg dagligt), zink (30-40 mg dagligt) og selen 200 mikrogram dagligt, fx Seleno Precise.

Dr. Marstrand har gode erfaringer med behandling af autoimmune sygdomme med sit kompleks.

Ved alle automimmune sygdomme er det godt med udrensning ind imellem. Se på www.radiodoktoren.dk  under udrensning. Det kan blandt andet anbefales at gå i infrarød sauna 2-3 gange om ugen.

En amerikansk læge. Dr. Joel Fuhrman, har skrevet bogen ”Fasting and eating for Health: A medical Doctor’s Program for Conquering Disease”. Han anbefaler en stram vegetarisk kost i en måned (ingen produkter fra dyr, ingen mejeriprodukter, ingen hvede, ingen forbehandlede fødevarer), suppleret med en multivitamin-mineral tablet og de sunde fedtsyrer. På hans klinik kommer hans patienter derefter på en fastekur med kun vand i op til 24 dage. Derefter skal patienterne tilbage til og holde sig til kosten fra den første måned. Det kan være rimeligt selv at gennemføre den første del, mens vandfasten kun bør gennemføres under overvågning af en professionel behandler.

Det er klogt at holde sig fra kost, der ofte medfører allergi. Det drejer sig først og fremmest om hvede, mælke- og mejeriprodukter, majs, soja, fisk (især skaldyr), nødder og citrusfrugter. Fødevareallergier medvirker til utæt tarm (leaky gut) og dermed til opståen eller vedligeholdelse af autoimmune sygdomme.

Det er fornuftigt at føre en kostdagbog, hvor man skriver alt det ned, man har spist eller drukket, før der kommer reaktioner i kroppen med forværring af symptomerne.

Nogle eksperter mener, at en af årsagerne til, at immun systemet bliver afsporet, er ophobning af tungmetaller i kroppen, blandt andre kviksølv (amalgam), cadmium, bly og aluminium.

For at få dette undersøgt, er det værd at konsultere en ortomolekylær læge. Disse læger kan også foretage udrensning af kroppen, blandt andet ved hjælp af stoffet EDTA.

Ortomolekylære læger:

Søren og Helene Flytlie

Silkeborgvej  3

8000  Århus C      Tlf. 4055 3508

 Lægerne

Institut for Ortomolekylær Medicin

Lyngby Hovedgade 37

2800  Kgs. Lyngby             Tlf  4588 0900

 Aage Winther Nielsen

Laser Medical

Hovedgaden 41, 1.sal

2970  Hørsholm               Tlf. 7025 1205

 Anna Iben Nørgaard Hollensberg

Vestergade 38

8600 Silkeborg       Tlf.6063 3338

 Bruce Phillip Kyle

Stautrupvej 7 A

8260   Viby J                 Tlf. 8628 9688

Sindet har også stor betydning for udviklingen af autoimmune sygdomme. Sindet påvirker gennem hjernen hele nervesystemet, immunsystemet og hormonsystemet samt sender signaler gennem energimeridianer og bindevævet i hele kroppen.

Positiv tænkning og positive forventninger har vist sig at hjælpe ved alle mulige sygdomme, og mennesker med disse egenskaber klarer sig bedre end andre, når det gælder om at blive rask eller at komme til at leve godt med den eller de sygdomme, de bliver ramt af. De bliver mindre ramt af stress og er bedre i stand til at sætte deres sygdom på plads, så den ikke kommer i vejen for deres gode liv.

Sygdomme er vores vilkår, ikke vores identitet. Man er ikke sygdommen, men en der skal leve med sygdommen, og der er altid mulighed for, at sygdommen forsvinder eller ”brænder ud”.

Bliver man ramt af depression, vil det altid forværre sygdom, så det er vigtigt at modvirke depressionen, bedst med naturlige midler. Motion og sunde fedtsyrer er for eksempel meget virksomme midler. Man kan læse mere om naturlig behandling af depression i min (Carsten Vagn-Hansen) bog ”Depression. Naturlig behandling” (Forlaget Hovedland 2006).

Visualisering er et godt middel til at skabe positive ændringer i kroppen. Man skal forestille sig, hvad der sker inde i kroppen, for eksempel inflammationen, der er årsag til smerterne og andre symptomer. Man kan se det for sig som et bål, der brænder lige der, hvor smerterne sidder. Man kan så forestille sig, at man hænder vand på bålet. Man kan lære at visualisere hos fx en psykolog, og der findes CD-er med instruktioner i teknikken.

Drejer det sig om smerter, er selvhypnose også et godt redskab.

Et vigtigt middel mod stress er planlægge ordentligt, og så være, hvor man er med sin fulde opmærksomhed. Man skal undgå at ærgre sig over ting, der er sket, og som man ikke kan ændre på, og man skal undgå at bekymre sig for noget, der sandsynligvis ikke vil ske. Bliver man pludselig stresset, så er det godt at trække vejret dybt tre gange og smile. Føles det hele håbløst, eller man blev gal i hovedet over et eller andet, så er det godt med ansigtsmusklerne at trække mundvigene så langt ud til siden som muligt. Det vil automatisk medføre et rigtigt smil. Man får det godt, og menneskene omkring en også.

Der er en forbindelse mellem ansigtmusklernes brug og hjernens følecenter.

Det er vigtigt selv at være med til at bestemme og styre, hvad der skal ske. Det er muligt for enhver at skaffe sig så meget viden om en sygdom, at man bliver specialist i sin egen sygdom og derfor kan samarbejde med læger og andre behandlere på lige fod. Det er jo ikke deres sygdom. Man har også lov til at følge sin egen intuition for, hvad der er godt for en at gøre.

Motion er vigtigt for immunsystemets sunde funktion, men man må ikke overdrive. Man ved for eksempel, at meget anstrengende motion og konkurrenceidræt svækker immunsystemet, og at almindelig motion styrker det.

Motion er også godt for sindet og en vigtig forebyggelse mod angst og depression.

Latter har en utrolig stor virkning på både sindet og immunsystemet. Latter virker også smertestillende. Der findes landet over latterklubber og latterterapeuter, og det er en god idé at se og samle på sjove film, bøger, lydbånd etc.

En tilstrækkelig og god søvn er også vigtigt for både kroppens og sindets funktion. Læs mere om søvn på www.radiodoktoren.dk

Her hjælper det at have et godt sengemiljø med en god madras og hovedpude, frisk luft i rummet og   under søvn.

Lus

lørdag, juni 28th, 2003

Lus er blodsugende snyltere, og hos mennesker kan tre slags lus optræde: Hovedlus, kropslus og fladlus. De kan kun leve på mennesker, men kropslusen kan sidde i tøjet, når den ikke suger blod. Kropslus er dog sjældne i Danmark. Det er mest hovedlusene, der er et problem for især børn. Fladlus er en kønssygdom, der i reglen overføres ved samleje, hvor lusene kan nå at kravle fra den ene til den anden.

Hovedlus smitter ved direkte kontakt mellem to hoveder, fx under leg, men man kan også blive smittet hvis man bruger tøj, som en luset person bruger, fx hue, halstørklæder og jakker, og hvis man bruger sammen kam eller børste. Puder i puderum på børneinstitutioner kan også være en årsag, men der skal oftest en tættere og længere kontakt til.

Hovedlusen lever i hårbunden, hvor den klæber sine æg fast til hårene. Lusene kan kun leve i kort tid, når de er væk fra hårbunden. De er tre millimeter lange og grå. Æggene sidder så godt fast på hårene, at de ikke kan trækkes væk mellem to fingre, som det er tilfældet med skæl i håret.

Hovedsymptomet er kløe i hårbunden, især i nakken. Lusene er iøvrigt harmløse, men der kan opstå eksem eller betændelse i hårbunden. At få lus er ikke udtryk for dårlig hygiejne. Alle kan få lus.

En god måde at undersøge for lus på er at bruge en tættekam, som man kæmmer håret tæt med. Det kan være lettere, når håret er fugtigt, ikke vådt, eller evt. behandlet med balsam. Det bør gøres flere gange om ugen, når man bliver oplyst om smittefare i fx børnehaven. Alle familiemedlemmer og legekammerater skal undersøges for lus. Findes der lus, skal der gives besked til børnehave, pasningsordning, fritidsklub eller skoleklassen. Børn med lus skal sættes i behandling, før de må komme i institutionen igen.

Behandlingen kan bestå i daglig grundig gennemkæmning af håret med en tættekam. Det er faktisk meget effektivt, når det gøres systematisk. Desuden kan man behandle medicinsk med shampoo eller liniment, fx Nix eller Prioderm. Behandlingen bør gentages efter en uge. Hjælper det ikke, kan grunden være, at barnet er blevet smittet igen.

Gravide, ammende kvinder og børn under to år bør så vidt muligt behandles med kæmning og ikke med lusemidler. Her findes der et udmærket og aldeles uskadeligt middel ved navn Quit Nits, der er baseret på naturlige olier tilsat forskellige æteriske olier, blandt andet fra australske vilde blomster. Det kan bruges af selv helt små børn, gravide og ammende, da det er ugtiftigt og ikke indeholder kemikalier, pesticider eller kemiske hjælpestoffer. Quit Nits opløser den limsubstans, som lusene klæber sig fast til håret med, kvæler lusene og lindrer oven i købet irritationen i hårbunden. Midlet kan købes i helsekostbutikker (fra Helsam).

Et andet godt middel er det nye og dokumenteret virksomme middel Gå-væk-lus, der også indeholder æteriske olier. Det sprayes i håret og skal sidde i 15 minutter, hvorefter man kan vaske håret med almindelig shampoo. Behandlingen gentages efter 9-10 dage. Det dufter godt og skader ikke, ligesom der ikke udvikles resistens.

Gå-væk-lus kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Man kan læse mere om lus på www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/lus.htm

Eller på www.dpil.dk Klik på ”spørg om skadedyr” til venstre på skærmen. Klik på H-Q, find Hovedlus i oversigten og klik på det grå papir med det røde rektangel. Man kan også læse om lus i bogen ”Sundhed og Hygiejne i Daginstitutioner” af embedslæge Per Vagn-Hansen. Munksgaards Forlag.

Lussingesyge – erythema infectiosum – den femte børnesygdom

fredag, oktober 7th, 2005

Lussingesyge – også kaldet den femte børnesygdom eller erythema infectiosum – skyldes et virus – parvovirus B 19. Sygdommen optræder næsten udelukkende hos børn i førskole- eller skolealderen, hyppigt som en epidemi, især om vinteren og foråret. Den kan dog også optræde spredt og hos voksne. Omkring 2/3-del af alle har haft den i barnealderen, og mere end 70% voksne har haft den.

Spredningen sker ved kontaktsmitte og hoste. Der går 1-3 uger fra smitten, til sygdommen bryder ud. Det er sædvanligvis en mild sygdom, og typisk kommer der efter lidt feber 4-7 dage tidligere en kraftig rødfarvning af kinderne. Deraf navnet. Udslættet kan brede sig til kroppen, arme og ben og kan få et netagtigt udseende. Omkring 25-50% af børnene har sygdommen uden symptomer. Der kan ses ledsymptomer hos både børn og voksne.

Under epidemien er der en øget risiko for, at kvinder, der ikke har haft sygdommen, kan blive smittet, især hvis de arbejder med børn, medførende en risiko for abort, men ikke som ved røde hunde misdannelser hos barnet. Gravide kvinder bør derfor gå hjem, hvis et barn møder op i institutionen med røde kinder, og det ikke er på grund af vejret. Kvinden kan så gå til sin læge og få taget en blodprøve, som kan vise om der er antistoffer i blodet mod parvovirus B 19. Samtidig kan lægen bede om at få undersøgt for vævstypen HLA-B27, for mennesker med denne vævstype er meget mere tilbøjelige til at få reaktiv ledbetændelse end andre. Indtil resultatet foreligger vedrørende parvovirus B 19, må kvinden sygemeldes.

Ledsmerterne er udtryk for det, man kalder reaktiv ledbetændelse og kan ses efter forskellige infektioner med fx virus, forskellige bakterier, fx salmonella, yersinia og chlamydia. Ledforandringerne skyldes ikke bakterierne, men en reaktion fra kroppens immunsystem på den oprindelige betændelse.

Hos de fleste forsvinder ledsymptomerne igen, men hvor længe det varer hos den enkelte kan man ikke forudsige, og der kan også komme tilbagefald. Det er dog heldigvis kun de færreste, der bliver hårdt ramt af ledsmerterne.

Jeg kan ved ledsmerter anbefale at forsøge med naturmedicinen Boswellia serrata, der kan have en god virkning ved autoimmune sygdomme. Det har i en indisk undersøgelse vist sig at virke lige så godt som lægemidlet sulfasalazin, der ellers bruges i de sværere tilfælde af reaktiv ledbetændelse og immunbetinget tarmbetændelse.

Lymfomatoid papulose

mandag, maj 5th, 2003

Lymfomatoid papulose er en sjælden sygdom, der oftest optræder hos yngre og midaldrende mænd. Der kommer uden andre symptomer et rødt blæreagtigt udslæt, som kan blive knudeagtigt, evt. med sårdannelse i midten. Der kan dog være noget kløe. Der kan være fra få til flere hundrede af disse blærer eller knuder. De heler op af sig selvi løbet af 6-8 uger med ardannelse.

Kigger man i mikroskopet, kan man se ansamlinger af de hvide blodlegemer, der hedder lymfocytter af T-celletypen, udviklet fra en enkelt T-celle til en klon. Det ser i mikroskopet ondartet ud, men opfører sig ikke sådan. Der kan dog udvikles den specielle form for lymfekræft, der hedder Hodgkins lymfom eller andre lignende lidelser i en mindre del af tilfældene. Det er derfor vigtigt at gå til regelmæssig kontrol.

Man kan behandle med en lille dosis af kemomidlet methotrexat, eller med lysbehandling med ultraviolet lys efter indtagelse af psoralen i tabletform.

Ud fra mit kendskab til, at nogen mennesker med lymfelidelser af lignende art har haft glæde af at få et Titan-kobber-C-vitamin kompleks, kan jeg anbefale, at man prøver med dette. Det er udviklet af læge Even Marstrand i Humlebæk, og der skal recept til. Man kan evt. selv ringe til Dr. Marstrand på tlf. 4919 0320.

Det er også vigtigt at få en sund kost med meget grønt og frugt, der indeholder en række naturlige antioxidanter. Hvis man ikke vil have så meget frugt og grønt, kan man få den virksomme del som kapsler – Juice Plus. Nærmeste forhandler kan kan få oplyst på tlf. 4582 9501 (NSA Scandinavia).

Man kan også undertrykke den kraftige vækst af T-cellerne ved at stimulere en anden art T-celler, der findes i tarmslimhinden og som hæmmer de symptomfremkaldende T-celler. Det kan man fx gøre ved at tage naturmidlet Life Spice Vital. Der er endnu ingen videnskabelige undersøgelser, der har bevist dette, men ud fra kendskab til mekanismerne burde der kunne være en virkning.

Lymfomer lymfeknudekræft

torsdag, februar 7th, 2013

Lymfomer er former for lymfekræft. Der opstår i immunsystemets hvide blodlegemer ved navn lymfocytter.
Lymfen er den væske, der ”bader” kroppens celler og fra blodet tilfører
cellerne ilt og næringsstoffer, og som transporterer affaldsstoffer fra cellerne og eventuelle bakterier til kroppens lymfeknuder, hvor lymfen bliver filtreret og renset. Derefter fortsætter lymfen, til den bliver udtømt i blodet. Ved betændelser hæver lymfeknuderne og bliver ømme på grund af den inflammation, som bakterier udløser.

Der er to grundlæggende typer af lymfocytter:
B-celler og T-celler, der begge er beregnet til at finde og bekæmpe fremmede
mikroorganismer og unormale celler. B-cellerne producerer proteiner i form af immunstoffer, som cirkulerer rundt i kroppen og klæber sig til bakterier og unormale celler, så immunsystemet får øje på dem og ved, at de skal ødelægges. T-cellerne angriber som dræberceller både mikroorganismer som bakterier og virus samt unormale celler direkte, og sørger for, at immunsystemet reguleres, så det ikke hverken overdriver eller underdriver dets funktion.

Lymfomer opstår, når enten B-celler eller T-celler ændrer sig og begynder som kræftceller at dele sig ukontrolleret. De unormale celler samles i lymfeknuder og andet lymfevæv i fx mandlerne i halsen eller i milten. Med tiden dannes der svulstvæv, som vokser og kan vokse ind i vævene og organerne omkring svulsterne og derved beslaglægge ilt og næringsstoffer. Lymfekræftcellerne kan også sprede sig med lymfen til andre lymfeknuder og til andre organer. Det kaldes at metastasere.

Der er to hovedtyper af lymfomer.
Den ene hedder Hodgkins lymfom eller sygdom, der opstår i    B-celler og kan deles i fem undertyper. Den anden hedder non-Hodgkins lymfom og kan opstå fra både unormale B-celler og T-celler, og har 30 undertyper. De kan se ret ens ud, men reagerer forskelligt og skal behandles forskelligt. I EU opstår der over 50.000 tilfælde af non-Hodgkins lymfom årligt. Hyppigheden stiger med alderen, og antallet af ramte er stigende.

Der kan være en arvelig tilbøjelighed til at få lymfomer, men udviklingen igangsættes af udefra kommende påvirkninger, der påvirker den enkelte celle. Det samme gælder for andre kræftformer.

Lymfomer kan blandt andet udløses af påvirkninger af nogen pesticider, plantegifte og opløsningsmidler som fx benzen, samt fra andre kunstige kemiske stoffer. Sorte hårfarver kan fx ses som årsag til non Hodgkins lymfomer.

De ældre lægemidler mod depression, kaldet tricykliske antidepressiva, øger risikoen.

En grundlæggende mekanisme i opståen af kræftceller er påvirkning fra skadelige frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen og oxiderer (iltskader, forharsker) cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og cellernes DNA (arvemasse). Det er denne mekanisme, der modvirkes af anti-oxidanter fra kosten og kosttilskud. Læs mere om frie iltradikaler og antioxidanter på www.radiodoktoren.dk under antioxidanter.

Med alderen opstår der også en øgning af ændringer – mutationer – i DNA, som med tiden og de øvrige påvirkninger kan medføre, at cellen ændrer sig til at blive en kræftcelle.

Virusinfektioner, fx HIV, Epstein-Barr virus (mononucleose) og hepatitis B eller C, øger også risikoen for lymfomer.
Det samme gælder for autoimmune sygdomme, fx lupus, og andre sygdomme, der medfører behov for at undertrykke immunsystemet, og for et svækket immunsystem generelt.

Lymfomer viser sig oftest ved hævelse af lymfeknuder på halsen, i armhulerne eller lysken. Der kan komme  hævelser i arme og ben, opadtil i maven, og føleforstyrrelser. Desuden ukarakteristiske symptomer som fx let feber, kuldefornemmelser, nattesved, træthed, kløe og uforklarligt vægttab.

Nogen oplever ikke at kunne tåle alkohol. Ved Hodgkins lymfom får nogen næseblod og små hudblødninger.

Man undersøger for lymfomer ved hjælp af blodprøver og scanninger samt ved at tage biopsier (små bidder) af hævede lymfeknuder og væv. Evt. ved at tage en prøve af knoglemarven ved mistanke om spredning. Efter undersøgelserne tages der stilling til graden af spredning ved at inddele sygdommen i stadier eller grader, spredningsgraden og aggressiviteten.

Stadium I. Tidlig sygdom. Der er kun fundet lymfomceller i en enkelt lymfeknude eller i et enkelt organ uden for lymfeknuden.

Stadium II. Lokalt spredt sygdom. To eller flere lymfeknude områder på samme side af mellemgulvet, eller en lymfeknude og et organ på modsatte side af kroppen er ramt.

Stadium III. Fremskreden sygdom. To eller flere lymfeknuder eller en lymfeknude og et organ på modsatte side af kroppen er ramt.

Stadium IV. Ubredt og spredt sygdom. Når lymfomet har spredt sig til milten, knoglemarven, knogler eller centralnervesystemet.

Ved non-Hodgkins lymfom er de almindeligst forekommende typer delt i to grupper:

Høj-aggressivt non Hodgkins lymfom, hvor lymfomet udvikler sig hurtigt og aggressivt. Kan hurtigt diagnosticeres og behandles. 60 procent overlever i mere end fem år.

Sløvt, lavgradet non-Hodgkins lymfom,  hvor kræften udvikles langsomt, og der ikke er symptomer i mange år. Denne type findes mest oftest hos ældre. Vanskeligere at kurere, men symptomerne kan oftest med held holdes nede.

Behandling:

Almindelig behandling af lymfomer består af kemoterapi, strålebehandling og biologisk behandling.

Ny forskning viser, at et nyt kemisk middel – resiquimod, (R848), der styrker immunsystemets funktion ved at øge antallet af T-dræberceller, bedrer strålebehandlingens virkninger betydeligt.

Der anvendes også andre forskellige celledræbende lægemidler.

Behandlingen kan også være biologisk med fx monoclonale antistoffer, behandling med cytokiner og vacciner.

Komplementær/alternativ behandling:

C-vitamin i store doser, givet direkte i blodet (intravenøst), medfører dannelse af brintoverilte i kræftvæv, som kræftcellerne ikke kan modvirke. De dør, mens de raske celler, der kan omdanne brintoverilten, overlever. Der er adskillige tilfælde, hvor denne behandling har hjulpet kræftramte, også non-Hodgkin lymfomramte. Der er et større videnskabeligt studie undervejs, men der er ingen grund til at vente, hvis man har et lymfom.

C-vitamin i store doser intravenøst kan fås hos ortomolekylære læger, men man skal selv betale.

C-vitamin bedrer ogsåeffektiviteten af kemoterapi af lymfomer (Chen Q et al 2005; Nagy B et al 2003; Prasad SB et al 1992).

Ortomolekylære læger

Villy Lade, Nørregade 18 E, 9800  Hjørring.   Tlf. 9892 8454

Birgit Aalborg Funch,  Åløkken 36, 5250   Odense SV   Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)

Knut Flytlie, Gludsmindevej 39, 7100  Vejle.  Tlf. 7572 6090

Claus  Hancke m.fl. Institut for Ortomolekylær Medicin, Lyngby Hovedgade 37, 2800  Kgs. Lyngby             Tlf  4588 0900

Helge Volkmann,  Kongelundsvej 434, 2770  Kastrup   Tlf. 3253 0998

Aage  Winther Nielsen,  Puggårdsgade 7, 1573  København V.  Tlf. 7025 1205

Bruce Phillip Kyle,  Stautrupvej 7 A, 8260   Viby J.    Tlf. 8628 9688

Der er en sammenhæng mellem højt indhold af D3-vitamin i blodet og chancen for at overleve lymfomer. D3-vitamin nedsætter også risikoen for at få lymfomer, og det gælder også for mange andre kræftformer. D3-vitamin blokerer væksten af lymfomceller (Mathiasen IS et al 1993) og modvirker også spredning af lymfomceller og andre kræftceller og har mange andre gode virkninger på celler og væv. D3-vitamin er ikke kun et vitamin, men snarere et hormon. Læs mere om D3-vitamin, fx på www.radiodoktoren.dk

Det må anbefales at tage mindst 100 mikrogram D3-vitamin dagligt, og de re ringen risiko ved at tage op til 250 mikrogram dagligt. D3-vitamin tages bedst til dagens største måltid, der gerne må være fedtholdigt, da optagelsen af D3 så bedres væsentligt.

E-vitamin bedrer funktionen af de immunceller, der dræber lymfomceller (Ashfaq MK et al 2000; Dalen H et al 2003; Dasgupta J et al 1993). E-vitaminer skal være naturlige og indeholde gamma E-tocopherol (der er otte forskellige E-vitaminer). E-vitamin styrker funktionen af C-vitamin og omvendt.

Naturligt A-vitamin fremmernormal celleudvikling og er blevet brugt til behandling af T-celle lymfomer (Kempf W et al 2003; Mahrle G et al 1987; Zhang C et al 2003). Det er et problem, at retinolformen af A-vitamin modvirker de positive virkninger af D3-vitamin, så det er bedst at bruge betakaroten, der i kroppen omdannes til A-vitamin efter behovet.

Krydderiet gurkemeje, der blandt andet findes i karry, kanbeskytte huden mod forbrænding under strålebehandling af kræft. Gurkemeje modvirker også nydannelse af blodkar i svulster, hvilket hæmmer væksten af dem.
Det vigtige stof i gurkemejerod er curcumin.

Næsten alle, der får strålebehandling mod kræft, får skader på huden som ved solforbrænding. Kræftforskere ved University of Rochester, Medical Center, har vist, at stoffet curcumin, der er det, der giver gurkemeje
og karry den gule farve, modvirker den betændelsesagtige reaktion, som
forbrændingen af huden giver. I et studie af mus, der blev udsat for
bestråling, konstaterede man, at de mus, som havde fået curcumin, havde
væsentligt færre hudskader efter bestrålingen. Forskerne peger på
nødvendigheden af flere undersøgelser, men anbefaler patienter, der skal have strålebehandling, at spise mad med karry under behandlingen. Man kan dog roligt tage meget mere curcumin som kosttilskud.

Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise, selenomethionin) og og curcumin (gurkemejerod pulver ekstrakt) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gram to gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften. Der er dog endnu ikke endelige videnskabelige beviser for dette, men meget tyder på det.

I et studie af behandling af blodkræften myelomatose har man på University of Texas MD Anderson Cancer Center i Houston kunnet vise, at tilsætning af curcumin til myelomceller har kunnet standse celledelingen, og at de tilbageværende celler døde. Der er tale om en undersøgelse af kræftceller
uden for kroppen, men forskeren anbefaler, at folk med kræft spiser mere
curcumin, enten som karry eller i ren form. Tidligere forskning har vist, at
curcumin også kan modvirke andre former for kræft.

Det ser ud til, at curcumin har evnen til at modvirke, at kræftfremkaldende gener bliver ”slået til”. Et stort problem i den videre forskning med curcumins virkning på mennesker er, at stoffet er naturligt og ikke kan patenteres. Derfor er der ikke nogen medicinalfirmaer, der vil ofre penge på en sådan forskning. (Kilde: Blood 2003; 101: 1053-62).

Curcumin kan købes hos Matas og i helsekostforretninger som
Curcumin Forte, det flydende Curcur eller som Curcuma kapsler. Eller som
Turmeric (Solaray), eller som Fortodol. Eller sammen med ingefær som Gurkedol. Der er ingen erfaringer om dosis, men man kan roligt fordoble dosis i forhold til det, der er anført på dåsen. 2-3 gram flere gange dagligt er passende.

K2-vitamin mindsker risikoen for leverkræft ved hepatitis og
skrumpelever. Stoffet Geranylgeraniol(sidekæde til K2) fremkalder celledød i kræftceller (apoptose). Der er også vist en omvendt sammenhæng mellem K2-indtag og avanceret prostatacancer.  K2 forbedrer tilstanden ved leukæmi og knoglekræft,  og laboratorieforsøg har vist en bremsende effekt på andre kræftformer. K2 nedsætter generelt risikoen for kræft  og kræftdød samt forebygger  kræft, blandt andet lymfom, mave-, lunge- og leverkræft.

Midlet kinesisk malurt –  Artemisia annua – er meget giftigt for kræftceller (og malaria-parasitter), med ingen eller meget milde bivirkninger.
Der er endnu bedre resultater ved leukæmi (artikel i ”Liv & Sjæl” februar
2002). Forhandles af Matas og helsekostforretninger samt nogle apoteker. På kinesisk hedder artemisia annua Quing-hao.

Et kosttilskud  med et titan-kobber-C-vitamin kompleks, der udviklet af læge Even Marstrand iHumlebæk, har hjulpet mange med lymfekræftlidelser.  Titan-kobber-C-vitamin kompleks kan kun fås på
recept og kun på Glostrup Apotek. Dette middel er et af de kraftigste
antioxidanter, der findes. Dosis er 2 tabletter 3 gange dagligt. Der er ingen
bivirkninger. Der skal suppleres med zink,  fx 30 mg dagligt, og med mangan, 10 mg dagligt. Med tiden kan dosis nedsættes til fx 1 tabl. 3 gange dagligt.

Øvrige naturmidler og kosttilskud, der har vist sig at modvirke lymfomceller, er:

Grøn te

Resveratrol

Ingefær

Hvidløg

Fiskeolie

Fucoidan, der findes i ekstrakt fra brun tang, fx kombu,  er et sulfateret polysakkarid, får lymfomceller til et begå selvmord og forhindrer
blodforsyningen til cellerne, ligesom det styrker immunforsvaret. Det skader ikke normale celler. Det findes også i kapsler.

Forskere fra Hashemite University in Jordan har efter gennemgang af tidligere studier af fucoidan bekræftet dette.

Fucoidan  kan fx købes på
http://biovea.dk/product_detail.aspx?NAME=FUCOIDAN-70-300mg-60-Capsules&PID=2810

Læs også om apoptose – programmeret celledød – på ww.radiodoktoren.dk

 

 

 

 

 

 

 

Lymfødem – hævelse på grund af ophobning af lymfe

søndag, december 12th, 2010

Lymfen er vævsvæsken mellem kroppens celler og føre gennem lymfekar eller

lymfeveje til kroppens lymfeknuder og til slut ud i returårerne øverst i brystkassen.

Lymfeknuderne er både rensningsstationer for lymfevæsken og stedet for dannelse af de hvide blodlegemer, der kaldes lymfocytter. De er en vigtig del af kroppens immunforsvar.

Man kan se medfødt lymfødem (primært lymfødem), hvis lymfevejene ikke er ordentligt udviklet. Det behøver ikke at være synligt ved fødslen, men kan udvikles senere i livet, oftest i puberteten eller senere.

Sekundært lymfødem skyldes, at lymfevejene er blevet beskadiget eller blokeret, så lymfen ikke kan løbe frit opefter.

Årsagerne er oftest følger efter operationer, hvor man har fjernet eller skadet lymfeknuder, kræft og følger efter strålebehandling.

Lymfødem opstår oftest i arme eller ben efter behandling af brystkræft eller kræft i underlivet med operation og stråling.

Man kan også se lymfødem efter ødelæggelse af lymfeveje på grund af tropesygdom.

Det er normalt med lymfødem i månederne efter operation og strålebehandling, men det kan også opstå meget senere.

De tidlige symptomer på lymfødem er synlige hævelser efter anstrengelser. De forsvinder så ofte i hvile. Man kan føle, at ringe strammer, og at fødderne hæver i skoene. Der kan være spænding i huden og øget tyngdefornemmelse.

Forskning fra University og Pennsylvania School of Medicine har vist, at vægtløftning efter behandling af brystkræft både kan forebygge og nedsætte risikoen for udvikling af lymfødem efter fjernelse af lymfeknuder under armen. Deltagerne i undersøgelsen fik 13 uger, to gange 90 minutter hver uge, træning i vægtløftning med langsomt tiltagende vægte, hvis der ikke var ændringer i symptomerne fra armen. Det er vigtigt at få vejledning i at gøre det rigtigt fra en fysioterapeut eller uddannet fitness instruktør, og man skal bruge en kompressions strømpe på armen under øvelserne. (JAMA. 2010;doi: 10.1001/jama.2010.1837.

Forebyggelse af lymfødem eller af forværring kan være at undgå overvægt og for store legemlige belastninger. Det er godt at styrke hele kredsløbet med daglig motion og gymnastik samt andre aktiviteter. Det er ikke godt at sidde stille for længe. Har man kontorarbejde er det godt med et hæve-sænkebord, så man kan veksle med sine arbejdsstillinger.

På flyrejser, især de lange, må man anbefale kompressionsstrømper, der i dag fås af en behagelig art, ikke som tidligere tiders gummistrømper.

Behandlingen bør starte hos en specialuddannet fysioterapeut eller en klinik med speciale i behandlingen af lymfødem.

Behandlingen består i:

Lymfedrænage, der er en massageform, som man også selv kan lære, og hvor lymfen masseres opefter. Pårørende kan også lære at give denne massage.

Kompressionsbehandling med strømper til arme eller ben. Strømpen skal være specielt tilpasset, så den hverken er for stram eller løs. Strømpen skal tages på fra morgenstunden.

Hudpleje, da huden ved lymfødem ofte er tør, skællet og uelastisk, så huden lettere klør og revner.

For at stimulere lymfestrømmen kan man bruge det homøopatiske middel Lymphomyosot, der også medvirke til udrensning af affaldsstoffer.

Øvelser. Lærer man af fysioterapeuten. Fysioterapeut Kirsten Tørsleff har lavet et øvelsesprogram for brystopererede med en række øvelser, der er gode for brystopererede. Man kan bestille programmet hos Danske Fysioterapeuter på tlf. 3313 8211. Det koster 30 kroner.

Normalt vil behandling af lymfødem starte på et af regionernes sygehuse som en del af efterbehandling/genoptræning. Har man brug for vedligeholdelsesbehandling, kan egen læge efter reglerne for frit sygehusvalg henvise til et sygehus, hvor regionen tilbyder gratis behandling til sine borgere. Hos privatpraktiserende specialuddannede fysioterapeuter skal man selv betale.

Kompressionsstrømper er hjælpemidler, som udleveres efter ansøgning fra kommunen efter paragraf 97 i Lov om social service.

Oplysninger om behandlingssteder kan findes på www.dalyfo.dk der er Dansk Lymfødem Forenings hjemmeside.

I visse tilfælde kan man, hvis andet ikke hjælper, få en kirurgisk behandling i form af mikrokirurgi, hvor man kobler nogle lymfe- og returårekar sammen, elle der forbindes med en aflastningsventil (en shunt).

På enkelte sygehuse, blandt andre i Vejle, Herlev, Roskilde og Malmø, kan plastikkirurger udføre en speciel fedtsugningsteknik i det fortykkede væv i underhuden. Man skal efter indgrebet resten af livet anvende kompressionsstrømpe.

Kræftlinien, tlf. 8030 1030, kan også rådgive om problemer med lymfødem.

På Lympho-Opt Fachklinik i Nuernberg i Tyskland behandles bl.a patienter med svært lymfødem med stor succes. Se www.lumpho-opt.de

Lys

onsdag, november 2nd, 2016

Lys har meget stor betydning for vores sundhed. Det har mennesker vidst i tusindvis af år, og med mellemrum er denne viden dukket op til overfladen og er blevet brugt. Her i landet har fx færingen, overlæge Niels Ryberg Finsen for over 100 år siden grundlagt den moderne lysbiologi og lysbehandling. Han blev blandt andet verdensberømt for sin påvisning af lyset helbredende virkning på hudtuberkulose, og han fik Nobelprisen i 1903. Han brugte blandt andet kraftigt elektrisk kulbuelys i behandlingen.

Lysbehandling bruges stadig meget i behandlingen af hudsygdomme, fx som PUVA-behandling, hvor man giver behandling med ultraviolet lys efter indtagelse af tabletter, der gør huden mere lysfølsom. Man kan også kalde det fotokemoterapi. Man bruger også i stigende grad laserlys af forskellig art. Lysbølgerne er her parallelle, hvilket kan give en meget høj lysintensitet.

I de senere år har der igen været megen opmærksomhed på lysets betydning for vores psykiske velbefindende. 85 ud af 100 vinterdepressioner skyldes alene mangel på lys ind gennem øjnene. Mængden af humør-signalstoffet serotonin øges ved dagslysbehandling.

Mangel på lys medfører også nedsat aktivitet og tendens til at spise for meget, hvilket vil føre til overvægt. Når lyset kommer til foråret, øges lysten til at bevæge sig, og mange taber så de overflødige kilo igen.

En kombination af lysbehandling, med en sammensætnng af lyset, der svarer til dagslys, og motion ændrer også kropssammensætningen, så mængden af fedt i kroppen reduceres, og muskelmassen øges. Dette nedsætter risikoen for blandt andet type 2 diabetes og hjerte- karsygdomme. Lysbehandlingen øger således effekten af motion.

Lysstyrken skal helst være på 10.000 lux, og behandlingstiden mellem 30 og 60 minutter.

Afstanden til lampen er også af betydning.

Kommer man ikke ud om vinteren, når det er rigtig lyst, opdager hjernens koglekirtel – pinealkirtlen – ikke, at det er blevet dag. Indelys er det samme som natlys for hjernen. Efter få dage kan man ikke inde i hjernen kende forskel på nat og dag. Der går kuk i det indre ur, der sidder i koglekirtlen – vores livsklokke. Det medfører, at der også går kuk i hjernekemien, så der udløses en depression.

Lyset går gennem øjnene og til en vis grad gennem huden, der så sender signaler til koglekirtlen om at nedsætte sin produktion af signalstoffet eller hormonet melatonin. Når det så bliver rigtig mørkt, stiger produktionen af melatonin kraftigt, og derved får vi en god søvn, ligesom som vores krop bliver genopbygget, stimuleret og repareret ved hjælp af melatonin, der er vores kraftigste naturlige antioxidant.

Produktionen af melatonin nedsættes med alderen, og man mener, at dette er med til at fremme aldringen eller ældningen og øge forekomsten af sygdomme hos ældre. Dertil er melatonin meget ugiftigt, så man kan købe det uden recept i de fleste lande uden for Danmark.

Melatonin er altså med til at indstille vores indre ur, der går lidt langsommere end døgnet, nemlig 24,5 timer. Det kan medføre, at vores døgnfornemmelse forskubber sig, så vi i perioder ikke kan sove om natten og er søvnige om dagen. Vi ser det også, når vi rejser over mange tidszoner, værst når det er fra vest mod øst. Vi får det, man kalder ”jet-lag”, og her er det nydeligt vist, at man hurtigt kan genskabe den normale tidsforenmmelse på det sted, man er, ved hjælp af melatonin.

Vi ved også, at mennesker, der arbejder i skiftehold og dermed ofte også om natten, kan have store problemer med deres døgnrytme. Også her kan melatonin hjælpe til at bevare døgnrytmen og nedsætte disse menneskers risiko for sygdom, blandt andet kræft. Blinde kan også have en stor hjælp af melatonin. Man kan lovligt til eget brug få sendt melatonin fra England, hvis man bestiller på Internetadressen www.biovea.co/uk/  eller www.pharmaviva.com Man skal tage 1½ eller 3 milligram 1-2 timer før normal sengetid, også hvis man skal på arbejde på dette tidspunkt. Nogen har dog ved natarbejde bedre virkning, hvis de tager melatonin, når de kommer hjem og skal lægge sig til at sove om morgenen. Nogen har brug for 5 mg melatonin.

Man kan også på en naturlig måde øge sin produktion af melatonin. Det kan ske ved, at man tidligt på dagen får mindst en times stærkt lys gennem øjnene, fx ved at være ude en time eller ved at sidde ved en dagslyslampe eller et dagslysarmatur i en time. En time, før man går i seng, skal man så igen sidde ved dagslyslampen eller armaturet, og så gå i seng i buldrende mørke. Der må ikke komme lys ind gennem vinduet til huden. Det forstyrrer melatoninproduktionen, selvom man ligger med lukkede øjne.

En af de mennesker, der ved mest om lysbehandling, bade teknisk og medicinsk, er

el-installatør Peter Ruby, Tapdrupvej 82, 8800 Viborg. Tlf. 8660 0023.

Mobil: 4027 7123. Hjemmeside: www.day-lite.dk E-mail: lys@day-lite.dk

Man kan også købe eller leje det rigtige udstyr hos ham.

En anden mulighed er:

www.lysterapi.dk hvor man kan læse om og købe en bright dawn simulator, som starter med at lyse op langsomt en halv time, før man skal op, og ender med at lyse med fuld lysstyrke, når man skal op. Forskning har vist, at det hjælper nogen til at modvirke vinterdepression. Der er også mange andre muligheder for at købe dagslyslamper.

Lysglimt i øjet

torsdag, marts 10th, 2011

Glaslegemet i øjet er fyldt med en geleagtig væske og fylder det meste af øjet. Med alderen bliver væsken i glaslegemet mere og mere flydende. Glaslegemet er løst bundet til nethinden og mere fast bundet til synsnerven.

Når man kommer lidt op i alderen, er væsken i glaslegemet så flydende, at glaslegemet kan flytte sig lidt inde i øjet. Det sker normalt først, når man er over 50. Den bagerste kant af glaslegemet kan så trække sig lidt væk fra nethinden, altså frigøre sig fra den. Det er almindeligvis en normal proces, selvom det kan ske unormalt tidligt, hvis man er meget nærsynet eller har været udsat for en øjenskade.

 Når glaslegemet frigør sig fra nethinden, trækker den i den. Man opfatter det som lysglimt i øjet, og det kommer særlig ved øjenbevægelser, da glaslegemet nu bevæger sig inde i øjet.

 Når glaslegemet trækker sig væk fra nethinden, frigøres der småstumper fra synsnerven og nethinden. Det er det, man ser som sorte pletter eller ”flydere”, som altså ligger i glaslegemet foran nethinden. Nogen beskriver det som et spindelvæv, et net, en streng eller en flue i synsfeltet.

Nogle af disse fænomener forsvinder i løbet af dage eller uger, mens andre oplever dem i længere tid. Det er vigtigt at få en grundig undersøgelse hos øjenlægen, der især vil kigge efter, om nethinden er hel og sund, når glaslegemet løsner sig. Øjenlægen kigger blandt andet efter, om der er rifter i nethinden eller områder, hvor der er risiko for dette.

 En rift i nethinden kan nemlig føre til nethindeløsning. Det er dog ikke så ofte, det sker. Omkring et tilfælde ud af 10.000, når glaslegemet løsner sig, men det er dog en af de hyppigste årsager til nethindeløsning. Symptomerne på en rift i nethinden er lynglimt i sidesynet, der bliver fulgt af ”flydere”, som evt. kan skyldes blødning fra en lille overrevet blodåre i nethinden. Får man disse symptomer, er det normalt nødvendigt med laserbehandling for at forebygge nethindeløsning. Symptomerne ved nethindeløsning er vedholdende lynglimt og en fornemmelse af, at et gardin går ind for øjet. Lysglimtene skyldes irritation af nervetrådene.

 Lysglimt og flimren for øjnene er almindelige og hyppige symptomer, der ofte optræder på begge øjne på een gang. Det er oftest udløst af lette gennemblødningsforstyrrelser i hjernens synsbark og er så ret harmløst. Det er, når der kommer vedholdende, kraftige lysglimt på samme sted i synsfeltet på det ene øje, at der er grund til at få en konsultation hos en øjenlæge.

 Hvis der er tale om en begyndende nethindeløsning, er der stadig gode muligheder for behandling, uden at synet tager skade. Det er derfor vigtigt, når man kontakter øjenlægen, at give klare oplysninger om symptomet, så man ikke bliver sat på venteliste. Ved gardinfornemmelse, der kommer, når nethinden er løsnet på et større område, er der større risiko for synstab.

Symptomerne på det, man fejlagtigt kalder ”forkalkning i øjet”, men som korrekt kaldes aldersbetinget nethindedegeneration – AND – eller makuladegeneration, er helt anderledes. Den ramte oplever ikke at kunne se skarpt, eller at der forekommer en grå eller sort plet midt i synsfeltet. Det kan også være et forvrænget syn, så lige linier som fx dørkarme ser buede ud. Det kan være svært eller umuligt at læse og genkende ansigter. Farver udviskes, og det bliver svært at se fjernsyn. Heldigvis bevares sidesynet, så langt de fleste kan færdes nogenlunde frit. Læs mere om aldersbetinget nethindedegeneration på www.radiodoktoren.dk