Archive for the ‘Sygdomme og sundhed’ Category

Lugtesansen

mandag, juni 4th, 2012

Opfattelsen af lugt og dufte går fra et specielt nervevæv, der ligger i øverste del af næsehulen. Der er flere slags celler, der strækker sig ud i slimhinden, hvor den kemiske påvirkning sker.  Disse celler er helt specielle nerveceller,
der gendannes hele tiden og kan komme igen efter en skade. Fra cellerne går der nervesignaler til dele af hjernen, hvor lugten/duften opfattes. De kemiske stoffer, som man kan lugte, bindes fra luften til slimhinden og påvirker så cellerne der.

Forstyrrelser i lugtesansen skyldes forhold, der forhindrer lugtstofferne i at nå frem til lugtecellerne i slimhinden, eller ødelægger området med lugtecellerne, eller skader på nervetrå­dene, der fører til hjernen fra lugteområdet.

Det almindeligste er forkølelse med hævede slimhinder og masser af slim i næsen, så de kemiske duftstoffer ikke kan nå frem til nervecellerne, der opfatter duften/lugten. Der kan også være tale om betændelse i næsehulen, bihulebetændelse, allergisk betændelse, fx høfeber, eller om forandringer i selve næsehulen som polypper, skæv næseskillevæg eller svulster.

Ødelæggelse af selve nerveområdet kan fx ses ved at et virus ødelægger nervecellerne, eller en svulst, eller en kraftig kemisk påvirkning med giftige kemikalier. Medicin, der ødelægger den normale cellevækst og gendannelse af cellerne (fx celledræbende medicin, kemoterapi) eller radioaktiv bestråling af hovedet kan også give tab af lugtesansen.

Ødelæggelse af nerveforbindelsen fra lugteområdet til hjernen kan ske ved kraftig hjernerystel­se eller andre hovedskader, evt med kraniebrud. Parkinsons sygdom, Alzheimer, svulster og kirurgiske indgreb i hovedet kan også skade nerveforbindelsen. Det kan mangel på B12-vitamin også.
Læs mere om B12-vitamin på www.radiodoktoren.dk

Nerveødelæggende stoffer og medicin som alkohol, amfetamin, kokain (snifning), visse antibiotika (aminoglykosi­der og  tetracyklin samt cigaretrøg kan også være årsagen. Visse hormonsygdomme som fx for lavt stofskifte (myxødem), dannelse af for meget binyrebarkhormon (Cushing’s sygdom) og sukkersyge kan påvirke lugtesansen.

Der kan være tab af hele lugtesansen, eller dele af den. Man ser også ændringer af lugtesansen, så fx lugte, der ellers er behagelige, opfattes som forfærdeligt dårlige.

Det er nødvendigt med en grundig undersøgelse hos en øre-næse-halslæge og ofte også en neurologisk undersøgelse. Særlige scanninger kan være nødvendige for at udelukke svulster. De almindeligste grunde til tab af lugtesansen er hovedskader (børn og unge) og virusangreb (ældre).

Behandlingen retter sig efter årsagen. Er der fx tale om allergisk hævelse af næseslimhinden som ved høfeber, giver man et middel mod dette. Læs mere om høfeber på www.radiodoktoren.dk
Er slimhinden hævet ved forkølelse, giver man næsedråber, der kan få slimhinden til at trække sig sammen, så der bliver plads. Er der betændelse med bakterier, giver man antibiotika. Polypper fjernes, bihuler drænes.

Behandling med binyrebarkhormon, lokalt i form af spray eller med tabletter, kan sommetider have en udmærket virkning, især når
lugtesansen er tabt fornylig. Man skal være klart over, at det er en
symptombehandling, og sikre sig at årsagen findes og behandles. Behandling med binyrebarkhormon ud over i kort tid kan have mange bivirkninger. Læs mere om binyrebarkhormon på www.radiodoktoren.dk

Sidder årsagen i selve lugteområdet og altså skyldes skade på nervecellerne, kommer lugtesan­sen heldigvis ofte igen af sig selv.

Svær zinkmangel kan give tab af lugtesans eller  ændre den, så lugte bliver ubehagelige. A-vitamin kan give slimhindeproblemer,der også kan give problemer med lugtesansen, men A-vitaminmangel er sjælden.
Zink skal tages om aftenen.

Mangel på magnesium, som er meget udbredt på grund af den moderne og dårlige kost, kan være af betydning for lugt- og smagssans. Man kan med fordel tage 600 mg magnesium citrat om aftenen.

Man har set både lugtesansen og smagssansen komme igen efter få dages behandling med lægemidlet (astmamiddel) teofyllin (Theo-Dur eller Unixan) i en dosis på 1.600 mg i 3-4 dage. Teofyllin er receptpligtigt.

Der kan dog være betydelige bivirkninger, da dosis er høj. Der kan forekomme søvnløshed, rastløshed, hovedpine, kvalme, opkastninger, mavesmerter og utilpashed samt  hudreaktioner. Forsvinder ved ophør. Visse lægemidler som fx cimetidin, Antabus, allopurinol,
ciprofloxazin, fluvoxamin, alfa-interferon og profafenon nedsætter udskillelsen af teofyllin, medførende risiko for forgiftning.

I et studie, hvor fire med ophævet lugtesans deltog, fik de tre lugtesansen tilbage. Ved en efterfølgende hjernescanning kunne man se de hjerneområder, hvor lugt opfattes, lyse op.

Kaffe indeholder teofyllin, men ikke i så store mængder, at man kan regne med en virkning på lugte- og smagssansen.

Er der tale om allergisk betinget hævelse af slimhinderne i næsehulen, så duftstofferne ikke kan nå op til lugteområdet øverst i næsehulen, skal man tænke på, om der er tale om allergi eller intolerans overfor noget i maden eller andet, man drikker og spiser, fx farvestoffer eller andre tilsætningsstoffer, eller om høfeber. Læs mere om høfeber på www.radiodoktoren.dk

Allergi har ofte en baggrund i en utæt tarm, der blandt andet kan skyldes overvækst af candidasvampe i mave-tarmkanalen. Man kan læse mere om utæt tarm, allergi og om autoimmune sygdomme i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag) eller i mine enkeltartikler på www.radiodoktoren.dk

 

Lungecancer – lungekræft

lørdag, maj 21st, 2011

Vil man gerne vide mere om lungecancer, vil jeg råde til at søge oplysning hos et Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre eller på Kræftlinien, tlf. 3525 7500. Andre muligheder er Kræftforeningen Tidslerne, i Viby Jylland. Tlf. 7020 0515. De har udgivet en ”Tidselguide” med mange gode råd om, hvordan man kan tackle kræftlidelser, også med råd til pårørende. I Århus findes der også det alternative kræftrådgivningscenter ”Buen”. Tlf. 8620 8888. Landsforeningen til Forebyggelse af Kræft kan også kontaktes på adressen: Peblinge Dossering 22, 2.th., 2200 København N. De har blandt andet kontaktpersoner rundt omkring i landet.

Der findes en forening for lungekræftramte:

Patientforeningen Lungekræft

Tlf. 40 16 23 35

Mail: info@lunglife.dk

Lungecancer er med årene blevet uhyggeligt almindelig. Lungekræft er den hyppigste kræftform hos danske mænd og den 3. hyppigste hos kvinder. I tal er der samlet tale om cirka 3.500 tilfælde årligt. Danmark er det land, der har de fleste tilfælde af lungekræft sammenlignet med andre lande. Det var for et halvt århundrede år siden typisk næsten kun mænd, der fik lungekræft, men siden er kvindernes risiko for lungekræft steget med mange hundrede procent, så sygdommen nu også er almindelig hos kvinder.

Over 90 procent af lungekræft hos mænd og over 77 procent af kvinder skyldes tobaksrygning, der også forstærker virkningen af andre ting, der kan forårsage lungekræft, fx asbest. Kvinder tåler tobaksrygning dårligere end mænd. Sygdommen er ikke arvelig, men tilbøjeligheden til at få den kan være det.

Den vigtigste forebyggelse af lungekræft er at holde op med at ryge, hvorved risikoen falder betydeligt, men tidligere rygere vil altid have en lidt større risiko end mennesker, der aldrig har røget.

Det første symptom er oftest en vedvarende hoste, der dog godt kan skyldes en kronisk bronkitis, ligeledes oftest på grund af tobaksrygning, men har man en hoste, man ikke kan komme af med, bør man gå til sin læge og blive undersøgt. Andre symptomer kan være træthed, appetitløshed, vægttab, blodigt opspyt, opsvulmede fingerender, åndenød og lungebetændelser i det afsnit af lungen, hvor svulsten sidder og blokerer for luften.

Sidder svulsten yderst i lungen, kan der ved indvækst i lungehinden komme smerter. Sidder den opadtil, kan der komme symptomer fra luftrøret, synkebesvær og hæshed på grund af lammelse af nerver til stemmebåndene. Nogle typer lungekræft kan producere hormonlignende stoffer – peptider – der fx kan medføre for meget kalk og for lidt fosfat i blodet samt forstyrrelser i blodets salte.

Lægen vil på mistanke henvise til en røntgenundersøgelse, og giver den mistanke om kræft, vil man enten tage en biopsi, hvor man stikker en nål ind i lungen på det mistænkte sted, eller man vil lave en kikkertundersøgelse, en bronkoskopi. Her kan man tage en prøve for at finde ud af, hvilken type kræft, der er tale om. Man kan også undersøge opspyttet for kræftceller.

De tre hovedtyper af lungekræft er adenocarcinomer, der kommer fra overfladeceller fra kirtler, epidermoid carcinom (skællignende celler, der ligner hudceller) og den hurtigt voksende småcellede type. De er vigtigt at kende typen, når der skal tages stilling til behandling.

Opdages lungekræften tidligt nok, så den ikke har bredt sig, er der en chance for at fjerne den totalt ved at fjerne den del af lungen, hvor svulsten sidder, især hvis den sidder udadtil i lungen. Evt. kan man blive nødt til at fjerne hele lungen. Er lungefunktionen dårlig på grund af fx rygerlunger, kan det forhindre, at man kan operere. Det kan man heller ikke, hvis lungekræften har spredt sig.

Man inddeler kræftlidelsen i stadier, og behandlingen sker ud fra dem. Kan man ikke operere svulsten væk, er der i nogle tilfælde mulighed for radioaktiv bestråling og for kemoterapi. Ved den småcellede type er der større muligheder for, at kemoterapi kan virke.

Men lungekræft er og bliver en alvorlig lidelse. Fem års overlevelsen i Danmark har været nede på 6 procent, langt under overlevelsen i nabolandene og især USA, men for nylig er der påvist en fremgang i overlevelsen også for Danmark.

Se også under kræftbehandling – hvad kan man selv gøre på www.radiodoktoren.dk

Der er ved at komme en række naturmidler, der kan hæmme udviklingen og spredningen af cancer, og man kan også styrke sig ved hjælp af sund kost mm. Læs mere om kosten i bogen ”Kost mod kræft” af Richard Beliveau og Rene Gingras. Læs også bogen “Sund kost – før, under og efter kræftbehandling” af Anette Harbech Olesen.

Ved lungekræft, der har bredt sig og har givet mange symptomer, blandt andet åndenød,

kan man somme tider se en meget god virkning af store doser binyrebarkhormon. I nogle tilfælde skrumper kræftsvulsten betydeligt, så symptomerne bedres og forsvinder. Derved kan livskvaliteten på det sidste blive betydeligt forbedret. der er imidlertid en række bivirkninger af binyrebarkhormon, både legemlige og psykiske, som man må tage med i betragtning. Snak med lægen om dette.

Lungefibrose idiopatisk

søndag, marts 2nd, 2014

Idiopatisk lungefibrose

Idiopatisk pulmonal fibrose er en kronisk betændelsestilstand i lungeblærernes vægge.

Det ligner meget forandringerne, som man ser ved bindevævssygdomme, altså autoimmune sygdomme, og ved asbestlunger, stråleskader og ved behandling med visse former for medicin (fx nitrofurantoin). Man man kender altså ikke årsagen til idiopatisk  lungefibrose. Det er derfor man bruger udtrykket idiopatisk.

Men forandringerne ligner dem, man ser ved autoimmune lidelsser, så jeg vil anbefale, at man skal gå ud fra, at det er immunsystemet, man skal gå i gang med at få gjort normalt igen. Der kan være et eller andet i miljøet, man har indåndet, som kan have sat sygdomsprocessen i gang. Læs mere om autoimmune sygdomme og deres årsager samt om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk

Der er tale om en betændelsesagtig reaktion i lungevævet, inflammation, så det er vigtigt at undertrykke denne reaktion generelt. Tobaksrygning kan for eksempel medføre den inflammation/betændelse, som har medført bindevævsdannelsen i lungerne. Røg fra andre kan også påvirke lungerne betydeligt. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Pinealkirtlen, hvor signalstoffet eller hormonet melatonin produceres, er med til at styre både nervesystem, hormonsystem og immunsystem og er væsentlig for, at kroppen kan genkende sine egne celler og alder være med at angribe, skade og ødelægge dem. Jeg kan der for anbefale at tage tilskud af melatonin. Læs mere om melatonin på www.radiodoktoren.dk

Det er et af de stærkeste antioxidanter, der findes i kroppen, og totalt uskadeligt. Oxidation er lig med forharskning, hvor skadelige frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i cellerne, stjæler elektroner fra cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og derved svækker energidannelsen i cellerne. For et genoprette mitokondriernes funktion er det vigtigt med antioxidanter, der er elektrondonorer. Fx  C-vitamin, D3-vitamin, E-vitamin og K2-vitamin.

Boswellia serrata har vist sig at kunne hjælpe ved autoimmune sygdomme og modvirker inflammation, så det synes jeg også er værd at prøve, og så i en dosis på to tabletter 3 gange dagligt. Kan købes sammen med guggul, curcumin og ingefær som Reumazall, eller rent som Shallaki Boswellia fra Human Balance, tlf. 7025 5566. 400 mg 3 gange dagligt.

Nogen mennesker optager småstumper af ikke helt nedbrudt protein i blodet gennem en utæt tarm, og disse småstumper – peptider – kan virke meget forstyrrende på immunsystemet og nervesystemet. Især protein fra mælk og fra hvede (fx gluten) kan lave ravage i hele kroppen. Derfor er det en god idé at holde sig fra mælk og hvedemelsbaserede ting. Man kan få undersøgt, om proteinintolerans er involveret i ens sygdom, på Nordic Laboratories i København, evt. via en ernæringsterapeut. som det er en god idé at konsultere, da kosten har meget stor betydning. Man kan finde en ernæringsterapeut på www.detforenng.dk

Det er vigtigt at nedbryde sin føde ordentligt, og mange har problemer med, at de på grund af en sammenblanding af forskellige slags mad og ved at koge og stege alt ikke har nok fordøjelsesenzymer til at klare nedbrydningen af føden. Her kan jeg anbefale tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. Fx Digest Aide (Golden Health. Malmø, dansk  tlf. 4052 4015) eller Super Enzymes NOW (kan købes over Internettet fra England  på www.gaya-nutrition.com )

Disse enzymer hjælper også til oprydning i blodet af immunkomplekser, der dannes, når de ikke helt nedbrudte småstumper angribes af antistoffer.

Behandling med fibrinolytiske enzymer kan modvirke lungefibrosen og opløse arvævet. Se mere om dette på

http://www.inflammation-systemicenzymes.com/pulmonary-fibrosis.html?start=1

http://www.astenzymes.com/special-offer-08

http://www.biomediclabs.com/pulmonary_fibrosis

Disse enzymer kan ikke købes i Danmark, men på Internettet. Køber man enzymer fra lande uden for EU, er der risiko for, at de bliver konfiskeret i tolden. Det er kun fra lande inden for EU, at man må købe og importere til eget brug.

Tarmbakteriefloraen har stor betydning for nedbrydning af maden, optagelse af næringsstoffer og for immunsystemet. En sund tarmbakterieflora er meget vigtig. Også for at hæmme væksten af candidasvampe, der kan medføre utæt tarm og dermed allergi og autoimmune sygdomme. Her kan probiotika, fx Vita Biosa – effektive mikroorganismer – være meget gavnligt. Ikke alene bliver tarmbakteriefloraen virkelig gennemsund, men de effektive mikroorganismer danner masser af antioxidanter. Man kan også købe probiotika oam kapsler eller tabletter med mælkesyrebakterier, fx BioGaia.

Generelt kan det være godt at spise efter sin blodtype (Dr. Peter D’Adamo: Spis efter din blodtype). Vegetarkost kan hos nogen dæmpe de autoimmune reaktioner betydeligt.

Det er også muligt, at akupunktur kan hjælpe. Jeg kan her anbefale Center for Kinesisk Akupunktur, Ibstrupvej 1, 2820 Gentofte (lige ved Jægersborg Station), tlf. 3965 2422. Eller akupunkturlæge Billy Huang, tlf. 7550 9998. Han har konsultation i Kolding, Odense, Frederiksberg, Århus og Ålborg.

Den lægelige behandling består i det store og hele kun i at give binyrebarkhormoner (prednison) for at undertrykke immunsystemet, evt. celledræbende kemomidler, der også dæmper immunsystemets celler. Det kan måske blive nødvendigt, men jeg vil anbefale, at man prøver alt det andet først. Binyrebarkhormon nedsætter jo også modstandskraften mod infektioner. Får man binyrebarkhormon, er det vigtigt også at få tilskud af let optageligt calcium, fx calcium citrat, og magnesium samt mindst 100 mikrogram D3-vitamin og mindst 100 mikrogram K2-vitamin, da kalken ellers kan havne i de bløde væv i stedet for i knoglerne.

Det er vigtigt at tage ekstra C-vitamin, der er vores vigtigste antioxidant og svært at få nok af gennem kosten En undersøgelse har vist, at de deltagere, der spiste større mængder af C-vitamin, havde bedre lungefunktion end dem, der spiste mindre mængder. Jeg vil anbefale mindst 750-1.000 mg tre gange dagligt. Gerne sammen med bioflavonoider (farvestofferne i frugt og grønt), der forstærker virkningen af C-vitamin.

Samme studie viste, at højere indtag af C-vitamin og magnesium gav en klart bedre lungefunktion ved astma eller KOL. (American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, 2002; 165: 1299-1303).

E-vitamin og andre antioxidanter kan også være en idé, da de støtter virkningen af  C-vitaminet. Tag fx Cardi-E, to kapsler dagligt. Bio-Pycnogenol, de rer et ektrakt af barken fra maritime pinjetræer, er også et godt tilskud, som virker kraftigt antioxidativt og samtidig forebygger blodpropper.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Det er også vist, at D3-vitamin er vigtigt for  mange organers funktion, blandt andre hjertet. D-vitamin er ikke kun et vitamin, men et hormon.

Det er også vist, at D3-vitamin har betydning for lungefunktionen. En rapport i lægetidsskriftet Chest i december 2005 udgaven afslører, at et højt indhold af D-vitamin i blodet hænger sammen med en forbedret lungefunktion, i forhold til mennesker med et lavere indhold af D-vitamin i blodet.(Black, Peter N, Scragg, R).

En rapport i Journal of Clinical Investigation, udgaven December 8, 2005, viser at tilskud af D3-vitamin forbedrer virkningen af binyrebarkhormon ved asthma.

Næsten alle danskere har, undtagen måske i de tre sommermåneder maj, juni og juli, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud på 10 mikrogram er i dag anset for at være alt for lavt. Vores reelle behov er på mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt, gerne 100 mikrogram, da nogen har brug for så meget for at få et godt indhold af D3 i blodet. Kan købes som fx D-pearls på 38 mikrogram, eller D3-vitamin a 35 mikrogram.  Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250-500 mikrogram (10.000-20.000 enheder).

Ved sarkoidose (Boecks sygdom) skal man undgå at tage ekstra D-vitamin.

A-vitamin er vigtigt for slimhinderne, er et godt våben mod akutte og kroniske virusinfektioner og kan hele slimhinderne, når man giver en dosis på 8.000 til 12.000 enheder A-vitamin dagligt eller 5.000 enheder betakaroten tre gange dagligt (naturligt betakaroten).

Mange mennesker mangler magnesium på grund af en dårlig kost og usund livsstil. det må derfor anbefales at tage 400 mg eller 600 magnesium citrat eller Berthelsens Naturlig Magnesium om aftenen sammen med 50 eller 100 mg B6-vitamin. Man må aldrig tage tilkud af calcium uden samtidig at tage magnesium. desfordi magnesium er vigtigt for optagelsen af calcium, og dels fordi magnesium er vigtigt for indbygningen af kalk i knoglerne, så kalken ikke havner i de bløde væv, fx pulsårerne.

De fleste mangler også selen og zink, så det må anbefales at tage 200 mikrogram organisk selen og 30 eller 40 mg zink om aftenen. Kan fx købes som Bio-selen + Zink.

De gode fedtsyrer af omega-3 typer er vigtige for at give kroppen energi og for at modvirke inflammation.  De findes blandt andet i økologisk smør, avocado, mandler, nødder, fiskeolie, fed fisk og hørfrøolie. Olivenolie modvirker også inflammation.

I modsætning til omge-3 fedtsyrerne, som vi alle får for lidt af, virker fedtsyrer fra planteolier som fx majsolie, sojaolie, vindruekerneolie, solsikkekerneolie m.fl. fremmede på inflammation, så man bør ikke få for meget af disse fedtsyrer, ikke bruge dem til stegning og helt undgå margarine. Transfedtsyrer er giftige for kroppen.

Aminosyren N-Acetylcystein (NAC) i en dosis på 600 mg to gange dagligt i 3-6 måneder har vist sig at gavne betydeligt (Eur Respir J, 2000; 16: 253-62). NAC stimuelrer produktionen af glutathion, der er et naturligt antioxidant som ofte mangler eller er nedsat ved KOL. NAC fortynder også slimen og angriber skadelige bakterier i slimen.

En undersøgelse har vist, at NAC reducerer de værste symptomer ved KOL med mindst 25 procent (Clin Ther, 2000; 22: 209-21).

Læger i Schweiz har ved at ordinere 400 mg NAC om dagen til patienter med kronisk bronkitis halveret antallet af patienter, der måtte indlægges på sygehus (Pharmacol Res, 2000; 42: 39-50).

Mucolysin R er acetylcystein og er slimløsende.

Resveratrol, et antioxidant (polyfenol) fra skallen af røde druer, virker antiinflammatorisk (modvirker forandringerne i vævene ved betændelse) og kan hjælpe ved KOL (Am J Physiol Lung Cell Mol Physiol, 2004; 287: 774-83) og modvirke åreforkalkning og blodpropper mm. Findes også i rødvin.

Motion er vigtigt for at vedligeholde muskelstyrken. Hvis det bliver svært at motionere, kan man med fordel tage ilt under motionen, fx på en motionscykel.

Man kan finde gode oplysninger om IPF og andre typer af lungefibrose. på Internettet, fx på www.google.com  Søgeord pulmonary fibrosis

Lungekræft generel kostvejledning

onsdag, august 21st, 2013

Det er vigtigt at spise meget meget frugt og grønt, blandt andet for at få kroppen gjort basisk med en surhedsgrad (pH) på op mod 7,45 eller 8. Læs mere om syre-base balancen på www.radiodoktoren.dk

Undgå rødt kød, da det giver lavt pH og øger dannelsen af skadelige, frie iltradikaler. Ost er også meget syredannende.

Undgå sukker, der er foder for kræftcellerne, især hvidt sukker.

Det er godt med tilskud af selen (fx Seleno Precise) 200 mikrogram dagligt, som er en del af antioxidant netværket.

Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise, selenomethionin) og og curcumin (gurkemejerod pulver ekstrakt) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 500-1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gram to gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften. Der er dog endnu ikke endelige videnskabelige beviser for dette, men meget tyder på det.

Tidligere forskning har vist, at curcumin også kan modvirke andre former for kræft.

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler. Curcumin har også en meget positiv virkning på følgerne af diabetes, formentlig på grund af dets antioxidative virkning og den gode virkning på kolesterol.

E-vitamin, blandede.

C-vitamin, et gram 3 gange dagligt, stigende til der kommer tendens til diaré, og så lidt mindre). C-vitamin er i store doser kræftcelledræbende. Meget store doser kan gives direkte i blodet hos en ortomolekylær læge.

Man skal ikke tage små doser af C-vitamin, da det kan styrke kræftcellerne.

Undersøgelser viser, at D3-vitamin ikke bare hindrer opståen af kræft, men hæmmer væksten, når den er en realitet. Det stemmer med dyreforsøg og laboratorieforsøg, hvor man navnlig har påvist, at D-vitamin fremmer unormale cellers død ved den proces, der kaldes apoptose, foruden at vitaminet har en generelt dæmpende indflydelse på cellers vækst. Det er det samme, man udnytter i en psoriasissalve, der virker ved et D-vitaminlignende stof og hæmmer den overdrevne vækst og manglende cellemodning, der er karakteristisk ved denne hudsygdom.

Den daglige dosis bør være mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt. Man kan imidlertid roligt tage mindst 100 mikrogram dagligt (4.000 enheder), da det naturlige D3-vitamin er uskadeligt, i hvert fald i mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder). En af de nyeste undersøgelser har vist, at et dagligt tilskud af D3-vitamin kan nedsætte risikoen for kræft med 77 procent, især hvis man har et højt indhold af D3 i blodet. .

K1 eller K2 vitamin hæmmer kræftcellevæksten og kan stabilisere sygdommen.

K-vitamin findes i naturlig form i grønne bladgrønsager, som fx spinat, og i gæret soja som fx natto. For at få optaget tilstrækkeligt K-vitamin er det dog nødvendigt at tage det som tilskud og sammen med et måltid med fedt i, da K-vitamin er er fedtopløseligt vitamin. Dosis af K2-vitamin skal være stor, mindst 200 mikrogram dagligt.

Resveratrol, der blandt andet findes i skallen fra røde druer, er også et godt antioxidant og kræfthæmmende. Det findes i rødvin, 1-2 glas dagligt (ikke mere) pg man kan tage ekstra tilskud, som kan købes hos Matas eller i en helsekostforretning..

Grøn thé er kræfthæmmende og antioxidant virkende.

Noni juice indeholder adskillige kræfthæmmende stoffer. Det samme gælder granatæblesaft.

Aronia saft (Din Sundhed) indeholder også stærke antioxidanter.

Desuden er det vigtigt med et generelt og fuldgyldigt vitamin-mineraltilskud. Jeg kan anbefale det flydende og velsmagende LivsEnergi Maxi, der indeholder næsten alle vigtige næringsstoffer, undtagen de livsnødvendige fedtsyrer. Man kan købe LivsEnergi Maxi fra Golden Health i Malmø. Dansk mobilnr. 5052 4015.

I tabletform kan det fx anbefales at bruge Omnimin eller Spektro. 2 dgl.

Derudover er det vigtigt med tilskud af sunde fedtsyrer, fx Livets Olie, der er en blanding af hørfrøolie og natlysolie, Nutridan Strong citron eller Udo’s Choice. Det er en god måde at tage 1-2 spiseskefulde af disse olier om morgenen. Eventuelt blandet med Aronia saft.

Den tyske kræftlæge Dr. Budwig anbefaler at blande hørfrøolie med kvark eller hytteost for at modvirke kræft og for at tilføre tilstrækkeligt protein. Kan blandes med en god økosaft, fx Aroniasaft, for at give det smag.

Læs også om alternativ behandling af kræft samt om antioxidanter mod kræft på www.radiodoktoren.dk

Jeg kan anbefale bogen ”Når diagnosen er Kræft – en selvhjælpsbog for kræftpatienter og deres pårørende”. Af Inge Kellermann. (forlaget Hovedland).

Læs bogen”Kost mod Kræft” af Richard Beliveau og Rene Gingras. Der er masser af effektive anti-kræft molekyler i frugt og grønt.

Læs også bogen ”Sund kost før, under og efter kræftbehandling” af Anette Harbech Olesen.

Lungekræft generel vejledning

onsdag, september 4th, 2013

Det er vigtigt at spise meget meget frugt og grønt, blandt andet for at få kroppen gjort basisk med en surhedsgrad (pH) på op mod 7,45 eller 8. Læs mere om syre-base balancen på www.radiodoktoren.dk

Undgå rødt kød, da det giver lavt pH og øger dannelsen af skadelige, frie iltradikaler. Ost er også meget syredannende.

Undgå sukker, der er foder for kræftcellerne, især hvidt sukker.

Det er godt med tilskud af selen (fx Seleno Precise), som er en del af antioxidant netværket. Se nedenfor.

Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise, selenomethionin) og og curcumin (gurkemejerod pulver ekstrakt) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 500-1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel Curcumin Forte med piperine (der giver en meget bedre optagelse af curcumin) 2 kapsler 3-4 gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften. Der er dog endnu ikke endelige videnskabelige beviser for dette, men meget tyder på det.

Tidligere forskning har vist, at curcumin også kan modvirke andre former for kræft.

En række undersøgelser har siden 1992 også vist, at curcumin hæmmer udviklingen af brystkræft af alle arter og slår kræftcellerne ihjel, beskytter nyrerne, modvirker kræft i tyktarmen, beskytter mod grå stær, nedsætter kolesterol og modvirker oxidation (forharskning) af fedtet i blodet, modvirker gigtsmerter og kemoterapis giftige virkning på hjertets muskler. Curcumin har også en meget positiv virkning på følgerne af diabetes, formentlig på grund af dets antioxidative virkning og den gode virkning på kolesterol.

E-vitaminer, blandede.

C-vitamin, et gram 3 gange dagligt, stigende til der kommer tendens til diaré, og så lidt mindre).  C-vitamin er i store doser kræftcelledræbende. Meget store doser kan gives direkte i blodet hos en ortomolekylær læge.

Man skal ikke tage små doser af C-vitamin, da det kan styrke kræftcellerne.

Undersøgelser viser, at D3-vitamin ikke bare hindrer opståen af kræft, men hæmmer væksten, når den er en realitet. Det stemmer med dyreforsøg og laboratorieforsøg, hvor man navnlig har påvist, at D-vitamin fremmer unormale cellers død ved den proces, der kaldes apoptose, foruden at vitaminet har en generelt dæmpende indflydelse på cellers vækst. Det er det samme, man udnytter i en psoriasissalve, der virker ved et D-vitaminlignende stof og hæmmer den overdrevne vækst og manglende cellemodning, der er karakteristisk ved denne hudsygdom.

Den daglige dosis bør være mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt.  Man kan imidlertid roligt tage mindst 100 mikrogram dagligt (4.000 enheder), da det naturlige D3-vitamin er uskadeligt, i hvert fald i mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder). En af de nyeste undersøgelser har vist, at et dagligt tilskud af D3-vitamin kan nedsætte risikoen for kræft med 77 procent, især hvis man har et højt indhold af D3 i blodet. .

K2 vitamin hæmmer kræftcellevæksten og kan stabilisere sygdommen.

K-vitamin findes i naturlig form i grønne bladgrønsager, som fx spinat, og i gæret soja som fx natto. For at få optaget tilstrækkeligt K-vitamin er det dog nødvendigt at tage det som tilskud og sammen med et måltid med fedt i, da K-vitamin er et fedtopløseligt vitamin. Dosis af K2-vitamin skal være stor, mindst 200 mikrogram dagligt.

Resveratrol, der blandt andet findes i skallen fra røde druer, er også et godt antioxidant og kræfthæmmende. Det findes i  rødvin, 1-2 glas dagligt (ikke mere) og man kan tage ekstra tilskud, som kan købes hos Matas eller i en helsekostforretning.

Forskere fra Colorado University har fundet, at Marietidsel (Milk Thistle)  kan hæmme den kæde af inflammation, der fører til fremme af vækst og spredning af lungekræft. Marietidsel er også godt for leveren.

Grøn thé er kræfthæmmende og antioxidant virkende.

Noni juice indeholder adskillige kræfthæmmende stoffer. Det samme gælder for granatæblesaft.

Aronia saft (Din Sundhed) indeholder også stærke antioxidanter.

Desuden er det vigtigt med et generelt og fuldgyldigt vitamin-mineraltilskud.

Jeg kan anbefale det flydende og velsmagende LivsEnergi Maxi, der indeholder næsten alle vigtige næringsstoffer, undtagen de livsnødvendige fedtsyrer. Man kan købe LivsEnergi Maxi fra Golden Health i Malmø. Dansk mobilnr. 5052 4015.

I tabletform kan det fx anbefales at bruge Omnimin eller Spektro. 2 dgl.

Derudover er det vigtigt med tilskud af sunde fedtsyrer, fx Livets Olie, der er en blanding af hørfrøolie og natlysolie, Nutridan Strong citron eller Udo’s Choice. Det er en god måde at tage 1-2 spiseskefulde af disse olier om morgenen. Eventuelt blandet med Aronia saft.

Den tyske kræftlæge Dr. Budwig anbefaler at blande hørfrøolie med kvark eller hytteost for at modvirke kræft og for at tilføre tilstrækkeligt protein. Kan blandes med en god økosaft, fx Aroniasaft, for at give det smag.

Læs også om kræft og naturlig behandling samt om antioxidanter mod kræft på www.radiodoktoren.dk

Jeg kan anbefale bogen ”Når diagnosen er Kræft – en selvhjælpsbog for kræftpatienter og deres pårørende”. Af Inge Kellermann. (forlaget Hovedland).

Læs bogen”Kost mod Kræft” af Richard Beliveau og Rene Gingras. Der er masser af effektive anti-kræft molekyler  i frugt og grønt.

Læs også bogen ”Sund kost før, under og efter kræftbehandling” af Anette Harbech Olesen.

Lupus erythematosus disseminatus = L.E.D. = S.L.E

søndag, september 22nd, 2013

LED er en bindevævssygdom, der skyldes dannelse af antistoffer mod kroppens egne væv. Det kaldes også en autoimmun sygdom. Sygdommen kan ramme et enkelt organ eller forekomme spredt i kroppen.

Sygdommen kan vise sig på mange forskellige måder, afhængig af hvilke antistoffer der dannes mod hvilke organer og væv. Den kan ramme et enkelt organ eller forekomme spredt i kroppen. De fleste med sygdommen har skiftevis forværring og perioder, hvor der er relativ ro i lidelsen. Der er i reglen ret udtalte almensymptomer med træthed, dårlig tilpashed, feber, kvalme, appetitløshed og vægttab. Næsten alle har smerter i led og muskler, og der er også tit hudsymptomer i form af bla. rødme henover næsen, så det kommer til at ligne en sommerfugl, eller og sår på overkroppen. Hudforandringerne forværres af udsættelse for sollys.

Der kan komme nyreforandringer og forandringer i centralnervesystemet, kredsløbet, lungerne og mavetarmkanalen. Der kan også komme øjenforandringer og tørhed af slimhinderne.

Årsagen til LED er en kombination af arvelig tilbøjelighed, miljøfaktorer og faktorer vedrørende kønshormonerne. 90 procent af de ramte er kvinder. Resultatet er et afsporet immunsystem.

Man kan nærme sig diagnosen ved at undersøge blodet for auto-antistoffer,  specielt IgG, ANA, anti-sDNA og anti-histoner.  I øvrigt kan en undersøgelse hos en hudlæge, reumatolog eller immunolog være gavnlig.

Flere eksperter mener, at for meget østrogen fra hormontilskud, kød, pesticider og andre østrogent virkende stoffer i miljøet spiller en rolle for udviklingen af autoimmune lidelser. For meget sukker kan også øge indholdet af østrogen i kroppen og samtidig øge graden af inflammation (betændelsesagtige forandringer i kroppen).

Mangel på det andet kvindelige kønshormon progesteron kan også spille en rolle. Mængden af progesteron nedsættes, når en kvinde ikke længere får ægløsning, ved en dårlig kost og ved gifte fra miljøet. Stress kan også medføre mangel på progesteron, der blandt andet bruges til at lave stresshormoner fra.

Det er bedst at undgå at give hormontilskud. Lever man sundt, med en god økologisk eller biodynamisk kost, har en god fordøjelse og tarmfunktion, udrenser man kroppen med mellemrum, undgår for meget stress og prøver at undgå gifte og andre kunstige kemiske stoffer, vil der sjældent være hormonale ubalancer og sjældent opstå autoimmune sygdomme.

Man skal især undgå kunstige hormoner, der øger risikoen for kræft, blodpropper og demens. Man kan derimod godt få bio-identiske hormoner (østrogen og progesteron). Bio-identisk østrogen kan lægen ordinere, mens man kan få bio.identisk progesteron som Progesteron creme eller Vild yams creme (helsekost eller Internettet). Det er dog vigtigt at få kontrolleret sit hormonindhold i blodet.

Skjulte infektioner i kroppen kan være medvirkede til opståen af autoimmune sygdomme.

Betændelse i tandkødet er ret almindelig. Se på www.radiodoktoren.dk  under paradentose. Betændelse i roden på rodbehandlede tænder kan påvirke resten af kroppen og medføre, at sygdom kan opstå. Man kan ikke mærke smerter, når tanden er rodbehandlet, men må undersøges regelmæssigt hos en tandlæge, som blandt andet kan røntgenfotografere tanden. Et tegn på en skjult rodbetændelse kan dog være ømhed, når man rokker med tanden. Ved problemer med næsen og bihulerne kan man regelmæssigt skylle sin næse med fysiologisk saltvand (en spiseskefuld salt til en liter lunkent vand, eller en teskefuld til et stort glas lunkent vand). Vask hænderne ofte, da smitte til næsen, øjnene eller munden ofte kommer fra hænderne.

Efter og under behandling med antibiotika er det vigtigt at genoprette en sund tarmbakterieflora ved hjælp af probiotika, fx Vita Biosa eller kapsler med mælkesyrebakterier eller sugetabletten Symbiolactis 5BP eller BioGaia.

Virusinfektioner kan også være forløbere for mange autoimmune sygdomme. Her hjælper antibiotika ikke, men der findes gode naturmidler med virkning på virus.

Det botaniske næringsstof Uncaria tomentosa fra Peru, Cat’s claw, har en række gode virkninger på mange sygdomme og skadelige mikroorganismer, blandt andre bakterier, virus og parasitter, blandt andet på candidasvampe i tarmene. Desuden er det styrkende på kroppens funktion generelt (adaptogent), et godt antioxidant og kræfthæmmende.

Ifølge Dr. Brent Davis, der har undsersøgt virkningen på omkring 150 patienter i årene mellem 1988 og 1992, har Uncaria tomentosa en enestående evne til at rense hele tarmkanalen og derved at hjælpe ved en række sygdomme, der har forbindelse med utæt tarm. Uncaria tomentosa kan også modvirke dybtsiddende betændelse i tarmslimhinden og derved nedsætte smerter og betændelsesaftige forandringer andre steder i kroppen, for eksempel ved leddegigt og andre gigtformer. Immunsystemet bliver også generelt styrket og normalt virkende.

Man kan købe Uncaria tomentosa som for eksempel Tomentosa-Bio(Cat’s Claw) som kapsler á 450 mg. Man åbner to kapsler og drysser indholdet i maden i forbindelse med hovedmåltiderne.

Olivenbladsekstrakt har også god virkning på både bakterier og virus.

Det samme gælder store mængder af C-vitamin.

Fordøjelsen af maden og tarmfunktionen har meget stor betydning for opståen af autoimmune sygdomme. Se på www.radiodoktoren.dk  under ”utæt tarm” og ”autoimmune sygdomme”. Det er afsnit fra bogen ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund”. Af Carsten Vagn-Hansen. Gads forlag.

Sødemidlet aspartam – NutraSweet R – der findes i mange ”light”-produkter, især sodavander, har givet anledning til mange klager over scleroselignende symptomer til det amerikanske FDA (Federal Drug Administration), der i sin tid godkendte det på et yderst tvivlsomt grundlag. Aspartam bliver i kroppen blandt andet omdannet til træsprit og videre til formalin. Kunstigt sødede sodavand, især cola og pepsi, gør kroppen sur, forgifter den, øger appetitten og afkalker knoglerne.

Aspartam er også knyttet sammen med lupus. Findes i mange lightprodukter.

Det kan anbefales at bruge det lige så kraftigt sødende naturmiddel Stevia i stedet. Stevia er totalt uskadeligt og kan oven i købet gavne ved diabetes. Der kan være problemer med at få det, da det ikke er godkendt af EU, på trods af, at det var været brugt i fx Paraguay i 1500 år.

Behandlingen består normalt i at forsøge at undertrykke den unormale aktivitet i kroppens immunsystem, hvilket oftest gøres ved hjælp af binyrebarkhormon. I milde tilfælde prøver man dog at undgå denne behandling og prøver at undertrykke symptomerne med smertestillende behandling, fx med acetylsalicylsyre. De nyere gigttabletter (NSAID = ikke hormon, betændelsesdæmpende medicin) kan ved LED give svære komplikationer fra lever, nyrer og hjernehinder).

Det er vigtigt at gå til øjenlæge hvert halve år, og at bruge solcremer med høj faktor (15 eller mere = solblokkere). Behandlingen er en specialistopgave.

Det er vigtigt at forsøge at forbedre immunsystemets funktion ved en sund levevis. Kosten skal være sund og varieret, med mindst 600 gram økologisk eller biodynamisk grønt og frugt hver dag. Daglig motion (ikke anstrengende) er også godt for immunsystemet.

Det er vigtigt at undgå sukker, hvidt brød og anden raffineret kulhydratholdig kost for ikke at stimulere væksten af blandt andet candidasvampe i mave-tarmkanalen, med deraf følgende utæt tarm. Især hvedemel og produkter heraf bør undgås. Læs om candidasvampe på www.radiodoktoren.dk

Et tilskud af vitaminer og mineraler kan anbefales samt ekstra antioxidanter. Jeg kan anbefale vitamin-mineral tabletterne Spektro eller Omnimin, 2 dgl. Ekstra C-vitamin og E-vitamin, fx 750 mg C-vitamin tre gange dagligt og blandede E-vitaminer, 2 kapsler dagligt. Som ekstra antioxidanter kan Astaxanthin og vindruekerne ekstrakt (ActiVin) anbefales.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Næsten alle danskere har, undtagen i maj, juni og juli, hvis man får sol på huden, mangel på D3-vitamin. Vores reelle behov er mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt, og nogen skal have mindst 100 mikrogram (4.000 enheder) for at få nok. Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 500 mikrogram (20.000 enheder).

Et afbalanceret tilskud af de essentielle fedtsyrer af omega-3 type (fiskeolie og hørfrøolie) og omega-6 (fx kæmpenatlysolie, gammalinolensyre) kan medvirke til at dæmpe de betændelsesagtige forandringer betydeligt. Jeg kan anbefale den vegetabilske Livets Olie, der er en blanding af hørfrøolie og natlysolie. Den er af høj kvalitet og kan købes hos Matas og i helsekostforretninger (eller på tlf. 3262 0020). Andre gode olier er Nutridan Strong citron og Udo’s Choice. Det er en god idé at kombinere fiskeolie med en af de andre olier.

Et studie har vist, at tilskud af 3 gram fiskeolie dagligt medførte klart færre neurologiske og hudproblemer hos deltagere, der fik fiskeolie, end hos deltagere der ikke fik fiskeolie. (J Rheumatol, 2004; 31: 1551-6). Fiskeolien må ikke være harsk. Lugt til den, fx efter at man har åbnet en kapsel med en kniv.

Samtidig med, at man skal have nok af de sunde fedtsyrer (essentielle fedtsyrer), er det vigtigt at skære meget ned på mælkefedt (undtagen økologisk smør) og helt at undgå margarine, som dels indeholder for mange omega-6 fedtsyrer af den slags, der fremmer inflammation (se www.radiodoktoren.dk  under inflammation) og dels indeholder transfedtsyrer, selv i selv små mængder er skadelige for kroppen. Ved opvarmning af margarine til stegetemperatur dannes der yderligere mange transfedtsyrer.

Inflammation er noget grundlæggende i mange sygdomme, også de autoimmune. Det indiske naturmiddel Boswellia serrata er en kraftig hæmmer af enzymet 5-lipoxygenase, der er vigtigt for dannelsen af de inflammations- og smertefremkaldende leukotriener og kan derfor virke positivt ved autoimmune sygdomme, blandt andet leddegigt. Boswellia kan købes som Shallaki Boswellia hos Human Balance, tlf. 7025 5566.

Curcumin, der stammer fra gurkemejerodpulver og kan købes som Gurkedol, Turmeric, Curcur, Curcumin Forte, Fortodol tabletter m.fl., modvirker overreaktion i immunsystemet, som fx allergi, astma, sclerose og andre autoimmune lidelser og er betydeligt smertestillende. Man kan roligt tage 1-2 gram 3 gange dagligt.

Essentielle sukkerstoffer, hvoraf der findes otte, som kroppen har svært ved selv at danne, har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning. De er meget vigtigt for immunsystemets funktion.

De findes blandt andet i moden frugt, økologisk dyrkede grønsager, rødder og bær. Også i Aloe vera juice.

En god kilde til alle otte essentielle sukkerstoffer er kosttilskuddet Glykoernæring, der kan købes som Ambrotose Complex fra udlandet eller som efterligninger i helsekostforretninger. På e-mailadressen: tyoko@post6.tele.dk kan man også købe hæftet ”Mirakelsukkere” af Rita Elkins. Læs mere om det sunde sukker på www.radiodoktoren.dk

Man skal være meget opmærksom på, om der er noget i kosten, der kan forværre tilstanden. En væsentlig grund til, at immunsystemet kan blive forstyrret og afsporet, er optagelse af små stumper ikke helt nedbrudt føde gennem en utæt tarmslimhinde. det kaldes som anført utæt tarm. Det vil få immunsystemet til at angribe stumperne, så der dannes immunkomplekser, der så optages af hvide blodlegemer (ædeceller), hvilket kan medføre udsendelse af histamin og forstyrre immunsystemets funktion, så der med tiden opstår autoimmune sygdomme. Stumper af ikke helt nedbrudt protein kan virke som giftige peptider, der kan skade nervesystemet.

Det er derfor vigtigt at spise meget sundt og at undgå alle mulige tilsætningsstoffer samt at lade være med at blande alle mulige fødevarer sammen. Det er fx en god idé at spise skillekost, hvor man ikke spiser protein (æggehvidestof) sammen med stivelse (brød, kartofler, pasta mm.), da proteinet så ikke kan nedbrydes ordentligt. Man kan læse mere om skillekost i fx bogen ”Mad, motion og mirakler” af Lene Hansson.

Det er også en god idé at tage et tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer ved hvert måltid, fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend (tlf. 4827 7110) eller Digest Aide fra Golden Health (tlf. 4052 4015). Eller Super Enzymes NOW, der også indeholder det mavesyrestimulerende betain. Det kan købes fra England via www.gaya-nutrition.com Disse enzymer går også over i blodet og opløser immunkomplekserne.

En god tarmbakterieflora er meget vigtig, da den påvirker immunsystemet til at fungere ordentligt og modvirker utæt tarm. Man kan supplere med probiotika i form af kapsler med mælkesyrebakterier, BioGaia eller Vita Biosa, effektive mikroorganismer, der dels bekæmper skadelige bakterier og svampe og dels producerer masser af antioxidanter, som kroppen har brug for til blandt andet at bevare cellesundheden, især under sygdom. Vita Biosa kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Midlet Brottrunk kan også fremme en god tarmbakterieflora.

De naturlige stoffer glukosamin sulfat og MSM (methylsulfonylmethane) er vigtige for tarmslimhinden og gode svovltilskud, hvilket der er beviser for, at lupusramte har brug for. Svovl kan også fås fra hvidløg, løg, æg og asparges.

Glukosamin sulfat skal tages som 400 eller 500 mg 3 gange dagligt. MSM som 2 gram til morgen og aftensmaden.

Den overordnede styring af både hormonsystemet, nervesystemet og immunsystemet foregår gennem pinealkirtlen i hjernen (koglekirtlen). Dens funktion er blandt andet at sikre, at kroppen kender sine egne væv og derfor ikke angriber dem, som det sker ved autoimmune sygdomme, blandt andre LED (også kaldet SLE). Det er en lille ”supercomputer” der danner vigtige hormonlignende stoffer. Man kan stimulere sin pinealkirtel ved at få dagslys gennem øjnene mindst en time hver dag og ved at sove i totalt mørke. For meget lys er ikke godt ved LED, så jeg vil anbefale at tage 3 mg melatonin ved sengetid, da melatonin er det vigtigste af de hormon- eller signalstoffer, der dannes i pinealkirtlen. Melatonin er desuden det stærkeste naturlige antioxidant. Melatonin i den bedste form, hvor det optages gennem mundslimhinden fra sugetabletter kan ikke købes lovligt i Danmark, men kan fås fra England, bl.a. ved at maile til www.biovea.com.uk

Dannelsen af melatonin stimuleres også af stoffer i Noni juice (Tahitian Noni), som også indeholder en række andre meget værdifulde naturlige stoffer. Man kan få mere at vide om Noni juice hos forhandlere landet over.

Et meget effektivt antioxidant, der kan have en meget fin indflydelse på immunsystemet, så det holder op med at angribe egne væv, er et Titan-Kobber-C-vitamin kompleks, der er kombineret af læge Even Marstrand. Det kan kun fås fra Glostrup Apotek, og der skal en recept til. Foruden komplekset skal der gives tilskud af mangan (10 mg dagligt), zink (30-40 mg dagligt) og selen 200 mikrogram dagligt, fx Seleno Precise.

Dr. Marstrand har gode erfaringer med behandling af autoimmune sygdomme med sit kompleks.

Ved alle automimmune sygdomme er det godt med udrensning ind imellem. Se på www.radiodoktoren.dk  under udrensning.

En amerikansk læge. Dr. Joel Fuhrman, har skrevet bogen ”Fasting and eating for Health: A medical Doctor’s Program for Conquering Disease”. Han anbefaler en stram vegetarisk kost i en måned (ingen produkter fra dyr, ingen mejeriprodukter, ingen hvede, ingen forbehandlede fødevarer), suppleret med en multivitamin-mineral tablet og de sunde fedtsyrer. På hans klinik kommer hans patienter derefter på en fastekur med kun vand i 24 dage. Derefter skal patienterne tilbage til og holde sig til kosten fra den første måned. Det kan være rimeligt selv at gennemføre den første del, mens vandfasten kun bør gennemføres under overvågning af en professionel behandler.

Det er klogt at holde sig fra kost, der ofte medfører allergi. Det drejer sig først og fremmest om hvede, mælke- og mejeriprodukter, majs, soja, fisk (især skaldyr), nødder og citrusfrugter. Fødevareallergier medvirker til utæt tarm (leaky gut) og dermed til opståen eller vedligeholdelse af autoimmune sygdomme.

Det er fornuftigt at føre en kostdagbog, hvor man skriver alt det ned, man har spist eller drukket, før der kommer reaktioner i kroppen med forværring af symptomerne.

Nogle eksperter mener, at en af årsagerne til, at immun systemet bliver afsporet, er ophobning af tungmetaller i kroppen, blandt andre kviksølv, cadmium, bly og aluminium.

For at få dette undersøgt, er det værd at konsultere en ortomolekylær læge. Disse læger kan også foretage udrensning af kroppen, blandt andet ved hjælp af stoffet EDTA.

Ortomolekylære læger:

 

Knut Flytlie

Gludsmindevej 39

7100 Vejle. Tlf. 7572 6090

 

Søren Flytlie

Skolebakken 7

8000  Århus C        Tlf. 4055 3508

 

Villy Lade

Græsvangen 16 B, st.

9800 Hjørring Tlf. 9892 8464

 

Claus Hancke, Irene Hage, Ole Købke

Institut for Ortomolekylær Medicin

Lyngby Hovedgade 37

2800 Kgs. Lyngby Tlf 4588 0900

 

Aage Winther Nielsen

Laser Medical

Hovedgaden 41,  1.sal

2970 Hørsholm    Tlf.  7025 1205

 

Bruce Phillip Kyle

Stautrupvej 7 A

8260 Viby J   Tlf. 8628 9688

Sindet har også stor betydning for udviklingen af autoimmune sygdomme. Sindet påvirker gennem hjernen hele nervesystemet, immunsystemet og hormonsystemet samt sender signaler gennem energimeridianer og bindevævet i hele kroppen.

Positiv tænkning og positive forventninger har vist sig at hjælpe ved alle mulige sygdomme, og mennesker med disse egenskaber klarer sig bedre end andre, når det gælder om at blive rask eller at komme til at leve godt med den eller de sygdomme, de bliver ramt af. De bliver mindre ramt af stress og er bedre i stand til at sætte deres sygdom på plads, så den ikke kommer i vejen for deres gode liv.

Sygdomme er vores vilkår, ikke vores identitet. Man er ikke sygdommen, men en der skal leve med sygdommen, og der er altid mulighed for, at sygdommen forsvinder eller ”brænder ud”.

Bliver man ramt af depression, vil det altid forværre sygdom, så det er vigtigt at modvirke depressionen, bedst med naturlige midler. Motion og sunde fedtsyrer er for eksempel meget virksomme midler. Man kan læse mere om naturlig behandling af depression i min (Carsten Vagn-Hansen) bog ”Depression. Naturlig behandling” (Forlaget Hovedland 2006).

Visualisering er et godt middel til at skabe positive ændringer i kroppen. Man skal forestille sig, hvad der sker inde i kroppen, for eksempel inflammationen, der er årsag til smerterne og andre symptomer. Man kan se det for sig som et bål, der brænder lige der, hvor smerterne sidder. Man kan så forestille sig, at man hænder vand på bålet. Man kan lære at visualisere hos fx en psykolog, og der findes CD-er med instruktioner i teknikken.

Drejer det sig om smerter, er selvhypnose også et godt redskab.

Et vigtigt middel mod stress er planlægge ordentligt, og så være, hvor man er med sin fulde opmærksomhed. Man skal undgå at ærgre sig over ting, der er sket, og som man ikke kan ændre på, og man skal undgå at bekymre sig for noget, der sandsynligvis ikke vil ske. Bliver man pludselig stresset, så er det godt at trække vejret dybt tre gange og smile. Føles det hele håbløst, eller man blev gal i hovedet over et eller andet, så er det godt med ansigtsmusklerne at trække mundvigene så langt ud til siden som muligt. Det vil automatisk medføre et rigtigt smil. Man får det godt, og menneskene omkring en også.

Der er en forbindelse mellem ansigtmusklernes brug og hjernens følecenter.

Det er vigtigt selv at være med til at bestemme og styre, hvad der skal ske. Det er muligt for enhver at skaffe sig så meget viden om en sygdom, at man bliver specialist i sin egen sygdom og derfor kan samarbejde med læger og andre behandlere på lige fod. Det er jo ikke deres sygdom. Man har også lov til at følge sin egen intuition for, hvad der er godt for en at gøre.

Motion er vigtigt for immunsystemets sunde funktion, men man må ikke overdrive. Man ved for eksempel, at meget anstrengende motion og konkurrenceidræt svækker immunsystemet, og at almindelig motion styrker det.

Motion er også godt for sindet og en vigtig forebyggelse mod angst og depression.

Latter har en utrolig stor virkning på både sindet og immunsystemet. Latter virker også smertestillende. Der findes landet over latterklubber og latterterapeuter, og det er en god idé at se og samle på sjove film, bøger, lydbånd etc.

En tilstrækkelig og god søvn er også vigtigt for både kroppens og sindets funktion. Læs mere om søvn på www.radiodoktoren.dk

Her hjælper det at have et godt sengemiljø med en god madras og hovedpude, frisk luft i rummet og   under søvn.

Lus

lørdag, juni 28th, 2003

Lus er blodsugende snyltere, og hos mennesker kan tre slags lus optræde: Hovedlus, kropslus og fladlus. De kan kun leve på mennesker, men kropslusen kan sidde i tøjet, når den ikke suger blod. Kropslus er dog sjældne i Danmark. Det er mest hovedlusene, der er et problem for især børn. Fladlus er en kønssygdom, der i reglen overføres ved samleje, hvor lusene kan nå at kravle fra den ene til den anden.

Hovedlus smitter ved direkte kontakt mellem to hoveder, fx under leg, men man kan også blive smittet hvis man bruger tøj, som en luset person bruger, fx hue, halstørklæder og jakker, og hvis man bruger sammen kam eller børste. Puder i puderum på børneinstitutioner kan også være en årsag, men der skal oftest en tættere og længere kontakt til.

Hovedlusen lever i hårbunden, hvor den klæber sine æg fast til hårene. Lusene kan kun leve i kort tid, når de er væk fra hårbunden. De er tre millimeter lange og grå. Æggene sidder så godt fast på hårene, at de ikke kan trækkes væk mellem to fingre, som det er tilfældet med skæl i håret.

Hovedsymptomet er kløe i hårbunden, især i nakken. Lusene er iøvrigt harmløse, men der kan opstå eksem eller betændelse i hårbunden. At få lus er ikke udtryk for dårlig hygiejne. Alle kan få lus.

En god måde at undersøge for lus på er at bruge en tættekam, som man kæmmer håret tæt med. Det kan være lettere, når håret er fugtigt, ikke vådt, eller evt. behandlet med balsam. Det bør gøres flere gange om ugen, når man bliver oplyst om smittefare i fx børnehaven. Alle familiemedlemmer og legekammerater skal undersøges for lus. Findes der lus, skal der gives besked til børnehave, pasningsordning, fritidsklub eller skoleklassen. Børn med lus skal sættes i behandling, før de må komme i institutionen igen.

Behandlingen kan bestå i daglig grundig gennemkæmning af håret med en tættekam. Det er faktisk meget effektivt, når det gøres systematisk. Desuden kan man behandle medicinsk med shampoo eller liniment, fx Nix eller Prioderm. Behandlingen bør gentages efter en uge. Hjælper det ikke, kan grunden være, at barnet er blevet smittet igen.

Gravide, ammende kvinder og børn under to år bør så vidt muligt behandles med kæmning og ikke med lusemidler. Her findes der et udmærket og aldeles uskadeligt middel ved navn Quit Nits, der er baseret på naturlige olier tilsat forskellige æteriske olier, blandt andet fra australske vilde blomster. Det kan bruges af selv helt små børn, gravide og ammende, da det er ugtiftigt og ikke indeholder kemikalier, pesticider eller kemiske hjælpestoffer. Quit Nits opløser den limsubstans, som lusene klæber sig fast til håret med, kvæler lusene og lindrer oven i købet irritationen i hårbunden. Midlet kan købes i helsekostbutikker (fra Helsam).

Et andet godt middel er det nye og dokumenteret virksomme middel Gå-væk-lus, der også indeholder æteriske olier. Det sprayes i håret og skal sidde i 15 minutter, hvorefter man kan vaske håret med almindelig shampoo. Behandlingen gentages efter 9-10 dage. Det dufter godt og skader ikke, ligesom der ikke udvikles resistens.

Gå-væk-lus kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Man kan læse mere om lus på www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/lus.htm

Eller på www.dpil.dk Klik på ”spørg om skadedyr” til venstre på skærmen. Klik på H-Q, find Hovedlus i oversigten og klik på det grå papir med det røde rektangel. Man kan også læse om lus i bogen ”Sundhed og Hygiejne i Daginstitutioner” af embedslæge Per Vagn-Hansen. Munksgaards Forlag.

Lussingesyge – erythema infectiosum – den femte børnesygdom

fredag, oktober 7th, 2005

Lussingesyge – også kaldet den femte børnesygdom eller erythema infectiosum – skyldes et virus – parvovirus B 19. Sygdommen optræder næsten udelukkende hos børn i førskole- eller skolealderen, hyppigt som en epidemi, især om vinteren og foråret. Den kan dog også optræde spredt og hos voksne. Omkring 2/3-del af alle har haft den i barnealderen, og mere end 70% voksne har haft den.

Spredningen sker ved kontaktsmitte og hoste. Der går 1-3 uger fra smitten, til sygdommen bryder ud. Det er sædvanligvis en mild sygdom, og typisk kommer der efter lidt feber 4-7 dage tidligere en kraftig rødfarvning af kinderne. Deraf navnet. Udslættet kan brede sig til kroppen, arme og ben og kan få et netagtigt udseende. Omkring 25-50% af børnene har sygdommen uden symptomer. Der kan ses ledsymptomer hos både børn og voksne.

Under epidemien er der en øget risiko for, at kvinder, der ikke har haft sygdommen, kan blive smittet, især hvis de arbejder med børn, medførende en risiko for abort, men ikke som ved røde hunde misdannelser hos barnet. Gravide kvinder bør derfor gå hjem, hvis et barn møder op i institutionen med røde kinder, og det ikke er på grund af vejret. Kvinden kan så gå til sin læge og få taget en blodprøve, som kan vise om der er antistoffer i blodet mod parvovirus B 19. Samtidig kan lægen bede om at få undersøgt for vævstypen HLA-B27, for mennesker med denne vævstype er meget mere tilbøjelige til at få reaktiv ledbetændelse end andre. Indtil resultatet foreligger vedrørende parvovirus B 19, må kvinden sygemeldes.

Ledsmerterne er udtryk for det, man kalder reaktiv ledbetændelse og kan ses efter forskellige infektioner med fx virus, forskellige bakterier, fx salmonella, yersinia og chlamydia. Ledforandringerne skyldes ikke bakterierne, men en reaktion fra kroppens immunsystem på den oprindelige betændelse.

Hos de fleste forsvinder ledsymptomerne igen, men hvor længe det varer hos den enkelte kan man ikke forudsige, og der kan også komme tilbagefald. Det er dog heldigvis kun de færreste, der bliver hårdt ramt af ledsmerterne.

Jeg kan ved ledsmerter anbefale at forsøge med naturmedicinen Boswellia serrata, der kan have en god virkning ved autoimmune sygdomme. Det har i en indisk undersøgelse vist sig at virke lige så godt som lægemidlet sulfasalazin, der ellers bruges i de sværere tilfælde af reaktiv ledbetændelse og immunbetinget tarmbetændelse.

Lymfomatoid papulose

mandag, maj 5th, 2003

Lymfomatoid papulose er en sjælden sygdom, der oftest optræder hos yngre og midaldrende mænd. Der kommer uden andre symptomer et rødt blæreagtigt udslæt, som kan blive knudeagtigt, evt. med sårdannelse i midten. Der kan dog være noget kløe. Der kan være fra få til flere hundrede af disse blærer eller knuder. De heler op af sig selvi løbet af 6-8 uger med ardannelse.

Kigger man i mikroskopet, kan man se ansamlinger af de hvide blodlegemer, der hedder lymfocytter af T-celletypen, udviklet fra en enkelt T-celle til en klon. Det ser i mikroskopet ondartet ud, men opfører sig ikke sådan. Der kan dog udvikles den specielle form for lymfekræft, der hedder Hodgkins lymfom eller andre lignende lidelser i en mindre del af tilfældene. Det er derfor vigtigt at gå til regelmæssig kontrol.

Man kan behandle med en lille dosis af kemomidlet methotrexat, eller med lysbehandling med ultraviolet lys efter indtagelse af psoralen i tabletform.

Ud fra mit kendskab til, at nogen mennesker med lymfelidelser af lignende art har haft glæde af at få et Titan-kobber-C-vitamin kompleks, kan jeg anbefale, at man prøver med dette. Det er udviklet af læge Even Marstrand i Humlebæk, og der skal recept til. Man kan evt. selv ringe til Dr. Marstrand på tlf. 4919 0320.

Det er også vigtigt at få en sund kost med meget grønt og frugt, der indeholder en række naturlige antioxidanter. Hvis man ikke vil have så meget frugt og grønt, kan man få den virksomme del som kapsler – Juice Plus. Nærmeste forhandler kan kan få oplyst på tlf. 4582 9501 (NSA Scandinavia).

Man kan også undertrykke den kraftige vækst af T-cellerne ved at stimulere en anden art T-celler, der findes i tarmslimhinden og som hæmmer de symptomfremkaldende T-celler. Det kan man fx gøre ved at tage naturmidlet Life Spice Vital. Der er endnu ingen videnskabelige undersøgelser, der har bevist dette, men ud fra kendskab til mekanismerne burde der kunne være en virkning.

Lymfomer lymfeknudekræft

torsdag, februar 7th, 2013

Lymfomer er former for lymfekræft. Der opstår i immunsystemets hvide blodlegemer ved navn lymfocytter.
Lymfen er den væske, der ”bader” kroppens celler og fra blodet tilfører
cellerne ilt og næringsstoffer, og som transporterer affaldsstoffer fra cellerne og eventuelle bakterier til kroppens lymfeknuder, hvor lymfen bliver filtreret og renset. Derefter fortsætter lymfen, til den bliver udtømt i blodet. Ved betændelser hæver lymfeknuderne og bliver ømme på grund af den inflammation, som bakterier udløser.

Der er to grundlæggende typer af lymfocytter:
B-celler og T-celler, der begge er beregnet til at finde og bekæmpe fremmede
mikroorganismer og unormale celler. B-cellerne producerer proteiner i form af immunstoffer, som cirkulerer rundt i kroppen og klæber sig til bakterier og unormale celler, så immunsystemet får øje på dem og ved, at de skal ødelægges. T-cellerne angriber som dræberceller både mikroorganismer som bakterier og virus samt unormale celler direkte, og sørger for, at immunsystemet reguleres, så det ikke hverken overdriver eller underdriver dets funktion.

Lymfomer opstår, når enten B-celler eller T-celler ændrer sig og begynder som kræftceller at dele sig ukontrolleret. De unormale celler samles i lymfeknuder og andet lymfevæv i fx mandlerne i halsen eller i milten. Med tiden dannes der svulstvæv, som vokser og kan vokse ind i vævene og organerne omkring svulsterne og derved beslaglægge ilt og næringsstoffer. Lymfekræftcellerne kan også sprede sig med lymfen til andre lymfeknuder og til andre organer. Det kaldes at metastasere.

Der er to hovedtyper af lymfomer.
Den ene hedder Hodgkins lymfom eller sygdom, der opstår i    B-celler og kan deles i fem undertyper. Den anden hedder non-Hodgkins lymfom og kan opstå fra både unormale B-celler og T-celler, og har 30 undertyper. De kan se ret ens ud, men reagerer forskelligt og skal behandles forskelligt. I EU opstår der over 50.000 tilfælde af non-Hodgkins lymfom årligt. Hyppigheden stiger med alderen, og antallet af ramte er stigende.

Der kan være en arvelig tilbøjelighed til at få lymfomer, men udviklingen igangsættes af udefra kommende påvirkninger, der påvirker den enkelte celle. Det samme gælder for andre kræftformer.

Lymfomer kan blandt andet udløses af påvirkninger af nogen pesticider, plantegifte og opløsningsmidler som fx benzen, samt fra andre kunstige kemiske stoffer. Sorte hårfarver kan fx ses som årsag til non Hodgkins lymfomer.

De ældre lægemidler mod depression, kaldet tricykliske antidepressiva, øger risikoen.

En grundlæggende mekanisme i opståen af kræftceller er påvirkning fra skadelige frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen og oxiderer (iltskader, forharsker) cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og cellernes DNA (arvemasse). Det er denne mekanisme, der modvirkes af anti-oxidanter fra kosten og kosttilskud. Læs mere om frie iltradikaler og antioxidanter på www.radiodoktoren.dk under antioxidanter.

Med alderen opstår der også en øgning af ændringer – mutationer – i DNA, som med tiden og de øvrige påvirkninger kan medføre, at cellen ændrer sig til at blive en kræftcelle.

Virusinfektioner, fx HIV, Epstein-Barr virus (mononucleose) og hepatitis B eller C, øger også risikoen for lymfomer.
Det samme gælder for autoimmune sygdomme, fx lupus, og andre sygdomme, der medfører behov for at undertrykke immunsystemet, og for et svækket immunsystem generelt.

Lymfomer viser sig oftest ved hævelse af lymfeknuder på halsen, i armhulerne eller lysken. Der kan komme  hævelser i arme og ben, opadtil i maven, og føleforstyrrelser. Desuden ukarakteristiske symptomer som fx let feber, kuldefornemmelser, nattesved, træthed, kløe og uforklarligt vægttab.

Nogen oplever ikke at kunne tåle alkohol. Ved Hodgkins lymfom får nogen næseblod og små hudblødninger.

Man undersøger for lymfomer ved hjælp af blodprøver og scanninger samt ved at tage biopsier (små bidder) af hævede lymfeknuder og væv. Evt. ved at tage en prøve af knoglemarven ved mistanke om spredning. Efter undersøgelserne tages der stilling til graden af spredning ved at inddele sygdommen i stadier eller grader, spredningsgraden og aggressiviteten.

Stadium I. Tidlig sygdom. Der er kun fundet lymfomceller i en enkelt lymfeknude eller i et enkelt organ uden for lymfeknuden.

Stadium II. Lokalt spredt sygdom. To eller flere lymfeknude områder på samme side af mellemgulvet, eller en lymfeknude og et organ på modsatte side af kroppen er ramt.

Stadium III. Fremskreden sygdom. To eller flere lymfeknuder eller en lymfeknude og et organ på modsatte side af kroppen er ramt.

Stadium IV. Ubredt og spredt sygdom. Når lymfomet har spredt sig til milten, knoglemarven, knogler eller centralnervesystemet.

Ved non-Hodgkins lymfom er de almindeligst forekommende typer delt i to grupper:

Høj-aggressivt non Hodgkins lymfom, hvor lymfomet udvikler sig hurtigt og aggressivt. Kan hurtigt diagnosticeres og behandles. 60 procent overlever i mere end fem år.

Sløvt, lavgradet non-Hodgkins lymfom,  hvor kræften udvikles langsomt, og der ikke er symptomer i mange år. Denne type findes mest oftest hos ældre. Vanskeligere at kurere, men symptomerne kan oftest med held holdes nede.

Behandling:

Almindelig behandling af lymfomer består af kemoterapi, strålebehandling og biologisk behandling.

Ny forskning viser, at et nyt kemisk middel – resiquimod, (R848), der styrker immunsystemets funktion ved at øge antallet af T-dræberceller, bedrer strålebehandlingens virkninger betydeligt.

Der anvendes også andre forskellige celledræbende lægemidler.

Behandlingen kan også være biologisk med fx monoclonale antistoffer, behandling med cytokiner og vacciner.

Komplementær/alternativ behandling:

C-vitamin i store doser, givet direkte i blodet (intravenøst), medfører dannelse af brintoverilte i kræftvæv, som kræftcellerne ikke kan modvirke. De dør, mens de raske celler, der kan omdanne brintoverilten, overlever. Der er adskillige tilfælde, hvor denne behandling har hjulpet kræftramte, også non-Hodgkin lymfomramte. Der er et større videnskabeligt studie undervejs, men der er ingen grund til at vente, hvis man har et lymfom.

C-vitamin i store doser intravenøst kan fås hos ortomolekylære læger, men man skal selv betale.

C-vitamin bedrer ogsåeffektiviteten af kemoterapi af lymfomer (Chen Q et al 2005; Nagy B et al 2003; Prasad SB et al 1992).

Ortomolekylære læger

Villy Lade, Nørregade 18 E, 9800  Hjørring.   Tlf. 9892 8454

Birgit Aalborg Funch,  Åløkken 36, 5250   Odense SV   Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)

Knut Flytlie, Gludsmindevej 39, 7100  Vejle.  Tlf. 7572 6090

Claus  Hancke m.fl. Institut for Ortomolekylær Medicin, Lyngby Hovedgade 37, 2800  Kgs. Lyngby             Tlf  4588 0900

Helge Volkmann,  Kongelundsvej 434, 2770  Kastrup   Tlf. 3253 0998

Aage  Winther Nielsen,  Puggårdsgade 7, 1573  København V.  Tlf. 7025 1205

Bruce Phillip Kyle,  Stautrupvej 7 A, 8260   Viby J.    Tlf. 8628 9688

Der er en sammenhæng mellem højt indhold af D3-vitamin i blodet og chancen for at overleve lymfomer. D3-vitamin nedsætter også risikoen for at få lymfomer, og det gælder også for mange andre kræftformer. D3-vitamin blokerer væksten af lymfomceller (Mathiasen IS et al 1993) og modvirker også spredning af lymfomceller og andre kræftceller og har mange andre gode virkninger på celler og væv. D3-vitamin er ikke kun et vitamin, men snarere et hormon. Læs mere om D3-vitamin, fx på www.radiodoktoren.dk

Det må anbefales at tage mindst 100 mikrogram D3-vitamin dagligt, og de re ringen risiko ved at tage op til 250 mikrogram dagligt. D3-vitamin tages bedst til dagens største måltid, der gerne må være fedtholdigt, da optagelsen af D3 så bedres væsentligt.

E-vitamin bedrer funktionen af de immunceller, der dræber lymfomceller (Ashfaq MK et al 2000; Dalen H et al 2003; Dasgupta J et al 1993). E-vitaminer skal være naturlige og indeholde gamma E-tocopherol (der er otte forskellige E-vitaminer). E-vitamin styrker funktionen af C-vitamin og omvendt.

Naturligt A-vitamin fremmernormal celleudvikling og er blevet brugt til behandling af T-celle lymfomer (Kempf W et al 2003; Mahrle G et al 1987; Zhang C et al 2003). Det er et problem, at retinolformen af A-vitamin modvirker de positive virkninger af D3-vitamin, så det er bedst at bruge betakaroten, der i kroppen omdannes til A-vitamin efter behovet.

Krydderiet gurkemeje, der blandt andet findes i karry, kanbeskytte huden mod forbrænding under strålebehandling af kræft. Gurkemeje modvirker også nydannelse af blodkar i svulster, hvilket hæmmer væksten af dem.
Det vigtige stof i gurkemejerod er curcumin.

Næsten alle, der får strålebehandling mod kræft, får skader på huden som ved solforbrænding. Kræftforskere ved University of Rochester, Medical Center, har vist, at stoffet curcumin, der er det, der giver gurkemeje
og karry den gule farve, modvirker den betændelsesagtige reaktion, som
forbrændingen af huden giver. I et studie af mus, der blev udsat for
bestråling, konstaterede man, at de mus, som havde fået curcumin, havde
væsentligt færre hudskader efter bestrålingen. Forskerne peger på
nødvendigheden af flere undersøgelser, men anbefaler patienter, der skal have strålebehandling, at spise mad med karry under behandlingen. Man kan dog roligt tage meget mere curcumin som kosttilskud.

Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise, selenomethionin) og og curcumin (gurkemejerod pulver ekstrakt) i større mængder. Det ser ud til, at selenomethionin i en dosis på 1.000 mikrogram hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gram to gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften. Der er dog endnu ikke endelige videnskabelige beviser for dette, men meget tyder på det.

I et studie af behandling af blodkræften myelomatose har man på University of Texas MD Anderson Cancer Center i Houston kunnet vise, at tilsætning af curcumin til myelomceller har kunnet standse celledelingen, og at de tilbageværende celler døde. Der er tale om en undersøgelse af kræftceller
uden for kroppen, men forskeren anbefaler, at folk med kræft spiser mere
curcumin, enten som karry eller i ren form. Tidligere forskning har vist, at
curcumin også kan modvirke andre former for kræft.

Det ser ud til, at curcumin har evnen til at modvirke, at kræftfremkaldende gener bliver ”slået til”. Et stort problem i den videre forskning med curcumins virkning på mennesker er, at stoffet er naturligt og ikke kan patenteres. Derfor er der ikke nogen medicinalfirmaer, der vil ofre penge på en sådan forskning. (Kilde: Blood 2003; 101: 1053-62).

Curcumin kan købes hos Matas og i helsekostforretninger som
Curcumin Forte, det flydende Curcur eller som Curcuma kapsler. Eller som
Turmeric (Solaray), eller som Fortodol. Eller sammen med ingefær som Gurkedol. Der er ingen erfaringer om dosis, men man kan roligt fordoble dosis i forhold til det, der er anført på dåsen. 2-3 gram flere gange dagligt er passende.

K2-vitamin mindsker risikoen for leverkræft ved hepatitis og
skrumpelever. Stoffet Geranylgeraniol(sidekæde til K2) fremkalder celledød i kræftceller (apoptose). Der er også vist en omvendt sammenhæng mellem K2-indtag og avanceret prostatacancer.  K2 forbedrer tilstanden ved leukæmi og knoglekræft,  og laboratorieforsøg har vist en bremsende effekt på andre kræftformer. K2 nedsætter generelt risikoen for kræft  og kræftdød samt forebygger  kræft, blandt andet lymfom, mave-, lunge- og leverkræft.

Midlet kinesisk malurt -  Artemisia annua – er meget giftigt for kræftceller (og malaria-parasitter), med ingen eller meget milde bivirkninger.
Der er endnu bedre resultater ved leukæmi (artikel i ”Liv & Sjæl” februar
2002). Forhandles af Matas og helsekostforretninger samt nogle apoteker. På kinesisk hedder artemisia annua Quing-hao.

Et kosttilskud  med et titan-kobber-C-vitamin kompleks, der udviklet af læge Even Marstrand iHumlebæk, har hjulpet mange med lymfekræftlidelser.  Titan-kobber-C-vitamin kompleks kan kun fås på
recept og kun på Glostrup Apotek. Dette middel er et af de kraftigste
antioxidanter, der findes. Dosis er 2 tabletter 3 gange dagligt. Der er ingen
bivirkninger. Der skal suppleres med zink,  fx 30 mg dagligt, og med mangan, 10 mg dagligt. Med tiden kan dosis nedsættes til fx 1 tabl. 3 gange dagligt.

Øvrige naturmidler og kosttilskud, der har vist sig at modvirke lymfomceller, er:

Grøn te

Resveratrol

Ingefær

Hvidløg

Fiskeolie

Fucoidan, der findes i ekstrakt fra brun tang, fx kombu,  er et sulfateret polysakkarid, får lymfomceller til et begå selvmord og forhindrer
blodforsyningen til cellerne, ligesom det styrker immunforsvaret. Det skader ikke normale celler. Det findes også i kapsler.

Forskere fra Hashemite University in Jordan har efter gennemgang af tidligere studier af fucoidan bekræftet dette.

Fucoidan  kan fx købes på
http://biovea.dk/product_detail.aspx?NAME=FUCOIDAN-70-300mg-60-Capsules&PID=2810

Læs også om apoptose – programmeret celledød – på ww.radiodoktoren.dk

 

 

 

 

 

 

 

Lymfødem – hævelse på grund af ophobning af lymfe

søndag, december 12th, 2010

Lymfen er vævsvæsken mellem kroppens celler og føre gennem lymfekar eller

lymfeveje til kroppens lymfeknuder og til slut ud i returårerne øverst i brystkassen.

Lymfeknuderne er både rensningsstationer for lymfevæsken og stedet for dannelse af de hvide blodlegemer, der kaldes lymfocytter. De er en vigtig del af kroppens immunforsvar.

Man kan se medfødt lymfødem (primært lymfødem), hvis lymfevejene ikke er ordentligt udviklet. Det behøver ikke at være synligt ved fødslen, men kan udvikles senere i livet, oftest i puberteten eller senere.

Sekundært lymfødem skyldes, at lymfevejene er blevet beskadiget eller blokeret, så lymfen ikke kan løbe frit opefter.

Årsagerne er oftest følger efter operationer, hvor man har fjernet eller skadet lymfeknuder, kræft og følger efter strålebehandling.

Lymfødem opstår oftest i arme eller ben efter behandling af brystkræft eller kræft i underlivet med operation og stråling.

Man kan også se lymfødem efter ødelæggelse af lymfeveje på grund af tropesygdom.

Det er normalt med lymfødem i månederne efter operation og strålebehandling, men det kan også opstå meget senere.

De tidlige symptomer på lymfødem er synlige hævelser efter anstrengelser. De forsvinder så ofte i hvile. Man kan føle, at ringe strammer, og at fødderne hæver i skoene. Der kan være spænding i huden og øget tyngdefornemmelse.

Forskning fra University og Pennsylvania School of Medicine har vist, at vægtløftning efter behandling af brystkræft både kan forebygge og nedsætte risikoen for udvikling af lymfødem efter fjernelse af lymfeknuder under armen. Deltagerne i undersøgelsen fik 13 uger, to gange 90 minutter hver uge, træning i vægtløftning med langsomt tiltagende vægte, hvis der ikke var ændringer i symptomerne fra armen. Det er vigtigt at få vejledning i at gøre det rigtigt fra en fysioterapeut eller uddannet fitness instruktør, og man skal bruge en kompressions strømpe på armen under øvelserne. (JAMA. 2010;doi: 10.1001/jama.2010.1837.

Forebyggelse af lymfødem eller af forværring kan være at undgå overvægt og for store legemlige belastninger. Det er godt at styrke hele kredsløbet med daglig motion og gymnastik samt andre aktiviteter. Det er ikke godt at sidde stille for længe. Har man kontorarbejde er det godt med et hæve-sænkebord, så man kan veksle med sine arbejdsstillinger.

På flyrejser, især de lange, må man anbefale kompressionsstrømper, der i dag fås af en behagelig art, ikke som tidligere tiders gummistrømper.

Behandlingen bør starte hos en specialuddannet fysioterapeut eller en klinik med speciale i behandlingen af lymfødem.

Behandlingen består i:

Lymfedrænage, der er en massageform, som man også selv kan lære, og hvor lymfen masseres opefter. Pårørende kan også lære at give denne massage.

Kompressionsbehandling med strømper til arme eller ben. Strømpen skal være specielt tilpasset, så den hverken er for stram eller løs. Strømpen skal tages på fra morgenstunden.

Hudpleje, da huden ved lymfødem ofte er tør, skællet og uelastisk, så huden lettere klør og revner.

For at stimulere lymfestrømmen kan man bruge det homøopatiske middel Lymphomyosot, der også medvirke til udrensning af affaldsstoffer.

Øvelser. Lærer man af fysioterapeuten. Fysioterapeut Kirsten Tørsleff har lavet et øvelsesprogram for brystopererede med en række øvelser, der er gode for brystopererede. Man kan bestille programmet hos Danske Fysioterapeuter på tlf. 3313 8211. Det koster 30 kroner.

Normalt vil behandling af lymfødem starte på et af regionernes sygehuse som en del af efterbehandling/genoptræning. Har man brug for vedligeholdelsesbehandling, kan egen læge efter reglerne for frit sygehusvalg henvise til et sygehus, hvor regionen tilbyder gratis behandling til sine borgere. Hos privatpraktiserende specialuddannede fysioterapeuter skal man selv betale.

Kompressionsstrømper er hjælpemidler, som udleveres efter ansøgning fra kommunen efter paragraf 97 i Lov om social service.

Oplysninger om behandlingssteder kan findes på www.dalyfo.dk der er Dansk Lymfødem Forenings hjemmeside.

I visse tilfælde kan man, hvis andet ikke hjælper, få en kirurgisk behandling i form af mikrokirurgi, hvor man kobler nogle lymfe- og returårekar sammen, elle der forbindes med en aflastningsventil (en shunt).

På enkelte sygehuse, blandt andre i Vejle, Herlev, Roskilde og Malmø, kan plastikkirurger udføre en speciel fedtsugningsteknik i det fortykkede væv i underhuden. Man skal efter indgrebet resten af livet anvende kompressionsstrømpe.

Kræftlinien, tlf. 8030 1030, kan også rådgive om problemer med lymfødem.

På Lympho-Opt Fachklinik i Nuernberg i Tyskland behandles bl.a patienter med svært lymfødem med stor succes. Se www.lumpho-opt.de

Lys

fredag, januar 18th, 2008

Lys har meget stor betydning for vores sundhed. Det har mennesker vidst i tusindvis af år, og med mellemrum er denne viden dukket op til overfladen og er blevet brugt. Her i landet har fx færingen, overlæge Niels Ryberg Finsen for over 100 år siden grundlagt den moderne lysbiologi og lysbehandling. Han blev blandt andet verdensberømt for sin påvisning af lyset helbredende virkning på hudtuberkulose, og han fik Nobelprisen i 1903. Han brugte blandt andet kraftigt elektrisk kulbuelys i behandlingen.

Lysbehandling bruges stadig meget i behandlingen af hudsygdomme, fx som PUVA-behandling, hvor man giver behandling med ultraviolet lys efter indtagelse af tabletter, der gør huden mere lysfølsom. Man kan også kalde det fotokemoterapi. Man bruger også i stigende grad laserlys af forskellig art. Lysbølgerne er her parallelle, hvilket kan give en meget høj lysintensitet.

I de senere år har der igen været megen opmærksomhed på lysets betydning for vores psykiske velbefindende. 85 ud af 100 vinterdepressioner skyldes alene mangel på lys ind gennem øjnene. Mængden af humør-signalstoffet serotonin øges ved dagslysbehandling.

Mangel på lys medfører også nedsat aktivitet og tendens til at spise for meget, hvilket vil føre til overvægt. Når lyset kommer til foråret, øges lysten til at bevæge sig, og mange taber så de overflødige kilo igen.

En kombination af lysbehandling, med en sammensætnng af lyset, der svarer til dagslys,

og motion ændrer også kropssammensætningen, så mængden af fedt i kroppen reduceres, og muskelmassen øges. Dette nedsætter risikoen for blandt andet type 2 diabetes og hjerte- karsygdomme. Lysbehandlingen øger således effekten af motion.

Lysstyrken skal helst være på 10.000 lux, og behandlingstiden mellem 30 og 60 minutter.

Afstanden til lampen er også af betydning.

Kommer man ikke ud om vinteren, når det er rigtig lyst, opdager hjernens koglekirtel – pinealkirtlen – ikke, at det er blevet dag. Indelys er det samme som natlys for hjernen. Efter få dage kan man ikke inde i hjernen kende forskel på nat og dag. Der går kuk i det indre ur, der sidder i koglekirtlen – vores livsklokke. Det medfører, at der også går kuk i hjernekemien, så der udløses en depression.

Lyset går gennem øjnene og til en vis grad gennem huden, der så sender signaler til koglekirtlen om at nedsætte sin produktion af signalstoffet eller hormonet melatonin. Når det så bliver rigtig mørkt, stiger produktionen af melatonin kraftigt, og derved får vi en god søvn, ligesom som vores krop bliver genopbygget, stimuleret og repareret ved hjælp af melatonin, der er vores kraftigste naturlige antioxidant.

Produktionen af melatonin nedsættes med alderen, og man mener, at dette er med til at fremme aldringen eller ældningen og øge forekomsten af sygdomme hos ældre. Dertil er melatonin meget ugiftigt, så man kan købe det uden recept i de fleste lande uden for Danmark.

Melatonin er altså med til at indstille vores indre ur, der går lidt langsommere end døgnet, nemlig 24,5 timer. Det kan medføre, at vores døgnfornemmelse forskubber sig, så vi i perioder ikke kan sove om natten og er søvnige om dagen. Vi ser det også, når vi rejser over mange tidszoner, værst når det er fra vest mod øst. Vi får det, man kalder ”jet-lag”, og her er det nydeligt vist, at man hurtigt kan genskabe den normale tidsforenmmelse på det sted, man er, ved hjælp af melatonin.

Vi ved også, at mennesker, der arbejder i skiftehold og dermed ofte også om natten, kan have store problemer med deres døgnrytme. Også her kan melatonin hjælpe til at bevare døgnrytmen og nedsætte disse menneskers risiko for sygdom, blandt andet kræft. Blinde kan også have en stor hjælp af melatonin. Man kan lovligt til eget brug få sendt melatonin fra England, hvis man bestiller på Internetadressen www.pharmaviva.com Man skal tage 1½ eller 3 milligram ved normal sengetid, også hvis man skal på arbejde på dette tidspunkt. Nogen har dog ved natarbejde bedre virkning, hvis de tager melatonin, når de kommer hjem og skal lægge sig til at sove om morgenen.

Man kan også på en naturlig måde øge sin produktion af melatonin. Det kan ske ved, at man tidligt på dagen får mindst en times stærkt lys gennem øjnene, fx ved at være ude en time eller ved at sidde ved en dagslyslampe eller et dagslysarmatur i en time. En time, før man går i seng, skal man så igen sidde ved dagslyslampen eller armaturet, og så gå i seng i buldrende mørke. Der må ikke komme lys ind gennem vinduet til huden. Det forstyrrer melatoninproduktionen, selvom man ligger med lukkede øjne.

En af de mennesker, der ved mest om lysbehandling, bade teknisk og medicinsk, er

el-installatør Peter Ruby, Tapdrupvej 82, 8800 Viborg. Tlf. 8660 0023.

Mobil: 4027 7123. Hjemmeside: www.day-lite.dk E-mail: lys@day-lite.dk

Man kan også købe eller leje det rigtige udstyr hos ham.

En anden mulighed er:

www.lysterapi.dk hvor man kan læse om og købe en bright dawn simulator, som starter med at lyse op langsomt en halv time, før man skal op, og ender med at lyse med fuld lysstyrke (400 lux), når man skal op. Forskning har vist, at det hjælper nogen til at modvirke vinterdepression.

 

Lysglimt i øjet

torsdag, marts 10th, 2011

Glaslegemet i øjet er fyldt med en geleagtig væske og fylder det meste af øjet. Med alderen bliver væsken i glaslegemet mere og mere flydende. Glaslegemet er løst bundet til nethinden og mere fast bundet til synsnerven.

Når man kommer lidt op i alderen, er væsken i glaslegemet så flydende, at glaslegemet kan flytte sig lidt inde i øjet. Det sker normalt først, når man er over 50. Den bagerste kant af glaslegemet kan så trække sig lidt væk fra nethinden, altså frigøre sig fra den. Det er almindeligvis en normal proces, selvom det kan ske unormalt tidligt, hvis man er meget nærsynet eller har været udsat for en øjenskade.

 Når glaslegemet frigør sig fra nethinden, trækker den i den. Man opfatter det som lysglimt i øjet, og det kommer særlig ved øjenbevægelser, da glaslegemet nu bevæger sig inde i øjet.

 Når glaslegemet trækker sig væk fra nethinden, frigøres der småstumper fra synsnerven og nethinden. Det er det, man ser som sorte pletter eller ”flydere”, som altså ligger i glaslegemet foran nethinden. Nogen beskriver det som et spindelvæv, et net, en streng eller en flue i synsfeltet.

Nogle af disse fænomener forsvinder i løbet af dage eller uger, mens andre oplever dem i længere tid. Det er vigtigt at få en grundig undersøgelse hos øjenlægen, der især vil kigge efter, om nethinden er hel og sund, når glaslegemet løsner sig. Øjenlægen kigger blandt andet efter, om der er rifter i nethinden eller områder, hvor der er risiko for dette.

 En rift i nethinden kan nemlig føre til nethindeløsning. Det er dog ikke så ofte, det sker. Omkring et tilfælde ud af 10.000, når glaslegemet løsner sig, men det er dog en af de hyppigste årsager til nethindeløsning. Symptomerne på en rift i nethinden er lynglimt i sidesynet, der bliver fulgt af ”flydere”, som evt. kan skyldes blødning fra en lille overrevet blodåre i nethinden. Får man disse symptomer, er det normalt nødvendigt med laserbehandling for at forebygge nethindeløsning. Symptomerne ved nethindeløsning er vedholdende lynglimt og en fornemmelse af, at et gardin går ind for øjet. Lysglimtene skyldes irritation af nervetrådene.

 Lysglimt og flimren for øjnene er almindelige og hyppige symptomer, der ofte optræder på begge øjne på een gang. Det er oftest udløst af lette gennemblødningsforstyrrelser i hjernens synsbark og er så ret harmløst. Det er, når der kommer vedholdende, kraftige lysglimt på samme sted i synsfeltet på det ene øje, at der er grund til at få en konsultation hos en øjenlæge.

 Hvis der er tale om en begyndende nethindeløsning, er der stadig gode muligheder for behandling, uden at synet tager skade. Det er derfor vigtigt, når man kontakter øjenlægen, at give klare oplysninger om symptomet, så man ikke bliver sat på venteliste. Ved gardinfornemmelse, der kommer, når nethinden er løsnet på et større område, er der større risiko for synstab.

Symptomerne på det, man fejlagtigt kalder ”forkalkning i øjet”, men som korrekt kaldes aldersbetinget nethindedegeneration – AND – eller makuladegeneration, er helt anderledes. Den ramte oplever ikke at kunne se skarpt, eller at der forekommer en grå eller sort plet midt i synsfeltet. Det kan også være et forvrænget syn, så lige linier som fx dørkarme ser buede ud. Det kan være svært eller umuligt at læse og genkende ansigter. Farver udviskes, og det bliver svært at se fjernsyn. Heldigvis bevares sidesynet, så langt de fleste kan færdes nogenlunde frit. Læs mere om aldersbetinget nethindedegeneration på www.radiodoktoren.dk

Lystproblemer – kvindelig lyst

torsdag, juli 10th, 2014

 

Jeg lever i et godt ægteskab med den mand, jeg helst vil være sammen med. Vi er 60 og 64 år og har begge gode jobs, som vi er godt tilfredse med. Mit problem er, at jeg aldrig har lyst til sex mere. Der er ikke sket noget voldsomt eller andet belastende, men ganske langsomt i løbet af de sidste år er lysten og glæden ved vores samliv helt væk. Jeg >tænder< ikke på noget, og det er ikke, fordi jeg holder af en anden. Jeg er meget glad for min mand, han er både sød og glad. Det er synd for både ham og mig, at jeg faktisk helst er fri for sex. Jeg har ikke sagt noget til ham, idet han så ville blive ked af det, men han kan selvfølgelig mærke, at jeg aldrig mere tager initiativ selv. På alle andre måder har vi det godt og sjovt.

Jeg tager ingen hormoner eller andre ting. Der er ikke noget fysisk, jeg er fx ikke tør i skeden. Findes der et vidundermiddel (det gør der selvfølgelig ikke), eller er der mange andre, der har det som mig?

                                                          Krebsen

 

Der er faktisk mange andre end dig, der har det sådan, og flere kvinder end mænd. Men de fleste har stadig et aktivt sexliv til langt op i årene. Der kan være mange grunde til, at lysten forsvinder.

 Hormonmangel spiller ikke nogen særlig stor rolle, men man kan se, at behandling med det mandlige kønshormon testosteron, fx som plastre eller gel, kan øge lysten hos kvinder betydeligt. Bivirkninger i form af øget hårvækst og dybere stemme kan dog give problemer. I stedet for testosteron kan man bruge DHEA (dihydro-epi-androsteron), men det er bedst, at man har fået sin hormonbalance undersøgt først. DHEA bliver i kroppen omdannet til forskellige hormoner, blandt andet testosteron.

 Er niveauet af østrogen dalet meget efter menopausen, kan man se god virkning af ginseng. Det virker samtidig alment styrkende. Det samme gælder for Rhodiola roseae, der også virker antidepressivt og styrkende på lysten.

 Der findes i det hele taget en del naturmidler, der både kan øge lysten og evnen. Ginseng, Muira Puama, Tribulus terrestis og Maca er gode muligheder. Maca er mad og bruges af alle i Peru, så der er ingen grund til at være bange for det. Maca stimulerer også kvindens lyst. Maca kan købes over Internettet. Se på www.eco-herbs.com

 Undgå sukker og hvidt brød, da det medfører øger dannelse af skadelige frie iltradikaler, som tapper cellernes kraftværker (mitokondrierne) for energi og øger forharskningen (oxidationen) i kroppen.

 Krydderier kan generelt øge lysten og indeholder samtidig mange gode stoffer med antioxidant virkning.

 Tilskud af zink og omega-3 fedtsyrer er også gavnligt. For eksempel som 1-2 spiseskefulde Nutridan Strong citron eller Livets Olie hver morgen. Det øger også forbrændingen i kroppen, så man lettere kan tabe sig, hvis man er overvægtig, og det modvirker trang til sukker.

Zink skal tages om aftenen.

 Motion øger sundheden og dermed også lysten til sex.

 Massage, gerne med aromatiske olier, kan være en god hjælp.

 Psykiske belastninger som fx sorg, udtalt stress, træthed, sygdom, medicin og alkohol kan nedsætte lysten til sex betydeligt. En ikke erkendt sukkersyge kan fx godt være en årsag. Så det er vigtigt at blive undersøgt ordentligt for en eventuel skjult sygdom, og får man medicin, må man nævne det for lægen, hvis man mister lysten, da det ofte kan være årsagen.

 En ferie i varme lande kan ofte styrke et forhold og øge lysten.

 Jeg vil råde dig til at læse bogen ”Kærlighed har ingen alder – om glæden ved sex senere i livet”, af Birgit Dagmar Johansen.

 Du kan evt. også have glæde af at tale med en sexolog. Du kan få tilsendt en fortegnelse over kliniske sexologer i Danmark fra Dansk Forening for Klinisk Sexologi. Tlf. 3929 2399.

 

 

 

 

Læbe-ganespalte

tirsdag, december 14th, 2004

Læbe-ganespalte skyldes oftest flere forskellige ting. Der er en vis arvelig tilbøjelighed, men mangelfuld ernæring og påvirkning fra alkohol, medicin og andre kemiske stoffer

i den første trediedel af svangerskabet kan også medføre læbe-ganespalte.

Der fødes i Danmark mellem 130 og 140 børn hvert år med læbe-ganespalte, ud af ca 70.000 nyfødte. Cirka halvdelen er arveligt betingede, og resten skyldes miljøet, kosten og andre ting.

Der er således forøget risiko for, at søskende til et barn født med læbe-ganespalte også får det. Der er godt 3-4% risiko for efterfølgende søskende. Har forældre læbe-ganespalte, er risikoen for barnet 3-6%.

Man kan nedsætte risikoen for at få et barn med læbe-ganespalte og andre lignende misdannelser ved:

Sund kost og levevis.

Tilskud af B-vitaminet folinsyre allerede før eller fra undfangelsen af barnet – 400 mikrogram dagligt (håndkøb).

Undgå for meget A-vitamin, fx ved ikke at spise lever under svangerskabet.

Undgå kemiske stoffer, inclusive medicin, under svangerskabet.

Nedsæt stress-niveauet. Slap af.

Undgå at blive for overvægtig. Det øger risikoen for misdannelser hos barnet.

Prøv at undgå at blive syg (især virussygdomme) , især i de første tre måneder af svangerskabet.

Undgå overflødig medicin, alkohol og tobaksrygning.

Undgå tungmetaller som bly og kviksølv samt pesticider og sprøjtemidler, kemiske

opløsningsmidler fra fx maling, nye tæpper etc. samt biprodukter fra plasticting og elektroniske produkter.

Vær opmærksom på, hvad du bliver udsat for på din arbejdsplads, især af kemiske stoffer.

Undgå stærke magnetfelter, fx mikrobølgeovn, og sid ikke for nær ved fjernsyn eller andet elektronisk.

Man kan læse mere på følgende Internet-adresser:

http://hjem.get2net.dk/leabe_gane/cleftlip/treatment/lgspalte.htm (dansk)

I Danmark er der en god organisation omkring børn med læbe-ganespalte.

Lændesmerter

mandag, februar 25th, 2008

Alle har fra 40-50 års alderen slidgigt i ryggen og degeneration af båndskiverne (diskus’erne) især i lænden. Der kan også opstå slidgigt i de små sideled til rygsøjlen, hvilket næsten uvægerligt vil give muskelknuder på grund af de smerter, der opstår, når man drejer eller svajer i ryggen. Og muskelknuderne kan trykke på nerverne til benene.

 Det er vigtigt at blive ordentligt undersøgt, både af en læge og en fysioterapeut, for at udelukke, at der kan være tale om andet end selve rygsøjlen som årsag til smerterne. Der kan for eksempel ved smerter i lænd og hofter (menstruationssmerter eller andre smerter i underlivet) være tale om forkrampninger eller myoser i psoasmusklen, som ligger bagtil i bækkenet op langs rygsøjlen, fra midtersiden af lårbenet og op til nederste del af brystrygsøjlen. Det er hoftens vigtigste bøjemuskel.

 Man kan undersøge, om psoasmusklen er for stram, på følgende måde: Man skal sidde yderst på fodenden af en briks og have en hjælper eller terapeut til at støtte. Man holder så om begge knæ og trækker dem op til brystet, og får så hjælp til at lægge sig tilbage på ryggen, stadig med knæene mod brystet. Derefter skal man strække et ben ad gangen og lade det hvile mod underlaget og underbenet hænge ud over fodenden af briksen, mens det andet ben stadig presses mod brystet. Hvis psoasmusklen er for stram, kan benet ikke på denne side nå helt ned til underlaget. Er musklen for stram skal man lære at udspænde den.

 Det vigtigste er at lave daglige rygøvelser resten af livet på den rigtige måde. Jeg kan anbefale at købe bogen ”Din ryg længe leve. Morgengymnastik i sengen mod årlig ryg”, af Erik Breum. Forlaget Columna. De af øvelserne, som man synes er for hårde, må man så undlade, indtil ryggen bliver bedre.

Der findes på Sjælland en rygklinik med meget gode resultater i behandling af diskusprolaps og rygsmerter. Det er Teddy Øfeldt, der nu i mange år har hjulpet mange mennesker. Se på www.ofeldt.dk

Båndskiverne bliver tørre og sprøde, hvis man ikke motionerer med sin ryg på den rigtige måde. De bliver kun rigtigt ernæret gennem at blive masseret ved bevægelser i ryggen.

 De naturlige og meget ugiftige stoffer glukosamin og MSM samt chondrotinsulfat og kyllingebrusk er vigtige for bruskens trivsel og virker smertestillende, men for at de kan komme ind i diskus’erne skal de bevæges ved rygøvelser og brug af ryggen under arbejde på den rigtige måde. Ny forksning har vist, at glukosamin og chondroitinsulfat kan medvirke til genopbygning af diskus’erne.

Man kan også dæmpe sine smerter og gavne sine nerver i ryg og ben ved at tage et tilskud af sunde fedtsyrer i form af fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. De sidste to kan man købe som ”Livets Olie”, der er af høj kvalitet. Tag et par spiseskefulde dagligt. De sunde fedtsyre modvirker inflammation – de betændelsesagtige forandringer der er baggrund for smerterne.Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

 Man kan evt. blande olien med Noni-juice, der indeholder stoffer, der dæmper smerter lige så godt som gigttabletter af typen ibuprofen, da de blokerer for smerteudløsende COX-2 receptorer.

 En anden mulighed er Boswellia serrata, som man blandt andet kan købe som Reumazall, der også indeholder ingefær og andre anti-inflammatoriske naturmidler.

C-vitamin, fx 750 mg to gange dagligt, og hybenpulver er også gode mod slidgigt. Man bør også tage et gram calcium med D3-vitamin, fx Calcium Forte samt ekstra magnesium dagligt for at modvirke afkalkning af knoglerne. Gerne også K-vitamin i form af K2 Natto. K-vitamin modvirker også smerter. Magnesium, D3-vitamin og K-vitamin er nødvendige for optagelsen af calcium og indbygningen i knoglerne. Tage man calcium uden magnesium, og får man ikke nok K-vitamin (fx fra grønne grønsager og en sund tarmbakterieflora) bliver kalken aflejret i de bløde væv, fx i pulsårerne, hjertet og hjernen.

 Da en del af lændesmerterne kan skyldes irritation i nerverne (”nervebetændelse”) vil jeg også råde til at tage hyperikum (prikbladet perikum) fx Calmigen eller Velzina. Den modvirker ikke alene depressive symptomer, men i høj grad også nervesmerter.

 En anden god mulighed for behandling af rygsmerter er transkutan nervestimulation – TNS, hvor man sender en en svag strøm fra et TNS-apparat gennem en del af kroppen, fx lænden.

 Magnetfeltbehandling har også hjulpet mange. Man kan købe topmadrasser med magneter i (fx fra Vello eller Nikken). Så vil man om natten blive positivt påvirket af magnetfelter, hvilket blandt andet kan stimulere blodgennemstrømningen. Man kan også med god gavn bruge faste magneter, som sættes fast på begge sider af rygsøjlen med hudvenligt plaster. Der findes også magnetplader, man kan bruge til lænden. Magneterne bedrer blodgennemstrømningen og virker smertestillende.

Endnu bedre kan pulserende magnetfeltbehandling virke. Se fx på www.Vita-Life.dk

 Madrassen i sengen har i det hele taget en meget stor betydning for ryggen. Den må for eksempel ikke være for blød eller hård. En særlig god, både isolerende, trykaflastende og muskelafslappende rullemadras, der på grund af indhold af kugler også virker masserende på ryggen, er Silvana Comfort rullemadras. Se www.silvanasupport.com

Holdningen og gangen har meget stor betydning for udvikling af lænde- og rygsmerter.

En meget god løsning på problemer med fødderne, blandt andet hælspore, plantar fasciitis, forfodssænkning, akillesseneproblemer og lidt forskel i benlængden samt problemer med bækken, lænd og nakke er at bruge MBT sko. 

MBT er en ny type sko fra Masai Barefoot Technology, som nu er kommet til Danmark. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.

 Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Foden afvikles fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne.

Mange, der tror, de har en hælspore, har i virkeligheden smerter der, hvor senerne under foden sætter sig fast på hælbenet. Det kaldes plantar fasciitis. MBT skoene er bløde under hælen og fordeler trykket, så hælen i det hele taget bliver aflastet og hælsporegener kan forsvinde.

 Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen. Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”.

De er også rigtig gode, men Masai skoene er meget bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for enhver med ryg- og nakkeproblemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.

 Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.

 På grund af blandt andet minushælen og den øgede brug af bagsidemusklerne på underbenet vil man også strække sin achilllessene og derved kunne behandle og undgå gener på grund af en for kort achillessene og de betændelsesagtige forandringer der, hvor achillessenen sætter sig på hælknoglen.

Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering. Husk, at for den, der har ondt i fødderne, er alt andet ligegyldigt.  

En meget god bog om rygsmerter mm. er ”Hovedpine & rygsmerter” af Ole Larsen. Forlaget Sphinx og Rygstøttens Forlag. I den er der mange gode forklaringer og anvisninger på, hvordan man kan modvirke sine rygsmerter.

En undersøgelse har vist, at åndedrætsøvelser, kropsbevidsthed, meditation og bevægelse har en klart bedrende virkning ved lændesmerter og sammenlignelig med fysioterapi af høj kvalitet i længere tid. (Alternative Therapies. July/Aug 2005. Vol. 11. No 4. p 44-52).

 Akupunktur kan have en udmærket virkning.

 Er der mistanke om, eller foreligger der en diskusprolaps eller diskusdegeneration, så se på www.radiodoktoren.dk under diskusprolaps.

Løs hud – slap hud

søndag, maj 18th, 2008

Med alderen bliver underhuden og de elastiske fibre i huden tilbagedannet og ændret, så det er almindeligt, at huden bliver mere slap, løs og kan hænge lidt. Huden bliver også mere rynket.. Man taber elastin og kollagen, der bliver ændret i sin opbygning.

Der er meget, der kan bidrage til denne proces. Elevatorkure, hvor man skiftevist tager på i vægt og taber sig. Samtidig taber man ofte muskler, især hvis man bruger dem mindre end tidligere.

Tobaksrygning er slem til at påvirke huden, da den fremme inflammation, betændelsesagtige forandringer i huden og kroppen, der bliver oxideret (forharsket).

For meget sol påvirker også hudens elasticitet og opbygning. Det gælder også for solarielys, der ved hypopig brug er meget værre end sollys.

.

Kronisk vandmangel er meget almindelig. Huden skal indeholde meget vand for at fungere ordentligt. Det må anbefales at drikke to liter vand dagligt. Væskemangel medfører en række symptomer som fx træthed, slaphed, svmmelhed, forstoppelse, tør kløende hud, hovedpine, muskelømhed, dårlighukommelse og koncentrationsevne.

Brug af fruktose som sødemiddel (ikke som frugt) er dårkligt for huden. Findes efterhånden i mange færdigprodukter som sødemiddel.

En generelt dårlig kost spiller en stor rolle. Væsentligt er for meget dårligt fedt (margarine, transfedt, mælkefedt (undtagen økologisk smør, der er OK)) og for lidt af det gode fedt (olivenolie, avocado, mandler, nødder, fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie, natlysolie. Nutridan Strong, Livets Olie, Udo’s Choice).

For meget sukker, især hvidt sukker, er dårligt for sundheden.

Det gælder om at undgå inflammation (læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk ), blandt andet ved at få nok antioxidanter.

 Der er forskning, der viser, at især stofferne lutein og zeaxanthin er gode for underhudens elasticitet. De findes især i grønne bladgrønsager (fx grønkål, spinat), broccoli og æggeblommer (glem alt om kolesterol, der ikke påvirkes af æg).

C-vitamin er meget vigtigt for dannelse af kollagen og samtidig vores vigtigste antioxidant. Tag mindst 750 mg C-vitamin 3 gange dagligt, fx som AL-C, der også indeholder magnesium.

Det svovlholdige naturlige stof MSM (methylsulfonylmethane) er foruden at være godt for brusken også er vigtigt for at danne sundt kollagen og modvirke ardannelse i huden. Det er også vigtigt for tarmslimhinden. 2 gram to gange dagligt.

Kalium er vigtigt for huden og sundheden generelt, så brug havsalt (gerne Himalayasalt) i stedet for almindeligt bordsalt, da det indeholder meget kalium, og de er balancen mellem natrium (almideligt salt) og kalium, der er vigtig. Frugt indeholder også meget kalium.

Brug fugtighedscreme, gerne med glycerin, der binder vand i huden.

Bindevævsmassage er også godt for huden elasticitet. Man kan bruge en god hudcreme og en massagerulle.

Tørbørstning af huden er også godt for hudens elasticitet.

Magnesium

søndag, november 9th, 2014

Magnesium er vigtigt for dannelse af mange enzymer, der blandt andet styrer vores energiomsætning, dannelsen af proteiner og deling af cellerne. Muslerne har brug for magnesium. Ved mangel opstår muskelsvaghed, krampetilstande i fx benene, træthed og forstyrrelser i hjerterytmen. Magnesium er vigtigt for nervesystemet og hormonsystemet, forbedrer insulins virkning og har stor betydning for immunsystemets normale funktion.

Magnesium er vigtigt for blodets iltbærende kapacitet, så celler og væv i kroppen får tilstrækkelig ilt. Magnesium er også vigtigt for at modvirke inflammation (betændelse), som er baggrunden for rigtig mange sygdomme.  

Magnesium er også vigtigt for både optagelsen af kalk og indbygningen af kalk i knoglerne samt for at modvirke, at kalken igen forsvinder ud af knoglerne. Ved magnesiummangel vil kroppen forsøge at opretholde koncentrationen af magnesium i blodet ved at hente mineralet fra depoterne i knoglevævet. Magnesium har også betydning for virkningen af biskjoldbruskkirtelhormon (parathormon), der også spiller en rolle i rergulationen af calcium i knogler og blod.

Det er også vigtigt at få nok D3-vitamin og K2-vitamin, da disse fedtopløselige vitaminer er nødvendige for optagelsen af calcium og for indbygningen i knoglerne. mangler man D3-vitamin dannes der ikke osteocalcin, der skal indbygges i knoglerne, og mangler kan K2-vitamin, går osteocalcin ud i pulsårerne og aflejres i pulsårerne som åreforkalkning.

Bivirkninger er sjældne ved tilskud på under 2.000 mg, der er fire gange så meget, som man normalt anbefaler. Man bør helst tage tilskud af B6-vitamin sammen med magnesium.

Magnesiummangel kan bl.a. ses ved problemer med optagelsen fra maven og tarmene samt ved brug af vanddrivende medicin. Mangel er i flere studier blevet kædet sammen med hjertesygdom, og i nyere studier er det vist, at en magnesiumrig kost kan nedsætte for højt blodtryk, især hos ældre. Andre studier af ernæring har peget på, at halvdelen af voksne i Nordamerika ikke får nok magnesium gennem kosten til at kunne gavne hjertet.

Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejser, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.

P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.

Måling af magnesium i blodserum ikke giver noget godt mål for kroppens indhold af magnesium. Langt bedre er det at få målt ioniseret magnesium, hvilket normalt gøres på et laboratorium. Ioniseret magnesium er den biologisk aktive del af magnesium i blodet, og der er en rimelig sammenhæng mellem total magnesium og frit ioniseret. det gælder dog ikke ved visse sygdomstilstande som fx alkoholisme, sukkersyge, astma og migræne.

Ellers bruger man at måle døgnurin, som skal opsamles med 25 ml saltsyre (5 mol/l) for at undgå bundfald af magnesiumsalte. En sikrere vurdering får man ved en 3-døgns belastningstest, hvor man giver magnesium direkte i en blodåre (10 mmol magnesium i en liter) i løbet af 4 timer i andet døgn. Udskillelsen af magnesium måles så i alle tre døgnuriner. Hos normale udskilles mere end 80% af dosis inden for et døgn. Ved magnesiummangel udskilles mindre end 80%. Testen kaldes en ”Thoréntest”.

Magnesium livets lampe

søndag, november 9th, 2014

 

Magnesium er et livsvigtigt mineral og er blevet kaldt ”Livets lampe”, da det er en vigtig del af klorofyl i de grønne planter og nødvendigt for at fange lysenergien fra solen. Uden klorofyl kan planterne ikke omdanne sollys og CO2 i den fotosyntese, der får planterne til at gro og vokse. Magnesium er ganske enkelt nødvendigt for alt levende, for planter, dyr og mennesker, hvor mineralet har en nøglerolle i celler, væv og knogler og i næsten alle fysiologiske processer. Kineserne kaldte magnesium for ”det skønne metal” og kendte dets medicinske virkning ved mange sygdomme.                                                   

 Magnesium er vigtigt for dannelsen af mange enzymer, der blandt andet styrer vores energiomsætning, dannelsen af proteiner og deling af cellerne. Enzymer er også liv. 99% af magnesium findes inde i cellerne, hvor det også regulerer enzymerne. Især musklerne har brug for magnesium. Ved mangel opstår muskelsvækkelse, spændinger og krampetilstande i fx benene, træthed og forstyrrelser i hjerterytmen. Lavt magnesium får pulsårerne til at række sig sammen, energien forsvinder, og blodtrykket går op.

 Magnesium er vigtigt for blodets iltbærende kapacitet, så celler og væv i kroppen får tilstrækkelig ilt. Magnesium er også vigtigt for at modvirke inflammation (betændelse), som er baggrunden for rigtig mange sygdomme. 

 Magnesium er vigtigt for nervesystemet og har stor betydning for immunsystemets normale funktion. Det er også vigtigt for hormonsystemet, blandt andet for dannelsen og virkningen af hormonet insulin, hvis vigtige rolle blandt andet er at sikre, at glukose og andre næringsstoffer kan komme ind i cellerne og bruges til dannelse af energi eller opbevares i form af fedt. Mangel på magnesium kan blandt andet medføre insulinresistens og sukkersyge, og den medfører mangel på moderhormonet DHEA, der i kroppen omdannes til en række andre hormoner, blandt andet østrogen og testosteron, og er vigtigt for immunsystemet. DHEA dannes ud fra kolesterol, der ikke kan dannes uden magnesium. Det understreger blandt andet vigtigheden af ikke at have lavt kolesterol, dog kolesterol er også grundlaget for dannelsen af det vigtige D3-vitamin.

 Aldrig calcium uden magnesium

 Langvarig mangel kan medføre åreforkalkning og øget risiko for blodpropper. Man må aldrig tage tilskud af calcium (kalk) uden at tage tilskud af magnesium. Magnesium er  vigtigt for både optagelsen af kalk og indbygningen af kalk i knoglerne samt for at modvirke, at kalken igen forsvinder ud af knoglerne. Ved magnesiummangel vil kroppen forsøge at opretholde koncentrationen af magnesium i blodet ved at hente mineralet fra depoterne i knoglevævet. Magnesium har betydning for virkningen af biskjoldbruskkirtelhormon (parathormon), der også spiller en rolle i regulationen af calcium i knogler og blod.

Magnesiummangel kan bl.a. ses ved problemer med optagelsen fra maven og tarmene, blandt andet på grund af mangel på mavesyre, samt ved brug af vanddrivende medicin. Mangel er i flere studier blevet kædet sammen med hjertesygdom, og i nyere studier er det vist, at en magnesiumrig kost kan nedsætte for højt blodtryk, især hos ældre. Andre studier af ernæring har peget på, at halvdelen af voksne i Nordamerika ikke får nok magnesium gennem kosten til at kunne gavne hjertet.

 Uden tilstrækkelig meget af magnesium vil kroppen have problemer med afgiftning af skadelige stoffer, blandt andet kviksølv. Kroppen vil blive nedbrudt og ældet før tiden. Magnesium er blandt andet nødvendigt for at danne det vigtige antioxidant glutathion., som modvirker oxidation (harskning) af kroppens væv. 

 Det er også vigtigt at få nok D3-vitamin og K2-vitamin, da disse fedtopløselige vitaminer er nødvendige for optagelsen af calcium og for indbygningen i knoglerne. mangler man D3-vitamin dannes der ikke osteocalcin, der skal indbygges i knoglerne, og mangler kan K2-vitamin, går osteocalcin ud i pulsårerne og aflejres i pulsårerne som åreforkalkning.

 

Hvad medfører mangel?

 Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejer, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.

 

P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.

 Måling af magnesium 

 Måling af magnesium i blodserum giver ikke noget godt mål for kroppens indhold af magnesium. Langt bedre er det at få målt ioniseret magnesium, hvilket normalt gøres på et laboratorium. Ioniseret magnesium er den biologisk aktive del af magnesium i blodet, og der er en rimelig sammenhæng mellem total magnesium og frit ioniseret. det gælder dog ikke ved visse sygdomstilstande som fx alkoholisme, sukkersyge, astma og migræne.

 Ellers bruger man at måle døgnurin, som skal opsamles med 25 ml saltsyre (5 mol/l) for at undgå bundfald af magnesiumsalte. En sikrere vurdering får man ved en 3-døgns belastningstest, hvor man giver magnesium direkte i en blodåre (10 mmol magnesium i en liter) i løbet af 4 timer i andet døgn. Udskillelsen af magnesium måles så i alle tre døgnuriner. Hos normale udskilles mere end 80% af dosis inden for et døgn. Ved magnesiummangel udskilles mindre end 80%. Testen kaldes en ”Thoréntest”.

 Magnesium og kræft

 En undersøgelse har vist, at kvinder, hvis indtagelse af magnesium var i den højeste femtedel af deltagergruppen, havde en 41 procent lavere risiko for at udvikle kræft i tyktarmen eller endetarmen i forhold til kvinder med den laveste indtagelse af magnesium. Der var omvendt sammenhæng mellem indtagelsen af magnesium og kræft i både den første del og den sidste del af tyktarmen samt i endetarmen.

 Man ved, at der er en sammenhæng mellem forhøjet insulindannelse og øget risiko for kræft i tyktarm og endetarm, og magnesium kan derfor beskytte mod denne type kræft ved at øge følsomheden for insulin og ved at nedsætte mængden af insulin. Magnesium spiller også en væsentlig rolle i vedligeholdelsen af stabiliteten af DNA, de styrende æggehvidestoffer i cellerne, i reparationen af DNA, styringen af cellevæksten, cellecyklus og cellernes differentiering (lav differentiering fører til øget risiko for kræft).

 Hvor meget?

 Bivirkninger er sjældne ved tilskud på under 2.000 mg, der er fire gange så meget, som man normalt anbefaler, altså 500-600 mg. Man bør helst tage tilskud af B6-vitamin sammen med magnesium. Man skal bruge let optageligt magnesium til indtagelse, fx magnesium citrat, da magnesium oxid er et afføringsmiddel og optages dårligt. Magnesium klorid kan fint optages gennem huden, fx fra badevand. Der er også meget magnesium i havvand. Magnesium sulfat og klorid kan gives direkte i blodet og være livreddende ved blodpropper i hjertet og mindske skaderne ved slagtilfælde ved at forhindre hjernens pulsårer i at trække sig sammen i det ramte område, så der kommer for lidt ilt til hjernevævet.

 Magnesiumolie til udvortes brug er en ny måde at tilføre kroppen magnesium på. Det er bevist, at magnesiumolie på huden øger magnesium i blodet med en faktor på op til 5 i sammenligning med oralt indtaget magnesium, hvor optagelsen i organismen ikke altid er optimal. Matas eller helsekostforretning. Fx Altiderm Magnesium Olie.

 

Magnesium måling

torsdag, april 10th, 2003

Magnesium måling

Ifølge bogen Dansk Laboratoriemedicin af Jørgen Lyngbye er det bedst at måle ioniseret magnesium, der er den biologisk aktive del af magnesium. Magnesium i blodserum giver ikke noget godt indtryk af det totale indhold af magnesium i kroppen.

Man kan også få information om magnesiumindholdet i kroppen gennem en håranalyse, som kan fås hos H.A.I.R. Scan i Allerød. Tlf. 4814 1167.