Archive for the ‘Sygdomme og sundhed’ Category

Jernmangel

tirsdag, november 13th, 2012

Jern er et meget vigtigt spormineral. Et voksent menneske indeholder 4-6 gram jern, hvoraf to trediedele er bundet i det ilttransporterende røde farvestof hæmoglobin i de røde blodlegemer, ca. 10 procent i myoglobin i musklerne, og resten er bundet til proteiner og lagret i kroppen. En lille del indgår i enzymer, der især er vigtige for hjernen, hvor de har betydning for evnen til at lære. Jern indgår også i cellernes “kraftværker” – mitochondrierne – som styrer cellernes iltningsprocesser. Jern forbedrer modstandskraften mod infektioner og stress, bl.a. fordi immunsystemet er afhængigt af jern.

Mangel på jern

kan enten skyldes for ringe tilførsel og optagelse af jern eller et for stort tab i forhold til optagelsen. Garvesyre nedsætter optagelsen, fordi den binder over halvdelen af det normale jern i kosten. Kaffe, te, cola, kakao og rødvin kan binde jern og bør ikke drikkes under måltidet. Det er således en myte, at rødvin tilfører jern, men drikker man ikke ofte rødvin, skader den heller ikke. Mangel på C-vitamin kan medføre jernmangel, og det samme gælder for mangel på B6- og B12-vitamin, folinsyre, zink, kobber, kobolt, molybdæn og mangan. Modsat hæmmer tilskud af jern og folinsyre optagelsen af zink, så især under graviditet bør man tilføre lige så
meget zink som jern, og de to ting skal helst gives på forskellige tidspunkter
af dagen.

Tab af jern sker først og fremmest ved den normale afstødning
af hudceller, men hos kvinder spiller kraftige menstruationer også en rolle.
Blødning fra maven, tarmene og hæmorider medfører også jerntab, og man skal udelukke sår og svulster som årsag. Ved jernmangel skal man altid sørge for at finde årsagen og gøre noget ved den, ikke blot give jerntilskud. Det gælder især for mænd, der sjældent får jernmangel, hvis de er raske. Meget kraftigt muskelarbejde eller store sportspræstationer medfører dog tab af jern, også hos mænd.

Gigtsygdomme og kroniske infektioner tærer også på jerndepoterne i kroppen. Gravide og ammende afleverer jern til barnet og skal derfor have tilskud.

Ved blodmangel, der ikke skyldes blodtab, er årsagen hyppigere mangel på magnesium, kobber eller zink, sjældent jernmangel.

Symptomer på jernmangel

Bleghed, også bag øjenlågene, træthed, mathed, hjertebanken ved anstrengelser, sviende tunge, negleforandringer, hudproblemer,
tørt hår, tørre slimhinder, hudsprækker ved kropsåbningerne, følelsesløshed i hænder og fødder, kraftigere blødning hos kvinder, hovedpine, øresusen, ledsmerter, hovedpine, øresusen, nedsat evne til at koncentrere sig, psykisk ubalance, nedsat sexuel lyst.

Jernmangel hos børn

er den hyppigste mangeltilstand mod slutningen af barnets første leveår, da de medfødte jerndepoter er tømt ved 4-6 måneders alderen, og barnet så må klare sig med det jern, som dets føde indeholder.
Kosten i 5-6 måneders alderen har normalt et lavt indhold af jern og et højt
indhold af stoffer, der hæmmer optagelsen af jern. Jernet i kornprodukter,
grønsager og den smule, der er i mælk, er af en type (non hæm-jern), der
optages dårligt fra tarmen, og både kornprodukter, grønsager, frugt, kalken i mælk og proteinerne hæmmer optagelsen af jern. Tidlig start med komælk og et stort indtag af mælk har en klart negativ virkning på     jernindholdet i kroppen hos de små. I modsætning hertil optages hæm-jern fra kød, fisk og indmad lettere, og kød og C-vitamin fremmer optagelsen.

De grupper af børn, der er i særlig fare for at få jernmangel, er børn med lav fødselsvægt, lav blodprocent ved fødslen, børn med hyppige infektioner, kronisk sygdom hos barnet, blødninger fra tarmene, socialt dårligt stillede børn, indvandrerbørn og børn af familier med specielle spisevaner. Desuden børn, der begynder tidligt med komælk, og børn der får en jernfattig kost eller ikke får det anbefalede jerntilskud.

I Danmark er jerntilsætning til modermælkserstatning og tilskudsblandinger tilladt, og da der også tilsættes C-vitamin, er jernberiget modermælkserstaning en effektiv metode til      forebyggelse af jernmangel. Hvis børnene ikke får mindst 400 milliliter modermælkserstatning eller jernberiget vælling dagligt, anbefaler Sundhedsstyrelsen et tilskud på 10 mg jern dagligt mellem 6 og 12 måneders alderen. Det tåler børnene fint, men giver man barnet for meget jern, vil det gå ud over optagelsen af zink, kobber og måske selen, og måske øge risikoen for infektioner.

Mangel på jern hos børn kan medføre en dårlig  udvikling af intelligensen. Børn, der mangler jern, har et nedsat immunforsvar med tilbøjelighed til hyppige infektioner. Større børn kan også ved jernmangel få spiseforstyrrelser med meget ensidigt kostvalg (ofte mælkeprodukter, hvilket forværrer problemet) samt kunne få adfærdsforstyrrelser med uro og manglende opmærksomhed, blandt andet ADHD .

Tilskud af jern

Et tilskud af C-vitamin, fx 500 mg to gange daglig, forbedrer jernoptagelsen meget betydeligt. Jern fra kød optages langt bedre end fra planter. I kosten findes jern i fuldkornshvede og havre, i frø, kerne, nødder og brune ris. Desuden i bønner, persille, grønkål, rosiner, i mange andre grønsager samt krydderier, især i brændenælder. Der er også jern i lever, anden indmad, kød og fisk.

Skal man give jern som tilskud, er det bedst at vælge organisk jern, fx hæmo-jern, da det optages langt bedre end uorganisk jern, eller Kraüterblut, eller Hemo-Boost TM. Der findes også gode flydende jernpræparat er til børn.

Et andet godt produkt er Super + Jern. Udover aminosyrebundet jern indeholder Super + Jern også C-vitamin, acerola og camu camu, der alle bidrager til optagelsen af jern fra den daglige kost.

Uorganisk jern og E-vitamin hæmmer hinanden og bør derfor tages på forskellige tidspunkter af dagen. Det samme gælder for mangan
og zink, så det bedste er at tage jerntilskuddet for sig selv, så det ikke
konkurrerer med andre mineraler. Fytin fra kornprodukter, fx
morgenmadsprodukter, hæmmer jernoptagelsen. C-vitamin fremmer.

Jerntilskud kan give bivirkninger, især uorganisk jern. Det kan være kvalme, opkastning, forstoppelse eller diaré. Børn kan få misfarvning af tænderne fra  flydende jern.

Overskud af jern

For meget jern kan medføre opbygning af alt for store jerndepoter, som kan skade kroppens celler og organerne. Mennesker med store jerndepoter ser ud til hyppigere at udvikle   sygdomme som gigt, forkalkning, blodpropper
og kræft med alderen. Finske forskere har fundet, at risikoen for blodprop i
hjertet stiger for hvert milligram jern, mænd optager. En del af forklaringen er, at for meget jern fremmer inflammation. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.,dk

Det findes en teori om, at jernbelastning har ansvaret for, at mænd lever kortere end kvinder. Mænd med små jerndepoter ser  ud til at klare alderdommen bedre end andre mænd og lige så godt som kvinderne.

Alkoholoverforbrug øger risikoen for ophobning af jern i kroppen. Jern konkurrerer som nævnt med mangan, zink og kobber om optagelse fra tarmen, så for meget jern kan føre til mangel på disse andre vigtige mineraler. Mangel på kobber kan fx også føre til blodmangel.

Et overskud af jern øger angrebet på kroppens celler fra de frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen og skader de styrende proteiner – DNA – bl.a. i cellernes      kraftværker, ligesom fedtstoffer
forharskes, bl.a. det “dårlige” LDL-kolesterol, der så sætter sig sammen med
kalk inde i pulsårerne og stopper dem til. Det er derfor vigtigt at få rigeligt
af antioxidanter. Får man det, er LDL-kolsterol gavnligt og med til at holde pulsårerne i orden.

Sygdommen hæmokromatose er en ret hyppig sygdom, hvor en forøget optagelse af jern fra tarmen medfører en ophobning af meget store mængder jern i kroppen, især i leveren,  bugspytkirtelen, hjertet og
hypofysen,  medførende vævsskader og kronisk sygdom.    Sygdommen kan være arvelig eller kan skyldes tilførsel af for meget jern. Den arvelige form er
hyppigst.

Man måler normalt jernindholdet i kroppen ved hjælp af indholdet af proteinet ferritin i blodserum.

 

Kilder:

Henrik Dilling: Klar besked om vitaminer &
mineraler. Aschehoug1999

Knut  Flytlie: Vitaminer og mineraler. 2004.

Mads D. M. Engelmann: Ugeskrift for Læger 1998;
160: 4194-

Harrison. Principles of Internal Medicine. 14th
Edition. 1998

Jod

tirsdag, marts 22nd, 2011

Jod er et livsvigtigt spormineral, og to trediedele af det findes i skjoldbruskkirtlen, hvor det indgår i stofskiftehormonerne.

Jodmangel er meget hyppig, især i Danmark og hvis man ikke spise ret meget mad fra havet i form af fisk, skaldyr, tang etc. Der tilsættes nu jod til bordsalt, som ikke er særlig sundt, da det er rent natriumklorid og er tilsat aluminiumspulver som antiklumpningsmiddel.

Jodoptagelsen er afhængig af zink og kobber, og den kan hæmmes af strumadannende stoffer som kål, grønkål, sojabønner, rabarber, raps og jordnødder.

Jod findes i fisk, skaldyr, rejer, tang, alger, havsalt, kelp, kombu, havspaghetti, æggeblomme, kød, brune ris, grønsager og frugt.

Mangel kan føre til struma, alvorlige hjerne- og nervelidelser og for lavt stofskifte. Læs mere om stofskifte på www.radiodoktoren.dk

Særlig farligt er det, hvis gravide mangler jod. Det kan medføre åndssvaghed og væksthæmning (kretinisme). 

Mange mennesker mangler jod, især i Danmark hvor vi spiser meget lidt havmad. Normalt vil man give mennesker med jodmangel (men ikke ved stråling) mellem 12.5 mg og  50 mg dagligt. Mennesker tåler store doser af jod, men for meget jod i for lang tid kan medføre både for højt og for lavt stofskifte. 

Små doser jod er meget virksomt mod influenzavirus.

Tilskud af SSKI (mættet opløsning af kaliumjodid) har vist sig at kunne hjælpe ved cyster i brysterne og fibromer. SSKI hjælper med at nedbryde østrogen i vævene. Man skal dog holde øje med stofskiftet og supplere med omega-3 fedtsyrer.

Jod påvirker enzymsystemet p450, der er ansvarligt for nedbrydningen og ændringen og udskillelsen af mange stoffer i kroppen. Blandt andet lægemidler, kemiske stoffer som fx koffein, og omsætningen af østrogen til en form der hæmmer unormal cellevækst. Jod påvirker også på andre måder gener, der har med cellevækst at gøre og kan være medvirkende til at forebygge brystømhed under menstruationen og fibrocystisk sygdom i brysterne og dermed senere udvikling af brystkræft. Jodmangel ser derfor ud til at øge risikoen for ukontrolleret cellevækst.

Det er derfor godt at spise jodholdig mad som nævnt ovenfor, og man kan eventuelt tage cirka 150 mikrogram jod dagligt vd mistanke om, at man ikke får nok. Jod kan let undersøges i urinen. Kvinder med tidligere brystkræft, brystkræft i familien eller sygdomme i skjoldbruskkirtlen bør for en sikkerheds skyld få kontrolleret, om de mangler jod.

Stråling.  Atomkraftværker, bomber, radioaktivt støv mm.

Ved udsættelse for radioaktiv støv og stråling er det vigtigt at være fyldt op med jod, så det radioaktive jod ikke har noget sted at sætte sig, men bliver skyllet ud af kroppen. Dette skal ske, før man blive ramt af støv og nedfald.

Hvis man ikke har nået det, er dosis ved udsættelse for stråling angivet til 130 mg kalium jodid (potassium iodide) for voksne. Som engangsdosis. Det hjælper ikke at tage mere.

For børn op til en måned: 16 mg.

1 måned til 3 år: 32 mg.

3-12 år 65 mg.

12-18 år 65 mg eller op til 120 mg ved voksen størrelse.

 Natrium bicarbonat nedsætter sværhedsgraden af urans påvirkning af nyrerne.

Chlorella og Spirulinagiver cellerne vigtige næringsstoffer

 Blæretangkapsler, Kelp mm. indeholder jod og er gode at tage som kosttilskud, men indeholder ikke jod i de mængder, man vil skulle bruge ved stråling for at mætte skjoldbruskirtlen med naturligt jod. Det er derimod godt til at sikre, at man efterhånden får sine joddepoter fyldt.

 Glostrup Apotek sælger jod som SSKI = saturated solutions of kalium jodide, men det er måske nødvendigt med en recept (en læge kan bare ringe).

Jordstråling

mandag, marts 7th, 2011

 Er Jordstråler eller vandårer skadelige for ens helbred og gigt – blir man belastet af jordstråler?:

Jordstråler er et i den traditionelle danske videnskab meget kontroversielt emne, men der er ingen tvivl om, at der findes elektromagnetisk stråling i jordoverfladen, især punktvist forstærket, og at strømmende vand har en udstråling til overfladen. Det ved enhver blikkenslager og entreprenør, når de skal søge efter vandledninger.

De bruger et par pinde med håndtag på og holder pindene løst og parallelle, når de går henover et stykke jord, hvor der skal være en vandledning. Det kræver en vis øvelse, men når pindene krydser, er de over vandledningen.

Overlærer Ingwersen fra Ribe har livet igennem fundet vand over hele verden, selv i Saudiarabiens ørkener ved hjælp af pilekviste. Man skal kunne koncentrere sig 100% for at lære det, og nogen er bedre end andre, men de fleste kan det.

I landene omkring os er der forsket i jordstråling, og der uddannes på et videnskabeligt plan, så de samme fund kan gentages igen og igen. Der er mange klamphuggere, der kalder sig jordstråleeksperter, og der var i TV engang en udsendelse, hvor man bad flere af dem om at finde jordstråler i et hus, og de fandt dem alle mulige steder uden at finde de samme.

Man kan opmåle strålerne, der ligger i to slags usynlige krydsgitre i jorden – Hartmann-gitre og Curry-gitre, opkaldt efter de to videnskabsmænd, der opdagede dem. Der er også betydelig stråling fra vandårer, især de krydser hinanden nede i jorden. Strålerne kommer op i søjler, der går lodret op.

De symptomer, som tilskrives jordstråling, er fx gigt, hovedpine, kolde ben, søvnforstyrrelser, kræft mm. og immunsystemet påvirkes. Det siges, at hunde ikke vil sove, hvor der er jordstråler, mens katte elsker dem. Men der siges så meget. Jeg har personligt haft adskillige patienter, der har fået det meget bedre eller er blevet raske, efter at de flyttede deres seng. Og det var ikke kun troen, for de havde prøvet alt muligt andet uden effekt.

Vi mennesker er forskelligt følsomme for elektromagnetisk stråling af alle arter.

Der findes mange gode bøger om jordstråling, også kaldet geopatisk stress. Fx den engelske bog “Geopathic Stress. How earth energies affect our lives” af Jane Thurnell-Read, der er kinesiolog, og der findes på biblioteket gode bøger på dansk.

Vil man vide mere om jordstråling, så kan man for eksempel kontakte elektroingeniør Niels G. Gleerup, Blindestræde 5C, 4300  Holbæk Tlf. 5944 6010. Mobiltlf. 2227 9190. Han har årelang erfaring. Se på www.jordstraaling.com

K-vitaminer

lørdag, februar 11th, 2012

Vitaminer er livsnødvendige næringsstoffer, som vi ikke selv kan danne, eller danne nok af, og har  brug for i små mængder.

 K-vitamin blev opdaget af den danske biokemiker Henrik Dam i 1934. K-et står for koagulation. Han fik Nobel-prisen for det i 1943.

Der findes følgende K-vitaminer:

K1 vitamin, Fyllokinon. Fedtopløseligt

K2 vitamin, Menakinon. Fedtopløseligt

K3-vitamin, Menadion (kunstigt). Vandopløseligt.

K1-vitamin, fyllokinon,  findes i grønne bladgrønsager – broccoli, spinat, salat, persille, alle kålsorter, i ærter, avocado, gulerødder, ost, smør, æg, kartofler samt i frugt og bær. Desuden i olivenolie.sojaolie og rapsolie. Kun 5-10% af K1-vitamin optages i blodet sammen med fedt i maden. Det omdannes fortrinsvis i leveren til K2-vitamin. Denne omdannelse hæmmes betydeligt ved dårlig lever.

K2-vitamin, menakinon, dannes af bakterier i tyktarmen, men i mindre mængder end hidtil troet.

Margarine og andet hærdet vegetabilsk fedt (hydrogeneret olie) kan nedsætte optagelsen og den biologiske virkning af K2. Der er meget i K2-vitamin i Natto (dampede og fermenterede sojabønner), som er traditionel japansk morgenmad og ”samuraimad”, hvilket formentlig er en væsentligt medvirkende årsag til japanernes lange middellevetid.  K2 optages 100 procent fra tarmene, og det bliver i blodet i flere dage. Depoterne i kroppen tømmes hurtigt ved manglende tilførsel, men der findes i kroppen en K-vitamin cyklus, der hjælper til genbrug af vitaminet.  Denne cyklus hæmmes af den antikoagulerende (”blodfortyndende”)  medicin warfarin (Marevan R).

 Hvordan virker K2-vitamin?

 K-vitamin er  nødvendigt for blodets koagulation. Det sker ved enzymreaktioner, blandt andet gamma-carboxylering af koagulationsfaktorer, der så kan binde calcium. Dette er nødvendigt for aktivering af syv K-vitaminafhængige koagulations.faktorer. K2 har blandt andet vist sig at kunne hjælpe ved flere former for kraftige menstruationsblødninger.

K-vitamins funktion i knoglerne sker ved hjælp af følgende K-vitamin-afhængige proteiner:

Osteocalcin, Matrix Gla protein, Protein S og Gas6. Osteocalcin er et protein, som dannes i knogledannende celler – osteoblaster, og er nødvendigt for deres funktion. Det reguleres af  D3-vitamin. Osteocalcin findes også i hjernen, og ved mangel i  hjernen bliver hjernecellerne mere   sårbare over for virkningen af calcium.

Gamma-carboxylering er nødvendig for mineralbindingen – mineraliseringen af knoglerne.

Under-carboxylering øger risiko for osteoporose og knoglebrud. K2- og D3-vitamin modvirker    under-carboxylering af osteocalciin – ucOC.

Matrix Gla protein – MGP – fremmer knoglevækst og udvikling. MGP forhindrer også aflejring

i bløde væv (fx pulsårer med åreforkalkning – arteriosclerose) og brusk (slidgigt). Protein S er et antikoagulant. Det dannes i osteoblaster. Rollen i knoglerne er usikker, men børn med arvelig mangel har tendens til blodpropper og nedsat knogletæthed.

Gas6 er vitamin K afhængigt. Det har betydning for regulationen af cellevækst og udvikling, cellernes sammenhæng (adhæsion) og dermed beskyttelsen mod metastaser af kræft. Gas6 har også betydning for kræftcellers evne til at begå selvmord (apoptose). Proteinet spiller også en rolle i udviklingen af nervesystemet og for det aldrende nervesystem (Nutr Rev 1999. Aug;57(8) : 231-40). Det regulerer også blodpladesignaler og blodkarsundhed.

K2-vitamin, menakinon, optages hurtigt og effektivt (100 procent), og har en lang halveringstid i forhold til K1-vitamin, der er væk på 1½ time. K2-vitamin gen-distribueres af leveren ved hjælp af LDL- og HDL- kolesterol til knogler, pulsårer og kroppens andre væv. K2 nedsætter under-carboxylering meget mere end K1-vtamin.  

 Mangel på K2-vitamin

 Mangel på K-vitamin ses blandt andet hos nyfødte, hvor det kan medføre en øget risiko for hjerneblødning i forbindelse med fødslen. Moderens indtag af både K1 og K2 under raviditeten er derfor vigtigt. Hun bør spise mange grønne grønsager og tage tilskud af K2.

Der er kun lidt K-vitamin i modermælk.

Sult og faste i flere dage kan føre til mangel på K2-vitamin, da der kun er depoter til få dage.

Mangel på probiotika, sunde tarmbakterier, for eksempel ved behandling med antibiotika, nedsætter tarmbakteriernes produktion af K-vitamin. Moderne levevis med dårlig kost kan også medføre mangel på K-vitainin. Det gælder også ved misbrug og ved længere tids brug af lægemidler (bl.a. magnyl).

Betydningen af K-vitamin i forebyggelsen af knoglebrud  er blandt andet belyst i Nurses Health   Study, hvor man så 30% højere risiko for hoftebrud ved lavt indtag af K1-vitamin. I Framingham undersøgelsen sås der derimod ingen sikker sammenhæng mellem K1 i kosten og knogletæthed (BMD), knoglestyrke og risiko for knoglebrud.

Det er derimod i videnskabelige undersøgelser vist, at K2-vitamin nedsætter risikoen for knogletab og knoglebrud. Især sammen med calcium og D3-vitamin. Der er lav forekomst af knogleskørhed i Japan på grund af K2 i Natto.

Ved forsøg med rotter er der påvist høj koncentration af K-vitamin i bugspytkirtlen, og K-vitamin ser ud til at have en rolle i kontrollen af blodsukker. (Int J Vitam Nutr Res, 1999 Jan; 69(1): 27-31).

K2-vitamin forebygger nyresten ved at normalisere calciumstofskiftet.

 Hjertet og kredsløbet

 K2-vitamin er  ved hjerte- karsygdom meget mere effektivt til at nedsætte risikoen. Der er blandt andet i det berømte Rotterdam studie set en halveret risiko for død af blodpropper. Matrix Gla Protein (MGP) er den stærkest kendte hæmmer af forkalkning i bløde væv og er afhængigt at K2-vitamin. Det beskytter især de elastiske fibre i blodkar mod forkalkning. Nedsættes elasticiteten i pulsårerne øges risikoen for blodtryksforhøjelse.

K2-vitamin kan reducere allerede dannet forkalkning i pulsårerne.   Det er også vist, at tilskud af E-vitamin i form af tocotrienol samt hvidløg kan det samme.   Magnesium, som mange moderne mennesker mangler, giver problemer med optagelsen af calcium og er, som K2-vitamin, også nødvendigt for indbygningen af calcium i knoglerne og for, at det ikke havner i hjertet og pulsårerne. Det gælder også for D3-vitamin, som de fleste har for lidt af i blodet, især om vinteren.

 K-vitamin og kræft

 K2 mindsker risikoen for leverkræft ved hepatitis og skrumpelever. Stoffet Geranylgeraniol (sidekæde til K2) fremkalder celledød i kræftceller (apoptose). Der er også vist en omvendt sammenhæng mellem K2-indtag og avanceret prostatacancer.   

K2 forbedrer tilstanden ved leukæmi og knoglekræft,  og laboratorieforsøg har vist en bremsende ffekt på andre kræftformer. K2 nedsætter generelt risikoen for kræft  og kræftdød samt forebygger  kræft, blandt andet lymfom, mave-, lunge- og leverkræft.

K2 er et kraftigt antioxidant og modvirker inflammation. For eksempel ved gigtlidelser. Inflammation, der er betændelse og betændelsesagtige forandringer i kroppen, er årsag til eller medvirkende til en mængde forskellige sygdomme, inkl. kræft, og til smerter. I Framingham undersøgelsen påvistes høj indtagelse og blodværdi af K1 (grønsager) at medføre lavere mængder af 14             bio-markører for inflammation.

 Behovet for K2-vitamin

Behovet for kvinder angives normalt til  90 mikrogram dagligt, og behovet for mænd til 120 mikrogram. Der er imidlertid ikke set nogen form for giftvirkning eller andre bivirkninger ved indtagelse af K1-vitamin og   K2-vitamin i høje doser, op til 135 milligram dagligt, altså 1000 gange større end det anbefalede daglige indtag. Heller ikke øget tendens til dannelse af blodpropper.

Store doser af det syntetiske K3-vitamin (menadion) til nyfødte kan medføre hæmolyse og  blodmangel hos nyfødte. Hos voksne kan menadion medføre skader på levercellerne og allergiske reaktioner. Man bør derfor ikke bruge menadion. Gravide bør tage tilskud af K2 i graviditeten.

Det blodfortyndende middel warfarin (Marevan), der blandt andet bruges som rottegift, forhindrer genbrug af K-vitamin (K-vitamin cyklus). Warfarin øger risikoen for åreforkalknng og medfører en betydelig blødningsrisiko. Det er derfor nødvendigt med konstant tilførsel af K-vitamin fra kosten og tilskud af 90-120 mikrogram K2 dagligt. Dette øger ikke risikoen for blodpropper og gør det lettere at styre behandlingen.

Der er gode, naturlige alternativer til forebyggelse af blodpropper. Blandt andet fiskeolie, E-vitamin, hvidløg, ingefær og  pycnogenol. Læs mere om blodfortynding på www.radiodoktoren.dk  

 

Kaffe og koffein

torsdag, januar 25th, 2007

Koffein er verdens mest brugte hjernestimulerende stof. Det totale forbrug af koffein på verdensplan er beregnet til 120.000 tons. Koffein findes naturligt i mere end 60 forskellige vækster, fx i kaffebuske, tebuske, kakao- og colabuske. Verdens ældste koffeinholdige drik er te, der er beskrevet i Kina så tidligt som 2.700 år f.Kr. fødsel. Kaffen blev først taget i brug af araberne omkring år 1.000 e.Kr.

I vores del af verden indtages koffein oftest fra kaffe, men det er efterhånden ikke så lidt, der kommer fra cola. Kaffe virker mildt opkvikkende og let smertestillende ved fx hovedpine, men har man et højt forbrug af kaffe og pludselig holder op med det, kan man få hovedpine og andre abstinenssymptomer, fx angst, træthed, øget irritabilitet, nedsat energi og influenzalignende symptomer. De positive virkninger af kaffen kan opnås med blot to kopper kaffe dagligt, fx en om morgenen og en om eftermiddagen. Kaffe giver så øget velvære, bedre humør, øget koncentrationsevne, øget energi og vågenhed. Den legemlige udholdenhed øges også, og koffein er klassificeret som et dopingmiddel, hvis der er over en vis mængde i urinen. Man skal dog drikke meget kaffe eller cola for at komme over denne grænse.

Der er en række bivirkninger af koffein. Med lavt til moderat indtag kan der komme øget vandladning, øget dannelse af mavesyre og symptomer fra maven, rysten, angst, uro og søvnløshed. Ved et højt indtag de samme symptomer samt kvalme, opkast, mavesmerter, spændte muskler, kramper, nedsat koncentration, forvirring, ophidselse, panikangst, uroligt hjerte og rytmeforstyrrelser, forhøjet blodtryk, forhøjet temperatur, rødme, hovedpine, hurtigt åndedræt, svimmelhed, øresusen samt høre- og synsforstyrrelser.

Gravide bør ikke drikke mere end højst 3 kopper kaffe dagligt. Ellers øges deres risiko for både tidlige og sene aborter. Gravide kvinder, som ryger, får en øgning af stoffet homocystein i blodet, hvilket øger risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme samt komplikationer til svangerskabet.

(Am J Epidemiol 2005; 162: 983-90) og (Acta Obstet Gynecol Scand 2005; 84: 1049-54).

Koffein nedbrydes i kroppen til bl.a. teobromin og teofyllin, der er kendt som astmamidler, og en stærk kop kaffe kan være en udmærket nødhjælp ved et anfald af astma.

Kaffe mindsker risikoen for leverkræft. Det visser en stor japansk undersøgelse.

350 mennesker med kræft i leveren blev fundet blandt over 90.000 midaldrende og ældre japanere. De, som drak kaffe dagligt, havde kun omkring en halvt så stor risiko for leverkræft i forhold til de japanere, som aldrig drak kaffe.

(J Natl Cancer Inst 2005; 97: 293-300).

/2

/2

Når man drikker kaffe, kan blodtrykket blive lidt højere, men man har ikke vidst, om kaffedrikning over længere tid kunne medføre for højt blodtryk.

Det viser en stor undersøgelse med observation af 155.000 kvinder, som blev fulgt i over 12 år (Nurses Health Study). Der opstod i dette tidsrum omkring 33.000 nye tilfælde af for højt blodtryk.

Der fandtes ikke nogen sammenhæng mellem kaffeforbruget og for højt blodtryk.

Man fandt dog meget overraskende, at indtag af cola, både med sukker og cola light, var forbundet med for højt blodtryk, men forskerne mener ikke, at det er koffeinen i cola, der er skyld i dette.

(JAMA 2005; 294: 2330-5).

Cola øger også risikoen for knogleskørhed betydeligt.

Der er flere studier, som har vist, at kaffe kan forebygge type 2 diabetes, men at det nok er forbundet med kaffens evne til at give vægttab. Andre studier viser en forværring af glukose- og insulinomsætningen, men kun hvis man drikker kaffe i forbindelse med et måltid.

Moderat kaffedrikning er godt mod depression, mens for meget kaffe øger depression.

Kaffe giver en betydelig tilvænning, med tilhørende abstinenser, når man holder blot en til to dages pause uden kaffe.

Man må nok konkludere, at et moderat indtag af kaffe, højst 2-3 kopper dagligt, ikke medfører nogen helbredsproblemer, men at overdrivelse godt kan gøre det.

Den opkvikkende virkning af kaffe kan fås ved at drikke en kop kaffe om morgenen og om eftermiddagen. Yderligere kaffe har ikke nogen særlig opkvikkende virkning.

Store mængder kaffe har i nogle studier vist sig at øge risikoen for kræft i bugspytkirtlen.

Kalium

torsdag, december 12th, 2013

Langt det meste af kroppens kalium befinder sig inde i kroppens celler. Kalium har et samspil med natrium (almindeligt salt er natriumklorid), således at der hele tiden pumpes kalium ind i kroppens celler og natrium ud af dem. Det er en forudsætning for, at fx både muskelceller og nerveceller fungerer normalt.

I stenalderkosten, som er den, vi er programmeret til at spise, spiste vores forfædre meget mere kalium end natrium. Man har beregnet, at de spiste omkring 7000 milligram kalium dagligt, først og fremmest i form af frugt og grønsager, imod sølle 700 milligram natrium. I vor tid får vi med almindelig mad kun 2500 milligram kalium, imod mindst 4000 milligram natrium, ofte mere. Stenaldermanden indtog med sin mad typisk mellem halvanden og fem gange flere vitaminer og mineraler end vi gør i vor tid med vores mad.

Mennesket er det eneste frit levende pattedyr, der spiser mere natrium end kalium. Og det koster os meget i form af død og handicap på grund af for højt blodtryk og slagtilfælde. Blot en ekstra portion af et kaliumrigt fødemiddel kan nedsætte risikoen for et dødeligt slagtilfælde 40%.

Spiser man for meget almin­deligt salt, altså natriumklorid, kan man komme til at mangle kalium, men passer man på med salt, er der nok i almindelig, sund kost, ikke mindst hvis man overholder de se(ks)x om dagen – 600 gram grønt og frugt hver dag (Northern Manhattan Stroke Study). Vil man salte, er det bedst at bruge havsalt, der også indeholder meget kalium og magnesium (og smager bedre end almindeligt salt. Fx indeholder Himalayasalt 88 af de 92 mineraler, mennesker har brug for.

Udskillelsen eller tabet af kalium øges, hvis man drikker for meget kaffe og alkohol samt spiser for meget sukker. Desuden ved brug af vanddrivende medicin, afførings­midler og binyrebarkhormon samt ved diaré og opkastninger. Samtidig udskilles der også for meget magnesium og zink, som helst skal gives samtidig med et evt. kaliumtilskud.

Overfunktion af skjoldbruskkirtlen kan også medføre kaliummangel.

Hjertet har brug for kalium, der regulerer hjerterytmen og er nødvendig for hjertets musklers pumpekraft. Mangel giver rytmeforstyrrelser og i svære tilfælde hjertestop.

Kalium er også vigtigt for iltomsætningen i hjernen og for omsætningen af fødemidler­ne i kroppen. Kaliummangel kan give forstyrrelser i hormonsystemet, væskeophobning i kroppen, forstoppelse, træthed og slaphed, nedsat appetit, påvirke sukkeromsætnin­gen ved sukkersyge, kan give hovedpine, led- og knoglesmerter, stress og forhøjet blodtryk, især hvis der er for meget almindeligt salt i maden.

Kaliumtilskud skal især gives ved kraftig vanddrivende behandling. Det er forskelligt, hvor meget kalium folk taber, når de får vanddrivende medicin, så det er vigtigt at få målt kaliumindholdet i blodet før starten af behandlingen, og så igen efter et par ugers forløb og siden med flere måneders mellemrum.

Mangel på binyrebarkhormonet aldosteron vil medføre for lavt kalium. For meget aldosteron kan man blandt andet se ved levercirrhose (skrumpelever).

Lettere mangel på kalium kan let klares ved at spise meget frugt og grønt. Bananer indeholder fx meget kalium. Desuden ved at spare meget på almindeligt salt. Jo større indtagelse af salt, jo større er behovet for kalium. I modsætning hertil indeholder havsalt, fx Himalayasalt, meget kalium og bør foretrækkes for almindeligt bordsalt, som også indeholder aluminium, der er skadeligt.

Ældre mennesker kan dog også komme i underskud med almindeligt salt, som lægen også ved kontrollerne måler indholdet af i blodet.

Ved visse nyresygdomme og ved stort henfald af væv kan der komme for meget kalium i blodet, hvilket også kan være farligt. Kalium findes, foruden i frugt og grønt, også i tang, havsalt, sojabønner, andre bønner og linser, i hel hvede, nødder og kerner, i mælkeprodukter, ost og æg.

De ti fødevarer med højst indhold af kalium er:

Bønner, især hvide

Mørkegrønne bladgrønsager, som fx spinat

Bagte kartofler

Tørrede abrikoser

Squash

Yoghurt

Fisk, især laks

Avocados

Svampe

Bananer

Kalium for højt

onsdag, februar 23rd, 2011

Det vigtigt at finde ud af, om det lidt forhøjede kalium overhovedet betyder noget. Der er en betydelig variation i det normale, og det målte kalium kan være normalt for netop den person, der har fået det målt. Det er her en stor fordel, hvis man tidligere har fået målt sit kalium i blodet (hvilket med mellerum bør gøres, hvis man er i behandling med vanddrivende medicin).

Normalt vil ekstra kalium lynhurtigt blive udskilt gennem nyrerne. Der findes også pseudo-hyperkaliæmi, hvor kalium bliver målt til at være for højt på grund af udsivning af kalium fra cellerne lige før eller under blodprøvetagningen. Medvirkende hertil er anlæggelse af  en tourniqet eller gummislange, for at de overfladiske blodårer  skal blive fyldt med blod og lettere at se og stikke i.

Hæmolyse (hvor blodlegemerne går i stykker) og for mange hvide blodlegemer eller blodplader vil også kunne give et for højt kaliumtal i blodet, da der går kalium ud af cellerne i forbindelse med dannelsen af et koagel. Man skal have mistanke om pseudo-hyperkaliæmi, altså et kunstigt forhøjet kaliumtal, hvis man finder et for højt kaliumtal hos mennesker uden symptomer, og hvor der ikke er nogen oplagt grund til det forhøjede kalium.

Et let forhøjet kalium kan ses ved behandling med kalium-besparende vanddrivende midler og ved en lidt for sur reaktion i kroppens stofskifte – metabolisk acidose. For højt blodsukker på grund af insulinmangel kan også føre til for højt kalium, og ved store anstrengelser kommer der også forhøjet kalium, men det ændrer sig lynhurtigt igen til lidt for lavt kalium i blodet.

Visse lægemidler, fx de blodtrykssænkende ACE-hæmmere, angiotensin II hæmmere og betablokkere kan medføre forhøjet kalium. Det kan penicillin og NSAID midler som fx gigttabletterne ibuprofen, diclofenac m.fl. også. Det gælder også for kaliumbesparende lægemidler, det blodfortyndende heparin  og for naturmidler som Ginseng og Havtorn.  

Er der tale om sygdom, må man tænke på nedsat nyrefunktion eller nedsat dannelse af hormonet aldosteron, der bla. styrer udskillelsen af  kalium.  Nedsat aldosteron kan skyldes dårlig funktion af binyrebarken eller være en følge af behandling med visse typer medicin som fx de blodtryksnedsættende ACE-hæmmere eller gigttabletter af NSAID-type, fx ibuprofen.

Der er oftest ved forhøjet kalium i blodet tale om nedsat udskillelse af kalium.

Symptomerne ved reelt forhøjet kalium er muskelsvækkelse, der kan stige til lammelser og påvirke hjertets elektriske system og evt ende med hjertestop.

Man kan nedsætte kalium ved at bruge vanddrivende midler, hvis nyrerne fungerer godt. Man kan også bruge ion-bytterbehandling eller dialyse.

Midlertidigt kan man nedsætte kalium ved at give insulin, der medfører en optagelse af kalium i cellerne. Men det er i høj grad en specialistopgave.

Man skal selvfølgelig finde årsagen og gøre noget ved den. Det kan betyde ændring af kosten, så man ikke får næringsmidler med et højt indhold af kalium, surhedsgraden i kroppen må korrigeres, og man kan evt. give binyrebarkhormoner med særlig virkning på mineraludskillelsen (mineralocorticoider), fx spironolacton. Læs mere om syre-base balancen på www.radiodoktoren.dk

Hvilke madprodukter, man skal undgå, er noget, man bør snakke med en diætist om. Det er for enkelt blot at fraråde grønsager og frugt, der er af meget stor betydning for sundheden og indeholder vigtige stoffer, der blandt andet forebygger kræft og hjerte- kredsløbssygdomme. Disse stoffer må så gives på anden måde som tilskud.

De ti fødevarer med højst indhold af kalium er:

Bønner, især hvide

Mørkegrønne bladgrønsager, som fx spinat

Bagte kartofler

Tørrede abrikoser

Squash

Yoghurt

Fisk, især laks

Avocados

Svampe

Bananer

Kampen for kosttilskud

torsdag, september 16th, 2010

Kampen for kosttilskud

Allerede under min opvækst oplevede jeg, at sundhed kan hentes i naturen. Jeg er vokset op på landet, hvor mine forældre havde en gård. Lægen så vi ikke meget til. Man skulle have været syg i mindst 14 dage, før lægen blev indblandet. Ikke mindst under 2. Verdenskrig. Det var oftere dyrlægen, som hyppigere kom på gården, der kurerede vores sår og andre problemer med sundheden. Vi havde en stor køkkenhave og kunne i den og den frie natur let finde urter og andet, der hjalp mod sygdom. Guds apotek, som Maria Treben kaldte den. En sukkerroe, hvor der var lavet en hulning i toppen, blev sat på kakkelovnen, og saften fra den var god mod forkølelse.
Under min uddannelse til læge blev jeg som alle andre hjernevasket til at mene, at alt andet end det lægevidenskabelige bare var overtro og inderligt overflødigt. Efter embedseksamen var der fem år på hospitalsafdelinger, hvor det stadig var den medicinske verden, der totalt dominerede. Man kunne blive betragtet som en mærkværdighed, hvis man ikke var medlem af Foreningen til almindeligt udseende, og miste chancen for gode stillinger.
Da jeg begyndte som praktiserende læge, var jeg glad for, at der i min grønne medicinfortegnelse altid kunne findes noget, der kunne udskrives på recept til de mennesker, der kom med deres symptomer og sygdomme. Men det gik hurtigt op for mig, at mine patienter så lod mig løse problemet med medicin, og efterhånden dukkede alle bivirkningerne op.
Så kom jeg i tanke om min barndoms viden om naturmidler og kosttilskud, lige fra den harske torskelevertran til kamilletéen, og jeg begyndte at læse om naturmedicinen. Det gik op for mig, at den for det første sjældent var skadelig og for det andet ofte meget virksom.
Gennem årene har jeg udvidet mit kendskab til naturens virkemidler, til kosttilskud og naturmedicin, og jeg er endt med at blive en ortomolekylær læge. Ortomolekylær betyder ”de rette molekylers medicin”, og omsat til almindeligt sprog betyder det, at hvis man giver mennesker alle de næringsstoffer, der har brug for, i de rette mængder, renser alt det skidt og kemi ud, som de har ophobet i leveren og andre steder, og lærer dem at bruge kroppen meget og rigtigt, samt at sindet har stor betydning for kroppen, så kan folk helbrede sig selv.
Samtidig er det nu åbenbart, at det store forbrug af lægemidler er farligt. I dag er bivirkninger af korrekt ordinerede og korrekt indtagne lægemidler den fjerde hyppigste dødsårsag på hospitaler og plejehjem. Dette ifølge den amerikanske lægeforenings eget blad JAMA. Så det er nok meget værre.
Desværre mener medicinalindustrien, at den høje dødelighed i Danmark i forhold til resten af Europa skyldes, at vi spiser for lidt medicin. Det er grotesk, men industrien har vis Codex Alimentarius og lobbyisme i EU fået gennemført en fødevarelov og lægemiddellov, som medfører, at alt, der kan forebygge, lindre og helbrede, skal registreres som lægemidler, hvilket er urimeligt dyrt, da man ikke kan patentere naturlige midler. Lovene er også blevet tolket så restriktivt, at man ikke måtte omtale mad og kosttilskud som virksomme mod sygdom. Også dette er grotesk. Mørk chokolade er for eksempel yderst virksomt mod hoste, depression og diaré, hvilket er videnskabeligt bevist.
Heldigvis er der nu kommet en dom for, at hvis man ikke producerer eller sælger kosttilskud, har man lov til at omtale de positive virkninger af dem. Det sparede mig for en bøde på 10.000 kroner. Nu skal vi slås for, at det bliver lovligt at fortælle folk, hvad kosttilskud er godt for. Det er imod sund fornuft, at man i butikkerne ikke må fortælle folk, hvad det de køber er godt for. Det må man i både Tyskland og Norge, men ikke i Danmark. Det er imod både ytringsfriheden og menneskerettighedschartret.
Desværre fortsætter EU med at stramme reglerne for kosttilskud, så man nu vil kræve videnskabelige beviser for, at de virker. Men sådanne beviser vil resultere i, at de virker i forebyggelse og mod sygdom, og så kræver loven, at det skal være lægemidler. Og producenterne af kosttilskud har ikke råd til at gennemføre videnskabelige gennemprøvninger, da det koster millioner af kroner, og ma kan ikke patentere naturmidler. Det er en fuldstændig urimelig lovgivning og politik, der kun har til formål at beskytte medicinalindustrien.

Kanonkuren mod ufrugtbarhed

fredag, december 27th, 2013

Kanonkuren mod ufrugtbarhed

Der er tale om en kur for barnløse par, og der er en kur beregnet for kvinden og en for manden. Det anføres som en fordel, hvis begge tager den samtidig.

Der er tilsyneladende flere opskrifter, men med nogenlunde det samme indhold.

Kvinden skal tage:

Menstruasan dråber, 15 dråber tre gange daglig for at normalisere hormonproduktionen.

Menstruasan indeholder flere urter, der har indflydelse på kønshormonerne, blandt andet sølvlys, i homøopatiske mængder.

Royalforce, 1 kapsel daglig. Det er gelée royale – bidronningefoder, som også skal kunne normalisere hormonbalancen og give stærkere æg.

Kelpasan +. 1-2 tabl. dgl. Indeholder alle nødvendige sporstoffer, bl. jod, fra friske alger fra Stillehavet.

Biortomin 1-2 tabletter dagligt. Vitamin- og mineraltilskud. Indeholder bl.a. selen.

Ovarium D6. 2 tabl. 3 gange dagligt. Et homøopatisk ekstrakt af æggestokke.

Twinlab E-400. E-vitamin i middelstor dosis.

Folinsyre 400 mikrogram. B-9 vitamin, som det anbefales alle at tage før og under graviditet.

Der er efter min vurdering sund fornuft og erfaring bag denne opskrift.

Mandens kur:

Royalforce for at få mere levedygtig sæd.

Kelpasan.

Biortomin.

E-vitamin.

Selen og zink for at styrke sæddannelsen og sædcellernes bevægelighed.

Selen skal være som selengær, fx Seleno-Precise, 200 mikrogram dgl.

Q10, 60 mg dagligt. For at styrke sædcellernes bevægelighed.

Også mandens kur er der god fornuft i.

Det oplyses, at hvis kuren ikke hjælper efter et halvt år. så kan man lige så godt stoppe,

da den så formentlig ikke vil hjælpe.

Som jeg ser det, går kuren ud på at sikre, at både manden og kvinden har alle de vigtige stoffer, der er af betydning for frugtbarheden, til rådighed i kroppen. Det er klart, at en så vigtig proces som befrugtningen kræver, at hele systemet fungerer ordentligt, især hvis der er andre forhold, der hæmmer befrugtningen, som fx alder, psykisk stress og kemisk belastning.

Læs også om ufrugtbarhed og barnløshed på www.radiodoktoren.dk

Karpal tunnel syndrom snævert håndledsbånd

mandag, april 11th, 2011

Karpal tunnel syndrom skyldes hævelse omkring håndledsbåndet på håndfladesiden af håndleddet. Herved kommer nerver, sener og blodkar til hånden i klemme, hvilket giver føleforstyrrelser, smerter og nedsat kraft i hånden, især i tommel-, pege- og ringfinger.

 På håndfladesiden af håndleddet sidder der et senebånd henover en kanal, hvor nerver, blodårer og sener til hånden passerer. Ved overbelastning samt ved for eksempel gigtlidelser, sukkersyge og for lavt stofskifte samt efter håndledsbrud kan der komme hævelse ved dette bånd, så både nerver og blodkar kommer i klemme. Karpal tunnel syndrom optræder ofte hos kvinder, som er gravide, eller efter fødslen.

Symptomerne er føleforstyrrelser, især i tommel‑, pege‑ og langfinger, og det er almindeligt med smerter og kraftnedsættelse i hånden.

Banker man på håndledsbåndet med en finger, vil der ofte komme føleforstyrrelser i fingrene, og det samme gælder, hvis man et minut bøjer hånden opad med håndfladesiden mod underarmen, så meget man kan. Symptomerne er ofte værst om natten, hvor man kan vågne med stivhed og følelsesløshed i hånden. Det svinder så noget, når man bevæger hånden i nogle minutter.  

Der findes en tilsvarende lidelse i fødderne, kaldet tarsal tunnel syndrom. Her er nerven i klemme under et senebånd ved ankelknoen.

Ved mistanke om karpal tunnel syndrom vil lægen undersøge for sygdom og henvise til en ortopædkirurg eller til en neurolog, og en nerveundersøgelse (elektromyografi) kan bekræfte, at der er en nerve i klemme, men syndromet kan godt foreligge, uden at nerveundersøgelsen viser noget unormalt.

Lægen vil også undersøge for to punkts diskrimination, hvor patienten skal kunne adskille berøringen af to punkter på hånden samtidig. Det kan man også selv gøre ved hjælp af en papirclips, som rettes ud til at have de to spidser et par millimeter ved siden af hinanden.

Behandlingen er aflastning, og hvis det ikke er nok, vil man ved en lille operation gennemskære håndledsbåndet, så der igen bliver plads til nerver mm. Der kan godt gå lidt tid efter operationen, før symptomerne forsvinder, men de fleste bliver helt raske.

Er der tale om overbelastning, vil det rigtige være at nedsætte belastningen af hænder og håndled. Når symptomerne kommer, er det godt at gøre enkle, forsigtige cirkelbevægelser med håndleddet. Kolde omslag kan også hjælpe.

Videnskabelige undersøgelser har vist, at behandling med vitamin B6, pyridoxin, samt magnesium kan lindre symptomer ved karpal tunnel syndrom. Fx 100 mg B6 dagligt og magnesium 400 eller 500 mg x 2. Der går i reglen 6-12 uger, før virkningen slår igennem. 

Mangel på B12-vitamin kan forværre tilstanden, så det er bedst at få målt B12-vitamin og homocystein i blodet.

Kilder til B6-vitamin i kosten er blandt andet bananer, spinat, fjerkræ, fisk, kød og bønner.

Enzymet serrapeptase, som produceres i silkeormens krop, er meget anti-inflammatorisk, det vil sige modvirker de betændelsesagtige forandringer i vævene, som medfører smerter, hævelse, væskeophobning mm.

Ved SMS Medical College i Indien har forskere undersøgt virkningen af serrapeptase på 20 patienter med carpal tunnel syndrom. de fik 10 milligram serrapeptase to gange dagligt i 6 uger. 65 procent af patienterne fik det klart bedre, og der var ingen bivirkninger.

Både B6-vitamin og serrapeptase modvirker vædskeophobning i vævene.

Man kan ikke købe serrapeptase i Danmark, men det kan købes over Internettet fra andre EU-lande. For eksempel fra England på www.GoodHealthNaturally.com

Serrapeptase, der er et naturligt enzym, kan I nogle tilfælde påvirke blodfortyndende og anden medicin.

I et læserbrev i British Journal of General Practice, July 2001, påpeges det, at anbefaling af, at elektrofysiologisk undersøgelse af nervefunktionen i hånden bør foretages inden operation med overskæring af håndledsbåndet, ikke understøttes af den videnskabelige litteratur og kan føre til, at patienten får en forsinket behandling.

En mulighed er det også at benytte magnetfeltbehandling, som dels modvirker smerter, dels giver et bedre kredsløb og dermed en bedre genopbygning af normalt væv. Man kan bruge et magnetarmbånd eller anbringe en magnet på håndleddet ved hjælp af hudvenligt plaster.

Er der tale om tarsal tunnel syndrom, kan man anvende en magnetkæde om anklen. Se på www.coclo.com

 Der er tale om inflammatoriske forandringer. Læs mere om inflammation, leddegigt mm. på www.radiodoktoren.dk

Kefir

tirsdag, marts 13th, 2012

Kefir er en nærende mælkedrik, der er meget populær i fx Kaukasus. Den indeholder i hvert fald tre slags mælkesyrerebakterier og gærsvampe, som gærer mælkesukker. Bakterierne og gærsvampene lever i en slags symbiose ‑ de har tilpasset sig hinanden ‑ og er tilsammen med til erige og gære mælken. Om muligt skal der i den oprindelige kefir bruges kamelmælk.

Man begynder med kefirgryn, som sies fra drikken, inden den er færdig. Grynene er som en slags ostemasse, sammenløbet mælk, der indeholder bakterierne og gærsvampene, og man kan spise dem i fx salat, og de kan fryses ned. De kan holde sig aktive i længere end et år. De skal lugte lidt surt.

Normalt vil man bruge en del kefirgryn til fire dele mælk, men bruger man mere mælk, vil der blot gå længere tid, før kefir’en er færdig. Man kan vælge at lægge låg på, og så vil kefir’en blive mousserende, eller man kan lægge et stykke klæde over, og så er der ikke brus i den.

På internettet, hvor jeg har hentet mine oplysninger, anbefales det kefir’en ikke kommer i kontakt med metal, og at man en gang om ugen lader den >faste< ved at lægge grynene i vand i 24 timer. Grynene fremkommer ved, at når drikken er færdig efter normalt 12‑24 timer, sies den gennem en si (ikke metal), og grynene ligger tilbage og kan bruges til næste omgang. Man skal vaske dem i sien under rindende vand. Drikken kan holde sig længe i køleskabet. Det er også oplyst, at mår man begynder at bruge kefirgrynene, kan det kan være nødvendigt at lave rikken et par gange, før den bliver helt rigtig, og at kefir’en indtil da ikke lugter helt rigtigt.

Grunden til, at kefir i modsætning til youghurt er flydende er, at den ikke løber sammen så let, da den gærede kefir kun har en lille overfladespænding, og den skulle af samme grund også være lettere fordøjelig. Veganere, der jo ikke spiser produkter fra dyr, kan bruge sojamælk i stedet.

Kefir har den samme næringsværdi som den mælk, hvorfra den er lavet. Den er en god kilde til bla. kalk, riboflavin (B2‑vitamin) og protein. Dertil kommer en række fordele ved alle former for gæret mælk, først og fremmest den nævnte lettere fordøjelighed. Mælkesukkeret bliver omdannet til mælkesyre, og det medfører, at mennesker, der ikke kan tåle laktose, bedre kan tåle drikken.

Mælkesyren og mælkesyrebakterierne gør livet surt for skadelige bakterier.

Salmonella typhi, en skrap art af salmonella, der dør, sygdomsfremkaldende coli‑bakterier kan ikke udvikle sig, og paratyfusbakterier og difteribakterier mister deres evne til at fremkalde sygdom.

Det er derfor, at man anbefaler folk, der skal på ferie i udlandet, at spise mælkesyrebakterier dagligt. Bakterierne stimulerer også immunsystemet og kan være gavnlige ved dårlig ånde, der kyldes lidelser i fordøjelsessystemet. Kefir anbefales også ved en lang række andre sygdomme.

Gærede mælkeprodukter kan fx hjælpe ved manglende mavesyre, ved tilbøjelighed til mavesår, galdeblærebetændelse, mavekatar, tyktarmskatar, diaré og dysenteri, hudsygdomme, blærebetændelse etc. etc. Men oveni er de et godt tilskud til en sund og varieret kost. Det siges at være en af grundene til, at man i Kaukasus opnår en meget høj alder. Jeg har engang hørt en historie om en mand i Kaukasus, der var blevet 144 år gammel. Han fortalte journalisterne, at han mente, at der var tre grunde til, at han var blevet så gammel. Den første var, at han var blevet ved med at arbejde, det han kunne. Den anden var hans sunde kost med den gærede mælk og mange grønsager, og den tredie var, at han blev ved med at gifte sig, efterhånden som konerne døde. Hans daværende kone var 109 år, og manden oplyste, at hun var meget sprælsk.

Grøn stær og kefir:

En læser har fortalt, at han for godt et års tid siden hos øjenlægen fik konstateret for højt tryk i begge øjne, der var i grænseom,rådet for behandling for grøn stær – glaukom. Trykket var på omkring 25. Der blev lavet en løbende kontrol af trykket. Men ret hurtigt efter, at det for høje tryk blev konstateret, hørte læseren om et godt råd mod glaukom: kefir!

Efter dagligt at have drukket ca. en halv liter kefir i tre måneder, var læseren til ny konsultation hos øjenlægen. Trykket var nu faldet til ca. 21-22, og efter yderligere tre måneder med en halv liter kefir dagligt var trykket nede på hhv 17 og 19. Der er for læseren ingen tvivl om, at det er kefiren, der har hjulpet.

Rådet fik han af en meget dygtig zoneterapeut, som havde sin viden fra en ældre dame, hvis øjentryk var faldet drastisk efter indtagelse af kefir. Damens øjenlæge var stærkt interesseret i kuren og vill udforske sagen. Se under glaukom – grøn stær.

I København kan kefir bl.a. købes hos Solsikke Helsekost, Blågårdsgade 33, 2200 København N. Tlf. 3539 5311. Det produceres i små bøtter á 250 gram fra Demeter.

Kefir kan også købes hos Dansk Hjemmeproduktion Aps

Hygildvej 5, 7631 Ejstrupholm

Telefon: (+45) 62671447 Fax: : (+45) 62671497

e-mail : info@hjemmeproduktion.dk Hjemmeside: www.hjemmeproduktion.dk

Kighoste

torsdag, marts 6th, 2003

Kighoste er en bakteriesygdom, som kan ramme både børn og voksne, især de, der ikke er blevet vaccineret mod sygdommen. Vaccinationen beskytter dog ikke altid helt, men kighosteanfaldet vil så normalt ikke være meget anderledes end en almindelig forkølelse. Fx vil små børn og voksne ofte ikke have de typiske hosteanfald. Hyppigheden er størst hos børn inden 7 års alderen, og spædbørn er modtagelige fra fødslen, da de ikke får overført antistoffer fra moderen, som det fx sker mod mæslinger og andre børnesygdomme.

Inkubationstiden, den tid der går fra smitte til symptomer, er ved kighoste fra en til tre uger. Det vil så komme en irriteret hoste og forkølelsessymptomer, og i løbet af 1-2 uger vil der oftest komme de typiske anfald af kighoste, hvor man hoster og hoster uden at kunne trække vejret og ender med at hive vejret ind med en pibende lyd. Denne lyd kaldes kigen og har givet navn til sygdommen. Den typiske kighoste kan vare op til en måned eller længere. Hosteanfaldene kan ende med opkastning og kan udtrætte børnene meget.

Sygdommen smitter gennem luften, og smitterisikoen er størst i forkølelsesstadiet, altså inden de typiske hosteanfald begynder. Man kan også blive smittet gennem hænderne, hvor sekret – snot – fra næsen ofte ender. Man kan smitte op til seks uger efter, at de typiske hosteanfald er begyndt. Ved hurtig behandling kan man mildne forløbet og afkorte smittetiden. Fx kan antibiotikum’et erythromycin bekæmpe kighostebakterier, men det skal helst gives tidligt i forløbet.

Kighoste kan være livsfarlig, især hos børn under et halvt år, der ikke er blevet vaccineret. Jeg husker med gru fra min tid som medicinsk student i begyndelsen af 1960-erne, hvor jeg på Blegdamshospitalet oplevede at se to børn i fire måneders alderen hoste sig ihjel. Man ser stadig dødsfald på grund af kighoste, især hos i forvejen svækkede børn. Derfor er det vigtigt med kighostevaccinationerne.

Man kan påvise kighoste ved podning, og hvis det sker, kan der være grund til at behandle uvaccinerede børn under to år, som er i kontakt med det smittede barn og evt. også familiemedlemmer. Man kan læse nærmere om dette i bogen Sundhed og hygiejne i Daginstitutioner, skrevet af min bror, embedslæge Per Vagn-Hansen.

Man kan mildne hosten med hostesaft og med damp. Jeg husker tydeligt, at jeg opholdt mig i flere uger i et telt lavet af fire højryggede stole med et lagen over, hvor der blev ledet damp ind fra en kedel. Og ellers var jeg ude i frisk luft. Til natten fik jeg kodeinsaft. Min lillebror huggede flasken med kodeinsaft og drak det hele, så han lå bevidstløs i tre dage. Man må aldrig anbringe lægemidler, hvor børn kan få fat i dem.

Kløe

torsdag, oktober 28th, 2010

Kløe er et symptom, og det er altid vigtigt at søge efter årsagen. Ikke blot behandle.

Kløe kan skyldes mange ting. Først og fremmest må man tænke på vandmangel. Med årene forsvinder tørstfornemmelsen, og mange ældre drikker alt for lidt vand. To liter om dagen er nødvendigt, og kaffe, té, vin og øl tæller ikke fuldt ud på grund af deres vanddrivende virkning.

Nogle mennesker bruger for meget sæbe og tørrer på den måde huden ud, så den klør. Hvis man har en sart hud og tilbøjelighed til kløe, bør man bruge flydende medicinsk sæbe og efter bad og vask smøre sig med fugtighedscreme. Man kan også tilsætte 1-2 spiseskefulde olivenolie til badevandet, men så må man passe på ikke at falde, da olien gør badekarret utrolig glat.

Dernæst må man tænke på, om kløen kan være en bivirkning af medicin og spørge lægen eller apoteket om dette.

Kløe kan være tegn på sukkersyge og på leverlidelser. Også ved nyresygdomme og visse blodsygdomme kan der være kløe. Under alle omstændigheder bør man gå til sin læge og blive ordentligt undersøgt, da kløe er et symptom og ikke en sygdom i sig selv. Lægen kan hjælpe med råd og medicin mod kløe, men årsagen må findes først.

Mod kløe anvender man oftest de midler, der også bruges mod allergi og rejsesyge (antihistaminer).

Ved svær kløe, hvor andre midler ikke har hjulpet, kan man ofte med held anvende en mindre dosis af et middel mod depression, fx doxepin 10-25 mg ved sengetid. Dette middel har også antihistaminvirkning, og histamin er oftest involveret i fremkomsten af kløe.

Gammalinolensyre, GLA, er en livsvigtig fed syre, der findes i bl.a kæmpenatlysolie. Den er rigtig god for huden og derfor også god ved tør og kløende hud. Den skal helst virke indefra og indtages som kapsler eller flydende, fx i form af kæmpenatlysolie.

Citronmelisse er meget lindrende og godt for huden. Mellissa har en sådan naturlig creme.

B12 vitamin kan hjælpe mod kløe. Det kan flere af de andre B-vitaminer også, da de er vigtige for en sund hud. Se nedenfor, hvad huden har brug for.

Kronisk kløe kan effektivt afhjælpes med B12-vitamin – i hvert fald hvis kløen skyldes børneeksem, også kaldet atopisk eksem. Den stærkt kløe-lindrende virkning er påvist af seks tyske hudlæger i et ganske simpelt eksperiment med 49 patienter.

De forkradsede patienter fik hver udleveret to tuber creme. Den ene var en neutral fugtighedscreme, mens den anden indeholdt B12-vitamin, der ellers kun fås som tabletter eller som opløsning til injektion. I de følgende otte uger smurte patienterne den ene creme på den ene kropshalvdel og den anden på den anden. Efter de otte uger opgjorde både patienter og læger resultatet.

Virkningen var overbevisende. I ca. 60 % af tilfældene havde B-12-vitamin-cremen efter både lægens og patientens mening medført et ”godt” eller ”meget godt” resultat. På den side af kroppen, der havde fået fugtighedscreme, var resultatet derimod næsten uvægerligt ”moderat” eller ”dårligt”. Også her var læger og patienter enige.

B12-vitamin-cremen tåltes usædvanligt godt og er ganske ufarlig. Virkemåden antages at være den, at vitaminet i visse sammenhænge er en effektiv antioxidant, der neutraliserer NO (kvælstofilte) i betændte væv. Man vidste på forhånd, at når man ved astmaeksem blokerer dannelsen af NO medicinsk, aftager kløe og udslet. Det nye er, at samme virkning opnås på denne simple måde ved at blokere NO, når det er dannet.

Kløe er også et problem ved mange andre hudsygdomme, lige som mange ældre lider af kronisk kløe. Om vitaminet virker ved andre kløetilstande, vides ikke. Det anslås, at hver tiende ældre i Danmark har B12-vitaminmangel.

Vitalrådet

Reference:

Stucker M, Pieck C, Stoerb C, Niedner R, Hartung J, Altmeyer P Topical vitamin B(12)-a new therapeutic approach in atopic dermatitis-evaluation of efficacy and tolerability in a randomized placebo-controlled multicentre clinical trial. Br J Dermatol. 2004;150(5):977-83.

Hudens behov for vitaminer, mineraler mm.

Det er vigtigt med en god fordøjelse og med en sund tarmbakterieflora. Den vedligeholder et sundt immunforsvar, sikrer en god optagelse af vigtige næringsstoffer samt danner vitaminer og enzymer.

Et tilskud af mælkesyrebakterier, probiotika, eller Vita Biosa kan være meget gavnligt.

Det er for de fleste svært at få alt det, de har brug for, gennem kosten, så der brug for kosttilskud. Først og fremmest antioxidanter, der modvirker forharskning af cellerne og fedtet i kroppen. Her er C-vitamin, E-vitamin, A-vitamin og alle B-vitaminerne vigtige.

Folinsyre brændes for eksempel væk fra huden, når den får sol. B3-vitamin (niacin) og B6-vitamin (pyridoxin) er vigtige for nydannelse af hudcellerne og hudens funktion i det hele taget. Mangel på disse vitaminer har sammenhæng med forskellige typer eksem og hudsygdomme. Man kan for eksempel tage B3-vitamin 100-500 mg dagligt, og B6-vitamin 50-100 mg dagligt. Da man aldrig må tage tilskud af blot et eller to B-vitaminer alene, skal man også tage et B-vitamin kompleks (stærke B-vitaminer).

D3-vitamin, som også er et hormon, er meget vigtigt for huden og meget andet, så det er vigtigt at få 50 eller 60 mikrogram dagligt, undtagen i juni og juli (hvis man får sol på kroppen).

De livsvigtige fede syrer (EFA og GLA) er meget vigtige for huden. Så det er godt at tage tilskud af gode olier som fiskeolie, hørfrøolie, kæmpenatlysolie samt nødder, mandler, oliven og avocado. Man kan også tage et par spiseskefulde af en af de gode olier, for eksempel Nutridan Strong, Livets Olie eller Udo’s Choice. Efter 14 uger er fedtet i kroppen meget sundere og huden blødere og smukkere.

En række mineraler er også vigtige for huden. Det drejer sig om zink, selen, kisel, svovl, mangan og jod, som bør findes i tilstrækkelig mængde i den mad og de kosttilskud, man får. Svovl er et vigtigt mineral for både huden og resten af kroppen. En fin kilde til svovl er MSM, der er totalt uskadeligt. Svovl i organisk form fås i øvrigt fra kød, fisk, fjerkræ, æg (især blommen), fra grønsager, især fra løg, hvidløg og kålarter, men fordamper under opvarmning. Svovl i alle kroppens celler og er blandt andet nødvendigt for bindevævet, ledfunktionen og tarmene.

Huden har også brug for, at man lader være med at ryge. En australsk undersøgelse har vist, at rygere får syv gange så mange rynker som ikke-rygere, og rygeres hud ser generelt usund ud.

Kløe ved endetarmen

torsdag, oktober 28th, 2010

Der kan godt sammen med afføringen komme lidt slim ud ved

endetarmsåbningen, og når det tørrer ind, kan det give kløe. Når man bliver ældre

er dette meget almindeligt.

Har man for mange gærsvampe (candidasvampe) i tarmene, vil det forstærke

tendensen til kløe ved endetarmen. Her kan anbefales naturmidlet Restora, olivenbladsekstrakt samt at spise sundt uden sukker, mælk og raffinerede fødevarer.

Se på www.radiodoktoren.dk under candida.

Desuden er det godt at skaffe sig en god tarmbakterieflora ved hjælp af fx youghurt naturel, BioGaia eller Vita Biosa (se www.biosa-information.dk ).

Effer afføring er det derfor klogt at vaske sig, evt. med en engangsvaskeklud af skumgummi, tørre sig godt og derefter smøre lidt kamillecreme omkring endetarmsåbningen. Jeg kan anbefale Mellissas Babysalve eller Alkymea Kamille Creme. Den fremstilles og sælges af Alkymea terapeut artikler, Alsgade 39, 6400 Sønderborg. Tlf. 7443 3977.

Der findes også på markedet Anusalve T. (Sprunk-Jansen).

I sværere tilfælde har der vist sig at være god virkning af en creme med capsaicin (0,006%) tre gange dagligt i 4 uger, og derefter en gang dagligt. Bivirkning er en brændende fornemmelse i op til et kvarter, men en undersøgelse viste, at kun 4 ud af 44 patienter fandt den brændende fornemmelse så generende, at de holdt op med behandlingen. (Evidence-Based Medicine 2004; 9: 86). Capsaicincreme som den,

der blev brugt i undersøgelsen, findes ikke på det danske marked, men kan evt. fremstilles på Glostrup Apotek efter lægerecept.

Der kan også ved kløe i enden være tale om en lille rift ved endetarmsåbningen, fx fra hård afføring.

Man kan ved rifter forsøge med en længere varende behandling med midlet Proctosedyl i form af både stikpiller og salve. Stikpillerne kan gives som en 3-2-1 behandling, d.v.s. en stikpille tre gange dagligt den første uge, to dagligt den næste uge og en dagligt den sidste uge. Så vidt muligt lige efter afføring, dog ikke flere på en gang. Samtidig skal salven bruges udvendigt og lige i selve udgangen fra endetarmen. Den samme behandling kan bruges ved langvarige hæmorider.

Det er dog ikke godt at anvende salver med binyrebarkhormon i for lange perioder, da det kan gøre slimhinden og huden ved endetarmen tynd og sårbar.

Hvis ikke afføringen er let at komme af med, kan man bruge Microlax eller et lignende, smørende mini-lavement. Den, der smører godt, kører godt.

For at lette afføringen og afslapningen af lukkemusklen er det godt at sætte en skammel foran WC-et, så man bliver let bøjet sammen og efterligner stillingen, når man sidder i hug på jorden. Man kan også lette afføringen ved at massere på et punkt tre fingersbredder neden for navlen i flere minutter.

Lukkemusklen kan også afslappes ved at trykke en våd, varm vaskeklud mod endetarmsåbningen i nogle minutter.

Der kan være tale om en forskydning i balancen mellem de forskellige tarmbakterier. Det kan derfor gavne at få tilført mælkesyrebakterier, som man kan få gennem surmælksprodukter (almindelig mælk bør man holde sig fra) eller ved fx at tage BioGaia eller 2 Idoform kapsler 2 eller 3 gange dagligt i en periode. En anden mulighed er at tage Vita Biosa (Matas eller helsekostforretning, eller via www.biosa-information.dk ).

Det er bedst spise de seks gange hundrede gram grønt og frugt hver dag, som alle bør have, bl.a. for at få nok kostfibre, der er med til at holde tarmfunktionen i orden. Man kan evt. tage et ekstra fibertilskud. Det er også vigtigt at drikke rigeligt, mindst to liter vand dagligt, gerne lunkent, og at få daglig motion.

Mod rift ved endetarmen kan kan også med held bruge nitroglycerin salve, men der kan i tilslutning til, at man smører det på riften, komme hovedpine hos nogen.

En undersøgelse har vist, at en creme med lægemidlet nifedipin giver en bedre opheling end cremen med nitroglycerin og har færre bivirkninger. der kan dog med begge behandlinger komme tilbagefald. (Diseases of the Colon and Rectum 2003; 46: 805-8).

Hvis apoteket ikke har disse midler, kan lægen skrive en recept, og man kan så på Glostrup eller Skanderborg Apotek få fremstillet cremen.

Læs også på www.radiodoktoren.dk om lichen sclerosus, der er en autoimmun lidelse, som blandt andet kan vise sig omkring endetarmen og hos kvinder i skedeåbningen.

Knoglebrud og heling

onsdag, maj 25th, 2011

Det er vigtigt med en god og varieret kost, hvis noget i kroppen skal hele op. 

Når knogler skal hele, er det især vigtigt med calcium (kalk), D-vitamin og magnesium. Uden D-vitamin kan man ikke optage kalken, og uden magnesium kan kalken ikke blive indbygget i knoglerne. Behovet for D3-vitamin er mindst 60-70 mikrogram dagligt, men hver fjerde har brug for mindst 100 mikrogram dagligt,, undtagen de tre sommermåneder, hvis man får sol nok på kroppen. D3-vitamin er den naturlige form, og man skal op over 250 mikrogram dagligt (10.000 enheder), før der er risiko.

 Man må aldrig tage tilskud af calcium uden også at få magnesium. Ellers risikerer man forkalkninger i kroppen. Magnesium skal være i let optagelig form, fx magnesium citrat eller Berthelsens Naturlig Magnesium. 600 mg om aftenen, sammen med 100 mg B6 vitamin, der er nødvendigt for magnesiums virkning.

 K-vitamin er vigtig for knoglerne, både for optagelsen af calcium og indbygningen i knoglerne. Tag tilskud af K2-vitamin, der er naturligt K-vitamin. K-vitamin findes også i stor mængde i grønne bladgrønsager og grønsager i det hele taget. Har man en sund tarmbakterieflora, danner den også K-vitamin.

 B12-vitamin er også vigtigt for knoglerne, og især ældre kan mangle B12-vitamin, da mavesyre er nødvendig for optagelsen, og visse former for lægemidler kan medføre mangel.

 Det må undgås at drikke cola og andre sodavand, da de surgør kroppen og indeholder afkalkende fosforsyre, hvilket alt sammen modvirker, at brudsteddet kalker til, som det skal.   

Tobaksrygning (nikotin) skader helingen.

 Det er vigtigt,  at få nok protein, men for meget protein (kød og mælk) surgør også kroppen. Man kan tage evt. et tilskud af ProTabs, der indeholder samtlige de aminosyrer, som kroppen ikke kan danne selv. Et ekstra tilskud af C-vitamin er godt for bindevævet i knoglerne. 

 De smertestillende midler af NSAID-type, fx ibuprofen, kan have en ødelæggende effekt på ophelingen af brud og øge risikoen for, at knogleenderne ikke gror sammen.

 Pulserende ultralyd kan forkorte helingstiden, men endnu bedre er det at skabe en elektrisk strøm igennem brudsteddet, fx med et TNS-apparat.

 Magnetfeltbehandling er også en god mulighed. Den øger blodgennemstrømningen i brudsteddet, der på underbenene så godt som altid er nedsat i forhold til andre steder på kroppen af anatomiske årsager, og fremmer helingen. Magneter virker også smertestillende.

Inden for magnetfeltbehandling er pulserende magnetbehandling det bedste, men man kan også bruge flade magneter, som sættes i bandagen ved bruddet eller fæstnes på huden med hudvenligt plaster.  Hvis man har fået indsat metal ved knoglebruddet, er det bedst at undgå at bruge magneter tæt ved brudstedet og metallet.

Ved et møde for det ortopædiske Skadeselskab (Orthopedic Trauma Association, 18th annual meeting) viste professor Hamish Simpson fra Oxford University, at efter 18 uger var mængden af vækstfaktorer hos mennesker med problemer med knoglehelingen gået noget i stå, så det så ud til at være det ideelle tidspunkt at give sådanne vækstfaktorer. Det kan man prøve at snakke med hospitalslægerne om.

Det er vigtigt med en god blodgennemstrømning i knoglerne, når de skal hele op. her kan man have gavn af det tibetanske urtemiddel (naturmedicin) Padma 28. Især ved knoglebrud på underben og ved anklen er blodgennemstrømningen ofte dårligere end andre steder.

Knoglemarvsbetændelse – osteomyelitis

fredag, oktober 20th, 2006

Knoglemarvsbetændelse er meget svær at få til at hele op. Især i skinnebenet, hvor den oftest forekommer. Årsagen til dette er dels et dårligt kredsløb i skinnebensknoglen i forhold til resten af kroppen, især i forbindelse med knoglebrud, og dels, at der i et betændt sår i og ved knogle oftest vil komme stumper og stykker af dødt væv uden blodtilførsel. Disse stumper og stykker vil opføre sig som fremmedlegemer, der er med til at vedligeholde betændelsen og forhindre, at penicillin eller andre antibiotika kan komme til og helt udrydde betændelsen.

Det er derfor nødvendigt, hvis der er gået betændelse i knoglen, at fjerne alt løst og betændt væv samt alle fremmedlegemer, som fx skinner og skruer. Det er også vigtigt at holde såret åbent, mens det heler fuldstændigt op indefra.

Oven i det hele vil langvarig behandling med antibiotika ødelægge det naturlige immunforsvar, fordi dette behøver en stadig stimulation fra sunde og normale bakterier både udenpå og inde i os, først og fremmest de normale og gavnlige tarmbakterier.

Da et virkelig velfungerende kredsløb er meget vigtigt, bør man, hvis man ryger, holde helt op med at ryge. Selv få drag på fx en cigaret nedsætter kredsløbet betydeligt, og giver dermed betændelsen gode vilkår. Immunsystemet svækkes også af de flere tusinde kemiske stoffer, der findes i tobaksrøg.

Tarmbakteriefloraen må genoprettes, da den tager alvorligt skade af behandling med antibiotika, så skadelige bakterier og svampe får overtaget. Visse af svampene kan også producerer giftige stoffer – toxiner – der på svække kroppen, fx candidasvampe, og gøre tarmene utætte.

Jeg vil til genopretning af en skadet tarmflora stærkt anbefale Vita Biosa, der er en samling effektive mikroorganismer, der både stimulerer immunforsvaret og producerer vitaminer og antioxidanter i stor stil.

Desuden er det vigtigt med en sund og varieret kost, og jeg vil tilråde ekstra, naturlige antioxidanter, der samtidig kan virke som antibiotika. Det gælder fx for ekstrakt af olivenblade i form af OliVie eller Olivir. Man skal tage to tabletter to gange dagligt, så længe der er tegn på eller fare for infektion. Hvidløg har en kraftig antibiotikalignende virkning og kan hjælpe. Også prikbladet perikum – hyperikum (”Den grønne lykkepille”) har antibiotisk virkning, endda på resistente bakterier. Ekstrakt af Echinacea (solhat),

Matrem (Chrysanthemum parthenium, Fever few på engelsk), bukkehornsfrø og askeblade har alle styrkende virkning på immunforsvaret og kan derfor virke mod betændelse. Zink er vigtig for sårhelingen og skal tages på et andet tidspunkt end den sædvanlige vitamin-mineral tablet, da zink blokerer for optagelsen af kobber og jern og omvendt.

Knuderosen erythema nodosum

onsdag, marts 6th, 2013

Knuderosen er en ret almindelig hudlidelse, hvor der kommer ømme, varme og dårligt afgrænsede, hævede områder (”knuder”), mest på forsiden af skinnebenene. Den optræder mest hos midaldrende kvinder, men kan ses i alle aldre. Der er tale om inflammation (betændelsesagtige forandringer) i underhudens fedtlag.

Årsagen er en reaktion i immunsystemet (allergisk reaktion, autoimmun reaktion) på andre lidelser. Det kan for eksempel dreje sig om streptokokinfektion (fx halsbetændelse), yersiniainfektion (svinebakterien), virusinfektioner. tuberkulose, spedalskhed og betændelser i tarmene (Crohns sygdom og colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) eller Ebstein-Barr virus (mononucleose).

Der kan også være tale om følger af lymfekræft, leukæmi eller almindelig kræft.

Lægemidler kan også udløse knuderosen, især sulfastoffer og p-piller.

I op mod halvdelen af tilfældene kan man ikke finde en klar årsag.

Sygdommen udvikler sig i løbet af få dage, og de røde, hævede områder kan flyde sammen til større områder. De kan også findes på arme og på kroppen. Samtidig kan der være influenzalignende symptomer med feber, træthed, hovedpine, muskelømhed, ledsmerter og halssmerter.

Der kan være øget mængde hvide blodlegemer i blodet og der er oftest en forhøjet sænkningsreaktion eller CRP (inflammation). I øvrigt vil man se efter tegn på de ovenfor nævnte sygdomme. Blandt andet ved podning fra svælget for bakterier, antistoffer i blodet mod yersinia og røntgenbillede af brystkassen (sarkoidose, Löfgrens syndrom, hvor der er et rødt, knudeagtigt udslet på huden (erythema nodosum), hævelse af kirtlerne ved lungeroden på begge sider og ofte ledsymptomer).

En grundreaktion ved knuderosen og lignende sygdomme er inflammation. Læs mere om det på www.radiodoktoren.dk

Normalt udvikler sygdommen sig i løbet af nogle uger og forsvinder i løbet af 1-2 måneder uden følger, men det afhænger af den sygdom, der ligger til grund for knuderosen.

Behandlingen skal om muligt først og fremmest rettes mod årsagen, men da immunsystemet er involveret, kan man opnå meget ved at spise sundt og genskabe en sund tarmbakterieflora. Er der mange skadelige tarmbakterier og overvækst af candidasvampe, vil tarmslimhinden blive utæt, og derved kan der optages ikke helt nedbrudt føde i blodet, hvilket vil få immunsystemet til at overreagere og fejlreagere.

Læs mere om immunsystemet, autoimmune sygdomme, candidasvampe og utæt tarm på www.radiodoktoren.dk  eller i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag ).

KOL – kronisk astmatisk bronkitis – rygerlunger

mandag, august 6th, 2012

KOL – kronisk obstruktiv lungesygdom – er det, man tidligere kaldte kronisk astmatisk bronkitis. Der er tale om en kronisk betændelsestilstand i bronkierne med vedvarende irritation af slimhinderne i bronkierne – vores luftveje – der fører til dannelse af store mængder slim, der giver kronisk hoste. Efterhånden ødelægges bronkiernes vægge, så luftvejene bliver forsnævrede. Hosten og betændelsen ødelægger oftest også de små lungeblærer yderst i bronkierne, hvor ilten går fra lungeluften og ind i blodet, og kultveilten (kuldioxiden) går fra blodet og ind til lungeluften og bliver udåndet.

Væsentligt er den kroniske inflammation (betændelsestilstand), der fører til ardannelse og stivhed sam er årsag til mange andre sygdomsproblemer. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Ødelæggelsen af lungeblærer fører til lungeemfysem, også kaldet for store lunger. Det er især luftstrømmen ud af lungerne, der er besværet, så der er mere luft i lungerne end normalt. Der er oftest åndenød, pibende vejrtrækning af astmatisk type, hoste og opspyt. Efterhånden kan lungerne også blive mere stive på grund af den kroniske betændelse.

Svær astma kan ligne KOL meget. Efterhånden kan lungerne også blive mere stive på grund af den kroniske betændelse. Åndenøden gør, at man bevæger sig for lidt, og derved kommer der muskelsvind, hvilket forværrer åndenøden.

Appetitten bliver ofte dårlig, og mange KOL-ramte er tynde. Det store arbejde med at trække vejret kræver megen energi – mange kalorier, hvilket også er med til at tabe i vægt. Det er derfor vigtigt at sikre en god ernæring.

Årsagen er i 8 ud af 10 tilfælde tobaksrygning, især hvis man inhalerer, men ellers er der ikke den store forskel på, hvad man ryger. Luftvejene bliver omdannet til skorstensrør.

For meget støv, røg og dampe på fx arbejdspladsen kan dog også godt medføre KOL, fx arbejde i nærheden af printere og fotokopieringsmaskiner..

Hvis man både ryger og har et arbejde, hvor der er støv og røg, er risikoen absolut størst. Det er fx mest de svejsere, der ryger, der får dårlige lunger af det. Passiv rygning og anden luftforurening, fx fra biler, spiller ikke den store rolle, men man ved, at risikoen for astma og nedsat lungefunktion hos børn er meget forøget, hvis forældre eller andre i barnets nærhed er rygere.

Hyppig brug af det smertestillende middel paracetamol (Pamol, Panodil m.fl.) øger risikoen for astma, KOL og nedsat lungefunktion. Daglige brugere havde en 75% øger risiko for astma og en 72% øget risiko for KOL. (Am J Resp Crit Care Med. 2005 May 1; 17(9): 966-71).

Paracetamol (acetaminophen) nedsætter mængden af det vigtige antioxidant glutathion, som normalt findes i stor mængde i væsken i dækcellerne i lungesækkene. Mangel øger risikoen for skader på lungevævet fra skadelige frie iltradikaler, som forharsker (oxiderer) lungevævet. Mængden af gluthation kan øges ved hjælp af aminosyren N-acetylcystein.

KOL udvikler sig i reglen langsomt, og de fleste med sygdommen er over 50 år, før den generer rigtigt. Lungefunktionen forringes først langsomt og siden hurtigere, og med tiden kommer kroppen til at mangle ilt, hos nogen også fordi overgangen fra lungevævet til blodet er blevet sværere. Hos yngre kan der være tale om mangel på et specielt enzym – alfa-1-antitrypsin, oftest arveligt betinget.

Man følger lungefunktionen ved hjælp af målinger – på hospitalet eller hos lungespecialisten ved hjælp af et spirometer, og hjemme ved hjælp af et peak-flow apparat, som kan købes på apoteket. Man måler her den højeste hastighed, som man kan puste luften ud med. Normalt ligger peak-flow oppe på mindst 450-500, men den er hos mennesker med svært nedsat lungefunktion nede under 150.

Rygeophør er det vigtigste i behandlingen af KOL, også ophør af passiv rygning og udsættelse for støv, dampe og lignende og ophør med brug af paracetamol (Panodil m.fl.). Læs mere om, hvordan tobaksafvænning og abstinenser kan lettes, på www.radiodoktoren.dk

Derudover kan man prøve med bronkieudvidende medicin, ofte som spray – ”puster” . Den hjælper dog ofte ikke særlig meget. Kombinationsbehandling kan dog have en vis effekt. Man bruger også slimløsende medicin, men den hjælper oftest heller ikke ret meget. Det er vigtigt at drikke meget væske, så slimen ikke bliver tør og sej. Mælk er slemt til at slime til, så det er bedst at undgå mælk.

Konditionstræning på sygehuset er en vigtig del af behandlingen og kan give betydelige forbedringer i både den legemlige og den psykiske funktion. Det er vigtigt, at den KOL-ramte fortsætter træningen hjemme. Det er en god idé at have en træningsdagbog, da den vil fastholde motivationen. Det samme gælder, hvis man kan komme til at træne sammen med andre i området. Gangtræning og cykling er erfaringsmæssigt de bedste måder at træne på.

Ved forværringer af KOL kan man i omkring halvdelen af danske sygehuse tilbyde NIV-behandling, der understøtter den KOL-ramtes egen vejrtrækning, uden at man skal have et rør i luftrøret og ventileres mekanisk. Man bruger en maske, der dækker næse og mund og som er koblet til en respirator, der følger vejrtrækningen. Samtidig tilføres der ilt. I de svære tilfælde med iltmangel i blodet vil man tilbyde iltbehandling i mindst 15 timer i døgnet.

Det vil i mange tilfælde være gavnligt at undersøge opspyttet, så man kan finde ud af, hvilke bakterier, der er tale om, så man i svære tilfælde kan prøve at bekæmpe dem med de rigtige midler. Antibiotika er dog normalt ikke nødvendige og kan være skadelige for den ramtes modstandskraft. Antibiotika ødelægger den normale tarmflora, der er vigtig for vedligeholdelsen af immunforsvaret. Får man antibiotika, skal man derfor hurtigst muligt sørge for at få genetableret en sund tarmbakterieflora, hvilket fx kan gøres ved hjælp af yougurt, kapsler med mælkesyrebakterier, fx BioGaia, Idoform, eller effektive mikroorganismer fra Vita Biosa, som kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Mikroorganismerne fra Vita Biosa danner mange antioxidanter, der også styrker kroppens modstandskraft mod sygdom.

Man bør kun give antibiotika, når det er nødvendigt, der er tilstødt en lungebetændelse eller feber. Et alternativ er ellers at spise hvidløg, oregano (Andante), olivenbladsekstrakt (OliVie eller Olivir) og Echinacea (fx Echinaforce), der alle virker antibiotisk.

Læs mere om antibiotika alternativer på www.radiodoktoren.dk

Kolloidt sølv (ioniseret sølv) er meget effektivt mod skadelige bakterier og virus og kan bruges både mod infektioner og forebyggende. det angriber kun de skadelige bakterier, så de gavnlige bakterier, blandt andet i tarmene, bevares. Det er totalt uskadeligt og ophobes ikke i kroppen. Bakterierne bliver heller ikke resistente. Kan købes fra Golden Health i Malmø . Dansk telefon 4052 4015.

Der findes nu også opløsninger med sølvpartikler, som ved hjælp af en særlig teknik er forsynet med ekstra iltatomer, der er covalent bundne til sølvet og blandt andet støtter immuncellernes angreb på bakterier og virus (oxidativt ”burst” uden at oxidere vævene). Produktet hedder Bionaid Trioxy-silver. Se www.bionaid.dk eller www.bionaid.org

Der er rapporter om brugere, hvor svære smerter er forsvundet på få dage. Smerter skyldes oftest inflammation. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Ved undervægt kan man forsøge at stimulere appetitten og styrke den ramte ved at give et tilskud af vitaminer og mineraler samt af alle de livsvigtige aminosyrer i form af proteintilskud, fx Protabs R.

Det er vigtigt at tage ekstra C-vitamin, da en undersøgelse har vist, at de deltagere, der spiste større mængder af C-vitamin, havde bedre lungefunktion end dem, der spiste mindre mængder. Jeg vil anbefale mindst 750 mg tre gange dagligt.

Samme studie viste, at højere indtag af C-vitamin og magnesium gav en klart bedre lungefunktion ved astma eller KOL. (American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, 2002; 165: 1299-1303). Man kan købe C-vitamin og magnesium sammen som AL-C fra BiOrto (Matas eller helsekost).

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Det er også vist, at D3-vitamin er vigtigt for lungefunktionen og mange andre organers funktion, blandt andre hjertet. D-vitamin er ikke kun et vitamin, men et hormon.

Det er også vist, at D-vitamin har betydning for lungefunktionen. En rapport i lægetidsskriftet Chest i december 2005 udgaven afslører, at et højt indhold af D-vitamin i blodet hænger sammen med en forbedret lungefunktion, i forhold til mennesker med et lavere indhold af D-vitamin i blodet.(Black, Peter N, Scragg, R).

En rapport i Journal of Clinical Investigation, udgaven December 8, 2005, viser at tilskud af D3-vitamin forbedrer virkningen af binyrebarkhormon ved asthma.

Næsten alle danskere har, undtagen måske i de tre sommermåneder maj,. juni og juli, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud på 10 mikrogram er i dag anset for at være alt for lavt. Vores reelle behov er på mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt, gerne 100 mikrogram, da nogen har brug for så meget for at få et godt indhold af D3 i blodet. Kan købes som fx D-pearls på 38 mikrogram, Kolos på 30 mikrogram, eller D3-vitamin a 35 mikrogram. Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250-500 mikrogram (10.000-20.000 enheder).

Ved sarkoidose (Boecks sygdom) skal man undgå at tage ekstra D-vitamin.

A-vitamin er vigtigt for slimhinderne, er et godt våben mod akutte og kroniske virusinfektioner og kan hele slimhinderne, når man giver en dosis på 8.000 til 12.000 enheder A-vitamin dagligt eller 5.000 enheder betakaroten tre gange dagligt (naturligt betakaroten).

E-vitamin (blandede) og andre antioxidanter kan også være en idé, da de støtter virkningen af C-vitaminet. Bio-Pycnogenol er også et godt tilskud, som virker kraftigt antioxidativt og samtidig forebygger blodpropper.

Mange mennesker mangler magnesium på grund af en dårlig kost og usund livsstil. det må derfor anbefales at tage 500 mg magnesium om aftenen sammen med 50 eller 100 mg B6-vitamin. De fleste mangler også selen og zink, så det må anbefales at tage 200 mikrogram organisk selen og 30 eller 40 mg zink om aftenen. Kan fx købes som Bio-selen + Zink.

Aminosyren N-Acetylcystein (NAC) i en dosis på 600 mg to gange dagligt i 3-6 måneder har vist sig at gavne betydeligt (Eur Respir J, 2000; 16: 253-62). NAC stimuelrer produktionen af glutathion, der er et naturligt antioxidant som ofte mangler eller er nedsat ved KOL. NAC fortynder også slimen og angriber skadelige bakterier i slimen.

En undersøgelse har vist, at NAC reducerer de værste symptomer ved KOL med mindst 25 procent (Clin Ther, 2000; 22: 209-21).

Læger i Schweiz har ved at ordinere 400 mg NAC om dagen til patienter med kronisk bronkitis halveret antallet af patienter, der måtte indlægges på sygehus (Pharmacol Res, 2000; 42: 39-50).

Resveratrol, et antioxidant (polyfenol) fra skallen af røde druer, virker antiinflammatorisk (modvirker forandringerne i vævene ved betændelse) og kan hjælpe ved KOL (Am J Physiol Lung Cell Mol Physiol, 2004; 287: 774-83) og modvirke åreforkalkning og blodpropper mm. Findes også i rødvin.

Kosttilskuddet Bidro har ved en mindre undersøgelse vist sig at gavne mennesker med kronisk bronkitis, og fiskeolie, evt i kapsler, kan være en god hjælp, bla. også mod dannelse af for meget slim.

Jeg kan også anbefale det ayur-vediske produkt BroncAir, der kan købes i helsekostforretninger (distribueres fra Helsam). Det samme gælder Respi-Clear R.

I den traditionelle kinesiske medicin bruger man et omslag med blade af Gingko biloba og sennepsfrø, hvilket skulle være mere effektivt end vestlig medicin (J Tradit Chin Med, 2002; 22: 5-8).

Fra Norge meldes der om gode resultater af behandling med det australske naturmiddel Oralmat, der er ekstrakt af rugplanten Secale cereale. Oralmat påvirker immunsystemet på en positiv måde, så det fungerer bedre og mere normalt. Blandt andet modvirkes betændelsesforandringer (inflammation). Midler er også godt mod astma, høfeber og anden allergi. Det samme gælder for det homøopatiske middel SensiStop, der også kan købes i helsekostforrretninger.

Især for kvinders vedkommende er det sådan, at østrogent hormon er vigtigt for lungefunktionen og lungesundheden i det hele taget (Drs. Donald Massaro og Gloria deCarlo Massaro 1995). Deres forskning peger på, at østrogen er vigtigt for vedligeholdelse og reparation af alveoli, de lungeblærer hvor ilten bliver optaget i blodet.

Efter overgangsalderen accelererer tabet af lungeblærernes samlede overflade, samtidig med andre følger af en mindre produktion af østrogen, nu mest i fedtvæv og binyrebarken.

Kunstigt fremstillet østrogen har vist sig at øge risikoen for kræft, blodpropper og demens, men det naturlige, bio-identiske østrogen modsat har vist sig at forebygge aldringen og dens sygdomme. Østrogenerne estradiol og estriol er bio-identiske og bliver blandt andet produceret i store mængder under svangerskabet.

Der kan derfor være god grund til ved KOL hos kvinder at give bio-identiske hormoner i form af estriol eller estradiol, bedst som plaster eller gel, hvor østrogenet fint optages gennem huden. Men hele hormonbalancen bør undersøges, da de enkelte hormoner påvirker hinanden, ikke kun kønshormonerne, men også stofskiftehormonerne og binyrebarkhormonerne.

I en norsk doktorafhandling konkluderer overlæge Carl Christian Christensen, at personer med kroniske lungesygdomme, blandt andre KOL, kan få et betydeligt fald i blodets iltindhold under flyrejser. Ved selv små legemlige belastninger, som for eksempel at gå en tur i midtergangen af flyet. blev iltindholdet i blodet yderligere nedsat. Ved at tilføre ilt under flyrejsen, 2-4 liter i minuttet, blev iltindholdet i blodet normalt.

Overlæge Christensen mener, at 5-10.000 norske KOL-ramte er så dårlige, at de bør lægeundersøges før flyrejser. Afhandlingen er udgået fra Lungemedicnsk Afdeling, Ullevål Universitetssykehus, og Glittreklinikken.

Det er umuligt at forudsige, hvor lang levetiden med KOL vil kunne blive. Det afhænger af mange ting, ikke mindst livsviljen og viljen til selv at gøre, hvad man kan, inklusive at holde op med at ryge. Cirka 3.600 danskere dør hvert år af KOL, som er den fjerde eller femte største dødsårsag. Cirka 200.000 danskere lider af KOL, men halvdelen ved det ikke. Det er vigtigt at finde dem, så de kan stoppe ødelæggelsen af lungerne.

En amerikansk læge, Dr. Jonathan V. Wright, M.D., mener, at den vigtigste naturlige behandling af KOL er inhalation af forstøvet glutathione, som er et kraftigt antioxidant og en aminosyre. Man bruger en flydende opløsning af glutathione, der forstøves i et apparat til inhalation. Kan ikke købes i Danmark.

Jeg vil råde til indmeldelse i Danmarks Lungeforening, der besidder stor ekspertise på området. Tlf. 3874 5544. Lungeforeningen Boserup Minde kan også være en god hjælp. Tlf. 6472 1357. Man kan blandt andet få rekreationsophold.

Danmarks Lungeforening har oprettet hjemmesiden www.kol.dk E-mail: info@lunge.dk

Jeg kan også anbefale indmeldelse i PatientForeningen KOL. Nærmere oplysninger om foreningens og dens virke kan findes på www.pfkol.dk

Kold lungebetændelse mycoplasma

lørdag, oktober 1st, 2011

Der er tale om en lungebetændelse med mikroorganismen mycoplasma, som er den mindste fritlevende mikroorganisme, nærmest en mellemting mellem en bakterie og et virus. Den mangler fx cellevæggen. Op mod en femtedel af alle lungebetændelser skyldes Mycoplasma pneumoniae, i visse epidemier flere. Den er ikke så smitsom som andre bakterier eller vira, der giver lungebetændelse, og der er en inkubationsperiode på  1-3 uger fra smitte til symptomer.

 Mycoplasmainfektion viser sig typisk ved ondt i halsen, hovedpine, kuldefornemmelse, hoste og dårlig tilpashed. Der er sjældent hævede kirtler. Mange andre bakterier kan give nøjagtigt de samme symptomer, fx Legionella. På røntgenbilleder ses der typisk spredte fortætninger, men der kan som ved andre lungebetændelser også komme fortykkelse af hele lungelapper, bylder og væske i lungehinderne. Temperaturen er ofte ikke så høj som ved anden lungebetændelse, og forløbet er længere varende. Det er derfor, man kalder det kold lungebetændelse, men nogen feber er der dog normalt. Hosten plejer at vare i ugevis og at være meget irriterende.

 Penicillin hjælper normalt ikke, men det gør erythromycin eller tetracyklin, der begge er antibiotika. Der skal behandles over længere tid, fx over 2-3 uger, da mycoplasma vokser langsomt. Man kan supplere med et hostedæmpende middel, især til natten. Mørk chokolade (mindst 70%) er rigtig godt mod hoste, bedre end codein.

 Da betændelsen er ret langvarig, tærer den på kræfterne, og det kan hosten også gøre. der tæres også på indholdet af vitaminer i kroppen, så det er vigtigt med en sund kost samt ekstra tilskud af vitaminer og mineraler, fx to vitamin-mineral tabletter dagligt med ekstra indhold af styrkende ting. Man kan fx vælge Gerimax ginseng, Vitamun eller at supplere den almindelige vitampille med LongoVital.

 Det er også godt at tage et ekstra tilskud af C-vitamin, gerne mindst et gram tre gange dagligt. D3-vitamin er vigtigt for immunforsvaret, så man skal tage mindst 100 mikrogram dagligt til et fedtholdigt måltid. De første dage, hvor man føler sig syg, må man gerne tage væsentligt mere D3-vitamin, fx 10-20 kapsler á 35 eller 38 mikrogram dagligt. Det er også godt at tage ekstra organisk selen, fx 2 tabl. á 100 mikrogram  3 gange dagligt.

 Et meget effektivt middel mod hoste er mørk chokolade (mindst 70% kakao).

 Man kan på et røntgenbillede se, om lungeforandringerne er forsvundet, men man kan også regne med, at den kolde lungebetændelse er forsvundet, når man har det godt igen, og hosten er ved at være forsvundet.

 Der er ikke noget i vejen for, at man kan gå ud på mindre ture, når blot man er klædt ordentligt på og holder sine fødder tørre og varme. Man har faktisk heller ikke godt af at sidde og ligge for meget inden døre.

 Læs mere om at styrke immunforsvaret på www.radiodoktoren.dk

Kolde fødder

søndag, august 12th, 2007

Allerførst må man udelukke, at der ligger sygdom bag de kolde fødder og tæer. Der kan fx være tale om et for lavt stofskifte, og man må også tænke på sukkersyge.

Desuden kan visse former for medicin, især de såkaldte beta-blokkere, der bla. bruges mod for højt blodtryk, give store problemer med kolde hænder og fødder.

En meget almindelig grund til kolde fødder er tobaksrygning, der trækker pulsårerne i blandt andet huden meget sammen. Ryger man blot lidt på en cigaret, går blodgennemstrømningen i fingrene ned til en femtedel af den normale. For meget kaffe kan også være medvirkende (koffeinen). Røg og kaffe hænger jo ofte også sammen.

Flere har fortalt, at når de holdt op med at bruge mikrobølgeovn, holdt de også op med at fryse, både generelt og på fødder og hænder. Mikrobølgeovne er ikke, som fabrikanterne hævder, tætte. De kan blandt andet øge risikoen for grå stær og for abort hos kvinder, der bruger mikrobølgeovn i køkkenet under svangerskabet.

Er der tale om et dårligt kredsløb, kan det hjælpe at gå meget. Desuden er tage naturmidlet PADMA 28, som er gennemprøvet på Frederiksberg Hospital mod dårligt kredsløb i benene, med god virkning.

Gingko biloba, tempeltræs piller, er også gode mod dårligt kredsløb.

Massage af fødderne, evt ved at rulle med dem henover en stok, kan stimulere blodgennemstrømningen meget, og det kan vekselbade også. Her skal man have to fade eller spande og skiftevis dyppe fødderne i varmt og koldt vand.

Zoneterapi eller akupunktur vil kunne stimulere kredsløbet og modvirke kolde fødder hos mange.

Hvidløg, fx i form af hvidløgspiller, stimulerer også kredsløbet. Flere af mine patienter har berettet om, hvordan en magnet i fodenden af sengen eller magnetsengetøj har hjulpet dem af med de kolde fødder.

Et par angorasokker kan også anbefales.

Det er vigtigt at få en god og varieret kost og at tage en kombineret vitamin- og mineralpille af god kvalitet hver dag. Derudover kan det være gavnligt at tage tilskud af E-vitamin, fx Cardi-E eller Natur-E, og 500 milligram magnesium. Et tilskud af fiskeolie vil også være en god ide, evt som kapsler.

Vi kan jo i dag ikke tillade os den samme luksus som Harald Blåtand, der som gammel havde to andalusiske slavinder i fodenden af sengen, sådan at han kunne anbringe sine fødder på deres nøgne maveskind.