Archive for the ‘Sygdomme og sundhed’ Category

Kaffe og koffein

torsdag, januar 25th, 2007

Koffein er verdens mest brugte hjernestimulerende stof. Det totale forbrug af koffein på verdensplan er beregnet til 120.000 tons. Koffein findes naturligt i mere end 60 forskellige vækster, fx i kaffebuske, tebuske, kakao- og colabuske. Verdens ældste koffeinholdige drik er te, der er beskrevet i Kina så tidligt som 2.700 år f.Kr. fødsel. Kaffen blev først taget i brug af araberne omkring år 1.000 e.Kr.

I vores del af verden indtages koffein oftest fra kaffe, men det er efterhånden ikke så lidt, der kommer fra cola. Kaffe virker mildt opkvikkende og let smertestillende ved fx hovedpine, men har man et højt forbrug af kaffe og pludselig holder op med det, kan man få hovedpine og andre abstinenssymptomer, fx angst, træthed, øget irritabilitet, nedsat energi og influenzalignende symptomer. De positive virkninger af kaffen kan opnås med blot to kopper kaffe dagligt, fx en om morgenen og en om eftermiddagen. Kaffe giver så øget velvære, bedre humør, øget koncentrationsevne, øget energi og vågenhed. Den legemlige udholdenhed øges også, og koffein er klassificeret som et dopingmiddel, hvis der er over en vis mængde i urinen. Man skal dog drikke meget kaffe eller cola for at komme over denne grænse.

Der er en række bivirkninger af koffein. Med lavt til moderat indtag kan der komme øget vandladning, øget dannelse af mavesyre og symptomer fra maven, rysten, angst, uro og søvnløshed. Ved et højt indtag de samme symptomer samt kvalme, opkast, mavesmerter, spændte muskler, kramper, nedsat koncentration, forvirring, ophidselse, panikangst, uroligt hjerte og rytmeforstyrrelser, forhøjet blodtryk, forhøjet temperatur, rødme, hovedpine, hurtigt åndedræt, svimmelhed, øresusen samt høre- og synsforstyrrelser.

Gravide bør ikke drikke mere end højst 3 kopper kaffe dagligt. Ellers øges deres risiko for både tidlige og sene aborter. Gravide kvinder, som ryger, får en øgning af stoffet homocystein i blodet, hvilket øger risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme samt komplikationer til svangerskabet.

(Am J Epidemiol 2005; 162: 983-90) og (Acta Obstet Gynecol Scand 2005; 84: 1049-54).

Koffein nedbrydes i kroppen til bl.a. teobromin og teofyllin, der er kendt som astmamidler, og en stærk kop kaffe kan være en udmærket nødhjælp ved et anfald af astma.

Kaffe mindsker risikoen for leverkræft. Det visser en stor japansk undersøgelse.

350 mennesker med kræft i leveren blev fundet blandt over 90.000 midaldrende og ældre japanere. De, som drak kaffe dagligt, havde kun omkring en halvt så stor risiko for leverkræft i forhold til de japanere, som aldrig drak kaffe.

(J Natl Cancer Inst 2005; 97: 293-300).

/2

/2

Når man drikker kaffe, kan blodtrykket blive lidt højere, men man har ikke vidst, om kaffedrikning over længere tid kunne medføre for højt blodtryk.

Det viser en stor undersøgelse med observation af 155.000 kvinder, som blev fulgt i over 12 år (Nurses Health Study). Der opstod i dette tidsrum omkring 33.000 nye tilfælde af for højt blodtryk.

Der fandtes ikke nogen sammenhæng mellem kaffeforbruget og for højt blodtryk.

Man fandt dog meget overraskende, at indtag af cola, både med sukker og cola light, var forbundet med for højt blodtryk, men forskerne mener ikke, at det er koffeinen i cola, der er skyld i dette.

(JAMA 2005; 294: 2330-5).

Cola øger også risikoen for knogleskørhed betydeligt.

Der er flere studier, som har vist, at kaffe kan forebygge type 2 diabetes, men at det nok er forbundet med kaffens evne til at give vægttab. Andre studier viser en forværring af glukose- og insulinomsætningen, men kun hvis man drikker kaffe i forbindelse med et måltid.

Moderat kaffedrikning er godt mod depression, mens for meget kaffe øger depression.

Kaffe giver en betydelig tilvænning, med tilhørende abstinenser, når man holder blot en til to dages pause uden kaffe.

Man må nok konkludere, at et moderat indtag af kaffe, højst 2-3 kopper dagligt, ikke medfører nogen helbredsproblemer, men at overdrivelse godt kan gøre det.

Den opkvikkende virkning af kaffe kan fås ved at drikke en kop kaffe om morgenen og om eftermiddagen. Yderligere kaffe har ikke nogen særlig opkvikkende virkning.

Store mængder kaffe har i nogle studier vist sig at øge risikoen for kræft i bugspytkirtlen.

Kalium

torsdag, december 12th, 2013

Langt det meste af kroppens kalium befinder sig inde i kroppens celler. Kalium har et samspil med natrium (almindeligt salt er natriumklorid), således at der hele tiden pumpes kalium ind i kroppens celler og natrium ud af dem. Det er en forudsætning for, at fx både muskelceller og nerveceller fungerer normalt.

I stenalderkosten, som er den, vi er programmeret til at spise, spiste vores forfædre meget mere kalium end natrium. Man har beregnet, at de spiste omkring 7000 milligram kalium dagligt, først og fremmest i form af frugt og grønsager, imod sølle 700 milligram natrium. I vor tid får vi med almindelig mad kun 2500 milligram kalium, imod mindst 4000 milligram natrium, ofte mere. Stenaldermanden indtog med sin mad typisk mellem halvanden og fem gange flere vitaminer og mineraler end vi gør i vor tid med vores mad.

Mennesket er det eneste frit levende pattedyr, der spiser mere natrium end kalium. Og det koster os meget i form af død og handicap på grund af for højt blodtryk og slagtilfælde. Blot en ekstra portion af et kaliumrigt fødemiddel kan nedsætte risikoen for et dødeligt slagtilfælde 40%.

Spiser man for meget almin­deligt salt, altså natriumklorid, kan man komme til at mangle kalium, men passer man på med salt, er der nok i almindelig, sund kost, ikke mindst hvis man overholder de se(ks)x om dagen – 600 gram grønt og frugt hver dag (Northern Manhattan Stroke Study). Vil man salte, er det bedst at bruge havsalt, der også indeholder meget kalium og magnesium (og smager bedre end almindeligt salt. Fx indeholder Himalayasalt 88 af de 92 mineraler, mennesker har brug for.

Udskillelsen eller tabet af kalium øges, hvis man drikker for meget kaffe og alkohol samt spiser for meget sukker. Desuden ved brug af vanddrivende medicin, afførings­midler og binyrebarkhormon samt ved diaré og opkastninger. Samtidig udskilles der også for meget magnesium og zink, som helst skal gives samtidig med et evt. kaliumtilskud.

Overfunktion af skjoldbruskkirtlen kan også medføre kaliummangel.

Hjertet har brug for kalium, der regulerer hjerterytmen og er nødvendig for hjertets musklers pumpekraft. Mangel giver rytmeforstyrrelser og i svære tilfælde hjertestop.

Kalium er også vigtigt for iltomsætningen i hjernen og for omsætningen af fødemidler­ne i kroppen. Kaliummangel kan give forstyrrelser i hormonsystemet, væskeophobning i kroppen, forstoppelse, træthed og slaphed, nedsat appetit, påvirke sukkeromsætnin­gen ved sukkersyge, kan give hovedpine, led- og knoglesmerter, stress og forhøjet blodtryk, især hvis der er for meget almindeligt salt i maden.

Kaliumtilskud skal især gives ved kraftig vanddrivende behandling. Det er forskelligt, hvor meget kalium folk taber, når de får vanddrivende medicin, så det er vigtigt at få målt kaliumindholdet i blodet før starten af behandlingen, og så igen efter et par ugers forløb og siden med flere måneders mellemrum.

Mangel på binyrebarkhormonet aldosteron vil medføre for lavt kalium. For meget aldosteron kan man blandt andet se ved levercirrhose (skrumpelever).

Lettere mangel på kalium kan let klares ved at spise meget frugt og grønt. Bananer indeholder fx meget kalium. Desuden ved at spare meget på almindeligt salt. Jo større indtagelse af salt, jo større er behovet for kalium. I modsætning hertil indeholder havsalt, fx Himalayasalt, meget kalium og bør foretrækkes for almindeligt bordsalt, som også indeholder aluminium, der er skadeligt.

Ældre mennesker kan dog også komme i underskud med almindeligt salt, som lægen også ved kontrollerne måler indholdet af i blodet.

Ved visse nyresygdomme og ved stort henfald af væv kan der komme for meget kalium i blodet, hvilket også kan være farligt. Kalium findes, foruden i frugt og grønt, også i tang, havsalt, sojabønner, andre bønner og linser, i hel hvede, nødder og kerner, i mælkeprodukter, ost og æg.

De ti fødevarer med højst indhold af kalium er:

Bønner, især hvide

Mørkegrønne bladgrønsager, som fx spinat

Bagte kartofler

Tørrede abrikoser

Squash

Yoghurt

Fisk, især laks

Avocados

Svampe

Bananer

Kalium for højt

onsdag, februar 23rd, 2011

Det vigtigt at finde ud af, om det lidt forhøjede kalium overhovedet betyder noget. Der er en betydelig variation i det normale, og det målte kalium kan være normalt for netop den person, der har fået det målt. Det er her en stor fordel, hvis man tidligere har fået målt sit kalium i blodet (hvilket med mellerum bør gøres, hvis man er i behandling med vanddrivende medicin).

Normalt vil ekstra kalium lynhurtigt blive udskilt gennem nyrerne. Der findes også pseudo-hyperkaliæmi, hvor kalium bliver målt til at være for højt på grund af udsivning af kalium fra cellerne lige før eller under blodprøvetagningen. Medvirkende hertil er anlæggelse af  en tourniqet eller gummislange, for at de overfladiske blodårer  skal blive fyldt med blod og lettere at se og stikke i.

Hæmolyse (hvor blodlegemerne går i stykker) og for mange hvide blodlegemer eller blodplader vil også kunne give et for højt kaliumtal i blodet, da der går kalium ud af cellerne i forbindelse med dannelsen af et koagel. Man skal have mistanke om pseudo-hyperkaliæmi, altså et kunstigt forhøjet kaliumtal, hvis man finder et for højt kaliumtal hos mennesker uden symptomer, og hvor der ikke er nogen oplagt grund til det forhøjede kalium.

Et let forhøjet kalium kan ses ved behandling med kalium-besparende vanddrivende midler og ved en lidt for sur reaktion i kroppens stofskifte – metabolisk acidose. For højt blodsukker på grund af insulinmangel kan også føre til for højt kalium, og ved store anstrengelser kommer der også forhøjet kalium, men det ændrer sig lynhurtigt igen til lidt for lavt kalium i blodet.

Visse lægemidler, fx de blodtrykssænkende ACE-hæmmere, angiotensin II hæmmere og betablokkere kan medføre forhøjet kalium. Det kan penicillin og NSAID midler som fx gigttabletterne ibuprofen, diclofenac m.fl. også. Det gælder også for kaliumbesparende lægemidler, det blodfortyndende heparin  og for naturmidler som Ginseng og Havtorn.  

Er der tale om sygdom, må man tænke på nedsat nyrefunktion eller nedsat dannelse af hormonet aldosteron, der bla. styrer udskillelsen af  kalium.  Nedsat aldosteron kan skyldes dårlig funktion af binyrebarken eller være en følge af behandling med visse typer medicin som fx de blodtryksnedsættende ACE-hæmmere eller gigttabletter af NSAID-type, fx ibuprofen.

Der er oftest ved forhøjet kalium i blodet tale om nedsat udskillelse af kalium.

Symptomerne ved reelt forhøjet kalium er muskelsvækkelse, der kan stige til lammelser og påvirke hjertets elektriske system og evt ende med hjertestop.

Man kan nedsætte kalium ved at bruge vanddrivende midler, hvis nyrerne fungerer godt. Man kan også bruge ion-bytterbehandling eller dialyse.

Midlertidigt kan man nedsætte kalium ved at give insulin, der medfører en optagelse af kalium i cellerne. Men det er i høj grad en specialistopgave.

Man skal selvfølgelig finde årsagen og gøre noget ved den. Det kan betyde ændring af kosten, så man ikke får næringsmidler med et højt indhold af kalium, surhedsgraden i kroppen må korrigeres, og man kan evt. give binyrebarkhormoner med særlig virkning på mineraludskillelsen (mineralocorticoider), fx spironolacton. Læs mere om syre-base balancen på www.radiodoktoren.dk

Hvilke madprodukter, man skal undgå, er noget, man bør snakke med en diætist om. Det er for enkelt blot at fraråde grønsager og frugt, der er af meget stor betydning for sundheden og indeholder vigtige stoffer, der blandt andet forebygger kræft og hjerte- kredsløbssygdomme. Disse stoffer må så gives på anden måde som tilskud.

De ti fødevarer med højst indhold af kalium er:

Bønner, især hvide

Mørkegrønne bladgrønsager, som fx spinat

Bagte kartofler

Tørrede abrikoser

Squash

Yoghurt

Fisk, især laks

Avocados

Svampe

Bananer

Kampen for kosttilskud

torsdag, september 16th, 2010

Kampen for kosttilskud

Allerede under min opvækst oplevede jeg, at sundhed kan hentes i naturen. Jeg er vokset op på landet, hvor mine forældre havde en gård. Lægen så vi ikke meget til. Man skulle have været syg i mindst 14 dage, før lægen blev indblandet. Ikke mindst under 2. Verdenskrig. Det var oftere dyrlægen, som hyppigere kom på gården, der kurerede vores sår og andre problemer med sundheden. Vi havde en stor køkkenhave og kunne i den og den frie natur let finde urter og andet, der hjalp mod sygdom. Guds apotek, som Maria Treben kaldte den. En sukkerroe, hvor der var lavet en hulning i toppen, blev sat på kakkelovnen, og saften fra den var god mod forkølelse.
Under min uddannelse til læge blev jeg som alle andre hjernevasket til at mene, at alt andet end det lægevidenskabelige bare var overtro og inderligt overflødigt. Efter embedseksamen var der fem år på hospitalsafdelinger, hvor det stadig var den medicinske verden, der totalt dominerede. Man kunne blive betragtet som en mærkværdighed, hvis man ikke var medlem af Foreningen til almindeligt udseende, og miste chancen for gode stillinger.
Da jeg begyndte som praktiserende læge, var jeg glad for, at der i min grønne medicinfortegnelse altid kunne findes noget, der kunne udskrives på recept til de mennesker, der kom med deres symptomer og sygdomme. Men det gik hurtigt op for mig, at mine patienter så lod mig løse problemet med medicin, og efterhånden dukkede alle bivirkningerne op.
Så kom jeg i tanke om min barndoms viden om naturmidler og kosttilskud, lige fra den harske torskelevertran til kamilletéen, og jeg begyndte at læse om naturmedicinen. Det gik op for mig, at den for det første sjældent var skadelig og for det andet ofte meget virksom.
Gennem årene har jeg udvidet mit kendskab til naturens virkemidler, til kosttilskud og naturmedicin, og jeg er endt med at blive en ortomolekylær læge. Ortomolekylær betyder ”de rette molekylers medicin”, og omsat til almindeligt sprog betyder det, at hvis man giver mennesker alle de næringsstoffer, der har brug for, i de rette mængder, renser alt det skidt og kemi ud, som de har ophobet i leveren og andre steder, og lærer dem at bruge kroppen meget og rigtigt, samt at sindet har stor betydning for kroppen, så kan folk helbrede sig selv.
Samtidig er det nu åbenbart, at det store forbrug af lægemidler er farligt. I dag er bivirkninger af korrekt ordinerede og korrekt indtagne lægemidler den fjerde hyppigste dødsårsag på hospitaler og plejehjem. Dette ifølge den amerikanske lægeforenings eget blad JAMA. Så det er nok meget værre.
Desværre mener medicinalindustrien, at den høje dødelighed i Danmark i forhold til resten af Europa skyldes, at vi spiser for lidt medicin. Det er grotesk, men industrien har vis Codex Alimentarius og lobbyisme i EU fået gennemført en fødevarelov og lægemiddellov, som medfører, at alt, der kan forebygge, lindre og helbrede, skal registreres som lægemidler, hvilket er urimeligt dyrt, da man ikke kan patentere naturlige midler. Lovene er også blevet tolket så restriktivt, at man ikke måtte omtale mad og kosttilskud som virksomme mod sygdom. Også dette er grotesk. Mørk chokolade er for eksempel yderst virksomt mod hoste, depression og diaré, hvilket er videnskabeligt bevist.
Heldigvis er der nu kommet en dom for, at hvis man ikke producerer eller sælger kosttilskud, har man lov til at omtale de positive virkninger af dem. Det sparede mig for en bøde på 10.000 kroner. Nu skal vi slås for, at det bliver lovligt at fortælle folk, hvad kosttilskud er godt for. Det er imod sund fornuft, at man i butikkerne ikke må fortælle folk, hvad det de køber er godt for. Det må man i både Tyskland og Norge, men ikke i Danmark. Det er imod både ytringsfriheden og menneskerettighedschartret.
Desværre fortsætter EU med at stramme reglerne for kosttilskud, så man nu vil kræve videnskabelige beviser for, at de virker. Men sådanne beviser vil resultere i, at de virker i forebyggelse og mod sygdom, og så kræver loven, at det skal være lægemidler. Og producenterne af kosttilskud har ikke råd til at gennemføre videnskabelige gennemprøvninger, da det koster millioner af kroner, og ma kan ikke patentere naturmidler. Det er en fuldstændig urimelig lovgivning og politik, der kun har til formål at beskytte medicinalindustrien.

Kanonkuren mod ufrugtbarhed

fredag, december 27th, 2013

Kanonkuren mod ufrugtbarhed

Der er tale om en kur for barnløse par, og der er en kur beregnet for kvinden og en for manden. Det anføres som en fordel, hvis begge tager den samtidig.

Der er tilsyneladende flere opskrifter, men med nogenlunde det samme indhold.

Kvinden skal tage:

Menstruasan dråber, 15 dråber tre gange daglig for at normalisere hormonproduktionen.

Menstruasan indeholder flere urter, der har indflydelse på kønshormonerne, blandt andet sølvlys, i homøopatiske mængder.

Royalforce, 1 kapsel daglig. Det er gelée royale – bidronningefoder, som også skal kunne normalisere hormonbalancen og give stærkere æg.

Kelpasan +. 1-2 tabl. dgl. Indeholder alle nødvendige sporstoffer, bl. jod, fra friske alger fra Stillehavet.

Biortomin 1-2 tabletter dagligt. Vitamin- og mineraltilskud. Indeholder bl.a. selen.

Ovarium D6. 2 tabl. 3 gange dagligt. Et homøopatisk ekstrakt af æggestokke.

Twinlab E-400. E-vitamin i middelstor dosis.

Folinsyre 400 mikrogram. B-9 vitamin, som det anbefales alle at tage før og under graviditet.

Der er efter min vurdering sund fornuft og erfaring bag denne opskrift.

Mandens kur:

Royalforce for at få mere levedygtig sæd.

Kelpasan.

Biortomin.

E-vitamin.

Selen og zink for at styrke sæddannelsen og sædcellernes bevægelighed.

Selen skal være som selengær, fx Seleno-Precise, 200 mikrogram dgl.

Q10, 60 mg dagligt. For at styrke sædcellernes bevægelighed.

Også mandens kur er der god fornuft i.

Det oplyses, at hvis kuren ikke hjælper efter et halvt år. så kan man lige så godt stoppe,

da den så formentlig ikke vil hjælpe.

Som jeg ser det, går kuren ud på at sikre, at både manden og kvinden har alle de vigtige stoffer, der er af betydning for frugtbarheden, til rådighed i kroppen. Det er klart, at en så vigtig proces som befrugtningen kræver, at hele systemet fungerer ordentligt, især hvis der er andre forhold, der hæmmer befrugtningen, som fx alder, psykisk stress og kemisk belastning.

Læs også om ufrugtbarhed og barnløshed på www.radiodoktoren.dk

Karpal tunnel syndrom snævert håndledsbånd

mandag, april 11th, 2011

Karpal tunnel syndrom skyldes hævelse omkring håndledsbåndet på håndfladesiden af håndleddet. Herved kommer nerver, sener og blodkar til hånden i klemme, hvilket giver føleforstyrrelser, smerter og nedsat kraft i hånden, især i tommel-, pege- og ringfinger.

 På håndfladesiden af håndleddet sidder der et senebånd henover en kanal, hvor nerver, blodårer og sener til hånden passerer. Ved overbelastning samt ved for eksempel gigtlidelser, sukkersyge og for lavt stofskifte samt efter håndledsbrud kan der komme hævelse ved dette bånd, så både nerver og blodkar kommer i klemme. Karpal tunnel syndrom optræder ofte hos kvinder, som er gravide, eller efter fødslen.

Symptomerne er føleforstyrrelser, især i tommel‑, pege‑ og langfinger, og det er almindeligt med smerter og kraftnedsættelse i hånden.

Banker man på håndledsbåndet med en finger, vil der ofte komme føleforstyrrelser i fingrene, og det samme gælder, hvis man et minut bøjer hånden opad med håndfladesiden mod underarmen, så meget man kan. Symptomerne er ofte værst om natten, hvor man kan vågne med stivhed og følelsesløshed i hånden. Det svinder så noget, når man bevæger hånden i nogle minutter.  

Der findes en tilsvarende lidelse i fødderne, kaldet tarsal tunnel syndrom. Her er nerven i klemme under et senebånd ved ankelknoen.

Ved mistanke om karpal tunnel syndrom vil lægen undersøge for sygdom og henvise til en ortopædkirurg eller til en neurolog, og en nerveundersøgelse (elektromyografi) kan bekræfte, at der er en nerve i klemme, men syndromet kan godt foreligge, uden at nerveundersøgelsen viser noget unormalt.

Lægen vil også undersøge for to punkts diskrimination, hvor patienten skal kunne adskille berøringen af to punkter på hånden samtidig. Det kan man også selv gøre ved hjælp af en papirclips, som rettes ud til at have de to spidser et par millimeter ved siden af hinanden.

Behandlingen er aflastning, og hvis det ikke er nok, vil man ved en lille operation gennemskære håndledsbåndet, så der igen bliver plads til nerver mm. Der kan godt gå lidt tid efter operationen, før symptomerne forsvinder, men de fleste bliver helt raske.

Er der tale om overbelastning, vil det rigtige være at nedsætte belastningen af hænder og håndled. Når symptomerne kommer, er det godt at gøre enkle, forsigtige cirkelbevægelser med håndleddet. Kolde omslag kan også hjælpe.

Videnskabelige undersøgelser har vist, at behandling med vitamin B6, pyridoxin, samt magnesium kan lindre symptomer ved karpal tunnel syndrom. Fx 100 mg B6 dagligt og magnesium 400 eller 500 mg x 2. Der går i reglen 6-12 uger, før virkningen slår igennem. 

Mangel på B12-vitamin kan forværre tilstanden, så det er bedst at få målt B12-vitamin og homocystein i blodet.

Kilder til B6-vitamin i kosten er blandt andet bananer, spinat, fjerkræ, fisk, kød og bønner.

Enzymet serrapeptase, som produceres i silkeormens krop, er meget anti-inflammatorisk, det vil sige modvirker de betændelsesagtige forandringer i vævene, som medfører smerter, hævelse, væskeophobning mm.

Ved SMS Medical College i Indien har forskere undersøgt virkningen af serrapeptase på 20 patienter med carpal tunnel syndrom. de fik 10 milligram serrapeptase to gange dagligt i 6 uger. 65 procent af patienterne fik det klart bedre, og der var ingen bivirkninger.

Både B6-vitamin og serrapeptase modvirker vædskeophobning i vævene.

Man kan ikke købe serrapeptase i Danmark, men det kan købes over Internettet fra andre EU-lande. For eksempel fra England på www.GoodHealthNaturally.com

Serrapeptase, der er et naturligt enzym, kan I nogle tilfælde påvirke blodfortyndende og anden medicin.

I et læserbrev i British Journal of General Practice, July 2001, påpeges det, at anbefaling af, at elektrofysiologisk undersøgelse af nervefunktionen i hånden bør foretages inden operation med overskæring af håndledsbåndet, ikke understøttes af den videnskabelige litteratur og kan føre til, at patienten får en forsinket behandling.

En mulighed er det også at benytte magnetfeltbehandling, som dels modvirker smerter, dels giver et bedre kredsløb og dermed en bedre genopbygning af normalt væv. Man kan bruge et magnetarmbånd eller anbringe en magnet på håndleddet ved hjælp af hudvenligt plaster.

Er der tale om tarsal tunnel syndrom, kan man anvende en magnetkæde om anklen. Se på www.coclo.com

 Der er tale om inflammatoriske forandringer. Læs mere om inflammation, leddegigt mm. på www.radiodoktoren.dk

Kefir

tirsdag, marts 13th, 2012

Kefir er en nærende mælkedrik, der er meget populær i fx Kaukasus. Den indeholder i hvert fald tre slags mælkesyrerebakterier og gærsvampe, som gærer mælkesukker. Bakterierne og gærsvampene lever i en slags symbiose ‑ de har tilpasset sig hinanden ‑ og er tilsammen med til erige og gære mælken. Om muligt skal der i den oprindelige kefir bruges kamelmælk.

Man begynder med kefirgryn, som sies fra drikken, inden den er færdig. Grynene er som en slags ostemasse, sammenløbet mælk, der indeholder bakterierne og gærsvampene, og man kan spise dem i fx salat, og de kan fryses ned. De kan holde sig aktive i længere end et år. De skal lugte lidt surt.

Normalt vil man bruge en del kefirgryn til fire dele mælk, men bruger man mere mælk, vil der blot gå længere tid, før kefir’en er færdig. Man kan vælge at lægge låg på, og så vil kefir’en blive mousserende, eller man kan lægge et stykke klæde over, og så er der ikke brus i den.

På internettet, hvor jeg har hentet mine oplysninger, anbefales det kefir’en ikke kommer i kontakt med metal, og at man en gang om ugen lader den >faste< ved at lægge grynene i vand i 24 timer. Grynene fremkommer ved, at når drikken er færdig efter normalt 12‑24 timer, sies den gennem en si (ikke metal), og grynene ligger tilbage og kan bruges til næste omgang. Man skal vaske dem i sien under rindende vand. Drikken kan holde sig længe i køleskabet. Det er også oplyst, at mår man begynder at bruge kefirgrynene, kan det kan være nødvendigt at lave rikken et par gange, før den bliver helt rigtig, og at kefir’en indtil da ikke lugter helt rigtigt.

Grunden til, at kefir i modsætning til youghurt er flydende er, at den ikke løber sammen så let, da den gærede kefir kun har en lille overfladespænding, og den skulle af samme grund også være lettere fordøjelig. Veganere, der jo ikke spiser produkter fra dyr, kan bruge sojamælk i stedet.

Kefir har den samme næringsværdi som den mælk, hvorfra den er lavet. Den er en god kilde til bla. kalk, riboflavin (B2‑vitamin) og protein. Dertil kommer en række fordele ved alle former for gæret mælk, først og fremmest den nævnte lettere fordøjelighed. Mælkesukkeret bliver omdannet til mælkesyre, og det medfører, at mennesker, der ikke kan tåle laktose, bedre kan tåle drikken.

Mælkesyren og mælkesyrebakterierne gør livet surt for skadelige bakterier.

Salmonella typhi, en skrap art af salmonella, der dør, sygdomsfremkaldende coli‑bakterier kan ikke udvikle sig, og paratyfusbakterier og difteribakterier mister deres evne til at fremkalde sygdom.

Det er derfor, at man anbefaler folk, der skal på ferie i udlandet, at spise mælkesyrebakterier dagligt. Bakterierne stimulerer også immunsystemet og kan være gavnlige ved dårlig ånde, der kyldes lidelser i fordøjelsessystemet. Kefir anbefales også ved en lang række andre sygdomme.

Gærede mælkeprodukter kan fx hjælpe ved manglende mavesyre, ved tilbøjelighed til mavesår, galdeblærebetændelse, mavekatar, tyktarmskatar, diaré og dysenteri, hudsygdomme, blærebetændelse etc. etc. Men oveni er de et godt tilskud til en sund og varieret kost. Det siges at være en af grundene til, at man i Kaukasus opnår en meget høj alder. Jeg har engang hørt en historie om en mand i Kaukasus, der var blevet 144 år gammel. Han fortalte journalisterne, at han mente, at der var tre grunde til, at han var blevet så gammel. Den første var, at han var blevet ved med at arbejde, det han kunne. Den anden var hans sunde kost med den gærede mælk og mange grønsager, og den tredie var, at han blev ved med at gifte sig, efterhånden som konerne døde. Hans daværende kone var 109 år, og manden oplyste, at hun var meget sprælsk.

Grøn stær og kefir:

En læser har fortalt, at han for godt et års tid siden hos øjenlægen fik konstateret for højt tryk i begge øjne, der var i grænseom,rådet for behandling for grøn stær – glaukom. Trykket var på omkring 25. Der blev lavet en løbende kontrol af trykket. Men ret hurtigt efter, at det for høje tryk blev konstateret, hørte læseren om et godt råd mod glaukom: kefir!

Efter dagligt at have drukket ca. en halv liter kefir i tre måneder, var læseren til ny konsultation hos øjenlægen. Trykket var nu faldet til ca. 21-22, og efter yderligere tre måneder med en halv liter kefir dagligt var trykket nede på hhv 17 og 19. Der er for læseren ingen tvivl om, at det er kefiren, der har hjulpet.

Rådet fik han af en meget dygtig zoneterapeut, som havde sin viden fra en ældre dame, hvis øjentryk var faldet drastisk efter indtagelse af kefir. Damens øjenlæge var stærkt interesseret i kuren og vill udforske sagen. Se under glaukom – grøn stær.

I København kan kefir bl.a. købes hos Solsikke Helsekost, Blågårdsgade 33, 2200 København N. Tlf. 3539 5311. Det produceres i små bøtter á 250 gram fra Demeter.

Kefir kan også købes hos Dansk Hjemmeproduktion Aps

Hygildvej 5, 7631 Ejstrupholm

Telefon: (+45) 62671447 Fax: : (+45) 62671497

e-mail : info@hjemmeproduktion.dk Hjemmeside: www.hjemmeproduktion.dk

Kighoste

torsdag, marts 6th, 2003

Kighoste er en bakteriesygdom, som kan ramme både børn og voksne, især de, der ikke er blevet vaccineret mod sygdommen. Vaccinationen beskytter dog ikke altid helt, men kighosteanfaldet vil så normalt ikke være meget anderledes end en almindelig forkølelse. Fx vil små børn og voksne ofte ikke have de typiske hosteanfald. Hyppigheden er størst hos børn inden 7 års alderen, og spædbørn er modtagelige fra fødslen, da de ikke får overført antistoffer fra moderen, som det fx sker mod mæslinger og andre børnesygdomme.

Inkubationstiden, den tid der går fra smitte til symptomer, er ved kighoste fra en til tre uger. Det vil så komme en irriteret hoste og forkølelsessymptomer, og i løbet af 1-2 uger vil der oftest komme de typiske anfald af kighoste, hvor man hoster og hoster uden at kunne trække vejret og ender med at hive vejret ind med en pibende lyd. Denne lyd kaldes kigen og har givet navn til sygdommen. Den typiske kighoste kan vare op til en måned eller længere. Hosteanfaldene kan ende med opkastning og kan udtrætte børnene meget.

Sygdommen smitter gennem luften, og smitterisikoen er størst i forkølelsesstadiet, altså inden de typiske hosteanfald begynder. Man kan også blive smittet gennem hænderne, hvor sekret – snot – fra næsen ofte ender. Man kan smitte op til seks uger efter, at de typiske hosteanfald er begyndt. Ved hurtig behandling kan man mildne forløbet og afkorte smittetiden. Fx kan antibiotikum’et erythromycin bekæmpe kighostebakterier, men det skal helst gives tidligt i forløbet.

Kighoste kan være livsfarlig, især hos børn under et halvt år, der ikke er blevet vaccineret. Jeg husker med gru fra min tid som medicinsk student i begyndelsen af 1960-erne, hvor jeg på Blegdamshospitalet oplevede at se to børn i fire måneders alderen hoste sig ihjel. Man ser stadig dødsfald på grund af kighoste, især hos i forvejen svækkede børn. Derfor er det vigtigt med kighostevaccinationerne.

Man kan påvise kighoste ved podning, og hvis det sker, kan der være grund til at behandle uvaccinerede børn under to år, som er i kontakt med det smittede barn og evt. også familiemedlemmer. Man kan læse nærmere om dette i bogen Sundhed og hygiejne i Daginstitutioner, skrevet af min bror, embedslæge Per Vagn-Hansen.

Man kan mildne hosten med hostesaft og med damp. Jeg husker tydeligt, at jeg opholdt mig i flere uger i et telt lavet af fire højryggede stole med et lagen over, hvor der blev ledet damp ind fra en kedel. Og ellers var jeg ude i frisk luft. Til natten fik jeg kodeinsaft. Min lillebror huggede flasken med kodeinsaft og drak det hele, så han lå bevidstløs i tre dage. Man må aldrig anbringe lægemidler, hvor børn kan få fat i dem.

Kløe

torsdag, oktober 28th, 2010

Kløe er et symptom, og det er altid vigtigt at søge efter årsagen. Ikke blot behandle.

Kløe kan skyldes mange ting. Først og fremmest må man tænke på vandmangel. Med årene forsvinder tørstfornemmelsen, og mange ældre drikker alt for lidt vand. To liter om dagen er nødvendigt, og kaffe, té, vin og øl tæller ikke fuldt ud på grund af deres vanddrivende virkning.

Nogle mennesker bruger for meget sæbe og tørrer på den måde huden ud, så den klør. Hvis man har en sart hud og tilbøjelighed til kløe, bør man bruge flydende medicinsk sæbe og efter bad og vask smøre sig med fugtighedscreme. Man kan også tilsætte 1-2 spiseskefulde olivenolie til badevandet, men så må man passe på ikke at falde, da olien gør badekarret utrolig glat.

Dernæst må man tænke på, om kløen kan være en bivirkning af medicin og spørge lægen eller apoteket om dette.

Kløe kan være tegn på sukkersyge og på leverlidelser. Også ved nyresygdomme og visse blodsygdomme kan der være kløe. Under alle omstændigheder bør man gå til sin læge og blive ordentligt undersøgt, da kløe er et symptom og ikke en sygdom i sig selv. Lægen kan hjælpe med råd og medicin mod kløe, men årsagen må findes først.

Mod kløe anvender man oftest de midler, der også bruges mod allergi og rejsesyge (antihistaminer).

Ved svær kløe, hvor andre midler ikke har hjulpet, kan man ofte med held anvende en mindre dosis af et middel mod depression, fx doxepin 10-25 mg ved sengetid. Dette middel har også antihistaminvirkning, og histamin er oftest involveret i fremkomsten af kløe.

Gammalinolensyre, GLA, er en livsvigtig fed syre, der findes i bl.a kæmpenatlysolie. Den er rigtig god for huden og derfor også god ved tør og kløende hud. Den skal helst virke indefra og indtages som kapsler eller flydende, fx i form af kæmpenatlysolie.

Citronmelisse er meget lindrende og godt for huden. Mellissa har en sådan naturlig creme.

B12 vitamin kan hjælpe mod kløe. Det kan flere af de andre B-vitaminer også, da de er vigtige for en sund hud. Se nedenfor, hvad huden har brug for.

Kronisk kløe kan effektivt afhjælpes med B12-vitamin – i hvert fald hvis kløen skyldes børneeksem, også kaldet atopisk eksem. Den stærkt kløe-lindrende virkning er påvist af seks tyske hudlæger i et ganske simpelt eksperiment med 49 patienter.

De forkradsede patienter fik hver udleveret to tuber creme. Den ene var en neutral fugtighedscreme, mens den anden indeholdt B12-vitamin, der ellers kun fås som tabletter eller som opløsning til injektion. I de følgende otte uger smurte patienterne den ene creme på den ene kropshalvdel og den anden på den anden. Efter de otte uger opgjorde både patienter og læger resultatet.

Virkningen var overbevisende. I ca. 60 % af tilfældene havde B-12-vitamin-cremen efter både lægens og patientens mening medført et ”godt” eller ”meget godt” resultat. På den side af kroppen, der havde fået fugtighedscreme, var resultatet derimod næsten uvægerligt ”moderat” eller ”dårligt”. Også her var læger og patienter enige.

B12-vitamin-cremen tåltes usædvanligt godt og er ganske ufarlig. Virkemåden antages at være den, at vitaminet i visse sammenhænge er en effektiv antioxidant, der neutraliserer NO (kvælstofilte) i betændte væv. Man vidste på forhånd, at når man ved astmaeksem blokerer dannelsen af NO medicinsk, aftager kløe og udslet. Det nye er, at samme virkning opnås på denne simple måde ved at blokere NO, når det er dannet.

Kløe er også et problem ved mange andre hudsygdomme, lige som mange ældre lider af kronisk kløe. Om vitaminet virker ved andre kløetilstande, vides ikke. Det anslås, at hver tiende ældre i Danmark har B12-vitaminmangel.

Vitalrådet

Reference:

Stucker M, Pieck C, Stoerb C, Niedner R, Hartung J, Altmeyer P Topical vitamin B(12)-a new therapeutic approach in atopic dermatitis-evaluation of efficacy and tolerability in a randomized placebo-controlled multicentre clinical trial. Br J Dermatol. 2004;150(5):977-83.

Hudens behov for vitaminer, mineraler mm.

Det er vigtigt med en god fordøjelse og med en sund tarmbakterieflora. Den vedligeholder et sundt immunforsvar, sikrer en god optagelse af vigtige næringsstoffer samt danner vitaminer og enzymer.

Et tilskud af mælkesyrebakterier, probiotika, eller Vita Biosa kan være meget gavnligt.

Det er for de fleste svært at få alt det, de har brug for, gennem kosten, så der brug for kosttilskud. Først og fremmest antioxidanter, der modvirker forharskning af cellerne og fedtet i kroppen. Her er C-vitamin, E-vitamin, A-vitamin og alle B-vitaminerne vigtige.

Folinsyre brændes for eksempel væk fra huden, når den får sol. B3-vitamin (niacin) og B6-vitamin (pyridoxin) er vigtige for nydannelse af hudcellerne og hudens funktion i det hele taget. Mangel på disse vitaminer har sammenhæng med forskellige typer eksem og hudsygdomme. Man kan for eksempel tage B3-vitamin 100-500 mg dagligt, og B6-vitamin 50-100 mg dagligt. Da man aldrig må tage tilskud af blot et eller to B-vitaminer alene, skal man også tage et B-vitamin kompleks (stærke B-vitaminer).

D3-vitamin, som også er et hormon, er meget vigtigt for huden og meget andet, så det er vigtigt at få 50 eller 60 mikrogram dagligt, undtagen i juni og juli (hvis man får sol på kroppen).

De livsvigtige fede syrer (EFA og GLA) er meget vigtige for huden. Så det er godt at tage tilskud af gode olier som fiskeolie, hørfrøolie, kæmpenatlysolie samt nødder, mandler, oliven og avocado. Man kan også tage et par spiseskefulde af en af de gode olier, for eksempel Nutridan Strong, Livets Olie eller Udo’s Choice. Efter 14 uger er fedtet i kroppen meget sundere og huden blødere og smukkere.

En række mineraler er også vigtige for huden. Det drejer sig om zink, selen, kisel, svovl, mangan og jod, som bør findes i tilstrækkelig mængde i den mad og de kosttilskud, man får. Svovl er et vigtigt mineral for både huden og resten af kroppen. En fin kilde til svovl er MSM, der er totalt uskadeligt. Svovl i organisk form fås i øvrigt fra kød, fisk, fjerkræ, æg (især blommen), fra grønsager, især fra løg, hvidløg og kålarter, men fordamper under opvarmning. Svovl i alle kroppens celler og er blandt andet nødvendigt for bindevævet, ledfunktionen og tarmene.

Huden har også brug for, at man lader være med at ryge. En australsk undersøgelse har vist, at rygere får syv gange så mange rynker som ikke-rygere, og rygeres hud ser generelt usund ud.

Kløe ved endetarmen

torsdag, oktober 28th, 2010

Der kan godt sammen med afføringen komme lidt slim ud ved

endetarmsåbningen, og når det tørrer ind, kan det give kløe. Når man bliver ældre

er dette meget almindeligt.

Har man for mange gærsvampe (candidasvampe) i tarmene, vil det forstærke

tendensen til kløe ved endetarmen. Her kan anbefales naturmidlet Restora, olivenbladsekstrakt samt at spise sundt uden sukker, mælk og raffinerede fødevarer.

Se på www.radiodoktoren.dk under candida.

Desuden er det godt at skaffe sig en god tarmbakterieflora ved hjælp af fx youghurt naturel, BioGaia eller Vita Biosa (se www.biosa-information.dk ).

Effer afføring er det derfor klogt at vaske sig, evt. med en engangsvaskeklud af skumgummi, tørre sig godt og derefter smøre lidt kamillecreme omkring endetarmsåbningen. Jeg kan anbefale Mellissas Babysalve eller Alkymea Kamille Creme. Den fremstilles og sælges af Alkymea terapeut artikler, Alsgade 39, 6400 Sønderborg. Tlf. 7443 3977.

Der findes også på markedet Anusalve T. (Sprunk-Jansen).

I sværere tilfælde har der vist sig at være god virkning af en creme med capsaicin (0,006%) tre gange dagligt i 4 uger, og derefter en gang dagligt. Bivirkning er en brændende fornemmelse i op til et kvarter, men en undersøgelse viste, at kun 4 ud af 44 patienter fandt den brændende fornemmelse så generende, at de holdt op med behandlingen. (Evidence-Based Medicine 2004; 9: 86). Capsaicincreme som den,

der blev brugt i undersøgelsen, findes ikke på det danske marked, men kan evt. fremstilles på Glostrup Apotek efter lægerecept.

Der kan også ved kløe i enden være tale om en lille rift ved endetarmsåbningen, fx fra hård afføring.

Man kan ved rifter forsøge med en længere varende behandling med midlet Proctosedyl i form af både stikpiller og salve. Stikpillerne kan gives som en 3-2-1 behandling, d.v.s. en stikpille tre gange dagligt den første uge, to dagligt den næste uge og en dagligt den sidste uge. Så vidt muligt lige efter afføring, dog ikke flere på en gang. Samtidig skal salven bruges udvendigt og lige i selve udgangen fra endetarmen. Den samme behandling kan bruges ved langvarige hæmorider.

Det er dog ikke godt at anvende salver med binyrebarkhormon i for lange perioder, da det kan gøre slimhinden og huden ved endetarmen tynd og sårbar.

Hvis ikke afføringen er let at komme af med, kan man bruge Microlax eller et lignende, smørende mini-lavement. Den, der smører godt, kører godt.

For at lette afføringen og afslapningen af lukkemusklen er det godt at sætte en skammel foran WC-et, så man bliver let bøjet sammen og efterligner stillingen, når man sidder i hug på jorden. Man kan også lette afføringen ved at massere på et punkt tre fingersbredder neden for navlen i flere minutter.

Lukkemusklen kan også afslappes ved at trykke en våd, varm vaskeklud mod endetarmsåbningen i nogle minutter.

Der kan være tale om en forskydning i balancen mellem de forskellige tarmbakterier. Det kan derfor gavne at få tilført mælkesyrebakterier, som man kan få gennem surmælksprodukter (almindelig mælk bør man holde sig fra) eller ved fx at tage BioGaia eller 2 Idoform kapsler 2 eller 3 gange dagligt i en periode. En anden mulighed er at tage Vita Biosa (Matas eller helsekostforretning, eller via www.biosa-information.dk ).

Det er bedst spise de seks gange hundrede gram grønt og frugt hver dag, som alle bør have, bl.a. for at få nok kostfibre, der er med til at holde tarmfunktionen i orden. Man kan evt. tage et ekstra fibertilskud. Det er også vigtigt at drikke rigeligt, mindst to liter vand dagligt, gerne lunkent, og at få daglig motion.

Mod rift ved endetarmen kan kan også med held bruge nitroglycerin salve, men der kan i tilslutning til, at man smører det på riften, komme hovedpine hos nogen.

En undersøgelse har vist, at en creme med lægemidlet nifedipin giver en bedre opheling end cremen med nitroglycerin og har færre bivirkninger. der kan dog med begge behandlinger komme tilbagefald. (Diseases of the Colon and Rectum 2003; 46: 805-8).

Hvis apoteket ikke har disse midler, kan lægen skrive en recept, og man kan så på Glostrup eller Skanderborg Apotek få fremstillet cremen.

Læs også på www.radiodoktoren.dk om lichen sclerosus, der er en autoimmun lidelse, som blandt andet kan vise sig omkring endetarmen og hos kvinder i skedeåbningen.

Knoglebrud og heling

onsdag, maj 25th, 2011

Det er vigtigt med en god og varieret kost, hvis noget i kroppen skal hele op. 

Når knogler skal hele, er det især vigtigt med calcium (kalk), D-vitamin og magnesium. Uden D-vitamin kan man ikke optage kalken, og uden magnesium kan kalken ikke blive indbygget i knoglerne. Behovet for D3-vitamin er mindst 60-70 mikrogram dagligt, men hver fjerde har brug for mindst 100 mikrogram dagligt,, undtagen de tre sommermåneder, hvis man får sol nok på kroppen. D3-vitamin er den naturlige form, og man skal op over 250 mikrogram dagligt (10.000 enheder), før der er risiko.

 Man må aldrig tage tilskud af calcium uden også at få magnesium. Ellers risikerer man forkalkninger i kroppen. Magnesium skal være i let optagelig form, fx magnesium citrat eller Berthelsens Naturlig Magnesium. 600 mg om aftenen, sammen med 100 mg B6 vitamin, der er nødvendigt for magnesiums virkning.

 K-vitamin er vigtig for knoglerne, både for optagelsen af calcium og indbygningen i knoglerne. Tag tilskud af K2-vitamin, der er naturligt K-vitamin. K-vitamin findes også i stor mængde i grønne bladgrønsager og grønsager i det hele taget. Har man en sund tarmbakterieflora, danner den også K-vitamin.

 B12-vitamin er også vigtigt for knoglerne, og især ældre kan mangle B12-vitamin, da mavesyre er nødvendig for optagelsen, og visse former for lægemidler kan medføre mangel.

 Det må undgås at drikke cola og andre sodavand, da de surgør kroppen og indeholder afkalkende fosforsyre, hvilket alt sammen modvirker, at brudsteddet kalker til, som det skal.   

Tobaksrygning (nikotin) skader helingen.

 Det er vigtigt,  at få nok protein, men for meget protein (kød og mælk) surgør også kroppen. Man kan tage evt. et tilskud af ProTabs, der indeholder samtlige de aminosyrer, som kroppen ikke kan danne selv. Et ekstra tilskud af C-vitamin er godt for bindevævet i knoglerne. 

 De smertestillende midler af NSAID-type, fx ibuprofen, kan have en ødelæggende effekt på ophelingen af brud og øge risikoen for, at knogleenderne ikke gror sammen.

 Pulserende ultralyd kan forkorte helingstiden, men endnu bedre er det at skabe en elektrisk strøm igennem brudsteddet, fx med et TNS-apparat.

 Magnetfeltbehandling er også en god mulighed. Den øger blodgennemstrømningen i brudsteddet, der på underbenene så godt som altid er nedsat i forhold til andre steder på kroppen af anatomiske årsager, og fremmer helingen. Magneter virker også smertestillende.

Inden for magnetfeltbehandling er pulserende magnetbehandling det bedste, men man kan også bruge flade magneter, som sættes i bandagen ved bruddet eller fæstnes på huden med hudvenligt plaster.  Hvis man har fået indsat metal ved knoglebruddet, er det bedst at undgå at bruge magneter tæt ved brudstedet og metallet.

Ved et møde for det ortopædiske Skadeselskab (Orthopedic Trauma Association, 18th annual meeting) viste professor Hamish Simpson fra Oxford University, at efter 18 uger var mængden af vækstfaktorer hos mennesker med problemer med knoglehelingen gået noget i stå, så det så ud til at være det ideelle tidspunkt at give sådanne vækstfaktorer. Det kan man prøve at snakke med hospitalslægerne om.

Det er vigtigt med en god blodgennemstrømning i knoglerne, når de skal hele op. her kan man have gavn af det tibetanske urtemiddel (naturmedicin) Padma 28. Især ved knoglebrud på underben og ved anklen er blodgennemstrømningen ofte dårligere end andre steder.

Knoglemarvsbetændelse – osteomyelitis

fredag, oktober 20th, 2006

Knoglemarvsbetændelse er meget svær at få til at hele op. Især i skinnebenet, hvor den oftest forekommer. Årsagen til dette er dels et dårligt kredsløb i skinnebensknoglen i forhold til resten af kroppen, især i forbindelse med knoglebrud, og dels, at der i et betændt sår i og ved knogle oftest vil komme stumper og stykker af dødt væv uden blodtilførsel. Disse stumper og stykker vil opføre sig som fremmedlegemer, der er med til at vedligeholde betændelsen og forhindre, at penicillin eller andre antibiotika kan komme til og helt udrydde betændelsen.

Det er derfor nødvendigt, hvis der er gået betændelse i knoglen, at fjerne alt løst og betændt væv samt alle fremmedlegemer, som fx skinner og skruer. Det er også vigtigt at holde såret åbent, mens det heler fuldstændigt op indefra.

Oven i det hele vil langvarig behandling med antibiotika ødelægge det naturlige immunforsvar, fordi dette behøver en stadig stimulation fra sunde og normale bakterier både udenpå og inde i os, først og fremmest de normale og gavnlige tarmbakterier.

Da et virkelig velfungerende kredsløb er meget vigtigt, bør man, hvis man ryger, holde helt op med at ryge. Selv få drag på fx en cigaret nedsætter kredsløbet betydeligt, og giver dermed betændelsen gode vilkår. Immunsystemet svækkes også af de flere tusinde kemiske stoffer, der findes i tobaksrøg.

Tarmbakteriefloraen må genoprettes, da den tager alvorligt skade af behandling med antibiotika, så skadelige bakterier og svampe får overtaget. Visse af svampene kan også producerer giftige stoffer – toxiner – der på svække kroppen, fx candidasvampe, og gøre tarmene utætte.

Jeg vil til genopretning af en skadet tarmflora stærkt anbefale Vita Biosa, der er en samling effektive mikroorganismer, der både stimulerer immunforsvaret og producerer vitaminer og antioxidanter i stor stil.

Desuden er det vigtigt med en sund og varieret kost, og jeg vil tilråde ekstra, naturlige antioxidanter, der samtidig kan virke som antibiotika. Det gælder fx for ekstrakt af olivenblade i form af OliVie eller Olivir. Man skal tage to tabletter to gange dagligt, så længe der er tegn på eller fare for infektion. Hvidløg har en kraftig antibiotikalignende virkning og kan hjælpe. Også prikbladet perikum – hyperikum (”Den grønne lykkepille”) har antibiotisk virkning, endda på resistente bakterier. Ekstrakt af Echinacea (solhat),

Matrem (Chrysanthemum parthenium, Fever few på engelsk), bukkehornsfrø og askeblade har alle styrkende virkning på immunforsvaret og kan derfor virke mod betændelse. Zink er vigtig for sårhelingen og skal tages på et andet tidspunkt end den sædvanlige vitamin-mineral tablet, da zink blokerer for optagelsen af kobber og jern og omvendt.

Knuderosen erythema nodosum

onsdag, marts 6th, 2013

Knuderosen er en ret almindelig hudlidelse, hvor der kommer ømme, varme og dårligt afgrænsede, hævede områder (”knuder”), mest på forsiden af skinnebenene. Den optræder mest hos midaldrende kvinder, men kan ses i alle aldre. Der er tale om inflammation (betændelsesagtige forandringer) i underhudens fedtlag.

Årsagen er en reaktion i immunsystemet (allergisk reaktion, autoimmun reaktion) på andre lidelser. Det kan for eksempel dreje sig om streptokokinfektion (fx halsbetændelse), yersiniainfektion (svinebakterien), virusinfektioner. tuberkulose, spedalskhed og betændelser i tarmene (Crohns sygdom og colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) eller Ebstein-Barr virus (mononucleose).

Der kan også være tale om følger af lymfekræft, leukæmi eller almindelig kræft.

Lægemidler kan også udløse knuderosen, især sulfastoffer og p-piller.

I op mod halvdelen af tilfældene kan man ikke finde en klar årsag.

Sygdommen udvikler sig i løbet af få dage, og de røde, hævede områder kan flyde sammen til større områder. De kan også findes på arme og på kroppen. Samtidig kan der være influenzalignende symptomer med feber, træthed, hovedpine, muskelømhed, ledsmerter og halssmerter.

Der kan være øget mængde hvide blodlegemer i blodet og der er oftest en forhøjet sænkningsreaktion eller CRP (inflammation). I øvrigt vil man se efter tegn på de ovenfor nævnte sygdomme. Blandt andet ved podning fra svælget for bakterier, antistoffer i blodet mod yersinia og røntgenbillede af brystkassen (sarkoidose, Löfgrens syndrom, hvor der er et rødt, knudeagtigt udslet på huden (erythema nodosum), hævelse af kirtlerne ved lungeroden på begge sider og ofte ledsymptomer).

En grundreaktion ved knuderosen og lignende sygdomme er inflammation. Læs mere om det på www.radiodoktoren.dk

Normalt udvikler sygdommen sig i løbet af nogle uger og forsvinder i løbet af 1-2 måneder uden følger, men det afhænger af den sygdom, der ligger til grund for knuderosen.

Behandlingen skal om muligt først og fremmest rettes mod årsagen, men da immunsystemet er involveret, kan man opnå meget ved at spise sundt og genskabe en sund tarmbakterieflora. Er der mange skadelige tarmbakterier og overvækst af candidasvampe, vil tarmslimhinden blive utæt, og derved kan der optages ikke helt nedbrudt føde i blodet, hvilket vil få immunsystemet til at overreagere og fejlreagere.

Læs mere om immunsystemet, autoimmune sygdomme, candidasvampe og utæt tarm på www.radiodoktoren.dk  eller i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag ).

KOL – kronisk astmatisk bronkitis – rygerlunger

mandag, august 6th, 2012

KOL – kronisk obstruktiv lungesygdom – er det, man tidligere kaldte kronisk astmatisk bronkitis. Der er tale om en kronisk betændelsestilstand i bronkierne med vedvarende irritation af slimhinderne i bronkierne – vores luftveje – der fører til dannelse af store mængder slim, der giver kronisk hoste. Efterhånden ødelægges bronkiernes vægge, så luftvejene bliver forsnævrede. Hosten og betændelsen ødelægger oftest også de små lungeblærer yderst i bronkierne, hvor ilten går fra lungeluften og ind i blodet, og kultveilten (kuldioxiden) går fra blodet og ind til lungeluften og bliver udåndet.

Væsentligt er den kroniske inflammation (betændelsestilstand), der fører til ardannelse og stivhed sam er årsag til mange andre sygdomsproblemer. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Ødelæggelsen af lungeblærer fører til lungeemfysem, også kaldet for store lunger. Det er især luftstrømmen ud af lungerne, der er besværet, så der er mere luft i lungerne end normalt. Der er oftest åndenød, pibende vejrtrækning af astmatisk type, hoste og opspyt. Efterhånden kan lungerne også blive mere stive på grund af den kroniske betændelse.

Svær astma kan ligne KOL meget. Efterhånden kan lungerne også blive mere stive på grund af den kroniske betændelse. Åndenøden gør, at man bevæger sig for lidt, og derved kommer der muskelsvind, hvilket forværrer åndenøden.

Appetitten bliver ofte dårlig, og mange KOL-ramte er tynde. Det store arbejde med at trække vejret kræver megen energi – mange kalorier, hvilket også er med til at tabe i vægt. Det er derfor vigtigt at sikre en god ernæring.

Årsagen er i 8 ud af 10 tilfælde tobaksrygning, især hvis man inhalerer, men ellers er der ikke den store forskel på, hvad man ryger. Luftvejene bliver omdannet til skorstensrør.

For meget støv, røg og dampe på fx arbejdspladsen kan dog også godt medføre KOL, fx arbejde i nærheden af printere og fotokopieringsmaskiner..

Hvis man både ryger og har et arbejde, hvor der er støv og røg, er risikoen absolut størst. Det er fx mest de svejsere, der ryger, der får dårlige lunger af det. Passiv rygning og anden luftforurening, fx fra biler, spiller ikke den store rolle, men man ved, at risikoen for astma og nedsat lungefunktion hos børn er meget forøget, hvis forældre eller andre i barnets nærhed er rygere.

Hyppig brug af det smertestillende middel paracetamol (Pamol, Panodil m.fl.) øger risikoen for astma, KOL og nedsat lungefunktion. Daglige brugere havde en 75% øger risiko for astma og en 72% øget risiko for KOL. (Am J Resp Crit Care Med. 2005 May 1; 17(9): 966-71).

Paracetamol (acetaminophen) nedsætter mængden af det vigtige antioxidant glutathion, som normalt findes i stor mængde i væsken i dækcellerne i lungesækkene. Mangel øger risikoen for skader på lungevævet fra skadelige frie iltradikaler, som forharsker (oxiderer) lungevævet. Mængden af gluthation kan øges ved hjælp af aminosyren N-acetylcystein.

KOL udvikler sig i reglen langsomt, og de fleste med sygdommen er over 50 år, før den generer rigtigt. Lungefunktionen forringes først langsomt og siden hurtigere, og med tiden kommer kroppen til at mangle ilt, hos nogen også fordi overgangen fra lungevævet til blodet er blevet sværere. Hos yngre kan der være tale om mangel på et specielt enzym – alfa-1-antitrypsin, oftest arveligt betinget.

Man følger lungefunktionen ved hjælp af målinger – på hospitalet eller hos lungespecialisten ved hjælp af et spirometer, og hjemme ved hjælp af et peak-flow apparat, som kan købes på apoteket. Man måler her den højeste hastighed, som man kan puste luften ud med. Normalt ligger peak-flow oppe på mindst 450-500, men den er hos mennesker med svært nedsat lungefunktion nede under 150.

Rygeophør er det vigtigste i behandlingen af KOL, også ophør af passiv rygning og udsættelse for støv, dampe og lignende og ophør med brug af paracetamol (Panodil m.fl.). Læs mere om, hvordan tobaksafvænning og abstinenser kan lettes, på www.radiodoktoren.dk

Derudover kan man prøve med bronkieudvidende medicin, ofte som spray – ”puster” . Den hjælper dog ofte ikke særlig meget. Kombinationsbehandling kan dog have en vis effekt. Man bruger også slimløsende medicin, men den hjælper oftest heller ikke ret meget. Det er vigtigt at drikke meget væske, så slimen ikke bliver tør og sej. Mælk er slemt til at slime til, så det er bedst at undgå mælk.

Konditionstræning på sygehuset er en vigtig del af behandlingen og kan give betydelige forbedringer i både den legemlige og den psykiske funktion. Det er vigtigt, at den KOL-ramte fortsætter træningen hjemme. Det er en god idé at have en træningsdagbog, da den vil fastholde motivationen. Det samme gælder, hvis man kan komme til at træne sammen med andre i området. Gangtræning og cykling er erfaringsmæssigt de bedste måder at træne på.

Ved forværringer af KOL kan man i omkring halvdelen af danske sygehuse tilbyde NIV-behandling, der understøtter den KOL-ramtes egen vejrtrækning, uden at man skal have et rør i luftrøret og ventileres mekanisk. Man bruger en maske, der dækker næse og mund og som er koblet til en respirator, der følger vejrtrækningen. Samtidig tilføres der ilt. I de svære tilfælde med iltmangel i blodet vil man tilbyde iltbehandling i mindst 15 timer i døgnet.

Det vil i mange tilfælde være gavnligt at undersøge opspyttet, så man kan finde ud af, hvilke bakterier, der er tale om, så man i svære tilfælde kan prøve at bekæmpe dem med de rigtige midler. Antibiotika er dog normalt ikke nødvendige og kan være skadelige for den ramtes modstandskraft. Antibiotika ødelægger den normale tarmflora, der er vigtig for vedligeholdelsen af immunforsvaret. Får man antibiotika, skal man derfor hurtigst muligt sørge for at få genetableret en sund tarmbakterieflora, hvilket fx kan gøres ved hjælp af yougurt, kapsler med mælkesyrebakterier, fx BioGaia, Idoform, eller effektive mikroorganismer fra Vita Biosa, som kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Mikroorganismerne fra Vita Biosa danner mange antioxidanter, der også styrker kroppens modstandskraft mod sygdom.

Man bør kun give antibiotika, når det er nødvendigt, der er tilstødt en lungebetændelse eller feber. Et alternativ er ellers at spise hvidløg, oregano (Andante), olivenbladsekstrakt (OliVie eller Olivir) og Echinacea (fx Echinaforce), der alle virker antibiotisk.

Læs mere om antibiotika alternativer på www.radiodoktoren.dk

Kolloidt sølv (ioniseret sølv) er meget effektivt mod skadelige bakterier og virus og kan bruges både mod infektioner og forebyggende. det angriber kun de skadelige bakterier, så de gavnlige bakterier, blandt andet i tarmene, bevares. Det er totalt uskadeligt og ophobes ikke i kroppen. Bakterierne bliver heller ikke resistente. Kan købes fra Golden Health i Malmø . Dansk telefon 4052 4015.

Der findes nu også opløsninger med sølvpartikler, som ved hjælp af en særlig teknik er forsynet med ekstra iltatomer, der er covalent bundne til sølvet og blandt andet støtter immuncellernes angreb på bakterier og virus (oxidativt ”burst” uden at oxidere vævene). Produktet hedder Bionaid Trioxy-silver. Se www.bionaid.dk eller www.bionaid.org

Der er rapporter om brugere, hvor svære smerter er forsvundet på få dage. Smerter skyldes oftest inflammation. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Ved undervægt kan man forsøge at stimulere appetitten og styrke den ramte ved at give et tilskud af vitaminer og mineraler samt af alle de livsvigtige aminosyrer i form af proteintilskud, fx Protabs R.

Det er vigtigt at tage ekstra C-vitamin, da en undersøgelse har vist, at de deltagere, der spiste større mængder af C-vitamin, havde bedre lungefunktion end dem, der spiste mindre mængder. Jeg vil anbefale mindst 750 mg tre gange dagligt.

Samme studie viste, at højere indtag af C-vitamin og magnesium gav en klart bedre lungefunktion ved astma eller KOL. (American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, 2002; 165: 1299-1303). Man kan købe C-vitamin og magnesium sammen som AL-C fra BiOrto (Matas eller helsekost).

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Det er også vist, at D3-vitamin er vigtigt for lungefunktionen og mange andre organers funktion, blandt andre hjertet. D-vitamin er ikke kun et vitamin, men et hormon.

Det er også vist, at D-vitamin har betydning for lungefunktionen. En rapport i lægetidsskriftet Chest i december 2005 udgaven afslører, at et højt indhold af D-vitamin i blodet hænger sammen med en forbedret lungefunktion, i forhold til mennesker med et lavere indhold af D-vitamin i blodet.(Black, Peter N, Scragg, R).

En rapport i Journal of Clinical Investigation, udgaven December 8, 2005, viser at tilskud af D3-vitamin forbedrer virkningen af binyrebarkhormon ved asthma.

Næsten alle danskere har, undtagen måske i de tre sommermåneder maj,. juni og juli, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud på 10 mikrogram er i dag anset for at være alt for lavt. Vores reelle behov er på mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt, gerne 100 mikrogram, da nogen har brug for så meget for at få et godt indhold af D3 i blodet. Kan købes som fx D-pearls på 38 mikrogram, Kolos på 30 mikrogram, eller D3-vitamin a 35 mikrogram. Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250-500 mikrogram (10.000-20.000 enheder).

Ved sarkoidose (Boecks sygdom) skal man undgå at tage ekstra D-vitamin.

A-vitamin er vigtigt for slimhinderne, er et godt våben mod akutte og kroniske virusinfektioner og kan hele slimhinderne, når man giver en dosis på 8.000 til 12.000 enheder A-vitamin dagligt eller 5.000 enheder betakaroten tre gange dagligt (naturligt betakaroten).

E-vitamin (blandede) og andre antioxidanter kan også være en idé, da de støtter virkningen af C-vitaminet. Bio-Pycnogenol er også et godt tilskud, som virker kraftigt antioxidativt og samtidig forebygger blodpropper.

Mange mennesker mangler magnesium på grund af en dårlig kost og usund livsstil. det må derfor anbefales at tage 500 mg magnesium om aftenen sammen med 50 eller 100 mg B6-vitamin. De fleste mangler også selen og zink, så det må anbefales at tage 200 mikrogram organisk selen og 30 eller 40 mg zink om aftenen. Kan fx købes som Bio-selen + Zink.

Aminosyren N-Acetylcystein (NAC) i en dosis på 600 mg to gange dagligt i 3-6 måneder har vist sig at gavne betydeligt (Eur Respir J, 2000; 16: 253-62). NAC stimuelrer produktionen af glutathion, der er et naturligt antioxidant som ofte mangler eller er nedsat ved KOL. NAC fortynder også slimen og angriber skadelige bakterier i slimen.

En undersøgelse har vist, at NAC reducerer de værste symptomer ved KOL med mindst 25 procent (Clin Ther, 2000; 22: 209-21).

Læger i Schweiz har ved at ordinere 400 mg NAC om dagen til patienter med kronisk bronkitis halveret antallet af patienter, der måtte indlægges på sygehus (Pharmacol Res, 2000; 42: 39-50).

Resveratrol, et antioxidant (polyfenol) fra skallen af røde druer, virker antiinflammatorisk (modvirker forandringerne i vævene ved betændelse) og kan hjælpe ved KOL (Am J Physiol Lung Cell Mol Physiol, 2004; 287: 774-83) og modvirke åreforkalkning og blodpropper mm. Findes også i rødvin.

Kosttilskuddet Bidro har ved en mindre undersøgelse vist sig at gavne mennesker med kronisk bronkitis, og fiskeolie, evt i kapsler, kan være en god hjælp, bla. også mod dannelse af for meget slim.

Jeg kan også anbefale det ayur-vediske produkt BroncAir, der kan købes i helsekostforretninger (distribueres fra Helsam). Det samme gælder Respi-Clear R.

I den traditionelle kinesiske medicin bruger man et omslag med blade af Gingko biloba og sennepsfrø, hvilket skulle være mere effektivt end vestlig medicin (J Tradit Chin Med, 2002; 22: 5-8).

Fra Norge meldes der om gode resultater af behandling med det australske naturmiddel Oralmat, der er ekstrakt af rugplanten Secale cereale. Oralmat påvirker immunsystemet på en positiv måde, så det fungerer bedre og mere normalt. Blandt andet modvirkes betændelsesforandringer (inflammation). Midler er også godt mod astma, høfeber og anden allergi. Det samme gælder for det homøopatiske middel SensiStop, der også kan købes i helsekostforrretninger.

Især for kvinders vedkommende er det sådan, at østrogent hormon er vigtigt for lungefunktionen og lungesundheden i det hele taget (Drs. Donald Massaro og Gloria deCarlo Massaro 1995). Deres forskning peger på, at østrogen er vigtigt for vedligeholdelse og reparation af alveoli, de lungeblærer hvor ilten bliver optaget i blodet.

Efter overgangsalderen accelererer tabet af lungeblærernes samlede overflade, samtidig med andre følger af en mindre produktion af østrogen, nu mest i fedtvæv og binyrebarken.

Kunstigt fremstillet østrogen har vist sig at øge risikoen for kræft, blodpropper og demens, men det naturlige, bio-identiske østrogen modsat har vist sig at forebygge aldringen og dens sygdomme. Østrogenerne estradiol og estriol er bio-identiske og bliver blandt andet produceret i store mængder under svangerskabet.

Der kan derfor være god grund til ved KOL hos kvinder at give bio-identiske hormoner i form af estriol eller estradiol, bedst som plaster eller gel, hvor østrogenet fint optages gennem huden. Men hele hormonbalancen bør undersøges, da de enkelte hormoner påvirker hinanden, ikke kun kønshormonerne, men også stofskiftehormonerne og binyrebarkhormonerne.

I en norsk doktorafhandling konkluderer overlæge Carl Christian Christensen, at personer med kroniske lungesygdomme, blandt andre KOL, kan få et betydeligt fald i blodets iltindhold under flyrejser. Ved selv små legemlige belastninger, som for eksempel at gå en tur i midtergangen af flyet. blev iltindholdet i blodet yderligere nedsat. Ved at tilføre ilt under flyrejsen, 2-4 liter i minuttet, blev iltindholdet i blodet normalt.

Overlæge Christensen mener, at 5-10.000 norske KOL-ramte er så dårlige, at de bør lægeundersøges før flyrejser. Afhandlingen er udgået fra Lungemedicnsk Afdeling, Ullevål Universitetssykehus, og Glittreklinikken.

Det er umuligt at forudsige, hvor lang levetiden med KOL vil kunne blive. Det afhænger af mange ting, ikke mindst livsviljen og viljen til selv at gøre, hvad man kan, inklusive at holde op med at ryge. Cirka 3.600 danskere dør hvert år af KOL, som er den fjerde eller femte største dødsårsag. Cirka 200.000 danskere lider af KOL, men halvdelen ved det ikke. Det er vigtigt at finde dem, så de kan stoppe ødelæggelsen af lungerne.

En amerikansk læge, Dr. Jonathan V. Wright, M.D., mener, at den vigtigste naturlige behandling af KOL er inhalation af forstøvet glutathione, som er et kraftigt antioxidant og en aminosyre. Man bruger en flydende opløsning af glutathione, der forstøves i et apparat til inhalation. Kan ikke købes i Danmark.

Jeg vil råde til indmeldelse i Danmarks Lungeforening, der besidder stor ekspertise på området. Tlf. 3874 5544. Lungeforeningen Boserup Minde kan også være en god hjælp. Tlf. 6472 1357. Man kan blandt andet få rekreationsophold.

Danmarks Lungeforening har oprettet hjemmesiden www.kol.dk E-mail: info@lunge.dk

Jeg kan også anbefale indmeldelse i PatientForeningen KOL. Nærmere oplysninger om foreningens og dens virke kan findes på www.pfkol.dk

Kold lungebetændelse mycoplasma

lørdag, oktober 1st, 2011

Der er tale om en lungebetændelse med mikroorganismen mycoplasma, som er den mindste fritlevende mikroorganisme, nærmest en mellemting mellem en bakterie og et virus. Den mangler fx cellevæggen. Op mod en femtedel af alle lungebetændelser skyldes Mycoplasma pneumoniae, i visse epidemier flere. Den er ikke så smitsom som andre bakterier eller vira, der giver lungebetændelse, og der er en inkubationsperiode på  1-3 uger fra smitte til symptomer.

 Mycoplasmainfektion viser sig typisk ved ondt i halsen, hovedpine, kuldefornemmelse, hoste og dårlig tilpashed. Der er sjældent hævede kirtler. Mange andre bakterier kan give nøjagtigt de samme symptomer, fx Legionella. På røntgenbilleder ses der typisk spredte fortætninger, men der kan som ved andre lungebetændelser også komme fortykkelse af hele lungelapper, bylder og væske i lungehinderne. Temperaturen er ofte ikke så høj som ved anden lungebetændelse, og forløbet er længere varende. Det er derfor, man kalder det kold lungebetændelse, men nogen feber er der dog normalt. Hosten plejer at vare i ugevis og at være meget irriterende.

 Penicillin hjælper normalt ikke, men det gør erythromycin eller tetracyklin, der begge er antibiotika. Der skal behandles over længere tid, fx over 2-3 uger, da mycoplasma vokser langsomt. Man kan supplere med et hostedæmpende middel, især til natten. Mørk chokolade (mindst 70%) er rigtig godt mod hoste, bedre end codein.

 Da betændelsen er ret langvarig, tærer den på kræfterne, og det kan hosten også gøre. der tæres også på indholdet af vitaminer i kroppen, så det er vigtigt med en sund kost samt ekstra tilskud af vitaminer og mineraler, fx to vitamin-mineral tabletter dagligt med ekstra indhold af styrkende ting. Man kan fx vælge Gerimax ginseng, Vitamun eller at supplere den almindelige vitampille med LongoVital.

 Det er også godt at tage et ekstra tilskud af C-vitamin, gerne mindst et gram tre gange dagligt. D3-vitamin er vigtigt for immunforsvaret, så man skal tage mindst 100 mikrogram dagligt til et fedtholdigt måltid. De første dage, hvor man føler sig syg, må man gerne tage væsentligt mere D3-vitamin, fx 10-20 kapsler á 35 eller 38 mikrogram dagligt. Det er også godt at tage ekstra organisk selen, fx 2 tabl. á 100 mikrogram  3 gange dagligt.

 Et meget effektivt middel mod hoste er mørk chokolade (mindst 70% kakao).

 Man kan på et røntgenbillede se, om lungeforandringerne er forsvundet, men man kan også regne med, at den kolde lungebetændelse er forsvundet, når man har det godt igen, og hosten er ved at være forsvundet.

 Der er ikke noget i vejen for, at man kan gå ud på mindre ture, når blot man er klædt ordentligt på og holder sine fødder tørre og varme. Man har faktisk heller ikke godt af at sidde og ligge for meget inden døre.

 Læs mere om at styrke immunforsvaret på www.radiodoktoren.dk

Kolde fødder

søndag, august 12th, 2007

Allerførst må man udelukke, at der ligger sygdom bag de kolde fødder og tæer. Der kan fx være tale om et for lavt stofskifte, og man må også tænke på sukkersyge.

Desuden kan visse former for medicin, især de såkaldte beta-blokkere, der bla. bruges mod for højt blodtryk, give store problemer med kolde hænder og fødder.

En meget almindelig grund til kolde fødder er tobaksrygning, der trækker pulsårerne i blandt andet huden meget sammen. Ryger man blot lidt på en cigaret, går blodgennemstrømningen i fingrene ned til en femtedel af den normale. For meget kaffe kan også være medvirkende (koffeinen). Røg og kaffe hænger jo ofte også sammen.

Flere har fortalt, at når de holdt op med at bruge mikrobølgeovn, holdt de også op med at fryse, både generelt og på fødder og hænder. Mikrobølgeovne er ikke, som fabrikanterne hævder, tætte. De kan blandt andet øge risikoen for grå stær og for abort hos kvinder, der bruger mikrobølgeovn i køkkenet under svangerskabet.

Er der tale om et dårligt kredsløb, kan det hjælpe at gå meget. Desuden er tage naturmidlet PADMA 28, som er gennemprøvet på Frederiksberg Hospital mod dårligt kredsløb i benene, med god virkning.

Gingko biloba, tempeltræs piller, er også gode mod dårligt kredsløb.

Massage af fødderne, evt ved at rulle med dem henover en stok, kan stimulere blodgennemstrømningen meget, og det kan vekselbade også. Her skal man have to fade eller spande og skiftevis dyppe fødderne i varmt og koldt vand.

Zoneterapi eller akupunktur vil kunne stimulere kredsløbet og modvirke kolde fødder hos mange.

Hvidløg, fx i form af hvidløgspiller, stimulerer også kredsløbet. Flere af mine patienter har berettet om, hvordan en magnet i fodenden af sengen eller magnetsengetøj har hjulpet dem af med de kolde fødder.

Et par angorasokker kan også anbefales.

Det er vigtigt at få en god og varieret kost og at tage en kombineret vitamin- og mineralpille af god kvalitet hver dag. Derudover kan det være gavnligt at tage tilskud af E-vitamin, fx Cardi-E eller Natur-E, og 500 milligram magnesium. Et tilskud af fiskeolie vil også være en god ide, evt som kapsler.

Vi kan jo i dag ikke tillade os den samme luksus som Harald Blåtand, der som gammel havde to andalusiske slavinder i fodenden af sengen, sådan at han kunne anbringe sine fødder på deres nøgne maveskind.

Kolesteatom (cholesteatoma) – Benæder

lørdag, februar 15th, 2014

Et kolesteatom er en godartet hudvækst inde i mellemøret eller på en knogle inde i det indre øre. Normalt er der ingen hudceller bag trommehinden, men hvis trommehinden bliver skadet, eller der går hul på den ved mellemørebetændelse, kan huden på den ydre side af trommehinden vokse ind i mellemøret. Enkelte er født med små hudrester, som bliver fanget i mellemøret (medfødt kolesteatom). En dårlig funktion af det eustachiske rør (som fører luft op i mellemøret og væske ud), så der ind imellem er undertryk i øret, kan også være en årsag. Undertrykket vil kunne suge en lille pose af trommehinden indefter, især der hvor der har været tidligere hul på grund af mellemørebetændelse. Ud fra den lille pose kan der så dannes et kolesteatom.

Kolesteatomet opstår, når døde hudceller samles i mellemøret uden at kunne blive udstødt. Typisk på grund af gentagne mellemørebetændelser. Der dannes en klump af døde celler og samtidig dannes enzymer, som medfører nedbrydning af knogle.

Nedbrydning af øreknoglerne bag trommehinden kan føre til tab af en del af hørelsen (konduktivt høretab, da lyden ikke længere kan formidles fra trommehinden til det indre øre). Nedbrydning af knoglen over ansigtsnerven (nervus facialis) kan føre til lammelse af ansigtsnerven. Går nedbrydningen indefter kan knoglelabyrinten også blive ødelagt, hvilket kan føre til tab af høresansen og svimmelhed.

Infektion kan også spredes til returblodårerne (venerne), som fører blod fra hjernen til hjertet. Der kan også komme stop i en stor vene (sinus venosus lateralis), hvilket kan føre til væskeophobning rundt om hjernen (hydrocephalus – vand i hovedet). Spreder infektionen sig yderligere kan der opstår meningitis, evt. en byld i hjernen.

Så selvom kolesteatom er en godartet svulst, kan den være farlig alligevel.

Symptomerne kan være udflåd fra øret med en dårlig lugt. Efterhånden vil der kunne komme en fornemmelse af, at øret er fyldt, eller at der er overtryk i det. Der kan være smerter i øret, især om natten. Tiltagende dårlig hørelse og svimmelhed samt svækkelse af ansigtsmusklerne på siden med kolesteatom kan forekomme.

Man stiller diagnosen kolesteatom ved hjælp af en speciel CT-scanning af tindingebenet. Høreundersøgelser kan også være en hjælp.

Behandlingen er i de lette tilfælde, hvor man kan holde øret fri for betændelse, at ørelægen renser øret grundigt. Dette skal gentages regelmæssigt, så man kan holde øje med kolesteatomet, hørelsen og eventuel infektion.

Det kan være godt at modvirke betændelsen ved hjælp af kolloidt sølv. Kolloidt sølv er et naturligt antibiotikum, som er totalt uden bivirkninger. Sølvet optages i mikroorganismerne og ødelægger deres kemiske processer, så de dræbes. Samtidig medfører den måde, sølvet virker på, at mikroorganismerne ikke kan mutere eller blive resistente.

Sølv i kolloid form er uden bivirkninger, så man kan ikke blive forgiftet. Det er dog fornuftigt at holde pauser med brugen ind imellem. Det ophobes heller ikke i kroppen. Sølv er godkendt til brug i mad.

Kolloidt sølv angriber kun de skadelige bakterier, men påvirker ikke de gavnlige bakterier i vores tarmkanal, da det opsuges i maven og den øverste del af tyndtarmen.

Den bedste måde at tage kolloidt sølv på er at tage en teskefuld kolloidt sølv 3-4 gange dagligt og holde det i munden nogle minutter. Man kan derefter gurgle med det og synke det. Det medfører en hurtig optagelse i blodet og er blandt andet med til at modvirke betændelse i tandkødet (paradentose). Man kan også spraye kolloidt sølv i halsen.

Smerter skyldes oftest inflammation. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

I de fleste tilfælde er det dog nødvendigt med en operation, hvor målet dels er at få styr på betændelsen og dels at bevare hørelsen. Operationen foregår i fuld bedøvelse ved hjælp af et mikroskop.

Er kolesteatomet lille, kan det fjernes helt i et stykke, og øreknoglerne og trommehinden genskabes ved en enkelt operation.

Er det nødvendigt at fjerne kolesteatomet i flere stykker, vil der altid være en risiko for, at man ikke har fået det hele med, så små stumper igen kan give sig til at gå. Her vil man vente flere måneder med henblik på at fjerne dem, når de er vokset lidt. Man venter så også med genopbygning af trommehinde og øreknogler.

I svære tilfælde, hvor kolesteatomet er blevet stort og er vokset ind i det indre øre og knoglen bag det (mastoideus) eller har påvirket ansigtsnerven, kan det blive nødvendigt med en større operation, hvor man fjerner mastoideusknoglen, trommehinden og øreknoglerne samt udvider ørekanalen, så det er let at rense hele øret hos ørelægen med nogle månders mellemrum.

Det kan under operationen være nødvendigt at skubbe smagsnerven (chorda tympani) til side for at kunne se ordentligt, hvilket kan medføre forbigående forstyrrelse af smagssansen på den forreste del af tungen på samme side. Der kan også opstå en metallisk smag.

Der kan også komme forbigående problemer med balancen efter større operationer. Der kan også komme nedsat følelse eller følelsesløshed af det ydre, når man har opereret i knoglen bag øret (skåret op her).

I sjældne tilfælde kan der komme ansigtsnervelammelse på den opererede side.

Kolesterol

fredag, januar 10th, 2014

Kolesterol er livsvigtige fedtstoffer, der findes overalt i kroppen, blandt andet i cellevæggene, hjernen, nervesystemet mm. Det er også kolesterol, vi danner de fleste af vores hormoner fra. Kolesterol er værdifuldt og vil kun være skadeligt, hvis det bliver forharsket (oxideret). Det kan blandt andet modvirkes ved hjælp af antioxidanter som fx C-vitamin, E-vitamin, Q10, A-vitamin og selen.

Kolesterol er en samlebetegnelse for visse fedtstoffer – lipider – i blodet. Det er især to former for kolesterol, man interesserer sig for: LDL-kolesterol, også fejlagtigt kaldet det ”dårlige” kolesterol, og HDL-kolesterol, også kaldet det ”gode” kolesterol. LDL-kolesterol skal helst ligge på 3,6 eller lavere, og HDL skal være oppe i nærheden af 2,0. Det er forholdet mellem de to former for kolesterol, man især er interesseret i. Hvis ikke kolesterol ligger meget højt, er der dog meget, der tyder på, at kolesterol ikke har nogen særlig betydning i sig selv, og at det især er medicinalindustrien, der har gavn af ”kolesterolskrækken”.

Målingen af kolesterol skal ske fastende, da man ellers ikke kan stole på måleresultaterne. Totalkolesterol kan dog godt måles, når man ikke er fastende, men værdien af toltalkolesterol (HDL + LDL + VLDL) er ikke ret stor. Man skal i hvert fald have tallene hver for sig. Skal man måle HDL-kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerid, skal man have været fastende i 10-12 timer.

Kolesterol er højere, hvis man står op, end hvis man ligger ned. Prøven bør derfor tages, mens man sidder, efter et kort hvil.

Kolesterolværdien påvirkes af en persons almene tilstand. Den kan være lav ved kronisk sygdom, som fx kræft, og ved dårlig nyrefunktion. Kolesterolniveauet vil typisk også være lavt efter akut svær sygdom og efter vægttab.

Der kan også være variation ved selve målingen i laboratoriet. Man kan derfor ikke ud fra små variationer i de resultater, man får ved en måling af kolesterol, sige noget om de reelle ændringer fra sidste måling. Målingen kan variere op til 1 mmol/liter ved kontrollerne. Man bør heller ikke blive sat i behandling mod for højt kolesterol, før der er foretaget mindst to målinger. Se senere om de naturlige metoder til at nedsætte kolesterol og ændre kolesterol i en sundere retning (større HDL og lavere LDL).

Det er især indholdet af mættet fedt i kosten, der har betydning for indholdet af LDL-kolesterol i blodet. Mættet fedt kommer især fra mælkefedt, men også fra dyrefedt, hvis dyrene har været fodret med foder, der ikke er deres naturlige. For eksempel køer, der er fodret med korn. Man kan dog godt spise mættet fedt med måde, uden at det betyder noget for sundheden, og visse fedtsyrer i mættet fedt er vigtige for blandt andet hjernen. Det er balancen mellem de forskellige typer fedtsyrer, der betyder noget.

Transfedtsyrer er derimod skadelige og vil yderligere kunne øge LDL-kolesterol samtidig med, at det gode, hjertebeskyttende HDL-kolesterol nedsættes. Transfedtsyrer dannes, når man gør flydende olie fast, fx under fremstilling af margarine, og når olier og margarine opvarmes til stegetemperatur. Når man steger i smør, dannes der ikke transfedtsyrer, så økologisk smør er egentlig det bedste og sundeste til stegning, men man skal ikke overdrive med brugen. Der er dog også transfedtsyrer i mælkefedt og smør, men det er af en anden slags. Smørret skal være økologisk (koen er fodret med græs og hø) og kærnet.

I det hele taget er stegning ikke særlig sundt, da der også dannes stoffer, der kan virke kræftfremkaldende, især ved stegning ved høj temperatur, hvor fedtstoffet ryger, og det, man steger, bliver sort på overfladen. Når man steger frikadeller, er det vigtigere, at man har købt kød med lille fedtindhold, end om man bruger lidt mere eller mindre fedtstof til stegningen, fx lidt økologisk smør og lidt olivenolie sammen. Kogning eller dampning er langt bedre.

Til stegning er smør og kokosfedt det bedste, da det ikke harsker. Især er kokosfedt/olie godt til stegning ved høj temperatur og langtidsstegning.

Olivenolie øger det gode HDL-kolesterol, men ikke LDL-kolesterol, og det samme gælder fx hørfrøolie. Fiskeolie er også godt fedt med stort indhold af gode omega-3 fedtsyrer. Den nedsætter en tredie form for fedt i blodet, nemlig triglyceriderne, der heller ikke må ligge for højt. Regelmæssig motion er med til at øge det gode HDL-kolesterol, der er vigtigt for at forebygge blodpropper i hjernen og hjertet.

Forskning viser, at omega-3 fedtsyrer (for eksempel fra fisk, fiskeolie og hørfrøolie) nedsætter inflammation (den betændelsesagtige tilstand i blodårerne), forebygger rytmeforstyrrelser og pludselig hjertedød samt blodpropper (Mol Cell Biochem. 2004 Aug; 263(1-2): 217-25). Samtidig nedsættes total kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider. ( J Am Acad Nurse Pract. 2004 Sep; 16(9): 384-95).

Det var først, da man opfandt margarinen, cigaretterne og det hvide sukker, at blodpropper og kræft blev hyppige lidelser. Inden da (før første Verdenskrig) var det sjældne sygdomme. Disse tre ting skaber inflammation i kroppen. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk Inflammation øger i sig selv LDL-kolesterol.

Schweiziske forskere har gennemgået 97 randomiserede og kontrollerede undersøgelser, der omfatter 275.000 mennesker, og hvori kolesterolsænkende medicin (statiner) blev sammenlignet med placebo (snydetabletter) eller den sædvanlige kost. Forskerne fandt, at statinerne nedsatte risikoen for hjertedød med 22%, mens omega-3 fedtsyrerne nedsatte risikoen med 32%. Statiner nedsatte risikoen for død af alle årsager med 13%, mens omega-3 fedtsyrerne nedsatte denne risiko med 23%. (Arch Int Med. 2005 Apr 11; 165(7): 725-30).

Brug af kolesterolsænkende statiner med start inden for to uger efter en blodprop i hjertet nedsætter ikke risikoen for at dø eller for at få nye blodpropper inden for en fire måneders periode. Heller ikke behovet for ballonudvidelse eller bypass operation. Det viser en sammenfatning af 12 studier med i alt 13.000 patienter med akut hjertesygdom, som efterfølgende var behandlet med enten statiner eller placebo (fupmedicin). (JAMA 2006; 295; 2046-56).

For højt kolesterol kan være arveligt betinget på grund af en mutation i genet for LDL-kolesterol. Men for det meste er for højt kolesterol ikke en sygdom i sig selv, men et symptom på, at der er gået noget galt i samspillet mellem gener og miljøfaktorer, blandt andet for meget mættet fedt i kosten og mangel på motion. Der kan fx være tale om for meget jern i blodet, for lidt magnesium, for lidt testosteron, eller for meget af aminosyren homocystein (se senere). Der kan være for lavt stofskifte, nyrelidelse eller leverproblemer i form af skrumpelever (biliær cirrhose) eller problemer med afløbet af galden.

En forsker fra Ukraine. Dr. Sergei A. Dzugan, peger på, at kolesterol er byggestenene for en hel del af kroppens hormoner. Han og andre mener, at tendensen til at stige i kolesterol med alderen skyldes en svigtende hormonproduktion, som kroppen så prøver at modvirke ved at sætte mængden af kolesterol i blodet op. Han mener også, at baggrunden for den arveligt betingede kolesterolforhøjelse kan skyldes en familiær tilbøjelighed til nedsat produktion af hormoner.

Han anbefaler, at man før start med behandling af forhøjet kolesterol ved hjælp af blodprøver undersøger mængden af hormoner i kroppen. Er den nedsat, kan man ved tilskud af hormoner sætte mængden i kroppen op til ungdommelige niveauer. Han og andre har gode erfaringer med at give tilskud af DHEA og pregnenolon, som andre hormoner dannes ud fra, samt med tilskud af Q10 og N-acetylcystein, som understøtter en sund leverfunktion.

Snak med en kostkyndig person

Det er svært at finde ud af de mange signaler vedrørende sundt og dårligt fedt, så hvis man har problemer med fx for højt kolesterol, er det bedst at snakke med en klinisk diætist eller en anden meget kostkyndig person, så man kan få sit normale forbrug af fedtstof og sine spisevaner ændret i den rigtige retning. En engelsk undersøgelse har bl.a. vist, at hyppigere måltider kan nedsætte både det totale kolesterol og LDL-kolesterol, uden at påvirke det gode HDL-kolesterol (BMJ 2001 Dec 1; 323: 1286-8).

Kolesterolsænkende:

• Kostfibre, fx guar, grønsager, grov kost

• C-vitamin

• Lecithin

• Pro-anthocyaniner, fx Aronia

• Vegetarkost

• Policosanol

• Grøn og sort thé

• Statiner (har bivirkninger)

Har man for højt kolesterol, er indholdet af ufordøjelige kostfibre i maden meget vigtigt. Kostfibrene binder kolesterol i maden, så den ikke går ind i kroppen, men ud med afføringen. Kolesterol i maden er dog ikke noget større problem, men kostfibrene binder også galdesyrerne, der kommer ned i tarmene for at hjælpe med fedtoptagelsen. Er der ikke kostfibre nok i kosten, vil en del af galdesyrerne smutte tilbage i blodet og dermed komme tilbage til leveren, hvor de bliver omdannet til kolesterol. Ved en grov, fiberrig (slaggerig) kost vil man derfor kunne nedsætte sit kolesterol efterhånden.

Et højt indtag af kostfibre (grønsager, grov kost) nedsætter C-reaktivt protein (CRP) til halvdelen. (NHANES. J Nutr. 2004 May; 134(5): 1181-5).

CRP er mål for den betændelsesagtige tilstand, der kaldes inflammation og som blandt andet øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper.

Kniber det med at spise nok kostfibre, kan man tage et kosttilskud af fiber fra guar i form af Guarmin eller Guarform. Begge produkter har vist sig at kunne sænke i hvert fald moderat forhøjet kolesterol til det normale, hvis man samtidig sørger for at spise det rigtige fedt og ikke for meget af det samt motionerer.

Sojaprotein, fx tofu, sojabønner og sojamælk, giver et ekstra fald i kolesterolet. En undersøgelse har vist, at 30 gram sojaprotein oven i en sund og normal kost kan medføre dette. Sojaprotein er derfor godt for hjertet og kredsløbet. I undersøgelsen sammenlignede man sojaprotein med mælkeprotein, og det var kun sojaprotein, der fik blodets indhold af LDL-kolesterol og homocystein (se senere) til at falde. (Amer J Clin Nutr).

Man skal ikke overdrive med soja, da den har et stort indhold af planteøstrogener, og nyere forskning har peget på, at nogle sojaprodukter måske kan øge risikoen for brystkræft. Det gælder dog ikke for gæret soja, som er den form, man spiser i Østen.

Studier af sojabønneolies virkning har vist, at der ophobes kolesterol i hovedpulsårens væg. Man skal undgå gensplejset soja (GMO) og holde sig til økologisk soja.

Ved forhøjet kolesterol anvendes i dag lægemidler af typen statiner, der har vist sig at være effektive til at sænke LDL-kolesterol, mens de oftest også sænker HDL-kolesterol. Men de har en række bivirkninger, også økonomiske, og meget tyder på, at de kan øge risikoen for en række sygdomme, for eksempel aldersbetinget nethindedegeneration, populært kaldet ”forkalkning i øjnene”, hjertesvigt, demens og kræft.

Statiner øger også risikoen for type 2 diabetes og åreforkalkning med stivhed af aorta (hovedpulsåren). Forskere fra Phoenix  Veterans Affairs’ Healthcare System har undersøgt 197 patienter med type 2  diabetes og deres brug af kolesterolsænkende statiner. De opdagede, at  forkalkningen af kranspulsårerne var meget mere udtalt hos de diabetikere, der brugte statiner regelmæssigt, sammenlignet med dem, der kun tog statiner engang imellem. Patienter, der i begyndelsen ikke tog statiner, udviklede hurtigt forkalkning af hovedpulsåren, når de begyndte at tage statiner regelmæssigt. Forskerne konkluderer, at  statiner forværrer åreforkalkningen, er medvirkende til at øge risikoen for
diabetes hos raske mennesker og forværrer hjerte- og kredsløbsproblemer hos diabetikere. Listen over bivirkninger af statiner er nu på over 300, inkl.  svækkelse af hjertet på grund af mangel på Q10, som statiner hæmmer dannelsen af. (Diabetes Care, 2012).

Tager man statiner, skal man tage tilskud af Q10, fx Bio-Quinon, mindst 100 mg dagligt. Årsagen til dette er, at statiner nedsætter vores egen produktion af Q10, der er et vigtigt hjælpenzym i kroppen, et kraftigt antioxidant, der blandt andet modvirker svækkelse af cellernes ”kraftværker” – mitchondrierne. Allerede efter tre uger er kroppens egenproduktion af Q10 halveret.

Stoffet kreatin, der findes i muskelceller, har også vist sig at kunne modvirke de skader på musklerne, som statinerne medfører. I et studie fra Johns Hopkins School of Public Health har man fundet kreatin højeffektivt til at nedsætte bivirkningerne af statiner. (Ann Intern Med. 2010 Nov 16;153(10): 690-2).

En kombination af tilskud af kreatin og Q10 er formentlig den mest effektive måde at forebygge bivirkninger af de kolesterolsænkende statiner. Kreatin kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Forskning fra Schweiz tyder også på, at nogle kolesterolsænkende midler (atorvastatin, lovastatin og pravastatin) kan undertrykke immunsystemet.

Manglen på Q10 menes også at ligge bag det faktum, at med den stærkt øgede brug af statiner er hyppigheden af svækkelse af hjertemuskelen med hjertesvigt (congestive heart failure) steg dramatisk, efter at de første statiner kom på markedet, og er steget lige siden (Vital Statistics of the United States, National Center for Health Statitistics. Figure 1. Deaths from congestive heart failure, 1968-1993). Læs mere om hjertesvigt på www.radiodoktoren.dk

Hvis hjerte- og kredsløbssygdomme lægges sammen, er der ikke længere nogen statistisk virkning af statinbehandling (Helsinki Heart Study).

Kolesterolsænkende midler af typen statiner sælges der nu for milliarder af dollars af.

Det nyeste program i USA for hvem, der skal have denne type medicin, omfatter 18% af befolkningen. Statiner er en af de dyreste medicingrupper i Danmark. Årsagen til den udbredte brug, foruden en effektiv markedsføring over for lægerne, er en række studier, hvor man har fokuseret på den relative nedsættelse af dødeligheden og ikke den absolutte. Sandsynligheden for IKKE at dø af blodprop i hjertet i løbet af 4-6 år forbedres kun med 1,1-1,5% for en patient med kranspulsåresygdom. Et studie, der fornylig er publiceret i The Lancet viser, at den absolutte gevinst ved behandling med simvastatin (Zocor) kun er 1,5%. For raske personer med højt kolesterolniveau i blodet er tallet nede på 0,4%. Hvis man har et gennemsnitligt kolesteroltal på 5,6, øges sandsynligheden for at overleve kun med 0,1%.

Dertil kommer som nævnt, at meget som nævnt tyder på, at der er en række alvorlige bivirkninger ved behandling med statiner. CARE-studiet har vist, at hyppigheden af brystkræft er 13 gange så stor hos dem, som tager statiner, i forhold til de øvrige. Den absolutte risiko for at dø på grund af en blodprop i hjertet blev nedsat med 1,1%, mens risikoen for at få brystkræft steg med 4,2%. Andre studier har dog ikke vist dette. Flere og flere får problemer med allergisk muskelbetændelse og nervebetændelse, og det kan også gå ud over leveren og øjnene (grå stær samt nethinden hos diabetikere). Et finsk studie har vist, at statinerne øger risikoen for type 2 sukkersyge. Meget tyder også på, at statinbehandling kan gå ud over hukommelsen og evnen til at koncentrere sig.

Midlerne stimulerer også dannelsen af nye blodkar, hvilket kan være fint i fx hjertet, men meget dårligt, hvis det sker i kræftsvulster. En del af bivirkningerne kan måske henføres til, at statiner hæmmer det enzym, der er nødvendigt for dannelsen af Q10, der er et vigtigt hjælpeenzym i kroppen og et kraftigt antioxidant. Alle, der tager statiner, skal derfor tage mindst 100 mg Q10 for at modvirke denne mangeltilstand.

Man har forsøgt at vise, at statiner er gode mod knogleskørhed, men et meget stort studie har vist, at dette ikke er rigtigt.

Oven i dette viser det sig, at en hel del af de hjerte- og kredsløbsproblemer, som man vil nedsætte risikoen for med statiner, skyldes noget helt andet, nemlig et for højt indhold af aminosyren homocystein i blodet. Dette kan ordnes ved at give tilskud af de billige vitaminer folinsyre, B6 og B12 (se senere).

Der er beskrevet mange tilfælde af nedbrydning af muskelvæv ved brug af statiner. Det viser sig ved smerter og muskelsvækkelse. Risikoen for dette øges ved samtidig brug af makrolidantibiotika (erytrhomycin, clarithromycin). Behandling med visse andre lægemidler samtidig (fx ritonavir, amiodaron, diltiazem, ciclosporin, colchicin, esomeprazol) øger risikoen. Det samme gælder for høj dosis af statiner, høj alder og nedsat nyrefunktion. (Tidsskr Nor Lægeforening, nr. 12, 2007; 127; 1660-61).

Det er inflammation, betændelsesforandringer i pulsårerne, der sammen med mangel på antioxidanter fører til åreforkalkning med ophobning af fedt og kalk i de inderste lag af pulsårerne. Følgende øger inflammationen

• Arachidonsyre (oksekød, mejeriprod., indmad)

• For mange flerumættede fedtsyrer i forhold til omega-3. Undgå margarine

• Stegning

• Transfedtsyrer

• Sukker (især det hvide)

• Insulin

• Homocystein

• Tobaksrøg

• Kunstige kemiske stoffer

Følgende modvirker inflammation:

• Antioxidanter, bl.a. C-vitamin. E-vitamin (tocotrienoler) og selen

Fiskeolie, omega-3 fedtsyrer

• B12, B6 og folinsyre hæmmer homocystein

• Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær

• Olivenolie, omega-3 fedtsyrer

• Policosanol (Vasovital)

• Curcumin, krydderier

• Stephania tentandra – fen-fang-qi

Statiner modvirker inflammation, men der er som ovenfor nævnt mange naturlige midler, der også modvirker inflammation lige så godt som statiner, men uden disses bivirkninger.

Et godt alternativ til statinerne er stoffet policosanol eller octacosanol, der er et ekstrakt af voks fra sukkerrør. Det har ved tre videnskabelige undersøgelser vist sig at være mere effektivt end statinerne til at sænke LDL-kolesterol og øge det gode HDL-kolesterol. Samtidig får det også et tredie fedtstof – triglyceriderne – til at falde, og det forebygger dannelse af blodpropper lige så effektivt som hjertemagnyl, især hvis policosanol / octacosanol suppleres med fiskeolie.

Man kan købe policosanol i helsekostforretninger som Policosanol Complex.

Policosanol forebygger også dannelsen af blodpropper, da det nedsætter blodpladernes tendens til at klæbe sig sammmen, hvilket er starten på dannelsen af blodpropper.

Har man et meget højt kolesterol og er arvelig tilbøjelighed til dette, er det vigtigt, hvis man forsøger med de nævnte alternative midler, at få sit kolesterol kontrolleret med få måneders mellemrum.

Jeg kan meget anbefale at læse Dr. Uffe Ravnskovs bog: ”The Cholesterol Myths – exposing the fallacy that saturated fat and cholesterol cause heart disease”. New Trends Publishing, Inc. Washington DC. På dansk ”Kolesterol – myter og realiteter”. (forlaget Hovedland). I 2010 er Dr. Ravnskovs seneste bog ”Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt” udkommet på forlaget Hovedland.

Man kan også på Internettet gå ind på www.thincs.org Der er den internationale gruppe af kolesterolskeptiske lægers hjemmeside. Deres budskab er, at de fleste lægevidenskabelige undersøgelser af statiners værdi er fordrejede og direkte forkerte.

En lille god vejledning og oversigt over problemerne med kolesterol og inflammation er bogen ”Forhøjet Kolesterol – Mad som middel” af kostvejleder Pia Birk. Forlaget Kostterapeuten. Se på www.kostterapeuten.dk E-mail: birk@kostterapeuten,dk

Antioxidanter

Det er altså især LDL-kolesterol, der skal sættes ned, hvis det er nødvendigt, mens HDL-kolesterol gerne må ligge højt, dvs. op mod eller over 2. Man kan yderligere nedsætte risikoen for skader fra LDL-kolesterol i form af åreforfedtning, som åreforkalkning egentlig bør hedde, ved at få tilstrækkelig mange antioxidanter. LDL-kolesterol bliver først farligt og sætter sig sammen med kalk, hvis det bliver oxideret – iltet, forharsket. Er LDL-kolesterol ikke oxideret, fungerer det selv som en antioxidant og modvirker de skadelige frie íltradikaler.

Risikoen for åreforkalkning og hjerte-karsygdomme nedsættes også ved at spise groft og grønt samt frugt og ved at undgå overvægt og ved at motionere dagligt. Der skal altså en samlet indsats til.

Antioxidanter fås først og fremmest fra en sund kost med mindst 600 gram grønt og frugt, der indeholder stoffer, som blandt andet bevarer sundheden i det inderste lag i pulsårerne. Er dette lag i fin stand, vil der selv ved forhøjet kolesterol ikke være nogen særlig risiko for, at der opstår åreforkalkning. Desuden er C-vitamin, E-vitamin, betakaroten og selen samt Q10, alfa-liponsyre m.fl. gode antioxidanter.

Der findes flere forskellige E-vitaminer, ikke kun den sædvanlige alpha-tocopherol. For at påvirke kolesterol positivt, skal E-vitamin helst være i form af enten et blandet E-vitamin eller allerbedst i form af E-vitaminet tocotrienol, der kan forebygge åreforfedtning/forkalkning og endda få åreforkalkningen til at blive mindre. Samtidig forebygger tocotrienol også sammenklistringen af blodpladerne, der er begyndelsen til blodpropper. Tocotrienol er naturens mest bioaktive form for E-vitamin og har en antioxidantkraft på op til 60 gange større end almindelige E-vitamin. Tager man tilskud af tocotrienol, der kun kan fås fra udlandet, må det ikke tages på samme tid af dagen som andre E-vitaminer.

Gingko biloba og den tibetanske urtemedicin Padma Plus (tidl. Padma 28) er rigtig gode for kredsløbet og meget stærke antioxidanter. Grøn thé indeholder stærke antioxidanter, bl.a. katechiner.

Gurkemeje indeholder kraftige antioxidanter, blandt andet curcumin. Optagelsen af disse aktive stoffer fremmes af lecithin, der i sig selv virker meget fint på kolesterolindholdet i blodet og sammensætningen af det. Tyske forskere har ved en undersøgelse af 240 patienter med for højt kolesterol vist, at tilskud af lecithin fik total-kolesterol til at falde med 31,2%, det gode HDL-kolesterol til at stige med 31,7%, og LDL-kolesterol til at falde med 20,6%. De tyske myndigheder har godkendt lecithin som et kolesterolsænkende middel.

Artiskok (cynara scolymus) er antioxidativt virkende og hæmmer meget effektivt forharskningen (iltningen) af LDL-kolesterol, der er første trin i åreforkalkning. Den sænker også kolesterol og triglycerider i blodet ved at hæmme dannelsen og øge nedbrydningen. Det samme gælder for chili.

Blåbær og andre sorte bær som Aronia, kirsebær, solbær og hyldebær, indeholder nogle kraftige antioxidanter ved navn pro-anthocyaniner, der sænker kolesterol, hæmmer iltningen af kolesterol, forebygger blodpropper og styrker blodårernes vægge.

Vegetarkost har i en amerikansk undersøgelse vist sig at kunne sænke kolesteroltallet dobbelt så meget som en konventionel, fedtfattig kost. Begge kostformer indeholdt den samme mængde fedt og samme mængde kolesterol. Vegetarkosten bestod af fuldkornsprodukter, salat, bønner og grønsagssupper. (Kilde: Ann Intern Med 2005; 142: 725-33).

Homocystein

Forharsket kolesterol er ikke det eneste, der kan medføre åreforkalkning. En anden grund til øget risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme er en for høj mængde af aminosyren homocystein i blodet. Denne aminosyre dannes ud fra en anden aminosyre – methionin, der findes i kosten, og normalt vil den hurtigt videreomdannes til en anden værdifuld amimosyre – cystein – med homocystein som mellemled. Sker denne omdannelse ikke, vil homocystein ophobes og med tiden skade kredsløbet.

For omdannelse af homocystein til cystein er B-vitaminerne B6, folinsyre og B12 nødvendige, og man skal tage alle tre dele som tilskud, hvis man får påvist for højt indhold af homocystein i blodet. Inden da kan det være gavnligt at få målt indholdet af folinsyre og B12-vitamin i blodet. Alle de almindelige gigtmidler, NSAID’er, fx ibuprofen, Voltaren, Celebra og acetylsalicylsyre medfører mangel på folinsyre og har en række bivirkninger.

Det er et problem, at man ikke kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein og især plasma-methylmalonat (P-MMA) belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af disse to ting (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.

Det har vist sig, at stoffet betain (dimethylglycin), som blandt andet er vigtigt for mavesyren, har betydning for at holde homocystein nede. Det findes blandt andet i ret stor mængde i rødbeder, så man kan også medvirke til at holde homocystein nede ved at spise mange rødbeder. Betain findes også i hvedekim, fuldkornshvede, hvedeklid og spinat. Selv så lidt som halvandet gram daglig, som man kan få ved at spise det rigtige, kan nedsætte homocystein med 12 procent, hvilket medfører en 5-8 procent nedsættelse af hjerterisikoen J Nutr, 2003; 133: 4135-8).

Man kan fra England købe Super Enzymes NOW, der også indeholder betain. Det kan fx bestilles på www.gaya-nutrition.com

For lavt kolesterol:

Alt for lavt kolesterol kan i sjældne tilfælde skyldes arv. Men en række systemsygdomme kan også nedsætte kolesterol. Underernæring, ofte sammen med alkoholisme eller sygdomme i mave-tarmkanalen, kan medføre lave mængder af total og LDL-kolesterol. For højt stofskifte, især meget forhøjet, kan nedsætte kolesterol. AIDS og visse alvorlige lidelser, især i blodsystemet, kan give svær nedsættelse af både LDL og HDL, fx knoglemarvskræft. Lavt kolesterol kan altså være tegn på anden alvorlig sygdom og forværre sygdom.

Det er vist, at ældre med lavt kolesterol lever kortere end ældre med forhøjet kolesterol.

Et antal forskere har fundet sammenhæng mellem kronisk lavt kolesterol og en øget risiko for de fleste kræftarter, hjerneblødninger, selvmord, depression, manio-depressiv lidelse, skizofreni og visse problemer med maven. Flere studier har vist, at patienter med lavt kolesterol havde den højeste dødsrisiko på grund af blodprop i hjertet.

Agressiv nedsættelse af kolesterol ved hjælp af kolesterolsænkende medicin kan også give for lavt kolesterol. Man har påvist, at for lavt kolesterol har en forbindelse med voldsom død. Kolesterolmængden i blodet påvirker direkte aktiviteten af serotonin, et af de vigtige signalstoffer (neurotransmittere) i hjernen, der blandt andet modvirker depression, men i for små (eller for store) mængder kan medføre dårligt humør, agression og personlighedsændringer med vold, mord eller selvmord til følge. Et fransk studie fra 1996 med 6.400 mænd som deltagere viste, at et lavt gennemsnitligt kolesterol havde sammenhæng med senere død ved selvmord.

Kolesterol er en af de vigtigste byggesten til mange af vores hormoner. Kroppen omdanner kolesterol til pregnenolon, der anses for ”moderhormonet”. Det bliver så omdannet til andre hormoner, som fx progesteron, DHEA (dihydroepiandrosteron), testosteron, østrogen, kortisol m.fl. Har man for lidt kolesterol, vil man også for for lidt af disse hormoner.

Kolesterol er altså et livsvigtigt fedtstof, som findes overalt i kroppen og har vigtige funktioner. Blandt andet findes det i cellevæggene og i hjernen. Det berømte Framingham Heart Study har vist, at der er en sammenhæng mellem niveauet af kolesterol og det at kunne tale flydende (være veltalende), og med opmærksomhed, koncentration og evnen til abstrakt tænkning. Jo højere kolesterol, jo bedre testresultater. Personerne i gruppen var delt i tre grupper: under 5,2 mmol/l, 5,2 til 6,2 mmol/l og over 6,2 mmol/l.

Et nyt studie har vist, at tilskud af en blanding af fiskeolie og den livsvigtige fedtsyre gammalinolensyre kan nedsætte det ”dårlige” kolesterol i blodet med 15% hos kvinder. Det er i øvrigt aldrig vist, at det gavner at nedsætte koslterol hos kvinder.

Det er først og fremmest betændelsesforandringer i pulsårerne, der spiller en rolle for udviklingen af åreforkalkning og hjertesygdom. Det er det, som kaldes inflammation og er baggrunden for mange livsstilsygdomme. Se på www.radiodoktoren.dk under inflammation.

Betændelsesfremmende, hormonlignende stoffer af typen prostaglandiner fra hvide blodlegemer og blodplader dannes ud fra en fedtsyre ved navn arachidonsyre, mens en anden type prostaglandiner, der modvirker de betændelsesagtige forandringer, dannes ud fra den gavnlige fedtsyre gammalinolensyre (GLA) og omega-3 fedtsyrer.

Mange studier har vist, at tilskud af omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie kan nedsætte fedtsyrer ved navn triglycerider i blodet og øge det gode og hjertebeskyttende HDL-kolesterol.

Kun få studier har undersøgt virkningen af yderligere at give tilskud af GLA (gammalinolensyre). I et nyt studie, hvor 31 kvinder har deltaget, har man sammenlignet virkningen af tilskud af omega-3 fedtsyrer alene med tilskud af omega-3 fedtsyrer sammen med GLA.

Det viste sig, at en kombination af fire dele omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie og to dele GLA kunne nedsætte det dårlige kolesterol med gennemsnitligt 15 procent, hvilket betyder en mere end 40 procent nedsættelse af risikoen for hjertesygdom. (Kilde: Am J Clin Nutr January 2003; 77: 37-42).

Den bedste kilde til gammalinolensyre er kæmpenatlysolie. Man kan kombinere denne olie med fiskeolie eller med hørfrøolie, der også indeholder de værdifulde omega-3 fedtsyrer. Man kan købe hørfrøolie og natlysolie sammen som ”Livets olie” i blandt andet Matas og helsekostforretninger.

En ny, danskudviklet olie, Nutridan, har et særlig højt indhold af omega-3 fedtsyrer og omega-9 (olivenolie) og er så stabil, at den kan anvendes til stegning. Fås også med chili eller hvidløg. Nutridan Strong citron smager godt og har et indhold af omega-3 fedtsyrer på 40%. Den tåler ikke opvarmning, men skal tages på ske eller bruges på salat. Et par spiseskefulde af olier med de gode fedtsyrer hver morgen nedsætter trangen til at spise sødt og til at spise for meget. Jo mere man spiser, især af sukker, jo mere forharskes kroppen, med risiko for åreforkalkning, blodpropper og demens.

Vegetarkost og kolesterol

En canadisk undersøgelse har vist, at vegetarkost kan sænke ”skadeligt” kolesterol lige så effektivt på en måned som en fedtfattig kost kombineret med et kolesterolsænkende lægemiddel (lovastatin).

Deltagerne i undersøgelsen var 46 raske voksne (25 mænd og 21 kvinder efter overgangsalderen) med en gennemsnitsalder på 59 år og et kropsmasseindeks (BMI) på 27,6 i gennemsnit. Deltagerne blev tilfældigt fordelt i tre grupper. Den ene gruppe fik i en måned en kost med meget lavt fedtindhold, baseret på fuldkornshvede og fedtfattige mælkeprodukter. Den anden gruppe fik samme kost plus det kolesterolsænkende lægemiddel lovastatin (Mevacor R). Den tredie gruppe fik en kost med højt indhold af plantesteroler, sojaprotein, plantefibre og mandler. Før undersøgelsen, efter to uger og fire uger målte man fedtstofferne i blodet og C-reaktivt protein, der er udtryk for graden af betændelsestilstande, samt blodtrykket og vægten.

Gruppen på en kost med meget lavt fedtindhold havde et gennemsnitligt fald i mængden af LDL-kolesterol på 8.0%. Gruppen på samme kost suppleret med lovastatin havde et fald i LDL-kolesterol på 30.9%, og gruppen på vegetarkost et fald på 28,2%. Faldet i C-reaktivt protein var tilsvarende 10.0%, 33.3% og 28.2%. Der var ikke statistisk sikker forskel på de to sidste grupper.

Forskerne konkluderer, at undersøgelsen tyder på, at en vegetarkost kan være lige så effektiv som en fedtfattig kost, der er suppleret med et statin-lægemiddel mod for højt kolesterol. Der anbefales større undersøgelser for at bekræfte dette. (Kilde: JAMA. 2003; 290: 502-10).

Vegetarkost kan også have en række andre positive virkninger, blandt andet på vægten, men den skal tilrettelægges ordentligt, så vegetaren får alle de nødvendige næringsstoffer. En strengt vegetarisk kost (veganer kost) medfører mangel på B12-vitamin og zink, selen og svovl.

Kolesterolmyten og skrækken

fredag, oktober 1st, 2004

Kolesterol er et livsvigtigt fedstof, som blandt andet er vigtigt for hjernen og for dannelsen af hormoner i kroppen. Det er livsfarligt at have for lavt kolesterol, også det såkaldt ”dårlige” eller ”lede” LDL-kolesterol.

Det er aldrig bevist, at kolesterol i kosten har betydning for udviklingen af hjerte-karsygdom. Man kan spise masser af kolesterol og stadig have lavt blodkolesterol, fordi leveren så nedsætter sin dannelse af kolesterol.

Det er en myte, at højt kolesterol er årsag til hjertesygdom, udover den lille gruppe mennesker, der har arveligt meget højt kolesterol (mindre end en procent). Kolesterolmængden i blodet kan derimod være en markør for en usund livsstil.

Er du over 47 år, er det i princippet ligegyldigt, om kolesterol er højt eller lavt, men kolesterol kan være en markør for en usund måde at leve på med usund mad og for lidt motion..

De fleste studier viser, at højt kolesterol ikke er en risikofaktor for kvinder.

Hos meget gamle øges dødsrisikoen ved at nedsætte kolesterol.

Det er tobaksrygning, overvægt og mangel på motion, der medfører risiko for

hjertet, sammen med inflammation, blandt andet på grund af for mange omega-6

fedtsyrer i blodet i forhold til omega-3 fedtsyrer og for meget homocystein i blodet. Forholdet mellem omega-3 og omega-6 skal være 1:1, men er op til 20:1 hos de fleste. Det er margarinen og planteolierne af omega-6 type der er problemet, sammen med transfedtsyrer som stammer fra de samme kilder samt opvarmming.

Mange naturlige midler kan hæmme inflammation, der skyldes oxidering af LDL-kolesterol. Oxideres LDL-kolesterol ikke, er det ufarligt.

Antioxidanter. C-vitamin. Artiskok. Chili. Pro-anthocyaniner (mørke bær).

Policosanol fra ekstrakt af voksen på sukkerør er lige så effektivt som de kolesterolsænkende statiner, der har mange bivirkninger, foruden at de ødelægger det offentliges økonomi og sundhedsvæsenets muligheder. Kan købes som Vasovital. Det forebygger også blodpropper ved at forhindre blodpladerne i at klistre sammen. Det er et godt kosttilskud med fysiologiske virkninger.

De kolesterolnedsættende lægemidler ved navn statiner nedsætter dannelsen af det meget vigtige co-enzym Q10 i kroppen. Øger risikoen for hjertesvigt, cancer, svækker cellernes kraftværker (mitochondrierne). Svækker hukommelsen, immunsystemet og kan medføre allergisk muskelbetændelse. Blot for at nævne nogen af bivirkningerne.

Læs Dr. med. PhD. Uffe Ravnskovs bog ”The Cholesterol Myths – exposing the fallacy that saturated fat and cholesterol cause heart disease”.

Kolik hos spædbørn

torsdag, maj 2nd, 2013

Mange børn har de første måneder turevise koliksmerter, især om aftenen. Man kalder det også for 3-måneders kolik, fordi det plejer at holde op efter tre måneders forløb. Nogle har det dog længere. Man definerer teoretisk kolik som ture med mavesmerter og gråd hos spædbørn i mere end tre dage og i mere end tre uger. I praksis ture med uforklaret gråd de første tre måneder. Kolik rammer 20-30% af alle spædbørn.

Der er forskellige teorier og mulige årsager:

Fødemiddelallergi eller intolerans. Antigener fra komælk kan findes i modermælken. Dobbeltblinde studier peger på, at op mod en trediedel af koliktilfælde skyldes komælk. Moderen bør derfor forsøge at undgå komælk og mælkeproteiner fra andre produkter. Modermælkserstatning skal være ikke allergifremkaldende (hypo-allergent), hvis det viser sig, at mælk er et problem. Får man opbakning til dette fra en børnelæge, kan man få tilskud til disse produkter.

Grønsager, især kål, blomkål og broccoli samt løg kan medføre kolik, også chokolade.

Ammende bør undgå et højt forbrug af kaffe, cola mm. med koffein. Kolik er meget hyppigere hos mødre, der ryger.

Unormal peristaltik i tarmene eller for meget luft (manglende bøvsen, dårlig amme- eller flaskefodringsteknik) kan være medvirkende. Der er øget følsomhed, når tarmene bliver udspilet, så smertereceptorer reagerer hurtigere.

Forældrenes nervøsitet, spænding og reaktioner samt psykologisk stress øger risikoen for kolik. Selvom barnet efter fødslen er uden for livmoderen, er der stadig en symbiose med moderen, så barnet reagerer på moderens stress. Formentlig er der tale om en blanding af mange forskellige af disse faktorer og ukendte miljøfaktorer.

Behandling af spædbørns kolik

En meget effektiv metode til at afhjælpe spædbarnskolik er at svøbe barnet. Det skal ske på den rigtige måde, og her kan jeg anbefale bogen ”Svøb dit barn” af Kirsten Sellin. (Forlaget Olivia 2006).

Lægen og sundhedsplejersken må sikre, at barnet er sundt og normalt, så der ikke ligger sygdom bag kolikken. Det er vigtigt at berolige forældrene og hjælpe dem til at være mindre stressede og urolige. Der må vises sympati og optimisme fra omgivelserne.

Rygestop må være en selvfølge hos mødre (og fædre), der ryger, da tobaksrøg påvirker barnet negativt på mange andre måder.

Nogen mødre har god erfaring med at tage tilskud af sunde fedtsyrer, fx Udo’s Choice, Nutridan Strong (citronsmag) eller Livets Olie i ammeperioden. Man kan også give barnet et tilskud af denne olie.

En dansk undersøgelse har fornylig vist god effekt af målrettet zoneterapi (Ugeskrift for Læger 2 juli 2001).

Akutryk med let massage af akutrykpunkt tre børnefingersbredder oven over navlen kan hjælpe mange.

Generel spædbørnsmassage nedsætter hyppigheden af kolik. Læs om det eller snak med sundhedsplejersken.

Gode ammestillinger og stillinger ved flaskefodring er også vigtige for at undgå, at barnet sluger for meget luft. Af samme grund også pauser med bøvsen.

Kiropraktisk forsigtig manipulation af rygsøjlen kan være meget virksomt.

Diverse urtemidler ligeså, fx kamille-, linde- eller fennikelte samt lægejernurt.

En undersøgelse har vist, at et tilskud af sunde mælkesyrebakterier kan hjælpe mod kolik. Mælkesyrebakterierne bedrer fordøjelsen og tarmfunktionen, danner vigtige vitaminer og bedrer optagelsen af næringssstoffer. Bio-Gaia kan købes som dråber til små børn, og man kan købe kapsler med mælkesyrebakterier, åbne dem og drysse indholdet i barnets mad. Større børn kan have glæde af økologisk yoghurt naturel med frisk frugt.