Archive for the ‘Sygdomme og sundhed’ Category

Fodvorter og håndvorter

onsdag, februar 7th, 2007

Vorter skyldes virus, som man oftest smittes med fra andre med vorter ved kontakt,

især hvis man har en opblødt hud (badeanstalter mm.).

Normalt vil vorterne forsvinde, når man har dannet antistoffer mod vorteviruset, men da det til en vis grad er indkapslet i vorterne, kan der gå lang tid.

Evnen til at danne antistoffer afhænger af et godt immunforsvar. Så det er vigtigt at spise sundt og varieret. Hos kvinder med menstruation kan jernmangel være en forklaring.

Men der er dog mange andre ting, der er nødvendige for et godt immunforsvar, så det er nødvendigt, at tage gode kosttilskud. Jeg kan anbefale Longovital, hvidløgstabletter og ekstrakt af olivenblade, fx OliVir. Læs også på www.dsgnet.dk om immunforsvaret og immunsvækkelse.

Hos små børn kan man skræmme vorter væk ved at fortælle dem, at hvis ikke vorterne forsvinder, skal man skære eller brænde dem væk. Det er sandsynligvis fordi, børnene så via hjernen styrker immunsystemets angreb på vorterne.

I gamle dage brugte man også sindet til behandling af vorter. På Ærø kom for eksempel folk med vorter til nydøde og førte den dødes hånd over vorterne, mens de sagde: ”Mig til gavn og ikke dig til skade. I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”.

Nogen har ”solgt” deres vorter til andre.

Man kan smøre fodvorterne flere gange dagligt med saft fra almindelige løg. Saften indeholder blandt andet det stærke antioxidant quercetin, som fodvorteviruset ikke kan tåle. Det er en meget effektiv behandling.

En anden god mulighed er Mellisa’s Vortemælk-salve, der indeholder abrikoskerneolie, otte forskellige planteekstrakter, der alle virker virus-hæmmende, og et enzym fra ananas, der effektivt opløse dødt hudvæv.

Amerikansk olie kan også bruges mod vorter. Man anbringer hver dag 1-2 gange en dråbe amerikansk olie på vorten og lader den sidde lidt. Derefter kan man evt. sætte et plaster på. Inden anbringelsen af dråber skraber man det øverste lag på vorten væk.

Fodvorter og håndvorter

lørdag, november 6th, 2010

Vorter skyldes virus, som man oftest smittes med fra andre med vorter ved kontakt,

især hvis man har en opblødt hud (badeanstalter mm.).

Normalt vil vorterne forsvinde, når man har dannet antistoffer mod vorteviruset, men da det til en vis grad er indkapslet i vorterne, kan der gå lang tid.

Evnen til at danne antistoffer afhænger af et godt immunforsvar. Så det er vigtigt at spise sundt og varieret. Hos kvinder med menstruation kan jernmangel være en forklaring.

Men der er dog mange andre ting, der er nødvendige for et godt immunforsvar, så det er nødvendigt, at tage gode kosttilskud. Jeg kan anbefale Longovital, hvidløgstabletter og ekstrakt af olivenblade, fx OliVir. Læs også på www.´radiodoktoren.dk om immunforsvaret og immunsvækkelse.

Hos små børn kan man skræmme vorter væk ved at fortælle dem, at hvis ikke vorterne forsvinder, skal man skære eller brænde dem væk. Det er sandsynligvis fordi, børnene så via hjernen styrker immunsystemets angreb på vorterne.

I gamle dage brugte man også sindet til behandling af vorter. På Ærø kom for eksempel folk med vorter til nydøde og førte den dødes hånd over vorterne, mens de sagde: ”Mig til gavn og ikke dig til skade. I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”.

Nogen har ”solgt” deres vorter til andre.

Man kan smøre fodvorterne flere gange dagligt med saft fra almindelige løg. Saften indeholder blandt andet det stærke antioxidant quercetin, som fodvorteviruset ikke kan tåle. Det er en meget effektiv behandling.

En anden god mulighed er Mellisa’s Vortemælk-salve, der indeholder abrikoskerneolie, otte forskellige planteekstrakter, der alle virker virus-hæmmende, og et enzym fra ananas, der effektivt opløse dødt hudvæv.

Amerikansk olie kan også bruges mod vorter. Man anbringer hver dag 1-2 gange en dråbe amerikansk olie på vorten og lader den sidde lidt. Derefter kan man evt. sætte et plaster på. Inden anbringelsen af dråber skraber man det øverste lag på vorten væk.

Det homøopatiske middel Thuja 200, 1 pille hver 15 minut, 3 piller i alt, skal også være effektivt mod vorter. Munden skal være ren, når man tager pillen, dvs. at man ikke må have spist 15 min. før og efter behandling.

For højt blodtryk – hypertension

torsdag, april 18th, 2013

Ved for højt blodtryk skal man tænke på, om der kan være for lidt blodforsyning til nyrerne, da de så vil producere mere af et stof, der sætter blodtrykket op (renin). Det kan fx ske ved forkalkning af en pulsåre til en af nyrerne, eller ved, at der er en forsnævring af hovedpulsåren (aortastenose) ovenfor afgangen af nyrepulsårerne. Der er så svag eller ingen puls i lysken. Det er dog en ret sjælden årsag til det høje blodtryk.

For høj produktion af binyrehormoner kan også give for højt blodtryk, både hormoner fra barken (Cushings syndrom) og fra binyremarven, hvor der kan findes en svulst, phaeochromocytom, der danner katastrofehormonerne adrenalin og noradrenalin, der også sætter blodtrykket op, ofte i anfald. I dette tilfælde kan man måle et forhøjet indhold af disse stoffer og deres nedbrydningsprodukter i serum og i urinen (chromogranin A i blodserum og 5-HIAA i urinen). Også dette er en sjælden årsag til for højt blodtryk.

P-piller, især de gamle med større indhold af hormon, kan også give for højt blodtryk. Forhold som tobaksrygning, saltindtag, overvægt, alkoholforbrug, arbejdets art mm. kan også være medvirkende til for højt blodtryk, især når man kommer op i alderen. I alle disse tilfælde kaldet med det forhøjede blodtryk for sekundær hypertension.

En undersøgelse i USA har vist, at de tre mest brugte smertestillende midler, paracetamol, ibuprofen og acetylsalicylsyre, medfører en øget risiko for et for højt blodtryk. Mænd, der tog mere end 15 smertestillende tabletter om ugen, havde en 40% øget risiko. (Archives of Internal Medicine 2007).

I langt de fleste tilfælde kan man ikke finde nogen sikker årsag til det forhøjede blodtryk, og man kaldet så så essentiel hypertension. En vigtig mekanisme er her, at de små pulsårer i kroppen har svært ved at slappe af, men i stedet næsten hele tiden er forkrampede. Det betyder, at hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blodet ud til vævene, og så stiger blodtrykket. Det samme sker bl.a. ved tobaksrygning.

Angst kan også føre til hyperventilation, som det hedder på latin. Her kan der så opstå symptomer fra nervesystemet med snurrende fornemmelse i læberne i hænder, kramper i hænderne og evt. besvimelse. Denne form for hyperventilation, der skyldes ændringer i blodets surhedsgrad og kalkbalance, kan stoppes ved at ånde i en plasticpose, indtil åndedrættet igen er roligt.

Det er vigtigt at være opmærksom på sig åndedræt og træne det ved åndedrætsøvelser, som for eksempel er en vigtig del af udøvelsen af yoga og Tai chi m.fl. Man skal lære sig at trække vejret langsomt og dybt. For eksempel trække vejret ind, mens man tæller til 6, holde vejret et øjeblik og så ånde ud i løbet af 6 sekunder. Man kan, imens man udfører disse øvelser, tydeligt mærke, at man slapper af i både krop og sind. Føler man sig presset eller stresset, er det godt at fokusere på åndedrættet og få det ned i tempo. Det gør det også lettere at falde i søvn.

En bidragende mekanisme til at forkrampe de små pulsårer, så hjertet skal arbejde med højere blodtryk, er udluftning af for meget kultveilte (kuldioxid) gennem lungerne. For lidt kuldioxid i blodet medfører sammentrækning af de ubevidste muskler i væggen af pulsårerne (og i bronkierne, hvilket kan føre til hoste og astma). Mange mennesker trækker vejret for meget med en udluftning af lungerne på op til 15 liter i minutter, hvor vi normalt kun skal udlufte 7-8 liter. Stress fører for eksempel ofte til, at man ubevidst trækker vejret for meget.

Den russiske professor i fysiologi Konstantin Buteyko har for mange år siden gjort opmærksom på forklaringen på åndedrættets betydning, blandt andet ved astma og for højt blodtryk og beskrevet en terapi med åndedrætskontrol – Buteykoterapi. Læs mere om denne på www.buteyko.dk

Der findes en instruktionsvideo på engelsk: ”Buteyko breathing method”. Den kan købes på www.buteyko.co.nz  eller via www.buteyko.dk  Man kan også lære at styre åndedrættet hos en yoga-lærer.

Der findes en bog ved navn ”The Carbon Dioxide Syndrome”. by Jennifer Stark and Russell Stark. (Buteyko On Line Ltd).

Læs ogsdå mere om Buteyko terapi og om astma på:

www.buteykoclinic.dk  og www.astmacare.dk  (Lise Bornerup).

Bog, som kan anbefales: ”Luk din mund. Buteyko Åndedræts Metoden” af Patrick McKeown og Lise Windfeld Bornerup. Astma Care Bøger 2007.

I USA kan man købe et apparat, der kan hjælp med kontrol over åndedrættet. Det hedder RespeRate R og kan købes fra www.amazon.com.uk

Med tiden vil venstre side af hjertet på grund af det store arbejde kunne blive for stort (hjertemusklen bliver tykkere), risikoen for åreforkalkning øges og dermed også risikoen for at få hjertekrampe på grund af iltmangel i hjertemusklerne, når der ikke kommer blod nok ud i dem, og hjertet i øvrigt bruger mere ilt på grund af det store arbejdspres. Der kan med tiden, hvis man ikke sørger for at holde blodtrykket nede, komme hjertesvigt og risiko for blodprop i hjertet. Der kommer også en øget risiko for blodprop i hjernen og hjerneblødning samt skader i hjernevævet, hvis blodtrykket ikke holdes nede. Nyrerne kan heller ikke i længden tåle det høje blodtryk og kan tage skade.

Behandlingen går ud på at så vidt muligt fjerne årsagen til det forhøjede blodtryk. Desuden at slappe de små pulsårer af og at få hjertet til at pumpe med mindre kraft.

Målet er at få det systoliske blodtryk (det højeste blodtryk) i hvile ned på under 140 og det diastoliske (det laveste blodtryk) ned på under 85. Blodtrykket skal først måles, når man er i ro, og det bliver oftest målt siddende.

I nogle tilfælde vil nervøsitet for selve målingen hos lægen, eller for lægen, få blodtrykket til at stige. Det kaldes white coat hypertension (hvid kittel blodtryksforhøjelse). Det kan afsløres ved, at man selv måler sit blodtryk hjemme (og fx under arbejde). Det har også den fordel, at man lærer sit blodtryk at kende under alle forhold og kan forsøge at undgå situationer, hvor man erfaringsmæssigt ved, at blodtrykket kan blive for højt. Dette gælder ikke under muskelarbejde og motion, hvor blodtrykket er nødt til at stige for, at musklerne kan få nok ilt.

Der er en række ting, man selv kan gøre for at sætte sit blodtryk ned uden brug af eller til supplering af lægemidler. Det bør, især ved moderat forhøjet blodtryk, prøves før man begynder med blodtryksmedicin. Man kan selv gøre følgende for at sætte sit blodtryk ned:

1. Spise en fornuftig mængde salt, det vil sige lade være med at salte for meget, men på den anden side få salt i normale mængder. De fleste med for højt blodtryk skal ikke spare på salt. Man må forsøge sig frem. Man skal helst bruge havsalt, fx Himalayasalt, Læsøsalt eller salt fra Mariager og andre saltminer, da havsalt indeholder en masse gode mineralsalte udover natriumsalt, især kalium og magnesium. Eller salt med indhold af både natriumsalt (køkkensalt), kaliumsalt og magnesiumsalt, fx Seltin. Evt. rent kaliumsalt, der dog smager lidt anderledes.

2. Helt lade være med at spise lakrids, der kan få blodtrykket til at stige kraftigt hos nogen, da stoffer i lakrids ligner blodtryks-øgende stoffer i nyrerne.

3. Få rigelig, regelmæssig og daglig motion, da det sætter blodtrykket betydeligt ned. Et par daglige gåture med hurtig gang kan allerede gøre meget.

4. Begynde at gå i sauna regelmæssigt. Det slapper de små pulsårer af, og gør det derved lettere for hjertet at pumpe blodet ud i kroppen, hvorved blodtrykkes nedsættes. Blot tre gange om ugen er tilstrækkeligt. En schweizisk undersøgelse har vist, man ved at gå i sauna kan sænke blodtrykket med op til 25 mm. Både almindelig sauna og infrarød sauna virker på denne måde.

5. Lade være med at ryge- Det trækker pulsårerne kraftigt sammen og øger desuden risikoen for kræft, åreforkalkning og mange andre sygdomme betydeligt.

6. Lære afspændingsteknik eller meditation og udføre det dagligt flere gange. Det vil nedsætte stress, der øger blodtrykket gennem stresshormonerne. Yoga og Qi Gong er to aktive metoder til både afspænding og meditation samtidig, og de har vist sig at kunne nedsætte blodtrykket.

7. Holde normal vægt. Overvægt medfører ikke alene for højt blodtryk, men også for meget insulin i blodet, der øger risikoen for hjertet samt type 2 sukkersyge, da insulinet hos overvægtige ikke fungerer ordentligt (nedsat insulinfølsomhed). Vægttab er vigtigt både i forebyggelse og behandling af for højt blodtryk (Hypertension 2003; 42: 878-84).

8. Spise fiberholdigt (grov kost).

9. Brug olivenolie og undgå for meget mættet fedt, fx fedt fra dyr og mælkefedt, da det øger blodtrykket. Smør med måde og kokosfedt er OK. Lad helt være med at bruge margarine. Fiskeolie, fed fisk, hørfrøolie og kæmpenatlysolie er OK, da de essentielle fedtsyrer heri er lige så vigtige som vitaminer. De findes også i de gode olier Nutridan Strong citron, Livets Olie, Udo’s Choice og Sunt Liv olien. En håndfuld mandler dagligt indeholder gode monoumættede fedtsyrer, der modvirker inflammation, som er en væsentlig medvirkende årsag til for højt blodtryk.

En undersøgelse har vist, at mennesker, som har et større indtag af omega-3 fedtsyrer, har et lavere blodtryk end dem, der spiser mindre mængder omega-3 (Hypertension: Journal of the American Heart Association, june 2007. Findings of the INTERMAP study). Omega-3 fedtsyrerne har en udvidende virkning på pulsårerne (Din JN et al. 2004).

10. Undgå sukker og alle kornprodukter, indtil vægten og blodtrykket er normalt. Især hvidt sukker skaber inflammation.

11 Spise grønsager og frugt regelmæssigt. Begge dele indeholder meget kalium og magnesium, der sænker blodtrykket. Målet er mindst seks gange 100 gram dagligt, overvejende grønt. Vælg økologisk eller biodynamisk dyrket grønt og frugt.

12. En daglig dosis rødbedesaft kan klart nedsætte blodtrykket. Årsagen er indholdet af nitrat i rødbedesaften (såvel som i grønne bladgrønsager), der i spyttet omdannes til nitrit og i mavesækkens sure miljø videre til NO – kvælstofoxid, der slapper pulsårerne af, hvorved blodtrykket falder.

13. Spise bladselleri (tre stilke dagligt, slapper pulsårerne af) og hvidløg, da begge dele sænker blodtrykket, og hvidløg holder pulsårerne elastiske.

14. Tag et tilskud af magnesium, fx 500 eller 600 mg magnesium citrat eller aspartat dagligt. Magnesium oxid (Magnesia) optages meget dårligt og bruges mest som afføringsmiddel. Moderne, raffineret kost, samt kogning og stegning øger udskillelsen af magnesium, og det gør fx kaffe og sodavand samt p-piller også. Mineraler som magnesium og calcium tages bedst om aftenen, da optagelsen så bedres. Virkningen af magnesium er afhængig af en tilstrækkelig mængde B6-vitamin, som kan sikres ved at tage 50 mg eller 100 mg B6-vitamin.

15. Drik mere te. Forskere fra Taiwan har fundet, at mennesker, der drikker 1-6 kopper te dagligt, nedsætter deres risiko for at få for højt blodtryk med 46 procent. Drikker de mere end 6 kopper dagligt (600 ml) er der en 65 procent nedsættelse. (Kilde: Arch Int Med 2004 Jul 26; 164(14): 1534-40). Grøn te er bedst, og det er altid muligt at finde en grøn te, som man kan lide.

16. Tag et tilskud af calcium (kalk), mindst et gram dagligt, med tilsat D3-vitamin. Kalktilskuddet virker bedst på blodtrykket, når man ikke mangler salt. Calcium optages kun, hvis man også tager magnesium, D3-vitamin og får K-vitamin fra grønne grønsager. Disse ting er også nødvendige for indbygning af kalk i knoglerne. Man må aldrig tage calcium uden samtidig at tage magnesium, da man ellers risikerer forkalkning af kroppen, fx åreforkalkning. Arten af calcium er også vigtig. Calcium karbonat optages meget dårligt, hvis det ikke er en del af koralalgekalk. Det er bedre at bruge calcium citrat eller citrat malat, fx Calcium Forte eller Osforte, CalMag eller Koralalgekalk.

17. C-vitamin kan hjælpe til at stabilisere og nedsætte blodtrykket. Mindst 750 mg to gange dagligt.

18. Spis fed fisk et par gange om ugen, helst sild, der ikke indeholder så megen forurening med kviksølv, dioxin mm. Tag tilskud af fiskeolie de andre dage.

19. Find ud af, hvad der gør dig stresset og sætter dit blodtryk op. Køb dit eget blodtryksmåleapparat og brug det til at lære dine egne reaktioner i kredsløbet at kende under forskellige vilkår og belastninger.

20. Pas på med alkohol. Et moderat vinforbrug på højst 1-2 glas dagligt er dog i orden. Mørk rødvin (fx Merlot) er bedst. da den indeholder flere antioxidanter.

21. Få undersøgt, om homocystein i blodet er forhøjet. Det øger risikoen for åreforkalkning og kan modvirkes med B12-vitamin, folinsyre og B6-vitamin.

22. Tilskud af ekstra D3-vitamin. Undersøgelser har vist, at udsættelse af huden for sollys, som øger kroppens egenproduktion af D-vitamin, sænker blodtrykket. Men det er kun i maj, juni og juli, at der er sol nok til dette, og der dannes kun mere D3-vitamin, hvis man få sol på kroppen uden at bruge solbeskyttende creme. Det daglige behov for D-vitamin er mindst 60-70 mikrogram, og en fjerdele af ale har behov for mindst 100 mikrogram (4.000 enheder) D3-vitamin dagligt (det naturlige vitamin). Der er ingen risiko ved dette. Der er ikke påvist skader ved dagsdoser på op til 250 mikrogram (10.000 enheder), som vi selv danner på en time om sommeren ved at få sol på huden..

D3-vitamin er naturens førende blodtryksregulator, og det sker ved dels at nedsætte dannelsen af renin i nyrerne og dels ved af hæmme omdannelsen af renin til angiotensin II, der får blodtrykket til at stige. D3-vitamin er således en naturlig ACE-hæmmer. D3-vitamin modvirker også fortykkelse af pulsårevæggene og hjertet, og modvirker en forhøjelse af stresshormonet adrenalin samt af binyrebarkhormonet aldosteron, der hæmmer saltudskillelsen. D3-vitamin er ikke kun et vitamin, men også et hormon, som har stor betydning for immunsystemet (forebygger blandt andet autoimmune sygdomme og kræft) og alle vores organer.

23. Et kosttilskud af pycnogenol, der er et udtræk af en speciel pinjebark og en kraftig antioxidant, har vist sig at kunne sænke blodtrykket. I et tysk-kinesisk forsøg med enten 100 mg pycnogenol eller en snydetablet (placebo) kunne deltagere, der fik pycnogenol, halvere mængden af blodtryksmedicin efter 12 uger (Life Sciences nr. 74; 7: 855-862).

24. B-vitaminet folinsyre har vist sig at nedsætte risikoen for at få for højt blodtryk. Man skal tage 800 mikrogram dagligt (2 tabl. á 400 mikrogram (håndkøb)). Folinsyre findes især i mørke bladgrønsager, som fx spinat.

25. Mørk chokolade (mindst 70% kakao) har i en undersøgelse vist sig at kunne nedsætte

både det systoliske og diastoliske blodtryk. Samtidig nedsattes LDL-kolesterol og insulinresistens (risiko for type 2 diabetes), og blodgennemstrømningen bedredes ved udvidelse af pulsårerne (flow-mediated dilatation). (Hypertension 2005; 46: 1-8).

Man skal dog ikke bare spise løs af mørk chokolade, men bruge det sammen med andre naturlige måder at nedsætte blodtrykket på, især motion. Mørk chokolade modvirker også kræft.

26. Det kraftigt sødende naturmiddel Stevia fra planten Stevia rebaudiana har i flere forsøg, blandt andet i Kina, vist sig at kunne sænke både det øverste og nederste blodtryk. Det virker også blodsukkersænkende ved type 2 diabetes. Man kan købe det hvide Stevia i helsekostforretninger. Det søder lige så kraftigt som det nerveskadelige sødemiddel aspartam (NutraSweet R), men Stevia er uskadeligt og virker som antioxidant. Herved modvirkes inflammation.

27. Cayenne peber udvider blodkarrene og bedrer blodgennemstrømningen. Derved nedsættes blodtrykket naturligt. Man kan fx blande en eller to teskefulde cayenne peber i enten varmt vand eller te med både honning og Aloe vera. Det er et stærkt hjemmelavet middel mod for højt blodtryk. . Man kan også tage cayenne peber kapsler.

28. Curcumin (turmeric) fra fx gurkemejerod pulver har mange gode virkninger. Blandt andet modvirkes inflammation i hele kroppen. Inflammation medfører for højt kolesterol, smerter, modvirker dannelse af blodpropper og for højt blodtryk. Især når det tages sammen med sort peber, fx 3-4 sorte peberkorn til hver dosis curcumin, da curcumin så optages meget bedre i kroppen.

29. Hvidløg. Et studie i Australien i 2010 har vist, at hvidløg nedsætter blodtrykket. Hvidløg modvirker også åreforkalkning.

30. Kokosnød vand fra grønne kokosnødder (ikke kokosmælk, der laves fra det hvide lag inde i kokosnødder) har vist sig at nedsætte blodtrykket hos de fleste, der drikker det. Kokosnød vand indeholder blandt andet kalium, magnesium og C-vitamin. (West Indian Medical Journal, 2011).

31. Æggehvider indeholder et peptid, der er lige så effektivt som det blodtrykssænkende lægemiddel captopril, der er en ACE-hæmmer. Det har forskere fra Jilin University påvist. Forskerne har også påvist, at det er bedre at stege/spejle æggene end at koge dem, da stegning forstærker den blodtrykssænkende virkning. (National Meeting & Exposition of the American Chemical Society, April 9, 2013).

Man må, hvis man får blodtrykssænkende medicin, ikke selv holde op med at tage den. Det skal ske i samarbejde med lægen, efterhånden som naturlige metoder sætter blodtrykket ned.

Lægelig behandling

Den mildeste behandling er at få et moderat vanddrivende middel af thiazid-type, fx Centyl med kaliumklorid. Det øger udskillelsen af natriumsalt og nedsætter væskemængden i kroppen. I langtidsundersøgelser har denne behandling vist sig at nedsætte både sygelighed og dødelighed. Problemer ved denne behandling er, at den kan medføre for lavt kalium, for meget urinsyre i blodet, udløse type 2 sukkersyge og for højt fedtindhold i blodet. I små doser er risikoen dog meget lille.

Vanddrivende midler af thiazid-type kan medføre mangel på Q10, magnesium, kalium, natrium og zink.

De kraftigere vanddrivende midler af furosemidtype (fx Furix. Lasix, Diural) kan medføre mangel på calcium, magnesium, kalium, B1-vitamin, B6-vitamin, C-vitamin, natrium og zink.

I stedet for vanddrivende lægemidler kan man først forsøge med naturmedicin med vanddrivende virkning, for eksempel agerpadderokke og mælkebøtte (Uvalette), Obbekjærs Orginale Birkeblade eller Salus Vanddrivende-Thé. Eller Solidamin 10.

Betablokkere nedsætter det ubevidste nervesystems påskyndende virkning på hjertet og nedsætter derfor blodtrykket. De blokerer også for påvirkninger fra nyren, der sætter blodtrykket op (renin). Betablokkere virker bedst sammen med midler, der slapper de små pulsårer af, fx hydralazin. Problemer ved brug af betablokkere kan være svækkelse af hjertemusklen, hvilket kan udløse hjertesvigt ved dårligt hjerte. De kan også udløse astma hos følsomme og skal bruges med varsomhed til diabetikere (sukkersyge), da de kan sløre symptomerne på for lavt blodsukker. De kan også give problemer med potensen.

Behandling med betablokkere kan medføre mangel på Q10 og signalstoffet melatonin, der er vigtigt for en god søvnkvalitet og er et antioxidant. Q10 er et vigtigt antioxidant og styrker hjertecellernes ”kraftværker” (mitokondrierne). Mangel på Q10 kan derfor medføre hjertesvækkelse og hjertesvigt

ACE-hæmmere hæmmer et enzym, der omdanner stoffet angiotensin 1 til angiotensin 2, der trækker de små pulsårer kraftigt sammen. Desuden modvirker de nedbrydningen af stoffet bradykinin, der udvider de små pulsårer. ACE-hæmmere har færre bivirkninger end de andre blodtryksnedsættende stoffer. Nogen kan dog få hoste af dem, evt. allergisk reaktion, men der er udviklet en ny type blodtryksnedsættende stoffer, som blokerer for det sted, hvor angiotensin skal virke, og man kan så bruge dem i stedet. ACE-hæmmere er første valg til diabetikere.

Behandling med ACE-hæmmere kan medføre mangel på zink.

D3-viamain og peptid fra æggehvide er som nævnt naturlige ACE-hæmmere.

Calciumblokkere kan også bruges mod for højt blodtryk. Der er flere slags af dem, med lidt forskellig virkning på hjertet, som de har en svækkende virkning på, så man skal ikke bruge calciumblokkere, hvis der samtidig med det forhøjede blodtryk er hjertesvigt.

Det er især de langtidsvirkende calciumblokkere, der har værdi i behandlingen.

En undersøgelse har vist, at kvinder efter overgangsalderen uden tegn på sygdom i hjertet og kredsløbet har en 95 procent øget risiko for hjertedød ved behandling med en calciumblokker i kombination med er vanddrivende middel, i forhold til behandling med en betablokker plus vanddrivende middel. Behandling med calciumblokker alene havde en 55 procent større risiko for hjertedød i forhold til kvinder, der kun fik behandling med et vanddrivende middel. Forskerne mener, at det samme sandsynligvis vil gælde for mænd. (Kilde: JAMA December 15, 2004; 292: 2849-59).

Behandling med calciumblokkere øger også risikoen for blødninger. Nogle calciumblokkere kan medføre mangel på kalium.

Lægemidlet clonidin, der virker blodtryksnedsættende via hjernen, kan medføre mangel på Q10.

Det er vigtigt at starte med små doser af blodtryksmedicin og følge virkningen, før man sætter dosis op. Også her er det gavnligt, at man selv måler sit blodtryk hjemme. Man skal tænke på, om blodtryksmedicinen kan skade ved andre sygdomme, eller måske kan hjælpe ved dem. Hvis en moderat dosis af et middel ikke er nok, er det bedst at kombinere med et andet middel, i stedet for blot at give mere.

Der er oftest ingen symptomer på for højt blodtryk, så det er vigtigt at måle det regelmæssigt selv og at gå til kontrol med mellemrum. Mange med for højt blodtryk får slet ingen behandling, og kun en trediedel får den helt rigtige behandling.

Olivenolie og blodtrykket

En italiensk undersøgelse har vist, at en let nedsættelse af indtaget af mættet fedt samt brug af olivenolie af god kvalitet klart nedsætter behovet for blodtrykssænkende medicin.

Deltagerne i undersøgelsen var 23 patienter med for højt blodtryk, der blev tilfældigt fordelt til enten at få en kost med overvejende monoumættet fedt (MUFA) i form af ekstra-jomfruolivenolie eller overvejende flerumættet fedt (PUFA) i form af solsikkeolie.

Deltagerne holdt sig på denne kost i seks måneder og krydsede derefter over til at få den modsatte kost i yderligere seks måneder. Effektmålet var det daglige behov for blodtrykssænkende medicin.

Det viste sig, at hvileblodtrykket var klart lavere ved afslutningen af perioden med olivenolie sammenlignet med perioden med solsikkeolie. Blodtrykket opførte sig ens i de to grupper ved stimulation af det sympatiske nervesystem og ved anstrengelse. Det daglige behov for blodtrykssænkende medicin faldt klart på MUFA-kosten, men ikke på PUFA-kosten (-48% mod -4%). Otte af deltagerne, der fik MUFA-kost, kunne klare sig uden medicin, mens alle på PUFA-kosten havde brug for blodtrykssænkende medicin.

Forskerne konkluderer, at en mindre nedsættelse af indtaget af mættet fedt sammen med brug af ekstra-jomfruolivenolie klart nedsætter det daglige behov for blodtrykssænkende medicin. Forskerne mener, at nedsættelsen af blodtrykket kan skyldes polyfenolerne i den gode olivenolie, der kan stimulere dannelsen af kvælstofilte (NO), som slapper pulsårerne af. (Kilde: Arch Int Med. 2000; 160: 837-42).

En gennemgang af 42 videnskabelige undersøgelser af forskellige slags blodtryksmedicin har i øvrigt vist, at ingen af de nyere blodtryksmidler, blandt andre ACE-hæmmere, calciumblokkere og beta-blokkere virker bedre end de gamle vanddrivende midler i lav dosis. (Kilde: JAMA, 2003; 289: 2534-44).

Forbrænding og vægttab

fredag, oktober 4th, 2013

Vil man tabe sig, er det vigtigt, at man forbrænder flere kilojoule eller kalorier, end man indtager gennem mad og drikke. Omsætningen i kroppen, også kaldet stofskiftet, er der mange muligheder for at stimulere, så man øger sin forbrænding. Hvis man samtidig spiser og drikker det rigtige og ikke for meget af det, er det ikke så svært at tabe sig og at blive ved med at holde vægten nede.

Motion og muskelarbejde

 Når vi bevæger os, øges dannelsen af stofskiftehormon, og samtidig bliver kroppens væv mere følsomme for stofskiftehormonerne. Forbrændingen øges, og nedbrydning af fedtlagre i kroppen øger også forbrændingen i musklerne. Der kommer en bedre blodcirkulation med dannelse af flere hårkar (kapillærer), hvorved næringsstoffer lettere kommer ind i cellerne, hvor de bliver brændt af til energi i cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne.

Det gælder især for fedtsyrerne, som transporteres ind i mitokondrierne ved hjælp af aminosyren L-carnitin. Inde i mitokondrierne styrkes forbrændingen ved hjælp af af Q10, der er et vigtigt hjælpeenzym. Motion øger også antallet og størrelsen af mitokondrierne, hvilket yderligere øger forbrændingen og energidannelsen. Man kan ved at motionere regelmæssigt tydeligt mærke, at man får mere energi. Den træthed, som mange føler, når de kommer hjem fra et stillesiddende arbejde, forsvinder.

Der kommer i muskelfibrene en øget mængde enzymer, som deltager i fedtforbrændingen. Motion øger også dannelsen af hormoner som adrenalin, noradrenalin samt væksthormon, der blandt andet hjælper musklerne til at blive større. Man taber fedt, men vinder muskler.

Kortvarig intens styrketræning, hvor man virkelig anstrenger sig, er bedst. For eksempel ved vægtløftning eller anden hård trænng i et fitness center, hvor man kan få instruktion i at gøre det rigtigt. Ømme muskler reparerer kun sig selv, hvis de bliver brugt. I mange tilfælde skyldes muskelsmerter i øvrigt mangel på D3-vitamin.

Styrketræning undertrykker insulin (som bidrager til aflejringen af fedt) og fremmer nedbrydningen af fedt, især på maven. 15-20 minutter 2-3 gange om ugen, hvor man virkelig anstrenger sig, er nok til at sætte disse gode processer i gang. Træning tidligt på dagen, fx om morgenen, giver en meget stor øgning af forbrændingen i helt op til 8-10 timer. Så det er godt at starte dagen med  motion.

Efter træningen skal man være forsigtig med indtag af kulhydrater (snacks, hvidt brød, slik, søde drikke mm.). Undgår man det, vil kroppen dække sit energibehov med fedt fra depoterne. Grøn te øget tabet af fedt på maven efter motion (Journal of Nutrition, Feb 2009).

Overvægtige på slankekost skal motionere meget for at modvirke for lavt stofskifte, da lavkaloriekost signalerer til hjernen om at nedsætte stofskiftet og nedsætter dannelsen af hormonet leptin i fedtvævet. Leptin øger forbrændingen.

Svækkede personer, der ikke har kræfter til at motionere og træne, kan med fordel gå til en Bailine klinik, hvor musklerne trænes og opbygges med elektrostimulation, og hvor man kan få råd om kost og livsstil. Kreatin giver energi til muskelcellerne og stofskiftet. Det samme gælder for D-ribose, der er råmateriale til energiproduktionen.

Varme

Motion og muskelarbejde giver varme, som også øger forbrændingen. Kroppen kan også udefra varmes op, blandt andet ved brug af sauna eller infrarød sauna, der giver en endnu dybere varmetilførsel til kroppen.

Den betydelige sveddannelse ved saunabesøg vil også medvirke til at udrense giftstoffer og affaldsstoffer fra kroppen, da de ellers vil kunne nedsætte stofskiftet, medføre træthed og eventuelt autoimmune sygdomme, hvor kroppen angriber sine egne væv, blandt andet skjoldbruskkirtlen (Hashimotos sygdom. Læs mere om den og autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk ).

Krydderier

Krydderier, især stærke krydderier som chili og karry, øger stofskiftet. Man kan   også mærke, at man bliver varm, når man har spist en meget krydret ret. En undersøgelse har vist, at spiser man dagligt noget ingefær, vil man langsomt tabe sig, og det samme gælder helt givet andre krydderier. En anden undersøgelse har vist, at curcumin (gurkemeje) modvirker dannelsen af nye blodkar i fedtvæv, hvilket er nødvendigt for dannelsen af nye fedtdepoter.

Samtidig indeholder krydderier stærke antioxidanter og anti-kræft molekyler, hvilket også styrker sundheden generelt.

Koffein, nikotin, guarana og visse urter

Koffein i kaffe, te, cola og chokolade øger stofskiftet lidt, men virkningen aftager ved daglig indtagelse. For meget koffein overstimulerer nervesystemet og stresser kroppen samt kan give tilvænning. Guarana indeholder også koffein, men virker langsommere.

Nikotin kan også øge stofskiftet, men det skyldes en øget stresspåvirkning af kroppen. Det er en myte, at det beroliger at ryge. Det er blot abstinenserne, der forsvinder. Rygning er også meget sundhedsskadeligt og øger blandt andet de betændelsesagtige forandringer i kroppen, der kaldes inflammation og er årsagen til mange sygdomme, blandt andet kræft.

Der findes mange slankemidler i handelen, men de fleste indeholder stimulerende midler og virker kun forbigående, hvorefter man tager på igen, og mere end før. Der er ikke noget, man bliver så fed af som slankekure. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at forbrændingen vedvarende bliver øget uden kunstige midler. Der er dog forskning, der har vist, at visse urter i samspil kan stimulere en sund forbrænding og hjælpe fordøjelsen. Det gælder blandt andet løvefod, olivenblade, grå mynte og spidskommen (Weighlevel R).

Antallet af måltider og tidspunkter

Efter et måltid arbejder fordøjelsen, og det øger forbrændingen. Det kan derfor være en fordel at spise fem eller seks gange dagligt. Det gør det også lettere at styre appetitten. Men der skal helst gå nogle timer mellem måltiderne, da fordøjelsen kræver tid, og man skal selvfølgelig ikke spise for meget ad gangen.

Jo tidligere på døgnet, man spiser, jo mere forbrænder man af energien i maden. Det meste af maden bør man derfor indtage om morgenen, til frokost og om eftermiddagen, mens aftensmaden ikke bør være for rgelig eller indtages for sent. Forbrændingen er lav om aftenen og natten, hvorfor mere af maden lagres som fedt.

Appetitregulering og trang til sødt

Synet, lugten og smagen af mad stimulerer appetitten. Lækkersult og snacking kan også være et problem, så det er bedst ikke at have lækkerier stående fremme. Kunstige sødemidler øger appetitten, så resultatet er, at man tager på af dem. Der er derfor god grund til at undgå kunstige sødemidler, blandt andre aspartam, der også er skadeligt af andre grunde. De eneste sødemidler, der er gavnlige, er Stevia, Birkesød og Sukrin. Mono-natrium-glutamat, MSG, også kaldet kødmørner,  stimulerer også appetitten og er skadeligt for sundheden. Lægemidler, især mod psykiske lidelser, kan øge appetitten og nedsætte forbrændingen. Det gælder blandt andet for p-piller (østrogen), medicin mod depression, psykose- og skizofrenimidler, epilepsimidler og beta-blokkere.

Det tager tid at få fjernet appetitten og blive mæt, så det er en god idé at tygge maden ordentligt og at spise langsomt, så man bliver mæt, iden man har spist for meget.

Stoffer fra kaktusplanten Hoodia Gordonii virker appetitnedsættende. Ekstrakt af safran har vist sig at kunne nedsætte sultfølelsen mellem måltiderne og samtidig bedre humøret. Det virker også beroligende og modvirker stress. Lidt mørk chokolade kan også kvæle trangen til sødt (mindst 70% kakao, gerne mere).

Trangen til sødt kan også dæmpes eller fjernes ved at starte dagen med at tage 1-2 spiseskefulde af en sund olie, for eksempel Livets Olie, Nutridan Strong citron, Udo’s Choice eller Sunt Liv olie. Det vil også nedsætte trangen til at spise for meget i løbet af dagen. De sunde fedtsyrer omdannes i kroppen til primitive hormoner, og denne omdannelse kræver energi og øger forbrændingen. Man kan ikke tabe sig uden at få nok af det sunde fedt, som foruden i de nævnte olier findes i olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og natlysolie.

Stoffet 5-HTP, der dannes fra aminosyren tryptofan (fx fra kød, græskarkerner, æg og mandler) og er forstadiet til humør-signalstoffet serotonin, giver nedsat appetit, nedsat trang til søde sager, nedsat indtagelse af kulhydrater (brød, pasta, kartofler mm.) og dermed vægtab.

Det er godt at drikke rigeligt, gerne vand af ordentlig kvalitet. Et eller to glas vand før måltiderne hjælper til ikke at spise for meget, blandt andet fordi mavesækken udspiles.

Lavglykæmisk kost – blodsukkeret

Det er vigtigt, at blodsukkeret ikke stiger for hurtigt og for meget efter måltiderne, og at det ikke svinger for meget op og ned. Er det højt, dannes der ekstra meget insulin, som dels får blodsukkeret til at falde hurtigt med trang til sukker og mad, og dels omdanner sukker til fedt. Højt blodsukker blokerer for fedtforbrændingen i cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne – og hindrer frigivelse af fedt fra depoterne.

Blodsukkeret kan stabiliseres ved hjælp af tilskud af organisk krom, vanadium, kanel, andre krydderier, ekstrakt af morbærblade, af løg og hvidløg, Gymnema sylvestre, Ginseng, bukkehornsfrø, D3-vitamin, magnesium og B-vitaminerne.

Man kan undgå blodsukkersvingninger og for højt blodsukker ved at spise færre hurtige kulhydrater (stivelse, brød af hvidt mel, sukker og anden raffineret kost) og ved at vælge kulhydrater, der er lavglykæmiske, hvilket betyder, at de langsomt i maven og tarmene bliver nedbrudt til druesukker og optaget i kroppen.

Det er typisk grønsager som kål, broccoli, spinat, salat, peberfrugter. tomater, rå gulerødder, spirer, tang, bladselleri, porrer, avocado og svampe samt til en vis grad fuldkorn. Det er bedst at spise dem rå og under ingen omstændigheder koge eller stege dem til smat, da man ødelægger både smagen, vitaminerne og de vigtige fordøjelsesenzymer. Man kan dog godt tilberede dem kortvarigt i en wok med lidt olivenolie. Man skal spise mindst 600 gram grønsager dagligt, gerne mere. Kostfibrene i grønsagerne modvirker også en hurtig stigning af blodsukkeret. Det kan være en god hjælp at føre en kostdagbog, hvori man skriver alt det ned, man spiser og drikker, og hvornår.

Fedt og protein

Det er vigtigt at få nok af det sunde fedt, også ved måltiderne, da det forsinker tømningen af maven og dermed nedbrydningen af kulhydraterne, så blodsukkeret ikke stiger for hurtigt. Kokosolie og palmeolie af god kvalitet tåler højere temperaturer (stegning) og indeholder korte og mellemlange triglycerider, som er gode for stofskiftet og energidannelse. De sunde fedtsyrer modvirker også smerter. Fedtsyren konjugeret linolsyre, CLA, forbedrer kroppens fedtbalance og energibalance og hjælper ved regelmæssig med opbygning af musklerne samt giver øget fedtforbrænding. Der er meget CLA i økologisk smør, sammen med andre gode fedtsyrer. Margarine og transfedtsyrer nedsætteer stofskiftet.

Vil man tabe sig, er det vigtigt at få nok af lødigt protein, gerne mindst 30 procent af energien i kosten. Man bør undgå pølser, pålæg og andre konserverede og forarbejdede fødevarer, da kroppen ikke har godt af dem. I steder bør man vælge økologiske varer som frisk fjerkræ, fisk, skaldyr, frisk lammekød, kalve- og oksekød, æg, tofu, nødder, kerner, frø og bælgfrugter samt evt. valleprotein. Protein stabiliserer blodsukkeret og øger forbrændingen.

For at fordøje protein er det vigtigt at have nok mavesyre og at kombinere med salat og grønsager, da brød, kartofler og pasta neutraliserer mavesyren. Det er også vigtigt at have en velfungerende bugspytkirtel. Sammensætningen af tarmbakterierne skal være sund med mange mælkesyrebakterier m.fl. (probiotika), der er nødvendige for fordøjelsen, produktion af vitaminer, for at sikre en sund tarmslimhinde og et godt immunforsvar. Kniber det med fordøjelsen, er det godt med et tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer. Papaya og ananas indeholder også gode enzymer

Kosttilskud

For at sikre en velfungerende forbrænding og sundheden i det hele taget er det nødvendigt, at kroppen får alle nødvendige næringsstoffer, blandt andet vitaminer og mineraler. Grundlæggende er det derfor vigtigt at tage et godt tilskud af vitaminer og mineraler. Udover vitamin-mineraltabletten er jod nødvendigt for dannelsen af stofskiftehormoner, og mange får for lidt gennem kosten, hvis de ikke spiser nok fisk,  skaldyr og tang. Man kan også få jod gennem kelp og havsalt.

Organisk selen og zink er også nødvendigt for stofskiftet og meget andet. Selen forbedrer blandt andet omsætningen af stofskiftehormonet T4 (eltroxin) til det aktive stofskiftehormon T3. C-vitamin beskytter stofskiftehormonet mod nedbrydning og er vores vigtigste antioxidant. Grise danner 10 gram C-vitamin i døgnet, mens vi mennesker ikke selv kan danne det og må have det fra kosten (frugt og grønt) samt gennem kosttilskud.

Stærke B-vitaminer er nødvendige for alle kroppens omsætninger og funktionen  af vores enzymer. De fleste mangler også D3-vitamin og magnesium, der er vigtige for de fleste af kroppens funktioner, blandt andet for musklerne, nervesystemet, hormonsystemet mm. Så det er godt at tage omkring 100 mikrogram D3-vitamin dagligt til et hovedmåltid, og om aftenen 500 eller 600 mg magnesium citrat.

Hjælpeenzymet (coenzym) Q10 øger energiproduktionen i mitokondrierne.               Alfa-liponsyre beskytter mitokondrierne mod oxidation (forharskning), så energiproduktionen ikke nedsættes.

B12-vitamin er vigtigt for bloddannelsen, immunsystemet, nervesystemet og for energidannelsen i kroppen. Vitaminet findes næsten kun i dyrisk føde, så vegetarer kan let komme til at mangle det. For optagelsen er det nødvendigt med en god produktion af mavesyre, så det er vigtigt ikke at undertrykke den med syrehæmmende midler. Med alderen stiger risikoen for mangel på B12-vitamin.

Stressreduktion og søvn

Nedsættelse af stress forbedrer produktionen af stofskiftehormon. Det er derfor vigtigt at få styr på sin stress, blandt andet ved at planlægge ordentligt og derefter at være, hvor man er, med sin fulde opmærksomhed.

Er man blevet stresset, kan man ved at trække vejret dybt tre gange og smile slappe af i både kroppen og sindet, få styr på tingene og komme videre på en god måde. Motion modvirker stress betydeligt. Man kan for eksempel vælge regelmæssigt at meditere, lave yogaøvelser, Tai Chi eller Qi Gong.

Sover man ikke nok, øges risikoen for fedme. Mindre søvn medfører nedsat dannelse af leptin, der øger forbrændingen og forebygger nedgang i stofskiftet. desuden øges dannelsen af sulthormonet grehlin. Mindre end 7 timers søvn øger i stigende grad risikoen for fedme. Børn skal have 9 timers søvn for at modvirke risikoen for fedme og adfærdsforstyrrelser.

Livsstilændringer

En ændring af livsstilen med mindre moton og anden legemlig aktivitet, hjemme og ude, nedsætter forbrændingen. Samtidig vil mange øge mængden af mad (hygge).

Det sker typisk i og efter overgangsalderen og senere i livet, hvor stofskiftet af andre grunde ofte bliver nedsat eller for lavt. Det er derfor vigtigt at få stofskiftet undersøgt, hvis et vægttab ikke lykkes.

Hormoner

DHEA – dihydroepiandrosteron, er det hyppigst forekommende steroidhormon i kroppen og udgangspunkt for dannelse af en række andre hormoner, blandt andet østrogen og testosteron. Det dannes i binyrebarken, æggestokke og testikler samt i hjernen. Det bedrer humøret og immunfunktionen, bedrer befindende og energi, vedligeholder muskler og knoglemasse samt bedrer følsomheden for insulin og sænker triglyceriderne i blodet. Med alderen danner man mindre af DHEA. Ved type 2 diabetes, osteoporose, hjertesygdom, nyrelidelser, , brystkræft, nedsat funktion af binyrebarken samt ved anorexi kan der være for lavt DHEA. Medicin som binyrebarkhormon, insulin og stærke smertestillende midler af opiumtype kan også nedsætte DHEA.

DHEA nedbrydes i kroppen til 7-keto DHEA, der øger forbrændingen og forbedrer fedttabet tre gange sammen med den rigtige kost og motion. Undersøgelser har vist, at DHEA kan give et mindre vægttab, men det er især fedtet på maven, der tabes. Andre undersøgelser har vist, at der ved meget mavefedt oftest er lave mængder af DHEA i blodet.

Man kan ikke købe DHEA i Danmark, og det findes heller ikke i lægens medicinfortegnelse. Det kan købes over Internettet, men det er risikabelt at anvende på egen hånd uden vejledning fra lægen. Der findes lidt i kolostrum, der kan købes som Immuno Colostrum (Naturdrogeriet).

Hvad nedsætter stofskiftet og forbrændingen?:

Lavkalorie slankekure

Hvidt sukker

Peanuts og peanut butter

Soja og til en vis grad kål

Kornprodukter – brød

Gluten, der findes i hvede, byg, rug og mange andre ting, kan hæmme skjoldbruskkirtlen

Margarine og raffinerede omega-6 planteolier som fx majsolie, sojaolie, vindruekerneolie, solsikkekerneolie blokerer for stofskiftehormonerne. Hærdet (hydrogeneret) vegetabilsk fedt er et andet navn for margarine

Transfedtsyrer (margarine og stegning) lukker cellerne

Det meste mælkefedt (undtagen økologisk smør)

Rødt kød fra ikke økologiske dyr

Stress

Søvnmangel

Lægemidler, fx Litium

Dårligt reguleret diabetes, da omdannelsen til det aktive T3 stofskiftehormon nedsættes, og insulin øger dannelsen af fedt

Alle mulige kunstige kemiske stoffer, især hormonforstyrrende, farvestoffer og konserveringsmidler, stoffer i ikke økologisk kosmetik, plasticstoffer som fx bisphenol A i plastic og vandflasker

Ophobning af gift- og affaldsstoffer i kroppen. Sørg for regelmæssig udrensning

Kviksølv i tandamalgam, vacciner, fed fisk og fisk fra åer og søer mm.

Inflammation (læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk).

Følelser og vægttab

Tanker og følelser har også stor betydning for vægttab.

Lone Ladefoged begyndte for 17 år siden sit arbejde for at udbrede kendskabet til metoden, der tager tanker og følelser med i vægttabet. Hun har skrevet 3 bøger og skabt et onlineforum på www.slankestudiet.dk, så alle uanset bopæl og økonomi kan få chancen for at  komme ned på deres naturlige  vægt og holde det –  på den afslappede måde, hvor man har det godt med sin krop – og nyder sin mad med god samvittighed.

Hun har hjulpet 1000-vis af mennesker med en ny tankegang, der påvirker vægten. Men der er mange flere, der kan få fornøjelse af det.

Derfor har hun planlagt 3 workshops / møder her i efteråret. I København d. 25. oktober, Odense d. 1. november og Århus d. 8. november. Prisen for deltagelse er sat til 100 kr. så alle kan være med. Hun vil jo gerne at der kommer rigtig mange, så hun kan udbrede kendskabet til, at der findes en kærlig måde at tabe sig på uden kamp og tårer uden at man skal følge en restriktiv slankekur med afsavn og løftede pegefingre. Når man ændrer sin tankegang og udskifter én vane ad gangen, vil man helt naturligt få det vægttab, man drømmer om.

Kontakt  Lone Ladefoged

www.slankestudiet.dk – Kom naturligt ned i vægt – step for step

www.naturligvægt.dk – Dit nye mindset der får dig ned i vægt for altid
blog.slankestudiet.dk – Tanker om naturlig vægt

Odinshøjvej 134

3140  Ålsgårde

Tlf  21 22 31 58

 

.

Fordøjelsesenzymer

torsdag, marts 10th, 2011

 Enzymer er nødvendige for en ordentlig fordøjelse af føden. Planteenzymerne virker i munden og maven, hvor de starter fordøjelsen. De virker også i tyndtarmen, hvor de hjælper enzymerne fra bugspytkirtlen i den fortsatte fordøjelsesproces.

 Der findes vegetabilske fordøjelsesenzymer i grønt og frugt, der ikke er blevet slået ihjel, det vil sige opvarmet, hvorved ikke kun enzymerne, men også smagen og vitaminerne bliver ødelagt. Spiser man kogt eller stegt mad, vil antallet af hvide blodlegemer i blodet stige som tegn på, at immunsystemet aktiveres, og at maden ikke er ordentligt fordøjet før optagelsen af næringsstofferne i blodet).  Det gør det ikke, hvis man spiser rå frugt og grønsager. Mikrobølger ødelægger også enzymerne.

 Kemikalier og pesticider giver dårlige fødevarer og nedsætter sammen med en raffineret, sukkerholdig mad enzymerne og deres funktion. Køb derfor økologiske, uraffinerede fødevarer. En for stor indtagelse af umættede fede syrer af omega-6 type i forhold til de gode omega-3 fedtsyrer svækker også vigtige fordøjelsesenzymer

 Særlig fyldt med enzymer er bønnespirer og andre spirer, for eksempel broccoli spirer. Der er mange enzymer i ananas (bromelain) og papaya (papain). Enzymerne i maden er også med til at sikre optagelsen af vitaminer og mineraler fra en sund kost.

Tyg også maden godt, så den bliver blandet med enzymer fra spyttet og tag bitterstoffer inden måltidet (fx Bitterstern) eller spis noget bittert i salaten (mælkebøtteblade, rucola m.fl.). Man kan også tygge nogle brune mandler med skal. Tabletter som Appital, Gastroform, Padma Digestin, Tarm i Form, Revitarm m.fl. er også gode til at stimulere fordøjelsen. Man kan også tygge nogle brune mandler med skal.

 Symptomer på mangel af fordøjelsesenzymer er fødevareintolerance, allergier, træthed, bøvsen, luft i maven, forstoppelse og en generelt dårlig fordøjelse.

Man skal være opmærksom på, hvordan man får det, når man har spist et eller andet. De fleste ved egentlig godt, hvad de ikke kan tåle. En kostdagbog kan være en god hjælp.

 Man kan også købe vegetabilske fordøjelsesenzymer, men de er ikke tilladt i Danmark, hvilket er uforståeligt, da de er meget gavnlige. Men man kan købe dem lovligt fra andre EU-lande via Internettet. Fx som ”Super Enzymes” eller ”Plant Enzymes” fra NOW via e-mailen silentherbs@gmail.com

 På apoteket kan man købe bugspytkirtelenzymer, men de er ret dyre.

Fordøjelsesenzymer

torsdag, maj 23rd, 2013

Enzymer er nødvendige for en ordentlig fordøjelse af føden. Planteenzymerne virker i munden og maven, hvor de starter fordøjelsen. De virker også i tyndtarmen, hvor de hjælper enzymerne fra bugspytkirtlen i den fortsatte fordøjelsesproces.

Der findes vegetabilske fordøjelsesenzymer i grønt og frugt, der ikke er blevet slået ihjel, det vil sige opvarmet, hvorved ikke kun enzymerne, men også smagen og vitaminerne bliver ødelagt. Spiser man kogt eller stegt mad, vil antallet af hvide blodlegemer i blodet stige som tegn på, at immunsystemet aktiveres, og at maden ikke er ordentligt fordøjet før optagelsen af næringsstofferne i blodet).  Det gør det ikke, hvis man spiser rå frugt og grønsager. Mikrobølger ødelægger også enzymerne.

Kemikalier og pesticider giver dårlige fødevarer og nedsætter sammen med en raffineret, sukkerholdig mad enzymerne og deres funktion. Køb derfor økologiske, uraffinerede fødevarer. En for stor indtagelse af umættede fede syrer af omega-6 type i forhold til de gode omega-3 fedtsyrer svækker også vigtige fordøjelsesenzymer

Særlig fyldt med enzymer er bønnespirer og andre spirer, for eksempel broccoli spirer. Der er mange enzymer i ananas (bromelain) og papaya (papain). Enzymerne i maden er også med til at sikre optagelsen af vitaminer og mineraler fra en sund kost.

Tyg også maden godt, så den bliver blandet med enzymer fra spyttet og tag bitterstoffer inden måltidet (fx Bitterstern) eller spis noget bittert i salaten (mælkebøtteblade, rucola m.fl.). Man kan også tygge nogle brune mandler med skal. Tabletter som Appital, Gastroform, Padma Digestin, Tarm i Form, Revitarm m.fl. er også gode til at stimulere fordøjelsen. Man kan også tygge nogle brune mandler med skal.

Symptomer på mangel af fordøjelsesenzymer er fødevareintolerance, allergier, træthed, bøvsen, luft i maven, forstoppelse og en generelt dårlig fordøjelse.

Man skal være opmærksom på, hvordan man får det, når man har spist et eller andet. De fleste ved egentlig godt, hvad de ikke kan tåle. En kostdagbog kan være en god hjælp.

Man kan også købe vegetabilske fordøjelsesenzymer, men de er ikke tilladt i Danmark, hvilket er uforståeligt, da de er meget gavnlige. Men man kan købe dem lovligt fra andre EU-lande via Internettet. Fx som ”Super Enzymes” eller ”Plant Enzymes” fra NOW via www.gaya-nutrition.com

På apoteket kan man købe bugspytkirtelenzymer, men de er ret dyre.

 

 

Foredrag og underholdnng

tirsdag, juli 3rd, 2012

9 september 2012   Helsemesse Rødekro

Foredrag kl 13.00  Carsten Vagn-Hansen

20-22 september Open Mind Conference

Audonicon. Silkeborg.  (international)

Se på www.openmindconference.com

Lørdag den 22 sept. Carsten Vagn-Hansen

Future Health. Doctors and Drugs are dangerous.

23 oktober 2012 Randers FOF og Gaias Basar Kl. 19.

Carsten V-H: Kræft og hvad så?

 

Lørdag den 10 november kl. 14.30 Rejseladen i Glumsø

Foredrag om sundhed. Carsten Vagn-Hansen

 

13-11-2012 Brammning

Joan og Carsten Vagn-Hansen. Sang og sundhed.

Forbrænding  og vægttab

 

Tirsdag den 20 november 2012. Klokken 13.00

Kerteminde Seniorhøjskole.

Joan og Carsten Vagn-Hansen. Sand, sundhed og livsglæde

Forkølelse

lørdag, januar 19th, 2008

Forkølelse er en fællesbetegnelse for en række virusinfektioner i de øvre luftveje. I vores del af verden er forkølelser meget hyppige, især ved vejrskift og i overgangen mellem årstiderne, men også stress, dårlig kost og dårlig hygiejne kan øge risikoen.

Hvordan bliver vi smittet?

Indgangsporten for virus er oftest næsen og munden, oftest fordi vi bevidst eller ubevidst piller os i næsen eller har fingrene i munden. Hænderne er de vigtigste smitteredskaber. Desværre er der mange, der ikke vasker hænder efter toiletbesøg, før de skal lave mad og efter, at de har trykket andre i hænderne eller rørt ved gelændere og håndtag, hvor mange andre har rørt med deres virusbefængte hænder. Det medfører, at hænderne oftest er fyldt med ikke alene virus, men også bakterier, der kan leve i huden i flere uger.

Smitte gennem luften fra andres nys eller host er også mulig, men bortset fra kys er det en mindre hyppig smittevej. I øvrigt går vi alle, især i højsæsonen, med virus på vores slimhinder, men er vi rimeligt sunde og raske angriber virus først, når vi bliver kølet ned, især på fødderne, eller bliver stressede.

De mennesker, vi bliver smittet af, er ofte nogen der gerne vil være heltemodige og gå på arbejde på trods af, at det flyder fra næsen. Det kunne også gå, hvis de vaskede hænder ofte og brugte papirlommetørklæder, så de de ikke puttede næseindholdet i lommen bagefter og derefter rodede med lommetørklædet, så de fik endnu mere snask på hænderne. Og hvis de hostede i albuebøjningen i stedet for hænderne og lod være med at give hånd. En forkølet er en smittebombe.

Ved svære forkølelser er det dog i alles interesse, også de forkøledes, at de bliver hjemme og lader være med at smitte arbejdskammeraterne. Det er også meget begrænset, hvor stor energien og arbejdsindsatsen er, når man er snotforkølet og mat i sokkerne.

Behandling af forkølelse

Tag den med ro og undgå så vidt muligt stress, da det svækker immunforsvaret. Bliv hjemme, hvis du er dårligt tilpas og lad være med at være ”helt”. Lad være med at motionere de første dage.

Det er en god idé at starte hurtigt i forløbet med enten Kan Jang (Andrographis paniculata og Russisk rod) eller Sambucol – et specielt hyldebærekstrakt. Begge dele forhindrer virus i at trænge ind i cellerne ved at blokere for, at virus kan klæbe til cellerne ved hjælp af virus-hæmagglutininer. Ved brug af disse naturmidler kan man oftest forkorte forløbet meget og dæmpe symptomerne. Det samme gælder ved influenza, selvom influenzavirus er langt værre. Echinacea er også godt. Tager man disse naturmidler, før man bliver smittet, vil det kunne forhindre, at forkølelsen opstår.

Tag tilskud af A-vitamin, 25.000 enheder dagligt (7.500 mikrogram) under forkølelsen. Desuden C-vitamin, 500 mg hver 4 time. C-vitamin er virusdræbende i store doser, og er man syg, tåler man meget C-vitamin uden at få diaré, der er den eneste bivirkning. Zink er også godt og fås blandt andet som sugetablet sammen med C-vitamin (InfluZink), men indholdet af C-vitamin er her ikke nok til at klare virus.

Rigelig væske er nødvendig, da man ved tab af næsesekret og sved taber mere væske end normalt. Væsken må gerne være for eksempel kamillete, lindete, salviete eller hyldebærsaft, da disse naturmidler virker virushæmmende. Tilsæt eventuelt lidt havsalt. Kyllingesuppe har ofte en fremragende god virkning ved virusinfektioner og styrker immunforsvaret meget.

Ved mund- og halsproblemer er det godt at gurgle med saltvand (en teskefuld havsalt til et helt glas vand) og at bruge Propolis mundlotion. Er næsen øm og stoppet, kan man spraye med fysiologisk saltvand (apoteket) og skylle med fysiologisk saltvand. Man kan her bruge en teskefuld havsalt til 1/3-del liter eller en spiseskefuld havsalt til en hel liter lunkent, kogt vand. Lav det i en skål, stik næsen ned i vandet og snus det ind. Kamilledamp er både lægende og behageligt.

Undgå alkohol. Det får slimhinderne til at hæve. Skal det være, så er en rødvinstoddy det bedste, da rødvin indeholder gode antioxidanter. Tilsæt gerne tre teskefulde kryddernellike, der er godt mod forkølelse.

Ved at undertrykke symptomerne varer sygdommen længere, så undgå så vidt muligt lægemidler, også paracetamol og acetylsalicylsyre. Blot et par af disse tabletter kan forlænge sygdommen med et døgn.

Har man ondt, er det langt bedre at bruge curcumin (fra gurkemejerodpulver) mod smerter og ubehag. Det modvirker meget den inflammation (betændelsesforandringer), der er årsag til smerterne, og styrker generelt.

Forebyggelse af forkølelse

Sørg for at få en sund kost uden sukker og margarine, da disse ting kan svække din modstandskraftog øge betændelsesreaktionen. Tag et dagligt tilskud af vitaminer og mineraler samt eventuelt et eller flere styrkende naturmidler. Drik rigelig væske, gerne vand og te. Få moderat motion, da det styrker immunforsvaret, mens meget anstrengende motion svækker det.

Sørg for at få en god nattesøvn og tag et koldt styrtebad efter det varme, da det styrker modstandskraften meget. I gamle dage vaskede man børn med kolde vaskeklude og frotterede dem bagefter. Endnu bedre er det at være vinterbader. De fejler aldrig noget. Sørg for at være ude dagligt, men vær godt påklædt og sørg især for at holde fødderne varme. Bliver de kølet ned, svigter immunforsvaret omgående. Husk det gamle ord om at holde fødderne varme og hovedet koldt, men tag alligevel en hat på, hvis det er koldt og blæser. Tænk på at undgå kulde fra gulvet, strålekulde og træk.

Undgå for megen stress. Undgå at røre ved forkølede mennesker og at berøre din næse og mund med fingrene. Vask hænder ofte, også når du ikke er forkølet. Spis eventuelt frisk hvidløg dagligt. Så er du sikker på, at andre ikke kommer så tæt på dig, at de kan smitte dig.

Forkølelse – forebyggelse

mandag, november 6th, 2006

En god måde at forebygge forkølelse på er at få daglig motion. Gerne ude i lyset og naturen. Undersøgelser har vist, at man på den måde nedsætter risikoen.

Forkølelse skyldes jo virus, og man kan forebygge, at virus kommer ind i cellerne (det er først, når det sker, at man bliver syg) ved at tage Kan Jang eller hyldebærekstraktet Sambucol. Begge dele virker også, når man mærker en begyndende forkølelse eller influenza. Forløbet vil så blive langt mildere end ellers.

Det er også en god idé i forebyggelsen at tage tilskud af zink og organisk selen om aftenen.

Er man blevet forkølet er det godt at tage store mængder C-vitamin, fx to gram 3 gange dagligt. C-vitamin er virusdræbende.

Kyllingesuppe indeholder også stoffer, som er meget gode mod virus, fx forkølelse og influenza.

Forstoppelse

søndag, oktober 28th, 2012

De fleste, der har siddet med en svær forstoppelse, og måske med en hæmoride oven i købet, vil være enige i, at så er alt andet ligegyldigt. Det gælder om at få gang i tingene. Og lykkes det, så er det en salighed uden lige. I tidligere tider måltes lægens eller andre helbrederes dygtighed ofte ved, om de var gode til at hjælpe med udrensning, altså med at få afføringen i orden. Alskens sygdom blev henført til dårlig tarmfunktion og ikke uden grund.

Bliver afføringen for længe i tarmene, vil den ellers sunde bakterieflora ændre sig, og der vil komme gæring og dannelse af giftige gasarter, der går over i blodet og giver både muskelsmerter, hovedpine, appetitløshed og mavesmerter. Kroppen vil ganske enkelt blive forgiftet.

I langt de fleste tilfælde ligger der ikke sygdom bag forstoppelse, der oftest skal betragtes som en helt normal følge af en levemåde, der ikke er i overensstemmelse med naturen og menneskets naturlige behov. Dernæst må man altid overveje, om behandling med medicin er årsagen, da forstoppelse er en hyppig bivirkning.

Kommer forstoppelsen uden særlig grund hos ellers raske med vel fungerende maver, og bliver den ved, så vil det være rimeligt at få lægen til at hjælpe med undersøgelse. I nogen af disse tilfælde kan der ligge alvorlig sygdom bag.

Maven og tarmene skal have noget at arbejde med, ellers går de i stå. Derfor skal maden være grov, grøn og uraffineret. Fibrene eller slaggerne i maden stimulerer tarmbevægelserne og binder desuden nogle af de skadelige fedtstoffer, hvorved man lettere undgår hjerte‑ og kredsløbssygdomme. De binder også galdesyrerne i tarmen, så de ikke smutter tilbage til blodet og leveren, hvor de bliver omdannet til kolesterol. Risikoen for kræft, overvægt og sukkersyge sættes også ned.

Mælk virker hos mange meget stoppende, men økologiswk surmælk tåles dog af de fleste.

For at fordøje maden ordentligt er det nødvendigt at have tilstrækkeligt mange enzymer til det. Der findes naturlige enzymer i den mad, vi spiser, især i grønsagerne, men de ødelægges ved stegning og kogning. Det kan derfor anbefales at tage tilskud af vegetabilske enzymer ved hvert måltid, fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend (Panacea Helse) eller Digest Aide (Golden Health, tlf. 4052 4015). Vi danner også selv en hel del enzymer i bugspytkirtlen og tarmene, ligesom leveren hjælper med galdesyrer, der støtter fedtnedbrydning og optagelse. Overbelaster vi fordøjelsen ved at spise for meget, kan enzymdannelsen ofte ikke slå til,

Transittiden, den tid der går mellem et måltid og kvittering af de ufordøjelige dele af det, er i Danmark tre døgn. I Afrika, hvor man naturligt spiser meget groft og grønt, er transittiden kun et døgn, og man kan blive helt misundelig, når man ser, hvad en afrikaner efterlader sig på jorden. Fiberholdig morgenmad, rugbrød, grahamsbrød, grønsager af alle arter samt grød er god mad til tarmene.

Uden vand bliver vi tørre, både indvendig og udvendig. Ved vandmangel i kroppen trækker vi på vandreserverne i tyktarmen, hvorved afføringen bliver hård. Fiberholdig kost er også kun sund, hvis man drikker meget vand til. Behovet for vand er normalt to liter dagligt, men sveder man, må der mere til. For at sikre en daglig og god afføring er det en god idé at følge det gamle ayur‑vediske råd om at drikke et stort glas varmt vand på fastende hjerte. Vandet skal være opvarmet koldt vand, ikke fra hanen. Vores mad indeholder også en hel del vand, men det må ikke medregnes i de to liter.

Bruger man sin krop meget ved arbejde og motion, styrkes tarmbevægelserne og fordøjelsen. Et gammelt arabisk lægeråd er at stå eller gå tusind skridt efter et måltid. Lægger man sig på sofaen straks, går det hele i stå med bøvsen og oppustethed samt forstoppelse til følge.

Motion må gerne være fornøjelig, ellers får man ikke sat sig i gang. Dans og holdgymnastik er fx god motion, og en god spadseretur dagligt bringer mange glæder.

Kroppen fungerer bedst med faste rytmer, og de fleste får det dårligt, hvis de ikke har daglig afføring. Vælg dig et tidspunkt, hvor der er ro, bedst efter et måltid, selvom man i gamle dage mente, at det var uopdragent at gå på WC efter maden. Tag lidt god læsning med dig, eller sæt en hylde med bøger og blade op på toilettet. I gamle dage var dasserne ofte placeret, så man i ro og fred kunne se ud på naturen.

Det er ikke godt for hverken tarm eller blodtryk at trykke, puste og stønne under besøget på ”affyringsrampen”. Lad først tarmen selv, og når refleksen går i gang, så kan du trykke lidt med for at understøtte den naturlige udtømning.

Man kan også bruge akutryk for at stimulere sin afføringsrefleks. Du kan fx trykke/massere på et punkt tre fingersbredder nedenfor navlen. Man skal kun trykke let, men blive ved i flere minutter. Det anbefales at lægge sig i sengen under denne selvbehandling. Ved børn er det tre børnefingersbredder neden for navlen. Eller man kan massere i ting omkring navlen med en flad hånd, med uret.

Den, der smører godt, kører godt! Ikke med mere fedt i maden, da det blot suges op i kroppen og sætter sig, men om nødvendigt med lidt smørelse nedefra. Ofte samles der en tør klump lige inden for lukkemusklen, og så kan det være svært at komme i gang. Et mini‑lavement eller klysma kan gøre underværker ved at smøre og ved at trække vand ind i afføringen.

Et tilskud af en af de sunde vegetabilske olier med omega-3 fedtsyrer, fx Nutridan Strong citron, Livets Olie, to spiseskefulde om morgenen, eller Udo’s Choice er dog en god ting, da det er godt for tarmene og resten af kroppen samt for hjernen og nervesystemet.

I sværere tilfælde kan indhældninger af olie med et tarmudskylningsapparat gøre underværker, og lavementer med saltvand eller olie kan også være en stor hjælp, hvis tarmen er fyldt med tør afføring. Tarmskylningsapparatet Clysmatic eller et tilsvarende kan være en god investering. Clysmatic kan købes hos Costing Skin Care, Holbergsgade 22, 1057 København K. Tlf. 3333 8668. www.costing.dk    Man kan også købe et rejsesæt, som kan være meget gavnligt, da mange oplever et få forstoppelse, når de er på rejse.

Man kan også på Colon Hydroklinikker, som efterhånden findes flere steder i Danmark, få en professionel tarmskylning, hvilket kan være med til at genskabe en god tarmfunktion.

Ved brug af afføringsmidler af de fleste slags pisker man på tarmen og får derved ofte virkning. Men bagefter er tarmen “træt” og kan ikke så let virke af sig selv. Man må så tage en ny portion afføringsmiddel, og i løbet af nul komma fem hænger man på det. Det er derfor bedst at undgå afføringsmidler, théer og svedsker mm.

Et godt middel er lactulose, der er et sukkerstof som ikke optages i kroppen og som stimulerer væksten af sunde bakterier i tarmene (prebiotisk) ogmodvirker også skadelige bakterier.  Det holder væske i afføringen, så den ikke bliver tør og hård. Indholdet i tyktarmen syrnes også. Det giver ikke tilvænning som så mange andre afføringsmidler og kan bruges i alle aldre.

Er der uro i mave og forstoppelse, kan det anbefales at bruge midlet Trifalla Special, der både er godt mod irritationstilstande i tarmene og mod forstoppelse. Et andet godt middel er Padma Digestin. Gastroform kan også forsøges.

Skal der lidt til, så er magnesia noget af det bedste, da det trækker vand ind i afføringen og derved letter udtømningen. Men sørg stadig for at drikke rigelig vand. En anden mulighed er Laktulose. Laktulose fremme væksten af sunde mælkesyrebakterier i tarmen, og det gør Molkosan også. Lægemidlet Movicol er også en mulighed, da det binder vand i tarmene og ikke optages i kroppen.

Man kan også tage et tilskud af probiotika,  frysetørrede mælkesyre- bakterier, fx Idoform, som er kapsler med disse bakterier. Eller tyggetabletten BioGaia, der også kan fås som dråber til børn. Det tåles også af mælkeallergikere og mælkeintolerante. Ved forstoppelse skal man tage to kapsler to gange daglig. En anden mulighed er Vita Biosa, effektive mikroorganismer, der gør tarmbakteriefloraen sund og stærk, holder dårlige bakterier og svampe i ave og danner masser af antioxidanter samt vedligeholder immunforsvaret stærkt. To spiseskefulde morgen og aften før maden. Når maven er i orden, kan man gå ned på 2 spiseskefulde om morgenen.

I tyktarmen skal de meget gavnlige bifido-bakterier helst have overtaget. det modvirker også forstoppelse. En god måde at sikre dette på er at tage tilskud af FOS = fructo-oligo-sakkarid, der er et sammensat sukkerstof, som ikke optages i kroppen, men er et fint foder for bifido-bakterierne. Man kan bruge FOS som sødemiddel og i bagværk, evt. blot tage 1-2 teskefulde dagligt.

I særlig svære tilfælde kan lægen give tabletter, der stimulerer tarmbevægelserne, men det må normalt reserveres til sygdomstilfælde, efter at årsagen er klarlagt. Det er langt bedre at følge naturen ved at leve i overensstemmelse med den.

Forstoppelse på ferien

tirsdag, maj 20th, 2003

Det er meget almindeligt med forstoppelse, når man er på rejse. Ofte drikker man ikke nok, og maden er anderledes. Desuden kan det, i hvert fald når man kører langt i egen bil, knibe med at komme på toilettet, når man skal, og så kan maven gå i stå.

Grundbehandlingen er at drikke rigeligt af vand og sørge for at få nok motion. Desuden at spise en grov kost.

Tarmbakteriefloraen er også vigtig. Start inden rejsen med at tage kapsler med mælkesyrebakterier, fx Idoform, og fortsæt under hele rejsen. Det beskytter mod de fremmede bakterier i maden og mod både diaré og forstoppelse. Man kan også inden rejsen sørge for at få tarmbakteriefloraen topfin med Vita Biosa.

Som nødhjælp er det også en god idé at tage nogle mikro-klysma eller Microlax med. Den, der smører godt, kører godt.

Der findes også et rejsesæt, Ledins Mini Clysmatic til rejsebrug. Det er let at tage med og bruge. Ma kan købe det fra Dragør Helse, Hollændervej 17, 2791 Dragør. Tlf. 3253 9401.

Fransk rosen – Pityriasis roseae

mandag, oktober 10th, 2011

Pityriasis roseae, også kaldet fransk rosen, er en almindelig og forbigående hudsygdom, der især optræder blandt unge voksne. Man mener, at den kan skyldes en reaktion på en eller ander virussygdom, fx et herpesvirus (humant herpesvirus 7).

Der kommer typisk en rød, medaljonlignende plet på overkroppen, og i løbet af et par uger kommer der fra millimeter til centimeter store pletter rundt omkring på overkroppen og overarmene, svarende til det område, som en kortærmet undertrøje dækker. Pletterne er ovale, skarpt afgrænsede, blegrøde og kan have en skælkrave i kanten. Der kan være kløe.

Normalt forsvinder pityriasis rosea i løbet af et par måneder, men hos cirka 2 procent kan den komme tilbage.

Man skal passe på ikke at bade for meget og især ikke at bruge for meget sæbe, da det kan irritere huden og forlænge varigheden af symptomerne. Man bør, når man skal bruge sæbe, vælge en flydende medicinsk sæbe med en surhedsgrad (pH) omkring 4,5. Den kan huden bedst lide.

Man kan se lignende udslæt ved brug af medicin.

Man kan forsøge sig med et Aloe vera præparat, der giver huden noget fugtighed og i det hele taget er godt for huden.

Ioniseret sølv (kolloidt sølv) er meget effektivt mod bakterier og virus, og det er uskadeligt, også for de sunde tarmbakterier. Kan købes fra Golden Health, tlf. 4052 4015 

En endnu bedre form er Bionaid, hvor sølvionerne er kobet til ekstra iltatomer. Se www.bionaid.dk

Fødemiddelallergi

tirsdag, maj 20th, 2003

Mange mennesker har en allergi eller intolerans over for flere fødemidler, først og fremmest mælkeprotein og hvedeprotein, men de rkan være mange andre ting, man kan udvikle allergi eller intolerans, der er en forsinket allergireaktion. Det er derfor nødvendigt at udelukke disse ting af sin kost.

Mælkeprotein findes også i mange mere eller mindre færdiglavede ting, fx under betegnelsen kasein, kaseinat, laktalbumin, vallepulver, valleprotein. Man må se nøje efter på varedeklarationen for at undgå disse ting. Gluten findes også i mange ting, og her kan jeg anbefale, at man bliver medlem af Dansk Cøliakiforening, tlf. 7010 1003. De har lister over ting, der indeholder gluten og mange gode opskrifter på mad uden gluten.

Det er typisk ved fødemiddelallergi, at der udløses en række symptomer, når man spiser spiser ting, man ikke kan tåle. Hvis man ikke nedbryder mælke- og hvedeproteinen ordentligt og samtidig har utæt tarmslimhinde, der bla. kan skyldes candidasvampe og en dårlig tarmbakterieflora, vil man kunne optage små stumper af protein, der i kroppen dels virker som gift for nervesystemet og hjernen og dels bliver angrebet af antistoffer, så der dannes immunkomplekser. Disse immunkomplekser bliver optaget i hvide blodlegemer – ædeceller, hvilker udløser en udsvømning af stoffet histamin. Histamin giver allergiske symptomer som fx nældefeber og astma, og i maven kan man få angioødem, hvor væske siver ud fra blodkarrene, så det hele hæver, blodtrykket falder, der kan komme kvalme, opkastninger og mavesmerter.

Det er vigtigt, at man gør meget ud af at finde frem til, hvad man ikke kan tåle, ved at føre kostdagbog, hvor man skriver alt det ned, man har spist og drukket i timerne og døgnet før, symptomerne kommer. Man kan også reagere på tilsætningsstoffer, farvestoffer og konserveringsmidler i kosten.

Man skal også sørge for at genetablere en sund og stærk tarmbakterieflora ved hjælp af mælkesyrebakterier eller Vita Biosa, og ved at tage tilskud af det svovlholdige stof MSM – methylsulfonylmethane, der også modvirker allergi.

Det Kan være en god idé, at man begynder at spise efter sin blodtype, hvilket yderligere vil være med til at sikre, at man får en kost, man kan tåle.

Der findes en række kosttilskud, som kan have en fin virkning på symptomerne på fødemiddelallergi, der fuldstændig lignere dem ved irritabel tyktarm (se dette). Fx Trifalla, Gastroform, Appital, Oxytarm, Restora (der også er godt mod candidasvampe og andre parasitter), Aloe vera m.fl.

Luften i maven, der næsten altid er til stede ved fødemiddelallergi, kan også skyldes valget af fødevarer. Visse fødevarer giver særlig megen luft. Det gælder mange grønsager, især bønner, broccoli, kål, ærter, sojabønner og kålroer. Også mælk og mælkeprodukter kan være slemme, fordi nogen mennesker som nævnt ikke kan nedbryde og optage mælkesukker (laktose). Pas på fødemidler, der indeholder sødemidlerne sorbitol og aspartam (NutraSweet). Æbler, bananer, brød og brødprodukter, gulerødder og selleri er moderate gasdannere, mens der ikke dannes så meget gas fra æg, fisk, fjerkræ, kød, olier og ris.

Krydderier modvirker luft i maven. Et godt råd er at tilsætte lidt hvidløg, ingefær eller kommen til den mad, man spiser. Anis, kamille, salvie, dild og pebermynte er også gode midler mod gas. Pebermynte kan også fås i form af kapsler, og en dansk undersøgelse har vist, at det kan modvirke luftdannelse i maven.

Fødemiddelintolerans

fredag, november 12th, 2010

Det er en god idé at læse bogen ”Spis efter din blodtype” af Dr. Peter D’Adamo, selvom der kan være mange andre ting i maden, som man ikke kan tåle, fx tilsætningsstoffer, farvestoffer, konserveringsmidler mm.

Ved blodtype 0 kan man fx ikke tåle mælk og hvede, men har det godt med kød. Især oksekød, lam, kalkun, kylling og fisk, især fede saltvandsfisk som sild, makrel, laks, sardiner, helleflynder og fladfisk. Det gode fra havet giver også tilskud af blandt andet jod, der er godt for type 0, fordi de ofte har et lavt jodindhold i blodet med tendens til lavt stofskifte. Det kan godt være, at det er lytterens egentlige problem, at stofskiftet er for lavt.

Type 0 tåler fint de sunde og gode fedtstoffer som fx olivenolie og hørfrøolie. De bør undgå fx majsolie og solsikkeolie samt margarine, men gerne spise nødder, især valnødder, ikke jordnødder. Bønner tåler type 0 ikke særlig godt. Der er derimod masser af grønsager og frugt, der er godt for type 0 at spise.

Brød er et problem, da de fleste former for brød indeholder hvedemel, selvom der står noget andet på skiltet. Bedst for type 0 er Essenerbrød og Ezekielbrød, men 100% rugbrød, spelt og Ideal Flatbrød er i orden.

Fødevare allergi har ikke noget med fordøjelsen at gøre. Her er der tale om en reaktion fra immunsystemet på bestemte fødemidler, som immunsystemet har dannet antistoffer imod. Baggrunden kan ofte være en utæt tarm på grund af en for sød og raffineret kost, som fremmer overvækst af candidasvampe i tarmkanalen. Læs mere om utæt tarm og candidasvampe på www.dsgnet.dk

Fødevare intolerans er reaktioner i fordøjelseskanalen, som kan komme af mange grunde, blandt andet på grund af fødevarer af dårlig kvalitet, hvad man kulturelt er vant til, tilsætningsstoffer og andet kemisk i maden. En del mennesker mangler det laktosenedbrydende enzym laktase, og kan derfor overhovedet ikke tåle laktose – mælkesukker, og selv små mængder laktose kan så udløse problemer med maven. Der er tilsat mælkestoffer til næsten alt i dag, så der er laktose i mange ting, selv i nogle vitaminpiller.

Det bedste er derfor at lave sin mad af sunde grund-næringsmidler, så man undgår alle de kemiske tilsætningsstoffer og fyldstoffer, der er tilsat mange fødevarer i butikkerne.  

Hvis man til hverdag overholder reglerne for sin blodtype, under hensyn til hvad man selv føler, at man kan tåle, gør det normalt ikke så meget, at man engang imellem overtræder reglerne.

Men bliver man af erfaring dårlig, hvis man er ude på besøg og måske kan få mad, man ikke kan tåle, er det klogt at snakke med værtinden før besøget, og evt. tage noget med selv, som man kan tåle. Men det er ikke morsomt at skulle være anderledes. Det er det dog heller ikke for værtsfolket, hvis man først der melder ud, at man ikke kan tåle det, der er sat på bordet. Og slet ikke, hvis man bliver syg under besøget.

Der er nogle råd, man kan bruge:

Drik rigeligt af vand før besøget.

Tag en kapsel med vegetabilske enzymer før måltidet. Det vil hjælpe til en bedre nedbrydning af føden, og enzymerne kan også gå ind i blodet og nedbryde immunkomplekser af ikke helt nedbrudt føde, der er smuttet ind i blodet og blevet indfanget af immunstoffer og celler. Derved bliver disse komplekser. Det nedsætter risikoen for udløsning af allergiske symptomer.

Tag et tilskud af sunde mælkesyrebakterier som kapsler eller tabletter.

Sørg for ikke at mangle vitaminer og mineraler, især zink, 15-30 mg dagligt, B-vitaminer og sporstoffer, blandt andet jod. C-vitamin og A-vitamin bedrer ofte overfølsomhed mod fødemidler.

Ingefær hæmmer den betændelsesagtige reaktion, der kan opstå ved fødemiddel intolerans, og andre krydderier som fx hvidløg, gurkemeje og kommen er også gode.

Grøn thé har også en kraftig inflammationshæmmende virkning. Kan fås som tabletter.

Methylsulfonylmethane – MSM – kan også modvirke reaktioner fra fødemidler.

Til opklaring af fødemiddelintolerans er det en god ide at konsultere en ernæringsterapeut

(DET).

Liste over ernæringsterapeuter (DET) findes på www.detforening.dk

Også kinesiologer og biopater eller naturopater kan hjælpe med opklaringen.

Galdesten

tirsdag, juni 11th, 2013

Mange mennesker har galdesten uden at vide det. Stenene dannes oftest ved udfældning af kolesterol-krystaller i galden, hvorefter der lægges lag på lag på stenen. Mange danner også aflejringer af krystallerne i leverens galdegange.

Det er de små galdesten, der er der mest ubehagelige, da de kan kile sig ind i udførselsgangen fra galdeblæren eller gå ned og sætte sig i udførselsgangen fra leveren, evt også blokere for bugspyttet, da galdegangen inde i bugspytkirtlen forenes med udførselsgangen fra bugspytkirtlen. Der kan i disse tilfælde komme gulsot, smerter og betændelse, både i galdegange og i bugspytkirtlen.

Galdesten rammer hyppigere kvinder end mænd. Overvægt øger risikoen rigtig meget.

Er der symptomer fra galdesten, kan det være i form af oppustethed og kvalme, evt smerter. Større galdesten kiles sjældent ind ved udførselsgangen fra galdeblæren og giver derfor sjældent større problemer. Det er de små, der lige netop ikke kan passere ned gennem galdegangen, men stopper for galden, der er problemet. Sidder stenen i selve galdeblærnes udførselsgang, vil der komme anfald af smerter under højre ribbensbue, ofte med udstråling. Sidder stenene i den samlede udførselsgang fra lever og galdeblære, kommer der foruden smerter også gulsot. Der kan let opstå betændelse af galdeblæren, når der ikke er afløb.

Tidligere var man meget fastlåst på, at det var fedt i maden, der udløste anfald, men nyere undersøgelser har vist, at fedtindholdet i maden ikke har noget at gøre med, at der kommer anfald. Derimod kan kaffe, også med eller uden sukker, med eller uden koffein, stimulere galdeblæren til at trække sig sammen, så man får anfald.

Fedtstoffet lecithin, der indeholder cholin og fosfolipider (fedtstoffer, der er bundet til fosfor) og er vigtigt for bla. cellevæggene og transporten ind og ud af cellerne, kan holde kolesterol flydende. Hvis der er for meget kolesterol i galden i forhold til lecithin, vil kolesterol udfældes som galdesten. Derfor kan ekstra tilskud af lecithin være med til at forebygge galdesten.

Lecithin findes i æggeblommer, fiskeæg og rogn, men kroppen har brug for magnesium og B6-vitamin for at kunne fremstille lecithin. Kosttilskud med lecithin fremstilles i dag mest fra sojaolie. Man kan købe lecithin som det naturlige Lecithin Complex granulat, som indeholder mange næringsstoffer. Virkningen bedres ved at spise meget frisk grønt.

Det er lettere at forebygge galdesten end at fjerne dem. Kosten skal være fiberrig og fedtfattig. Spis mere frugt, grønsager, kornprodukter, klidprodukter (fx morgenmad med havregryn eller All Bran).

Da galdesten ovevejende består af kolesterol, kan det være gavnligt at nedsætte sin dannelse af kolesterol. Det kan man ved at undgå alle former for margarine, hvidt sukker og for meget mælkefedt (undtagen økologisk smør, der indeholder mange sunde fedtsyrer) og ikke økologisk kød. I øvrigt er kolesterol et livsvigtigt og sundt fedtstof, der er nødvendigt for cellevægge, hjerne- og nervevæv og for at holde pulsårerne i god stand.

Det såkaldt dårlige LDL-kolesterol har også denne virkning, da det er et antioxidant (modvirker forharskning), hvis det ikke selv der oxideret (forharsket) på grund af mangel på antioxidanter fra grønt og frugt samt kosttilskud. Læs mere om antioxidanter og om kolesterol på www.dsgnet.dk

Overvægt øger som nævnt risikoen. Men tab langsomt i vægt, da et hurtigt vægtab kan udløse anfald. Det er heller ikke godt at lade være med at spise morgenmad. Drik 6-8 glas vand hver dag.

Peberrod er et godt gammelt råd mod galdesten. Man skal tage cirka en teskefuld peberrod sammen med et glas vand. Det hjælper på galdestensanfald i løbet af 5-10 minutter. Man kan også tage det forebyggende hver dag.

Naturmidlet Resium kan hjælpe nogen til at komme af med deres galdesten ved at opløse dem. Jeg har i hvert fald fået adskillige breve om dette. I et af dem fik brevskriveren galdeblæren fjernet, men der var ingen galdesten i den efter en Resiumkur. I nyeste tid er der også udviklet medicinske stoffer, der gennem sonder kan opløse galdesten.

Galdesten kan fjernes ved en operation, evt gennem en kikkert, men skal hele galdeblæren fjernes, har en undersøgelse vist, at risikoen for svære komplikationer er tre gange større, end hvis man opererer på gammeldags facon, hvor der er bedre oversigt over forholdene omkring galdeblærens udmunding, hvor der godt kan være afvigelser fra det normale. Det er dog meget afhængigt af operatørens erfaring og teknik. Er den god, og operatøren har rutine i indgrebet, er der næppe større risiko ved en kikkertoperation, som medfører kortere indlæggelse.

Efter en galdeoperation kan der godt komme kramper i galdegangene, som ligner galdestensanfald. Det kaldes galdevejsdyskinesi. Der kan være tale om en forsnævring, oversete små galdesten, forsnævring eller kramper i lukkemusklen til tolvfingertarmen, hvor de forenede gange fra leveren og bugspytkirtlen munder ud (sfincter Oddi). Men man undersøger ofte udløbet under operationen for at opdage eventuelle forhindringer. Det er dog ikke altid, man kan finde årsagen til galdevejsdyskinesi.

Dyskinesi betyder, at musklerne arbejder forkert, så der kan fremkomme kramper i dem, her altså i galdegangen og lukkemusklen ved tolvfingertarmen. Læs mere om galdevejsdyskinesi på www.radiodoktoren.dk

Råd om galdesten:

Der er mange gamle råd om galdesten, hvor der ikke er nogen videnskabelig dokumentation, men har baggrund i erfaring. Man kan dog roligt forsøge dem.

1: Tag en spiseskefuld olivenolie sammen med en cognac eller en snaps.

2: Et andet gammelt husråd mod galdesten er en kur med olivenolie og citronsaft. Man skal før kuren faste i halvandet døgn, evt. med indtagelse af flydende kost bestående af urtete, grønsagsafkog og saft fra rå grønsager. Til kuren bruger man en halv liter olivenolie og saften fra cirka otte citroner. Man starter med at indtage fire spiseskefulde olivenolie og derefter en spiseskefuld citronsaft. Man gentager så dette hvert kvarter, indtil al olien er brugt op. For at lette, at olien glider ned, kan man dyppe skeen i citronsaft, før man hælder olien på. Efter 3-5 timer skulle man så kunne se små sten i afføringen.

3: Ifølge James Duke’s bog ”Det grønne apotek” skulle curcumin – gurkemeje på dansk – kunne forbedre opløseligheden af galden, og hos dyr har man set op til 80% færre galdesten ved behandling med curcumin i forhold til dyr, der ikke fik behandling. Karry indeholder også gurkemeje, og man kan tilsætte mere af den til sin karry.

4: Marietidsel – Silybum marianum – er godt for leveren og med til at forbedre galdens opløselighed.

5. Ekstrakt af artiskokblade – fx Cypar R – virker stimulerende på galdeudsondringen og modvirker opstasning af galden. Det er derfor godt at bruge under en slankekur og i øvrigt periodevist.

6: En amerikanske opskrift, der skal stamme fra en kendt, amerikansk ernæringsfysiolog, lyder som følger:

Drik en kvart liter æblejuice hver dag i fem dage. Dette vil opbløde stenene til en sådan grad, at man vil kunne knuse dem med sine fingre. På sjettedagen stryger man middagen, og kl 18.00 tages en spiseskefuld engelsk salt med vand. Gentag dette kl. 20.00.

Kl 22.00 laver man en blanding af ca. 100 gram olivenolie og ca. 100 gram friskpresset citronsaft. Ryst blandingen kraftigt og drik det hele med det samme.

Næste morgen vil der komme grønne sten ud, varierende i størrelsen fra sandkorn til din tommelfingernegl. Det gør ikke ondt, og du vil blive forbløffet over resultatet.

Tusinder af mennesker skal have gjort dette i stedet for at gennemgå en større operation.

En opskrift fra England lyder således:

Opskrift på en engelsk galdestenskur:

Den er som følger:

Du skal bruge: 6-12 liter økologisk æblejuice,

Glaubersalt (fåes i Matas)

Olivenolie koldpresset osv

frisk grapefrugt 1 stor eller 2 små

15 dråber GSE grapefrugtkerneekstrakt

Drik 1-2 liter æblejuice om dagen i 6 dage. Det blødgør stenene. Kan forårsage let diaré. Spis en let skånekost med dampede grønsager og ris. Den 6 dag er udrensningsdag, sørg for det er en weekend. Spis et let morgenmåltid – lidt grød, frugt etc. Undgå mættet fedt. Til frokost lidt dampede grøntsager, spis ikke yderligere efter kl. 14.

Kl. 18 indtages 4 spsk. glaubersalt – bland i en skål med 3 kopper vand. Rør så det ikke størkner. Del det i 4 portioner og indtag 1. portion nu. Drik lidt vand efterflg.

Kl. 20 indtages 2. portion glaubersalt.

Kl. 21.30 Hvis ikke der har været afføring endnu tages et vandlavement.

Kl. 21.45 Pres grapefrugten, der skal helst være 185 ml. juice. Bland juicen i en meljævner med ½ kop olivenolie og tilsæt 15 dråber GSE. Ryst det godt.

Kl. 22 indtages denne blanding – drik det hurtigt evt. med sugerør.

Læg dig ned, ellers kan du ikke løsne stenene, og lig stille i 20 min. så stenene kan passere ud. Du skal formodentlig på toilet et par gange i løbet af natten og her kan du se de små galdesten i din afføring ( ærtegrønne eller gyldentbrune).

Du kan få lidt kvalme i løbet af natten.

Kl. 06.00 Drik din 3. kop glaubersalt med lidt tempereret vand

Kl. 08.00 Drik din 4. kop

Kl. 10.00 Frugtjuice helst æble eller orange

Kl. 11.00 lidt frugt

Der vil sikkert komme mange sten ud og du vil nok også have diarélign.

afføring.

Gammel opskrift på galdestenskur:

250 gram enebær samt en spiseskefuld røllike koges langsomt en time i to liter vand.

Derefter tilsættes en teskefuld rosmarin og en teskefuld salvieblade, der koges med i yderligere fem minutter.

Det hele sies og deles i seks portioner. Der drikkes en portion hver dag.

På trediedagen kan man forvente en kraftig, ildelugtende afføring.

Andreas Moritz, en amerikansk naturlæge, har skrevet en fremragende bog ved navn “The amazing Liver & Gallbladder Flush”. Er oversat til dansk og findes fra forlaget Hovedland som ”Elsk din lever og lev længere”. Bogen giver gode forklaringer på baggrunden for galdesten, forebyggelse og behandling med blandt andet leverskylninger.

Galdevejsdyskinesi

søndag, august 5th, 2012

Galdesmerter efter fjernelse af galdeblæren kaldes galdevejsdyskinesi. Flere undersøgelser har vist, at det er ikke er sten i galdevejene eller andet påviseligt.

Mange mennesker har galdesten uden symptomer eller med kun få anfald med lange mellem­rum. Man anbefaler normalt kun, at galdesten eller galdeblæren bliver fjernet ved operation, hvis 1: Der er hyppige anfald, der er forstyrrende på den ramtes liv og rutiner,

2: Der har været komplikationer til galdestenene i form af galdeblærebetændelse, betændelse i bugspytkirtlen, fistler (betændelsesgange på grund af galdesten, eller

3: Hvis der foreligger noget, der kan give galdestenspatienten en øget risiko for komplikatio­ner, fx en forkalket galdeblære og tidligere anfald af galdeblærebetændelse.

Meget store galdesten kan evt. også være en grund, men de store galdesten kiler sig ikke ind i udførselsgangen fra galdeblæren, og giver derfor sjældent større anfald eller risiko for, at stenene går ned i galdegangene og spærrer for afløbet fra leveren og bugspytkirtlen.

Efterhånden bruger men mere og mere at operere gennem en kikkert – laparoskopisk cholecy­stectomi, da det koster mindre og giver et kortere hospitalsophold. Kun i 4-5% af tilfældene laver man et større snit i bugvæggen og fjerner galdeblæren ved åben kirurgi.

Ved kikkertoperationer er der ca 4% komplikationer, færrest hvis kirurgen er rutineret, men dødeligheden er meget lav. De hyppigste grunde til gener efter fjernelse af galdeblæren er andre sygdomme i området som fx refluks med tilbageløb af syre fra mavesækken til spiserøret, mavesår, følger efter operation på mavesækken, bugspytkirtelbetændelse eller irritabel tyktarm.

Hos en lille procentdel kan der dog komme symptomer, der stammer fra galdegangene uden for leveren. Der kan være tale om en forsnævring, oversete små galdesten, forsnævring eller kramper i lukkemusklen til tolvfingertarmen, hvor de forenede gange fra leveren og bugspyt­kirtlen munder ud (sfincter Oddi). Men man undersøger ofte udløbet under operationen for at opdage eventuelle forhindringer.

Dyskinesi betyder, at musklerne arbejder forkert, så der kan fremkomme kramper i dem, her i galdegangen og lukkemusklen ved tolvfingertarmen. Man kan på forskellig måde undersøge funktionen af galdevejene, og kan man ikke finde nogen sikker anden årsag, og der er hyppige anfald af smerter, kan man forsøge at afslappe lukkemusklen med medicin. Her kan man forsøge med nitroglycerin eller med midler, der fremmer afslapningen i mave-tarmkanalen gennem det ubevidste nervesystem, kaldet antikolinergika. Fx lægemidlet Buscopan eller papaverin.

Man kan også anvende midlet diclofenac (Voltaren R) som stikpiller. Det er et yderst virksomt middel og et godt alternativ til morfinlignende præparater, da det slapper de glatte muskler i både galdegange og andre steder i kroppen, fx i urinlederne ved nyresten. Man skal blot være opmærksom på, at diclofenac og andre gigttabletter ved fortsat brug kan medføre sår og blødninger i maven og tarmene, lever-, nyre- og hjerteskader.

Nogen kan også hjælpes med de såkaldte calciumblokkere, der normalt bruges mod for højt blodtryk og mod hjertekrampe.

Hjælper medicinsk behandling ikke, og især hvis man har konstateret et forhøjet tryk indenfor lukkemusklen ved udløbet til tolvfingertarmen, kan man forsøge at overskære lukkemusklen. Men det kan give problemer af anden art på grund af tilbageløb fra tarmen til bugspytkirtlen, så der kan opstå betændelse

Livsstilmæssigt kan det anbefales at nedsætte mængde af fedt i kosten og så vidt muligt at holde sig til det sunde fedt som fx olivenolie, avocado, fed fisk og fiskeolie, hørfrøolie, økologisk smør og til stegning kokosolie som fedtkilder. Undgå al margarine og de olier, den bliver lavet af. Det er fornuftigt med en grov og fiberholdig kost, da fibrene binder galdesyrer og forhindrer dem, kolesterol og triglycerider i at komme tilbage til blodet og leveren. Det er vigtigt at drikke mindst to liter væske dagligt.

Spis en afbalanceret kost og før en kostdagbog for at finde ud af, om der er noget i kosten, der særlig fører til mange anfald, og undgå så det. Spis mange små måltider i stedet for store. Pas på med for mange krydderier, med alkohol, stærk thé, meget kolde drikke og is. Pas især på med kaffe og andre koffeinholdige drikke som fx cola, da koffein er en af de hyppigste grunde til galdesmerter, hyppigere end fedt. Tobaksrygning fremmer sammentrækning af glatte muskler, så det bør undgås.

Stress kan forværre tendensen til anfald, så prøv at undgå stressfremkaldende ting. Lær afspænding, meditation eller en anden sind-krop teknik. Akupunktur eller zoneterapi kan være en god behandling. Inden for naturmedicinen anbefales mælkebøtte, der har en årelang tradition for at hjælpe ved lidelser i lever og galdeveje.

Motion er godt for både sundheden og fordøjelsen. Tab i vægt, hvis du er overvægtig.

Læs bogen “Elsk din lever og lev længere” af Dr. Andreas Moritz

Gammelmandsvorter Verrucae senilis

fredag, februar 4th, 2011

Vorter hos gamle Verrucae senilis  Seborrhoisk keratose     

”Gammelmandsvorter”, på latin verrucae senilis, har ikke noget med senilitet at gøre, kun med alderen. Det er en meget almindelig hudforandring, når man er oppe i alderen. Det er godartede, små til større flade vorter med en farve fra lysebrun til sort. Overfladen er oftest ru, smuldrer let og føles fedtet.

Er de sorte, skal man dog tænke på modermærkekræft som en mulighed og få lægen til at kigge på dem.

 Hudforandringerne sidder oftest på soludsatte steder og ultraviolet lys kan derfor være medvirkende til fremkomsten.

Der kan i nogle tilfælde være tale om en genmutation i en vækstfaktor receptor- FGFR3.

Man kan også se en arvelig, autoso´mal dominant form.

I nogle tilfælde kan man få gammelmandsvorter til at forsvinde ved at gnide dem dagligt med amerikansk olie på et stykke gammeldags gaze.

Frysning og afskrabning med et fleksibelt barberblad er en anden mulighed, men er der mange, vil det være besværlFindes vorterne over hele kroppen, og er de stilkede, skal man tænke på sygdommen Neurofibromatosis Recklinghausen, der er en arvelig sygdom, der først og fremmest rammer nervesystemet.

Genoptræning af hjernen

tirsdag, januar 28th, 2014

Genoptræning af skaderamte dele af hjernen ved hjælp af spejl og ved at begrænse brugen af den raske arm

Forskning har vist, at dele af kroppen, som ikke bevæges, bliver usynlige for den del af hjernen, der bevæger og føler disse dele. Ved lammelse af en arm eller ben, eller både arm og ben, indskrænkes den del af hjernecellerne, der normalt styrer bevægelserne i de lammede områder, eller disse hjerneceller overtager andre opgave i den del af hjernen, der ligger nærmest. Hos blinde udvides for eksempel høredelen af hjernen.

Ved lammelser er der derfor vigtigt at forsøge at stimulere og vedligeholde hjernecelle-funktion i det tilsvarende område i hjernen.

Dette kan delvist ske ved hjælp af synet, og her kan man anvende et stort spejl, der skal anbringes, så den lammede kun kan se den på ene side af spejlet, nemlig spejlbilledet af den raske arm. Den lammede holdes på den anden side af spejlet.

Når den lammede bevæger sin raske arm, ser han eller hun spejlbilledet, der bevæger sig. Samtidig skal den lammede forsøge at bevæge den lammede arm på den anden side af spejlet.

Men selvom den ikke kan bevæges, får hjernen indtrykket af, at den bliver bevæget, og derved stimuleres hjernecellerne i det område af hjernen, der ellers ikke bliver brugt. Dette kan nedsætte risikoen for, at hjernecellerne ændrer deres funktion. Det kan også styrke muligheden af, at funktionen i den lammede arm eller kropshalvdel hurtigere kommer til at fungere igen.

Flere studier har fornylig vist, at visualisering ved at forestille sig, at man bevæger sig, kan bedre muligheden for at genvinde brugen af musklerne og for at bevare den del af hjernen, som signalerer til musklerne om at bevæge sig. Man stimulerer den ramte del af hjernen, så den bevares og lettere kommer til at fungere igen. Visualisering er mest effektiv, når den bliver brugt sammen med brug af de ramte dele af kroppen og motion. Spejltræningen er her en stor hjælp. )Kilde bl.a. ”How your mind can heal your body” af David R. Hamilton PhD).

Der findes en træningscykel med hjælpemotor, som kan bruges, mens man sidder i en kørestol, almindelig stol eller ligger ned. Se på www.lemco.dk

Der er også mulighed for, at det kan modvirke de centrale smerter (smerter i hjernen) der kan opstå, når hjernen ikke får signaler ude fra en del af kroppen.

En anden mulighed for at vedligeholde hjernens billede af, hvad der sker ude i kroppen, og funktionen af musklerne, er at visualisere. Man forestiller sig her med

lukkede øjne, at man bruger sine lammede muskler. For eksempel at man bøjer og strækker dem. Det vil sige, at man ser sig selv eller forestiller sig selv, som man var før slagtilfældet, når man var i gang med at bruge kroppen.

Det er også vigtigt at bevæge de lammede kropsdele passivt, da det også kan sende signaler til hjernen. Man kan for eksempel med den raske arm trække i den lammede arm eller ben. En amerikansk forfatter beskriver for eksempel, hvordan en mand med lammelser i benene efter en ulykke fik konstrueret en cykel, som kunne spændes fast på benene, når han lå på ryggen. Med armene kunne han så holde benene i gang ved at skubbe og trække, mens han forestillede sig selv gående. Efterhånden kunne manden komme op på en stationær motionscykel, hvor han støttede sig til et gelænder. Til sidst kunne han gå ved hjælp af en rollator.

Lægerne havde ellers sagt, at han måtte bruge kørestol resten af livet.

Hvis patienter, der er ramt af slagtilfælde, får nedsat muligheden for at bruge den raske arm, kan antallet af aktiviteter med den ramte hånd øges med op til 65 procent. Behandlingsresultatet varer mindst et år viser et studie fra USA.

Man fordelte 222 med følger efter slagtilfælde til enten almindelig behandling eller til træning med begrænset brug af den raske side. Den raske hånd blev holdt i ro i to uger, og den syge hånd blev samtidig trænet intensivt i en række aktiviteter. Patienterne havde haft deres første slagtilfælde 3-9 måneder tidligere.

Et år efter havde patienterne, der fil den særlige træning en statistisk klar og relevant bedring i forhold til kontrolgruppen. De kunne klare aktiviteterne 52% hurtigere efter et år, mens kontrolpatienterne kunne klare dem 26% bedre. Fundene viser, at intensiv træning også har virkning lang tid efter en hjerneskade. (Wolf SL. Winstein CJ. Miller JP et al. Effect of constraint-induced movement therapy o nupper extremity function 3 to 9 months after stroke: the EXCITE randomized clinical trial. Jama 2006; 296: 2095-104).

Af de 3.626 patienter, der blev vurderet før indlemmelse i forsøget, var det kun 222, som til slut deltog, og de var i gennemsnit kun omkring 60 år gamle. Professor Torgeir Bruun Wyller fra Geriatrisk avdeling,. Ullevål universitetssykehus i Norge, mener, at det er et spændende spørgsmål, om metoden vil kunne virker endnu bedre, hvis man bruger den tidligt efter slagtilfældet. Han peger dog også på, at det der vigtigt for den slagramte at lære at klare sig med den raske hånd, så lammelserne ikke bliver aktivitetsbegrænsende. Der er forskningsprojekter i gang i både Trondheim og Oslo, som vil kunne kaste lys over dette. (Tidsskr Nor Lægeforen nr. 4, 2007: 127).

Slagtilfælde og musik

Hvis man har fået et slagtilfælde, for eksempel på grund af en blodprop i hjernen, så er det vigtigt straks at begynde at lytte til musik nogle timer hver dag. Ny forskning har vist, at det er en af de bedste måder at komme sig på og genvinde sin funktionsevne. Men det er vigtigt at begynde med det samme efter slagtilfældet, inden ændringerne i hjernen har sat sig.

Det er finske forskere fra universitetet i Helsinki, der har afprøvet musikterapi på 60 patienter, som for nylig havde haft et slagtilfælde. De blev delt i tre grupper, der enten lyttede til musik, til en lydbog eller slet ingenting. Deltagerne i musikgruppen havde en 60 procent forbedring af deres hukommelse for ord efter tre måneder, i forhold til 18 procent i lydbog gruppen og 29 procent i gruppen, der ikke lyttede til noget. Evnen til at bevare opmærksomheden, kontrollere og udføre hjernearbejde viste en 17 procent forbedring i musikgruppen, men ingen forbedring i de to andre.

Forskerne mener, at musikkens gode virkning kan skyldes flere ting: Forbedring af opmærksomheden og humøret, på grund af stimulation af det limbiske system, der har betydning for nydelse, belønning, motivation og hukommelse. Direkte stimulation af de skadede områder af hjernen og stimulation af andre processer, der hjælper hjernen til at helbrede sig selv efter skader på netværket af nerver.

Forskerne nævner også, at tidligere studier har vist, at de fleste patienter i de første uger efter et slagtilfælde i 75 procent af tiden er i deres stue uden at være aktive og blive stimuleret ved kontakt til andre. Denne periode er yderst vigtig for at bevare hjernens evne til at fungere, for at bevare hjernefunktionen og humøret.

Forskningen er publiceret i tidsskriftet Brain, 2008; 131: 866-76.

En let måde at gennemføre musikterapien på er at udstyre den ramte med en MP3 afspiller med hovedtelefoner. Det er også vigtigt at stimulere på andre måder, både ved fysioterapi og ved, at de pårørende er til stede så meget som muligt.

Efter hjerneskader, både ulykkesbetingede hovedskader og slagtilfælde (blodpropper og hjerneblødninger), er det vigtigt at sikre, at hjernen har alt det til rådighed, som den behøver for

at kunne reparere og genopbygge sig selv. Vi har som mennesker heldigvis nogle selvhelbredende kræfter og mulighed for at genvinde tabte funktioner, men kun ved at bruge dem og ved at give kroppen og hjernen alt det, den har brug for i form af en sund kost og kosttilskud.

Mangel på protein må undgås, da det er vigtigt for genopbygningen af hjernen. Især de tre aminosyrer leucin, isoleucin og valin /BCAA – branched chain amino acids) er meget vigtige, da de er nødvendige for dannelsen af to vigtige signalstoffer (neurotransmittere), glutamat og GABA (gamma amino smørsyre). Disse tre aminosyrer udgør 40% af den nødvendige indtagelse af livsvigtige (essentielle) aminosyrer. Aminosyrer er ”byggesten” til protein.

Minimumsbehovet er tidligere beregnet 16 mg leucin, 12 mg isoleucin og 14 mg valin pr. kg kropsvægt, hvilet svarer til omkring et gram dagligt for et voksent menneske, men ernæringsforskere mener, at behovet er 5-10 gange større, især i stress situationer, altså mindst 5 gram af hver. Stress ved skader, operationer, sult, feber, sværere sygdom og ved elitesport fremmer nedbrydning af proteiner, så i disse tilfælde skal op mod en trediedel af kosten bestå af proteiner.

Der skal være balance mellem aminosyrerne, både BCAA og de andre. Omsætningen af BCAA er afhængig af B-vitaminerne, især B1, B2, B6 og Biotin, og af magnesium, kobber og en række enzymer.

Protein med BCAA kan købes i form af valleprotein eller fra Sverige på www.nutrixpress.se

De enkelte aminosyrer må af uforståelige grunde ikke sælges i Danmark.

Curcumin (gurkemejerodpulver) mindsker eftervirkningerne efter hjerneskader, så jeg vil tilråde at tage curcumin, cirka et gram 3 gange dagligt. Kan købes som Curcumin Forte, Curcuma Longa, Curcur, Turmeric mm. Eller sammen med ingefær som Gurkedol eller Fortodol. Curcumin er også smertestillende.

Hvis man får hjertemagnyl som forebyggelse, så kan det medføre småblødninger i hjernen, mave- og tarmsår med blødninger og tab af blod, der så medfører jernmangel, hvilket er meget skidt for hjernen. men det er for meget jern også, så man må få undersøgt sine jerndepoter (serum-ferritin).

Pycnogenol, ingefær, E-vitamin, hvidløg og ikke mindst fiskeolie er rigtig gode til at forebygge blodpropper. Læs mere om blodfortynding på www.radiodoktoren.dk

Hjernen består af 60% fedt, og det skal helst være omega-3 fedtsyrer, og slet ikke margarine eller mælkefedt (undtaget er dog økologisk smør, der indeholder mange gode fedtsyrer. .Foruden fed fisk og fiskeolie er der omega-3 fedtsyrer i blandt andet avocado, mandler, nødder og hørfrøolie. Olivenolie er også en god olie, da den blandt andet virker anti-inflammatorisk, hvilket har stor betydning for forebyggelse af bl.a, åreforkalkning. Læs mere om det sunde fedt og om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Det er ikke godt at få kolesterolsænkende medicin, da det kan gå ud over hjermen og musklerne mm. Læs mere om kolesterol på www.radiodoktoren.dk Kolesterol er meget gavnligt, også det såkaldt “dårlige” LDL-kolesterol, der også er et antioxidant, som reparerer pulsårerne. Det er kun, når det bliver forharsket, at det kan være skadeligt og fremme åreforkalkning. Det er derfor vigtigt at få nok antioxidanter, blandt andet C-vitamin og E-vitamin. Man bør også få tilskud af D3-vitamin, mindst 100 mikrogram dagligt og 500 eller 600 mg magnesium om aftenen (ikke Magnesia) sammen med 100 mg B6-vitamin. Om morgenen et B-vitamin kompleks (stærke B-vitaminer).

Selen og zink er også vigtigt for hjernen., Kan fås samlet om Bio-selen + zink. 2 tabl. aften.

For at styrke cellernernes “kraftværker” (mitokondrierne) i musklerne og hjenen er det godt med et tilskud af mindst 100 mg Q10, gerne x 2, og L-carnitin 500 mg x 2 (fx Bio-carnitin).

Gingko biloba er vigtigt for mikrokredsløbet og rigtig godt for hjernen.

For at styrke kræfterne kan det være gavnligt at få behandling med testosteron, hvis der er for lidt frit testosteron i blodet, hvilket er meget almindeligt hos mænd over 50 år.

Det er aldrig for sent at genopbygge og styrke, selvom det er lettere, når man får den rigtige behandling så tidligt som muligt.

Spejle til hjemmetræning

Anne-Marie Høite Fabricius. 13. feb 2010
Angående spejle, så kan jeg levere lette spejle i akrylplast. De er praktiske at udlevere til hjemmetræning. Kontakt mig på tlf. 6590 1851/2627 1851. Mail: annemariefabricius@hotmail.com

Gigtlidelser

onsdag, oktober 20th, 2010

Gigt er en samlet betegnelse for smerter og sygdomme, der rammer kroppens såkaldte

bevægeapparat. Det vil sige muskler, sener, ledbånd, led og knogler. Gigtlidelser er blandt de

hyppigste lidelser overhovedet, og de fylder meget samfundsmæssigt meget, da de giver

anledning til sygefravær, indlæggelser, store udgifter til medicin og til tab af værdifuld

arbejdskraft samt førtidspension. Desuden medfører gigt oftest kroniske smerter, der kan

nedsætte de gigtramtes livskvalitet og livsmuligheder betydeligt.

Der er utrolig mange forskellige gigtlidelser med meget forskellig baggrund, men de fleste

skyldes enten nedslidning og fejlbelastning gennem mange år eller forstyrrelser i kroppens

immunsystem. Der er også en arvelig tendens til at få forskellige gigtlidelser, ligesom de kan

sættes i gang eller udløses af anden sygdom, fx infektioner eller stofskiftelidelser.

Ved samtlige autoimmune sygdomme, også kaldet bindevævslidelser, hvor kroppens

immunsystem fejlagtigt angriber egne væv, vil der oftest forekomme gigtsymptomer.

Slidgigt

Slidgigt er noget, der udvikler sig langsomt. Der er en arvelig tendens, men for lidt og forkert

brug af leddene og kroppen øger tilbøjeligheden. Skader også. Mange fodboldspillere får

skader, og at disse skader på fx knæ og fodled giver en øget tilbøjelighed til slidgigt senere i

livet. Man taler jo også om fodboldinvalider, men enhver sport, der bliver drevet på et højt plan med overbelastning af kroppen, kan øge tilbøjeligheden til slidgigt. Det kan ensidigt gentaget arbejde også, fordi kroppen bruges forkert, og meget tungt arbejde, hvor man glemmer at bruge de hjælpemidler, som Arbejdstilsynet foreskriver ved tungt arbejde.

På Gråsten Gigthospital har man lavet en undersøgelse for at belyse, hvilke aldersgrupper, der er hårdest ramt af slidgigt. Det viste sig, at de ældste, dem i 80-erne, havde mindst slidgigt. Det passer med, at de i deres arbejdsliv har arbejdet meget med deres krop, og har arbejdet meget varieret, ikke som i dag med ensidigt belastende arbejde. De har også været nødt til at bruge deres krop rigtigt, da der ikke var mulighed for sygedagpenge, så de var nødt til at passe på sig selv.

Ved lidelser i hormonsystemet kan der også komme problemer, især ved sukkersyge, for højt indhold af biskjoldbruskkirtelhormon i blodet, ved overvægt og for lavt stofskifte. Det er især de vægtbærende steder, slidgigten viser sig.

Den almindeligste form for slidgigt kan man dog ikke finde nogen sikker årsag til. Det er især

hofteled og knæled, det går ud over, og især hos ældre. Hos kvinder er slidgigt i fingerled og

tommelfingrenes rodled mest almindelig. På fingerleddene kan der optræde ømme knuder ved

leddene  Heberden’s og Bouchard’s knuder. Det går over igen, men efterlader leddene noget

knudrede. I rygsøjlen viser slidgigt sig oftest i skiverne mellem hvirvlerne, ved udvækster af

kalk, ved forandringer i de små sideled og ved forkalkning af ledbånd.

Der er i brusken i leddene, at det kniber med. Den kan normalt fint klare de belastninger, den bliver udsat for, men konstant overbelastning ved hårdt og ensidigt muskelarbejde eller ved overvægt kan skade brusken, der bliver nedbrudt. Der opstår betændelseslignende forandringer, der medfører smerter. Bruger man sine led for lidt, bliver der dannet for lidt ledvæske, og ledvæsken er det, der ernærer brusken, der ikke indeholder blodårer. Leddene bliver tørre, når de ikke bliver brugt, og så knirker og knager de, og brusken blive lettere ødelagt. Og går man så til læge, får man gigttabletter, der dels har en lang række farlige bivirkninger, og dels fratager folk lysten og motivationen til at bevæge sig mere.

En dårlig kost er også med til at ødelægge bruskens modstandskraft. Brusken har brug for svovlholdige stoffer for at holde sig i orden, fx chondrotinsulfat, glucosamin eller stoffet MSM = methylsulfonylmethan, der er totalt uskadeligt. Man kan få MSM som pulver (det står på pakningen, at der til dyr, men det er luige så godt til mennesker) eller via Internettet fra ande EU-lande. Chondroitinsulfat må ikke bruges ved kræft i prostata.

Glucosamin og MSM kan tages samtidig, hvorved virkningen bliver endnu bedre. Man kan også købe MSM som teknisk pulver, der er det samme, som er i kapslerne, så det kan udmærket bruges indvortes (Matas og helsekostforretninger), ligesom det er billigere.

Glucosamin har en videnskabeligt bevislig virkning på slidgigt siden begyndelsen af 80-erne (Italien, Spanien, Portugal). (The Lancet 27 januar 2001. Arch Intern Med. 2002; 162: 2113-23). Men skal helst kombineres med andre svovlholdige midler.

Svovl i organisk form fås i øvrigt fra kød, fisk, fjerkræ, æg (især blommen), fra grønsager, især fra løg, hvidløg og kålarter, fx rosenkål, men ved kraftig opvarmning fordamper svovlet op i luften. Svovl findes i alle kroppens celler og er blandt andet nødvendigt for bindevæv og ledfunktionen.

Ved slidgigt kan der indimellem komme opblussen af de betændelsesagtige forandringer med forværrring af smerter og evt væske i leddene, fx knæleddet. Det kaldes inflammation. Læs mere om dette på www.radiodoktoren.dk

En væsentlig del af behandlingen og forebyggelsen af slidgigt er at spise en sund kost og at

bruge sin krop meget og rigtigt, dvs bevæge uden at overbelaste og uden at fejlbelaste. Det er en god investering at lære øvelser og rigtig kropsbrug hos en fysioterapeut eller anden kropsterapeut. Det vil sikre en god ernæring af brusken. Ved slidgigt i hofte og knæled er det meget fint at cykle, da man så bevæger leddene uden at belaste. Svømning og dans samt motionsgymnastik er andre gode muligheder.

Vedr. kosten må den indeholde tilstrækkeligt A og Dvitamin, Bvitaminerne 5 og 6, svovl,

kisel, kalk, magnesium og titanium. B3-vitamin i form af niacinamid (ikke niacin), 1 gram tre gange dagligt, skal kunne hjælpe mod smerter og hævelse ved slidgigt. Man skal kunne mærke bedring i løbet af 3-4 uger. Når man tager et B-vitamin, skal man sikre sig, at man også får tilskud af de andre B-vitaminer, fx som blandede, stærke B-vitaminer.

Nogen med slidgigt får det bedre, hvis de undgå at spise grønsager af natskyggefamilien, d.v.s. tomater, kartofler, rød, gul og grøn peber (ikke sort peber), paprika og auberginer. Man kan forsøge at undgå disse ting et par måneder, og så tage nogle ordentlige portioner igen.

De livsvigtige fede syrer af omega-3 type, fx i fiskeolie eller sælolie (Omega Plus), kan være en meget god hjælp. Arten af fedtsyrer i kosten spiller en stor rolle. Fedt fra dyr, også mælkefedt, og fedt, der er gjort fast, fx margarine (også plantemargarine), der indeholder mange mættede fede syrer og omega-6 fedtsyrer, der er ændret gennem hydrogenering til bl.a. transfedtsyrer, virker på betændelsen ved gigt, som når man kommer benzin på et bål. Bruger man i stedet olivenolie, fed fisk, fiskeolie eller hørfrøolie, der indeholder de gode omega-3 fedtsyrer, er det som at komme vand på bålet. Det fedt, der er i grønsager er også sundt, især gammalinolensyre, der fx findes i kæmpenatlysolie.

De gode fedtsyrer griber ind i selve betændelsesprocessen, der igangsættes af de "dårlige" prostaglandiner, der fremmes af det skadelige fedt, mens det gode fedt fremmer de "gode" prostaglandiner og derved undertrykker betændelsen. Når man taler om betændelse i forbindelse med gigt, er der sjældent tale om noget med bakterier eller virus, men om den reaktion i vævene, der giver rødme, varme, hævelse og smerter.

Ekstrakt af den grønlæbede musling – perna canaliculus – fra New Zealand har også en god virkning på mange gigtlidelser, på grund af dens indhold af en special blanding af omega-3 fedtsyrer, der dæmper gigtaktiviteten.

Mange har også haft glæde af at prøve med kartoffelvand. Man skærer rå kartofler i skiver og

sætter dem i blød i vand natten over, hvorefter man drikker vandet. Visse alger indeholder

vigtige mikromineraler, som har hjulpet mange med gigt.

Læge Niels Hertz har vist, at otte ugers behandling med C-vitamin (Ester-C 2 gram dagligt) medførte klart færre slidgigtsmerter, klart bedre ledfunktion, og denne behandling blev klart foretrukket af patienterne.

Er medicin nødvendig, har man nu i mange år ofte valgt at starte med gigtmidler af typen

ibuprofen (NSAIDstoffer). De kan godt lindre smerterne, da de både har en almindelig

smertestillende virkning og en undertrykkende virkning på betændelsesagtige forandringer, der i sig selv giver smerter. Problemet er bare, at disse stoffer kan have en række svære

bivirkninger, især hos ældre. De øger risikoen for mavesår og tarmsår og for blødninger fra

disse sår. De kan være nyreskadelige, hjertesvækkende, de svækker immunforsvaret og belaster leveren. Hos ældre kan man se hallucinationer. Sammen med andre former for medicin, fx nogen tabletter mod sukkersyge, konkurrerer de om nedbrydningen i leveren, hvilket kan give en for stærk virkning af begge stofferne (interaktion).

Det er også begrænset, hvor meget bedre de virker end almindelige smertetabletter som fx

paracetamol. Der er også nogen af disse NSAIDstoffer, der øger nedbrydningen af brusken i

leddene, hvilket yderligere gør dem problematiske ved slidgigt, hvor det jo netop er vigtigt at

beskytte og nære brusken.

En række naturlægemidler kan hjælpe meget godt ved slidgigt. Ingefær er fx et godt middel, da det griber ind i de stofomsætninger i kroppen, der ligger bag smerterne. Også djævleklo har god virkning mod slidgigt.

En kombination af hybenpulver og fiskeolie har ved forsøg på Aabenraa Sygehus vist sig at

hjælpe ret meget på slidgigt. En del af de slidgigtramte, der skulle have indsat et nyt led, ville

have operationen udsat eller meldte fra efter denne behandling.

Man kan også behandle udvortes mod slidgigt med udmærket virkning. Man kan dels i

håndkøb købe NSAIDstoffer til indgnidning på leddene, og ting som pebermynteolie og

Tigerbalsam, Perskindol m.fl. har også hjulpet rigtig mange. Huden er ikke bare et omslag for kroppen. Den er et levende organ med gode muligheder for at optage det meste af det, der anbringes på huden,i kroppen.

Visse olier, fx emuolie, kan også dæmpe gigtsmerter ved indgnidning, og præparater med aloe vera til samme brug har også virkning (Aloe Heat Lotion). En kuldevirkning, der virker muskelafslappende og nedsætter ømheden, kan opnås ved at smøre enten Biofreeze eller IcePower på de smertende steder.

Tyske undersøgelser har vist, at indholdet af gigtmidler i leddet bliver højere, hvis man smører midlet på huden omkring leddet, end hvis man giver det samme stof i tabletform.

Det er også karakteristisk, at bivirkningerne ved brug af naturmedicin er væsentligt mindre end ved brug af de stærke, lægeordinerede midler.

Indlæggelse af små stykker guld i akupunkturpunkter ved leddene har vist sig at kunne hjælpe i op mod 80% af tilfældene. Der er i hvert fald to læger, der udfører dette i Danmark. Det er:

Læge Kirsten Nejrup, Dronninggårds Allé 2 B, 2840 Holte. Tlf. 4541 2121.

Læge Hans Kryger Kjerkegaard, Fonnesbechsgade 18 B, 7400 Herning. 9721 0438.

Magnetfeltbehandling er en lovende behandling af gigtramte led, håndled mm. En del alternative behandlere har udstyr til magnetfeltterapi.

Man kan også købe og bruge en knæbandage med magneter, eller man kan med Micropore plaster (Englehud) klæbe en enkelt eller to stærke, flade magneter fast på stedet, hvor man har smerter, fx knæet, hoften, nakken eller lænden. Man kan også købe kæder af stærke magneter, der let kan skillles ad, så man kan bruge de enkelte magnet eller nogle stykker sammen til at sætte på huden. Se på www.coclo.com

Pulserende magnetfeltbehandling er endnu bedre. Der findes klinikker rundt omkring i landet, hvor man udfører PMF-behandling. Se fx på www.Vita-Life.dk der har energimedicinske klinikker.

Varme har meget lindrende virkning ved gigtlidelser. Mange med gigt har det væsentligt bedre, hvis de om vinteren kan være et stykke tid i Sydeuropa, på Gran Canaria eller i varme lande.

Det er solens infrarøde varmestråler, der går dybt ind i vævene og modvirker den inflammation, der er årsag til smerterne. Desuden får man mere lyst til at bevæge sig, når det er varmt.

En god erstatning for at tage sydpå er at anskaffe sig en infrarød sauna. Det er et lille rum af træ, der kan installeres i løbet af tre kvarter. Saunaen kan sættes op overalt og sættes til en stikkontakt. Den fylder ikke særlig meget. Der bliver ikke fugtigt i den, og det er ikke nødvendigt med udluftning. Luften i saunaen bliver ikke varmere end mellem 38 og 45 grader.

Infrarød sauna afgifter kroppen og fremmer vægttab ved at øge forbrændingen i kroppen.

Den medfører afslapning af spændte muskler og modvirker derfor følger af stress. Varmen dybt inde i vævene fremmer reparationen af vævene ved at fremme blodgennemstrømningen.

Bygger man den infrarøde sauna selv, kan man købe den til priser helt ned til omkring 6.000,- kroner. Se mere på www.google.com Skriv infrarød sauna og vælg sider på dansk.

Svømning i opvarmede bassiner er også godt mod gigt. Temperaturen skal helst være omkring 28 grader.

Leddegigt

Hvis der ved gigt er vedvarende hævede led, så er der næsten altid tale om ledlidelser, hvor

immunsystemet er involveret. De kaldes autoimmune sygdomme, fordi kroppen fejlreagerer og angriber sine egne væv, her ledhinderne. Mest kendt er nok leddegigt, men også ved psoriasis og ved mavetarmsygdomme kan der komme angreb på leddene, fx ved blødende

tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa), Crohns sygdom, salmonella og yersiniainfektioner (se

senere). Man kan også se flere autoimmune sygdomme samtidig.

Leddegigt er en kronisk lidelse i mange af kroppens systemer, men det karakteristiske er en

vedvarende betændelsestilstand i ledhinderne, især led i arme og ben. Der er ikke tale om

en betændelse med bakterier eller virus, men om en tilstand, hvor kroppens immunsystem

fejlagtigt antager cellerne i ledslimhinderne for at være fremmede, og derfor angriber dem for

at ødelægge dem. Efterhånden kan der komme ødelæggelse af brusk og knogler. Forløbet kan

dog være meget forskelligt, lige fra milde tilfælde, der går hurtigt over, til svære, langvarige,

ledødelæggende og invaliderende tilfælde. Tobaksrygning firedobler risikoen for at få leddegigt.

Forekomsten er ca 1% af befolkningen, og kvinder bliver ramt tre gange så hyppigt som mænd. Forekomsten stiger med alderen, men man kan godt blive ramt af leddegigt allerede som barn – Still’s sygdom. Der er en arvelig tilbøjelighed til sygdommen, men arv alene gør det ikke. Man ved stadig ikke, hvad det er, der udløser sygdommen og får immunsystemet til at angribe ledhinderne, men man har mistænkt mikroorganismer som fx virus, mycoplasma eller bakterier.

Under alle omstændigheder er en række celler fra immunsystemet involveret i sygdommen.

Læs mere om immunsystemet og autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

Der er ofte fra starten ukarakteristiske symptomer som træthed, appetitløshed, svækkelse og

svage symptomer fra muskler og knogler, indtil der kommer synlige ledhævelser, især af

hænder, håndled, knæ og fødder. På hænderne er det særlig grund og mellemleddene på

fingrene, der bliver angrebet, mens hævelse og smerter i yderleddene tyder på slidgigt. Der

kommer smerter, der forværres ved belastning, og morgenstivhed samt stivhed efter pauser i

arbejdet er almindeligt. Varer morgenstivheden mere end en time, skal man altid tænke på

leddegigt. Der kommer med tiden indskrænket bevægelighed af de ramte led, som efterhånden kan risikere at blive ødelagt med fejlstillinger til følge. Især hvis der ikke bliver sat ind med behandling i tide.

Foruden i leddene kan der komme symptomer fra andre steder i kroppen. Der kan fx komme

gigtknuder under huden, betændelsesagtige forandringer i blodårerne og tegn på nerveskader.

Også lungehinderne og lungerne kan blive angrebet, medførende øget bindevævsdannelse og

besvær med at optage ilten fra lungerne. Ved lang tids sygdom kan der også komme problemer med for stor milt, for få hvide blodlegemer af den art, der bekæmper bakterier, og undertiden blodmangel og mangel på blodplader. Det kaldes Felty’s syndrom. Knogleskørhed er også almindelig og kan blive forværret ved behandling med binyrebarkhormon.

Der er ingen blodprøver, der med sikkerhed kan sige, at der er tale om leddegigt, men en hel

del, der kan pege hen imod leddegigt, fx reumatoid faktor. Er der tale om en aktiv leddegigt, er der hos næsten alle en forhøjet blodsænkning og forhøjet Creaktivt protein – CRP, der er ved at fortrænge blodsænkningen. Forhøjelsen svarer oftest til aktiviteten i sygdommen.

Ultralydscanning kan ved at måle, hvordan blodet strømmer gennem ledhinderne, være en hjælp for lægerne til at vurdere, om der er betændelsesagtige forandringer i leddene. Det samme gælder MR-scanning, der er både dyrere og mere besværlig, og ultralydscanning er lige så effektiv.

Forløbet varierer meget fra patient til patient, men efter 1012 år vil kun en femtedel

af de ramte være uden ledforandringer eller indskrænket funktion. Indenfor tre år vil så mange

som 70% have tegn på røntgenbilleder på ledskader, og mere end halvdelen af disse har

allerede tegn på ledskader det første år. De sværest ramte har en moderat nedsat levetid, og

man mener, at den medicinske behandling kan være medvirkende til dette. Det er mest på

grund af infektioner og blødninger fra mavetarmkanalen, at dødeligheden er øget.

Med tiden vil leddegigten kunne "brænde ud", men da er leddene ofte ødelagt.

Behandlingen af leddegigt:

Der er forskellige mål med behandlingen:

1. At modvirke smerterne

2. Undertrykkelse af betændelsesreaktionen

3. Beskyttelse af leddene

4. Vedligeholdelse af funktionen

5. Kontrol af leddegigtens virkning andre steder i kroppen.

I den smertestillende behandling med lægemidler anvender man først og fremmest

acetylsalicylsyre, paracetamol og gigttabletter af typen ibuprofen – NSAIDstoffer.

Ved undertrykkelse af betændelsesreaktionen dæmpes smerterne også efterhånden. Foruden

acetylsalicylsyre og de almindelige gigttabletter vil man i lettere tilfælde, hvis disse stoffer ikke virker godt nok, ofte forsøge med lignende stoffer eller en lille dosis binyrebarkhormon. Man vil også i de mere udtalte tilfælde begynde behandling med stoffer der specifikt modvirker betændelsesprocessen ved leddegigt. Tidligere brugte man meget behandling med guldsalte, som ofte kunne få leddegigten til at gå i ro, men desværre i nogle tilfælde gik ud over nyrerne. Guld bruges stadig, men også Dpenicillamin, malariamidler og sulfasalazin, der også bruges mod tarmbetændelser. Disse stoffer kaldes DMARD = disease-modifying antirheumatic drugs.

De er alle behæftet med bivirkninger, så behandlingen skal følges nøje med bl.a. undersøgelse

af blod, urin og leverfunktion. Det er svært at vide, hvilket af stofferne, man skal vælge først,

og ofte må man prøve sig frem. Stoffet methotrexat, der er cellehæmmende og også bruges i

kræftbehandling, kan være virksomt. Det virker hurtigere end de andre DMARD, men måske

undertrykker stoffet bare symptomerne. Man har også brugt andre celledræbende midler, men

de har giftige bivirkninger og kan øge risikoen for kræft senere. Målet med DMARD

behandlingen er at undertrykke de celler i immunsystemet, der er aktiveret og angriber egne

væv, her ledhinderne og knoglerne, og som producerer de ødelæggende stoffer ved navn

interleukiner og leukotriener.

Behandling med binyrebarkhormon bruges også, især i mindre doser, og det er vist, at det kan

forsinke ødelæggelsen af knoglerne og undertrykke symptomerne. Det er vigtigt, hvis man

bruger binyrebarkhormon, altid at modvirke knogleskørhed ved at give tilskud af kalk og

Dvitamin sammen med magnesium, der også modvirker afkalkningen af knogler ved at

lette indbygningen af kalk i knoglerne samt hæmme dannelsen af biskjoldbruskkirtelhormon.

Det seneste fremskridt er behandling med stoffet TNFalpha, der påvirker immunsystemet på

en gunstig måde ved forstyrrelser i det. Der kommer hele tiden nye ting, der altsammen griber ind i betændelsesprocessen. Arava er også et helt nyt præparat, der hæmmer et bestemt enzym. Men der er farlige bivirkninger ved det hele.

Også kirurgisk kan man hjælpe med nye led, især i skulder, hofte og knæled. Er kun enkelte

led angrebet, kan man forsøge at fjerne ledhinden i leddene. Det hjælper på symptomerne, men forhindrer tilsyneladende ikke den videre ødelæggelse af leddene, så det bruges ikke så meget mere.

Det er vigtigt at beskytte leddene mod overbelastning, da det forværrer sygdommen, bl.a. ved

at sørge for, at den leddegigtramte får de nødvendige hjælpemidler i hverdagen og evt får et

skånejob eller fleksjob. Det er også vigtigt, bla. ved hjælp fra fysioterapeuter og

ergoterapeuter, at vedligeholde funktionen af leddene og musklerne. Også her gælder det om

at bevæge uden at overbelaste.

Foruden sygehusenes reumatologiske afdelinger har Gigtforeningen gigthospitaler eller

gigtsanatorier flere steder i landet, hvor man kan blive behandlet og genoptrænet. Mange

gigtramte har det bedre i sydlige, varme lande, fx under kurophold.

MSM har i en række tilfælde også kunnet hjælpe på leddegigt.

Kosten spiller en rolle for aktiviteten i leddegigt. Norske undersøgelse tyder på, at en

vegetarisk kost, i hvert fald i perioder, og korte perioder med faste kan hjælpe. De livsvigtige

eller essentielle fedtsyrer, som bl.a. findes i fed fisk og fiskeolie, kan i større mængder virke

positivt på leddegigt. Det er bl.a. vist ved en undersøgelse på Gråsten Gigthospital. Men det er vigtigt, at kosten indeholder alle de ting, man har brug for til at bevare sundheden, så det er

bedst at snakke med en diætist, når kosten skal tilrettelægges efter sygdommen.

Der er ikke noget i vejen for at forsøge sig med naturlægemidler, men da leddegigt kan være hurtigt ledødelæggende, er det ikke klogt at undlade medicinsk behandling og kontrol hos en gigtspecialist  en reumatolog.

Kyllingebrusk indeholder en bestemt type kollagen – type II – der har vist sig at være et vigtigt protein til opretholdelse af bruskens fasthed og brudstyrke. Man kan købe det som Rumagic (fra BiOrto, Bioforce), hvor kollagenet er udenatureret og altså i sin oprindelige form. Dosis er en kapsel dagligt ved sengetid sammen med et stort glas vand. De findes adskillige videnskabelige undersøgelser, der har bekræftet virkningen af udenatureret kollagen II, der hæmmer den autoimmune reaktion i brusken ved leddegigt.

Vi har i radioudsendelsen Spørg om Sundhed oplevet en dame fra Viborg, der alene ved at spise frisk ingefær dagligt i løbet af et halvt år slap af med sin leddegigt. Ingefær griber også positivt ind i betændelsesprocessen, men foreløbig er der kun videnskabeligt påvist en virkning på slidgigt.

Det betyder dog ikke, at det ikke duer ved leddegigt. Det er værd at prøve.

Nu er der altid en chance for, at disse immunsygdomme kan gå i ro, og det vil der ofte blive

henvist til fra lægeside, når folk får det bedre efter at have brugt naturlige midler, men efter min mening er det en rigtig god idé at sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for, især når det gælder grønsager, frugt og krydderier, der indeholder vigtige, naturlige antioxidanter, der hjælper kroppen i kampen mod sygdom.

Boswellia serrata, der i Danmark bl.a. kan købes i kombination med curcumin og ingefær som Reumazall R, er en kraftig hæmmer af enzymet 5-lipoxygenase, der er vigtigt for dannelsen af de inflammationsfremkaldende leukotriener og kan derfor virke udmærket ved autoimmune sygdomme samt gigtlidelser i øvrigt.

Ekstrakt af den grønlæbede musling fra New Zealand har måske også en virkning på leddegigt, og indeholder vigtige fedtsyrer.

Vi skal heller ikke glemme Alma Nissens kur med vand , som skiver af rå kartoffel har ligget i blød i natten over. Alma Nissen kurerede sig selv for leddegigt ved at bruge dette råd.

Zink og kobber kan være gavnlige som tilskud ved leddegigt, men da de konkurrerer med hinanden om optagelse er det bedst at tage begge dele og på forskellige tidspunkter af dagen, og ikke heller sammen med den daglige vitamin-mineral tablet. Dosis er 30 mg zink (picolinat eller citrat) dagligt og 2 mg kobber dagligt. Nogle mennesker har for meget kobber i kroppen og må ikke få tilskud.

Det er også godt med et tilskud af selen, fx Seleno Precise 200 mikrogram dagligt.

Mange med leddegigt lider af træthed, og det samme gælder ved alle bindevævssygdommene.

Det skyldes formentlig en kombination af sygdommen og følger af behandlingen af den, men

det er altid vigtigt at undersøge baggrunden for træthed. Der kunne fx foreligge en

blodmangel som følge af mave eller tarmsår på grund af gigtmidler, og specifik behandling

med fx malariamidler eller cellehæmmende medicin kan også gå ud over knoglemarven.

Kan man ikke finde nogen særlig årsag, kan jeg, foruden en sund og varieret kost, anbefale

ekstra vitaminer og antioxidanter, fx Cvitamin, Evitamin, selen og Andante. Mange er trætte

på grund af mangel på væske, først og fremmest vand. Ginseng Rosenrod og guarana samt en række kombinerede urtepræparater kan modvirke træthed. Det er også vigtigt at have noget at stå op til, glæde sig til og se frem til. Den mest almindelige grund til træthed er psykiske og sociale belastninger, fx ensomhed.

Et problem ved mange gigtlidelser er søvnen, der let kan blive forstyrret af smerter i muskler, sener og led. Især ved vendinger i sengen, hvilket kan automatisk gør under søvnen, kan det gøre så ondt, at man vågner. Her kan man med fordel bruge silkelagener og silkenattøj. Så glider man rundt uden nogen anstrengelse og smerter. Det kan også være en god idé at tage en hyperikum (prikbladet perikum) tablet en time før sengetid, fx Calmigen eller Velzina. Det kan også være et problem at komme ind og ud af biler, og her kan man med fordel bruge at lægge et stykke plastic på sædet, når man skal ind og ud. Så går det meget lettere.

Varme har meget lindrende virkning ved gigtlidelser. Mange med gigt har det væsentligt bedre, hvis de om vinteren kan være et stykke tid i Sydeuropa, på Gran Canaria eller i varme lande.

Det er solens infrarøde varmestråler, der går dybt ind i vævene og modvirker den inflammation, der er årsag til smerterne. Desuden får man mere lyst til at bevæge sig, når det er varmt.

En god erstatning for at tage sydpå er at anskaffe sig en infrarød sauna. Det er et lille rum af træ, der kan installeres i løbet af tre kvarter. Saunaen kan sættes op overalt og sættes til en stikkontakt. Den fylder ikke særlig meget. Der bliver ikke fugtigt i den, og det er ikke nødvendigt med udluftning. Luften i saunaen bliver ikke varmere end mellem 38 og 45 grader.

Infrarød sauna afgifter kroppen og fremmer vægttab ved at øge forbrændingen i kroppen.

Den medfører afslapning af spændte muskler og modvirker derfor følger af stress. Varmen dybt inde i vævene fremmer reparationen af vævene ved at fremme blodgennemstrømningen.

Bygger man den infrarøde sauna selv, kan man købe den til priser helt ned til omkring 6.000,- kroner. Se mere på www.google.com Skriv infrarød sauna og vælg sider på dansk.

Svømning i opvarmede bassiner er også godt mod gigt. Temperaturen skal helst være omkring 28 grader.

Reiters syndrom  reaktiv ledbetændelse

Reiters sygdom, Reiters syndrom eller reaktiv ledbetændelse, som det nu kaldes, består af en

kombination af øjenbetændelse, urinrørsbetændelse (eller betændelse i livmoderhalsen hos

kvinder), ledbetændelse og nogle karakteristiske hudforandringer i form af mundsår,

vableagtigt udslæt, især i håndflader og fodsåler, evt. psoriasis. Alle symptomer behøver ikke

at være til stede. Der kommer oftest træthed, dårlig tilpashed feber og vægttab samt smerter i

sener og de steder, som senerne hæfter ved.

Årsagen til Reiters syndrom er ikke sikkert kendt, men 80% af de ramte har vævstypen

HLAB27, der disponerer til gigtlidelser. Man har mistanke om, at bakterien Chlamydia

trachomatis har noget med Reiter at gøre, da man har fundet bakterien hos op mod 70%

af mænd, der havde ubehandlet Reiters syndrom og urinrørsbetændelse. Man mener,

at der kan være tale om en fejlagtig og overdreven reaktion i immunsystemet på Chlamydia

infektion hos mennesker, der er disponeret til Reiters syndrom. Man har også fundet

DNA fra Chlamydia i ledvæske hos mennesker med Reiter, hvilket understøtter denne

opfattelse. Andre bakterier kan dog også udløse lignende symptomer, så Reiters syndrom

er i dag inkluderet i sygdomsenheden reaktiv ledbetændelse. Man kan også se betændelse

i sideleddene til rygsøjlen samt i leddene mellem korsben og bækken, men dette ses som regel

sent i forløbet.

Medicinsk behandling

Ved sygdommens start er der set virkning af antibiotika på Chlamydia

infektion i urinrøret, så senere udvikling af reaktiv ledbetændelse kan undgås. Iøvrigt er der

ikke vist nogen sikker virkning af antibiotika, heller ikke i længere perioder. Derimod har

lægemidlet sulfasalazin (Salazopyrin R) op til 3 gram dagligt fordelt på dagen vist sig at kunne hjælpe nogen med vedvarende reaktiv ledbetændelse.

De fleste med reaktiv ledbetændelse har i nogen grad hjælp af behandling med NSAID

gigttabletter. Stoffet indomethacin er det bedste at starte med, men man kan også forsøge

andre NSAIDstoffer. I svære tilfælde kan man forsøge med cellehæmmende stoffer som fx

azathioprin. Det er et problem med bivirkningerne fra disse ting, der kan give sår og blødninger samt dårlig tarmslimhinde, skader på nyrer, lever og hjerte samt skade immunsystemet.

Hos mellem 30 og 60 procent af patienter med reaktiv ledbetændelse består der i længere tid

nogen ledsymptomer, og tilbagefald af sygdommen er almindelige. Op mod en fjerdedel bliver så hårdt ramt, at de ikke kan arbejde eller må skifte arbejde på grund af vedvarende

ledsymptomer. Kronisk smerte i hælene er ofte et særligt belastende symptom. På langt sigt

kan der komme slidgigtforandringer i leddene med nydannelse af knoglevæv som udvækster,

og der kan komme afkalkning omkring leddene. I sjældne tilfælde kan der sent optræde

symptomer fra hjertet og nervesystemet.

Ved alle sygdomme, hvor immunsystemet er involveret, er det vigtigt med en sund kost med

600 gram grønt og frugt dagligt og undgåelse af mættet fedt (fra dyr) fede mælkeprodukter,

fast fedt som margarine samt olier som majsolie og solsikkeolie. Disse ting indeholder nemlig

som nævnt fedtsyrer, der fremmer den betændelsesagtige tilstand, der medfører smerterne. I

modsætning hertil er olivenolie og især hørfrøolie og fiskeolie med til at dæmpe smerterne. Det samme gælder for kæmpenatlysolie. Til at stege i bør man bruge olivenolie og lidt smør. Rapsolie kan bruges, hvis den ikke har været varmet op eller udsat for lys, men man bør ikke stege med rapsolie, da der dannes transfedtsyrer og andre nedbrydningsprodukter af fedtsyrerne, hvilket skader kroppen.

Læs mere om autoimmune sygdomme og inflammation på www.radiodoktoren.dk

Det er også godt med et tilskud af vitaminer og mineraler samt ekstra antioxidanter, fx ekstra

Cvitamin, Evitamin og betakaroten. Det er meget dårligt at ryge, hvis man har sygdomme af denne art, da det er skadeligt og øger behovet for antioxidanter.

Det er vigtigt at holde sig i gang med øvelser, gymnastik, svømning etc., men det er ikke klogt at overbelaste. Bevæge uden at belaste er det bedste.

Da reaktiv ledbetændelse er meget knyttet til vævstypen HLAB27, er

tilbøjeligheden til at få sygdommen arvelig, men selve sygdommen er ikke arvelig.

Vævstypen HLAB27 og gigtlidelser/symptomer:

Mennesker med denne vævstype har en tilbøjelighed til at få gigtsymptomer som fx hævede led efter infektioner med virus eller bakterier. Fx efter salmonellainfektioner eller yersinia fra

svinekød. Men også kraftigere forkølelser kan udløse reaktionerne, der foregår via

immunsystemet. Det er en autoimmun reaktion, der udløses, altså en reaktion, hvor antistoffer

angriber kroppens egne væv.

Der er flere forskellige kombinationer af gener, der kan give sådanne reaktioner, men den bedst kendte sammenhæng er mellem vævstypen HLAB27 og Bechterews sygdom, der giver

betændelse i og efterfølgende stivhed af rygsøjlen, og HLAB27 har også forbindelse til Reiters sygdom, psoriasisleddegigt, og ledbetændelse i forbindelse med tarmbetændelser. Man mener, at de grundlæggende mekanisme kan være den samme ved disse sygdomme.

Hos hvide nordamerikanere af europæisk herkomst er forekomsten 7 procent.

Generne har altså betydning for immunsystemets evne til at reagere på fx infektioner og for

opkomsten af forskellige gigtlidelser. Antigen B27 øger risikoen for forekomst af Bechterews

sygdom 69 gange, og mellem 80 og 90 procent af de ramte har vævstypen HLAB27.

Den vigtigste forebyggelse for mennesker med denne vævstype må være at leve så sundt som

muligt for på den måde at forebygge betændelsestilstande med virus og især bakterier. Det

handler om sund og varieret kost, med se(x)ks om dagen  6 x 100 gram grønt, frugt og

krydderier, et rimeligt tilskud af vitaminer, mineraler og andre antioxidanter, om at få frisk luft og motion (hærdning), evt vinterbade eller, som man gjorde i gamle dage, at gnide sig med kolde vaskeklude. Man skal passe på ikke at udsætte sig for meget for smitte, vaske sine

hænder ofte, og være helt sikker på, at maden bliver ordentligt tilberedt og opbevaret, så der

ikke kommer bakterievækst i den. Vil man tage på kurophold, skal det ikke være steder, hvor

maveinfektioner er hyppige. Rejser man i fremmede lande, er det vigtigt med god hygiejne og

med helt at undlade at spise og drikke noget, der ikke er kogt eller stegt, eller som drikkevarer

er i originale flasker.

Varme har meget lindrende virkning ved gigtlidelser. Mange med gigt har det væsentligt bedre, hvis de om vinteren kan være et stykke tid i Sydeuropa, på Gran Canaria eller i varme lande.

Det er solens infrarøde varmestråler, der går dybt ind i vævene og modvirker den inflammation, der er årsag til smerterne. Desuden får man mere lyst til at bevæge sig, når det er varmt.

En god erstatning for at tage sydpå er at anskaffe sig en infrarød sauna. Det er et lille rum af træ, der kan installeres i løbet af tre kvarter. Saunaen kan sættes op overalt og sættes til en stikkontakt. Den fylder ikke særlig meget. Der bliver ikke fugtigt i den, og det er ikke nødvendigt med udluftning. Luften i saunaen bliver ikke varmere end mellem 38 og 45 grader.

Infrarød sauna afgifter kroppen og fremmer vægttab ved at øge forbrændingen i kroppen.

Den medfører afslapning af spændte muskler og modvirker derfor følger af stress. Varmen dybt inde i vævene fremmer reparationen af vævene ved at fremme blodgennemstrømningen.

Bygger man den infrarøde sauna selv, kan man købe den til priser helt ned til omkring 6.000,- kroner. Se mere på www.google.com Skriv infrarød sauna og vælg sider på dansk.

Svømning i opvarmede bassiner er også godt mod gigt. Temperaturen skal helst være omkring 28 grader.

Det er muligt, at man med tiden kan finde noget, der kan blokere for disse vævstypers negative virkninger. Det er nu blevet meget lettere at konstatere, om man har gener, som kan give sygdom, da man nu på Rigshospitalet ved hjælp af en donation fra Gigtforeningen har fået et apparat med en DNAchip, der kan undersøge flere tusinde gener på få timer. Det betyder et kæmpe skridt frem for forskningen i gigtsygdomme, da det vil kunne hjælpe forskerne med at kortlægge, hvilke gener, der aktiveres eller undertrykkes i forbindelse med gigtsygdomme.

Polymyalgia reumatica  "muskelgigt"

Polymyalgia rheumatica er en bindevævslidelse, der forekommer hos mennesker over 50 år og viser sig ved stivhed og smerter i skulder og hoftemusklerne, ligesom der ofte kan være

ledbetændelse med væske i knæene og andre led i armen og ben. Da det gør ondt, bevæger

mange sig for lidt, hvorved musklerne bliver svage, og der kommer svind af dem. Der er en

kraftigt forhøjet sænkningsreaktion hos de fleste som tegn på sygdomsaktiviteten, og nogen

har også en betændelsesreaktion i tindingepulsårerne (arteriitis tempoeralis).

Der er tale om en autoimmun sygdom, hvor kroppen angriber sine egne væv, ligesom ved andre bindevævslidelser. Selve sygdommen er ikke arvelig, men tilbøjeligheden til at få sådanne lidelser er delvist arveligt betinget.

Sygdommen behandles medicinsk med gigtmidler af typen ibuprofen (NSAIDstoffer),

undtagen hvis der også er symptomer fra tindingepulsårerne. I disse tilfælde gives store doser

binyrebarkhormon.

Er gigtmidler ikke nok, behandles polymyalgia rheumatica med små doser binyrebarkhormon,

og virkningen kan følges ved hjælp af sænkningsreaktionen, så man kan give så lidt som muligt. Sygdommen har en tendens til at >brænde ud< i løbet af et par år, hvorefter man langsomt kan ophøre helt med behandlingen.

Ved enhver behandling med binyrebarkhormon er der risiko for afkalkning af knoglerne, og

selv ved små doser skal der derfor gives en forebyggende behandling mod knogleskørhed.

Det er vigtigt altid i forebyggelsen af afkalkning at give tilskud af kalk og Dvitamin sammen

med magnesium, evt i kombination med bor og andre stoffer, der har betydning for knoglerne.

Det er også ved denne sygdom, som ved alle gigtsygdomme, vigtigt at holde sig i gang uden at overanstrenge sig, d.v.s. bevæge sig uden at overbelaste, for at bevare muskelkraften og

bevægeligheden i leddene. Desuden at spise sundt og sørge for, at kroppen får alt det, den har

brug for i form af vitaminer, mineraler og andre antioxidanter. Også her vil MSM kunne hjælpe.

Urinsyregigt podagra

Urinsyregigt er en samlebetegnelse for en række sygdomme, som viser sig ved et forhøjet

indhold af urinsyre i blodet, tilbagevendende anfald af ledbetændelse, ikke med bakterier, men på grund af krystaller i ledvæsken, ophobning af urinsyre i depoter i og rundt om leddene (tophi), nyrelidelse og nyresten. Disse ting kan forekomme hver for sig eller sammen. Det er fx langt fra alle med for højt indhold af urinsyre i blodet, der har gigtanfald, fx podagra, hvor smerter og hævelse sidder i storetåens grundled, og urinsyre har også vigtige funktioner i kroppen som antioxidant (modvirker forharskning). .

Sygdommen er absolut hyppigst hos mænd, sjældent før 30 års alderen og hyppigst omkring 50 års alderen. Der er en arvelig tendens. Den begynder ofte pludseligt, ofte om natten, med smerter, rødme og hævelse af et eller flere led, oftest i benene og særlig ofte i storetåens grundled. Anfaldet udløses ofte af alkohol, et stort måltid, medicin, skader eller kirurgiske indgreb.

Anfaldet kan vare fra dage til uger, hvorefter det går fuldstændig væk igen. Over halvdelen får et nyt anfald inden for et år, men der kan gå mange år, før det næste kommer. Senere anfald har tendens til at komme i flere led, til at være sværere og længere varende samt til at give feber. Det kan så være svært at se forskel på urinsyregigt og leddegigt.

Det væsentlige i sygdommen er det forhøjede indhold af urinsyre i kroppen. Det kan skyldes en for stor produktion eller en forsinket udskillelse af urinsyre, der er tungt opløseligt, eller en kombination af begge dele. Når man ser bort fra arvelige forstyrrelser i urinsyrestofskiftet, er vanddrivende behandling en af de vigtigste grunde til et for højt indhold af urinsyre i blodet, da mangel på væske i kroppen i forbindelse med denne behandling fører til en større genoptagelse og en nedsat udskillelse af urinsyre. Acetylsalicylsyre, nikotinsyre og alkohol kan også føre til for høj urinsyre i blodet.

Forhøjet serum urat, som er den form, man måler for urinsyre i blodet, kan skyldes øget produktion eller nedsat udskillelse af urinsyre. Alkohol overforbrug og fedme øger produktionen af urinsyre og nedsætter udskillelsen. Ved forskellige blodsygdomme, leukæmi og mangel på B12-vitamin samt psoriasis og behandling med cellegift (kemo) ser man også forhøjet urat. Undersøgelsen for B12-vitamin bør omfatte homocystein, som bedre end måling af selve B12-vitaminet er udtryk for mangel på vitaminet.

Forhøjet urat skyldes dog hyppigere en nedsat udskillelse af urat. Det kan blandt andet ses ved kronisk nyresvigt, for meget kalk i blodet, blyforgiftning, alkoholmisbrug og brug af lægemidler som fx de vanddrivende tiazider (fx Centyl), acetylsalicylsyre i lav dosering (fx Hjertemagnyl) og det cellehæmmende ciclosporin.

Det er også godt at undersøge kalkindholdet i blodet (calcium) med henblik på, om der kan være for meget biskjoldbruskkirtelhormon i blodet. Det kan medføre for højt calcium i blodet, som med tiden kan gå ud over nyrerne.

Indmad og et højt indhold af protein i kosten kan hæmme udskillelsen af urinsyre. det samme gælder for broccoli, asparges, kaffe og orange juice.

Sodavand med sukker og fruktose samt fruktose (frugtsukker) fra andre kilder, som fx frugt og slik, kan øge risikoen for at få urinsyregigt.

Et højt indhold af urinsyre i blodet kan hæmme de kognitive funktioner, det vil sige hukommelsen, at lære gennem læsning og evnen til at opfatte.

Mangel på spormineralet Molybdæn kan være medvirkende til udvikling af urinsyregigt,

da molybdæn er vigtigt for flere enzymer, der er medvirkende i omsætningen af urinsyre. Læs mere om molybdæn og urinsyregigt på www.podagra.no hvor der også er dansk tekst.

Behandling

Behandlingen består i at stoppe anfaldene og forhindre nye. Desuden i at forebygge

ophobning af urinsyre i led, nyrer og andre steder og på den måde forebygge komplikationer.

Målet er også at forebygge nyresten og følgesygdomme som fedme, for meget fedt i blodet, dårlige nyrer og for højt blodtryk. Anfaldene behandles medicinsk oftest med kolkicin, indometacin eller stoffer fra ibuprofengruppen (NSAIDstoffer. Der kan være en del bivirkninger forbundet med brugen af disse lægemidler. Derfor er det værd at forsøge med curcumin (fra gurkemejerodpulver). Fx Curcumin Forte, Turmeric, Curcur eller andre produkter. 2-3 gram 2-3 gange dagligt. Det er vigtigt, at behandlingen af anfald iværksættes så tidligt som muligt. Den skal fortsætte, indtil 34 dage efter, at alle tegn på inflammation er væk.

Forebyggelsen består først og fremmest i langsomt vægttab (hurtigt vægttab kan udløse anfald) og undgåelse af ting i kosten, der kan medføre for stor dannelse af urinsyre. Desuden strengt mådehold med alkohol som vin, spiritus og øl, der helst bør undgås helt.

De fleste kan dog tåle et enkelt glas god vin.

Det er vigtigt at drikke meget vand (ikke sodavand) og at få daglig motion. Man bør spise regelmæssigt og ikke for store måltider, gerne mellemmåltider. Det er godt at spise grønsager flere gange dagligt af alle slags, undtagen bønner, linser og gule ærter. Fisk og fiskepålæg er godt, undtagen ansjoser, makrel og sild. Spis kun lidt kød, kødpålæg, æg, ost, smør, fløde og margarine. Undgå kødsuppe, kødekstrakt og bouillonterninger, lever og nyre, der indeholder meget purin, der bliver til urinsyre i kroppen. Det bedste er at komme til at snakke med en diætist. Undgå mættet fedt fra dyr og mælkeprodukter samt fedt med transfedtsyrer i (margariner). Brug i stedet det sunde fedt fra olivenolie, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie.

Det kan også være nødvendigt at give medicin, der øger udskillelsen af urinsyre. Man anvender oftest stoffet allopurinol, der nedsætter dannelsen af urinsyre ved at standse nedbrydningen på stadiet før urinsyre, der et letopløseligt og let udskilles. Sværere bivirkninger er ualmindelige. De hyppigste er hududslæt, gener fra maven, diaré og hovedpine. Den medicinske behandling overflødiggør ikke den øvrige forebyggelse, som bør forsøges først. Se også nedenfor om allopurinol.

Magnetfeltbehandling virker både smertestillende og bedrer kredsløbet, så urinsyren kan komme væk fra det smertende sted. Det er en ældgammel behandlingsmetoder. Dronning Cleopatra fik lagt magnetsten på, når hun fik urinsyregigt. I dag vil man anvende pulserende magnetfeltbehandling eller at bruge faste magneter, som fastholdes på stedet af en bandage eller med hudvenligt plaster. Se fx på www.coclo,.com

Følgende alternative råd kan også forsøges: Bland et snapseglas olivenolie med fem dråber enebærolie og masser det ramte led flere gange dagligt. Tag et koldt fodbad, tilsat ti dråber enebærolie og ti dråber rosmarinolie til to og en halv liter koldt vand. Is og koldt vand er god førstehjælp, men kun tyve minutter ad gangen. Skvalderkål kan bruges som omslag på leddet.

Djævleklo, fx Venustorn, kan dels bruges til behandling af anfald, og samtidig nedsætter midlet urinsyre i blodet og kolesterol.

Visse homøpatiske midler kan også hjælpe. Fx Aconite (venusvogn, stormhat) 12 C,

Belladonna 12 C og Colchicum 12 C. Også Urtica urens 12 C (amerikansk anbef.).

Til forebyggelse af urinsyregigt kan, udover ovenstående råd om kost, væske, motion etc., kan følgende anbefales. Folinsyre, der er et Bvitamin, hæmmer det enzym, der er ansvarligt for produktionen af urinsyre i kroppen (xanthin oxidase), og der er rapporter om god virkning af vitaminet mod forhøjet urinsyre. Dosis skal så være på 1040 mg folinsyre dagligt. Folinsyre i denne styrke fås kun på recept. Store doser folinsyre kan have indflydelse på virkningen af nogen epilepsimidler og kan sløre symptomerne på mangel på B12vitamin, så det bør kun gives efter undersøgelse af og aftale med en læge.

Stoffet quercetin, der findes i meget frugt og grønt, især i løg, hæmmer også produktionen af urinsyre på lignende måde som lægemidlet allopurinol. Kan også tages som tilskud.

Daglig indtagelse af kirsebær (friske eller fra dåse) har vist sig meget effektivt at kunne sænke urinsyreindholdet i blodet, men man skal tage et halvt pund dagligt. Blåbær skulle også have samme virkning og formentlig også hyldebær. Det er stofferne anthocyaniner i de dybe rødblå farver, der virker. Anthocynaniner findes også i Aronia saft, der kan købes i helsekostforretninger (ren saft plus økologisk, brunt rørsukker). Desuden i blåbær, hyldebær og solbær. Kirsebær og Aronia har det største indhold.

Molybdæn kan købes som MOLYB-PLUS på www.helsevarer.dk

Bløddelsgigt ved sukkersyge

Ledstivhed med smerter og indskrænket bevægelighed mm. hos diabetikere er en kendt

senkomplikation. Der er større risiko for springfinger hos diabetikere. Diabetikere har også

større risiko for at få seneskrumpning i håndfladerne, og det er netop en skrumpning i

senebånd, der omslutter senerne til fingrene, der giver springfinger, hvis det da ikke skyldes

hævelse på grund af overbelastning.

Diabetikere har også større risiko for at udvikle sammentrækning af bindevævet omkring

leddene, med indskrænket bevægelighed og stivhed af led, fingre og hænder. Kaldes også "stiff hand syndrome" stiv hånd syndrom. Skulderleddene bliver ikke sjældent angrebet.

Hyppigheden af carpal tunnel syndrom (for snæver håndledskanal med tryk mod nerver,

blodårer og sener, medførende føleforstyrrelser og smerter samt nedsat kraft i hænderne) er

også større hos diabetikere. Andre grunde til carpal tunnel syndrom kan være leddegigt eller

for lavt stofskifte.

Det har noget at gøre med kollagendannelsen i bindevævet, på grund af ændring af

æggehvidestofferne som følge af en forbindelse mellem dem og sukker. Det samme som sker

med æggehvidestoffet hæmoglobin i de røde blodlegemer, det man måler som hæmoglobin A1c eller sukkerhæmoglobin, langtidsprøven ved diabetes. Jo højere det gennemsnitlige blodsukker ligger, jo større risiko for omdannelsen af proteinerne (æggehvidestofferne).

Thiamin (B1-vitamin) modvirkeer denne proces, så det er som diabetiker godt at tage 300 mg thiamin dagligt og et B-kompleks (stærke B-vitaminer) for at bevare balancen mellem B-vitaminerne.

Det er dog ikke alle med forhøjet gennemsnitsblodsukker, der får disse komplikationer, så der

spiller nok også en arvelig tilbøjelighed ind, og muligvis andre ting også, blandt andet kvindens overgangsalder, da fx skulderproblemer ikke sjældent ses hos kvinder lige efter

overgangsalderen og forsvinder efter et par år.

Det vigtigste, man selv kan gøre for at undgå problemer med led og sener etc., er at overholde

spillereglerne for at leve godt med diabetes, fx den rigtige kost og daglig motion, og dermed

holde sit blodsukker nede på et rimeligt niveau. Det er heller ikke godt at overbelaste sine led,

men det er på den anden side vigtigt at bevæge dem og i det hele taget at få motion .

Nogen diabetikere har haft meget god effekt af akupunktur eller zoneterapi. I nogle tilfælde

kan smerterne forsvinde med tiden.

Jeg vil anbefale et godt tilskud af antioxidanter, da det viser sig, at diabetikere har brug for mere af disse end andre. De findes naturligt i grønsager, frugter og krydderier, men det vil nok være fornuftigt at tage et tilskud af fx: 1.000 mg Cvitamin to gange daglig samt 1-2 kapsler af blandede Evitaminer.

Flere diabetikere har meldt, at de har haft glæde af at tage chlorella, formentlig på grund af dettes indhold af mikronæringsstoffer. Fiskeolie er også godt for diabetikere, ligesom man kan anbefale naturmedicin mod gigt.

Kold skulder

Kold skulder frozen shoulder er en slags betændelsesreaktion i vævet omkring et skulderled.

Det er kapslen, der "klistrer" sig fast på overarmens kuglehoved i skulderleddet. Det har ikke

noget med bakterier at gøre, men kan komme efter senebetændelse eller slimsækbetændelse i

skulderleddet. Ofte er der dog ingen sygdom iøvrigt i skulderleddet.

Kold eller frossen skulder kan også komme i forbindelse med en systemlidelse i kroppen, fx

sukkersyge, kronisk lungelidelse eller blodprop i hjertet. Holdes armen stille i længere tid,

forværres symptomerne og bevægelsesindskrænkningen. Det er derfor vigtigt så hurtigt som

muligt at få skulderen igang igen ved skader. Her kan man have hjælp af en trisse, der sættes

op, så man med den raske arm kan trække den ramte skulder/arm op ved hjælp af en snor, der

går op over trissen og har et håndtag i begge ender..

Det er oftest kvinder over 5o, der rammes af kold skulder, men mænd kan også få det.

Smerterne og stivheden udvikles i reglen gradvist i løbe af nogle måneder, skulderen bliver øm, og på røntgenbilleder kan man se afkalkning. Det er ikke umuligt, at hormonbalancen har

betydning.

I de fleste tilfælde forsvinder lidelsen efter l2l8 måneders forløb, men hos nogen kommer der

vedvarende bevægeindskrænkning.

Behandling har som regel ikke større effekt, men fysioterapi med fx laserbehandling eller

ultralyd kan lindre meget, og indsprøjtninger med binyrebarkhormon også. Da der er

knoglesvind og kalksvind ved lidelsen, er det dog ikke så godt at give binyrebarkhormon.

Akupunktur eller zoneterapi har hos nogen en helt udmærket effekt på kold skulder. Det er

min favoritbehandling.

Jeg kan anbefale et dagligt tilskud af calciumcitrat og magnesium, fx som CalMag, og D3vitamin samt en sund, grøn kost og tilskud af vitaminermineraler samt antioxidanter. Desuden daglig gymnastik og motion.

Fra en lytter har jeg fået et råd om at bruge omslag med bukkehornsfrø:.

Din lægeside sidst i november angående bukkehornsfrø var meget interessant, men der manglede en ret vigtig side af frøenes egenskaber, som vi har gode erfaringer med, nemlig brugen af knust bukkehornsfrø, anvendt som grødomslag mod seneskedebetændelse. Jeg har anbefalet det til adskillige, som havde haft konstante smerter i ugevis, og som blev meget forbavsede, når betændelsen forsvandt på rekordtid.

Vi ved jo, at seneskedebetændelse kan være svær at få bugt med. Jeg har haft det periodevis i begge arme, men lægen havde ikke andet end binyrebarkhormon at byde på. Et godt eksempel på frøenes effektivitet fik jeg for et par år siden. Jeg kunne ikke bevæge venstre arm i skulderleddet, men nok i albue og håndled. Lægen kaldte det en frossen skulder og forklarede mig samtidig, at der var betændelse i seneskederne. Jeg lagde bukkehornsomslag på fem gange om dagen, og lod sidste omslag blive på om natten. Kun 3½ døgn senere var jeg fuldstændig rask. På det tidspunkt var jeg knap 80 år. Jeg kan forestille mig, at det også vil være et udmærket middel mod podagra, men kender ingen konkrete eksempler herpå.

Grøden fremstiller jeg af 3-5 teskefulde knuste bukkehornsfrø, som jeg tilsætter så meget vand, at det kan dampe væk på ca. to minutter under omrøring og ikke for heftig varme. Jeg anbringer det så i en linnedklud og lægger det på, når det ikke brænder mere. Efterfølgende dækkes med et håndklæde og evt. plastic for at undgå skader på tøjet. Rådet gives hermed videre til fri afbenyttelse.

Fibromyalgi

Fibromyalgi er en sygdomsenhed, en art muskelgigt, som forvirrer lægerne, da der ikke er ret

mange sikre objektive forandringer. Det er ikke nogen ny sygdom, men flere og flere får den

tilsyneladende. Den hører hjemme under gigtlidelserne. Det er en kronisk lidelse, der især

rammer kvinder mellem 30 og 50 år. Mænd kan dog også få den. Også her er immunsystemet formentlig involveret.

Hovedsymptomerne er brændende, sviende smerter i musklerne, nedsat muskelkraft, kroniske

smerter i senehæfter og evt led. Der findes rundt omkring på kroppen 18 særlig ømme punkter, kaldet tender points, og 11 af disse skal være udtalt ømme ved tryk på dem. Smerterne skal sidde i begge sider af kroppen og både ovenfor og nedenfor taljen.

Der er typisk udtalt træthed, stivhed og søvnen er dårlig. Desuden er der en række

ukarakteristiske symptomer som svimmelhed, hovedpine, synsforstyrrelser, lydfølsomhed,

problemer med hukommelsen og koncentrationen, kvalme, maveproblemer med diaré eller

forstoppelse, vandladningsproblemer, dårligt immunforsvar, hedeture, hjertebanken, indre uro

og stress/angst. Disse symptomer optræder både enkeltvis eller flere ad gangen og er ikke til

stede hele tiden. Symptomerne kommer i bølger, med gode og dårlige dage.

Årsagen til fibromyalgi kendes ikke, sandsynligvis er der flere forskellige. Noget tyder på, at

omsætningen af signalstoffet serotonin i hjernen er forstyrret, og der lader også til at være en

nedsat mængde af aminosyren tryptofan i blodet. Søvnforstyrrelser medførende ændringer i

kroppens hormonbalance og det ubevidste nervesystem kan også være en forklaring. Man har

også villet forklare det med psykologiske årsager, men undersøgelser har vist, at de psykiske

forandringer kommer efter de andre, altså på grund af sygdommen.

Noget kunne tyde på, at mave-tarmfunktionen og intolerans eller allergi over for fødemidler kan være medvirkende til symptomerne ved fibromyalgi. Der er også noget, der tyder på autoimmune reaktioner.

Der er en række andre lignende tilstande, fx træthed efter virussygdomme, kronisk

træthedssyndrom og kronisk smertesyndrom, der kan minde om fibromyalgi, og forandringerne kan også være en følge af fx hypermobilitet ("løse led"), bindevævssygdomme, andre muskelsygdomme, for lavt stofskifte og forstyrrelser i kalkomsætningen i kroppen.

Behandlingen er ikke let. En god hjælp kan være behandling med medicin mod depression, der hjælper på både smerter og søvnforstyrrelser. Før man forsøger dette, vil jeg dog anbefale, at man forsøger med et præparat med prikbladet perikum  hyperikum, også kaldet "den grønne lykkepille", fx Velzina eller Calmigen.

Individuelt tilrettelagt, hensyntagende og blid træning, fx i varmtvandsbassin, har også vist sig at hjælpe noget. Træning af kropsbevidstheden, fx ved Mensendieck gymnastik, og at lære udspænding og afspænding kan også give et bedre funktionsniveau og gøre livet mere tåleligt samt give større smertetolerance. Hovedprincippet er som ved al anden gigt at bevæge uden at overbelaste.

Små gåture, de kinesiske gymnastikformer TaiChi eller Qi Gong, cykling og saunabesøg kan

være forsøget værd. Man skal lade være med at sove, sidde, stå eller gå for længe ad gangen

og endelig ikke overbelaste, heller ikke de dage, hvor man har det godt.

Kosten skal være sund og varieret. Et tilskud af Bvitaminer (især B6 er vigtigt) og magnesium (Mablet) sammen med en sikring af en tilstrækkelig tilførsel af aminosyren tryptofan (findes særlig i byg, hvede, Camembertost og kvark) er vigtigt. En kombination af ingefær og en god dosis Cvitamin har hjulpet mange.

Svovl, fx i form af MSM  methylsulfonylmethan  er godt for brusk, ledfunktionen og

bindevæv samt for tarmfunktionen mm. Man kan få det i pulverform i helsekostbutikker. Dosis er 2 til højst 5 gram morgen og aften til maden.

For maven kan man forsøge med Vita Biosa, der består af sunde bakterier og andre mikroorganismer, der danner vitaminer og antioxidanter samt giver en sund bakterieflora i tarmene. Det er totalt uskadeligt og kan købes hos Matas og i helsekostbutikker.

Hjernefunktionen kan trænes ved meditation, yoga eller autogen træning, kreativitet,

daghøjskoler og private diskussionsklubber.

Smerter skal sættes på plads, så de ikke fylder for meget, og i denne forbindelse kan kognitiv

adfærdsterapi hos en dygtig psykolog, evt. hypnose, hjælpe fibromyalgiramte til at få et bedre

liv. Jeg kan anbefale at læse min bog ”Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandling” (forlaget Mediegruppen. Tlf. 7584 1200. Eller i en boghandel).

Musik er udmærket smertestillende. Mod smerter kan curcumin, ingefær eller djævleklo, gerne i kombination med Cvitamin, forsøges.

Elektroakupunktur har vist sig at kunne lindre en del ved fibromyalgi.

Transkutan nervestimulation – TNS/ TENS- hjælper også nogen godt. Man kan enten bruge et

TNS-apparat, hvor to ledninger sættes fast på huden med en lap, og der sendes så en svag strøm gennem en del af kroppen. Mange mennesker har et sådant apparat liggende, fx Slendofit, der blev solgt som slankehjælp

Det er en god idé at mødes med andre, der har fibromyalgi. Der findes tre hovedmuligheder:

Fibro Netværk Danmark, Dansk Fibromyalgiforening, og Gigtforeningen tlf. 31311213.

Gigtforeningen har fibromyalgigrupper flere steder i landet.

Krystalgigt krystalsynovitis pseudo-urinsyregigt chondrocalcinose

Krystalgigt er en gigtlidelse, hvor der ophobes kystaller af calcium pyrofosfat i ledbrusk og vævene omkring leddene.

Den kan have sammenhæng med forskellige stofskiftelidelser (fx forhøjet mængde biskjoldbruskkirtelhormon, for lavt stofskifte), men i nogle tilfælde kan man ikke pege på en bestemt årsag. Man kalder det så for idiopatisk. Ellers kaldes sygdommen ofte for pseudo-urinsyregigt.

Det er vigtigt, at man ikke har for meget jern i kroppen, og det har mænd ofte. Jern fremmer dannelsen af krystaller. Man skal i hvert fald ikke tage noget med jern i, og spare på rødt kød, da blodet i kødet jo indeholder jern. Man kan evt. få sin læge til at undersøge, om der er for meget jern i kroppen (serum-ferritin). For meget kobber, som mange af os får gennem maden, især svinekød, kan også give problemer. For lidt fosfor kan modvirke nedbrydningen af pyrofosfat.

Magnesium hæmmer dannelsen af krystaller, så man kan med fordel tage et tilskud af magnesium, fx 500 mg dagligt. Bivirkninger er sjældne ved tilskud på under 2.000 mg, der er fire gange så meget, som man normalt anbefaler. Man bør helst tage tilskud af B6-vitamin sammen med magnesium for at sikre, at magnesium virker..

Magnesiummangel kan bl.a. ses ved problemer med optagelsen fra maven og tarmene samt ved brug af vanddrivende medicin. Mangel er i flere studier blevet kædet sammen med hjertesygdom, og i nyere studier er det vist, at en magnesiumrig kost kan nedsætte for højt blodtryk, især hos ældre. Andre studier af ernæring har peget på, at halvdelen af voksne i Nordamerika ikke får nok magnesium gennem kosten til at kunne gavne hjertet.

Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejser, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.

P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.

Visse sukkerstoffer kan også hæmme krystaldannelsen (proteoglykaner), så man kan forsøge sig med et tilskud af ”Glykoernæring” (de sudne sukkerstoffer), som kan købes i helsekostforretninger.

Man skal undgå margarine, planteolier som majsolie, vindruekerneolie, sojaolie m.fl. som forværrer smerter, og helst holde sig til det sunde fedt fra olivenolie, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie.

Ting, der kan udløse anfald i leddene, er skader, anden sygdom, operationer, blodtransfusioner og at man bliver sat i behandling med stofskiftehormon.

I medicinsk behandling satser man på at dæmpe symptomerne med gigttabletter, der kan have en række bivirkninger, men ellers er der ingen særlig medicinsk behandling. Det er vigtigt at holde leddene i gang, men ikke at overdrive med motion. Vægttab ved overvægt og muskelstyrkende øvelser kan bedre funktionen og modvirke smerterne.

Gigtlidelser Slidgigt

søndag, oktober 17th, 2010

Gigt er en samlet betegnelse for smerter og sygdomme, der rammer kroppens såkaldte

bevægeapparat. Det vil sige muskler, sener, ledbånd, led og knogler. Gigtlidelser er blandt de hyppigste lidelser overhovedet, og de fylder meget samfundsmæssigt meget, da de giver anledning til sygefravær, indlæggelser, store udgifter til medicin og til tab af værdifuld arbejdskraft samt førtidspension. Desuden medfører gigt oftest kroniske smerter, der kan nedsætte de gigtramtes livskvalitet og livsmuligheder betydeligt.

Der er utrolig mange forskellige gigtlidelser med meget forskellig baggrund, men de fleste skyldes enten nedslidning og fejlbelastning gennem mange år eller forstyrrelser i kroppens immunsystem. Der er også en arvelig tendens til at få forskellige gigtlidelser, ligesom de kan sættes i gang eller udløses af anden sygdom, fx infektioner eller stofskiftelidelser.

Ved samtlige autoimmune sygdomme, også kaldet bindevævslidelser, hvor kroppens

immunsystem fejlagtigt angriber egne væv, vil der oftest forekomme gigtsymptomer.

Slidgigt

Slidgigt er noget, der udvikler sig langsomt. Der er en arvelig tendens, men for lidt og forkert brug af leddene og kroppen øger tilbøjeligheden. Skader også. Mange fodboldspillere får skader, og at disse skader på fx knæ og fodled giver en øget tilbøjelighed til slidgigt senere i livet. Man taler jo også om fodboldinvalider, men enhver sport, der bliver drevet på et højt plan med overbelastning af kroppen, kan øge tilbøjeligheden til slidgigt. Det kan ensidigt gentaget arbejde også, fordi kroppen bruges forkert, og meget tungt arbejde, hvor man glemmer at bruge de hjælpemidler, som Arbejdstilsynet foreskriver ved tungt arbejde.

På Gråsten Gigthospital har man lavet en undersøgelse for at belyse, hvilke aldersgrupper, der er hårdest ramt af slidgigt. Det viste sig, at de ældste, dem i 80-erne, havde mindst slidgigt. Det passer med, at de i deres arbejdsliv har arbejdet meget med deres krop, og har arbejdet meget varieret, ikke som i dag med ensidigt belastende arbejde. De har også været nødt til at bruge deres krop rigtigt, da der ikke var mulighed for sygedagpenge, så de var nødt til at passe på sig selv.

Ved lidelser i hormonsystemet kan der også komme problemer, især ved sukkersyge, for højt indhold af biskjoldbruskkirtelhormon i blodet, ved overvægt og for lavt stofskifte. Det er især de vægtbærende steder, slidgigten viser sig.

Den almindeligste form for slidgigt kan man dog ikke finde nogen sikker årsag til. Det er især hofteled og knæled, det går ud over, og især hos ældre. Hos kvinder er slidgigt i fingerled og tommelfingrenes rodled mest almindelig. På fingerleddene kan der optræde ømme knuder ved leddene  Heberden’s og Bouchard’s knuder. Det går over igen, men efterlader leddene noget knudrede. I rygsøjlen viser slidgigt sig oftest i skiverne mellem hvirvlerne, ved udvækster af kalk, ved forandringer i de små sideled og ved forkalkning af ledbånd.

Der er i brusken i leddene, at det kniber med. Den kan normalt fint klare de belastninger, den bliver udsat for, men konstant overbelastning ved hårdt og ensidigt muskelarbejde eller ved overvægt kan skade brusken, der bliver nedbrudt. Der opstår betændelseslignende forandringer, der medfører smerter. Bruger man sine led for lidt, bliver der dannet for lidt ledvæske, og ledvæsken er det, der ernærer brusken, der ikke indeholder blodårer. Leddene bliver tørre, når de ikke bliver brugt, og så knirker og knager de, og brusken blive lettere ødelagt. Og går man så til læge, får man gigttabletter, der dels har en lang række farlige bivirkninger, og dels fratager folk lysten og motivationen til at bevæge sig mere.

En dårlig kost er også med til at ødelægge bruskens modstandskraft. Brusken har brug for svovlholdige stoffer for at holde sig i orden, fx chondrotinsulfat, kyllingebrusk, glucosamin eller stoffet MSM = methylsulfonylmethan, der er totalt uskadeligt. MSM må på trods af dette ikke sælges lovligt til mennesker i Danmark, men kun som pulver til dyr, som udmærket kan bruges til mennesker også. 2 gram to gange dagligt. Kan også købes over Internettet fra andre EU-lande. Glukosamin kan købes i håndkøb, men man kan i nogle tilfælde få tilskud, hvis man har recept fra lægen. MSM kan tages samtidig med glukosamin eller/og chondroitinsulfat, hvorved virkningen bliver endnu bedre.

Kapsler med Chondroitin, MSM og Glukosamin, på 1.000 mg (Elphanta) kan købes via e-mailen silentherbs@gmail.com 2 kapsler 2 gange dagligt.

Glucosamin har en videnskabeligt bevislig virkning på slidgigt siden begyndelsen af 80-erne (Italien, Spanien, Portugal). (The Lancet 27 januar 2001). Det er et essentielt (livsvigtigt) sukkerstof med betydning også for resten af kroppen, blandt andet tarmslimhinden og hjernen. Virkningen af glukosamin alene er ofte ikke tilstrækkelig, så det er bedst at kombinere med nogle af de andre svovlholdige produkter.

Svovl i organisk form fås iøvrigt fra kød, fisk, fjerkræ, æg (især blommen), fra grønsager, især fra løg, hvidløg og kålarter, fx rosenkål. Svovl findes i alle kroppens celler og er blandt andet nødvendigt for bindevæv og ledfunktionen.

Det andet stof, chondroitin sulfat, er også et godt, svovlholdigt stof, der har stor betydning for brusk og måske er endnu bedre end glukosamin. Glukosamin og chondroitin kan også tages sammen for endnu bedre virkning. Man kan også bruge kyllingebrusk sammen med glukosamin og MSM.

Ved slidgigt kan der indimellem komme opblussen af de betændelsesagtige forandringer (inflammation) med forværrring af smerter og evt væske i leddene, fx knæleddet.

En væsentlig del af behandlingen og forebyggelsen af slidgigt er at spise en sund kost med meget frugt og grønt, ikke overdrive med kød og mælk, og at bruge sin krop meget og rigtigt, dvs bevæge uden at overbelaste. Derved vil de nævnte svovlholdige stoffer og andre næringsstoffer blive masseret ind i brusken, der benytter dem til reparation og genopbygning af brusken samt til at undertrykke inflammation, som er det der giver smerterne ved slidgigt. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Det er en god investering at lære øvelser og rigtig kropsbrug hos en fysioterapeut eller anden kropsterapeut. Det vil være med til at sikre en god ernæring af brusken. Ved slidgigt i hofte og knæled er det meget fint at cykle, da man så bevæger leddene uden at belaste. Svømning og dans samt motionsgymnastik er andre gode muligheder.

For at få det gjort, er det en god idé med en motionscykel, der kan stå hjemme i stuen. To gange tyve minutter dagligt er tilstrækkeligt.

Kan man ikke sidde på en motionscykel, kan man vælge at sidde på en spisestuestol og anskaffe sig en fodcykel, der er en plade med et pedalsæt på. En sådan kan købes hos

Henry Christensen, Forbindelsesvejen 11, 9400 Nørresundby, tlf. 9817 2937. Den

koster 300 kroner plus forsendelse.

Han laver også en forlængerarm til fodcyklen, hvorpå der er monteret håndtag, så man kan bruge begge arme samtidig og derved styrke skuldrene og skuldermusklerne. Vil man have den med, så koster det hele 500 kroner plus forsendelse

Vedr. kosten må den indeholde tilstrækkeligt A og Dvitamin, Bvitaminerne 5 og 6, svovl, kisel, kalk, magnesium og trivalent titanium. De livsvigtige fede syrer af omega-3 type, fx i fiskeolie, kan være en meget god hjælp.

Arten af fedtsyrer i kosten spiller en stor rolle. Fedt fra ikke økologiske dyr, også mælkefedt, og fedt, der er gjort fast, fx margarine (også plantemargarine), der indeholder mange mættede fede syrer og omega-6 fedtsyrer, der er ændret gennem hydrogenering til bl.a. transfedtsyrer, virker på betændelsen ved gigt, som når man kommer benzin på et bål. Bruger man i stedet fiskeolie eller hørfrøolie, der indeholder de gode omega-3fedtsyrer, er det som at komme vand på bålet. Olivenolie er også sund, og det samme gælder for avocado, mandler, nødder, fed fisk, fiskeolie og hørfrøolie.

Det fedt, der er i grønsager er også sundt, især gammalinolensyre – GLA, der fx findes i kæmpenatlysolie. De gode fedtsyrer griber ind i selve betændelsesprocessen, der igangsættes af de "dårlige" prostaglandiner, der fremmes af det skadelige fedt, mens det gode fedt fremmer de "gode" prostaglandiner og derved undertrykker betændelsen. Når man taler om betændelse i forbindelse med gigt, er der sjældent tale om noget med bakterier eller virus, men om den reaktion i vævene, der giver rødme, varme, hævelse og smerter.

Ekstrakt af den grønlæbede musling – perna canaliculus – fra New Zealand har også en god virkning på mange gigtlidelser, på grund af dens indhold af en special blanding af omega-3 fedtsyrer, der dæmper gigtaktiviteten. Sælges som Original Muslingeolie.

Bladselleri indeholder mindst 12 stoffer, der modvirker de betændelsesagtige forandringer ved gigtlidelser (anti-inflammatioriske stoffer). Man skal dog ikke overdrive indtagelsen af bladselleri.

Curcumin, det gule i gurkemeje og karry, har ofte en meget fin virkning mod gigtsmerter også ved polymyalgi. Curcumin stimulerer dannelsen af endorfiner, vores eget morfinstof, som både modvirker smerter og giver en behagelig følelse.

Man kan bruge krydderiet, men vil få mere styr på mængden, hvis man anvender curcumin i form af for eksempel Curcumin Forte, Curcuma Longa kapsler, det flydende Curcur, eller som Turmeric, der kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Gurkedol og Fortodol er også curcumin, men kombineret med ingefær, der også er smertestillende. Startdosis af curcumin ved smerter er 2 x 2, og kan øges til 3 x 3.

Curcumin har en række andre positive virkninger. Blandt andet på hjernen, lungerne, tyktarmen, leveren mm.

Avosol R er et godt vegetabilsk middel mod slidgigt, bestående af avocado med gode fedtsyrer og bioflavonoider samt ekstrakt af sojabønner. Fransk forskning har vist, at Avosol nedsætter betændelse og smerter i led, der er angrebet af slidgigt. Avosol hæmmer også nedbrydningen af brusk i leddene og styrker dannelsen af ny og sund brusk.

Mange har også haft glæde af at prøve med kartoffelvand. Man skærer rå kartofler i skiver og sætter dem i blød i vand natten over, hvorefter man drikker vandet. Visse alger indeholder vigtige mikromineraler, som har hjulpet mange med gigt.

Læge Niels Hertz har i en videnskabelig undersøgelse vist, at otte ugers behandling med C-vitamin (Ester-C 2 gram dagligt) medførte klart færre slidgigtsmerter, klart bedre ledfunktion, og denne behandling blev klart foretrukket af patienterne.

Er medicin nødvendig, har man nu i mange år ofte valgt at starte med gigtmidler af typen

ibuprofen (NSAIDstoffer). De kan godt lindre smerterne, da de både har en almindelig

smertestillende virkning og en undertrykkende virkning på betændelsesagtige forandringer, der i sig selv giver smerter. Problemet er bare, at disse stoffer kan have en række svære bivirkninger, især hos ældre. De øger risikoen for mavesår og tarmsår og for blødninger fra disse sår. Desuden går de ud over tarmslimhinden og øger risikoen for utæt tarm. Læs mere om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk De kan være nyreskadelige, hjertesvækkende, de svækker immunforsvaret og belaster leveren. Hos ældre kan man se hallucinationer. Sammen med andre former for medicin, fx nogen tabletter mod sukkersyge, konkurrerer de om nedbrydningen i leveren, hvilket kan give en for stærk virkning af begge stofferne (interaktion).

Det er også begrænset, hvor meget bedre de virker end almindelige smertetabletter som fx paracetamol. Der er også nogen af disse NSAIDstoffer, der øger nedbrydningen af brusken i leddene, hvilket yderligere gør dem problematiske ved slidgigt, hvor det jo netop er vigtigt at beskytte og nære brusken.

En række naturlægemidler kan hjælpe meget godt ved slidgigt. Ingefær er fx et godt middel, da det griber ind i de stofomsætninger i kroppen, der ligger bag smerterne. Også djævleklo/Venustorn har god virkning mod slidgigt. og der er også videnskabelig baggrund for anvendelsen af ingefær, der også virker smertestillende og genopbyggende på brusken. Det samme gælder djævleklo. Arnica er goså godt mod gigt.

Noni juice har en virkning, der svarer til NSAID-stoffers, fx ibuprofen, da Noni hæmmer COX-2 enzymerne, der fremkalder smerterne. Så Noni juice er et godt alternativ til gigttabletterne.

Hybenpulver af særlig høj kvalitet kan købes som LitoZin, og det mest aktive stof i hybenpulveret er GOPO R, et glykosid af mono- og di-glycerol, som virker anti-inflammatorisk og antioxidativt, hvorved ledsmerterne dæmpes. Dansk forskning har bekræftet virkningen af hyben på gigt.

En kombination af hybenpulver og fiskeolie har ved forsøg på Aabenraa Sygehus vist sig at hjælpe ret meget på slidgigt og derved udskyde tidspunktet for operationer. En del af de slidgigtramte, der skulle have indsat et nyt led, ville have operationen udsat eller meldte fra efter denne behandling.

Kisel i organisk form er også vigtigt for led og knogler. Artrosilium gel, der er et organisk kiselpræparat med spirea og solbær, ser ud til at have en meget fin virkning på ledsmerter ved slidgigt. Desværre er det også meget dyrt. Cirka 1.500 kroner for gel til et halvt års forbrug. Tiden må vise, om det er det værd.

Man kan også behandle udvortes mod slidgigt med udmærket virkning.Visse olier, fx emuolie, kan også dæmpe gigtsmerter ved indgnidning, og præparater med aloe vera til samme brug har også virkning (Aloe Heat Lotion). En kuldevirkning, der virker muskelafslappende og nedsætter ømheden, kan opnås ved at smøre enten Biofreeze eller IcePower på de smertende steder.

Man kan også i håndkøb købe NSAIDstoffer til indgnidning på leddene, fx ibuprofen, og ting som pebermynteolie og Tigerbalsam og Perskindol m.fl. har også hjulpet rigtig mange. Huden er ikke bare et omslag for kroppen. Den er et levende organ med gode muligheder for at optage det meste af det, der anbringes på huden, i kroppen.

Tyske undersøgelser har vist, at indholdet af gigtmidler i leddet bliver højere, hvis man smører midlet på huden omkring leddet, end hvis man giver det samme stof i tabletform.

En oversigt over undersøgelser af dette viser dog, at cremer med NSAID gigtmidler kun virker effektivt mod smerter og forbedrer funktionen samt modvirker stivhed de første to uger af behandlingen. Der er altså ikke effekt på længere sigt (BMJ, 2004; 329: 324-9).

Det er i øvrigt karakteristisk, at bivirkningerne ved brug af naturmedicin er væsentligt mindre end ved brug af de stærke, lægeordinerede midler.

Akupunktur har en god virkning på slidgigt, i forbindelse med anden behandling. (BMJ, vol 329, 20 november 2004: 1216-19).

Varme har meget lindrende virkning ved gigtlidelser. Mange med gigt har det væsentligt bedre, hvis de om vinteren kan være et stykke tid i Sydeuropa, på Gran Canaria eller i varme lande.

Det er solens infrarøde varmestråler, der går dybt ind i vævene og modvirker den inflammation, der er årsag til smerterne. Desuden får man mere lyst til at bevæge sig, når det er varmt.

En god erstatning for at tage sydpå er at anskaffe sig en infrarød sauna. Det er et lille rum af træ, der kan installeres i løbet af tre kvarter. Saunaen kan sættes op overalt og sættes til en stikkontakt. Den fylder ikke særlig meget. Luften i saunaen bliver normalt ikke varmere end mellem 38 og 45 grader. Man kommer til at svede kraftigt, hvilket giver en meget fin udrenings af affaldsstoffer gennem huden.

Infrarød sauna afgifter kroppen og fremmer vægttab ved at øge forbrændingen i kroppen.

Den medfører afslapning af spændte muskler og modvirker derfor følger af stress. Varmen dybt inde i vævene fremmer reparationen af vævene ved at fremme blodgennemstrømningen.

Bygger man den infrarøde sauna selv, kan man købe den til priser helt ned til omkring 6.000,- kroner. Se mere på www.google.com Skriv infrarød sauna og vælg sider på dansk.

Svømning i opvarmede bassiner er også godt mod gigt. Temperaturen skal helst være omkring 28 grader.

Indlæggelse af små stykker guld i akupunkturpunkter ved leddene har vist sig at kunne hjælpe i op mod 80% af tilfældene. Der er i hvert fald tre læger, der udfører dette i Danmark. Det er:

Læge Kirsten Nejrup, Dronninggårds Allé 2 B, 2840 Holte. Tlf. 4541 2121.

Læge Hans Kryger Kjerkegaard, Fonnesbechsgade 18 B, 7400 Herning. 9721 0438.

Magnetfeltbehandling er en lovende behandling af gigtramte led, håndled mm. En del alternative behandlere har udstyr til magnetfeltterapi. Der er også fremstillet transducere til egenbehandling. Man kan læse om en sådan på hjemmesiden www.body-nova.com

Man kan også købe og bruge en knæbandage med magneter, eller man kan med Micropore plaster (Englehud) klæbe en enkelt eller to stærke, flade magneter fast på stedet, hvor man har smerter, fx knæet, hoften, nakken eller lænden. Man kan også købe kæder af stærke magneter, der let kan skillles ad, så man kan bruge de enkelte magnet eller nogle stykker sammen til at sætte på huden. Se på www.coclo.com

Pulserende magnetfeltbehandling – eMRS – er endnu bedre. Ved eMRS systemet (elektro Magnetisk Resonnans System) måles på et apparat kroppens biorytmer fra en fingersensor. Det drejer sig om måling af variationer i hjerterytmen, som hos raske ved samme belastning stadig svinger, hvilket er udtryk for balancen mellem de to dele af det ubevidste nervesystem – det sympatiske og det parasympatiske. Derefter sendes der gennem en applikator, for eksempel en måtte, pude eller stav, pulserende magnetfelter ind i kroppen eller dele af den. Samtidig kan man bruge en farve-lysterapi ved hjælp af en brille, eventuelt også lydbehandling.

På denne måde genopbygges kroppens normale svingninger, funktion, magnetfelt og de selvhelbredende kræfter. Der kommer en bedre blodgennemstrømning og dermed tilførsel af næringsstoffer til cellerne, nervesystemet afbalanceres, og psyken stabiliseres. Smerter lindres, og muskler afslappes. Søvnen bliver bedre og dybere.

Behandling med dette system, som man har mulighed for at leje eller købe, kan man få hos Vita-Life behandlere, typisk på en energimedicinsk klinik. Se www.vita-life.dk Oplysninger om systemet kan fås på tlf. 4118 0402 eller tlf. 5117 1836.

Behandlingerne kan også være et værdifuldt supplement til anden behandling, ikke mindst øvelser og motion. Behandlingen vil typisk bestå i 8 minutter på en eMRS måtte 4 gange dagligt i begyndelsen.

Man kan ændre belastningen af især fodled, knæled, hofteled og rygsøjlen ved at bruge

MBT-sko. MBT er en type sko fra Masai Barefoot Technology, som harkunnet købes i Danmark de seneste år. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.

Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Foden afvikles fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne.

Mange, der tror, de har en hælspore, har i virkeligheden smerter der, hvor senerne under foden sætter sig fast på hælbenet. Det kaldes plantar fasciitis. MBT skoene er bløde under hælen og fordeler trykket, så hælen i det hele taget bliver aflastet og hælsporegener kan forsvinde.

Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen. Leddene kan også blive belastet forkert og øge udviklingen af slidgigt.

Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”. De er også rigtig gode, men Masai skoene er bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne og leddene i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for enhver med ryg- og nakkeproblemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.

Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.

På grund af blandt andet minushælen og den øgede brug af bagsidemusklerne på underbenet vil man også strække sin achilllessene og derved kunne behandle og undgå gener på grund af en for kort achillessene og de betændelsesagtige forandringer der, hvor achillessenen sætter sig på hælknoglen.

Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering. Husk, at for den, der har ondt i fødderne, er alt andet ligegyldigt.

Se på www.mbt-danmark.dk

Der er under alle omstændigheder vigtigt at bruge stødabsorberende sko eller indlægssåler, altså med blød, fjedrende bund. Det er også bedst at gå tur på skovstier, ikke på asfalt.