Syg og hvad så?

Ingen af og er i virkeligheden raske i den betydning, at vi ikke har nogen som helst form for sygdom eller fejlfunktioner i kroppen eller sindet. En tysk professor sagde engang til mig: ”Sig mig, hvor syg du vil være, så skal jeg fortælle dig, hvor mange blodprøver jeg skal tage på dig”. Vi har alle noget i os, der falder uden for normalområdet. Men mennesket har store selvhelbredende kræfter, så de fleste af os klarer fint at leve godt og føle os raske på trods af sygdom og eventuelle fejlfunktioner. Sygdom skal sættes på plads, så den ikke går ud over vores gode liv og evnen til at nyde det. Man kan udmærket være sund, selvom man har indtil flere kroniske sygdomme.
Symptomer og sygdomme opstår, når vores bærekraft ikke længere er stor nok til at klare de belastninger, som vi alle bliver udsat for livet igennem. Vi kan være født med arvelige tilbøjeligheder i vores gener, men sygdomsfremkaldende gener skal først slås til, som man tænder for en kontakt, før de fremkalder sygdom. Sørger vi for at få alt det, som kroppen og sindet behøver i de rigtige mængder, blandt andet af mad, motion og kosttilskud, kan vi forebygge, at kontakten bliver tændt.
Vi kan alle blive udsat for sorg, tab, ulykker, dårligt arbejdsmiljø, uretfærdig behandling og mange andre ting, som vi ikke selv har haft mulighed for at undgå eller forebygge, og hvor bærekraften så ikke slår til. Så sygdom er langt fra altid vores egen skyld. Vi kan også have været uheldige og blive født til dårlige sociale vilkår og en opvækst uden kærlighed, tryghed og en sund livsstil, tillid til os selv og verden, og så er man sårbar og behøver andre hjælp til at rejse sig ved det træ, man faldt ved. Vi skal være der for hinanden, når det kniber.
Føler vi os syge eller dårligt tilpas, er der altid en årsag, og det er den, der skal findes og gøres noget ved. Det er en god idé, hvis man føler, der er noget galt, at lade være med at gå til læge de første 14 dage, for i den periode vil 95 af 100 blive raske af sig selv. Der kan selvfølgelig være grund til at lade være med at vente, hvis man for eksempel har voldsomt ondt i brystet, ikke kan få vejret, eller har fået en lammelse, men i langt de fleste tilfælde er det en god taktik at vente. Så slipper man for at blive fyldt med overflødige lægemidler med alle mulige bivirkninger, som i dag samlet udgør den fjerde hyppigste dødsårsag. Man slipper også for at få afsløret fuldstændig ligegyldige afvigelser fra det normale, såsom et for højt kolesterol, der er langt mere gavnligt end skadeligt, hvis man i øvrigt lever sundt.
Det er godt at kende sig selv, så man kan mærke, når der er noget, der fungerer anderledes end normalt. For eksempel hvordan hjertet slår, lungerne, vandladningen og maven fungerer. Tag et stykke papir og skriv alt det ned, du kan forestille dig kunne være medvirkende til, at du har det skidt. Tænk på om du opfylder dine naturlige behov for frisk luft, vand, lys, sund mad, sund kropsbrug, for at få dine følelser ud, behovet for et godt forhold til andre mennesker, et godt miljø hjemme og på arbejdet og for at finde en mening med dit liv. Det kan også være, at din bekymring for andre gør dig syg. Alt det, du har skrevet ned, er brikker til et puslespil, der skal lægges for at du får et klart billede af, hvad du fejler, og hvad der kan være årsagen. Ideelt set må man aldrig behandle symptomer eller sygdomme, før man har fundet årsagen, for det er den, der skal behandles.
Snak også med mennesker, der kender dig, din livsstil og dine livsomstændigheder godt. De ved med garanti noget om dig, som du ikke selv har gidet vide. Vi
mishandler alle os selv på mange måder. Rigtige venner åbner dine øjne for dette, så du kan holde op med det. Du kan også på på Internettet og skrive dine symptomer som søgeord på en søgemaskine som for eksempel www.google.com En artikel i lægetidsskriftet The Lancet har peget på, at hvis man blot skriver fire af sine symptomer, så vil diagnosen komme frem i op mod 85 procent af tilfældene.
Er de 14 dage gået, og du stadig ikke har fundet årsagen, er det rimeligt at gå til din læge, men husk at tage din liste over dine symptomer og overvejelser samt spørgsmål med derhen. Det vil spare lægens tid og medføre, at du får en langt mere kvalificeret hjælp til at finde en fornuftig forklaring og diagnose. En læges fornemste pligt er at lytte og hjælpe sine patienter med at få lagt puslespillet, så diagnoser og sygdomsårsager står klart frem. Derefter at vejlede og råde patienten vedrørende hvad patienten selv kan gøre for at slippe af med sin sygdom eller for at leve godt med den.
Det værste, der kan ske hos lægen, er at du får behandlet dine symptomer eller sygdomme uden at forstå årsagen. Det svarer til at få et brev, som du ikke gider læse og bare smider uåbnet i lægens papirkurv. Lægen er sundhedsfarlig, hvis han ikke hjælper dig til forståelse og viden, og du er selv sundhedsfarlig, hvis du ikke bruger din viden. Den tyske forfatter Berthold Brecht han engang skrevet. ”Spring kammerat, fremtiden er efter dig. Hvad du ikke selv ved, ved du ikke. Se selv efter”. Desværre er der i ethvert samfund mennesker, som ikke er i stand til at skaffe sig, forstå og bruge den viden, de har brug for. Dem må ikke kun lægen, men alle vi andre hjælpe.
Har du fået en diagnose, er det en vigtig opgave for dig at kontrollere, om den er rigtig. Du kan i bøger og på Internettet slå diagnosen op og læse om den og den behandling, der er bedst. Ideelt set skal du i løbet af tre uger vide mere end din praktiserede læge om den, og moralsk set har du pligt til, næste gang du besøger din læge, at fortælle ham elleer hende om det, du selv har fundet frem til. Lægen kan også hjælpe med at vurdere det, du er kommet frem til. Ikke alt i bøger og på Internettet er sandt.
Skal du indlægges på et sygehus, så skriv din egen journal hjemmefra. Du er den eneste der har overblik over alt det, du har fejlet livet igennem, hvad du har fået af medicin og kan tåle eller ikke tåle. Du skal selv bevare magten og medansvaret for alt det, der foregår med dig, når du bliver syg. Du må ikke aflevere dig selv til lægen eller hospitalet, som du ville aflevere en gammel bil til mekanikeren.Vær klar over, at læger er mennesker, og mennesker kan begå fejl. Der sker mange fejl og ulykker i sygdomsbehandlingsvæsenet, og vi må selv være med til at forebygge dem.
Sørg for at have en sundhedsdagbog. hvori du kan notere alt det, du har fejlet, er blevet behandlet med og i øvrigt har betydning for din sundhed. Bed også om udskrifter af journalen, også din læges og eventuelle speciallægers. Der er megen sundhed i at håndtere sin sygdom rigtigt, at forstå den og dens sammenhænge sat at bevare grebet om den og sætte den på plads.
Begrebet økologisk lægekunst udøves i langt højere grad af ikke-læger end af læger. Vi kan alle være både præster og læger for hinanden, og sundhed bør vi alle have forstand på. Det har vi også, hvilket klart viser sig under omstændigheder, hvor det normale sundhedsvæsen bryder sammen, for eksempel på grund af krig og ved katastrofer. Her falder normalt både sygelighed og dødelighed. Ikke på grund af lægernes fravær, men fordi mennesker begynder at passe på sig selv og at tage sig af hinanden.
Mange dygtige alternative behandlere udøver også økologisk lægekunst. Det handler i bund og grund om at hjælpe folk med at opfylde de grundlæggende behov, som deres krop, sind og sjæl har, og om at hjælpe dem med at slippe af med de gifte og affaldsstoffer, der har hobet sig op inde i dem. Økologien er jo også giftfri. Økologiske lægemidler stammer fra naturen, der viseligt har sammensat dem, så de yderst sjældent gør skade.
Fra tidernes morgen har det også været kvinderne i familien, der har udøvet den økologiske lægekunst, på baggrund af nedarvet viden og intuition om, hvad der er vigtigt for familiens sundhed. Uden for byerne har Vorherre sit apotek spredt ud på marker, enge og skove. Den østrigske Maria Treben kaldte det for ”Guds Apotek”. Jeg kan selv huske fra min barndom på landet under krigen, at vi meget sjældent havde brug for lægen eller lægemidler. Dem havde vi i køkkenhaven samt rundt omkring i naturen. Jeg havde blandt andet til opgave at plukke ægte kamille. Vi ved også, at planter, der har vokset vildt i naturen, har et langt højere indhold af aktive plantestoffer, som kan være gode at få i kampen mod sygdom og for sundheden. Kunstgødning ødelægger jorden og balancen i den, og påvirker sundheden skadeligt. Jeg har i ti år været sommerlæge ude på bygderne på Færøerne. Der mødte jeg en dame, der har skrevet en økologisk kogebog på færøsk. Hun fortalte mig, at det først var, da de begyndte at bruge kunstgødning på hendes faders gård, at børnene begyndte at blive syge.
Vi bør alle blive økologisk bevidste og bruge økologiske og biodynamiske fødevarer samt anvende økologisk tankegang i alt, hvad vi gør og laver. Det drejer sig om at skabe helhed, også i lægekunsten. Som lægegerningen udøves i dag, med fokus på hvad der kan skrives på recepten, er den farlig for sundheden.
Alternativ behandling er “in”. Over 25 pct af
befolkningen bruger regelmæssigt alternativ behandling, og mindst halvdelen gør det af og til. De har fundet ud af, at det giver dem noget, de har brug for. Og langt de fleste bruger også deres læge. Det må også være det rigtige, at bruge det bedste fra begge lejre. Lægerne ved en masse om sygdom og sygdomsbehandling, og de gode alternative behandlere ved meget om, hvordan man kan styrke sine selvhelbredende kræfter og bærekraften i det hele taget. Der er brug for begge dele og for at samle kræfterne til gavn for sundheden og helheden.
Lægekunstens fader er traditionelt i vores del af verden Hippokrates, der levede på den græske ø Kos. Han blev født 460 år f. Kr. og har præget udøvelsen af lægekunst mere end nogen anden. Det er iøvrigt ganske interessant, at det, som i dag kaldes alternativt og helhedsmedicin, var grundlaget for lægekunsten, som først og fremmest Hippokrates grundlagde i Europa, men som man også kan finde i for eksempel den indiske ayurveda, i kinesisk og i arabisk medicin.
Hippokrates gik ind for forebyggelse gennem mådehold og en sund levevis og mente, at hvis folk blev syge, så var det på grund af en eller anden ubalance i systemet med fysisk eller psykisk baggrund. Han mente, at lægekunstens opgave først og fremmest var at hjælpe naturen, da det er naturen selv, der er det vigtigste middel til helbredelse. Lægen er blot en medhjælper. Det er mennesket og ikke sygdommen, der skal behandles, og lægen må derfor skaffe sig indsigt i patientens hele liv, til den syges vaner, arbejde, livsforhold, måde at tænke og leve på.
Lægen skal undersøge hele mennesket, ikke blot dets organer eller legemsdele. Sammen med symptomerne var det grundlaget for en diagnose og for den behandling, der skulle gives. Medicin var for Hippokrates kun støtte for anden behandling og ikke hovedmidlet. Og kirurgi skulle kun anvendes i yderste nød og kun, hvis alt andet ikke hjalp, da det var at øve vold mod naturen.
Hippokrates betragtede altså sygdom som en ubalance i det enkelte menneske, og det var lægens opgave at hjælpe med at genskabe den rette balance og at anskue mennesket som en helhed. Hippokrates betragtede symptomerne som et sammenhængende tegnsystem, som det for behandleren gælder om at tolke rigtigt, ud fra sit kendskab til den pågældende patient og dennes livsform og livsanskuelser. Symptomerne kan have forskellig betydning fra den ene patient til den anden. Han var i fuld overensstemmelse med den økologiske tankegang og det økologiske virke.
Hippokrates var alternativ i forhold til nutidens lægegerning, der er meget stærkt præget af den naturvidenskabelige udvikling, der skete på Newtons og Descartes tid for omkring 35o år siden. Der udvikledes et mekanistisk verdensbillede. Opfattelsen var, at begivenhederne i den materielle verden er bevidstløse, og den ydre verden derfor tilfældig og usammenhængende, indtil menneskets fornuft sætter tilværelsen i system.
Den konventionelle, officielt accepterede medicin angriber symptomerne og sygdommen, men glemmer ofte det menneske, der bærer sygdommen eller symptomerne, og at hjælpe vedkommende til at finde årsagen til sygdommen og at gøre noget ved den. Uddannelsen til læge koncentrerer sig stadig om mennesket som en kompliceret maskine og sygdom som en fejl i maskineriet, der skal kureres med en gang smøring og olieskift, evt. med et par nye reservedele. Lægerne lærer meget lidt om syge mennesker og næsten intet om sundhed. Viden om ernæring fylder for eksempel næsten intet, og det er karakteristisk, at Institut for Human Ernæring ligger på Landbohøjskolen. Dyrene skal nok få den helt ernæringsrigtige mad, mens menneskene må nøjes med, hvad de har lært i skolen eller hjemmefra. Lægernes manglende viden om ernæring har blandt andet udmøntet sig i, at mindst 30 procent af de indlagte på sygehusene bliver underernæret eller fejlernæret, på trods af at en god og målrettet ernæring ofte overflødiggør anden behandling. Hvilken økologisk eller biodynamisk landmand sørger ikke for, at hans dyr og planter får alt nødvendigt for trivslen?
Læger lærer også alt for lidt om at lytte, om kommunikation, psykologi og pædagogik. Så det er ikke noget under, at der er en stigende utilfredshed, selvom langt de fleste mennesker stadig har stor tillid til deres læge.
Kan man ikke lytte, vil man aldrig blive i stand til at udøve lægekunst, især ikke økologisk lægekunst, hvor det jo netop handler om mennesket som helhed i relation til dets omgivelser eller miljø. Dertil taler læger et særligt sprog, som mange af deres patienter opfatter dårligt. En undersøgelse har for nylig vist, at patienternes tankegang om lægelige emner ofte er afvigende fra lægernes. Hvis ikke lægen og patienten forstår hinanden, vil patienten ikke kunne få den viden, der er en af forudsætningerne for at kunne tage ansvaret for egen behandling, sådan som Lov om patienters retsstilling fordrer. Økologisk lægekunst er at kunne indleve sig i patientens liv og opfattelse af sin virkelighed samt at kunne hjælpe patienten med at lære så meget om sin sygdom, at han eller hun bliver specialist i den.
Der er meget, der kan komme i vejen for den økologiske lægekunst. Lægerne er i dag invalideret af en stadig stigende lægesøgning. Folk går i Danmark meget mere til lægen end i vores nabolande. De er utålmodige og vil behandles her og nu. De vil ikke finde sig i at have nogen symptomer, og er iøvrigt hundeangst for, at det kunne være alvorligt, ikke mindst på grund af den megen sygdomsangst-udspredning, der går under navnet sundhedsoplysning, og angst for døden. Men lægen kan sammenlignes med en lagkage, der skal deles i lige så mange stykker som antallet af patienter, der søger hver dag. Og i dag er stykkerne blevet så små, at folk er sultne. Og sult gør utilfreds. Der er kun tid til at behandle symptomer, hvilket medfører, at folk kommer igen og igen, hvilket jo ikke gør det daglige antal patienter og ventetiden mindre.
Økologisk lægekunst udøves ikke kun i lægens konsultation eller på sygehuset. Ligesom Hippokrates sad under det berømte årtusindgamle platantræ på øen Kos og holdt foredrag om sundhed, syge mennesker og deres muligheder for at blive helbredt, så vil de økologiske læger være at finde i forsamlingshusene, i foredragssale, på skoler og andre steder, hvor raske og syge samles for at få at vide, hvad sundhed er, og hvad de selv kan gøre for at opbygge, forbedre og bevare den.
Økologisk lægekunst udøves i langt højere grad af ikke-læger end af læger. Vi kan alle være både præster og læger for hinanden, og sundhed bør vi alle have forstand på. Det har vi også, hvilket klart viser sig under omstændigheder, hvor det normale sundhedsvæsen bryder sammen, for eksempel på grund af krig og ved katastrofer. Her falder normalt både sygelighed og dødelighed. Ikke på grund af lægernes fravær, men fordi mennesker begynder at passe på sig selv og at tage sig af hinanden.
Mange dygtige alternative behandlere udøver også økologisk lægekunst. Det handler i bund og grund om at hjælpe folk med at opfylde de grundlæggende behov, som deres krop, sind og sjæl har, og om at hjælpe dem med at slippe af med de gifte og affaldsstoffer, der har hobet sig op inde i dem. I modsætning hertil er bivirkninger af lægemidler nu den fjerde hyppigste dødsårsag, og kuren skulle jo nødigt være farligere end sygdommen. Økologiske lægemidler stammer fra naturen, der viseligt har sammensat dem, så de yderst sjældent gør skade.
Vi bør alle blive økologisk bevidste og bruge økologiske og biodynamiske fødevarer samt anvende økologisk tankegang i alt, hvad vi gør og laver. Det drejer sig om at skabe helhed, også i lægekunsten. Som lægegerningen udøves i dag, med fokus på hvad der kan skrives på recepten, er den farlig for sundheden.

Jeg kan anbefale at læse min bog “Hvad fejler du i grunden? Om naturlig sundhed og hvad man selv kan gøre” (forlaget Hovedland 2011).

Kommentarer er slået fra.