Er vi blevet sundere?

Er vi overhovedet blevet sundere? Gennemsnitslevealderen, også kaldet middellevetiden, er steget, men for 150 år siden levede man kun få år kortere end i dag, blot man havde nået at blive voksen. De store dødsårsager var dengang smitsomme sygdomme med stor børnedødelighed, og kvinders død i barselssengen. De sidste knapt 100 år er spædbørnsdødeligheden faldet rigtig meget, men først og fremmest på grund af bedre ernæring, hygiejne og sociale forhold. Hverken vacciner eller opdagelsen af penicillin har haft overordnet indflydelse på dødeligheden af smitsomme sygdomme. Og det var først, da man i tiden før første Verdenskrig opfandt margarinen, cigaretterne og det hvide sukker, at kræft og blodpropper blev almindelige sygdomme. I dag er kroniske sygdomme det, som forkorter livet, først og fremmest på grund af en ændret og usund livsstil. Middellevetiden i Danmark er steget noget, men ikke så meget som i mange andre lande.

Fortidens og nutidens opfattelse af sundhed og sygdom

Opfattelsen af, hvad sundhed er, har ændret sig væsentligt gennem tiden. I 1848 blev sundhed omtalt i Videnskabernes Selskabs Store Danske Ordbog som en tilstand af svulmende livskraft, med alle livsforretninger i usvækket virksomhed, velbefindende. I vor tid er man nærmest kun sund, hvis man har været hos lægen til ”den store” undersøgelse, og lægen ikke har kunnet finde tegn på sygdom. Vi har ikke noget sundhedsvæsen, men et sygdomsvæsen, der koncentrerer sig om opsporing og behandling af sygdom, og vi bliver i stigende grad syge af både undersøgelser og behandling. Alene bivirkninger af lægemidler er i dag den fjerde eller femte største dødsårsag. I gamle dage var døden en naturlig afslutning på livet, mens det i dag er næsten umuligt at dø en naturlig død.
Går vi blot et par hundrede år tilbage, var det meget begrænset, hvad lægerne kunne udrette mod sygdom. De var kirurger, og først for 200 år siden blev nogen af dem også medicinere. Før den tid var det først og fremmest munke og præster, kloge mænd og koner, der fra generation til generation videregav deres erfaring om, hvad der kunne virke mod sygdom.
Det religiøse broderskab essenerne, som Jesus har været en del af, var lægepræster der var udbredt i hele orienten. De havde blandt andet i Ægypten en stor koloni, der kaldtes therapeutae, for de var kendt for deres evner til at læge – heale sygdom, blandt andet med håndspålæggelse, planter og urtemedicin. De gik rundt samtidig blandt folk og prædikede, hvordan man skal leve sig liv, med praktiske anvisninger på, hvordan man skal spise drikke og i det hele taget leve rigtigt. Det var også præsterne, der i Ægypten lagde magnetsten på dronning Cleopatras ømme storetå, når hun havde podagra. Man kendte udmærket til det, der nu vinder frem, nemlig energimedicin, blandt andet magnetfeltbehandling. Det blev desværre glemt, da Newton fik et æble i hovedet og beskrev tyngdekraften, og naturvidenskaben kastede vrag på årtusinders viden om sundhed og sygdom ved at afvise alt det, der ikke er
”videnskabeligt bevist”. Det er i øvrigt i vor tid desværre sådan, at man kun kan stole på mellem 1 og 8 procent af videnskabelige undersøgelser.
Doktor betyder lærer og ikke læge. De kinesiske lægers fornemste pligt var at fortælle deres patienter om, hvordan de skulle leve for at bevare sundheden. Blev patienten syg, fik lægen ingen penge. I middelalderen fortalte præsten fra prædikestolen om, hvordan sognebørnene kunne leve sundt. Præsten Niels Michelsen Aalborg skriver i sin bog ”Om Sundheden vedliige at holde” fra 1633 blandt andet , at man skal vaske sine hænder, før man laver mad og spiser. Først 250 år senere gik det op for lægerne, at de smittede fødende kvinder, der fik barselsfeber, fordi lægerne ikke vaskede deres hænder.

Livsstilen dengang og nu

For at bevare sundheden må vi opfylde en række behov, som vores krop, sind og sjæl har. Vi har brug for frisk luft for at bevare sunde lunger, ikke for tobaksrøg og forurenet luft. I gamle dage levede de fleste på landet, og i byerne var man ofte mere ude end inde. I dag er det omvendt. Vi har brug for at få dagslys gennem øjnene, når det er lyst, ikke gennem ruderne og tonede briller. Ellers kan vi ikke sove godt, og 90 procent af vinterdepressioner skyldes alene mangel på lys. Vi går på arbejde i mørke og kommer hjem i mørke.
Mange, især ældre, får for lidt vand, der er vores vigtigste middel mod oxidation af vores celler (forharskning) og er med til at sikre kommunikationen mellem kroppens og hjernens celler. Væskemangel er en hyppig årsag til træthed. svimmelhed, forstoppelse, kløe, hovedpine, dårlig hukommelse mm. I dag drikker vi øl, vin og andre former for alkohol og kaffe i spandevis. De unge drikker cola og sodavand, der afkalker knoglerne og tænder samt gør kroppen sur.
I gamle dage brugte almindelige mennesker deres krop meget ved at gå og arbejde. Da der ikke var sygedagpenge dengang, lærte man at bruge sin krop rigtigt, så man ikke blev syg, og man arbejdede varieret med mange forskellige opgaver. Det betød, at slidgigt ikke var nær så udbredt som i dag. En undersøgelse for en del år siden på Gråsten Gigthospital, hvor man så på forekomsten af slidgigt hos mennesker i 50-erne, 60-erne, 70-erne og 80-erne, viste klart, at de ældste havde mindre slidgigt end de yngre. I dag tager man bil og bus til arbejde, sidder for meget ved skriveborde eller arbejder med ensidigt belastende arbejde, der giver ubalance i kroppen. Gigtsygdomme er i dag den hyppigste årsag til sygefravær, godt hjulpet af den store stressbelastning, som produktionen i dag kræver. Leddene bliver kun smurt, når de bliver brugt, og ledvæsken skal indeholde de stoffer, som brusken har brug for til at reparere sig selv.

Kosten før og nu

Den danske kost har ændret sig betydeligt i det sidste halve århundrede, og ikke til det bedre. Før i tiden spiste man meget mere grød af fuldkorn, og meget mere grønt og frugt, som man ofte selv avlede, og som var gødet på naturlig vis med møg fra stalden. Der var ofte flere retter, og desserten var ofte en bærgrød med masser af naturlige antioxidanter, især i de sorte og mørke bær. Man spiste også meget mere fisk og fik derved mange vigtige næringsstoffer som selen, jod, andre mineraler samt omega-3 fedtsyrer.
I dag spiser vi ensidigt, med fastfood og junkfood, og slår det gode i maden ihjel med stegning og overkogning, så maden bliver til smat. Man ødelægger smagen, vitaminerne og de enzymer, vi skal bruge til at fordøje vores mad med. Mikrobølgeovne ødelægger også alt det gode i maden, så livskraften forsvinder.
Hvor man med tidligere tiders sunde kost og friske råvarer kunne få alt det, som kroppen og sindet har brug for, er det i dag nødvendigt at tage kosttilskud. Mange unge får hverken frugt eller grønt hver dag og får derved ikke de nødvendige næringsstoffer. Grønt og frugt er de vigtigste kilder til kalk, så knogleskørhed truer i fremtiden. Fødevarerne har generelt ikke samme kvalitet, når de er transporteret og har ligget for længe, og vi er belastet af skadelige kemiske stoffer, stress og kroniske sygdomme.
Vi fordøjer ikke vores mad ordentligt, da mange mangler mavesyre på grund af indtagelse af syrebindende og syrestandsende lægemidler. Der er ingen tvivl om, at de fleste sygdomme skyldes en dårlig kost, en dårlig fordøjelse og tarmfunktion, og at resterne af føden bliver for længe i tyktarmen.

Sindet

Det er nødvendigt for sundheden at bruge alt det, vi har at bruge af. Dårlig hukommelse skyldes først og fremmest vandmangel, stress, sove- og nervepiller, at man lader andre huske for sig og bestemme over en, og at man holder op med at tage stilling til det, der sker omkring en. Når man holder op med at bruge sin hjerne, går den i stå. ”Use it or lose it”. Bruger man ikke sin krop ved at bevæge sig og arbejde, stimuleres hverken den del af hjernen, der sætter musklerne i gang, eller den man bruger til at huske og koncentrere sig med. Går du i stå i kroppen,. går du også i stå i toppen.
Vi er kun mennesker, hvis vi har følelser, og de skal bruges. Har man sorg, skal man have mulighed for at græde og skrige, for at snakke om den igen og igen. Men i vor tid kan vi ikke tåle, at nogen græder. Lægen må komme og give beroligende sprøjter, nervepiller, sovepiller, hold kæft-piller og ”lykkepiller”. Det betyder, at sorgen går indad og medfører depressioner og angst. Bliver man rigtig gal i hovedet, hvis man er blevet snydt eller dårligt behandlet, og kan man ikke komme til at skælde ud på den, man er gal på, så må man hugge brænde, løbe, smide med sten på en mark eller arbejde sig ud af arrigskaben. Ellers går den indad.
Hvis man i gamle dage havde bekymringer og andre livsproblemer, så snakkede man med sine gode venner eller præsten. I dag vil vi ikke belaste vores nærmeste med vores problemer. Vi går til lægen, socialrådgiveren, psykiater eller psykolog og risikerer, at der bliver lagt låg på problemerne med nervemedicin. Det er også en myte, at vi ligger andre til last ved at bede dem om hjælp. Det er stik modsat: vi giver dem en gave ved at vise dem tillid og bede dem om hjælp. Et af de bedste midler til at give livsglæde, selvværd og sundhed er at få lov til at hjælpe andre. Mange ældre forskønner deres livsaften ved at hjælpe andre frivilligt.
Heldigvis har vi lov til at lære, så længe vi lever, også af fortidens og vores forgængeres viden om sundhed, selvhelbredende kræfter og naturlig helbredelse. Vi skal også sætte pris på den lægevidenskabelige udvikling, men ikke blindt stole på, at den kan erstatte en sund livsstil og kun er gavnlig. Det vil svare til, at en mand der lige er sprunget ud fra Rundetårn, på vejen ned siger: Det går jo fint. Der er ikke sket noget endnu!. Vi skal forsøge at bruge det bedste af gammel og prøvet viden på erfaringsmæssigt grundlag, og det bedste af den nye. Vi kan have god gavn af at tænke over vores livsstil og lære af tidligere generationers erfaringer.

Sjælen

Sjælen er ikke det samme som sindet. Sjælen er udødelig og forbundet med en tro på en højere mening med livet. I gamle dage var man ikke bange for at dø, da man vidste, at døden er lige så naturlig som livet, og man følte sig sikker på, at der er et liv efter dette – et evigt liv. Når døden nærmede sig, samlede man venner og familie, hvis der var tid til det, for at sige farvel. Mange døende bestemte selv, hvornår døden skulle komme. De holdt simpelthen helt op med at spise og drikke. Gør man det, kan man kun leve højst 14 dage længere, man bliver smertefri og helt klar i hovedet. Dette er bevist, så der er ingen grund til at søge efter aktiv dødshjælp. Heller ikke til egentligt selvmord. Vorherre skal nok hente os, når tiden er inde.

Comments are closed.