Der er gode muligheder for at forebygge svær demens af Alzheimer type og at forsinke udviklingen af den. I hvert fald i nogen grad. En undersøgelse på Rush Alzheimer’s Disease Center i Chicago, USA, har vist, at hvis ældre beskæftiger deres hjerne meget med fx avislæsning, kortspil, puslespil, krydsogtværs og ved at gå på museumsbesøg, så nedsættes risikoen for at få Alzheimers demens.
I undersøgelsen deltog 801 katolske nonner, præster og munke over 65 år, som ved undersøgelsens start var uden tegn på demens. De blev fulgt i fire og et halvt år, og i denne periode udviklede 111 af dem Alzheimer. De deltagere, der holdt deres hjerne godt i gang med en masse hjerneaktiviteter, havde gennemsnitligt 47 procent lavere risiko for at få Alzheimer. Undersøgelsen er publiceret i den amerikanske lægeforenings tidsskrift JAMA.
Som ved mange andre sygdomme, vel nok de fleste, er der oftest flere årsager til, at man får bestemte sygdomme. Tilbøjeligheden kan være arvelig, mens selve sygdommen ikke er det. Gener skal, for at blive sygdomsfremkaldende, slås til, og her spiller miljøet en stor rolle. Det gælder fx for Alzheimers demens. Forgiftninger med nerveskadelige stoffer bidrager også, bl.a. kviksølv og aluminium, som man skal undgå. Fx skal man undgå konserveringsmidler med kviksølv i (influenzavaccine) og amalgam i tænderne.
Forskning i kviksølvs skadelige virkninger har vist, at der opstår de samme sygelige forandringer i hjernen som ved Alzheimer. Der er derfor meget, der taler for, at den tiltagende hyppighed af sygdommen skyldes kviksølv fra tandfyldninger (amalgam).
Men undersøgelser peger altså på, at man ved at holde sin hjerne i gang med aktiviteter, hvor man skal tænke over tingene, kan man nedsætte risikoen for Alzheimer. Det gælder i endnu højere grad for det, man kalder pseudodemens, hvor den ældre forekommer dement (>hjerneforkalket<), men hvor årsagerne er ting som vandmangel, stress, sygdom, for meget alkohol, behandling med nerve- og sovemedicin, for mange huskesedler og ikke mindst, at andre overtager hjernevirksomheden og tænker for den ældre.
En finsk undersøgelse har fornylig vist, at livsstilen er det væsentlige, og at der er større forbindelse mellem Alzheimer og for højt blodtryk og den kost, mennesker med gener til Alzheimer spiser (Journal American Diet Association June 2002; 102(6): 848-50) og 8th International Conference on Alzheimer’s Disease and Related Disorders Stockholm, Sweden, July 22, 2002.), end genetisk betingede risiko. Mennesker med arvelig risiko for Alzheimer forøgede deres risiko syv gange, hvis de spiste en meget fedtholdig kost.
Forskerne melder ud: Kend dine tal – blodtryk, kolesterol, blodsukker. Lad være med at blive for tyk, spis sundt og hold dig aktiv og i gang.
Forskere har også fundet ud af, at iltmangel i hjernecellerne øger calcium flow’et ind i cellerne og på længere sigt udvides de kanaler, som calcium flyder igennem. Det øger dannelsen af beta-amyloid, der er et protein som er med til at forårsage sygdommen. Antioxidanter som melatonin og C-vitamin blokerer øgningen af calcium flow’et efter iltmangel i hjernecellerne.
Det har vist sig, at curcumin (det gule farvestof i gurkemeje og karry) har både intiinflammariske og antioxidative egenskaber, og kan modvirke og opbryde ophobningerne af amyloid ved Alzheimer. I Indien, hvor man bruger meget curcumin i maden, er hyppigheden af Alzheimer en af de laveste i verden. Det må anbefales at tage mindst 500 mg curcumin 3 gange dagligt.
Meget tyder på, at mangel på D-vitamin kan være en af årsagerne til Alzheimers sygdom. D-vitamin er nødvendigt for, at nerverne kan vokse, for dannelsen af neurotransmitterne (signalstofferne), beskytter hjernceller mod gifte og hæmmer hjernens aldring hos dyr.
Der er derfor god grund til at sikre, at der er nok D-vitamin tilstede i hjernen, ved at give tilskud af D3-vitamin. gerne mindst 100 mikrogram dagligt. Der er ikke påvist skader fra D3-vitamin i mængder på op til 250 mikrogram dagligt (10.000 enheder). Så der er ikke udsigt til skadelige virkninger af yderligere dannelse af D-vitamin ved udsættelse for sollys og fra maden (ost, andre fedtholdige mælkeprodukter, æggeblomme, lam, kalv og avocado).
Undersøgelser har vist, at det er særlig godt at kombinere curcumin og D3-vitamin, da det kan hjælpe med at rydde op i det skadelige beta-amyloid i hjernen.
Naturstoffet resveratrol, som blandt andet findes i blå druer, men også kan købes som kosttilskud, fremmer også nedbrydningen af beta-amyloid.
Mængden af melatonin, der er et hormon, der dannes i koglekirtlen i hjernen, falder med alderen, og det er vist, at melatonin undertrykker øgningen af beta-amyloid i hjernecellerne. Denne virkning er beskrevet som dramatisk af Diana Krause, en neurofarmakolog ved University of California in Irvine som tilføjer, at man ikke ved, om det er melatonins hormonvirkning eller dets antioxidanteffekt, der virker. (Fra World Congress of Pharmacology – WCP 2002. Melatonin kan købes over Internettet på fx www. www.strohmedico.com (eller tlf. 4586 6712). Melatonin optages bedst gennem mundslimhinden fra sugetabletter.
Der er ingen tvivl om, at mitokondrierne (cellernes ”kraftværker”) spiller en stor rolle I udviklingen af demens og Alzheimers demens. Det giftige amyloid, beta, der dannes ved alzheimers danner frie ilradikaler, skader mitokondrierne DNA og cellernes funktion, blandt andet foldningen af proteinerne, så der dannes neurofibrillære sammenfiltringer.
Studier, blandt andet Mayo Clinic Study of Aging 2013, har peget på, at det at spise for meget (for mange kalorier) fordobler risikoen for MCI (mild cognitive impairment, forstadiet til alzheimers). Fx har ældre, der spiser Middelhavskost, mindre risiko for MCI. Alle studier peger på, at det er vigtigt at spise en næringsrig kost og så få tomme kalorier som muligt fra fx sukker, hvidt brød og lignende snacks.
Der anbefales en kost, der er fyldt med antioxidanter, mindst fem portioner grønsager og frugt hver dag. Jo mere man spiser generelt, jo flere frie iltradikaler dannes der under kostens omsætning i kroppen. De frie radikaler angriber og skader DNA i kroppens celler og kan bl.a. aktivere sygdomsfremkaldende gener. Ved at spise mindre nedsætter man altså sin risiko, og det samme gælder ved at tage ekstra antioxidanter, der neutraliserer de skadelige frie iltradikaler. Tag derfor ekstra antioxidanter, fx fra ”antioxidant-netværket” – C-vitamin, E-vitamin, Q10, selen samt bioflavonoider fra grønt og frugt. Blåbær har en positiv virkning, især vilde blåbår.
Undersøgelser har vist, at Middelhavskost nedsætter risikoen for Alzheimer. det vil sige en kost med blandt andet meget frugt og grønt.
Sunde fedtsyrer af omega-3 type (EPA, DHA) er gavnlige ved Alzheimer. Fx fiskeolie. Hjernen består af 60 procent fedt, og det er vigtigt, at det er sunde fedtsyrer.
Mellemkædede triglycerider, det findes i stor mængde i kokosolie er meget energigivende og gavnligt for mange ting. de mellemkædede triglycerider –MCT – bliver i leveren omdannet til ketonstoffer, der er et udmærket brændstof, især for hjernen. Normalt bruger hjernen glukose til brændstof, men virker insulin ikke godt nok i kroppen på grund af insulinresistens, kniber det for hjernen at optage glukose, så hjernecellerne bliver skadet. Ketonstofferne kan bruges i stedet for glukose, så hjernecellerne får energi.
Et lille studie har vist, at kokosolie, der indeholder godt 60% MCT, har givet gode resultater på en lille gruppe demente, og der er beretninger og betydelig bedring ved Alzhemiers demens ved et dagligt indtag af 20 gram jomfru kokosolie af god kvalitet, svarende til 4 teskefulde. (Kilde: http://www.coconutketones.com ).
Kokosolie/kokosfedt er særlig rig på laurinsyre, der har vist sig at hæmme væksten af bakterier, virus og svampe. Laurinsyre er en vigtig del af modermælk som beskytter barnet mod infektioner.
Insulinresistens er det, der kendetegner type 2 diabetes, så man er begyndt at kalde Alzheimers demens for type 3 diabetes.
Forskning har vist, at en blanding af selen, zink og kæmpenatlysolie forbedrede humøret og en række aspekter af den mentale funktionsevne hos en gruppe ældre med hukommelsessvækkelse.
Geriatriske patienter, der i en hollandsk undersøgelse fik selen- og E-vitamin, fik mindre angst og depression samt en større mental årvågenhed.
Fisk anbefales også, men undgå for meget fed fisk (mere end to gange om ugen), der indeholder for meget kviksølv, der også medfører en øget dannelse af frie radikaler. Sild er nederst i fødekæden og lever ikke så længe. Derfor indeholder de ikke så meget kviksølv og andre skadelige stoffer, der ophobes i fedtet.
Mørkegrønne bladgrønsager er særlig gode på grund af deres høje indhold af folinsyre. For meget homocystein i blodet er i en række nyere studier sat i forbindelse med en øget risiko for Alzheimers sygdom. Det kan undgås ved tilskud af folinsyre, B6-vitamin og B12-vitamin. Se nedenfor.
For at bevare balancen mellem B-vitaminerne er det vigtigt også at tage tilskud af de andre B-vitaminer (et kompleks), fx Stærke B-vitaminer.
Et studie i tidsskriftet Neurobiology of Aging fra 1995 (Jay W. Pettegrew et al., University of Pittsburg School of Medicine 1995; 16(1): 1-4) har vist, at et tilskud på 3 gram af aminosyren Acetyl-L-Carnitin kan hjælpe til at vedligeholde den kognitive funktion hos Alzheimer-ramte. De syv ud af 12 forsøgspersoner, der fik Acetyl-L-Carnitin bevarede deres intellektuelle funktion, mens fem andre, som kun fik placebo, fik en dårligere intellektuel funktion. Begge grupper havde ved studiets begyndelse næsten identisk kognitiv funktion, men gruppen der fik Acetyl-L-Carnitin sluttede med at have klart højere funktion. Carnitin er vigtigt for transporten af fedtsyrer til cellernes “kraftværker” – mitokondrierne.
Kemiske markører (phosphomonoesters and high-energy phosphates), som efterhånden nedsættes ved Alzheimers sygdom, blev ved med at ligge relativt højt hos dem, der fik Acetyl-L-Carnitin. Acetyl-L-Carnitin kan bestilles hjem over Internettet (fx via www.google.com , skriv acetyl-l-carnitin). L-Carnitin kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.
Andre gode måder at holde hjernen i gang på er at skrive breve, skrive sine erindringer og at holde mørkning hver dag, hvor man fortæller sig selv og andre, hvad man har hørt, oplevet og lært i dagens løb.
Det er også vigtigt at bruge sin krop så meget som muligt til praktisk arbejde, for enhver bevægelse stimulerer hjernefunktionen. Mange er i tidens løb blevet demente af, at andre har overtaget både deres arbejde og deres behov for selv at tænke.
Vil den Alzheimerramte ikke selv bevæge benene, findes der er træningscykel med hjælpemotor, der kan bruges, mens man sidder i en almindelig stol eller ligger ned. Se på www.lemco.dk
Læs bogen ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper. Haases Forlag.
Og bogen ”Optimum Nutrition for the Mind” af Patrick Holford. ISBN 0 7499 2398 9 (pb).
Der er foretaget videnskabelige undersøgelser, der viser, at naturmedicinen Gingko biloba kan forsinke udviklingen af Alzheimers sygdom, og der findes også flere lægemidler. Blandt andet lægemidlet Ebixa R, fra Lundbeck Pharma. Det regulerer signalstoffer, som har betydning for hukommelsesfunktionen. Det kan anvendes til patienter med moderat svær til svær Alzheimer, som hidtil ikke har kunnet tilbydes anden behandling. Det skal være effektivt ved selv svære tilfælde og bedre både hjernens funktion og de daglige funktioner. Der skal kun være få bivirkninger af stoffet.
Ved milde til moderate tilfælde af Alzheimer har man hidtil kunnet bruge midlerne Aricept (donopezil), Exelon (rivastigmin) og Reminyl (galantamin), der virker ved at øge mængden af stignalstoffer acetylkolin i hjernen. Der kan ved disse stoffer optræde en række bivirkninger, og der er sygdomme, hvor man ikke må give disse midler. Spørg lægen. Galantamin er det lægemiddel, der har færrest bivirkninger.
Lægemiddelstoffet memantine, salgsnavn Ebixa, har ved en undersøgelse af 252 patienter med moderat til svær Alzheimers sygdom vist sig at kunne hjælpe. Deltagernes tilstand kun blev halvt så meget forværret i forhold til en kontrolgruppe, der kun fik placebo. Memantine var også bemærkelsesværdigt fri for bivirkninger. Der var faktisk flere bivirkninger i gruppen, der fik placebo (fup-medicin). Dosis af memantine var 20 mg dagligt. Der skal søges tilskud til Ebixa.
En undersøgelse har vist, at Alzheimerramte, der er i behandling med donopezil, kan bedres ved samtidig behandling med memantine. (JAMA 2004; 291: 317-24).
Jeg kan af de nævnte ting fx anbefale følgende:
Melatonin 3-6 mg ved sengetid
Ester-C, 500 mg tre gange dagligt
Cardi-E 2 kapsler dagligt
Stærke B-vitamintabletter
B-6 vitamin 100 mg dagligt
Folinsyre 800 mikrogram dagligt
B12-vitamin l mg dagligt (Betolvex. Recept)
D3-vitamin, mindst 100 mikrogram dagligt
Acetyl-L-Carnitin eller Bio-carnitin, 250-500 mg to gange dagligt
Zinktablet. 1 om aftenen
SelenoPrecise eller andet organisk selen, 200 mikrogram dagligt
Curcumin. cirka 2 gram dagligt. (mange slags i handlen.) Bedst sammen med piperine, fx som Økologisk Curcuma Black. 2 kapsler 2-3 gange dagligt.
Fiskeolie 3-4 kapsler dagligt (fx Lekamin) eller Eskimo-3, 1 barneskefuld dgl.
Huperzine Complex, hvori der også er Gingko biloba. Fås ikke i Danmark
Q10 100 mg to gange dagligt
Desuden som nævnt ikke at spise for meget, da der så dannes for mange frie iltradikaler, som forharsker (oxiderer) cellerne i blandt andet hjernen.
Hver morgen dagslys fra dagslyslampe i tre kvarter til en time.
Fortsæt med at bevæge dig og dine hænder så meget som muligt.
Læs bogen ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper. Originaltitel ”Your Miracle Brain”.
Se i øvrigt på www.alzheimer.dk Alzheimerforeningen.