Enhver, der har haft en depression eller oplevet en deprimeret person, vil være nervøs for tilbagefald eller for selv at få en depression.
Nogen tager derfor forebyggende behandling med antidepressive midler i årevis, og må så lide under de bivirkninger, en sådan behandling medfører. Fx en ændring af personligheden fra at kunne være jublende glad, afvekslende med perioder med dårlig humør eller nedture, noget der er helt naturligt for alle, til at blive affladet i sin personlighed, så man hverken er ked af det eller særlig glad.
Depression er desværre en hyppig lidelse, og hos mange er den tilbagevendende. Der er en ret udpræget arvelig tendens, men der er mange andre ting, der kan være med til at udløse depressioner. Blandt andet for store belastninger i forhold til den psykiske bærekraft, fx et tab af et barn, eller at man føler sig tynget af stress og ansvar på jobbet uden at være klædt ordentligt på til at klare det. Hos kvinder har hormonbalancen helt sikkert også en indflydelse, ikke mindst for depressioner efter fødslen.
Det har også vist sig at klinisk eller subklinisk hypothyroidisme (for lavt stofskifte) er involveret i depression. Stort set alle patienter, der er behandlingsresistente med konventionelle medicinske tiltag, lider af en eller anden grad af hypothyroidisme. I de interventionsstudier der er lavet, kunne eliminere denne behandlingsresistens, i de tilfælde hvor man var i stand til at reetablere normal funktion af skjoldbruskkirtlen.
Her spiller mineralet Selen en rolle, fordi at en funktionel mangel på Selen vil hæmme omdannelsen af stofskiftehormonet T4 til den aktive T3 form. Mange med subklinisk hypothyroidisme har lige præcis en forhøjet T4:T3 ratio. Læs mere om for lavt stofskifte på www.radiodoktoren.dk
Der er ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem depressioner og en nedsat mængde af forskellige budbringer- eller signalstoffer i hjernen og nervesystemet, først og fremmest serotonin og noradrenalin. Produktionen af disse stoffer er blandt andet afhængig af kostens indhold af forskellige næringsstoffer og vitaminer. Det nyeste er dog, at det måske ikke så meget er mængden af serotonin, der er vigtig, men snarere at serotonin virker mindre godt de steder, hvor det skal virke (i de modtagesteder, hvor signaler går fra en nervecelle til en anden – receptorerne).
Serotonin bliver i kroppen fortrinsvis produceret ud fra den livsvigtige aminosyre tryptofan, der findes i æggehvidestoffer, fx kød, og ved dårlig appetit kan man fx tage tilskud af fx Protabs, der indeholder alle de livsvigtige aminosyrer. Serotonin findes også i fødemidler som ananas, avocado, bananer, skimmelost, kiwifrugter, blommer, tomater og valnødder. Noni-juice indeholder også serotonin og dets forstadier.
Nedbrydningen af tryptofan, og dermed den mængde, der er til rådighed i kroppen til dannelse af serotonin, kan nedsættes ved brug af det tibetanske urtepræparat Padma 28. Et østrigsk forsøg har tydeligt vist dette (Schweiz. Zschr. GanzheitsMedizin 16, 360-362 2004).
Et naturligt forstadium til tryptofan er Zenbev, som sikrer en tilstrækkelig tilførsel af tryptofan og dermed råstoffet til dannelsen af serotonin.
Aminosyren 5 hydroxytryptofan – 5-HTP, der dannes fra tryptofan og er forstadiet til serotonin, har ved undersøgelser vist sig at virke mindst lige så godt som antidepressiv medicin, fx fluoxetin eller de ældre midler mod depression, og 5-HTP har så godt som ingen bivirkninger. Dosis af 5-HTP er 100 mg tre gange dagligt. Vitaminerne B3, B6 og folinsyre hjælper 5-HTP til at blive omdannet til serotonin, så det er godt med et tilskud af B-vitaminer. Der kan hos 5% optræde lidt kvalme den første tid, hvilket skyldes serotoninets påvirkning af tarmene.
Det andet vigtige budbringerstof, der også har indflydelse på humøret, er noradrenalin, der dannes ud fra L-fenylalanin, en anden livsvigtig aminosyre. Den bliver ved hjælp af B6-vitamin omdannet til fenyletylamin, der findes i chokolade, så det at spise chokolade kan også modvirke depressioner. B-vitaminet folinsyre har også en indflydelse på tendensen til depression.
Lys er meget vigtigt i forebyggelsen af depressioner. Man bør være ude i stærkt dagslys mindst en time hver dag, helst så tidligt på dagen som muligt. Om vinteren kan man tage lyset fra en lyslampe eller lyspære med lys af dagslyskvalitet. Kan købes hos Matas eller i en helsekostforretning (fra firmaet BioVita). Man kan også købe eller leje en lille lysvæg, fx fra fírmaet Day-Lite. tlf. 8660 0023.
I køkken eller arbejdsværelse kan man bruge lysstofrør med dagslyskvalitet. 80 procent af vinterdepressioner kan forebygges med lysbehandling.
En svensk PhD afhandling tyder stærkt på, at depression hænger sammen med betændelsesagtige forandringer i hjernen (inflammation), da forfatteren har konstateret en usædvanligt stor mængde cytokiner i deres rygmarvsvædske. Mængden var højest hos patienter med svære depressioner, der havde gjort alvorlige forsøg på selvmord. Forfatteren David Lindquist og hans gruppe har også konstateret, at patienter med depression og alvorlig hensigt til at begå selvmord havde et lavt indhold af stresshormonet cortisol i blodet, og indholdt var også lavt i spytprøver flere år efter et selvmordsforsøg.
Forskerne mener, at der kan være flere årsager til inflammationen. Det kunne fx være en svær influenza, en autoimmun sygdom som fx leddegigt, eller en svær allergi der har ført til inflammation. En vis arvelig tilbøjelighed er formentlig også medvirkende til at gøre nogen mere følsomme end andre. Forskergruppen vil nu forsøge at behandle deprimerede med medicin mod inflammation. Læs mere om inflammation og autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk
Tilskud af selen kan have en positiv indflydelse på depression, især hvis man mangler det. Ved at spise mere fisk får man dels mere selen og dels mere af omega-3 fedtsyrer.
Det sunde fedt, olivenolie og især hørfrøolie og fiskeolie har også en antidepressiv virkning (og anti-manisk). Kokosolie af god kvalitet er også godt. Det vil dog nok være svært at spise sig ud af en depression, men at spise det rigtige kan i hvert fald støtte den øvrige behandling.
Vitaminerne folinsyre og B12 er også vigtige i forebyggelsen af depressioner.
Koffein i moderat mængde (kaffe) kan modvirker depression. Men i større mængder kan koffein fremkalde eller forværre depression. Store mængder cola giver det samme problem (og surgør kroppen og afkalker knogler og tænder).
Mennesker med depression kan have svært ved at omsætte sukker, som de ofte spiser meget af, det det lindrer deres symptomer. Det skader kroppen og hjernen og sløver. Et tilskud af krom kan regulere blodsukkeret og dæmpe trangen til sødt. Desuden tilrådes en kost med kun lidt sukker (intet hvidt sukker, kun økologisk, brunt rørsukker og ahornsirup), og at undgå slik, hvidt brød og kager. Så hellere chokolade (mørk), der indeholder stoffer, der kan modvirke depression..
Motion har en betydelig effekt på depression, så jeg kan anbefale en god, lang gåtur, anden daglig motion og sport, gerne sammen med familien eller andre. Når man rører sig meget, dannes der mere af stoffet fenyletylamin, der som nævnt også findes i chokolade. Nervesystemet ser ud til at mangle dette stof under en depression. Man kan måle stoffet i urinen som fenylacetat. Serotonin måler man normalt ikke i forhold til depression, da langt det meste serotonin omsættes i mave-tarmkanalen, men man kan måle det i urinen. Det samme gælder for noradrenalin.
M.h.t. motion mod depression, så er et struktureret motionsprogram med minimum 3 ganges intensiv aktivitet af min. 30 minutters aktivitet ugentligt mere effektivt end medikamenter såvel som psykoterapi, samtaleterapi og kognitiv terapi. Det allerbedste er at gå lange ture ude i naturen sammen med et menneske, man er tryg ved.
Man råder i dag ikke sjældent mennesker, der har haft en depression, til at tage en mindre forebyggende dosis antidepressiv medicin i symptomfrie perioder. Det er slet ikke dårligt, da nogen på den måde kan holdes frie for depressive symptomer. Det kan i nogen grad sammenlignes med at give insulin til sukkersyge. Men har der været en anden årsag end arvelig tilbøjelighed til depressionen, bør man forsøge at forebygge nye depressioner på anden måde end ved hjælp af lægemidler.
Men hvis man ikke bryder sig om at blive afhængig af lægemidler mod depression, og det er der meget, der tyder på, at man kan blive af især ”lykkepillerne”, og der er mange andre muligheder, som er nævnt her, så kan det være værd at prøve disse først.
Får man brug for medicin, ville jeg anbefale hyperikum – prikbladet perikum, der ved gode videnskabelige undersøgelser har vist sig at have en mindst lige så god effekt som lægemidler mod depression, men med langt færre bivirkninger. Hyperikum, der er i håndkøb, kan dog påvirke anden medicins omsætning i kroppen, så får man det, er det klogt at nævne det for lægen.
I Tyskland har man i mere end 50 år anvendt hyperikum som første valg ved depression og gennemført gode videnskabelige undesøgelser af virkningen. Disse forsøg lever i enhver henseende op til den højeste standard. Der er nu meget stærke grunde til at foretrække perikum frem for andre midler – både ved mild og moderat til svær depression.
To ting bør man dog vide: For det første, at den anbefalede dosis på danske håndkøbs-præparater er for lille: Man tilrådes 2-4 tabletter, som til sammen giver 900-1.800 mikrogram hypericin. De 900 mikrogram er for lidt. I det tyske forsøg var 1.800 mikrogram startdosis. Ca. hver anden fik derpå efter 14 dage fordoblet dosis på grund af manglende virkning. Det vil sige, at man med danske piller (450 mikrogram hypericin/tablet) enten skal begynde med fire og eventuelt stige til otte tabletter om dagen for at få samme virkning som tyskerne!
Samtaler med en psykolog har også vist sig at have en effekt på depression, der kan sammenlignes med effekten af lægemidler. Det er under alle omstændigheder vigtigt at snakke med nogen, der har forstand på depressioner, når man er deprimeret. I de svære tilfælde kan der udvikle sig selvmordstanker.
Psykologbehandling har vist sig at nedsætte risikoen for tilbagefald af depression bedre end behandling med lægemidler.
En relativt ny behandlingsmetode er metakognitiv terapi, der har baggrund i CAS – kognitive attentional syndrome, der har baggrund i grublerier, beymringer, optagethed af trusler og andre dårlige måder at klare belastninger på. Det medfører tristhed, angst og depression. Behandlingen består i at lære at tænke mindre, at lade være med at være opmærksom på de tanker, der opstår, lade være med at bekymre sig. Det kaldes afkoblet opmærksomhed. Man kan læse mere i bogen ”Lev mere tænk mindre” af psykolog Pia Callesen (Politikens Forlag 2017).
Typisk bliver 80 procent fri for deres angst, depression, PTSD og OCD efter 8-10 samtaler med MCT-uddannet psykolog, evt. i grupper. Metoden har effekt på alle psykiske lidelser.
Læs også min bog ”Depressioner. Naturlig behandling” (forlaget Hovedland) .