Hepatitis, autoimmun

Hvis en leverbetændelse er af autoimmun oprindelse, er det meget svært at finde frem til en årsag. Vi ved, at de mange kemiske stoffer, som vi får i os dagligt gennem luft, vand og mad mm. kan spille en rolle i udviklingen af et afsporet immunsystem, som det jo

handler om. Virus kan også udløse en autoimmun hepatitis ved at igangsætte en autoimmun proces rettet mod leveren.

Visse lægemidler som fx methyldopa, nitrofurantoin, diclofenac, interferon, minocyclin og atorvastatin kan medføre leverskade, som ligner autoimmun hepatitis. Måske kan visse urtemediciner gøre det samme. Visse vævstyper øger risikoen.

Mangel på D3-vitamin og andre vigtige næringsstoffer spiller helt givet også en rolle.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Næsten alle danskere har, undtagen måske i de to sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Vores reelle behov er mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt. En del skal have mindst 100 mikrogram dagligt (4.000 enheder) for at få nok. Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).

Man skal passe på ikke at få for meget A-vitamin, da det kan blokere for D3-vitamins omdannelse til det aktive hormon calcitriol. Det er OK med indholdet af A-vitamin i almindelige vitamin-mineral tabletter af god kvalitet.

Især maden bliver man mere og mere klar over har stor indflydelse på immunsystemet. Både det, man spiser, og hvordan det er behandlet, fx raffinerede ting, og desuden selv fordøjelsen og optagelsen af det. Nedbryder man fx ikke mælkeproteiner eller hvedeproteiner ordentligt, og er tarmen blevet utæt på grund af fx candidasvampe, der også fremmes af sukker og junkfood, vil der kunne optages småstumper af ikke helt nedbrudte proteiner i form af peptider, små kæder af aminosyrer. De kan virker som gift i kroppen for både nerve- og immunsystemet. Desuden vil immunsystemet blive overaktiveret og fejlfungerende. Dette er baggrunden for allergi og autoimmune sygdomme.

Man kan undersøge urinen for forekomsten af disse peptider. Det gøres blandt andet på Nordic Laboratories Services/Nordic Clinic i København.

Det er en god idé at konsultere en ernæringsterapeut (DET). Se på www.detforening.dk

Det er godt at tage tilskud af vegetabilske enzymer, så man fordøjer sin mad bedre. Fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend eller Super Enzymes fra NOW, der kan bestilles fra England på www.gaya-nutrition.com  En kapsel eller tablet ved hvert måltid. Foruden at hjælpe til ordentlig nedbrydning af maden vil nogle af enzymerne gå over i blodet og medvirke til at rydde op i de immunkomplekser, der dannes, når man optager småstumper af ikke helt nedbrudt mad.

Der er meget, man kan gøre for at få genoprettet sin leversundhed og forhindre, at sygdommen blusser op igen. Leveren kan fx styrkes gennem en Rasayanakur, der er udrensende (Rasayasan 1). Et andet godt produkt er Cynaramin 4, der blandt andet indeholder artiskokekstrakt og Marietidsel, der begge er gode for leveren.

Det er i det hele taget godt med en regelmæssig udrensningskur. Se på www.radiodoktoren.dk under udrensning.

Man bør undgå cola og andre drikkevarer med tvivlsomt indhold eller unaturlige kemiske stoffer, fx kunstige sødemidler som aspartam (NutraSweet R), der er skadeligt for leveren, fx Cola Light. Der er efterhånden tilsat aspartam til mange levnedsmidler, så dem må man også undgå.

Det er også bedst, hvis man undgår sukker, slik og hvedemelsbaserede produkter samt kartofler. Sukker og stivelse er belastende for leveren og bugspytkirtlen og den vigtigste årsag til overvægt. Har man stærk sukkertrang, så er tilskud af kromgær godt. Fx Bio-Chrom.  C-vitamin undertrykker også sukkertrang, gerne sammen med bioflavonoider som fx hyben og citron, fx som C 500 + Hyben + Citron, 2 x 2.  Ved overvækst af candidasvampe er der normalt stærk trang til sukker og slik.                                                                                                            

Det er ikke godt at spise for meget mættet fedt (ikke økologisk dyrefedt, mælkefedt) og slet ikke margarine (transfedtsyrer) og hvid rapsolie. Det er derimod godt med olivenolie, avocado (der kan bruges i stedet for smør eller margarine på brødet), fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Mandler og nødder indeholder også gode fedtsyrer.

For at undertrykke den autoimmune reaktion i kroppen kan man forsøge med Oralmat dråber, der dryppes i munden tre gange dagligt. Det har en forunderlig evne til at

banke immunsystemet på plads. Det gælder også for SensiStop, der er et andet homøopatisk middel. Se på www.sensistop.dk   Telefon 2511 9090.

Det er vigtigt at sikre sig, at man får tilstrækkeligt af alle de næringsstoffer, som kroppen har brug for.

Visse svampe har en række gode virkninger på leverlidelser mm. Blandt andet Reishi svampe (Ganoderma lucidum, Ling-zhi). Læs mere om dette på http://reishitherapy.com/reishi-hepatitits-cirrhosis-jaundice-liverdisease-DrRamani.html  Reishi kan bl.a. købes som kapsler fra www.gaya-nutrition.com

Reishi svampe er også gode ved skrumpelever og styrker immunforsvaret samt modvirker kræftudvikling. Der er en øget risiko for udvikling af cancer ved inflammation og skrumpelever.

Flere svampe indeholder vigtige kræfthæmmende stoffer, blandt andre essentielle sukker-toffer. Det er blandt andet beta-glukaner i svampenes cellevægge, der er aktive her. AHCC – active hexose correlated compound – fra Shiitake svampe har bl.a. vist sig at være god til at behandle levercancer, som er opstået efter hepatitis C.

Særlig potent virkende er et beta-glukan – Maitake D-fraction, der kommer fra Maitake svampen. Forskere har vist, at denne fraktion modvirker bivirkninger ved kemoterapi, bl.a.kvalme, diaré, opkast, hårtab, smerter og for få hvide blodlegemer. Samtidig viser studier, at den hæmmer cancer og spredningen af cancer.

Polysaccharid K og P fra svampen Coriolus versicolor kan også bruges mod cancer.

Ling Zhi-8, der stammer fra Reishi svampen, kan måske virke mod leukæmi.

Cordyceps sinensis svampen fra Tibet indeholder også vigtige sukkerstoffer og bruges i Kina til at styrke immunforsvaret, som så finder cancercellerne og ødelægger dem. Man kan købe Cordyceps ekstrakt fra dyrkede svampe. Man kan næsten altid på Internettet (fx via søgemaskinen www.google.com) finde frem til de produkter, der indeholder de stoffer, der er omtalt her. Visse af svampene kan man også købe i butikkerne, evt. som tørrede.

Læs også på www.radiodoktoren.dk   om autoimmune sygdomme, candida og om utæt tarm.

Comments are closed.