Autoimmune sygdomme – autoimmunitet

Det centrale i autoimmunitet er, at immunsystemet fejlagtigt angriber egne celler og væv.

Begrebet autoimmunitet fremkom først i begyndelsen af 1950-erne.

Tidligere var autoimmune sygdomme, også kaldet bindevævssygdomme, relativt sjældne, men det er de ikke længere. I USA regner man med, at en femtedel af befolkningen lider af autoimmune sygdomme. Hyppigheden er tiltaget meget gennem årene på grund af moderne kost og livsstil samt øget udsættelse for skadelige kemiske stoffer.

Kvinder bliver hyppigere ramt end mænd. Cirka en trediedel har en arvelig baggrund (generne), men normalt skal der mere til end den arvelige tilbøjelighed alene.

Udsættelse for kunstige kemiske stoffer i maden, luften, drikkevarer etc. og på arbejdet og i det hele taget ser ud til at kunne øge risikoen for autoimmun sygdom. Det samme ser ud til at være tilfældet efter som voksen at have været udsat for smitte med Ebstein-Barr virus, der er årsagen til mononucleosis (“kysssesyge”). Lærere har for eksempel hyppigere autoimmune sygdomme. Andre typer virus, især retrovirus, spiller også en rolle. Det gør vedvarende infektioner også, for eksempel ved tandkødsbetændelse eller kronisk betændelse i tandrødder.

Der er ingen tvivl om, at mange autoimmune sygdomme skyldes en utæt tarmslimhinde. Den utætte tarm er stærkt involvereret i udviklingen af den autoimmune reaktion. Nogen er genetisk mere tilbøjelige til at aktivere immunsystemets hvilende T-celler, der så kan angribe fremmede celler, der forsøger at invadere kroppen, men i nogle tilfælde angriber T-cellerne fejlagtigt kroppens egne celler. Det er det, der sker ved autoimmune sygdomme.

Ikke helt nedbrudte proteiner kan måske også igangsætte denne reaktion i kroppen hos mennesker med tilbøjelighed til dette. Det er muligt, at utæt tarm på denne måde er en medvirkende årsag til udvikling af type 1 sukkersyge, hvor kroppen angriber sine egne insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Her er det proteinet beta-kasein i komælk, som man har mistanke til. Antistoffer mod dette protein kan så reagere med proteiner i betacellerne. Læs mere om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk

Soludsættelse, hede, kulde og kosten spiller også en rolle. Kaffe i større mængder øger fx risikoen for leddegigt. Det samme gælder udsættelse for metaller, fx kviksølv, guld, cadmium og andre tungmetaller, for eksempel fra amalgam (”sølvplomber”) i tænderne.

Giftige olier kan udløse autoimmune sygdomme, og en græsk undersøgelse har vist, at der er en forbindelse mellem Hashimotos autoimmune betændelse i skjoldbruskkirtlen og svinebakterien Yersina enterocolitica. Yersinia kan også findes i fjerkræ, østers, fra spildevand og produkter, der er gødet med frisk gødning. Også mycoplasma kan øge risikoen.

Tobaksrygning øger risikoen for en række autoimmune sygdomme. Risikoen for at få leddegigt øges således fire gange.

En lang række lægemidler øger risikoen for autoimmune sygdomme.

Vaccinationer har man også en mistanke til. Vaccinationer inderholder en række antigener, selvom de er inaktiveret, og måske kan udsættelse for inaktiverede antigener i vacciner medføre autoimmune reaktioner mod proteinerne i vaccinerne og dermed udløse en autoimmun sygdom. I Frankrig har man set en betydelig øgning af forekomsten af sclerose i forbindelse med et vaccinationsprogram for Hepatitis B. Programmet blev derfor afsluttet i 1998. Vaccinationer i forbindelse med Golf-krigen og vacciner mod miltbrand (anthrax) har udløst en række symptomer som ved autoimmune sygdomme.

Skader på kroppen eller organerne kan hos nogen udløse autoimmune sygdomme, og det samme gælder stress. Pårørende, der har passet Alzheimer ramte i mere end fem år, har fået påvist et svækket immunsystem.

Autoimmune sygdomme udvikler sig ofte snigende, så der kan gå flere år, før sygdommen bliver diagnosticeret og får navn. Symptomerne er ofte ukarakteristiske med symptomer som træthed, hårtab, vægtændringer, søvnproblemer, tab af sexlyst, muskelsmerter, maveproblemer og symptomer fra nervesystemet. Mange af symptomerne kan henføres til stress, for lidt søvn, for hårdt arbejde, milde depressioner og hormonproblemer. Mange med autoimmune sygdomme har desværre oplevet at få at vide, at det bare var psykisk, eller at de var hypokondere.

Immunsystemet er vores forsvarssystem, som blandt andet skal beskytte os mod sygdomsfremkaldende bakterier og virus samt andre mulige farer.

Immunsystemet skal kunne identificere det, der truer os, oprette barrierer mod det, så adgangen til vores celler og organer bliver stoppet, og hvis det alligevel lykkes for bakterier og virus af angribe os, eller for cancerceller at vokse, så at isolere og dræbe disse angribere eller kræftceller, og forhindre dem i at sprede sig til resten af kroppen.

Immunsystemet er kompliceret opbygget, men det, som det går efter, er antigener, der er molekyler, sædvanligvis et protein, der kan være kombineret med et sukkerstof. Antigener findes på overfladen af det, der kan skade kroppen. For eksempel på levende organismer som virus, bakterier, parasitter, svampe og på ikke levende stoffer som kemikalier, lægemidler, skæl fra dyr, støv og dele af vores føde.

Det er vigtigt, at immunsystemet kan skelne mellem fremmede antigener og vores egne celler, organer, væv, blod etc., alt det der er os selv. Vores celler har markører, som viser, at det er vores egne celler. Derfor angriber immunsystemet normalt ikke noget, der er markeret med, at det er vores egne, normale celler. Dette kaldes selv-tolerans.

Antigener har også deres markører, og immunsystemet har en fantastisk evne til at genkende millioner af disse antigener som noget, der ikke hører til os selv. Sker det, så danner immunsystemet antistoffer, flere hvide dræberceller og andre stoffer, der kan forsvare vores krop og angribe skadevolderne.

En række vigtige celler indgår i immunsystemet, heriblandt især de hvide blodlegemer.

Nogen bliver dannet i brisselen, thymus, der er et vigtigt organ i immunsystemet. Det er de såkaldte T-celler, hvoraf der er flere slags.        T-hjælpercellerne kan aktivere de fleste andre celler i immunforsvaret, så hvis de svigter, bryder systemet sammen, som fx ved AIDS. T-dræbercellerne angriber især kroppens egne celler, når de har ændret sig, fx pga. indhold af virus, og dræber hele cellen. Når de har gjort deres arbejde og ryddet op, træder T-dæmpercellerne i funktion og dæmper immunsystemets funktion.

En anden type immunceller er B-lymfocytterne, der dannes i knoglemarven. De findes spredt rundt omkring i kroppen, bla. i lymfekirtler, mandlerne, milten og tarmslimhinden, og de cirkulerer rundt i kroppen med blodet og lymfen. De kan reagere direkte med de kropsfremmede stoffer, som de passer til. Derved ændrer B-lymfocytterne sig til at blive plasmaceller, der producerer målrettede frie antistoffer, der er æggehvidestoffer med evne til at binde antigener, dvs. de kropsfremmede stoffer, som giver anledning til dannelse af antistoffer. Antistofferne kaldes også immunglobuliner.

Når antistoffer binder antigener, dannes der et antigen-antistofkompleks, der kan tiltrække store ædeceller (makrofager) og dræberceller (”killer cells”). Et antigen-antistofkompleks kan også binde et kompliceret protein- og enzymsystem, komplement, som findes i vores vævsvæsker. Ved denne binding kan enzymerne i komplementet udløse en kædereaktion, der uskadeliggør farlige stoffer.

Antallet af dræberceller i blodet kan fordobles i løbet af få timer, når man fortæller folk, at de har sådanne celler.

Når mange antistoffer bindes til antigener i blodet, danner de et netværk, som kaldes et immunkompleks. Disse immunkomplekser kan hobes op og starte inflammation (betændelsesagtige forandringer) i de små blodårer, der forsyner vævene med blod. De kan sammen med celler fra immunsystemet hæmme blodstrømmen til vævene og organerne, fx til nyrerne.

Det botaniske næringsstof Uncaria tomentosa fra Peru, Cat’s claw, har en række gode virkninger på mange sygdomme og skadelige mikroorganismer, blandt andre bakterier, virus og parasitter. Desuden er det styrkende på kroppens funktion generelt (adaptogent), et godt antioxidant og kræfthæmmende.

Ifølge Dr. Brent Davis, der har undsersøgt virkningen på omkring 150 patienter i årene mellem 1988 og 1992, har Uncaria tomentosa en enestående evne til at rense hele tarmkanalen og derved at hjælpe ved en række sygdomme, der har forbindelse med utæt tarm. Uncaria tomentosa kan også modvirke dybtsiddende betændelse i tarmslimhinden og derved nedsætte smerter og betændelsesaftige forandringer andre steder i kroppen, for eksempel ved leddegigt og andre gigtformer. Immunsystemet bliver også generelt styrket og normalt virkende.

Man kan købe Uncaria tomentosa som for eksempel Tomentosa-Bio(Cat’s Claw) som kapsler á 450 mg. Man åbner to kapsler og drysser indholdet i maden i forbindelse med hovedmåltiderne.

Curcumin, for eksempel som Curcumin Forte med piperine eller Turmeric kapsler, modvirker overreaktion i immunsystemet, som fx allergi, astma, sclerose og andre autoimmune lidelser.

Det er muligt, at utætte tarmslimhinder kan spille en rolle for dannelsen af immunkomplekser. Nedbrydes proteiner i fx mælk eller kød ikke ordentligt, det vil sige til højst to sammenhængende aminosyrer, kan de normalt ikke optages i blodet, men ved utætte tarmslimhinder kan der optages længere kæder af aminosyrer, der dels kan danne immunkomplekser og dels virke som peptidhormoner, der kan påvirke både kroppen og hjernen. Det kaldes protein intolerans. Læs mere om dette på www.radiodoktoren.dk

Et godt eksempel er sygdommen cøliaki, også kaldet gluten intolerans, hvor skaden kommer fra proteinerne gluten og gliadin, der skader tarmslimhinden og medfører mangel på vigtige næringsstoffer. En glutenfri kost kan kurere denne lidelse. Mennesker med autoimmune sygdomme har 10-30 gange så hyppigt som andre cøliaki. Man mener også, at det at have cøliaki øger risikoen for andre autoimmune sygdomme. Andre fødevareallergier, der er langt hyppigere end hidtil antaget, menes også at øge risikoen for autoimmun sygdom.

Et andet vigtigt system er komplementsystemet, der består af proteinstoffer, blandt andet mannosebindende lektin – MBL, der er et protein, der binder sig til en række sukkerarter, for eksempel glukosamin, mannose, fucose og glukose, der alle er essentielle sukkerstoffer, hvoraf flere ikke findes i den sædvanlige kost i tilstrækkelige mængder. Se senere.

Når MBL har bundet sig til sukkerstofferne, kan de sætte sig på overfladen af virus, bakterier, svampe mm. som har sådanne sukkere på overfladen. Dette aktiverer komplementsystemet, som så bekæmper de skadelige mikroorganismer. MBL kan også sætte sig direkte på celleoverflader og derved fremme, at hvide blodlegemer (“æder”) mikroorganismerne. Disse mekanismer er især vigtige de f’ørste halvandet leveår, hvor det øvrige immunsystem ikke er ordentligt modnet. se mere om MBL-mangel nedenfor.

I nogle tilfælde kan immunforsvaret afspores eller overreagere, så kroppen tager skade. Det gælder netop for autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet angriber nogle af kroppens egne væv. Eksempler er børne- og ungdomsssukkersyge og leddegigt. Allergi er et andet eksempel på overreaktion fra immunsystemet.

Også dårlig kost, mangel på motion og mange former for medicin, andre kemiske stoffer og forurening svækker eller ændrer immunforsvaret, fx tobaksrøg. Rygere får fx fire gange så hyppigt leddegigt, der er en autoimmun sygdom. Det samme gælder overdrevent alkoholforbrug og radioaktiv bestråling. Nogen mener, at jordstråling kan svække immunsystemet. Stress er også immunhæmmende.

En kombination af det kraftige antioxidant alfa-liponsyre og lav dosis naltrexon, der er en opioid antagonist, har vist sig at modvirke autoimmune sygdomme. Har en stor fremtid for sig. Lav dosis naltrexon (LDN) skal gives i en dosis på 4,5 mg per tablet, med start på ½ tablet dgl. Fås kun magistrelt fra Glostrup Apotek (lægerecept).

Den bedste måde at styrke immunforsvaret på og forebygge, at det afsporer og giver anledning til autoimmune sygdomme, er at leve sundt i videste forstand. Først og fremmest er en sund og varieret kost nødvendig, da kroppen er nødt til at få alle livsvigtige vitaminer og mineraler, livsvigtige fede syrer og aminosyrer (byggestenene til æggehvidestofferne) for at kunne opretholde et effektivt og normalt fungerende immunsystem. Mangel på bare et enkelt af stofferne, fx zink, vil give problemer med næsten 100 forskellige enzymprocesser.

Kosten skal helst være naturlig og så fri for kemikalier som muligt. Der er en fordel af nedsætte mængden af protein fra dyr og i stedet spise flere proteinrige fødevarer fra planteverdenen. Forsøg har bla.vist, at en vegetabilsk kost kan nedsætte aktiviteten ved autoimmune sygdomme.

Spar på mættet fedt og brug koldpressede olier, fx olivenolie. Fiskeolie og hørfrøolie er også godt. Margarine indeholder giftige transfedtsyrer og mange omega-6 fedtsyrer, som man ved almindelig dansk kost får 20 gange for meget af i forhold til omega-3 fedtsyrerne fra fiskeolie og hørfrøolie. Ideelt bør det være 1:1, og man ved, at omega-6 fedtsyrerne (undtagen gammalinolensyre (GLA)) kan stimulere kræftcellevækst. Det er derfor bedst at undgå margarine. Smør, især økologisk smør, indeholder sunde fedtsyrer, der er kræfthæmmende.

Forsøg med mus har vist, at de ved at få færre kalorier kunne modvirke de autoimmune forandringer og levede længere. Stoffet resveratrol, der blandt andet findes i skallen af røde druer, kan efterligne virkningerne af en nedsat mængde kalorier og forlænge livet.

Der er også udført forsøg med mus, hvor man gav dem stoffet indole-3carbinol (13C), som findes i korsblomstrede grønsager som fx broccoli og kål. De mus, der blev brugt i forsøget, får normalt en dødelig, autoimmun nyrelidelse i løbet af få måneder. Forsøget viste, at de mus, der fik 13C, i langt færre tilfælde fik autoimmun nyresygdom, og de levere væsentligt længere.

Det bliver mere og mere klart, at indholdet af antioxidanter i kosten er meget vigtigt. Disse stoffer beskytter kroppens cellers styrende æggehvidestoffer (DNA) mod ødelæggende ændringer på grund af angreb fra frie iltradikaler, der dannes i forbindelse med iltens omsætning i kroppen. Især hvis man er belastet af fremmede kemiske stoffer. Vitamin C, især i naturlig tilstand, samt vitaminerne E og A og mineralerne selen, zink og kobber er særlig vigtige for immunsystemet, men kan ikke stå alene. Selen i organisk form, for eksempel Seleno Precise, har for eksempel vist sig at kunne modvirke for lavt stofskifte på grund af autoimmun sygdom.

Går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske, og under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen. Der sker en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx C-vitamin og E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion.

Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagrige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin.

Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan også fra USA købe bed pads, der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele.

Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affadlsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

Dr. Even Marstrand fra Humlebæk har udviklet et meget stærkt antioxidant middel, Titan-kobber-C-vitamin Kompleks. Han har gode erfaringer med, at dette middel kan hjælpe godt ved autoimmune sygdomme. Man kan kun få Titan-kobber-C-vitamin Kompleks på Glostrup apoteket og kun på recept. Man skal tage 1-2 tabletter tre gange dagligt i mindst et halvt år. Foruden dette kompleks skal man tage tilskud af zink, 30 eller 40 mg dagligt, mangan 10 mg dagligt og selen 200 mikrogram dagligt (organisk).

Farvestofferne, pigmenterne, i frugt og grønt er kraftige, naturlige antioxidanter, og nogen forskere mener fx, at det er disse pigmenter i frugt og grønt, der sammen med olivenolie er hovedårsagen til, at man på Kreta lever ca fem år længere end danskerne. Krydderurter har endnu stærkere antioxidant effekt.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Næsten alle danskere har, undtagen måske i de to sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Vores reelle behov er mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt. En del skal have mindst 100 mikrogram dagligt (4.000 enheder) for at få nok. Man kan i Matas og helsekostforretninger købe kapsler med D3-vitamin på fx 20 eller 35 mikrogram. Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).

Ved sarkoidose (Boecks sygdom) skal man undgå at tage ekstra D-vitamin.

B12-vitamin, der understøttes af B6-vitamin og folinsyre, spiller givetvis en rolle ved autoimmune sygdomme, fx ved sclerose og vitiligo (hvide pletter). Om man mangler B12-vitamin og/eller folinsyre kan måles i blodet. Det er et problem, at man ikke alene kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein og evt. plasma-methylmalonat (P-MMA) belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne rigtigt i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af disse to ting (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.

Det naturlige, hormonlignende signalstof melatonin, der dannes i koglekirtlen – pinealkirtlen – i hjernen kan have en meget positiv virkning ved autoimmune sygdomme. Det oplyste professor Walter Pierpaoli, der i mange år har forsket i melatonin, på konferencen Health Trends 2002. Melatonin kan blandt andet vist sig at kunne genoprette funktionen af skjoldbruskkirtlen hos kvinder i alderen fra 42-62 år, så den bliver som hos unge. Melatonin er vores stærkeste selvlavede antioxidant.

Det er ikke sandt, at autoimmune sygdomme ikke kan kureres. Man kan se auto-antistoffer forsvinde langsomt ved hjælp af melatonin. Man genskaber selv-identiteten. Binyrebarkhormon (kortison) omtalte han som en ”killer”, der ødelægger immunsystemet.

Begynder man at tage melatonin som tilskud, må man vente på virkningen. Det tager tid at komme til at reagere rigtigt. Der er ikke registreret nogen bivirkninger af melatonin, selv i store doser. Studier har klart vist, at melatonin ikke er giftigt.

Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts.

B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen, men altid sammen med D3-vitamin og K2-vitamin. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.

Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Melatonin kan fås på recept som Circadin, der ikke er identisk med det egentlige melatonin.  Det er også dyrt.

Det kan ved autoimmune sygdomme anbefales at tage melatonin 3 mg ved sengetid. Kan købes fra England på www.biovea.co/uk/eller på www.gaya-nutrition.com  Melatonin optages bedst gennem mundslimhinden, hvilket er mest effektivt. (ikke time release).

Et andet naturpræparat – Tahitian Non Juice, oftest bare kaldet Noni, på latin Morinda citrifolia, ser ud til på en eller anden måde at kunne styrke dannelsen af melatonin og på denne måde være virksomt mod en række forskellige autoimmune lidelser og andre lidelser og mod smerter.

Skal man vælge et særlig effektivt tilskud med kraftig antioxidantvirkning, er Q10 samt ekstrakt af oregano (Andante), gurkemeje (curcumin) og ekstrakt af kerner fra røde vindruer (ActiVin) gode valg.

Nogle mennesker har problemer med at danne den livsvigtige gammalinolensyre i kroppen og har derfor gavn af tilskud af denne.

Yoghurt er godt for immunforsvaret. Hvidløg er også godt, og det kan nærmest virke som et naturligt antibiotikum.

Ligesom vi har brug for essentielle fedtsyrer, har vi også brug for otte essentielle sukkerstoffer, hvoraf kroppen har svært ved selv at danne de seks. De har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige normale funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning.

De findes blandt andet i Aloe vera juice og i Noni juice. De findes også i en række svampe, fx Reishisvampe, Maitakesvampe, Cordyceps svampe, træsvampen Coriolus versicolor og mange andre. De findes blandt andet også i pektiner fra modne frugter, fx æbler og grapefrugt.

De otte essentielle sukkerstoffer, glycoernæring, kan nu købes i helsekostforretninger eller fra formidlere som Ambrotose Complex.

Brug af kroppen i form af muskelarbejde eller motion styrker immunforsvaret betydeligt. Men overdriver man, fx ved elitesportspræstationer, kan immunforsvaret blive svækket.

Regelmæssig kropsbrug og motion er derfor nødvendig. Fx en halv times rask gåtur daglig som et fornuftigt minimum. Kolde afvaskninger og bade har især i tidligere tider været brugt til at stimulere modstandskraften med, og det er i hvert fald et faktum, at vinterbadere sjældent er syge.

Sindet står i intim forbindelse med immunsystemet. Der kan fx påvises nerveender i alle lymfekirtlerne, og også ved hjælp af signal- eller budbringermolekyler står hjernen i forbindelse med immunsystemet og resten af kroppen. En ny videnskab, kaldet psyko-neuro-immunologi beskæftiger sig med dette. Det er vist, at man alene ved tankens kraft og sindets forestillinger (visualisering) kan stimulere immunforsvaret. Information fra lægen om, hvad det er, man skal stimulere, fx de naturlige dræberceller, har derfor stor betydning for immunforsvaret. Stress og afmagt svækker derimod. Sind-krop teknikker som meditation, yoga, afspænding, Qi Gong m.fl. kan styrke modstandskraften meget ved at give balance i sind og krop.

Kostilskuddet LongoVital er rigtig godt for immunsystemet. 2 x 3 i nogle uger, derefter 3 dagligt. Det er bevist, at det blandt andet kan modvirke den autoimmune sygdom Sjøgrens syndrom, hvor kroppen angriber sine egne spyt- og tårekirtler, så der opstår tørhed.

Det er også meget vigtigt for immunsystemets normale funktion at have en velfungerende tarmbakterieflora. Den bliver for eksempel ødelagt af antibiotika. Hvis man ikke har en normal tarmbakterieflora, vil det gå ud over immunforsvaret, der hele tiden stimuleres af tarmbakterierne, og man risikerer, at skadelige bakterier og svampe (fx candida) kommer til at fylde for meget og fx danne gifte, der svækker kroppen og immunsystemet yderligere.

Probiotika, oftest i form af mælkesyrebakterier, er gode til at genkolonisere tarmen med sunde bakterier. Der findes også det flydende Vita Biosa, som er en samling af sunde bakterier og svampe, især mælkesyrebakterier, der dels rydder op i den dårlige tarmbakterieflora, dels gør tarmslimhinden mere sund og tæt, og dels danner masser af gode antioxidanter, der hjælper alle funktioner i kroppen. Se www.biosa.dk

Fra en til flere

Har man fået en autoimmun sygdom, er der en øget risiko for at få andre, og i kølvandet på flere autoimmune sygdomme samtidig kommer der ofte forværring af allergier, øget følsomhed for kemiske stoffer, ubalancer mellem hormonerne og mange andre symptomer. Det er derfor nødvendigt så vidt muligt at prøve at finde frem til årsagerne til autoimmuniteten og ikke blot behandle symptomerne og sygdommene, efterhånden som de kommer. Desværre er det mere reglen end undtagelsen.

Diagnosen af en autoimmun sygdom stilles ud fra symptomerne og en række blodprøver, hvor man blandt andet søger efter specielle antistoffer ved de enkelte sygdomme og ændringer i kroppens kemi i øvrigt.

Behandling

Det er sjældent, at autoimmune sygdomme kan kureres helt, men i mange tilfælde kan sygdommen gå i ro uden symptomer – gå i remission, brænde ud.

Under alle omstændigheder er der meget, man kan gøre for at lindre og behandle symptomerne på autoimmune sygdomme, og det er vigtigt at få hjælp fra speciallæger med særlig interesse for sygdommen. Lige så vigtigt er det at få hjælp fra en ernæringsterapeut (DET), en diætist eller kostvejleder (FADK), da kosten har stor betydning ved alle sygdomme, men måske især ved autoimmune sygdomme, da tarmene har en central rolle sammen med en sikring af en tilstrækkelig mængde næringsstoffer og kosttilskud.

Tankegangen i den vestlige, lægelige behandling af autoimmun sygdom er, at man blot skal undertrykke immunsystemet med for eksempel binyrebarkhormon eller kemoterapi.

I dag er det almindeligt at forsøge at undertrykke immunsystemet med biologiske lægemidler, Jeg er ikke meget for de biologiske lægemidler, som mange ikke tåler, og som nedsætter modstandskraften mod infektioner og ikke virker ret længe. De virker som hæmmere af TNF, og jeg vil foreslå, at man forsøger med naturlige TNF-hæmmere.

De følgende er videnskabeligt vist at kunne hæmme TNF. Boswellia ekstrakt. Aloe vera (fx som drikkegel). Lakridsekstrakt. CLA. D3-vitamin. Curcumin. Colostrum (fx som Muno Colostrum hos Matas). Omega-3 fedtsyrer. Grønt te ekstrakt. Probiotika. Bromelain. Nælde ekstrakt. (og Cannabis, som jeg ikke synes, man skal prøve, før alt andet er forsøgt).

Tankegangen hos urteterapeuter, for eksempel i kinesisk urtemedicin, er, at immunsystemet angriber kroppens væv, fordi det ikke er sundt før angrebet.

Målet bør derfor være at styrke, nære og helbrede samt at afgifte de syge væv ved hjælp af ændringer i kost og livsstil.

Skadelige ting, blandt andet allergener i kosten, bør fjernes ved at undgå dem, for eksempel majs, hvede, mælk og soja. Man bør spise økologisk eller biodynamisk og undgå raffineret mad med tilsætningsstoffer. For eksempel er det meget brugte sødestof aspartam (NutraSweet R), der blandt andet findes i en masse light-produkter, sat i forbindelse med autoimmune sygdomme.

De ramte væv og organer skal styrkes med blandt andet den rigtige kost. Der skal udrenses og afgiftes ved hjælp af urter, den rigtige kost og livsstil i øvrigt.

Immunsystemet skal støttes, så det kommer til at fungere normalt. Er det overaktivt, skal det dæmpes, men ikke undertrykkes. Det kan man for eksempel gøre ved hjælp af urtepræparater med indhold af mange urter, for eksempel det tibetanske urtepræparat Padma Plus, der har vist at kunne hjælpe ved sclerose, eller Life Spice Vital, der indeholder 32 forskellige urter. De aktiverer immunsystemet i tarmslimhinden på en måde, så de immunsystemdæmpende dæmper-T-celler øges. Det er dog klogt at få hjælp fra en urtekyndig person.

Et homøopatisk middel, som man skal dryppes i munden med dagligt, er SensiStop, som kan købes fra producenten, Lars Rudbeck.  Se www.sensistop.com   Det kan have en meget fin virkning på allergi og allergisk betingede lidelser, da det styrker og normaliserer immunsystemet, i stedet for blot at undertrykke symptomerne.

Jeg kan også anbefale at forsøge sig med naturmidlet Oralmat dråber, der er et ekstrakt af australsk rajgræs. Man drypper det i munden dagligt, og det har vist sig at være i stand til at få immunsystemet ”banket på plads”, så det ikke over- eller fejlreagerer. Oralmat kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Kosten spiller som anført en stor rolle, og da vi ikke alle er ens, bør kosten ændres vedvarende, så den passer til den stofskiftetype, den autoimmunt syge har. Her kan man med fordel starte med at spise efter sin blodtype (Dr. Peter D’Adamo: Spis efter din blodtype) for på den måde generelt at undgå ting i kosten, som man ikke kan tåle.

En rotationskost kan også være gavnlig. Princippet her er at spise så varieret som muligt, så man ikke spiser det samme hele tiden. Ved at spise mange forskellige ting kan man undgå, at immunsystemet begynder at reagere på de enkelte fødevarer.

Fødevareallergier må afsløres. Her kan man bedst bruge en kostdagbog, hvor man skriver alt det ned, som man har spist, før symptomer forværres. Også gerne det, man oplever bedrer symptomerne. Bliver man ved med det, vil man efterhånden kunne se, hvad man ikke kan tåle.

Undgå raffinerede fabriksfødevarer.

Sørg for at få nok protein. For lidt kan øge risikoen. For meget gør kroppen sur.

Undgå raffineret sukker, slik og andet sødt, der er fremstillet af raffineret sukker.

Spis ikke for meget mættet fedt. Undgå al margarine og rapsolie, der har været opvarmet eller er blevet raffineret. Undgå Kærgården, hvor der er blandet rapsolie i smørret, og brug i stedet økologisk smør.

Drik rigeligt vand. Undgå sodavand, også light-produkter. Hvis man vil have saftevand, så vælg Aronia-saft, der er en ren, stærkt antioxidativ saft, der kun er sødet med brunt, økologisk rørsukker, som indeholder mineraler, der modvirker overbelastning af kroppen. Kan også fås usødet, og kan så evt. sødes med lidt hvid Stevia.

Sørg for en god nattesøvn. Søvnmangel går ud over immunsystemet.

Undgå hårfarvning. Farverne kan øge risikoen.

Ingen speciallæger ved noget om alle autoimmune sygdomme. Find en holistisk praktiserende læge, der er åben overfor alternative behandlingsmuligheder. Suppler eventuelt med en ortomolekylær læge. Her er nogle muligheder:

Institut for Ortomolekylær Medicin, Lyngby, tlf. 4588 0900.

Læge Søren Flytlies Privatklinik, Viborgvej 3, 8000 Århus C. www.flytlie.com

Århus Privatklinik, v. Læge Bruce Kyle, tlf. 8628 9688.

Læge Birgit Aalborg Funch, Åløkken 36,  5250   Odense SV   Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)

Læge Anna Iben Hollensberg, Vestergade 38,  8600 Silkeborg. Tlf. 6063 3339

Læge Aage Winther Nielsen, Medical, Hørsholm.   Tlf. 7025 1205

 

TCM – Traditional Chinese Medicine, som vi i Danmark normalt kalder akupunktur, kan være et rigtig godt valg ved autoimmune sygdomme. Ved kinesisk akupunktur er nålene den mindste del af behandlingen, der er en helhedsbehandling. Akupunkturlægen vil bruge megen tid på at snakke med sin patient for at finde ud af, hvilken type og hvilken livsstil, vedkommende har. Dernæst vil akupunkturlægen give råd om kost, om at få ro i sind og krop ved hjælp af for eksempel Tai Chi eller Qi Gong. Er det ikke nok, vil der blive brug for den traditionelle kinesiske urtemedicin, og til slut kan der blive tale om at sætte et antal akupunkturnåle efter et individualiseret system, ikke bare efter en ”opskriftbog”.

Fx Klinik for Kinesisk Akupunktur, Ibstrupvej 1, 2820 Gentofte (lige over for Jægersborg Station), telefon 3965 2422.

Eller Billy Huang, Hunderupvej 153, 5230 Odense M, tlf. 6614 7808

Billy Huang har også konsultation på adressen Castenskjoldvej 1, 6000 Kolding. tlf. 7550 9998.

På samme måde vil en indisk ayurvedisk læge også behandle efter et helhedsprincip, blandt andet med yoga.

Ved hver autoimmun sygdom er der særlige forslag til alternativ behandling. Læs mere om de enkelte autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

Lav dig en sundhedsdagbog, hvor du skriver alt op, hvad der har med din sundhed at gøre. Alle symptomer, lægebesøg, undersøgelser, hvornår du er begyndt med en ny behandling. Sørg for at få kopi af alle undersøgelser og journaler, så du selv har det hele samlet.

Forbered dig ordentligt på et besøg hos lægen eller andre behandlere. Hvad er der sket siden sidst? Hvad er formålet med dit besøg? Hvilke spørgsmål har du? Find de rigtige læger og andre behandlere. Siger en af dem, at ”du skal bare gøre”, så find en anden. Der er ikke noget, der hedder ”bare”. Der skal gøres en bred indsats for at få en effekt og for at få sygdommen sat på plads, så man kan lve godt med den.

Husk, at et menneske eksisterer på mange planer, som alle er lige virkelige og vigtige. Vi beskriver dem normalt som legemlige, psykiske, sociale eller sjælelige. Alle beskriver de det enkelte menneske, og alle må de støttes og behandles.

Hvert eneste menneske er noget særligt. Et hvilken som helst værdifuldt behandlingsprogram må individualiseres, hvad enten det drejer sig om kost, motion, meditation, behandling med lægemidler eller naturmidler. Der findes ikke en standardbehandling.

En patient skal deltage i afgørelsen af, hvad der skal foretages og besluttes. Enhver skal have så megen viden og autoritet, som han eller hun vil acceptere.

Ethvert menneske har selvhelbredende kræfter.

Læs mere om autoimmune sygdomme, candidasvampe og utæt tarm på www.radiodoktoren.dk  samt i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag).

Comments are closed.