Der er utroligt mange sygdomme og tilstande, hvor immunsystemet er involveret, hvor bestanddele af den kost, man spiser, er medvirkende årsager til fx allergi og astma. Der er fx mange, der ikke tåler mælk og mælkeproteiner, der forklædes i mange navne, fx kasein, kaseinat, laktalbumin, vallepulver og valleprotein. Mælk slimer meget til, hvilket kan være et problem. Hvedeprotein, fx gluten, kan også være synderen.
Har man ikke en en normal og sund tarmbakterieflora, vil der kunne kommer overvækst af skadelige bakterier og svampe, bl.a. candidasvampe, der danner toxiner – gifte – og kan være med til at gøre tarmslimhinden dårlig og gennemtrængelig for småstumper af ikke helt nedbrudte næringsmidler, bl.a. småstumper af mælkeprotein. Disse småstumper aktiverer immunsystemet, hvilket kan vise sig ved fx astma eller nældefeber, og nogle af de korte kæder af aminosyrer, der er byggestenene til protein, kan virke som hormonlignende peptider, der kan være skadelige for nervesystemet og hjernen. Disse peptider kan påvises i urinen (Nordic Laboratories Services, København).
Man kan læse mere om immunsystemet og utæt tarm på www.raddiodoktoen.dk og i Carsten Vagn-Hansens bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund”. Gads forlag.
For at genskabe en sund og god tarmbakterieflora kan jeg anbefale Vita Biosa, der er en samling effektive mikroorganismer, mest mælkesyrebakterier, der dels genopbygger tarmslimhinden, dels forjager skadelige bakterier og svampe, og samtidig danner mange gode antioxidanter. Se på www.biosa-information.dk Eller at tage tilskud af probiotika, kapsler, pulver eller tabletter med mælkesyrebakterier.
Man kan have god hjælp af at læse Eva Lydeking-Olsen bog ”Er du følsom?”, når man vil finde ud af, hvad man ikke kan tåle. Her er også vejledning i, hvordan man udelukker det mistænkte i maden i nogle måneder, og så foretager et provokationsforsøg for at se, om symptomerne vender tilbage, når man fx igen begynder på at drikke mælk. Endnu bedre er det at konsultere en dygtig ernæringsterapeut for at få hjælp til opklaringen. Se nedenfor.
Forskere har studeret græske børn fra Kreta, hvor der ikke er særlig mange med allergiske symptomer. 80% af børnene spiste frisk frugt og 68% grønt mindst to gange dagligt. De fandt, at frugt, grønsager og nødder og middelhavskost i det hele taget havde en gavnlig effekt og modvirkede astma og allergi. Margarine øgede derimod risikoen for astma og allergisk snue.(Dr. Paul Cullinan. Royal Brompton Hospital and National Heart and Lung Institute and colleagues in Greece and Spain).
Det er vigtigt at finde årsagen og forsøge at udelukke det, man ikke kan tåle.
Jeg vil også anbefale at forsøge sig med naturmidlet Oralmat dråber, der er et ekstrakt af australsk rajgræs. Man drypper det i munden dagligt, og det har vist sig at være i stand til at få immunsystemet ”banket på plads”, så det ikke over- eller fejlreagerer. Oralmat kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.
Et andet lignende middel, som man skal dryppes i munden med dagligt, er SensiStop. Se på www.sensistop.dk Telefon 2511 9090.
Det kan have en meget fin virkning på allergi og allergisk betingede lidelser, da det styrke og normaliserer immunsystemet, i stedet for blot at undertrykke symptomerne.
Man vil også kunne have gavn af at tage tilskud af C-vitamin i større mængder, fx 750-1000 mg to til tre gange dagligt, der modvirker allergi betydeligt, og af Magnesium, fx 500 mg dagligt samt calcium (kalk), et gram dagligt med D3-vitamin. E-vitamin og fiskeolie er også godt. En vitamin-mineraltablet af god kvalitet må også anbefales, fx Omnimin, Spektro, LongoVital ellerVitamun..
Har man brug for en ernæringsekspert kan man ringe til foreningen Danske Ernæringsterapeuter – DET – i Hørsholm på tlf. 45 86 99 55. www.detforening.dk
Ved at ringe til DET kan man på oplysninger om den ernæringsterapeut, der bor nærmest ens egen adresse.
Jeg vil gerne tilføje, at der jo også er andre, der kan vejlede om ernæring, blandt andre Ernærings- og Husholdningsøkonomer, husholdningskonsulenter og uddannede kostvejledere. Drejer det sig om kost ved specielle sygdomme, kan det være godt at snakke med en klinisk diætist. De findes ofte på sygehusene, evt. i lægehuse, og nogen har privat praksis. Foreningen af kliniske diætisters sekretariat har tlf.nr. 3332 0039, dgl. 13-17.
Akupunktur har ofte en meget god virkning ved forstyrrelser i immunsystemet, for eksempel ved astma. Det samme gælder zoneterapi.
Luftkvaliteten har også stor betydning for lungesundheden og forebyggelse af astma og bronkitis. Det er vigtigt at have mange negative ioner i luften, som i skov- og bjergluft. De negative ioner klæber sig blandt andet til støv og røgpartikler i luften, så de falder til gulvet eller jorden.
Der findes ion-generatorer til indendørs brug, som kan klare dette. De negative ioner klæber sig blandt andet til støv og røgpartikler i luften, så de falder til gulvet eller jorden.
Man kan også købe lamper, der er lavet af himalayasalt, som, når det bliver opvarmet af pæren, udsender negative ioner, som renser luften og er rigtig godt for mennesker med
astma og dårlige lunger.
Åndedrættet har også stor betydning ved astma. Trækker man vejret for meget, vil det fremme astma på grund af sammentrækning af musklerne i bronkierne. Læs mere om
dette på www.radiodoktoren.dk under Buteyko terapi.