TENS – TNS – Strøm mod smerter

Idéen med at bruge elektrisk strøm mod smerter er ikke ny. I året 54 e.Kr. ved man, at romerne brugte elektriske ål til behandling af hovedpine og gigtsmerter, og endnu tidligere er der beretninger fra det antikke Grækenland og gamle Ægypten om brug af elektriske rokker og torpedo fisk til at give elektriske stød mod smerter.

Efter opdagelsen af elektriciteten fandt man ud af, at den kunne lamme nerverne, og i den moderne smertebehandling har stimulation med en svag elektrisk strøm gennem huden vist sig at kunne hjælpe mellem 60% og 80% med akutte og kroniske smerter. Teknikken kaldes TNS – transkutan nervestimulation eller TENS – transkutan elektrisk nervestimulation.

Smerteimpulser går fra det smertende sted gennem nervefibre til rygmarven og videre derfra til hjernen, hvor smerten opfattes. På vejen til hjernen skal smerten passer flere ”smerteporte”, hvor den hæmmes eller kontrolleres, bl.a. ved hjælp af andre nerver end dem, smerten forløber igennem. Disse smertehæmmende nervefibre kan aktiveres med TNS. Samtidig stimuleres kroppens produktion af sine egne morfin-lignende stoffer – endorfinerne, der også virker smertestillende.

Smerter kan dog også opstå i selve hjernen, hvis der ikke kommer nervesignaler fra et sted i kroppen, fx hvor nerverne er ødelagt efter en skade, eller der er sket en amputation. I disse tilfælde kan TNS ved at stimulere de resterende nerver få hjernen til at tro, at alt er i orden og dermed stoppe sine smertesignaler.

Der er forskellige metoder til at stimulere elektrisk gennem huden. Man kan anvende små TNS- eller TENS-apparater med batteri og mulighed for at indstille strømstyrken, hyppigheden af strømstøddene og impulsvarigheden. Fra apparatet får to eller fire ledninger med strømledende lapper, som sættes fast på huden, typisk omkring det smertende sted. Strømmen vil så passere fra den ene lap til den anden, enten hele tiden eller rytmisk. Man kan indstille apparatet til at give rytmiske strømstød, som får musklerne til at trække sig sammen, hvorved deres styrke vedligeholdes eller forøges, uden at man selv behøver at gøre noget for det. Det har fx værdi, mens beskadigede nerver kommer sig igen, eller musklerne er blevet så svækkede, at man ikke selv kan komme i gang med at træne.

En anden mulighed for TNS er det håndholdte apparat Pain Gone R. Ved at trykke igennem på en knap i den ene ende frembringes en piezo-elektrisk strøm på 60.000 volt i den anden ende – spidsen, der sættes mod det smertende sted. Det lyder voldsomt, men spændingen er så lav, at man næsten ikke mærker det. Man trykker fx 25 gange på hvert sted, der gør ondt. Apparatet er let at have med og betjene og kan holde til mindst 100.000 tryk. Hvis man behandler en anden med Pain Gone, skal man holde sin anden hånd væk fra vedkommendes hud, da man ellers får et elektrisk stød. Man behandler også her typisk på de smertende steder, evt. i akupunkturpunkter.

Kniber det med kræfterne i hånden, er der kommet en ny udgave af Pain Gone ved navn  PainXit, der er meget lettere at behandle sig selv og andre med.

En tredie mulighed er at anvende elektroakupunktur, hvor der sættes strøm til nålene. Mens man selv kan bruge de to andre muligheder for behandling, der er her nødvendigt med en uddannet akupunktør.

Transkutan nervestimulation kan anvendes mod akutte smerter, fx efter slag, stød eller idrætsskader.

Her er Pain Gone R et nyttig ting, da man kan have den med overalt, og den fylder næstet intet. Ved ribbensbrud er TNS fx meget nyttig. Det samme gælder smerter efter operationer og pludseligt opståede smerter i muskler (muskelinfiltrationer), sener og senehæfter. TENS på ryggen kan lindre meget ved fødsler.

TNS virker også på en række kroniske smertetilstande. Fx ved nerveskader, nervebetændelse og fantomsmerter, smerter efter helvedesild og ansigtssmerter. Smerter ved kræft i knoglerne kan lindres hos tre ud af fire. Det er også godt mod rygsmerter og ved slidgigt, muskelinfiltrationer, senebetændelser og ledbetændelse. TNS virker ikke på alle, men som nævnt kan man regne med smertelindring i 60-80% af tilfældene.

Bivirkninger er meget sjældne. Fx kan tilfælde af forstyrrelser i hjerterytmen forekomme. Man bør dog ikke få TENS , hvis man har pacemaker, og forsigtighed bør udvises ved epilepsi og graviditet.

Man kan købe eller leje TENS apparater. Priserne ligger på mellem 1500,- og 2000,- kroner. Det kan være en god idé at få instruktion i brugen hos en fysioterapeut.

Pain Gone R og PainXit kan købes over Internettet. .

Comments are closed.