Skizofreni og naturlig behandling

B3-vitamin (niacin), zink, mangan, B6-vitamin og folinsyre (også et B-vitamin) har alle vist sig at være af betydning ved skizofreni. Samtidig skal man give et tilskud af de andre B-vitaminer, fx som stærke B-vitaminer. Andre stoffer har sikkert også betydning, så det er vigtigt også at give et multinæringsstoftilskud, fx Omnimim, Vitamun eller Spektro vitamin-mineraltabl. Zink kan gives som tabletter, for eksempel 30 mg om aftenen. B6-vitamin 100 milligram morgen og aften, mangan 10 milligram morgen og aften. Folinsyre kan gives som tabletter á 400 mikrogram, 1 morgen og aften. Niacin (B3-vitamin) kan gives som nikotinsyre 50 milligram x 2 (kan give rødme, træthed og maveirritation, men kalk og mælk dæmper irritationen.

I et nyt studie fra Massachusetts General Hospital i USA har man fundet, at man kunne bedre symptomerne ved skizofreni med tilskud af B12-vitamin og folinsyre. Hos nogen hjalp det dog bedre end hos andre, og resultaterne var bedst hos de skizofrene, der havde specielle varianter af de gener, der styrer omsætningen af folat.  Folinsyre er nødvendigt for dannelsen af DNA i generne og spiller en rolle for genernes funktion. Tidligere studier har også vist, at mangel på folinsyre under graviditeten hænger sammen med en øget risiko for skizofreni hos børnene.  Forskerne har i en tidligere undersøgelse fundet, at et lavt folinsyreindhold i blodet har sammenhæng med sværere negative symptomer hos patienter med skizofreni. (JAMA Psychiatry 2013).

Gamma-amino-smørsyre, GABA, er en neurotransmitter (signalstof), der kan modvirke overaktivitet i hjernen og nervesystemet. GABA hæmmer således overførsel af signaler mellem hjernecellerne og beroliger nerveaktiviteten og normaliserer hjernebølgerne.

Derved modvirkes symptomer som angst, hyperaktivitet, panikanfald, kramper og afhængighed samt meget andet. B6-vitamin og B12-vitamin er vigtige for dannelsen af mange neurotransmittere, inkl. GABA. Det er et sikkert middel for både børn og voksne.

GABA kan købes på fx www.biovea.co/uk/som GABA Plus, der foruden GABA indeholder niacin og inositol. Dosis er 2-5 kapsler før sengetid.

Man ved også, at mangel på D3-vitamin under graviditeten øger risikoen for skizofreni hos børnene. Der burde være langt større opmærksomhed på kostens og kosttilskuds betydning ved psykiske sygdomme.

En forsker har vist, at en del skizofrene producerer for meget af stoffet histamin, der har betydning for både hjernens funktion og for kroppens immunreaktioner. Dannelse af for meget histamin fører til hurtigere stofskifte og forøget tankevirksomhed og fører til en mangeltilstand med hensyn til forskellige næringsstoffer. Man kan modvirke histaminen ved et tilskud af kalk (calcium) og aminosyren methionin, 500 milligram af hver morgen og aften. Calciumtabletterne skal også indeholde D3-vitamin, som fx findes i Calcium Forte, og man skal også have tilskud af magnesium, fx Magnesium Forte 500 eller 600 mg om aftenen. .

D-vitamin har en særlig betydning. Man har mistanke om, at mangel på D-vitamin hos gravide kan påvirke hjernens udvikling og øge risikoen for skizofreni hos barnet senere i livet McGrath J. Schizophr Res Vol 40. Issue 3). Australske forskere har vist dette i rotteforsøg . Der fødes flere i vintermånederne, der senere udvikler skizofreni. I det hele taget har D-vitamin, der egentlig er et hormon og ikke et vitamin, betydning for hjernen og alle andre organer og væv. Det daglige behov for D3-vitamin er mindst 60-70 mikrogram dagligt, gerne 100 mikrogram, hvilket er ufarligt, da det er det naturlige D3-vitamin, som ikke giver nogen form for skader i mængder under 250 mikrogram dagligt. Gravide med skizofrene i familien bør tage (som alle andre gravide) tilskud af D-vitamin under hele graviditeten.

Der kan ved skizofreni også være tale om, at allergi overfor visse fødemidler kan være af betydning, så man må være opmærksom på, hvornår symptomerne forværres, og tænke over, hvad man har spist eller drukket i døgnene før. En allergidagbog vil være gavnlig, og det er dagbogsføring i det hele taget. Der er fx en sammenhæng mellem skizofreni og intolerans overfor gluten – coeliaki, som først og fremmest findes i hvede, men også i byg og rug. Man kan få mere at vide om coeliaki fra Dansk Cøliaki Forening, tlf. 7010 1003.

Svenske forskere har opdaget, at patienter med nyligt opstået skizofreni har et højere indhold af inflammatoriske stoffer i hjernen. Inflammation er betændelsesagtige forandringer. Det tyder på, at hjernens immunforsvar er aktiveret ved skizofreni. Gruppen undersøger nu også, om kronisk skizofrene også har inflammation.

Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Op mod halvdelen af dem, der får diagnosen skizofreni, har i stedet en stofskifteforsyrrelse med en unormal udskillelse af kemiske stoffer ved navn pyrroler – pyroluri. Disse mennesker har brug for mere B6-vitamin og zink, da tilstanden ”stjæler” disse livsvigtige stoffer fra dem.

Der kan undersøges for pyroluri på Lab 1 i Oslo. www.lab1.no

Der er fra videnskabelig side sat spørgsmålstegn ved diagnosen pyroluri, som oprindelig blev fremsat af den ortomolekylære læge CC Pfeiffer, der anbefalede at give en høj dosis af B6-vitamin (ikke over 2.000 mg), zinkgluconat 30 mg morgen og aften samt mangan 10 mg morgen og aften. Det var hans erfaring, at dette ville hjælpe. Omkring 30 procent af skizofrene og 11 procent af den normale befolkning skulle have pyroluri.  Mange af de symptomer, der nævnes som karakteristiske for pyroluri er almensymptomer, som mange mennesker har.

Så sygdommen er ikke anerkendt af de fleste psykiatere og andre læger, men ortomolekylære læger (som jeg også er) mener fortsat, at mangel på vigtige næringsstoffer i tilstrækkelig mængde har meget stor betydning for både krop og psyke, så jeg kan kun anbefale, at man forsøger med den nævnte behandling efter at have fået undersøgt, om der foreligger en øget udskillelse af pyrroler. Det er svært at få gjort i Danmark, men man kan via Internettet finde laboratorier i fx Tyskland eller England, der kan udføre testen.

Hvis man tilsætter et kemisk stof ved navn Ehrlich’s reagens til deres urin, vil den blive lilla eller lysviolet, hvis der er kryptopyrroler i urinen. Ved en undersøgelse blev denne test positiv hos 11% af normale, 24% af adfærdsvanskelige børn, 42% af psykiatriske patienter og 52% af skizofrene. Testen kaldes på engelsk for mauve test.

Pyroluri viser sig ved symptomer, der blandt andet kan udløses af stress og kriser. De kan blandt andre være indelukkethed og tendens til at isolere sig socialt. Der er ofte er svagt immunsystem med hyppige infektioner. Desuden træthed,nervøs udmattethed, søvnproblemer, dårlig hukommelse, hyperaktivitet, dårlig indlæringsevne, kramper, konfusion, svingende humør, manglende evne til at tænke klart og depression. Hos piger kan der være uregelmæssige menstruationer og hos drenge en relativ impotens.

Pyrolurikere kan have dårlig ånde og en sær kropslugt, problemer med at tåle alkohol og medicin, kan vågne med kvalme, have kolde hænder og fødder og ondt i maven. Der kan være bleg hud, hvide mærker på neglene og problemer med håret. Alle symptomer behøver ikke at være til stede.

Tusindvis af pyroluriske patienter er med held blevet behandlet med B6-vitamin og zink.

Det er ikke nok at spise mad, der har et stort indhold af disse ting, men maden skal være sund og varieret, og det er godt at starte med 25 mg zink og stige efterhånden til 50 mg dagligt. Man starter også med 100 mg B6-vitamin og kan stige op til 500 mg dagligt.

Der er også meget, der tyder på, at protein intolerans har betydning for udviklingen af bl.a. skizofreni, men også for autisme, DAMP/ADHD og andre lidelser med afvigende adfærd. Hvis æggehvidestoffer ikke bliver nedbrudt til højst to sammenhængende aminosyrer (byggestenene for proteiner), men bliver optaget i længere kæder med fx 7-8 aminosyrer, virker disse korte kæder som hormonlignende stoffer – peptider – der kan være giftige for nervesystemet – exotoxiner af endorfintype. Man har især øje på gluten fra hvede og proteiner i mælk som kilder til sådanne nerveskadelige peptider. Overlæge Kalle Reichelt fra Rikshospitalet i Oslo har i mange år arbejdet med denne problematik. Man kan søge på Internettet under protein intolerance eller reichelt. Læs også om protein intolerans på www.radiodoktoren.dk   Lab1 i Oslo kan undersøge for dette. www.lab1.no

Urinundersøgelse for peptider ved proteinintolerans og cøliaki kan foretages på Nordic Laboratories i København. Kommer urinprøven gennem en behandler, er den billigere.

Blodsukkersvingninger forekommer hos de fleste og kan bidrage til symptomerne ved skizofreni. Det er derfor vigtigt at modvirke for store svingninger i blodsukkeret. Det gøres bedst ved at spise en grov kost med mange grønsager og brød af fuldkornsmel. Det er vigtigt at undgå sukker, slik, andre sukkersøde ting, kager og brød af fint hvidt mel, kartofler og andre stivelsesstoffer, der er raffinerede. I stedet skal man spise mange grønsager, salater, kød og ost samt spise seks mindre måltider i stedet for tre hovedmåltider. Det vil samtidig nedsætte risikoen for overvægt.

Skizofrene har et meget lavt indhold af den livsvigtige fede syre gammalinolensyre. Den har stor betydning for udviklingen af skizofreni. Følgende er en kopi af mit indlæg i en af de kommende radioudsendelse – spørg om sundhed:

Kæmpenatlysolie indeholder bl.a. den livsvigtige – essentielle – fedtsyre gammalinolensyre, der har en række vigtige virkninger i kroppen og blandt andet er vigtig for hudens trivsel.

Kæmpenatlysolien – på engelsk Evening Primrose oil – blev brugt at de nordamerikanske indianere som et helende middel, længe før den hvide mand kom derover. Det er først i nyere tid, at man har fundet ud af, at det er gammalinolensyren i kæmpenatlysolien og natlysolie, der har en række gode virkninger. I menneskekroppen dannes gammalinolensyre ud fra linolensyre, der findes i mange planteolier, men det er ikke alle, der danner nok GLA, bla. ved mangler i kosten, bl.a. zinkmangel, og forskellige sygdomme. Følgende kan modvirke dannelsen af gammalinolensyre:

For meget kolesterol

For meget mættet fedt

For meget industrielt forarbejdet olie (op til 90% af den olie, forbrugerne får)

Transfedtsyrer, der dannes, når fedstoffer gøres faste, fx ved fremstilling af margarine

Olier, der har været opvarmet til over stegetemperatur

Alkohol

Alder

Virusinfektioner, ofte som følge af dårlig ernæring

Sukkersyge og tilstande før sukkersyge (10-20% af befolkningen)

Højt sukkerforbrug

Kort sagt moderne kost og livsstil.

Man kan købe ren natlysolie, kæmpenatlysolie eller tage tilskud af ”Livets Olie”, der indeholder hørfrøolie og natlysolie af god kvalitet. Man skal ikke være bange for at tage på af disse sunde olier, da de i kroppen bliver omdannet til prostaglandiner, hvilket kræver energi. Man kan kun tabe sig, hvis man får nok af det sunde fedt, først og fremmest fiskeolie, hørfrøolie og natlysolie.

GLA er forstadiet til både de ”gode” prostaglandiner og de ”dårlige”. Prostaglandiner er korttidsvirkende hormonlignende stoffer, der regulerer cellernes aktivitet fra sekund til sekund. Der er mange forskellige typer med hver sin specielle og anderledes funktion.

En gruppe eller familie af prostaglandiner (PGE1) modvirker, at blodpladerne klistrer sammen til blodpropper, hjælper nyrerne, slapper blodårerne af, så blodtrykket bliver lavere og kredsløbet bedre, nedsætter betændelsesreaktioner i vævene, fx ved ledbetændelse, får insulinet til at virke bedre, forbedrer nervefunktionen og styrker immunforsvaret og forhindrer frigørelse af arachidonsyre fra cellemembranerne. Det er de ”gode” prostaglandiner.

En anden familie dannes ud fra arachidonsyre og får nyrerne til at tilbageholde salt, så der kommer vandophobning i kroppen og for højt blodtryk, og fremmer betændelsesforandringer i kroppen (inflammation). Et af dem modvirker sammenklumpning af blodplader, mens et andet fremmer denne sammenklumpning og dermed dannelsen af blodpropper.

En tredie familie af prostaglandiner dannes ud fra eicosapentaensyre – EPA , der bl.a. findes i større mængder i fiskeolie. EPA forhindrer arachidonsyre i at blive frigjort fra cellerne, og forhindrer derfor, at de ”dårlige” familie-2 prostaglandiner dannes. Det er bla. derfor, at fiskeolie er godt for hjertet og mod betændelsesagtige gigtlidelser.

Sunde mennesker danner de prostaglandiner, de har brug for, ud fra de livsvigtige fede syrer, men mangler på visse ting og stofskifteforstyrrelser kan blokere for denne proces.

Tilførsel af GLA kan bryde igennem blokaden og sikre, at der bliver dannet nok af de ”gode” prostaglandiner. Vitaminerne C, B3 (niacin), B6 (pyridoxin) og mineralerne zink og magnesium er nødvendige for denne dannelse.

Der forskes meget i både prostaglandiner, gammalinolensyre og fiskeolier.

Til nu ser det ud til, at kæmpenatlysolie kan:

Nedsætte blodtrykket, kolesterol, risikoen for slagtilfælde og blodprop i hjertet

Forbedre fedtomsætningen hos diabetikere og derved nedsætte insulinbehovet

Modvirke leverskade hos alkoholikere og modvirker tømmermænd og abstinenser

Være en hjælp i behandlingen af skizofreni, som har lavt niveau af gode prostaglandiner

Give vægttab ved at øge forbrændingen af fedt

Modvirke smerter i brysterne før menstruationen og præmenstruelt besvær (PMS)

Modvirker udtørring af spyt- og tårekirtler (Sjøgrens syndrom)

Modvirke ledbetændelse hos dyr

Forbedre hudens, hårets og neglenes tilstand

Bremse og evt stoppe udviklingen af dissemineret sclerose, især ved begyndende sygdom

Hjælpe mod nervebetændelse hos diabetikere (diabetisk neuropati)

Dræbe kræftceller i vævskulturer uden at skade normale celler. Fiskeolie er i praksis mere effektiv til at hæmme cancerceller.

Hvor meget man skal tage af kæmpenatlysolie er svært at sige. Det er sandsynligvis individuelt, men jeg vil råde til at starte med en stor dosis, fx 6-8 kapsler eller en barneskefuld dagligt i nogle uger, og så gå lidt ned.

Mange af oplysningerne har jeg fra bogen ”Sundt Fedt & Dræberfedt” af Udo Erasmus. Panacea), samt fra ”Omega-6 Essential Fatty Acids” af professor David Horrobin. Wiley-Liss, New York 1990. ISBN 0-47156693-4.

Fiskeolie og hørfrøolie indeholder livsvigtige omega-3-fedtsyrer, der også er beskrevet virkning af ved skizofreni. Man kan derfor med fordel supplere gammalinolensyre med fx fiskeolie af god kvalitet. Harsk olie (der lugter af fisk) er giftig for kroppen og hjernen.

Der findes følgende studier af omega-3 fedtsyrer / EPA ved skizofreni:

Malcolm Peet, et al. Two double-blind placebo-controlled pilot studies of EPA ine the treatment of schizophrenia. Schizophrenia Research 2001; 49: 243-251.

Robin Emsley, et al. Randomized, placebo-controlled study of EPA as supplemental treatment in schizophrenia. Am J Psychiatry 2002; 159: 1596-97.

Kviksølv kan påvirke vigtige enzymprocesser i kroppen og blandt andet stærkt hæmme enzymet dipeptyl peptidase, som er nødvendigt for fordøjelsen af kasein fra mælk. Derved nedbrydes kaseinet ikke helt, men kun til korte kæder af aminosyrer, der i form af peptider kan optages i blodet gennem en utæt tarmslimhinde. Protein intolerans. Peptiderne virker som morfin og kan påvirke hjernen betydeligt og genfindes i urinen. De kan være en betydeligt medvirkende årsag til skizofreni og andre sygdomme i hjernen og nervesystemet. Kviksølv kommer især fra amalgam (”sølvet”) i tænderne samt fra fed fisk og urenset fiskeolie. Det er bedst for skizofrene at undgå mælk.

Kviksølv har også en skadelig virkning på cellernes indhold ad mineraler, især calcium, magnesium, zink, krom og lithium). Desuden på en række andre vigtige enzymprocesser i organismen.

Naturmedicinen Gingko biloba (tempeltræ) har ved en undersøgelse vist sig at kunne hjælpe omkring halvdelen af skizofrene, som ikke har nogen hjælp af lægemidler mod skizofreni. Forskerne mener, at Gingko arbejder sammen med de antipsykotiske lægemidler. Dosis var op til 120 mg Gingko tre gange dagligt. (Journal of Clinical Psychiatry. 2001; 62(11): 878-883).

Nikotin har vist sig at kunne lindre en del af symptomerne ved skizofreni og langt de fleste skizofrene er rygere. Man da det er nikotinen, der har en positiv virkning, vil det være bedre for deres sundhed at få nikotinen som plaster eller tyggegummi. Herved skåner man lungerne og resten af kroppen for mange kræftfremkaldende og sygdomsfremkaldende stoffer.

Motion har stor betydning for hjernen, og forsøg på Skt. Hans Hospital med anstrengende motion til skizofrene har vist meget fine resultater, så motion nu indgår som en naturlig del af behandlingen af skizofreni. Blandt andet kunne man nedsætte mængden af medicin, og der kom meget mere ro og balance i den skizofrenes hverdag.

En lille undersøgelse fra Canterbury Christ Church University i England har vist, at akupunktur havde en gavnlig virkning ved skizofreni. Deltagerne fik akupunktur i en periode på 10 uger. Resultatet var, at der var færre symptomer på skizofreni, færre bivirkninger af medicinen, øget energi, bedre søvn, bedre motivation m.m. (Robinson, R.P. et al. Zhong Xi Yi Jie He Xue Bao. 2011. 9,5; p 503-14).

En fjerdedel af alle skizofrene kommer sig fuldt ud inden for de første to år, uafhængigt af behandling eller mangel på behandling.

En anden fjerdedel lever godt med deres sygdom og behandling, kan arbejde og klare sig selv. Det kaldes samlet for ”recovery”.

En tredie fjerdedel vedbliver at være syge og kan kun klare sig nogenlunde uden for hospitalet. De har brug for støtte og hjælp til at undgå isolation.

15% bliver kronisk skizofrene og må ofte indlægges.

10% begår selvmord.

Den accepterede medicinske behandling af skizofreni er at give vedvarende behandling med psykosemidler af typen neuroleptika. Dette kan måske være en dårlig idé.

Ifølge en oversigt over 50 års behandling af skizofreni ser det ud til, at langtids behandling af skizofreni med neuroleptika forværrer resultatet på langt sigt, og at op mod 40 procent af skizofrene ville have bedre af ikke at få neuroleptika. Hvis man kun startede behandlingen efter en opblussen af sygdommen og hjalp skizofrene, som er blevet stabiliseret på behandling med neuroleptika, til gradvist at komme ud af behandlingen igen, ville man øge graden af recovery og nedsætte den del af de skizofrene, der bliver kronisk syge. (Kilde: Medical Hypotheses 2004; 62: 5-13).

Det er en af lægens opgaver at tro på, at alle kan opnå at blive bedre eller raske, opnå ”recovery” . Det viser forskning er muligt, også ved fx skizofreni. Lægen og patienten skal altid søge efter årsager og gøre noget ved dem, ikke kun symptombehandle. Bedring eller forsvinden af sygdom skal ikke bare afvises som spontan helbredelse. Forskning er ikke kun at tælle, men også beskrivelser af en række positive forløb – beskrivende forskning – historisk forskning.

Jeg kan anbefale bogen ”Natural Healing for Schizophrenia and other common mental disorders” af Eva Edelman. Borage Books 2001. Website: www.boragebooks.com

ISBN 0-9650976-7-6 pbk.

Ergoterapeut Jeannette Cold har skrevet en rapport ved navn ”Occupational Therapist use of nutrition in psychiatry with focus on schizophrenia and depression.

Hendes e-mailadresse er: cold@it.dk Hun underviser på Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i Århus, Skejbyvej 15, 8240 Risskov. Tlf. 8621 1188.

Comments are closed.