Kronisk træthedssyndrom ME/CFS

For at opfylde kriterierne for sygdommen eller tilstanden kronisk træthedssyndrom, der stadig ikke er fuldt accepteret, skal der have været en lammende træthed til stede i mere end seks måneder. Der er formentlig ikke kun en enkelt årsag til sygdommen.

Der kan være mange årsager til denne træthed. Man ser ofte et kronisk træthedssyndrom efter en længere varende infektion. Man kan blandt andet se det efter en hjerne- og rygmarvsbetændelse, på latin myalgisk encephalitis, ME. Kronisk træthedssyndrom forkortes derfor ofte til ME/CFS, der oftest rammer kvinder i alderen 25-45 år.

Det er ikke sjældent, men mange med syndromet møder holdningen, at det er en psykisk betinget lidelse, selvom ME/CFS allerede i 1988 blev en anerkendt diagnose. De fleste læger er dog indstillet på at hjælpe de ramte, der oftest er meget svækkede af sygdommen.

Ved en verdenskongres vedrørende denne sygdomsenhed I Bruxelles i september 1999 blev det fremført, at ME/CFS må betragtes som en individuelt erhvervet infektionssygdom, der specielt påvirker immunsystemet og neuro-hormonsystemet og er uden psykiatrisk baggrund.

De hyppigste udløsende faktorer er forskellige virussygdomme, men man har også i nogen tilfælde fundet, at bakterier kan være årsagen. Det ser ud til, at der er flere forskellige mikroorganismer, der kan forblive inde i immunceller i kroppen og derved påvirke immunsystemet og sikkert også andet. Nogen med ME/CFS har fået det bedre ved langvarig behandling med antibiotika. Der findes også naturlige alternativer til antibiotika. Læs mere om disse på www.radiodoktoren.dk

Man er især opmærksom på det nye retrovirus XMRV og cirka 80 andre typer af Human Murin Leukæmivirus relateret Virus (HMLV). Disse vira er i familie med retroviruset HIV, og de menes at kunne smitte på samme måde (blod, sæd, modermælk m.m.).

Der starter snart i Norge forsøg med HIV-medicin mod ME/CFS.
Som en konsekvens af den nye viden har fler store lande indført et forbud mod, at ME/CFS patienter kan være bloddonorer.

Man har fundet, at mange ME/CFS ramte har en øget aktivitet af de hvide blodlegemer ved navn T-lymfocytter, der producerer mere af nogle signalstoffer ved navn cytokiner, der er af betydning for inflammation – betændelsesreaktioner. Mange bliver derudover allergiske eller intolerante overfor mange forskellige kemiske stoffer og fødemidler, for eksempel mælk, æg, gluten eller andet.

Symptomerne er foruden trætheden som ved mange sygdomme, for eksempel feber, hovedpine, ledsmerter, muskelsmerter og problemer med maven. Det er blandt andet vigtigt at få sin fordøjelse og tarmbakterieflora undersøgt. Mange med ME/CFS har for lidt mavesyre og utæt tarm, for eksempel på grund af for mange candidasvampe. Læs om dette på www.radiodoktoren.dk

En del med kronisk træthedssyndrom har for lavt stofskifte, så det må anbefales at få stofskiftet undersøgt. Ved lavt stofskifte er der også træthed, og det lave stofskifte kan måske skyldes svækkelse af den overordnede styring fra undersiden af hjernen og hypofysen.

Svær blodmangel med udtalt jernmangel, forgiftning med sprøjtemidler eller metaller som kviksølv kan også ligge bag trætheden. Nogen mener, at lidelsen kan være et resultat af tidligere vaccinationer.

Det er især ved allergi over for tungmetaller, at der komme kraftige symptomer. Man kan afsløre en eventuel allergi ved hjælp af en MELISA-test. Se www.melisa.org.

Nogen forskere har fundet for små mængder af essentielle fedtsyrer og stoffet acetyl-L-carnitin, der er vigtigt for omsætningen af fedtsyrer, og nogen af de ramte har nedsat mængde blod, ikke nedsat blodprocent, men cirkulerende blod. Acetyl-N-carnitin er rigtig godt for cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne. Det samme gælder for Q10.

Der kan foreligge en svækkelse af blod-hjerne barrieren, så stoffer med giftvirkning på hjernen kan gå igennem barrieren. Man ved fx også, at hyppig brug af mobiletelefon kan svække blod-hjerne barrieren.

Protein intolerans, hvor små stumper af ikke helt nedbrudt protein i form af peptider kan gå igennem en måske i forvejen utæt tarmslimhinde, kan være medvirkende. Disse peptider kan passerer blod-hjerne barrieren og have en morfinlignende virkning på hjernen. Det er især kaseo-morfin og gliado-morfin, som er skadelige. De stammer fra henholdsvis mælk og fra hvede. Peptiderne kan påvises i urinen (Nordic Laboratories Services i København kan udføre dette). I Norge findes der et Norsk Selskap for Protein Intolerans.

Social ligegyldighed, overreagerende sanser og søvnforstyrrelser kan have sammenhæng med kronisk træthedssyndrom. Alle tre findes ved dette syndrom, ved autisme og ved misbrug af heroin/morfin.

Mange med kronisk træthedssyndrom/ME er også el-overfølsomme.

Behandling

Det er vigtigt at forsøge at finde årsagen til hvert enkelt tilfælde og forsøge at behandle den. Ikke kun symptomerne. Men det kan i mange tilfælde ikke lykkes at finde nogen sikker årsag, og så er man nødt til at forsøge at styrke de ramte på forskellige måder.

Er der tale om for lavt stofskifte, kan det behandles på naturlig måde med tilskud af aminosyren L-tyrosin og med kelp og selen. Se på www.radiodoktorne.dk  under stofskifte for lavt og Hashimotos sygdom, der er autoimmunt betinget med dannelse af antistoffer mod skjoldbruskkirtlen..

Det tilrådes at tage et ekstra tilskud af antioxidanter i form af C-vitamin, E-vitamin samt et tilskud af essentielle fedtsyrer, for eksempel ”Livets olie”, Nutridanm Strong citron eller Udo’s Choice. Desuden ekstra zink, calcium, D3-vitamin, folinsyre og stærke B-vitaminer. Aroniasaft er også god og indeholder kraftige, naturlige antioxidanter. Noni juice er en anden mulighed.

Tarmbakteriefloraen er vigtig for opretholdelse af et godt immunforsvar, for dannelse af vitaminer og for at opretholde en sund og tæt tarmslimhinde. Den skal især indeholde mange sunde mælkesyrebakterier. Man kan fx bruge youghurt naturel, Ido-Form kapsler, Symbiolactis 5PB, BioGaia eller Vita Biosa.

For at styrke cellernes ”kraftværker”, mitochondrierne, er det godt med et tilskud af Q10 (mindst 100 mg dagligt), L-carnitin, stoffet NADH, magnesium og kreatin. En undersøgelse har vist, at 80% af kronisk trætte mangler Q10.

Binyrerne kan være svækkede, og her kan man forsøge med lakrids, for eksempel lakridsrod, 2,5 gram dagligt. Desuden havsalt, for eksempel Himalayasalt, en kvart til en halv teskefuld i et stort glas vand hver morgen.

Ginseng og svampen Cordyceps sinensis er gode muligheder for at modvirke trætheden.

Det samme gælder for Rosenrod (Rhodiola roseae), Ashwagandha, Schisandra og Sibirisk ginseng. Det gælder også for Gingko biloba.

Et tilskud af sunde sukkerstoffer er også værd at prøve for at bedre cellekommunikationen. Disse gode sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice), bær og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter, som for eksempel Aloe vera, samt i Chlorella. Frugt skal være naturligt modnet, og grønsagerne dyrket økologisk eller biodynamisk. Man kan også købe de otte sukkerstoffer samlet hos Matas eller i en helsekostforrtning.

Det er vigtigt med en sund og grov kost, uden raffinerede fødevarer. Helst økologisk eller biodynamisk. I store undersøgelser har det vist sig, at to trediedele af de ME/CFS-ramte, der ændrede på deres kost, fik det bedre. Det er fornuftigt at tage to vitamin-mineral tabletter af god kvalitet, udover ovennævnte. Det er også godt at støtte fordøjelsen ved at tage tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid.

Kosten har stor betydning i det hele taget. Det kan anbefales at læse ”The Wahls Protocol” ad Terry Wahls M.D. Hun har selv via sin kost hjulpet sig ud af ME.  Hun lærte at styrke sine mitokondrier og sig selv gennem vitaminer, Q10, mineraler, aminosyrer, omega-3 fedtsyrer og antioxidanter. Hun forsøgte også at indtage det meste af hendes næringsstoffer gennem maden (stenalderkost) og stiler efter let ketose.

Hun undgår gluten og kød fra dyr, der ikke er fodret økologisk, og tager tilskud af tang.

For at opretholde muskelstyrken begyndte hun at bruge elektrostimulation, der spændte de muskler, hun ikke kunne bruge. ( I Danmark kan man få denne hjælp via Bailine).

Det er især mælk, gluten, hvede og hvidt sukker, man skal forsøge at undgå.

Kan der være tale om protein intolerans eller allergiske reaktioner på fødevarer, er det godt med en kostdagbog, hvor man noterer, hvad man har spist eller drukket, før symptomerne bliver værre. Man kan også forsøge med eliminations-diæt, hvor man undgår det, man har mistanke til, i 1-2 måneder, en ting ad gangen. Man kan derefter forsøge at spise det igen i moderat mængde som en provokationstest. Læs mere om dette i Eva Lydeking-Olsens bog ”Er du følsom?”. Forlaget Klitrose.

Enzympræparatet Wobenzym, som kan købes i Tyskland, kan fordøje de morfinlignende peptider i blodet.

Er man forgiftet med et eller andet, kan en udrensningskur være meget gavnlig og styrkende. Man kan blandt andet tage Chlorella dagligt og supplere med for eksempel Elixir eller en anden god udrensningskur med mellemrum.

Læger med speciale i ortomolekylær medicin har særlig indsigt i afgiftning mm. For eksempel:

 

Søren Flytlie.  Silkeborgvej 2. 8000 Århus C Tlf. 5382 7083

Kartrine Flindt, , Irene Hage, m.fl. Lyngby Hovedgade 37 2800  Kgs. Lyngby. Tlf  4588 0900

Birgit Aalborg Funch,  Åløkken 36, 5250   Odense SV   Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)

Aage Winther Nielsen,   Hovedgaden 41, 2970 Hørsholm. Tlf. 7025 1205

Bruce Philip Kyle. Stautrupvej 7 A. 8260   Viby J. Tlf. 8628 9688

Anna Iben Hollensberg. Vestergade 38, 8600  Silkeborg. Tlf. 6063 3338

 

Læs Dr. Henrik Isagers bog ”Blinde pletter” 

I Tidsskrift for den Norske Lægeforening er der beskrevet to tilfælde af kronisk træthedssyndrom, hvor begge blev næsten fri for symptomer, efter at de begyndte at bruge kompressionsbuksestrømper, der modvirker ophobning af blod i benene, hvilket let fører til lavt blodtryk og svimmelhed.

Kolde bade kan modvirke mange af symptomerne. Man kan evt. overveje at blive vinterbader. Efter et koldt bad bliver man varm og godt tilpas. Man kan evt. starte med et varmt bad eller et saunabesøg.

Det er godt at få motion, hvor det bedste er at skiftevist motionere og hvile. For eksempel ved stavgang, hvor de to stave støtter og aflaster, men stavgang skal læres. Kroppen skal have tid til at komme sig mellem de korte perioder med motion. I oversigter har man hos 90 procent set gavnlig effekt af denne måde at motionere på.

De ramte er nødt til at have et fornuftigt energi-budget og lære at sætte grænser. Det er også vigtigt at lægge en strategi for et evt. studium eller erhverv, så det ikke overstiger energi-budgettet.

Afspændende behandling, fysioterapi med sene-ten stimulation samt kranio-sakral terapi er gode muligheder.

Noget tyder på, at magnetfeltbehandling kan have en god virkning ved ME/CFS. Man kan også kalde det kvantemedicinsk behandling. Ved hjælp af måling af svage energier i kroppen med et særligt måleudstyr kan man påvise mangler eller overskud af energi i kroppen. I Norge har man gode erfaringer med kvantemedicinsk behandling af ME.

Den kvantemedicinske behandling er baseret på solide principper i kvantefysikken, men kvantemedicin anses alligevel af den konventionelle medicin for at være kontroversiel.

En mulighed er SCIO-behandleren Ingrid Stampe Villadsen. Se www.koco.dk

Se også på www.kvantemedisin.no

Der findes en forening ved navn ”ME/CFS Foreningen”, Rådhustorvet 1, 2.sal, 3520 Farum. Tlf. 4495 9700. E-mail: mail@me-cfs.dk Hjemmeside: www.me-cfs.dk

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vejledning også findes som Ebog på biblioteket:
Myalgisk encephalomyelitis : voksne, børn og unge : international konsensusvejledning for læger

Carruthers et al. 2012. 50 sider. http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A51547446

ME-konsensusvejledningen er den eneste udgivelse på dansk, som indeholder så megen ny og velkvalificeret viden om sygdommen kronisk træthedssyndrom – eller rettere postviralt træthedssyndrom eller Benign myalgisk encefalomyelitis, som sygdommen hedder ifølge de danske lægers SKS-browser: http://medinfo.dk/sks/brows.php?s_nod=11190 Det er derfor af stor vigtighed, at linket til vejledningen bliver udbredt så meget som muligt.

Ny forskning:

K de Meirleir (Brussels, Belgium) described at a co K de Meirleir (Brussels, Belgium) described at a conference CFS as an immuno-vigilance disorder, with host/environmental problems. The initiating factors are heterogeneous. There is an abnormal level of apoptosis, and the nuclei cannot ingest all the resulting fragments. RNase L fragments then accumulate. Some thyroid suppression may occur without abnormalities in TFTs. PKR activity is increased along a continuum. A number of patients are IgM positive to intestinal pathogens, and when treated with antibiotics (eg ciprofloxacin) these patients show a 74% decrease in elastase and 58% clinical improvement over 3 months. Therapeutic strategies should include:

elimination of micro-organisms,

restoration of hormones,

restoration of normal intestinal flora and

decrease of PKR activity.

Professor Meirleir mener tilsyneladende, at der er tale om en autoimmun reaktion på baggrund af en unormal og skadelig tarmbakterieflora (tarm patogener). Han anbefaler, at man udrydder disse skadelige mikroorganismer (bakterier og svampe) ved at genskabe en normal tarmbakterieflora. PKR er en ribonuclease afhængig (RNA) protein kinase (enzym) som findes i cellerne og kan aktiveres af meget små mængder dobbeltstrenget RNA. PKR påvirkes af produkter fra celler og vira, og dette samspil påvirker PKR’s aktivering af dobbeltstrenget RNA. (Gunnery S. Mathews MB: Methods 1998 Jul; 15(3):189-98).

Som jeg læser det (uden at være forsker), kunne det tyde på, at ME/F`CFS er en autoimmun lidelse eller skyldes en autoimmun reaktion i kroppen på en unormal tarmbakterieflora, medførende en utæt tarm og optagelse af ikke helt nedbrudte stumper af føde, hvilket overaktiverer immunsystemet, som så fejlreagerer og angriber/skader kroppens egne væv.

Læs mere om autoimmune sygdomme og om utæt tarm på www.dsgnet.dk eller i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gad 2005).

Efter min mening og erfaring har mindst to tredjedele af alle sygdomme deres oprindelse i kosten, fordøjelsen og tarmfunktionen.

Læs også om binyretræthed på www.dsgnet.dk og i James L. Wilsons bog ”Adrenal Fatigue”, der udkommer på dansk i 2009 på forlaget Aronsen.

Nogen med kronisk træthedssyndrom og lignende symptomer har fået god hjælp ved en lightning process. Se www.lightningprocess.com

Comments are closed.