Kalium

Langt det meste af kroppens kalium befinder sig inde i kroppens celler. Kalium har et samspil med natrium (almindeligt salt er natriumklorid), således at der hele tiden pumpes kalium ind i kroppens celler og natrium ud af dem. Det er en forudsætning for, at fx både muskelceller og nerveceller fungerer normalt.

I stenalderkosten, som er den, vi er programmeret til at spise, spiste vores forfædre meget mere kalium end natrium. Man har beregnet, at de spiste omkring 7000 milligram kalium dagligt, først og fremmest i form af frugt og grønsager, imod sølle 700 milligram natrium. I vor tid får vi med almindelig mad kun 2500 milligram kalium, imod mindst 4000 milligram natrium, ofte mere. Stenaldermanden indtog med sin mad typisk mellem halvanden og fem gange flere vitaminer og mineraler end vi gør i vor tid med vores mad.

Mennesket er det eneste frit levende pattedyr, der spiser mere natrium end kalium. Og det koster os meget i form af død og handicap på grund af for højt blodtryk og slagtilfælde. Blot en ekstra portion af et kaliumrigt fødemiddel kan nedsætte risikoen for et dødeligt slagtilfælde 40%.

Spiser man for meget almin­deligt salt, altså natriumklorid, kan man komme til at mangle kalium, men passer man på med salt, er der nok i almindelig, sund kost, ikke mindst hvis man overholder de se(ks)x om dagen – 600 gram grønt og frugt hver dag (Northern Manhattan Stroke Study). Vil man salte, er det bedst at bruge havsalt, der også indeholder meget kalium og magnesium (og smager bedre end almindeligt salt. Fx indeholder Himalayasalt 88 af de 92 mineraler, mennesker har brug for.

Udskillelsen eller tabet af kalium øges, hvis man drikker for meget kaffe og alkohol samt spiser for meget sukker. Desuden ved brug af vanddrivende medicin, afførings­midler og binyrebarkhormon samt ved diaré og opkastninger. Samtidig udskilles der også for meget magnesium og zink, som helst skal gives samtidig med et evt. kaliumtilskud.

Overfunktion af skjoldbruskkirtlen kan også medføre kaliummangel.

Hjertet har brug for kalium, der regulerer hjerterytmen og er nødvendig for hjertets musklers pumpekraft. Mangel giver rytmeforstyrrelser og i svære tilfælde hjertestop.

Kalium er også vigtigt for iltomsætningen i hjernen og for omsætningen af fødemidler­ne i kroppen. Kaliummangel kan give forstyrrelser i hormonsystemet, væskeophobning i kroppen, forstoppelse, træthed og slaphed, nedsat appetit, påvirke sukkeromsætnin­gen ved sukkersyge, kan give hovedpine, led- og knoglesmerter, stress og forhøjet blodtryk, især hvis der er for meget almindeligt salt i maden.

Kaliumtilskud skal især gives ved kraftig vanddrivende behandling. Det er forskelligt, hvor meget kalium folk taber, når de får vanddrivende medicin, så det er vigtigt at få målt kaliumindholdet i blodet før starten af behandlingen, og så igen efter et par ugers forløb og siden med flere måneders mellemrum.

Mangel på binyrebarkhormonet aldosteron vil medføre for lavt kalium. For meget aldosteron kan man blandt andet se ved levercirrhose (skrumpelever).

Lettere mangel på kalium kan let klares ved at spise meget frugt og grønt. Bananer indeholder fx meget kalium. Desuden ved at spare meget på almindeligt salt. Jo større indtagelse af salt, jo større er behovet for kalium. I modsætning hertil indeholder havsalt, fx Himalayasalt, meget kalium og bør foretrækkes for almindeligt bordsalt, som også indeholder aluminium, der er skadeligt.

Ældre mennesker kan dog også komme i underskud med almindeligt salt, som lægen også ved kontrollerne måler indholdet af i blodet.

Ved visse nyresygdomme og ved stort henfald af væv kan der komme for meget kalium i blodet, hvilket også kan være farligt. Kalium findes, foruden i frugt og grønt, også i tang, havsalt, sojabønner, andre bønner og linser, i hel hvede, nødder og kerner, i mælkeprodukter, ost og æg.

De ti fødevarer med højst indhold af kalium er:

Bønner, især hvide

Mørkegrønne bladgrønsager, som fx spinat

Bagte kartofler

Tørrede abrikoser

Squash

Yoghurt

Fisk, især laks

Avocados

Svampe

Bananer

Man kan også se for meget kalium i blodet ved nedsat funktion af binyrebarken. Det kaldes binyretræthed, og i svære tilfælde Addisons sygdom. Man kan undersøge binyrebarkhormonet kortisol og moderhormonet DHEAS ved hjælp af fire spytprøver på et døgn. Evt. gennem Nordic laboratories i København (henvisning). Læs mere om binyretræthed og Addisons sygdom på www.radiodoktoren.dk  

Comments are closed.