Inflammation betændelsesreaktion

De fleste vil ved ordet betændelse tænke på halsbetændelse, bylder og gult pus fra sår og bumser. Der er typisk rødme, varme, hævelse og smerter. Men denne form for betændelse er kun en del af virkeligheden. Derfor bruger man mere og mere betegnelsen inflammation, der er baggrund for en meget stor del af de sygdomme, vi kan blive ramt af livet igennem, for eksempel hjerte- og kredsløbssygdomme, diabetes, kræft, ledbetændelse, slidgigt, andre gigtformer demens og overvægt.

Hvad er inflammation?

Inflammation er en del af vores forsvar mod bakterier, virus, andre for kroppen fremmede mikroorganismer, stoffer, gifte og ikke helt nedbrudte stumper af føden, der kommer ind i kroppen gennem en utæt tarm. Det er en reaktion fra vores immunsystem på noget, som kroppen ikke kan genkende og derfor opfatter som farligt. Immunsystemet mobiliseres med tilstrømning af hvide blodlegemer og øget dannelse af inflammationsfremmende stoffer ved navn cytokiner, som angriber det, der er trængt ind. Der tændes et bål inde i kroppen med de kendte symptomer rødme, varme, hævelse og smerter. Cytokinerne er æggehvidestoffer, som påvirker andre cellers funktion. De er en slags signalmolekyler mellem cellerne i immunsystemet, og nogle fremmer, andre hæmmer den allergiske reaktion. Ved astma medvirker de for eksempel til, at der opstår en betændelsesreaktion.

Inflammation beskytter os altså mod en række ting, der kan true vores helbred, og det er immunsystemets opgave at sørge for, at inflammationen lige netop klarer dette, og ikke skyder over målet. Men bliver vi overbelastede med disse fremmede og unaturlige påvirkninger, kan immunsystemet overreagere, så vi bliver syge eller måske bare i perioder føler os dårligt tilpas. Bliver det ved, kan vi ende med en række kroniske sygdomme og blive ældede før tiden. Det er derfor vigtigt, at vi gør alt for at bevare et velfungerende immunsystem og immunforsvar. Vi skal også være opmærksomme på begyndende tegn på inflammation og gøre alt, hvad vi kan for at finde årsagen og så vidt muligt fjerne den og sikre, at den ikke kommer igen. Det er ikke nok at bekæmpe symptomerne på inflammationen, for så vil behandlingen blive langvarig eller livslang.

Hvad medfører eller øger inflammation?

Overvægt er en vigtig årsag til inflammation, da fedtceller, især dem på maven, producerer adipocytokiner, som øger inflammation, øger appetitten, øger stress og sænker forbrændingen af fedt. De fleste overvægtige har mange smerter, som i det væsentligste skyldes deres kropsfedt. Fedtet i kosten har også stor betydning. Margarine, transfedt, mælkefedt og for meget mættet fedt øger inflammation, som når man smider benzin på et bål. Det samme gælder arachidonsyren i oksekød, indmad og mejeriprodukter. Stegning forværrer det hele. I modsætning hertil er det sunde fedt af omega-3 og omega-9 type meget dæmpende på inflammation og smerter.

Sukker og andet, der let nedbrydes til sukker, fx franskbrød og anden raffineret kost, giver masser af inflammation, blandt andet i pulsårernes vægge, hvilket fører til kronisk inflammation med åreforkalkning og blodpropper. Det er derfor vigtigt at fosøge at undgå et for højt sukkerindhold i blodet, hvilket især er et problem for diabetikere, der spiser forkert og motionerer for lidt.

Insulin er et vigtigt hormon for væksten, omsætningen af sukker, protein og fedt, men dannes der for meget insulin, fx ved dårlig kost, for lidt motion og overvægt, øges inflammation og dermed risikoen for blandt andet hjerte- og kredsløbssygdom.

Tobaksrøg giver en meget høj grad af inflammation og er en af de hyppigste årsager til sygdom og død i Danmark. Der var først, da man før første Verdenskrig opfandt cigaretterne, margarinen og det hvide sukker, at kræft og blodpropper begyndte at forekomme hyppigt i befolkningen. Indtil da var disse sygdomme sjældne.

Alle former for kunstige kemiske stoffer medfører også inflammation, især hvis tarmslimhinden ikke er velfungerende og standser stofferne. For meget jern i kroppen giver også inflammation.

Følgende øger inflammationen

*   Overvægt

*     Arachidonsyre (oksekød, mejeriprod., indmad)

  • For mange flerumættede fedtsyrer i forhold til omega-3 – margarine
  • Stegning
  • Transfedtsyrer
  • Sukker og andet med højt glykæmisk indeks
  • Insulin
  • Homocystein
  • Tobaksrøg
  • For meget jern i kroppen
  • Kunstige kemiske stoffer
  • Legemlig overbelastning af led, sener, muskler mm.

Måling af graden af inflammation/betændelse sker i dag oftest ved hjælp af måling af  C-reaktivt protein – CRP. Tidligere brugte man oftest sænkningsreaktionen – SR, og SR har stadig værdi, især ved gigtlidelser.

Normalværdien for CRP er under 6 mg/liter og der er en gråzone mellem 5 og 10 mg/l. Det gælder både for voksne og børn. Der kan godt være inflammation, selvom CRP er i normalområdet.

Der findes også en prøve ved navn Ultra-sensitiv CRP, U-CRP, der skal ligge under 3 mg/l. Er U-CRP over 2,1 mg/l, er der en 3 gange øget risiko for blodprop i hjertet og 2 gange øget risiko for slagtilfælde.

Et forhøjet CRP signalerer blandt andet en forhøjet risiko for åreforkalkning og blodpropper i hjertet samt siger noget om aktiviteten i en række andre sygdomme, blandt andet autoimmune sygdomme. Nogen har dog genetisk betinget tendens til forhøjet CRP, uden at det ser ud til at øge deres risiko for at få åreforkalkning (N Engl J Med 2008; 359: 1897-1908).

CRP er et protein, der blandt andet er en del af kroppens måde at bekæmpe bakterier på, og man bliver mere og mere klar over, at visse bakterier er involveret i udviklingen af åreforkalkning og blodpropper, især Chlamydia pneumoniae. CRP er ikke  ret meget forhøjet ved virusinfektioner. Anden forskning tyder på, at CRP bidrager til, at kalkpladerne i pulsårerne river sig løs og danner blodpropper.

Forhold som tobaksrygning, overvægt, sukkersyge og for lavt HDL-kolesterol øger indholdet af CRP i blodet og dermed risikoen for hjerteproblemer.

Følgende modvirker inflammation:

  • Reduktion af overvægt
  • Spis mad med lavt glykæmisk indeks (grønsager, grov kost, højt indhold af kostfibre)
  • Undgå margarine (omega-6 fedtsyrer, transfedtsyrer)
  • Spis mindre kød
  • Undgå stærk opvarmning af fedt (fx friture)
  • Antioxidanter, bl.a. C-vitamin (et gram to gange dagligt) og selen, 200 mikrogram dgl., fx Seleno Precise.
  • E-vitamin, fx Cardi-E eller Natur-E, to kapsler dagligt
  • D3-vitamin undertrykker kronisk inflammation. Mindst 100 mikrogram dagligt.
  • Olivenolie (Nature 2005; 437: 45-46).
  • Omega-3 fedtsyrer (fiskeolie, hørfrøolie, Nutridan, nødder, mandler)
  • Gammalinolensyre (GLA) (natlysolie)
  • B12, B6 og folinsyre hæmmer homocystein
  • K1 og K2-vitamin (modvirker også osteoporose)
  • Magnesium (ikke Magnesia), fx 600 mg om aftenen.
  • Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær, fx Aroniasaft (helsekostforr).
  • Hvidløg.
  • Boswellia serrata
  • Pycnogenol
  • Policosanol (Policosanol Complex)
  • Curcumin (fx Curcumin Forte, Turmeric eller Curcuma longa), krydderier
  • Ingefær, fx Urizal eller Zingiberin)
  • Ingefær og curcumin findes som bl.a. Gurkedol.
  • Bromelain (findes i ananas)
  • Stephania tentandra – fen-fang-qi (kinesisk)
  • Padma Plus
  • Titan-kobber-C-vitamin kompleks plus zink og mangan
  • Brændenældeekstrakt
  • Magnetfeltbehandling

Dokumentation bl.a.: Knekt P, et al. “Antioxidant vitamins and coronary heart disease risk: a pooled analysis of 9 cohorts.” Am J Clin Nutr 2004; 80(6): 1,508-1,520.
Block G, Jensen C, Dietrich M, Norkus EP, Hudes M, Packer L. “C-reactive protein concentrations in active and passive smokers: influence of antioxidant supplementation.” J Am Coll Nutr 2004; 23(2): 141-147.

Et højt indtag af kostfibre (grønsager, grov kost) nedsætter C-reaktivt protein (CRP) til halvdelen. (NHANES. J Nutr. 2004 May; 134(5): 1181-5).

Nedsæt risiko:

  • Få styr på diabetes og for højt blodtryk
  • Ændre livsstilen (stop rygning, få daglig motion)
  • Undgå overvægt
  • Uraffineret, grov, sund kost med grønsager og frugt
  • Undgå betændelser i kroppen, fx i tandkød eller tandrødder
  • Undgå for meget stress. Tag pauser og slap af
  • Tænk ikke kun på lønnen, men også på kroppen ved akkordarbejde
  • Sørg for et godt indeklima
  • Undgå ting, du er allergisk overfor, også i kosten
  • Tag tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer
  • Undgå tungmetaller, fx kviksølv fra amalgam
  • Hold afføringen i gang. Overvej evt. Tarmskylning eller Padma digestin
  • Sørg for at have en sund tarmbakterieflora, der er domineret af mælkesyrebakterier.

Hvad modvirker inflammation?

Det gør nedsættelse af overvægt og en kost med mindre kød og flere grønsager. I det hele taget en grov, uraffineret kost med et højt indhold af kostfibre. Et højt indtag af kostfibre (grønsager, hel frugt, fuldkorn) nedsætter C-reaktivt protein (CRP) til halvdelen.

Man skal undgå omega-6 fedtsyrer i margarine, også plantemargarine, og transfedtsyrer, blandt andet ved at undgå stærk opvarmning af fedt, fx i friture elleer ved hård stegning. Mælkefedt bruges bedst som økologisk smør, der indeholder gode fedtsyrer.

Det er vigtigt at få nok af de sunde fedtsyrer i olivenolie (omega-9) og omega-3 fedtsyrer i fed fisk, fiskeolie, avocado, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Antioxidanter i form af C-vitamin, naturligt E-vitamin og organisk selen er vigtige, da oxidation (forharskning) af fedt og celler i kroppen er en vigtig årsag til inflammation. B-vitaminerne B12, B6 og folinsyre hæmmer indholdet af homocystein i blodet og dermed inflammation. Magnesium og zink er også vigtige.

D3-vitamin undertrykker kronisk inflammation. Behovet er 50-100 mikrogram dagligt. K-vitamin, der findes i grønne grønsager og dannes af sunde tarmbakterier, er også nødvendigt.

Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær, ingefær, brændenældeekstrakt, bromelain i ananas, policosanol, Padma 28, Boswellia og ikke mindst curcumin (gurkemejerodpulver) og Dr. Marstrands Titan-kobber-C-vitaminkompleks plus zink og mangan er blandt de gode og naturlige antiinflammatoriske midler.

Lokalt kan man ved betændelsesagtige reaktioner i led, sener og muskler bruge gigtcremer med fx MSM, glukosamin og andre stoffer, der modvirker inflammation.

Magnetfeltbehandling øger virkningen af anden behandling samt dæmper både smerter og inflammation.

Sørg for en ordentlig nedbrydning af føden ved at tygge den ordentligt, ved at have mavesyre nok og eventuelt ved at tage tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. Undgå at slå maden ihjel med kogning og stegning.

Det er vigtigt at have en sund tarmbakterieflora, der er domineret af mælkesyrebakterier. Ved at undgå at spise sukker, slik, franskbrød og anden raffineret kost kan man forebygge en overvækst af candidasvampe i tarmene. Disse svampe kan klistre sig til tarmvæggene og gøre dem utætte, så ikke helt nedbrudt føde eller kemiske stoffer kan komme ind i blodet og sætte inflammationen i kroppen i gang.

K-vitamin nedsætter inflammation

Inflammation, der er betændelse og betændelsesagtige forandringer i kroppen, er årsag til en mængde forskellige sygdomme. Et nyt studie, der er publiceret i American Journal og Epidemiology, viser, at et højere indtag af K-vitamin vil kunne nedsætte inflammation og derved modvirke blandt andet hjerte- og kredsløbssygdomme samt knogleskørhed.

Forskerne gennemgik data fra 1.381 deltagere i Framingham Offspring study for at finde frem til mængden af K-vitamin i blodet samt K1-vitamin og D-vitamin i kosten og forekomsten af inflammation.

Forskerne fandt, at højere indhold af K-vitamin i blodet og kosten havde sammenhæng med lavere mængder af 14 forskellige biomarkører for inflammation. Selv efter at have udelukket deltagere med hjertelidelser gav øget indtag af  K1-vitamin stadig lavere mængder af 5 forskellige biomarkører for inflammation. Også selvom der blev taget højde for alder, køn, vægt, brug af lægemidler, årstid eller brug af hormoner.

K1-vitamin findes i grønne bladgrønsager, blandt andet broccoli, salat og spinat, og K2-vitamin dannes af sunde tarmbakterier, og det findes i kød og fermenterede fødevarer. K3-vitamin er syntetisk og kan ikke anbefales til mennesker.

K-vitamin er også nødvendigt for blandt andet blodets koagulation, for optagelsen af kalk og indbygningen i knoglerne, og vitaminet modvirker væksten af kræftceller.

Nedsæt risikoen for inflammation:

    • Undgå overvægt
    • Spis en uraffineret, grov, sund kost med grønsager og frugt
    • Få nok af de sunde fedtsyrer (omega-3 og omega-9)
    • Få styr på diabetes og for højt blodtryk
    • Få en god livsstil (stop rygning, få daglig motion)
    • Undgå betændelser i kroppen, fx i tandkød eller tandrødder
    • Undgå for meget stress. Tag pauser og slap af
    • Sørg for et godt indeklima
    • Undgå ting, du er allergisk overfor, også i kosten
    • Tag tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer
    • Undgå tungmetaller, fx kviksølv fra amalgam
    • Hold afføringen i gang
    • Sørg for at have en sund tarmbakterieflora, der er domineret af mælkesyrebakterier
    • Tag gode kosttilskud, blandt andet antioxidanter. Fx Curcumin.
    • Magnetfelt behandlingEarthing – jordforbindelse
  • Earthing – jordforbindelse
    • Går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske, og under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen. Der sker en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx C-vitamin og E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion.Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagrige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin.Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan bogen på dansk samt købe lagner mm., der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele. Se på www.barfodet.dk
    • Er man i behandling med medicin mod inflammatoriske sygdomme, fx autoimmune sygdomme som fx Hashimotos sygdom (autoimmun betændelse i skjoldbruskkirtlen), skal man være opmærksom på, at når inflammationen modvirkes ved hjælp af earthing, kan det være nødvendigt at reducere dosis af medicinen. Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affadlsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dkMagnetfeltbehandling øger virkningen af anden behandling, medfører en bedre blodgennemstrømning samt dæmper både smerter og inflammation.Lokalt kan man ved betændelsesagtige reaktioner i led, sener, muskler bruge gigtcremer med fx MSM, glukosamin og andre stoffer, der modvirker inflammation.
    • Jeg kan meget anbefale bogen “Mit antiinflammatoriske køkken” af Susy Grundahl.
Den forhandles på Saxo.com – på dette link.  https://www.saxo.com/dk/mit-antiinflammatoriske-koekken_pdf_9788799632251

 

 

 

 

 

Comments are closed.