Lys

Lys har meget stor betydning for vores sundhed. Det har mennesker vidst i tusindvis af år, og med mellemrum er denne viden dukket op til overfladen og er blevet brugt. Her i landet har fx færingen, overlæge Niels Ryberg Finsen for over 100 år siden grundlagt den moderne lysbiologi og lysbehandling. Han blev blandt andet verdensberømt for sin påvisning af lyset helbredende virkning på hudtuberkulose, og han fik Nobelprisen i 1903. Han brugte blandt andet kraftigt elektrisk kulbuelys i behandlingen.

Lysbehandling bruges stadig meget i behandlingen af hudsygdomme, fx som PUVA-behandling, hvor man giver behandling med ultraviolet lys efter indtagelse af tabletter, der gør huden mere lysfølsom. Man kan også kalde det fotokemoterapi. Man bruger også i stigende grad laserlys af forskellig art. Lysbølgerne er her parallelle, hvilket kan give en meget høj lysintensitet.

I de senere år har der igen været megen opmærksomhed på lysets betydning for vores psykiske velbefindende. 85 ud af 100 vinterdepressioner skyldes alene mangel på lys ind gennem øjnene. Mængden af humør-signalstoffet serotonin øges ved dagslysbehandling.

Mangel på lys medfører også nedsat aktivitet og tendens til at spise for meget, hvilket vil føre til overvægt. Når lyset kommer til foråret, øges lysten til at bevæge sig, og mange taber så de overflødige kilo igen.

En kombination af lysbehandling, med en sammensætnng af lyset, der svarer til dagslys, og motion ændrer også kropssammensætningen, så mængden af fedt i kroppen reduceres, og muskelmassen øges. Dette nedsætter risikoen for blandt andet type 2 diabetes og hjerte- karsygdomme. Lysbehandlingen øger således effekten af motion.

Lysstyrken skal helst være på 10.000 lux, og behandlingstiden mellem 30 og 60 minutter.

Afstanden til lampen er også af betydning.

Kommer man ikke ud om vinteren, når det er rigtig lyst, opdager hjernens koglekirtel – pinealkirtlen – ikke, at det er blevet dag. Indelys er det samme som natlys for hjernen. Efter få dage kan man ikke inde i hjernen kende forskel på nat og dag. Der går kuk i det indre ur, der sidder i koglekirtlen – vores livsklokke. Det medfører, at der også går kuk i hjernekemien, så der udløses en depression.

Lyset går gennem øjnene og til en vis grad gennem huden, der så sender signaler til koglekirtlen om at nedsætte sin produktion af signalstoffet eller hormonet melatonin. Når det så bliver rigtig mørkt, stiger produktionen af melatonin kraftigt, og derved får vi en god søvn, ligesom som vores krop bliver genopbygget, stimuleret og repareret ved hjælp af melatonin, der er vores kraftigste naturlige antioxidant.

Produktionen af melatonin nedsættes med alderen, og man mener, at dette er med til at fremme aldringen eller ældningen og øge forekomsten af sygdomme hos ældre. Dertil er melatonin meget ugiftigt, så man kan købe det uden recept i de fleste lande uden for Danmark.

Melatonin er altså med til at indstille vores indre ur, der går lidt langsommere end døgnet, nemlig 24,5 timer. Det kan medføre, at vores døgnfornemmelse forskubber sig, så vi i perioder ikke kan sove om natten og er søvnige om dagen. Vi ser det også, når vi rejser over mange tidszoner, værst når det er fra vest mod øst. Vi får det, man kalder ”jet-lag”, og her er det nydeligt vist, at man hurtigt kan genskabe den normale tidsforenmmelse på det sted, man er, ved hjælp af melatonin.

Vi ved også, at mennesker, der arbejder i skiftehold og dermed ofte også om natten, kan have store problemer med deres døgnrytme. Også her kan melatonin hjælpe til at bevare døgnrytmen og nedsætte disse menneskers risiko for sygdom, blandt andet kræft. Blinde kan også have en stor hjælp af melatonin. Man kan lovligt til eget brug få sendt melatonin fra England, hvis man bestiller på Internetadressen www.biovea.co/uk/  eller www.pharmaviva.com Man skal tage 1½ eller 3 milligram 1-2 timer før normal sengetid, også hvis man skal på arbejde på dette tidspunkt. Nogen har dog ved natarbejde bedre virkning, hvis de tager melatonin, når de kommer hjem og skal lægge sig til at sove om morgenen. Nogen har brug for 5 mg melatonin.

Man kan også på en naturlig måde øge sin produktion af melatonin. Det kan ske ved, at man tidligt på dagen får mindst en times stærkt lys gennem øjnene, fx ved at være ude en time eller ved at sidde ved en dagslyslampe eller et dagslysarmatur i en time. En time, før man går i seng, skal man så igen sidde ved dagslyslampen eller armaturet, og så gå i seng i buldrende mørke. Der må ikke komme lys ind gennem vinduet til huden. Det forstyrrer melatoninproduktionen, selvom man ligger med lukkede øjne.

En af de mennesker, der ved mest om lysbehandling, bade teknisk og medicinsk, er

el-installatør Peter Ruby, Tapdrupvej 82, 8800 Viborg. Tlf. 8660 0023.

Mobil: 4027 7123. Hjemmeside: www.day-lite.dk E-mail: lys@day-lite.dk

Man kan også købe eller leje det rigtige udstyr hos ham.

En anden mulighed er:

www.lysterapi.dk hvor man kan læse om og købe en bright dawn simulator, som starter med at lyse op langsomt en halv time, før man skal op, og ender med at lyse med fuld lysstyrke, når man skal op. Forskning har vist, at det hjælper nogen til at modvirke vinterdepression. Der er også mange andre muligheder for at købe dagslyslamper.

Comments are closed.