Colitis ulcerosa Blødende tyktarmsbetændelse

De to store betændelsessygdomme i tarmene er Crohn’s sygdom, der kan optræde stedvist i hele tynd- og tyktarmens længde, og colitis ulcerosa  – blødende tyktarmsbetændelse, der kun findes i tyktarmen. Læs mere om Crohns sygdom på www.radiodoktoren.dk

Ved colitis ulcerosa er der en betændelse, der i det store og hele er begrænset til slimhinden i tyktarmen. I sjældne tilfælde kan der også komme forandringer i allersidste del af tyndtarmen, og det kan være  svært at adskille Crohn’s sygdom fra colitis ulcerosa.

Colitis ulcerosa er hyppigere end Crohns sygdom. I Europa er der 6-8 nye tilfælde årligt for hver 100.000 mennesker, mens der er ca 2  pr 100.000 af Crohn’s sygdom.

Sygdommene starter for det meste i alderen mellem 15 og 25 år, og der er lidt flere kvinder end mænd, der får dem.

Der er en arvelig tilbøjelighed til sygdommene, men man har ikke kunnet finde gener for dem. Hvide får sygdommen 2-5 gange hyppigere end mennesker fra Afrika og Asien. Derudover spiller virus og bakterier en rolle for udviklingen, især rotavirus, cytomegalvirus, Epstein-Barr virus og mycobakterier (fx mycobacterium paratuberculosis).

En amerikansk undersøgelse har hos en trediedel af personer med svær tarmbetændelse, der ikke havde hjælp af behandling med binyrebarkhormon, vist, at en trediedel af dem havde Cytomegalvirus (CMV) i tarmslimhinden. Ved behandling forsvandt virus hos fem ud af syv. Man ved dog ikke, om dette vil betyde bedring af de ramtes symptomer. (Am J Gastroenterol 2001; 96: 773-775).

Andre muligheder er pseudomonaslignende organismer, chlamydia bakterier og Yersinia enterocolitica.

Bakterierne i afføringen ændrer sig virkelig meget ved begge sygdomme, og det ser ud til, at disse ændringer ikke er forårsaget af sygdommen. Men de forskellige bakteriers ændrede stofskifte og aktivitet mener man er vigtigere end antallet af bakterier. Man mener, at visse dele af bakterierne fremmer ødelæggelsen af tarmcellerne.

Sammensætningen af tarmbakterierne er meget vigtig for tarmsundheden og for at holde skadelige bakterier og skadelige svampe (bl.a. candidasvampe) nede. Kostmæssigt styrker man sin tarmbakterieflora ved at spise sund og undgå sukker, hvidt brød og anden raffineret kost. Mælkesyregærede grønsager, der er en vigtig del af vegetarkost, indeholder masser af gode mælkesyrebakterier.  Mandler er også gode til at styrke den normale tarmbakterieflora (prebiotika).

Det er derfor vigtigt at vedligeholde en sund sammensætning af tarmbakterierne ved hjælp af probiotika, blandt andet mælkesyrebakterier af forskellig art.

En særlig bakterie har vist sig at give gode resultater ved colitis ulcerosa, Crohns sygdom og andre tarmproblemer. Den hedder Escherichia coli Nissl og sælges blandt andet som  Mutaflor R. Denne coli-bakterie er ikke som visse andre colibakterier sygdomsfremkaldende, men gavnlig. Den kan måske købes over Internettet. Se på http://www.mutaflor.de/cms/

Dosis af Mutaflor er 1 kapsel dagligt i 4 dage. Derefter 2 kapsler dagligt. Tages sammen med et måltid. Kapslerne er behandlet, så de først opløses i tyndtarmen, så bakterierne ikke ødelægges i mavesækken af mavesyren.

Behandling med antibiotika er blevet knyttet sammen med Crohn’s sygdom og måske også colitis ulcerosa. Antibiotika ødelægger den normale tarmbakteriesammensætning og fremmer væksten af skadelige bakterier og svampe.

Der er overvældende beviser, der peger på forstyrrelser i immunsystemet som årsag til begge sygdomme eller en følge af dem. Der er altså tale om en autoimmun sygdom.

Kosten har, selvom lægeverdenen i det store og hele ikke har interesseret sig for den, sandsynligvis stor betydning for udvikling af sygdommene, især Crohn’s sygdom, der findes langt hyppigere i lande med vestlig, civiliseret kost, mens den sjældent findes i befolkninger, der spiser en mere primitiv, grøn og fiberholdig kost.

En kost, der særlig er blevet anbefalet, er SCD diæten (Specific Carbohydrate Diet). Læs mere om den på Internettet. Kosten er også beskrevet i bogen Breaking the Vicious Cycle af Elaine Gloria Gottschall.

Man har overvejet psykologiske faktorer som årsag, men der er ingen tvivl om, at psykiske faktorer er vigtige for sygdomsforløbet.

Ved sygdommene findes der væsentligt øgede mængder af prostaglandiner i tyktarmens slimhinde, i blodet og i afføringen. Prostaglandiner er hormonlignende stoffer, der bliver dannet ud fra essentielle fedtsyrer og  styrer mange af kropsfunktionerne, inkl. betændelsesreaktioner i kroppen
(inflammation). Jo mere prostaglandin, jo mere inflammation, også selv om der ikke er bakterier indblandet.

Der er imidlertid forskel på prostaglandiner. Prostaglandin 1 og 3 virker dæmpende på de betændelsesreaktioner, man kalder inflammation. Prostaglandin 4 også. Det er prostaglandin 2, der fremmer inflammationen og skal dæmpes. Læs mere om det sunde fedt og om prostaglandiner samt om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Patienter med tarmbetændelse danner også særlig mange af de betændelsesfremmende stoffer, der kaldes leukotriener. De bliver produceret af neutrofile hvide blodlegemer og forårsager kramper i tarmene og smerter. En kraftig leukotrienhæmmer er det indiske naturmiddel Boswellia serrata, der kan købes hos Human Balance i Kbvh. Tlf 7025 5566. Ayurvedisk behandler.

Forskning har vist, at patienter med colitis ulcerosa mangler det kemiske stof SAM (S-Adenosyl-Methionin), der hjælper med at nedbryde
svovlholdige stoffer, der optages fra maden. Kan man ikke det, er det med til  at få sygdommen til at bryde ud. Man mener, det er en genfejl, der forhindrer kroppen i at danne nok SAM. Stoffet kan købes som SAMe, i hvert fald fra udlandet og er lovligt at importere til eget brug fra andre   EU-lande.

På Vejle sygehus har man ved en videnskabelig undersøgelse fundet, at SAMe har en positiv indflydelse ved colitis ulcerosa.  Man kan købe SAMe via Solgar Scandinavia/Stacktheme Ltd. UK. Tlf. 7025 3066. Det er ret dyrt. Eller fra England via www.gaya-nutrition.com eller www.biovea.com.uk

Der sker også en ændring af dannelsen af slimstoffer – glykoproteiner (proteinmolekyler med sukker hægtet på)  – i tyktarmen ved colitis ulcerosa. Det er slimsammensætningen og indholdet i tyktarmens slimhinde, der ændrer sig. Der kommer en nedsat slimdannelse, og nedsat dannelse af det vigtigste svovlholdige slimstof.  Dette findes ikke ved Crohn’s sygdom.

Oregano-olie indeholder flere stoffer, der modvirker skadelige bakterier og svampe i tarmen, og olien styrker immunsystemets normale funktion.  Det har vist sig, at oregano-olie har en positiv virkning på de mange generende symptomer ved colitis ulcerosa og andre tarmsygdomme.  Sygdomsudbruddene bliver reduceret til et tåleligt niveau, og de bliver overstået langt hurtigere. Sammensætningen af tarmfloraen har også vist sig at have betydning for psyken og for energi og overskud. Oregano-olie kan købes som Coliorega R-tabletter.

Stoffet carrageenan kan, hvis det bliver påvirket af bakterien Bacteroides vulgatus medføre symptomer som ved colitis ulcerosa. Hos mennesker, der ikke har denne organisme i tarmen, sker der ingen skader, men patienter med colitis ulcerosa har seks gange så mange af disse bakteroider i
deres afføring, så man fraråder dem at indtage carrageenan, der benyttes i
udstrakt grad i industrien til at stabilisere og fylde i madprodukter, fx
mælke- og chokoladeprodukter som is, hytteost, mælkechokolade etc.

Undersøgelser på det kinesiske universitet Jilin University i Changchun har vist, at eddike og eddikesyre kan have gavnlig virkning på colitis ulcerosa. I forsøg med mus har eddike reduceret betændelsen i tarmsystemet og fremmet væksten af gavnlige tarrmbakterier. Eddike har også vist sig at kunne nedsætte den celledødelighed, som stress kan medføre.

Man kan fx spise mere af hjemmelavet agurkesalat, eller drikke æblecidereddike, fx en dessertskefuld eller en spiseskefuld i et glas vand.

Symptomerne ved colitis ulcerosa

Blodige diaréer med krampagtige smerter i nederste del af maven. Ømhed af maven, vægttab, feber. Kigger man op i endetarmen kan man se kraftig rødme, revner, hæmorider, fistler og bylder. Diagnosen bekræftes ved
røntgenundersøgelse og ved at kigge op i tyktarmen med et colonoskop
(fiberoptisk, bøjeligt rør). Undersøgelsen er ikke så ubehagelig, som de fleste tror.

Nogen har kun forandringer i endetarmen. De fleste af disse får ikke mere udbredt sygdom.

Det er typisk, at sygdommen forløber med remissioner – perioder uden symptomer.

Behandling

For at nedsætte dannelsen af de betændelsesfremmende prostaglandiner og især leukotriener tilrådes mennesker med colitis ulcerosa at nedsætte deres forbrug eller at ophøre med at spise kød og mælkeprodukter, der indeholder fedtsyrer, som fremmer betændelsen. Samtidig er det godt at øge
indtagelsen af omega-3 fedtsyrer (N3) ved at spise fed fisk som fx laks, sild,  makrel og helleflynder. Grunden til dette er blandt andet, at disse fedtsyrer
fremmer dannelsen af en anden slags prostaglandiner, der hæmmer betændelse (Pg1). Det er også en god idé at tage en spiseskefuld hørfrøolie dagligt, da denne olie indeholder alfa-linolensyre, som også er en essentiel omega-3 fedtsyre, som kroppen kan omdanne til EPA – eicosapentaensyre.

Et højt indhold af sundt fedt i kosten modvirker både colitis ulcerosa og Crohns sygdom. Læs mere om det sunde fedt på www.radiodoktoren.dk

Nedsæt forbruget af kaffe og undgå hvidt sukker. Brug økologisk, brunt rørsukker i stedet eller hvid Stevia (ekstrakt af blomsten Stevia
rebaudiana), der har en gavnlig antioxidant virkning.

Man må overveje, om der foreligger nogen former for fødemiddelallergi eller intolerans, fx ved at føre en dagbog, hvor det noteres ned, hvad man har
spist før forværring af symptomerne. Tag evt. en snak med en behandler med forstand på dette. Bogen “Er du følsom?” af Eva Lydeking Olsen kan anbefales.  Det samme gælder bogen ”Fordøjelse en Fornøjelse”, som Eva Lydeking-Olsen har skrevet sammen med ernæringsterapeut Marianne Fjordgaard. (forlaget Klitrose).

Et naturligt udrensningsmiddel med mange gode egenskaber er Zeolit
(clinoptilolite), som består udelukkende af mineraler. Det binder tungmetaller og gifte, så de udskilles, stabiliserer tarmsystemet, øger næringsoptagelsen, hvilket alt sammen styrker det naturlige immunforsvar. Det regulerer også syre-base balancen i basisk retning, hvilket er godt for kroppen og modvirker sygdomme som fx gigt og kræft.

Det er et godt antioxidant, da det neutraliserer de skadelige frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i kroppen. Det hæmmer inflammation.

Det anbefales at tage en kur med Zeolit pulver i mindst 90 dage. Dosis er 1
teskefuld i et glas vand en halv time før et måltid, 2-3 gange dagligt.

Zeolit pulver kan købes på www.lindogfriedstrup.dk
eller på mailen lea@friedstrup.dk

Vita Biosa er en samling meget sunde bakterier og sunde svampe, der danner mængder af antioxidanter, vitaminer mm. Det er rigtig godt for tarmbakteriefloraen, fordøjelsen og sundheden i det hele taget. Det  kan købes hos Matas eller i helsekostbutikker, og man kan læse mere om det på Internettet. www.biosa.dk

Det er i det hele taget vigtigt at opdatere sin sunde tarmbakterieflora, blandt andet ved hjælp af probiotika, der for det  meste af forskellige mælkesyrebakterier i form af kapsler, tabletter, pulver eller tyggetabletter.

En kost med et højt fiberindhold har vist sig at have en positiv indvirkning på forløbet af en colitis ulcerosa. Fibrene medfører bl.a. en mere gunstig bakterieflora. Det samme gælder for det sødende sammensatte
sukkerstof fructo-oligo-sakkarid (FOS), der ikke optages i kroppen. Mange uraffinerede kulhydrater som fx grønt og frugt er godt, men man må holde igen med hvede og hvedeklid, der ofte kan være fødemiddelallergener. Man kan også forsøge at spise efter sin blodtype. Bogen om dette er skrevet af Dr. Peter D’Adamo.

Da immunsystemet er involveret og fejlagtigt angriber tyktarmens slimhinde, er det godt at supplere kosten med otte essentielle sukkerstoffer, der er af stor betydning for cellernes kommunikation med hinanden og immunsystemets funktion. De kan købes samlet som Ambrotose Complex,
der kan suppleres med  PLUS, som indeholder aminosyrer, der er gode for tarmen. Man kan også købe de de sunde sukkerstoffer som De otte sukkerstoffer eller Glykoernæring. Eller over Internettet  som Glyconutrients. Et af de otte sukkerstoffer er glukosamin, der er
kendt for at styrke og opbygge brusk, men også har stor betydning for
slimhinderne i tarmene.

Ved både Crohn’s sygdom og colitis ulcerosa kommer derlet mangel på vitaminer og mineraler mm., så det er vigtigt med kosttilskud af høj kvalitet. Det er især stoffer som jern, B12-vitamin, folinsyre, magnesium,kalium, D-vitamin og zink og kisel samt molybdæn, der kan komme mangel på.

Mineralet selen er et kraftigt antioxidant og et centralt stof i mange forbindelse i kroppen. Danmarks jord er fattig på selen, så vores behov er 200 mikrogram selen dagligt, gerne som Selen Precise (selenomethionon).

D-vitamin er af meget stor betydning for immunsystemet, og mangel øger risikoen for autoimmune sygdomme som colitis ulcerosa. Det daglige behov for D3-vitamin (det naturlige, der er uden giftvirkninger) er mindst 60-70 mikrogram, men da øverste grænse er helt oppe over 250 mikrogram dagligt, vil jeg anbefale mindst  100 mikrogram dagligt ved colitis.   D3-vitamin bør indtages ved dagens største måltid, da de er fedtopløseligt og optagelsen bedres med 50 procent. K-vitamin er makker til D3-vitamin. Læs mere om K-vitaminer på www.radiodoktoren.dk

Det anbefales at tage ekstra antioxidanter. De vigtigste i kroppen er normalt C-vitamin og  E-vitamin. I Encyclopedia of Natural Medicine af Murray and Pizzorno anbefales det at tage 400-800 enheder blandede E-vitaminer  og   1-3 gramC-vitamin (C-vitamin i flere doser). Ved akutte anfald kan betændelsesreaktionen dæmpes ved at tage tilskud af Glutathion. Denne aminosyre er et af de mest betændelsesdæmpende midler, der findes. Kan fx fås i form afGlutationkomplex fra Clinic Ischiel, Jönköpingsgatan 80,  S-252 50 Helsingborg, Sverige, Tlf. 0046-4221 4320, og betales på en dansk bankkonto. Man skal tage 2 kapsler 2-3 gange dagligt mellem måltiderne.

Melatonin, der dannes i hjernens pinealkirtel, har normalt en positiv indflydelse på autoimmune sygdomme af alle arter, også colitis ulcerosa. Det kan anbefales at tager melatonin 3 mg ved sengetid. Man kan bedre  sin pinealkirtelfunktion ved at få kraftigt dagslys eller lys fra en apparat
med dagslyskvalitet i en time om morgenen og en time før sengetid, hvorefter man tager sin melatonintablet på 3 mg og går i seng. Der skal så være totalt mørkt. Melatonin fra Elphanta (sugetabletter, så melatoninen optages gennem mundslimhinden) kan købes fra England via www.gaya-nutrition.com  Eller over Internettet på www.PharmaViva.com  3 mg ved sengetid. Eller på www.biovea.co.uk

Det svovlholdige stof MSM (methylsulfonylmethane), der er fuldstændig ugiftigt, kan virke meget dæmpende på betændelsesforandringerne. 2-5 gram to gange dgl. Kan købes som pulver i Danmark og som kapsler fra fx England på www.gaya-nutrition.co.uk

Som ovenfor nævnt kan det være godt at tage tilskud af stoffet SAMe, der hjælper til at omsætte svovl i kroppen.

Aloe vera drikke-gel anbefales også mod akutte anfald. I en undersøgelse af virkningen af Aloe vera ved mild til moderat colitis ulcerosa på Royal London Hospital fandtes en klart bedre virkning hos deltagere, der fik Aloe vera, i forhold til uvirksomt stof (placebo) (Aliment Pharmacol Ther 2004; 19: 739-47).

Dr. Even  Marstrand, Kystvej 19, 3050 Humlebæk, tlf. 4919 0320, har
udviklet et præparat ned navn Titan-kobber-C-vitaminkompleks med meget kraftig antioxidant virkning. Mange med colitis ulcerosa har haft stor glæde af at få dette tilskud, der kun kan købes på Glostrup Apotek og kun mod recept. Komplekset har vist sig at have en meget fin virkning ved colitis ulcerosa.

Dosis ved svære symptomer er 2 tabletter 3 gange agligt den første måned og derefter 1 tablet 3 gange dagligt. Man bør samtidig m aftenen tage 60 mg zink, 10 mg mangan og 200 mikrogram organisk selen.

Dt er muligt, at stoffet titan har den største etydning, og at dette ligger bag viden om, at tobaksrygning kan virke positivt ed colitis ulcerosa. Men da tobaksrygning samtidig øger risikoen for kræft ganske etydeligt, må det meget frarådes. Titan i Titan-Kobber-C-vitamin kompleks er trivalent titan, der er den gavnlige form for titan.

Ekstrakter af bugspytkirtel (enzymer) kan hjælpe med fordøjelsen og samtidig nedsætte noget af betændelsen ved Crohn’s sygdom og
colitis ulcerosa. Man kan også anvende vegetabilske enzymer, fx Udo’s Choice Ultimate Digestive Enzyme Blend, Digest Aide fra Golden Health, (tlf. 4052 4015) eller NOW Super Enzymes fra www.gaya-nutrition.com

Af naturmedicin kan i øvrigt nævnes Althea officinalis, der er  lindrende og slimdannende.

Klassisk kinesisk akupunktur kan påvirke immunsystemet positivt, og ved denne form for akupunktur benyttes der ikke kun nåle, men der gives bl.a. vejledning om kosten.

Curcumin, det gule farvestof i gurkemeje og karry, modvirker betændelsestilstande i led og muskler, og en ny undersøgelse tyder på, at curcumin også kan være gavnlig mod tarmbetændelse, både Crohn’s sygdom  og colitis ulcerosa. Curcumin kan blandt andet købes som Curcumin Forte med piperaine (der bedrer optagelsen meget), Curcur, Curcuma kapsler og som Turmeric (Solaray).

Et godt alternativ til lægemidler er som nævnt naturmedicinen Boswellia serrata, som en indisk undersøgelse har vist er lige så effektivt som 5-aminosalicylaterne, men med langt færre bivirkninger. Det findes bl.a.som Reumazall tabletter, der også indeholder curcumin, ingefær og guggul, som også er godt mod colitis. Boswellia serrata kan købes som Shallaki Boswellia fra Human Balance i København. Tlf. 7025 5566.

Et andet godt middel mod alle katar- og betændelsestilstande i maven og tarmsystemet er det ayur-vediske middel Trifalla. Det bør ikke være Trifalla Special, da det kan virke kraftigt afførende. Kan også købes hos Human Balance.

Det er vigtigt med en god psykisk og social støtte til  mennesker med sygdomme.

Medicinsk behandling

De almindeligst brugte midler til behandling af colitis ulcerosa er det antiinflammatoriske stof sulfasalazin og lignende lægemidler. Det er stoffet 5-aminosalicylat, der er det virksomme stof. Nogen tåler ikke disse midler på grund af allergi.

Desuden anvendes binyrebarkhormon, især i de svære tilfælde. Blandt andet i form af skum, hvis endetarmen er ramt.

Er det heller ikke nok, kan man anvende immunsystemundertrykkende  stoffer som fx azathioprin eller cyclosporin.

En kombination af det kraftige antioxidant alfa-liponsyre og lav dosis naltrexon, der er en opioid antagonist, har vist sig at modvirke autoimmune sygdomme. Har en stor fremtid for sig. Lav dosis naltrexon (LDN) skal gives ved sengetid  i en dosis på højst 4,5 mg, med start på ¼  tablet ved sengetid. Fås kun magistrelt fra Glostrup eller Skanderborg Apotek (lægerecept), men lægen kan bestille det på det lokale apotek.

Komplikationer til colitis ulcerosa

Den mest almindelige komplikation er ledbetændelse, som findes hos ca en fjerdedel af de ramte. Det almindeligste er ledbetændelse i knæ, ankler og håndled. Mindre hyppigt rammer betændelsen rygsøjlen, med lændesmerter, stivhed og eventuelt nedsat bevægelighed. Ledbetændelsen er også en autoimmun reaktion.

Ca 15% får hudforandringer (mest ved Crohn’s sygdom).

Leversygdomme er også ret almindelige. Her anbefales Marietidsel (Sílybum Mariánum – på engelsk Silymarin), der ikke kun er forebyggende, men også helbredende, da stoffet sillymarin virker direkte regenererende på levercellerne og samtidig bekæmper levergiftige stoffer.

Colitis ulcerosa kan blive så svær, at man fjerner hele tyktarmen, og så er sygdommen kureret, men prisen er oftest, at man skal leve med stomi til tyndtarmen (pose på maven).

Efter mange års sygdom er der en øget risiko for at udvikle kræft i tyktarmen.  Rygere har særlig stor risiko.

En grundlæggende mekanisme ved autoimmune sygdomme er  inflammation. Læs mere om disse betændelsesforandringer på www.radiodoktoren.dk

Autoimmune sygdomme har dog en tendens til at ”brænde ud” i løbet af nogle år, og gør man en indsats med den rigige kost og de rigtige kosttilskud, er der gode muligheder for at slippe af med colitis  ulcerosa.

Læs mere om autoimmune sygdomme og deres årsager, blandt andet utæt tarm, på www.radiodoktoren.dk   og i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag).

Comments are closed.