Melatonin – vores indre ur

Koglekirtlen – pinealkirtlen

Vi har i vores pinealkirtel på undersiden af hjernen et ”livsur” eller et ”tredie øje”, der gennem sin døgnrytme programmerer både sexual- og immunfunktionerne, bl.a. gennem brisselen (thymus). Der foregår en neuro-immun-modulering og overordnet styring af hormonerne, der ændrer sig cyklisk gennem døgnet.

Immuniteten er vores selv-identitet og forsvar. Aldring er tab af selv-identitet. Hvis vi mister den, vil vi udvikle masser af autoimmune sygdomme (hvor vi angriber egne væv).

Vi har også en ”dødsklokke”, der lukker ned for vores liv, når tiden er inde, og den sidder også i pinealkirtlen. Den schweiziske Dr. Pierpaoli har ved langvarige og besværlige forsøg med mus, hvor han før det forventede dødstidspunkt fjernede deres pinealkirtel, vist, at disse mus lever længere end forventet. Men indtil dødsklokken falder i slag, er pinealkirtlens funktion med til at hæmme aldringen og bevare vitaliteten.

Det er lys og mørke, der påvirker pinealkirtlens funktion. Efter fire generationer af dyr, der blev udsat for lys døgnet igennnem, gik det ud over deres vækst, og dyrens ældedes meget hurtigere. Intet fungerede mere. Melatonin i drikkevandet til mus forlænger deres liv.

Pinealkirtlen er tæt forbundet med det neuro-hormonale system, melatonin, zink, selen, de hormonproducerende kirtler og immuniteten. Det hele hænger sammen. Den livsvigtige aminosyre tryptofan fra kosten bliver omdannet til serotonin, og derfra til melatonin, der er et signalstof og ikke (som man ellers plejer at benævne det) et hormon.

Lys og mørke

Melatonin dannes og udskilles først og fremmest, når det mørkt, og det er vigtigt at vedligeholde den natlige stigning. Blandt andet ved at sørge for, at der er ordentligt mørkt i soveværelset. Blot lyset fra en gadelygte kan hæmme produktionen af melatonin.

Man kan ”massere” sin pinealkirtel og derved stimulere dens funktion ved at udsætte sig for en times kraftigt lys hver morgen eller formiddag. Man kan fx gå ud en time, når det er blevet rigtig lyst. Lyset skal have den samme bølgelængde som sollys, så kan man ikke komme ud i dagslys længe nok, kan man anvende et særligt lille dagslysanlæg (fx Daylite 820, som kan købes på tlf. 8660 0023) eller en dagslyslampe.

Man kan om nødvendigt tage et tilskud på 3 milligram melatonin ved sengetid. Ved natarbejde skal man tage dagslys fra en lampe eller lyskasse, før man møder på arbejdet.

Det stoppe dannelsen af melatonin, så man ikke bliver så træt. Når arbejdet er forbi, kan man bruge søvnbriller, der beskytter mod det blå lys og øger produktionen af melatonin, og gå hjem i seng i totalt mørke. Man kan læse mere om disse briller på www.melamedic.com

Den øgede dannelse af melatonin gør det meget lettere at falde i søvn og opnå en god søvnkvalitet, så kroppen bliver genopbygget, repareret og forynget under søvnen.

Ved fast natarbejde kan det for nogen være en fordel at tage melatonin om morgenen, når man kommer hjem i seng, også med henblik på at få en bedre søvnkvalitet i de dagtimer, hvor man sover.

Ved jetlag kan man indstille sit indre ur ved hjælp af melatonin, og kan søvnbrillerne også være en hjælp. På www.melamedic.com kan man få anvisninger om, hvordan man klarer at nyindstille sit indre ur efter de nye tidszoner og den nye døgnrytme.

Melatonin påvirker alle funktioner i kroppen, fx brisselen, skjoldbruskkirtlen etc. Livets hemmelighed er at finde i pinealkirtlen, der er pakket med neuropeptider, der for det meste er ukendte, og med bl.a. zink.

Pierpaoli har byttet pinealkirtlerne hos to mus, bedstefar og nevø, og efter et år var der ikke forskel i udseende og vitalitet mellem de to mus. Før transplantationen var bedstefaderen tydeligt ældet. Gamle pinealkirtler, der bliver transplanteret til unge mus, fremskynder deres aldring. Melatonin beskytter også mus, der er inficeret med et dødeligt virus.

Den natlige produktion af melatonin genskaber ungdommelige niveauer af det overordnede kønshormon LH hos kvinder i overgangsalderen. Det genskaber også en ungdommelig funktion af skjoldbruskkirtlen hos kvinder i alderen 42-62 år, inden for seks måneder. Bedst er virkningen hos kvinder med lav natlig produktion af melatonin.

Der er god baggrund for at sammenkæde lav produktion af melatonin med autoimmune sygdomme som fx Hashimotos sygdom (skjoldbruskkirtlen), SLE (systemisk lupus erythematosus), colitis ulcerosa og dissemineret sclerose. Også med osteoporose, højt blodtryk, diabetes, leukæmi, kvindelig og mandlig overgangsalder (menopause og andropause). Pierpaoli har eksempler på, at colitis ulcerosa er blevet kureret med melatonin. Han sagde: ”Osteoporose er ikke noget problem. Bare vent! Knoglerne bliver rekonstrueret”. Melatonin er også vigtigt for nethinden (retina).

Der advares dog mange steder mod at bruge melatonin ved autoimmune sygdomme, selvom der ikke er nogen sikre beviser for, at melatonin kan være skadeligt ved autoimmune sygdomme. Et studie har vist, at melatonin kunne forværre leddegigt, der er en autoimmun sygdom, på grund af en øgning af inflammationen, og andre studier har tilsyneladende vist, at melatonin også kan forværre autoimmunt betinget for lavt stofskifte, hashimotos thyreoiditis. Jeg er stadig ikke overbevist om, at
melatonin kan skade ved autoimmunitet, men sikkerheds princippet må medføre, at man skal være opmærksom på det. Man kan forsøge at lade være med at tagemelatonin i 1-2 måneder, og så evt. forsøge igen. Melatonin er jo et helt normalt neurohormon og burde ikke kunne skade, hvis man ikke overdriver indtagelsen. Man kan også, som nævnt nedenfor, ved hjælp af bl.a. kosten selv skabe grundlaget for en god produktion af melatonin.

Det er derfor vigtigt at bevare pinealkirtlens integritet og funktion. Livsklokken løber ud, holder op med at fungere, efter 120-130 år, hvor dødsklokken så går i gang. Programmet ligger i pinealkirtlen. Der er selvfølgelig en filosofisk side af det. Der skal være et formål med livet. Hvis alle vidste, hvad pinealkirtlen og melatonin kan udvirke, ville det være en katastrofe for bl.a. pensionsselskaber, forsikringsselskaber m.fl. Der foregår en fælles samtale mellem psyke, nervesystem, immunsystem og hormonsystem, og det er vigtigt at holde samtalen i gang og god.

I Ugeskrift for Læger (20-2015) har der lige været en artikel om melatonin og cancer, hvor det konkluderes, at melatonin dels øger følsomheden for kemomidler, dels er en kraftig antioxidant, dels modvirker vækst af blodkar ind i svulster (angiogenese), dels modvirker hormoner, dels modvirker mestastaser, dels stopper væksten af kræftceller, og dels får dem til at begå selvmord (apoptose), dels øger aktiviteten af immunsystemet, især antallet af de såkaldte “dræberceller”, der angriber og ødelægger krælftceller.  Tag mindst 5 mg melatonin ved sengetid.

Hold ”uret” sundt

Pierpaoli har blandt andet omtalt et tilfælde, hvor en dame med en metastaseret hjernesvulst blomstrede op, og hendes tumor svandt næsten ind. Hun fik dermed seks gode måneder. Kræft betegnede han som opdukken af en fjende i kroppen, og man kan dræbe denne fjende ved at holde sin indre klokke eller ur sundt. Han hævder, at begyndende kræfttilfælde er blevet kureret – masser af dem. Unge sclerosepatienter har haft megen glæde af at få melatonin.

Pierpaoli mener, at der nu er beviser for, at man kan komme sig af sygdom ved at genskabe ”klokken”, også neurodegenerative sygdomme som Parkinson og Alzheimer.

Han har sammensat en ”Chrono-Life Kit”. Det drejer sig om melatonin og diverse molekyler, formentlig bl.a. zink, selen og aminosyrer. Ikke nogen lægemidler, først og fremmest for ikke at skade.

Aldring kan for en stor del gå tilbage (reversere). Man kan kæmpe mod aldringen. Det er muligt at genskabe vitalitet og et godt immunforsvar, også hos ældre.

Det er ikke sandt, at autoimmune sygdomme ikke kan kureres. Man kan se auto-antistoffer forsvinde langsomt ved hjælp af melatonin. Man genskaber selv-identiteten. Binyrebarkhormon (kortison) omtaler han som en ”killer”, der ødelægger immuniteten.

Melatonin har vist sig at have en beroligende og angstdæmpende virkning i forbindelse med operationer. Der skal gives 9 eller 10 mg 1-1½ time før indgrebet. Det gælder både for operationer i lokalbedøvelse og fuld bedøvelse. Flere undersøgelser viser også en smertestillende virkning efter operationen med nedsat forbrug af smertestillende midler.

Der er ikke set nogen bivirkninger ved brug af melatonin. (Ugeskr. for Læger 16 maj 2011 (173/20) p 1424-27).

Tilskud eller melatoninrigtig levevis

Begynder man at tage melatonin som tilskud, må man vente på virkningen. Det tager tid at få ”uret” i orden og komme til at reagere rigtigt. Der er ikke registreret nogen bivirkninger af melatonin, selv i store doser. Studier har klart vist, at melatonin ikke er giftigt.

Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts.

B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.

Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Dr. Walter Pierpaoli har skrevet bogen ”The Melatonin Miracle” i 1995 sammen med William Regelson. Desuden er han med i “Pineal gland and other pacemakers in the progression og aging and carcinogenesis”. New York Academy of Sciences. Vol 219. Han er blevet mobbet og forfulgt for sine synspunkter af lægestanden (der jo ville risikere at blive næsten arbejdsløs). Han omtalte det lægelige system som stivnet, krystalliseret og ældet, bundet til den kemiske industri. Det er svært at råbe lægerne op med naturlige behandlinger. Han er træt af, at lægerne ikke vil høre og forstå. Som han sagde på Health Trends: “It is impossible to begin to learn for a person who believes in, what he already knows”. Det er umuligt for en person at lære nyt, når han kun tror på det, han allerede ved.

Man kan lovligt købe melatonin til eget forbrug fra andre EU-lande over Internettet. Det bedst med melatonin, der optages gennem mundslimhinden (sugetabletter), da de virker hurtigst og bedst.

Et kunstigt melatoninprodukt, Circadin, med forlænget virkning, kan fås på recept.

Comments are closed.