Pemfigoid

Pemfigoid er en ikke ualmindelig sygdom, hvor der opstår blærer i hud og slimhinder. Det er oftest ældre, der bliver ramt. Den almindeligste form rammer i mindre grad slimhinder, men der findes også en godartet slimhindeform af sygdommen.

Pemfigoid er en autoimmun sygdom, hvor kroppen af en eller anden grund angriber sine egne væv, og der opstår en betændelsesagtig tilstand på det angrebne sted. Man kender ikke årsagen, men mange af disse sygdomme kan hænge sammen med udsættelse for kemiske stoffer både udvortes og indvortes samt også med kosten.

Man behandler med lægemidler, der kan undertrykke immunsystemet, først og fremmest binyrebarkhormon, som kan give kedelige bivirkninger, blandt andre afkalkning med sammenfald af ryggen. Ved behandling med binyrebarkhormon skal man derfor altid have tilskud af kalk, magnesium og D3-vitamin for at forebygge afkalkning. Imurel er et kemostof, der undertrykker immunsystemets overreaktion.

Meget tyder på, at D3-vitamin har stor betydning for immunsystemets funktion. Mange sygdomme, fx leddegigt og sclerose, er autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens egne væv. Alt tyder også på, at man groft har undervurderet menneskers behov for D3-vitamin, der ikke bare er et vitamin, men også et hormon. I nordlige egne er det kun få måneder om året, at behovet for D3-vitamin kan dækkes ved at få sol på huden. Resten af året har flertallet en mere eller mindre udtalt mangel på vitaminet. Det ser ud til, at der er behov for et tilskud på mindst 4.000 enheder (100 mikrogram) dagligt, og at det naturlige D3-vitamin ikke er giftigt ved selv langt højere doser (op til mere end 250 mikrogram dagligt).

En væsentlig årsag til udvikling af autoimmune sygdomme er en utæt tarmslimhinde.

Se på www.radiodoktoren.dk under utæt tarm. Det er et kapitel fra min bog ”Maven – din bedste ven” (Gads forlag).

Læs også mere om autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

For at få immunsystemet til at fungere normalt igen, så det ikke angriber ens egne væv, vil jeg anbefale at forsøge med Boswellia serrata, et indisk plantemiddel, der har vist sig at hjælpe ved andre autoimmune sygdomme. Det kan i Danmark bla. købes som Reumazall, der også indeholder ingefær og curcumin. Dosis er 2 tabletter morgen og aften. Boswellia serrata er en kraftig hæmmer af enzymet 5-lipoxygenase, der er vigtigt for dannelsen af de inflammations- og smertefremkaldende leukotriener og kan derfor virke positivt ved autoimmune sygdomme.

Jeg kan også anbefale at tage kosttilskuddet Longovital, tre tabletter dagligt, da det har vist sig at modvirke autoimmun sygdom.

Oralmat dråber, et ekstrakt af australsk ruggræs, har også vist sig at kunne påvirke immunsystemet positivt, er også værd at prøve. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Det samme gælder for SensiStop, der også er et homøopatisk middel, som får immunsystemet til at fungere normalt igen. Kig på www.sensistop.com

En normal funktion af koglekirtlen – pinealkirtlen – der blandt andet producerer signalstoffet melatonin om natten, har også betydning for udviklingen af autoimmune sygdomme. Man kan bedre sin pinealkirtel-funktion ved at få stærkt dagslys ind gennem øjnene så tidligt på dagen som muligt, og evt. også at tage samme slags lys fra en speciel pære eller lysanlæg med lys af dagslyskvalitet i en time før sengetid og så sove i totalt mørke. Man kan også tage 3 milligram melatonin ved sengetid. Kan købes fra England via e-mailen Gaya-nutrition@gmail.com som Elphantas melatonin sugetabletter, eller fx som tabletter over Internettet på www.PharmaViva.com

Desuden er det godt med et tilskud af de livsvigtige fedtsyrer i fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie, da disse fedtsyrer undertrykker den betændelsesagtige reaktion i hud og slimhinder. Man skal også tage ekstra C- og E-vitamin, selen, magnesium og zink. Er der forandringer i munden, så er det vigtigt, at tandpastaen ikke indeholder skummemidlet natrium-laurylsulfat, der kan skade slimhinderne.

Sygdommen er normalt langvarig, men den kan dog ved den rigtige behandling forsvinde efter måneder til år.

Comments are closed.