Kropslugt og dårlig ånde – bromhidrose

Det er vigtigt at søge efter årsagen til den dårlige ånde, ikke kun at undertrykke den.

Først bør tænderne og halsen undersøges, for den mindste smule mad, der bliver siddende mellem tænder og rådner der, kan give meget dårlig ånde. Tandkødsbetændelse og plak samt belagt tunge også. Grundig tandbørstning og hyppig udskiftning af tandbørsten er vigtige ting. Hvis man har betændelse i en tandrod, evt. efter en rodbehandling, som fjerner fornemmelsen af smerter, kan det medføre en meget dårlig lugt, når betændelsen siver ud ved siden af tanden. Det er farligt at gå med kronisk betændelse, da den spreder sig til resten af kroppen med blodet.

Propper i mandlerne og bihulebetændelse kan være årsager. Tobaksrøg kan også give dårlig ånde. Leverlidelser, nyre- og lungelidelser kan følges af dårlig ånde.

For det meste stammer vores kropslugt fra sved. Vi har to slags svedkirtler. Den ene slags producerer klar og lugtløs sved, som fremkommer overalt på kroppen og hvis vigtigste rolle er at regulere kropstemperaturen. Den anden slags produceres af kirtler under armene og i lysken. Denne sved er tykkere og har i vor tid intet særligt formål. Den er også lugtfri, lige til bakterier på hudens overflade går i gang med den. Der produceres så meget lugtende stoffer. De fleste med en stærk kropslugt er født med større og mere aktive svedkirtler af den sidste type (apokrine kirtler). Det har noget med generne at gøre.

Nogle sygdomme kan give en ændret kropslugt. Problemer med fordøjelsen kan bla. være årsagen. Forstoppelse kan medføre, at giftige og dårligt lugtende stoffer at methan-type går fra tyktarmen over i blodet og ud med udåndingsluften. Så det er vigtigt at holde forstoppelse væk ved at spise en grov og naturlig kost, drikke mindst to liter vand dagligt og at få rigelig motion. Et tilskud af sunde mælkesyrebakterier fra fx youghurt eller frysetørrede mælkesyrebakterier (fx BioGaia eller andre probiotika) er godt, eller man kan ved at bruge Vita Biosa bedre tarmbakterie-floraen.

For et bedre fordøjelsen kan det være en god idé at lade være med at blande kød og stivelse (brød, kartofler, pasta, hvide ris), da det kan nedsætte virkningen af mavesyren og dermed nedbrydningen (fordøjelsen) af protein. Man kan også forsøge med tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer, for eksempel Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend.

Super Enzymes NOW indeholder både fordøjelsesenzymer og mavesyrestimuerende betain hydroklorid. Kan købes fra England via www.gaya-nutrition.com

Diabetikere og mennesker med urinvejssygdomme kan også få en sødlig eller frugtagtig kropslugt. Ved for lavt blodsukker er der lugt af ketonstoffer i udåndingsluften. Det er derfor en god idé at gå til sin læge og blive undersøgt for eventuelle sygdomme. Visse fødevarer med stærk lugt, fx hvidløg, kan også ændre kropslugten. Prøv at udelukke det ene efter det andet i din kost.

Hvis sveden lugter, skal man også tænke på maden. Visse ting i maden kan give en dårlig ånde, fx hvidløg, rå løg, ansjoser og visse typer ost (Roquefort, camembert og blåskimmelost).

Jeg har også hørt om mennesker med meget dårlig ånde, hvor den er forsvundet efter ophør med visse vitamin-mineral tabletter (men man skal så fortsætte med andre. Det er nødvendigt med kosttilskud), og visse typer medicin kan også give dårlig ånde, fx hvis spytdannelsen nedsættes. Alkohol og sukker samt gærholdige ting kan fremme svampevækst i tarmene og dermed dårlig ånde og lugt.

Dårlig kropslugt kan i sjældne tilfælde skyldes en mangel på et bestemt enzym, hvorved man kan udvikle en lugt af rådden fisk, hvis man spiser mad med meget cholin, fx æg, bønner, kylling, fisk og mange andre ting. Man skal så undgå ting med cholin i.

Mineralmangel kan også medføre dårlig kropslugt. Mange er sluppet af med den dårlig lugt ved at tage et tilskud af zink og magnesium. Det er godt at tage et tilskud af B6-vitamin samtidig.

Pyroluri: Op mod halvdelen af dem, der får diagnosen skizofreni, har i stedet en stofskifteforsyrrelse med en unormal udskillelse af kemiske stoffer ved navn pyrroler – pyroluri. Disse mennesker har brug for mere B6-vitamin og zink, da tilstanden ”stjæler” disse livsvigtige stoffer fra dem. Hvis man tilsætter et kemisk stof ved navn Ehrlich’s reagens til deres urin, vil den blive lilla eller lysviolet, hvis der er kryptopyrroler i urinen. Ved en undersøgelse blev denne test positiv hos 11% af normale, 24% af adfærdsvanskelige børn, 42% af psykiatriske patienter og 52% af skizofrene.

Pyroluri viser sig ved symptomer, der blandt andet kan udløses af stress og kriser. De kan blandt andre være indelukkethed og tendens til at isolere sig socialt. Der er ofte er svagt immunsystem med hyppige infektioner. Desuden træthed, nervøs udmattethed, søvnproblemer, dårlig hukommelse, hyperaktivitet, dårlig indlæringsevne, kramper, konfusion, svingende humør, manglende evne til at tænke klart og depression. Hos piger kan der være uregelmæssige menstruationer og hos drenge en relativ impotens. Pyrolurikere kan have dårlig ånde og en sær kropslugt, problemer med at tåle alkohol og medicin, kan vågne med kvalme, have kolde hænder og fødder og ondt i maven. Der kan være bleg hud, hvide mærker på neglene og problemer med håret. Alle symptomer behøver ikke at være til stede.

Tusindvis af pyroluriske patienter er med held blevet behandlet med B6-vitamin og zink.

Det er ikke nok at spise mad, der har et stort indhold af disse ting, men maden skal være sund og varieret, og det er godt at starte med 25 mg zink og stige efterhånden til 50 mg dagligt. Man starter også med 100 mg B6-vitamin og kan stige op til 500 mg dagligt.

Dårlig hygiejne kan selvfølgelig også give dårlig lugt, også fra tøj, der ikke bliver vasket eller renset tit nok. Ældre kan ofte ikke selv lugte, at deres tøj trænger til at blive vasket eller renset, og så må andre hjælpe dem til at blive opmærksomme på det.

For at hæmme bakteriernes omdannelse af sved og andre udsondringer på huden kan man fx bruge antibakterielle sæber eller fx te træs olie (TTO), der findes i forskellige former.

Der findes mange ting mod den dårlige ånde, fx mundskyllemidler og sugetabletterne Hali-Z. Pebermynte er også godt. Blot en dråbe pebermynteolie på tungen kan friske op.

Koriander, persille, grøn mynte og esdragon i frisk form er gode at tygge på for at få en god ånde. Klorofyl, der kan købes som kapsler, kan også være til hjælp.

Er der tale om betændelse, kan det være en god løsning at bruge kolloidt sølv, der kan købes fra Golden Health i Malmø, dansk tlf. 4052 4015.

Læs mere om alternativer til antibiotika på www.radiodoktoren.dk

Comments are closed.