Fibromyalgi

Fibromyalgi er en sygdomsenhed, en art muskelgigt, som forvirrer lægerne, da der ikke er ret mange sikre objektive forandringer. Efterhånden er der dog ved at blive beskrevet ting, der er målbare og ændrede ved sygdommen, blandt andet i hjernen. Det er ikke nogen ny sygdom, men flere og flere får den tilsyneladende. Den hører hjemme under gigtlidelserne. Det er en kronisk lidelse, der især rammer kvinder mellem 30 og 50 år. Mænd kan dog også få den.

Hovedsymptomerne er brændende, sviende smerter i musklerne, nedsat muskelkraft, kroniske smerter i senehæfter og evt led. Der findes rundt omkring på kroppen 18 særlig ømme punkter, kaldet tender points, og 11 af disse skal være udtalt ømme ved tryk på dem. Smerterne skal sidde i begge sider af kroppen og både ovenfor og nedenfor taljen.

Der er typisk udtalt træthed, stivhed og søvnen er dårlig. Desuden er der en række ukarakteristiske symptomer som svimmelhed, hovedpine, synsforstyrrelser, lydfølsomhed, problemer med hukommelsen og koncentrationen, kvalme, maveproblemer med diaré eller forstoppelse, vandladningsproblemer, dårligt immunforsvar, hedeture, hjertebanken, indre uro og stress/angst. Disse symptomer optræder både enkeltvis eller flere ad gangen og er ikke til stede hele tiden. Symptomerne kommer i bølger, med gode og dårlige dage.

Fibromyalgiramte har ofte flere daglige vandladninger (smertefrie) og natlige vandladninger end normalt (Tidsskr Nor Lægeforen nr. 1, 2005; 125: 14 og17-19). Det svarer til, at man de seneste ti år har kunnet konstatere forskellige former for dårlig funktion af det ubevidste nervesystem hos fibromyalgiramte.

Årsagen til fibromyalgi kendes ikke, sandsynligvis er der flere forskellige. Noget tyder på, at omsætningen af signalstoffet serotonin i hjernen er forstyrret, og der lader også til at være en nedsat mængde af aminosyren tryptofan i blodet. Søvnforstyrrelser medførende ændringer i kroppens hormonbalance og det ubevidste nervesystem kan også være en forklaring. Man har også villet forklare det med psykologiske årsager, men undersøgelser har vist, at i mange tilfælde kommer de psykiske forandringer efter de andre, altså på grund af sygdommen.

Forskning har vist, at der ved fibromyalgi kommer en fortykkelse af væggene i kapillærerne, som er de små blodårer, der forsyner blandt andet musklerne med blod og ilt. Det medfører nedsat ilttilførsel til  vævene og dermed nedsat energidannelse. Når cellerne ikke får ilt nok, går en del af energidannelsen fra oxidativ fosforylering over til glykolyse (glukose nedbrydning). Det medfører øget dannelse og ophobning af mælkesyre (laktat), hvilket forværrer symptomerne med smerter, muskelstivhed, ømhed og træthed, hvor baggrunden også er nedsat energidannelse i mitokondrierne.

Bidragende er også et øger indhold af calcium (kalk) i cellerne, da calcium pumperne ikke kan pumpe calcium ud hurtigt nok. Samtidig pumpes der mere kalium ud under musklernes sammentrækninger, hvilket øger smerterne. D-ribose kan hjælpe med cellernes energidannelse, hvorved calcium pumperne fungerer bedre, så der bliver mindre calcium og mere kalium i cellerne, hvilket modvirker smerter og afslapper musklerne. Mange med fibromyalgi har ved at bruge tilskud af D-ribose fået det meget bedre. Standard dosis er 3-5 gram dagligt.

Det nyeste er, at fibromyalgi sandsynligvis har en autoimmun baggrund, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt angriber kroppens egne væv. Det passer fint sammen med utæt tarm, blandt andet på baggrund af candidaovervækst i tarmene. Læs mere om autoimmune sygdomme og utæt tarm på www.radiodoktoren.dk.  Autoimmune sygdomme kan udløses af flere ting, fx infektioner, dårlig kost og af psykiske kraftige belastninger, så der kan godt være en sammenhæng mellem konfliktchok eller fx mobning og chikane. På www.arbejdsmiljøforskning.dk kan man under ”Helbredsmæssige konsekvenser af mobning” læse, at de fysiske konsekvenser kan være hjerte-karsygdomme og fibromyalgi. Sindet har en meget stor indflydelse på alle kroppens celler og funktioner, ikke mindst immunsystemet og musklerne.

Der er en række andre lignende tilstande, fx træthed efter virussygdomme, irritabel tyktarm, kronisk træthedssyndrom og kronisk smertesyndrom, der kan minde om fibromyalgi, og forandringerne kan også være en følge af fx hypermobilitet (“løse led”), bindevævssygdomme, andre muskelsygdomme, for lavt stofskifte og forstyrrelser i kalkomsætningen i kroppen.

Skader på nervesystemet fra forskellige gifte kan give symptomer som ved fibromyalgi (og sclerose), blandt andet excitotoxiner som det kunstige sødemiddel aspartam og MSG (mononatrium glutamat, ”kødmørner”). Undersøgelser har vist, at brug af aspartam øger smerter hos fibromyalgiramte. Kvinder som nedsatte deres indtag af aspartam og MSG fik færre smerter, og når de igen fik en af delene, tiltog smerterne omgående. Mange andre kemiske midler i fødevarerne kan også ved et for stort forbrug føre til nerveskader. Så det vil være naturligt ved fibromyalgi at undgå alle skadelige tilsætningsstoffer i kosten.

Der kan ved fibromyalgi være tale om et for lavt stofskifte, selvom blodprøverne er normale, således at stofskiftehormonerne ikke fungerer normalt. Dr. John Lowe har skrevet en bog ved navn ”The Metabolic Treatment of Fibromyalgia”. Hans forskning har vist, at når behandling med stofskiftehormon bruges på den rigtige måde, er det en sikker og effektiv behandling for fibromyalgi. Der kan ved fibromyalgi være tale om et for lavt stofskifte, selvom blodprøverne er normale, således at stofskiftehormonerne ikke fungerer normalt. Dr. John Lowe har skrevet en bog ved navn ”The Metabolic Treatment of Fibromyalgia”. Hans forskning har vist, at når behandling med stofskiftehormon bruges på den rigtige måde, er det en sikker og effektiv behandling for fibromyalgi. Ved undersøgelse af stofskiftet skal der undersøges for de enkelte stofskiftehormoner (T4 og T3), det stofskiftestimulerende TSH samt for antistoffer mod skjoldbruskkirtlen (Anti-TPO). Læs mere om for lavt stofskifte og Hashimotos sygdom på www.radiodoktoren.dk

Flere undersøgelser har peget på, at der kan ligge en systemisk blodinfektion med mycoplasma bag fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom. Der er dog ikke vist nogen klar sammenhæng mellem disse sygdomme og mycoplasma, men tre forskningsgrupper har vist en overhyppighed af systemisk mycoplasmainfektion ved de to sygdomme. Der kan derfor være grund til at undersøge for dem og behandle mycoplasmainfektionen, hvis den findes, fx med doxycyclin. (Tidsskr Nor Lægeforen nr. 2, 2004; 124: 203-5).

Noget kunne tyde på, at der bag fibromyalgi også ligger en dårlig fordøjelse med en forstyrret tarmflora, der sammen med mangel på visse ting, fx svovl, til sammen kan medføre en utæt tarmslimhinde. Hvis maden så ikke nedbrydes ordentligt, især proteinerne (æggehvidestofferne), så kan der smutte små stumper af protein ind gennem den utætte tarmslimhinde og ind i blodet, hvor der så vil blive dannet antistoffer mod dem. Desuden virker nogle af de små stumper protein som peptider – hormonlignende stoffer, der kan virke som exotoksiner – giftstoffer – for især nervesystemet. Det kaldes protein intolerans.

Utæt tarm skyldes ofte en overvækst af candidasvampe i tarmkanalen. Det medfører, at svampene danner et mycelium (rodnet), der klistrer sig til tarmslimhinden og gør den utæt. Samtidig danner svampene gifte, der medfører træthed, muskelsmerter, hovedpine etc. Candidasvampe trives med sukker, slik, hvidt mel og anden raffineret kost, og vil man af med den, er det vigtigt at undgå sukker, franskbrød og anden raffineret mad. Læs mere om candida på www.radiodoktoren.dk eller i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads Forlag).

Man har især mistanke til proteiner fra mælk og gluten fra hvede og andre kornsorter (lektiner). Det er vigtigt at holde øje med, hvad man har spist og drukket, før symptomerne forværres. Det kan give et fingerpeg mod, hvad man ikke kan tåle. Det kan være en god idé at spise efter sin blodtype, så man undgår ting i kosten, som ikke egner sig for en.

For at få tarmslimhinden tæt og fin igen er det godt at tage et tilskud af effektive mikroorganismer i form Vita Biosa (se evt. www.biosa.dk ) Start med 25 ml et par gange dagligt i en måneds tid. Derefter fx en spiseskefuld dagligt. Eller ved at tage tilskud af probiotika, typisk mælkesyrebakterier i form af pulver, kapsler eller tyggetabletter, fx BioGaia eller Udos Adult.

Svovl  i form af methylsulfonylmethane – MSM – virker godt på tarmslimhinden og mod allergi. To gram to gange dagligt. Mere end 5 gram to gange dagligt har ikke nogen effekt, og man skal begynde med en lille dosis. Det er et naturligt og uskadeligt stof, selvom det kan give lidt hovedpine i begyndelsen, hvis man tager for meget. Man kan købe det som teknisk pulver i helsekostforretninger, og det er fint både til udvortes (i cremer) og indvortes brug. Hvis man hellere vil have det som kapsler, så se nedenfor. MSM har også en selvstændig smertedæmpende funktion. Det er godt for brusk, ledfunktionen og bindevæv samt for tarmfunktionen mm.  MSM i kapsler kan bestilles fra udlandet. Fx fra Sverige på dansk tlf. 4052 4015 (Golden Health. De snakker dansk) eller via www.gaya-nutrition.com

Hvis man tager blodfortyndende medicin, skal man være opmærksom på, at MSM evt. kan ændre på virkningen af denne medicin, så der skal kontrolleres ekstra den første tid og evt. ændres på dosis af den blodfortyndende medicin (Marevan, Marcoumar).

Det er en god ide at tage en kapsel med vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. Fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend eller Super Enzymes fra NOW (www.gaya-nurition.com ). I hvert fald forbigående.

Ved fibromyalgi og i det hele taget er det vigtigt at bevare en god kropsholdning. Det vil blandt andet sige at holde ryggen rank, med de rigtige krumninger. Derved vil man få et langt bedre åndedræt. Der kommer en bedre blodgennemstrømning og ernæring af muskler og sener, når man har den rigtige holdning med de naturlige krumninger. Ryggen har også stor betydning for kroppens organer, der får signaler fra ryggen.

En god hjælp til at få en ordentlig holdning er at snakke med en dygtig fysioterapeut, en Mensendieck terapeut eller en posturolog. Det er også godt at bruge MBT sko (Masai Barefoot Technology). Se www.mbt-danmark.dk

Svækkelsen af musklerne beror blandt andet på en dårlig funktion af cellernes ”kraftværker”, mitokondrierne. Her kan blandt andet Q10, fx 100-200 mg dagligt, og L-carnitin, 500 mg 2-3 gange dagligt være en god hjælp. Q10 er et kraftigt antioxidant, og L-carnitin er med til at sikre tilførsel af de livsvigtige fedtsyrer til mitokondrierne, der er cellernes “kraftværker”..

Noget centralt ved fibromyalgi er en øget smertefølsomhed i hjernen, selvom den kan afspejle øgede smertesignaler fra resten af kroppen.

Behandlingen af fibromyalgi

En god hjælp kan være behandling med medicin mod depression, der hjælper på både smerter og søvnforstyrrelser. Serotonin genoptagshæmmerne (SSRI, ”lykkepiller”) har vist sig ikke at hjælpe, men serotonin noradrenalin genoptagshæmmeren (SNRI) duloxetin (Cymbalta) har vist sig at kunne give forbedringer af tilstanden, især hos kvinder. Midlet tåles i reglen godt, men kan give tørhed i munden, forstoppelse og søvnproblemer hos nogen.

De ”gammeldags” midler mod depression (tricykliske antidepressiva), for eksempel amitriptylin, kan også være en god hjælp, især ved sengetid, da de virker beroligende og angstdæmpende. Disse lægemidler kan dog medføre mange bivirkninger, så før man forsøger med dem, vil jeg dog anbefale, at man forsøger med et præparat med prikbladet perikum – hyperikum, også kaldet “den grønne lykkepille”, fx Velzina eller Calmigen.

Atypiske opiumslignende stoffer som fx Tramadol (Nobligan, Tradolan) har vist sig at modvirke smerter og forbedre livskvaliten ved fibromyalgi. (Int J Clin Pharmacol Res. 1998; 18:13-19. Am J Med. 2003; 114: 537-545). Slår det ikke til, kan det stærkere opioid oxycodon eller lignende være en mulighed, men øger risikoen for tilvænning og afhængighed.

I USA er lægemidlet pregabalin (Lyrica) blevet godkendt til behandling af smerter ved fibromyalgi. Lyrica kan også have en del bivirkninger. Især i doser på 450 mg var der i en undersøgelse virkning fra første uge i et forsøg, men der var også klar virkning af mindre doser, og bedring af søvnkvaliteten. De almindeligste bivirkninger var svimmelhed og søvnighed. (Arthritis Rheum. 2006; 54: 4118(Abstract L44).

Et lignende middel, gabapentin, har også vist sig at kunne hjælpe ved fibromyalgi. Bivirkningerne beskrives som milde til moderate og er svimmelhed, søvnighed, hovedpine og vægtøgning. (Arthritis Rheum. 2007; 56: 1336-44).

Gigttabletter af typen NSAID (fx ibuprofen) har ikke nogen god virkning ved fibromyalgi og har mange bivirkninger,

En belgisk læge, Dr. Rudy Proesmans, behandler patienter med svær fibromyalgi med 200-600 mg litium carbonat dagligt og tilskud af omega-3 fedtsyrer /fiskeolie, hørfrøolie (der modvirker bivirkningerne af lithium).

Litium er på recept. Der er sjældent bivirkninger ved denne lave dosis af litium, men saltfattig kost, behandling med vanddrivende midler og gigttabletter af typen NSAID nedsætter udskillelsen af litium, hvilket kan øge indholdet i kroppen og risikoen for forgiftning. Det samme gælder for blodtryksmidler af typen ACE-hæmmere, samt stoffet metronidazol. Epilepsi- og smertemidlet karbamazepin samt calciumblokkerne verapamil og diltiazem kan øge litiums giftighed. Der optræder også hyppigere bivirkninger sammen med SSRI præparater (”lykkepiller”). Hørfrøolie kan modvirke litiums bivirkninger og samtidig dæmpe den inflammation, der er årasgen til de fleste smerter. 1-2 spiseskefulde om morgenen af fx Livets Olie eller Nutridan Strong citron eller Udo’s Choice. Litium kan måles i blodet.

Aminosyren 5 hydroxytryptofan – 5-HTP – der er forstadiet til humør-signalstoffet serotonin, har ved undersøgelser vist sig at virke mindst lige så godt som antidepressiv medicin, fx fluoxetin eller de ældre midler mod depression, og 5-HTP har så godt som ingen bivirkninger. Dosis af 5-HTP er 50 mg tre gange dagligt, evt. stigende efter to uger til 100 mg tre gange dagligt. Vitaminerne B3, B6 og folinsyre hjælper 5-HTP til at blive omdannet til serotonin, så det er godt med et tilskud af B-vitaminer. 5-HTP kan bl.a. købes via Internettet.

Individuelt tilrettelagt, hensyntagende og blid træning, fx i varmtvandsbassin, har også vist sig at hjælpe noget. Træning af kropsbevidstheden, fx ved Mensendieck gymnastik, og at lære udspænding og afspænding kan også give et bedre funktionsniveau og gøre livet mere tåleligt samt give større smertetolerance. Hovedprincippet er som ved al anden gigt at bevæge uden at overbelaste.

Små gåture, stavgang (skal læres rigtigt), de kinesiske gymnastikformer Tai-Chi eller Qi Gong, cykling og saunabesøg kan være forsøget værd. Man skal lade være med at sove, sidde, stå eller gå for længe ad gangen og endelig ikke overbelaste, heller ikke de dage, hvor man har det godt. Dans er også en god form for motion. Både musikken og dansen virker smertestillende.

Kosten skal være sund og varieret. Et tilskud af B-vitaminer (især B6 er vigtigt) og magnesium sammen med en sikring af en tilstrækkelig tilførsel af aminosyren tryptofan (findes særlig i byg, hvede, Camembertost og kvark) er vigtigt. B-vitaminerne er meget centrale i kroppens funktioner som hjælpe- eller formidlingsstoffer, og tager man et B-vitamin, skal man også tage en bred kombination af de andre, fx som et B-vitamin kompleks.En kombination af ingefær og en god dosis C-vitamin har hjulpet mange (1 gram 2-3 gange dagligt).

D-vitamin, der ikke kun et et vitamin, men også et hormon, har stor betydning for ikke alene knoglerne, men også for immunsystemet, hjertet og mange andre fuunktioner. En undersøgelse i USA af 150 mennesker med stærke muskel- og knoglesmerter viste, at samtlige havde svær mangel på D-vitamin. Ved tilskud af D-vitamin lindredes eller fjernedes smerterne.

Behovet for D-vitamin er mindst 60-70 mikrogram dagligt, og det bør være D3-vitamin, der er den naturlige form, som ikke skader i mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder). Det er det kunstige D-vitamin, der kan give afkalkning af knoglerne og tilkalkning af nyrerne. Jeg vil  anbefale mindst 100 mikrogram dagligt. Det er kun i de tre sommermåneder, at danskerne selv danner nok D-vitamin ved at få lys på huden uden at bruge solcreme.

Det er en god idé at tage Chlorella (”Den grønne Perle”), to kapsler tre gange dagligt, da Chlorella indeholder værdifulde stoffer, blandt andre glukosamin, og er god til at udrense kroppen for giftige stoffer, som for eksempel kviksølv. (Phytother Res. 2000 May; 14(3): 167-73, Altern Ther Health Med. 2001 May-Jun; 7(3): 79-91).

Forgiftning med tungmetaller, fx kviksølv, kan medføre mange af de samme symptomer som fibromyalgi.

Homøopatisk behandling i høje fortyndinger og individuelt tilpasset har i en undersøgelse vist sig at kunne bedre fibromyalgi og livskvaliteten (Rheumatology, 2004).

Noni-juice indeholder stoffer, der blokerer for smerter på samme måde som de lægemidler, der kaldes gigttabletter (NSAID-stoffer, COX2-hæmmere), men uden disses bivirkninger. Noni indholder også andre vigtige stoffer, der kan gavne ved fibromyalgi, blandt andet serotonin og sunde sukkerstoffer.

Hjernefunktionen kan trænes ved meditation, yoga eller autogen træning, kreativitet, daghøjskoler og private diskussionsklubber.

Smerter skal sættes på plads, så de ikke fylder for meget, og i denne forbindelse kan kognitiv adfærdsterapi hos en dygtig psykolog, evt. hypnose, hjælpe fibromyalgiramte til at få et bedre liv. Ved svære kroniske smerter er det en god idé at blive henvist til en tvræfglig smerteklinik. Læs mere om smerter på www.radiodoktoren.dk eller i min (Carsten Vagn-Hansen) bog “Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandlng” (biblioteket).

Musik er udmærket smertestillende.

Mod smerter kan curcumin fra gurkemejerodpulver virke udmærket og lige så godt som gigttabletter af typen ibuprofen. Dosis skal være omkring et gram 2-3 gange dagligt. Virker bedst sammen med piperine (fra sort peber). Kan købes som bl.a. Økologisk Curcuma Black..

Andre muligheder er ingefær eller djævleklo, gerne som nævnt i kombination med C-vitamin., forsøges. Ved stærkere smerter evt. en kombination af paracetamol og kodein.

Elektroakupunktur har vist sig at kunne lindre en del ved fibromyalgi.

Transkutan nervestimulation – TNS – hjælper også nogen godt. Man kan enten bruge et TNS-apparat, hvor to ledninger sættes fast på huden med en lap, og der sendes så en svag strøm gennem en del af kroppen. Mange mennesker har et sådant apparat liggende, fx Slendofit, der blev solgt som slankehjælp. Man kan også anvende den lille håndholdte Pain Gone R. Ved at trykke i den ene ende, dannes der en spænding på 16-18.000 volt, men næsten ingen strømstyrke (ampere), så det gør ikke ondt at bruge den. Man sætter spidsen mod de ømme punkter og trykker 25 gange hvert sted, og det kan man gøre så tit og ofte, som det er nødvendigt. Flere med fibromyalgi har haft meget glæde af at bruge Pain Gone.

En ny mulighed er at bruge magneter og magnetfeltbehandling. Alt i universet, også vores krop, vibrerer, svinger, og sygdom er forbundet med forkerte vibrationer, som også kan være opstået på grund af skadelige elektromagnetiske påvirkninger fra for eksempel mikrobølgeovne og vores mange elektriske apparater (fjernsyn, clockradio, køkkenmaskiner, hårtørrer, stereoanlæg mm.). Det er derfor godt at holde afstand til disse apparater eller slet ikke bruge dem.

Magneter kan genskabe de rigtige vibrationer og dermed modvirke sygdom og symptomer. Blandt andet virker magneter smertestillende og bedrer kredsløbet der, hvor magnetfeltet påvirker kroppen, for eksempel på en muskelknude (myose, muskelinfiltration). Magneten skal blot være stærk nok. Man ved også, at knoglebrud heler hurtigere, hvis man anvender magnetfeltterapi.

Man kan bruge faste magneter, som klæbes fast med tape på det sted, der skal behandles, og man kan købe madrasser eller topmadrasser med magneter. Man kan også købe dyner og hovedpuder med indbyggede magneter (Nikken, Vello). Der findes også bandager med indbyggede magneter, for eksempel til albuer og knæ. En anden mulighed er pulserende magnetfeltterapi, som normalt kan fås på energimedicinske klinikker. Se fx på www.vita-life.dk

Vi mennesker er elektromagnetiske og afhængige af tilførsel af elektroner fra lys, maden og fra jordoverfladen. Går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi.  Under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen. Der sker en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx C-vitamin og            E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion.

Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagtige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan også fra USA købe bed pads, der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele.

Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affadlsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

Det er en god idé at mødes med andre, der har fibromyalgi. Der findes to hovedmuligheder:

Fibro Netværk Danmark, Dansk Fibromyalgiforening, og Gigtforeningen tlf. 3131-1213.

Gigtforeningen har fibromyalgigrupper flere steder i landet.

Frederiksberg Hospital er det sted i landet, hvor der forskes mest i og vides mest om fibromyalgi.

En engelsk undersøgelse har bekræftet værdien af motion i behandlingen af sygdommen fibromyalgi. I undersøgelsen deltog 132 fibromyalgiramte, der blev tilfældigt fordelt til enten at få et individuelt tilpasset træningsprogram eller et stræk- og afspændingsprogram. Motionen bestod for det meste af gang i trædemølle og cykling på motionscykel, hvor deltagerne blev opmuntret til at øge mængden af motion så meget, som de kunne klare. Begge grupper mødtes i hold på 18 deltagere to gange om ugen i tolv uger. De blev alle oplyst om fibromyalgi og værdien af motion og fik hver uge en ny brochure med omtale af forskellige sider af deres sygdom. Deltagerne fortsatte med at tage deres medicin ved starten af studiet. De blev fulgt gennem et år, svarede på spørgeskemaer og blev undersøgt før behandlingen, lige efter afslutning af behandlingen og ved seks og tolv måneder.

Ved starten klarede deltagerne i motionsgruppen almindeligvis to motionsperioder med en varighed af seks minutter. Ved tolv uger klarede de to perioder på 25 minutter ved en intensitet, der fik dem til at svede let, mens de stadig let kunne snakke sammen i hele sætninger.

Sammenlignet med afspændingsgruppen havde motionsgruppen klart flere deltagere, der vurderede sig selv til at have fået det meget bedre eller rigtig meget bedre efter tre måneders forløb (24 ud af 69 mod 12 ud af 67). Den gavnlige virkning af motion holdt sig eller blev bedre efter et års forløb, hvor færre af motionsgruppens deltagere opfyldte kriterierne for fibromyalgi, og deltagerne havde også en større nedsættelse i antallet af ømme punkter og andre symptomer ved fibromyalgi.

Forskerne konkluderer, at foreskrevet gradueret motion er en enkel, billig og effektiv behandling for fibromyalgi. Det fremgår også, at den foreskrevne motion kan iværksættes i nærsamfundet af personlige trænere, der ikke har tidligere erfaring med behandling af syge mennesker. (Kilde: BMJ Vol 325, 27 july 2002: 185-87).

En god kilde til information findes på www.fibro-info.dk og www.fibronyt.dk

Læs mere om smerter og naturlig smertebehandling på www.radiodoktoren.dk eller i min bog ”Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandling” (forlaget Mediegruppen. Tlf,. 7584 1200).

Comments are closed.