Meniéres sygdom

Ved Meniéres sygdom er der anfald af svimmelhed, vekslende høretab, tinnitus og fornemmelse af, at øret er fuldt. Der kan også være dobbelthørelse, hvor lyden opfattes lidt forskudt på ørerne (lidt ligesom dobbeltsyn).

Der behøver ikke at være tinnitus og døvhed ved de første anfald, men det kommer uvægerligt, når sygdommen skrider frem, og der kommer sværere anfald med voldsom svimmelhed, kvalme og opkastninger.

Sygdommen begynder hyppigst, når man er i 50-erne, men kan også ses hos yngre og ældre.

Der findes ved sygdommen en ophobning af lymfe i det indre øre, og trykket herfra fører til ødelæggelse af hørecellerne. Forud for ophobningen af lymfe kan der være betændelse, skader, autoimmun sygdom, betændelseslignende forandringer eller en svulst. I de fleste tilfælde kan man ikke påvise nogen baged liggende årsag.

Infektioner med herpesvirus, der er meget udbredt, kan være årsagen, og nogen har gavn af at blive behandlet med virushæmmende midler som fx aciclovir.

Forkalkning i det indre øre er nævnt som en mulig årsag. Her kan EDTA-behandling hjælpe. Se på www.radiodoktoren.dk  under EDTA-behandling.

For meget salt, der binder væske i bl.a. øret, fødevareallergier og intolerans samt kunstige tilsætningsstoffer kan være medvirkende.

En grundlæggende mekanisme er inflammation – betændelsesagtige forandringer i øret. Se mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Man anbefaler MRI-scanning for at udelukke svulster og andet.

Behandlingen af Meniéres sygdom retter sig mod svimmelheden.

Antihistaminer kan hjælpe noget. Lægemidler betahistin (Betaserc R) kan hjælpe nogen. Et lignende middel er trimetazidin (Vastarel R).

Saltfattig mad anbefales forebyggende. De er langt bedre at bruge havsalt, især Himalayasalt, der indeholder 88 af de 92 mineraler, mennesker har brug for, og meget mindre natriumklorid (alm. bordsalt).

En række mineraler har vist sig at kunne hjælpe. Det gælder for magnesium, chrom, zink, mangan og calcium (bedst som koralalgekalk) og kalium. Det må anbefales at tage 600 mg magnesium citrat om aftenen, sammen med 100 mg B6-vitamin, der er vigtigt for magnesiums funktion. Man må aldrig tage kalk uden samtidig at få magnesium, D3-vitamin og K2-vitamin. Kalkindtaget skal op på 1.000 mg (inkl. kalk fra grønsager). Kalium findes i mange frugter og juice, men kan også tages som tilskud. Man skal op på 3.500 mg dagligt.

D3-vitamin er vigtigt for optagelsen af calcium og indbygningen i knoglerne. D3 er også et hormon af stor betydning for de fleste organer og væv i kroppen.

Magnesium er også nødvendigt for optagelsen af calcium og blandt andet for nervesystemets funktion. Det må anbefales at tage 600 mg magnesium citrat eller fx Berthelsens Naturlig Magnesium om aftenen, sammen med 100 mg B6-vitamin, der er vigtigt for magnesiums funktion.

K2-vitamin er også vigtigt for optagelsen af kalk og for, at kalken havner i knoglerne og ikke i kroppens bløde væv. Det kan medvirke til at fjerne kalk fra fx forkalkede pulsårer.

B3-vitamin (niacin som nikotinsyre) virker karudvidende, men kan i støre mængder give varme, blussen og kløen i huden, så man skal starte med små doser og stige efterhånden til mellem 10 og 50 mg, evt. til 250 mg. Kalktilskud dæmper reaktionen.

B-vitaminer (stærke, blandede B-vitaminer (et B-kompleks)) kan også hjælpe. Det er en god idé at tage et B-kompleks og supplere med den nævnte enkelte vitaminer.

Mangel på B12-vitamin kan være en årsag eller medvirkende årsag til Meniere og tinnitus, der ofte findes samtidig. Indholdet af B12-vitamin og folinsyre skal helst ligge højt i blodet. Læs mere om B12-vitamin på www.radiodoktoren.dk

Q10 er et vigtigt hjælpeenzym, som kroppen normalt selv danner, men meget kan hæmme denne dannelse, og nogen har gavn af et tilskud af Q10, fx på 100 mg dagligt, da det blandt andet styrker energidannelsen i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne).

Noget grundlæggende for forandringerne ved Meniéres sygdom er inflammation, betændelsesagtige forandringer. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

En kilde til inflammation kan være betændelse i tandkød eller tandrødder.

Margarine og for meget mættet fedt øger inflammation, så det bør undgås. Ddt sunde fedt i fx økologisk smør, olivenolie, fed fisk og fiskeolie, avocado, mandler, nødder og hørfrøolie modvirker derimod inflammation.

Hvidt sukker, slik, kager etc. øger også inflammation. Det samme gælder for tobaksrøg, der ubetinget bør undgås.

Undgå koffein (kaffe, te, cola mm.) alkohol og tobak. Undgå excitotoxinerne aspartam og mono-natrium-glutamat (MSG, ”kødmørner”, smagsforstærker, ”kineserkrydderi”). Der er vist en klar sammenhæng mellem dem og Meniére.

Gingko biloba (tempeltræ) bedrer mikrokredsløbet og kan muligvis hjælpe.

Nogen har haft glæde af at tage den homøopatiske medicin Kali Phos D6.

Visse bioflavonoider (farvestoffer i frugt og grønt), især fra citrusfrugter, har vist sig at hjælpe nogen. Kan blandt andet fås sammen med C-vitamin som fx C 500 + Hyben & Citron. 2 tabl. 2 gange dagligt.

Ingefær kan hjælpe mod kvalmen.

Behandling med kolloidt sølv, der er virus- og bakteriedræbende, har kunnet hjælpe nogen med Meniére, hvor baggrunden har været virus.

Behandling med vanddrivende middel bruges som forebyggelse mod hyppige anfald. Dette medfører let mangel på magnesium og kalium.

Et godt engelsk råd er at tage to teskefulde ølgær dagligt.

I sværere tilfælde kan man med lokal anbringelse af det nerveødelæggende antibiotikum gentamicin dæmpe sygdommen, og i de allersværeste tilfælde kan man operere i det indre øre, hvilket kan hjælpe på svimmelheden, men ikke på de andre symptomer. Hørelsen forsvinder på det opererede øre.

Høreforeningen kan kontaktes på tlf. 3675 4200

 

 

Comments are closed.