Demens – når åndsevnerne svigter

Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor åndsevnerne svigter. Tidligere kaldte man det forkalkning, men det i langt de færreste tilfælde, at forkalkning af pulsårerne er årsagen til de svigtende åndsevner, og da oftest kun, når det har medført en masse større eller mindre blodpropper i hjernen. Demens har ofte flere forskellige årsager, men i mange tilfælde kan demens forebygges eller modvirkes effektivt ved at ændre livsstil.

Symptomer og årsager

Symptomerne ved demens er svigtende hukommelse, så den ældre fortæller det samme igen og igen. Problemer med at finde hjem, med at huske dato, måned og år. Nedsat evne til at koncentrere sig. Irritabilitet, mistænksomhed, jalousi. Vrøvletale. Opdigtede hændelsesforløb.

Sprogforstyrrelser. Udtalt glemsomhed, fx vedr. måltider, påklædning, renlighed. Ændret personlighed, manglende interesse for omgivelserne. Tendens til at isolere sig. Uro.

Langt de fleste former for demens kan modvirkes eller bedres, evt forsvinde helt igen. Det sidste gælder især de forvirringstilstande, der kommer af mangel på vand, fejlernæring, sovepiller og anden sløvende medicin, alkohol, ensomhed, depression, længere sygehusophold og manglende brug af hukommelsen, fordi andre husker for den ældre. Samlet kalder man sådanne tilstande for falsk demens.

Ægte demens (hjernesvind) ses ved Alzheimers sygdom, der i reglen begynder tidligt og er fremadskridende. Ved mange blodpropper eller hjerneblødninger, ved sværere forgiftninger, fx med alkohol, opløsningsmidler, medicin. Efter svære hjernerystelser med hjerneskade samt ved stofskifteforstyrrelser. Nogen er disponerede for demens gennem arv.

Lægemidler kan medføre demens, især hos ældre. Næsten alle lægemidler kan medføre problemer med sindet, men følgende kan især skabe problemer med demenssymptomer:

Antikolinergiske midler (bruges blandt andet til mavekramper, Parkinson, astmatisk bronchitis (KOL), urin inkontinens og mod muskelspasmer). Smertestillende midler. Midler mod for højt blodtryk. Epilepsimidler. Midler mod sindslidelser. Benzodiazepiner.

Den typiske udvikling af i hvert fald den falske demens er, at andre griber ind i ens tilværelse og overtager ens arbejde, fx i hjemmet, bestemmer over en og gør ting for en, husker for en. Hjernen skal bruges for at holde sig igang. Dertil kommer så ovennævnte problemer med væskemangel, dårlig kost, sovepiller, sløvende medicin, alkohol etc.

En ofte overset årsag til problemer med hjernen er fødemiddelallergi. Det er især hvede (gluten, gliadin) og mælkeprodukter, der kan være årsagen. En manglende nedbrydning af proteinerne i disse fødevarer sammen med en utæt tarmslimhinde kan medføre, at der optages småstumper af ikke helt nedbrudt protein, der i form af morfinlignende peptider virker som gift på kroppen og hjernen. Om dette foreligger, kan blive undersøgt gennem en ernæringsterapeut eller kostvejleder, der kan hjælpe med at sende prøver af urinen til Nordic Laboratories i København. Tlf. 3393 2019.

Hjernen kan være blevet forgiftet med tungmetaller, fx kviksølv fra tandamalgam, cadmium fra tobak, der især er skadeligt, hvis man har udviklet allergi over for metallerne. Dette kan undersøges ved hjælp af en MELISA-test (se www.melisa.org ). Er der tale om en sådan forgiftning eller belastning med tungmetal, bør man forsøge at få det udrenset med fx en EDTA-behandling hos en ortomolekylær læge. Fx hos Institut for Ortomolekylær Medicin i Lyngby, tlf. 4588 0900, Læge Knyt Flytlie, Vejle, tlf. 7572 6090 eller Læge Bruce Kyle, Århus, tlf. 8628 9688.

Man bør også tage et tilskud af selen, som under alle omstændigheder er godt og nødvendigt, da det er et kraftigt antioxidant og modvirker skader fra metallerne. det kan også anbefales at tage tilskud af hvidløgstabletter, der er svovlholdigt og sammen med almindelige løg og æg beskytter mod tungmetaller.

Tang og pektin i æbler, gulerøder og citrusfrugter er også gode til at binde og få fjernet tungmetaller. Det gælder også for Chlorella.

Mangel på vigtige næringsstoffer som fx essentielle fedtsyrer (bla. Omega-3 fedtsyrer), folinsyre og B-12- vitamin kan også medføre demens. Se senere.

Læs bogen ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper. Haases Forlag. Og Jean Carpers bog ”100 simple ting du kan gøre for at forebygge Alzheimers og aldersrelateret demens” (Haase 6 Søns Forlag, 2012).

Og bogen ”Optimum Nutrition for the Mind” af Patrick Holford. ISBN 0 7499 2398 9 (pb).

For lavt stofskifte kan ligne demens meget hos ældre.

Forebyggelse og naturlig behandling

Udviklingen af demens kan forsinkes eller holdes væk ved, at man interesserer sig for,hvad der foregår omkring en, blander sig, læser og snakker med andre om, hvad man har læst eller set i fjernsynet. Ved at man skriver mange breve og skærper hukommelsen ved at skrive sine erindringer, helt fra barndommen af og op til nutiden, og fortsætter med at føre dagbog.

Det er også godt at holde mørkning, hvor man sidst på eftermiddagen sætter sig ned og genfortæller sin dag for sig selv, og får tingene tænkt igennem. Meditation er også et fint  middel mod hukommelsessvækkelse og manglende koncentration, når man kommer op i alderen. Det, at kunne koncentrere sig om kun een ting eller ingenting, skærper hjernens funktion og frigør underbevidstheden til at arbejde med alt det, man skal huske og have på plads. En sund kost, arbejde og motion samt gode fællesskaber er også forebyggende.

Man kan forsinke udviklingen af demens ved at holde demente i gang rent fysisk ved fx spadsereture, havearbejde og ved at danse meget med dem. Musik og bevægelse modvirker demensen, blandt andet fordi der hver gang, man bevæger noget af kroppen, kommer stimulerende signaler fra det bevægede til hjernen. Og jo mere stimulation, jo bedre, for hver gang en hjernecelle stimuleres, dannes der nye forbindelser til de omkringliggende hjerneceller, og det er i disse kredsløb, at hukommelsen bevares.

Vil den demente ikke bevæge sine ben, findes der en træningscykel med hjælpemotor, hvor den demente kan sidde i en almindelig stol eller ligge og stadig arbejde med benene uden selv at ville det. Se på www.lemco.dk

Det er aldrig for sent at træne hukommelsen. Det har vist sig, at hvis man sætter den demente til at udføre ting, fx i husholdningen, som de har gjort tidligere, så bliver de trygge og gladere, og bliver ofte bedre og bedre fungerende.

Ved en teknik, der kaldes mentalstimulering, hvor man starter i barndommen og gamle dage og langsomt snakker sig op til nutiden, kan man se bedre og bedre hjernefunktion. Der findes også andre gode teknikker til at bedre hukommelsen med.

Forskere ved Karolinska Intituttet i Sverige har med stort held behandlet demente med lysterapi, især demente med stor uro og store søvnproblemer. Med lysbehandling lykkedes det at få døgnrytmen hos de fleste på plads igen, så de demente blev rolige og sov bedre om natten. Se senere.

Kost og kosttilskud

Kosten er et vigtigt grundlag for sundheden, også for hjernefunktionen. Den skal være grov, med grønt og frugt, varieret og indeholde alle nødvendige vitaminer, mineraler, aminosyrer (byggesten til æggehvidestofferne) og essentielle fedtsyrer. Mange ældre spiser ikke ret meget og kan alene af den grund komme til at mangle vigtige ting. Mange fødevarer er heller ikke af en kvalitet, hvor man kan regne med, at de indeholder tilstrækkeligt af alle vigtige næringsstoffer.

Jeg kan anbefale det flydende og velsmagende LivsEnergi Maxi, der indeholder alle nødvendige næringsstoffer, blandt andet vitaminer, mineraler, aminosyrer mm. To spiseskefulde dagligt. Skal dog suppleres med tilskud af de sunde fedtsyrer. Se senere. LivsEnergi Maxi kan købes fra Golden Health i Malmø. Dansk mobiltlf. 4052 4015.

Ældre kan derfor let komme til at mangle B-vitaminer, især folinsyre og B12, der begge har stor betydning for nervesystemet, kalk, D-vitamin, hvor mangel også kan give psykiske symptomer, samt magnesium og tilstrækkelig mange antioxidanter, bl.a. E-vitamin og C-vitamin. En svensk undersøgelse har vist, at risikoen for at få Alzheimers sygdom var dobbelt så stor hos mennesker med lavt folinsyre og B12-vitamin i blodet (Neurology 2001; 56: 1188-1194).

Mineralet zink menes også at være involveret i hukommelsen og er meget nødvendigt for celleproteinerne RNA, som opbygger proteinerne i kroppen og hjernen. Zink findes især i frø, bønner, ærter, nødder, kød, fisk samt især i østers.

Blandt de livsvigtige fede syrer spiller docosahexaensyre – DHA – en stor rolle for nervecellernes og dermed hjernens funktion. DHA er fx med til at sikre, at hjernecellerne danner nye forbindelser til hinanden – >snakker sammen< – hvilket har stor betydning for hukommelse og evnen til at koncentrere sig. DHA findes i fiskeolie og kan dannes ud fra hørfrøolie og i nogen grad fra grønsager.

Endnu vigtigere er de fedtsyrer, der hedder fosfolipider, der har stor betydning for hukommelsen. De rigeste kilde til fosfolipider er æggeblommer og indmad. Mange spiser i dag for lidt æg og indmad, hvilket med medføre en betydelig mangel på fosfolipider. Lecithin, phosphatidylcholine og phosphatidyl serine er meget gode tilskud til supplement af maden.

Kan de ikke fås i Danmark, kan man over Internettet søge efter disse stoffer.

Stoffet pyroglutamat er et vigtigt kemisk stof for forbedring af hukommelsen og den metale funktion. Det findes i mange fødevarer, især fisk, frugt og grønsager. Man kan også købe det fra udlandet i form af arginin pyroglutamate. For at bedre hukommelsen skal man op på mellem 400 mg og 1.000 mg dagligt.

Naturmedicinen Gingko biloba stimulerer både hukommelse og opmærksomhed samt har vist sig i nogen grad at kunne modvirke demens. Det er også et godt antioxidant. Ginseng kan også stimulere hjernen. Naturstoffet huperzin A kan også modvirke demens, bl.a. Alzheimers. Det fås som Huperzine Complex, hvori der også er kinesisk Gingko og stoffet Gotu Kola, der øger blodgennemstrømningen i hjernen. Huperzine kan desværre ikke købes i Danmark.

Et enkelt glas vin dagligt har i en italiensk undersøgelse vist sig at forsinke udviklingen af demens, sammenlignet med demente, som ikke drikker alkohol. (Neurology 2007; 68: 1790-99).

Jeg vil stærkt anbefale at læse bogen ”Mirakelkost til din Hjerne” af Jean Carper, og hendes bog “100 siple ting, du kan gøre for at forebygge Alzheimers og aldersrelateret demens” 2012. Haase’s Forlag. Desuden har Patrick Holford skrevet bogen ”Optimum Nutrition for the Mind”, der er udkommet i 2003. Judy Piatkus Limited (publishers), London. E-mail: info@piatkus.co.uk  Bogen er allerede genoptrykt tre gange. ISBN 0 7499 2398 9 (Paperback) 0 7499 2213 3 (hardback).

Lægemidler mod demens

Der er udviklet lægemidler, der har dokumenteret virkning på Alzheimers demens i let til moderat grad. Det drejer sig om midlerne donopezil (Aricept R) og rivastigmin (Exelon R) samt Reminyl (galantamin). Galantamin har færrest bivirkninger.

Bivirkninger ved donopezil kan være diaré, kvalme og opkastninger. Hovedpine, søvnforstyr­relser og psykiske forstyrrelser. Muskelkramper, langsom puls, besvimelser og leverpåvirkning. Man skal være forsigtig ved astma eller dårlig lungefunktion, tidligere mavesår, problemer med at tømme blæren og ved hjertelidelser i hjertets ledningssystem.

Bivirkninger ved rivastigmin (Exelon R) kan være de samme, og man skal være forsigtig ved nedsat lever- eller nyrefunktion.

Det bedste middel mod især Alzheimers demens ser ud til at være memantin, der sælges under navnet Ebixa. Der gives oftest kun tilskud ved sværere tilfælde af Alzheimer.

Omgangen med demente

Besøger man en dement, er det en god måde at bruge tiden på at foretage sig noget sammen med den demente, fx at synge og danse. Man skal være tålmodig, og der skal være ro omkring samtaler og god øjenkontakt. Man skal tale langsomt og tydeligt, og helst om aftalte emner eller om gamle dage. Giv kærlig omsorg og tryghed.

Drejer det sig om ægte demens, så har de pårørende brug for hjælp og aflastning, da det er en meget stor belastning at have en dement person hjemme. Det er et helt andet menneske end tidligere, og den demente kræver ofte stor opmærksomhed og overvågning, for at han eller hun ikke kommer til skade eller bliver væk. I mange tilfælde er både den dementeog ægtefællen bedst tjent med, at den demente kommer på et skærmet afsnit på et plejehjem, hvor man skaber et trygt og stimulerende miljø. Mange steder i landet er der dannet grupper af mennesker, der gerne vil hjælpe demente, og der er dagtilbud i aktivitetscentre. Spørg på kommunen.

Det er en god idé at blive medlem af Alzheimerforeningen, Sankt Lukasvej 6, 2900 Hellerup. Tlf. 3940 0488.

Følgende bøger om demens og hukommelsen kan anbefales:

At huske. Af Karen Akhøj. Forlaget Frydenlund. 2. udgave 1998.

Husker du? hukommelsestræning. Af Sara Månsson. Schønberg 2003.

Krop uden alder – sind uden tid. Af Deepak Chopra. Borgens forlag 1995.

Coping with memory problems. A practical guide for people with memory impairments, their relatives, friends and carers. Af Linda Clare & Barbara A. Wilson. Thames Valley Test Company. 1997.

Hverdagen med demens. Af Christine E. Swane. Munksgaard. 1995.

Skyggen af en hverdag. Af Christine E. Swane. Munksgaard 1998.

Demens i familien. Af Henning Kirk & Christine E. Swane. Frydenlund. 1994.

36 timer i døgnet. Af Nancy L. Mace og Peter V. Rabins. Hans Reitzels Forlag.

Værdighed i demensplejen. Af Kirsten Ahlgreen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2003.

Genantænd livsgnisten hos mennesker med demens. Af Jane Verity. Munksgaard 2005.

DEMENS. berøvet og bedøvet. Hvordan vi forandrer omsorgskulturen. Af Al Powers, Hovedland 2015.

Stimulation af sanser ved demens

I en ledende artikel i British Medical Journal fra 7 december 2002 anbefales adfærdsbehandling af demente ved hjælp af aromaterapi og lysbehandling.

Mennesker med demens er meget sårbare, og deres symptomer medfører ofte et behov for hurtig behandling. For eksempel når den demente bliver ophidset, agressiv, depressiv, går på vandring, får hallucinationer eller søvnforstyrrelser. Brug af medicin kan dæmpe symptomerne, men er ofte kombineret med svære bivirkninger. Når man har udelukket sygdomme, der kan være årsag til demensen, og som kan behandles, er adfærdsbehandling at foretrække fremfor medicin.

Der har været forsøgt mange forskellige måder at regulere dementes adfærd på, også ved at stimulere sanserne på forskellig måde, men de to, der har vist sig at være mest lovende, er aromaterapi og lysbehandling. Aromaterapi er ældgammel og bruges tiltagende som en del af alternativ behandling i vore dage. Der er tre placebokontrollerede undersøgelser i det seneste år, der har vist en klar, god virkning på ophidselse, sammenlignet med placebo (fupbehandling). Behandlingen er velaccepteret af de demente, og der er ingen bivirkninger. Livskvaliteten bliver klart forbedret. De to aromatiske olier, der oftest bliver benyttet, er citronmelisse og lavendel, enten til indånding eller smurt på huden. Næsten alle deltagerne i undersøgelserne gennemførte behandlingen. De essentielle olier indeholder mange terpener, der hurtigt optages gennem lungerne og går fra blodet til hjernen, hvor de har signalvirkning.

Klart lys af kvalitet som sollys bruges som behandling mod vinterdepressioner med god effekt. Det er vigtigt, at lyset er stærkt nok, op mod 10.000 lux, i modsætning til almindeligt kontorlys, der er på op mod 300 lux. Man kan få små lysanlæg, der opfylder disse krav. Tre kontrollerede undersøgelser, som er blevet offentliggjort de sidste tre år, har beskæftiget sig med virkningen af klart lys på søvnforstyrrelser og adfærdsmæssige problemer ved demens. Der fandtes nogen virkning mod rastløshed, men en særlig god virkning på søvnforstyrrelser. Disse resultater betegnes som lovende. (Kilde: BMJ Vol 325, 7 dec 2002: 1312-13).

Små lysanlæg kan fx købes eller lejes hos firmaet DAY-LITE ved Viborg. Tlf. 8660 0023. Det er vigtigt at følge brugsanvisningen, hvis man vil have fuld gavn af lysbehandlingen.

Højt blodtryk kan føre til Alzheimer. Det kan for lavt kolesterol også.

Et usundt liv  og højt blodtryk kan give demenssygdommen Alzheimer, viser en omfattende finsk undersøgelse, der har fulgt 1500 mennesker i 21 år. Et usundt liv kan altså føre til mere end hjerte- kar sygdomme. Resultaterne af undersøgelsen blev i går, mandag, fremlagt på den internationale Alzheimer kongres i Sverige. Forskerne har undersøgt tre ting: Et bestemt gen, der skulle øge risikoen for Alzheimers Sygdom, kolesterol og blodtryk. Ved at behandle folk med for højt blodtryk, kan man sænke risikoen for at få Alzheimers til en fjerdedel. “Det viser sig faktisk, at et højt kolesteroltal og blodtryk giver en højere risiko for at få Alzheimers end det gen, der i mange år har været kendt som en risikofaktor”, siger professor Gunhild Waldemar, lederen af Rigshospitalets hukommelsesklinik. Der er omkring 80.000 demente i Danmark og halvdelen af dem har Alzheimers Sygdom. J. Grund, Jyllands-Posten, 1. sektion, forsiden

Jeg kan for eksempel anbefale følgende:

Melatonin 3-6 mg ved sengetid

Ester-C, 500 mg tre gange dagligt, eller C 500 + Hyben + Citron, 2 x 2.

E-vitamin, 2 kapsler dagligt

Stærke B-vitamintabletter

B-6 vitamin 100 mg dagligt

Folinsyre 800 mikrogram dagligt

B12-vitamin l mg dagligt. Skal være som methylcobalamin og helst optages gennem mundslimhinden. Kan fx købes som Vitamin B12, 1000 mcg. Strips, på www.biovea.com.dk

D3-vitamin 100 mikrogram dagligt i alt

Acetyl-L-Carnitin eller Bio-carnitin, 250-500 mg to gange dagligt

Zinktablet. 1 om aftenen

SelenoPrecise 200 mikrogram dagligt. Eller Bio-selen + zink. 2 tabl. aften.

Fiskeolie 3-4 kapsler dagligt (fx Lekamin) eller Eskimo-3, 1 barneskefuld dgl.

Huperzine Complex, hvori der også er Gingko biloba. Er desværre udgået i DK.

Q10 100-200 mg dagligt

For at undgå at skulle tage mange kosttilskud kan jeg som nævnt anbefale det flydende og velsmagende LivsEnergi Maxi, der indeholder alle nødvendige næringsstoffer, blandt andet vitaminer, mineraler, aminosyrer mm. To spiseskefulde dagligt. Skal dog suppleres med tilskud af de sunde fedtsyrer. Se senere. LivsEnergi Maxi kan købes fra Golden Health i Malmø. Dansk mobiltlf. 4052 4015.

Desuden er det bedst  ikke at spise for meget, da det øger oxidationen (forharskningen) af cellerne i bl.a. hjernen.

Hver morgen dagslys fra dagslys lampe i tre kvarter til en time.

Fortsæt med at bevæge sig og sine hænder så meget som muligt.

Læs bogen ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper. Originaltitel ”Your Miracle Brain”.

Comments are closed.