Fedme og overvægt

10-20% af mændene og 10-25% af kvinderne i EU er svært overvægtige – det

svarer til mindst 40 mio. europæere, hvoraf ca. 6 mio. er børn. Og tallet stiger dramatisk.

Problemerne er mange: Der er en dokumenteret risiko for, at overvægtige børn også vil blive overvægtige som voksne. Børn med svær overvægt har i stor udstrækning psykosociale problemer. De bliver ofte mobbet og har store problemer med deres selvværd. Svær overvægt er forbundet med en øget risiko for at udvikle en lang række alvorlige kroniske sygdomme – især type-2 diabetes, hjerte-karsygdomme og visse kræftformer.

Når svært overvægtige bliver syge, er behandlingsresultatet meget dårligt på lang sigt. Svært overvægtige lider oftere af depression og angst end andre.

Undersøgelser viser, at svært overvægtige diskrimineres og er udsat for isolation og ensomhed. De har større risiko end andre for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet og tidligt pensioneret med store økonomiske og menneskelige omkostninger til følge. Og det koster mere end sundhed og livsglæde.

Der er ikke gennemført en udførlig analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af svær overvægt i EU. Imidlertid har en række medlemslande estimeret de direkte og indirekte omkostninger som følge af svær overvægt. Disse beregninger anslår meromkostningerne til mellem 2 og 8% af landenes samlede sundhedsudgifter – et tal, der formodentlig er væsentligt højere i nogle lande.

Mere viden er nødvendig. Det komplekse samspil mellem de forskellige fysiske, psykiske og sociale årsager, der ligger bag udviklingen af svær overvægt, kendes ikke i tilstrækkelig grad. Betragtningen om, at det udelukkende handler om en simpel balance mellem energiindtagelse og energiforbrug, er ikke præcis nok til, at problemet kan løses via en isoleret oplysningsindsats om kost og fysisk aktivitet. Der er brug for mere forskning i hvad, der har betydning for menneskers kost- og motionsvaner, og i hvilke behandlingsmetoder og forebyggelsesstrategier, der er mest effektive.

Det må tilføjes, at man i USA er 6% af alle sundhedsudgifter betinget af overvægt. 100 millioner amerikanere er overvægtige, heraf 27% ært overvægtige. Antallet af disse svært overvægtige er steget med 50% de sidste ti år. Udgifterne til behandling af fedmesygdomme ligger på 52 milliarder dollars om året. Vi har altid ligget lige i hælene på USA, hvor man har beregnet, at den typiske amerikaner spiser dobbelt så meget, som han eller hun har behov for.

Blot 10 kg overvægt giver 75% større risiko for blodprop i hjertet, og blot 5-8 kg’s overvægt fordobler risikoen for type 2 sukkersyge.

Det er først og fremmest sukker, som findes i søde sodavander og efterhånden tilsættes til næsten alt, der er synderen. Hver ekstra sodavand pr. dag giver 60% ekstra risiko for at blive fed. Dernæst at mange bevæger sig alt for lidt.

For meget fedt giver selvfølgelig et problem, der det gør for lidt også. I de lande i Europa, hvor man spiser mest fedt, har man de færreste problemer med overvægt, mens man i de lande, hvor man spiser mindst fedt, fx i Danmark, har de største problemer med overvægt. Får man ikke nok fedt, bliver appetitten for stor, og man spiser så en masse kulhydrater, stivelsesstoffer, oftest i form af brød, pasta, kager og andet, der så hurtigt i kroppen omdannes til fedt. Det skyldes, at mange kulhydrater stimulerer til dannelse af for meget af hormonet insulin, især hos overvægtige, og det stimulerer fedtaflejringen.

Man skal spare på det mættede fedt fra dyrekød og mælk samt på fedt, der er gjort fast, fx margarine. Fra denne gruppe er smør det absolut sundeste og det eneste, der kan tåle at blive opvarmet til stegetemperatur. Og man skal have nok af det gode fedt fra først og fremmest olivenolie, fed fisk og fiskeolie, avocado, hørfrøolie og natlysolie. Herved kan man dels lettere omsætte fedtet og dels nedsætte sin appetit.

Dernæst skal man lave sine bevæge-vaner om, så man gør livet lidt mere besværligt for sig selv ved at gå eller cykle i stedet for at køre i bil eller bus, evt. stå af nogle stoppesteder fra det sted, man skal hen til. Man skal gå på trapper i stedet for at tage elevatoren og gå en god tur på mindst en halv time hver dag.

Det er desuden de færreste, der undgår at tabe sig, hvis de sørger for at få de se(x)ks om dagen – seks gange 100 gram grønt og frugt, der desuden nedsætter risikoen for sygdom og forlænger det gode liv meget. Det er også de færreste, der er gået over på Fit for life kosten, også kaldet skillekosten, der ikke taber sig. Den har bl.a. Lene Hansson skrvet om i sine bøger. De, der begynder at spise efter deres blodtype, taber sig også, hvis de har brug for det (Dr. Peter D’Adamo: Spis efter din blodtype).

Overvægt har også noget med psyke og det sociale at gøre. Spis sammen med andre, så spiser du langt sundere, og spis kun, når du er sulten. Jeg kan i denne gade anbefale den nye bog af Lone Ladefoged: ”Slank med Omtanke – personlige strategier og sund fornuft”. Borgens Forlag. Der hører nogle spændende arbejdskort til.

Graden af fedme kan vurderes ved at måle BMI (Body Mass Index – kropsmasseindeks).

BMI beregnes som vægten (i kilo), divideret med højden (i meter) gange højden (i meter).

(Eksempel: En person, der vejer 100 kilo og er 171 cm høj. 100 divideres med 1,71 x 1,71. Det bliver til BMI på 34).

Undervægt giver BMI på under 18,5. Normalt BMI er på mellem 18,5 og 25. Overvægt svarer til BMI på 25-30. Over 30 er fedme.

Man kan også bruge taljemålet. Et taljemål på 102 cm hos mænd og 88 cm hos kvinder svarer til BMI over 30, altså fedme. Men bedst er det at sætte taljemålet i forhold til hoftemålet. Risikoen for personer med meget fedt om taljen (”æbleform”) er meget større end hos personer med meget fedt på balder, lår og hofter (”pæreformen”). Man taler om Talje-hofteratio eller THR. For mænd skal THR være under 1,0 for, at de har den sunde pæreform. Er THR over 1,0 har de den farlige æbleform. For kvinder skal THR være under 0,8 for, at de har pæreform. Er THR over 0,8 har de æbleform og dermed øget risiko.

Fedt er ikke bare et depot af fedtceller. Der er en stor produktion af hormoner og signalstoffer i fedtcellerne, der også bidrager til inflammation i vævene via blandt andet inflammationsfremmende cytokiner. Fedt giver derfor anledning til smerter.

De svære tilfælde omfatter blandt andet Dercums sygdom og lipødem, hvor der er hævelse af fedtvævet.

Man kan få mere at vide om dette hos Dansk Dercum Forening, der er Danmarks patient- og interesseforening for Deercums sygdom og Lipødem. Se på www.dercum-foreningen.dk   Mail: kass@dercum-foreningen.dk

Comments are closed.