Ordblindhed

Ordblinde har ikke alene besvær med at læse, men ofte også problemer med opfattelsen af ordene og ved at omsætte dem til sproglyde, som de forstår. Det er meget anstrengende for ordblinde at læse, så de bliver trætte og glemmer let. Det kan føre til, at lærerne tror, at de er adfærdsvanskelige, men det er arbejdshukommelsen, det er galt med. Ordblinde er ikke dårligt begavede. Der er mellem 2 og 5 procent ordblinde i Danmark.

Der kan også være problemer med at bruge kroppen rigtigt, så den ordblinde kan virke kluntet, tumle og fumle.

Hvis man har mistanke om ordblindhed, skal man gennem læreren henvende sig til kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR). Her kan man undersøge barnet og eventuelt hente eksperthjælp andetsteds fra. Der er på Internettet en række gode artikler om ordblindhed samt adresser og telefonnumre på foreninger og steder, hvor man kan få rådgivning. Bibliotekerne er også gode steder at hente oplysninger.

Der findes en række alternative behandlinger, som kan forsøges ved ordblindhed. Men først og fremmest bør man tage imod den hjælp, som kan iværksættes i det officielle

system. Der er dog intet i vejen for, at man ved siden af kan forsøge med fx indlæringskinesiologi, der kan være en rigtig god hjælp.

En anden mulighed er Volfs lydbehandling, som blandt andet kan gives på Volfkliniken, Ålborggade 6, 2100 København Ø. Tlf. 3543 7722.

En norsk overlæge, Kalle Reichelt, mener, at kosten også har betydning ved ordblindhed. Der kan især være problemer ved, at den ordblinde optager småstumper af ikke helt nedbrudt protein gennem en utæt tarmslimhinde. Disse småstumper – peptider – virker som gift på hjernen og nervesystemet. Det er især protein fra mælk og hvede, der kan give problemer. Man kan ved hjælp af urinprøver afsløre, om der foreligger proteinintolerans (Nordic Laboratories Services, tlf. 3393 2019).

Et læserbrev i et medicinsk tidsskrift foreslår læsning af linierne oppe fra og ned i stedet for fra side til side, alstå ved at dreje bogen 90 grader. Der kan nemlig være problemer med at scanne fra side til side, men ikke oppe fra og nedefter.

Mangel på zink findes ofte i udtalt grad hos ordblinde, når man sammenligner med andre børn. Zink er et livsvigtigt mineral, der indgår i over 300 enzymrekationer i kroppen. Mangel nedsætter virkningen af B-vitaminer og blokerer andre vigtige reaktioner i kroppen (phospholipid pathways). Der er beviser for, at den livsvigtige fede syre DHA (docosahexaensyre) og arachidonsyre har problemer med at blive indbygget i fosfolipider i cellevæggene. Det er vist, at jo tidligere et barn med zinkmangel får genoprettet sin beholdning af zink i kroppen, jo hurtigere går forbedringen i indlæringen og adfærden.

I dyrestudier har man vist, at zinkmangel hos afkommet medfører besvær med at lære, hvilket kan imødegås med tilskud af zink. Hvis mødre mangler zink tidligt i graviditeten, kan der komme blivende problemer med indlæring. Det er derfor vigtigt at sikre, at kvinder, der gerne vil blive gravide, får korrigeret mangler på næringsstoffer, især zink og folinsyre, før de bliver gravide, under svangerskabet og i ammeperioden. Dette kan måske hjælpe til at forebygge ordblindhed, selvom der kan være familiær tilbøjelighed til den.

(Kilde: Grant, EC. Developmental dyslexia and zinc deficiency. The Lancet. 2004 July 17; 364: 247-8).

Det er vigtigt at sikre, at barnet får nok af de essentielle fedtsyrer, for eksempel ved hjælp af tilskud af fiskeolie, Livets Olie eller EyeQ.

Dansk Videnscenter for Ordblindhed, Kongevejen 256, DK – 2830 Virum.

Tlf. 4511 4181 (ml. 10-14) . Fax. 45 11 41 85. E-mail: dvo@dvo.dk

En udmærket, lidt alternativ bog er “Kurér Ordblindhed” af Kaare P Johannesen. Borgen 2010.

Comments are closed.