Nældefeber og angioødem

Både ved nældefeber og ved angioødem er der tale om forstyrrelser i immunsystemet. Ved nældefeber sker forandringerne kun i selve huden, hvor der kommer kløende hævelser, røde med hvidt centrum, ligesom når man bliver brændt af brændenælder. Ved angioødem sker der det, atder siver væske ud af blodårerne i et område af kroppen, der så hæver. Det kan, foruden på synlige steder, også ske i mave-tarmkanalen. Der sker bl.a. det, at nogle store immunceller, mastceller, frigiver stoffet histamin, der så udløser hævelserne. Symptomerne på angioødem kan være svimmelhed, blodtryksfald, kvalme, opkast, rumlen i maven.

Der er mange forskellige ting, der kan give disse anfald. Fx kulde, lys, motion, vand, vibrationer og tryk mod huden. Der kan også være tale om en overfølsomhed over for fx pollen, fødevarer, som eksempelvis skaldyr og frugt, samt over for svamp eller mug (vindueskarme). Tendensen kanvære arvelig pga. mangel på et bestemt, hæmmende enzym, eller man kan mangle enzymet pga. en lidelse i lymfesystemet. Visse former for medicin, fx antibiotika, visse  røntgenkontrast­midler, acetylsalicylsyre, gigtmedicin af typen ibuprofen (NSAID-stoffer) samt visse farvestof­fer og konserveringsmidler (benzoater) kan også udløse hævelserne. De blodtrykssænkende ACE-hæmmere kan i sjældne tilfælde medføre angioødem, men da ACE-hæmmere er meget brugt, skal man være opmærksom på risikoen.

Ved hævelser i munden skal man også være opmærksom på kviksølv, der hele tiden frigøres som dampe fra amalgamplomber i tænderne. Nogen er allergiske over for kviksølv. Det kan afsløres med en Melisa-test (se www.melisa.org ). Det er selvfølgelig vigtigt at forsøge at finde frem til årsagen og så vidt muligt at undgå denne, men det er ikke altid muligt.

Nogen mennesker har en ”utæt” tarmslimhinde, formentlig på grund af dårlige spisevaner, mangel på visse ting og en dårlig tarmbakterieflora. Der kan så smutte småstumper af fødemidlerne, der ikke bliver nedbrudt ordentligt, ind gennem tarmslimhinden, hvorefter der dannes antistoffer imod dem, og efterhånden vil disse næringsmidler (stumperne af dem) udløse allergiske reaktioner, fx i form af nældefeber og angioødem. Her er det også vigtigt at tage tilskud af vegetabilske enzymer, især hvis man koger eller steger alle grønsagerne. Enzymerne er med til at nedbryde føden ordentligt, og de går også ind i blodet og rydder op i immunkomplekser, der dannes, når man optager småstumper af næringsstoffer gennem en utæt tarmslimhinde.

Protein i kosten skal normalt nedbrydes til højst to aminosyrer for at blive optaget igennem en normal tarmslimhinde. Nedbrydningen af protein er afhængig af mavesaft og mavesyre, der virker sammen. Hvis man spiser kød sammen med stivelse, for eksempel kartofler, pasta eller brød, bliver mavesyren neutraliseret og kan så ikke nedbryde proteinet ordentligt. Små stumper protein går ned i tyndtarmen, hvor det kniber med at nedbryde det helt. Er tarmslimhinden utæt, hvilket er meget normalt ved en raffineret og sukkerholdig kost, kan små kæder af for eksempel 6-7 aminosyrer bliver optaget gennem tarmslimhinden og dermed i blodet. Disse kæder er aktive hormonstoffer i form af peptider, der kan aktivere immunsystemet og medføre allergiske reaktioner, og de kan have en morfinlignende virkning, så de påvirker hjernen og nervesystemet. Dette kaldes proteinintolerans. Læs mere om det på www.radiodoktoren.dk Det er derfor bedst ikke at spise kød sammen med stivelse, men sammen med grønsager og salat. Vil man gerne have kartofler eller pasta, skal man også spise det sammen med grønsager og salat, men altså ikke sammen med kød.

Tarmen kan gøres tæt ved en sund, grov og naturlig kost uden en masse kunstige kemiske stoffer, og det kan være en hjælp at tage tilskud af stoffet methyl sulfonyl methane – MSM, der er et naturligt stof og ikke er skadeligt.

Et tilskud af gode mælkesyrebakterier, enten som kapsler med probiotika, tyggetabletterne BioGaia eller Symbiolactis 5PB, eller effektive mikroorganismer i form af Vita Biosa, kan også hjælpe til en bedre tarmfunktion og bedre tolerance overfor fødevarer, der eller ikke tåles.

For at histamin kan udfolde sin virkning, er det nødvendigt med en kædereaktion gennem en række receptorer (”nøglehuller”) og enzymprocesser i vævene. Mod symptomerne på nældefe­ber og angioødem vil man først og fremmest forsøge med antihistaminer af den sædvanlige type, man selv kan købe på apoteket. De kaldes H1 antagonister, fordi de virker antagonistisk, modvirker histamin. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan man forsøge med en H2 antagonist, fx mavesårsmidlet cimetidin, eller med begge antagonister på samme tid (brug ikke terfenadin og cimetidin samtidigt). Depressionsmidlet doxepin modvirker både H1 og H2 receptorer og er endnu et alternativ. Det plejer også i moderat dosis at have en udmærket virkning på kløe. Stoffet cyproheptadin (Periactin R) og et middel mod angst, hydroxyzin (Atarax R) har også en virkning.

I histamins virkningsmekanismer og i mange forskellige vævsomsætninger indgår kalk (calcium) også, og i gamle dage brugte man ikke sjældent at indsprøjte kalk direkte i blodet ved allergiske reaktioner, fx allergiske chok. Det anvendes sjældent i dag, men kan lindre betydeligt ved et pludseligt anfald. Det kan være godt at tage et kalktilskud i form af tabletter med kalk og magnesium samt D3-vitamin.

Man må aldrig tage kalk (calcium) alene, men altid sammen med magnesium og D3-vitamin, da kalken ellers risikerer at have i de bløde væv, som fx pulsårer, hjertet og brusken, i stedet for i knoglerne. K-vitamin er også nødvendigt for at modvirke dette. K-vitamin findes i grønne grønsager, dannes af sunde tarmbakterier og kan tages som tilskud af K2-vitamin.

Kosttilskuddet OsteoRemin Forte, der er rubriceret som fødevare til særligt medicinske formål (osteoporose) indeholder både let optageligt calcium og magnesium samt K2-vitamin og D3-vitamin. Der er dog for lidt D3-vitamin i OsteoRemin  Forte, så det er bedst at supplere med ekstra 70 mikrogram.

D3-vitamin spiller en stor rolle i forebyggelse og behandling af kronisk nældefeber. En undersøgelse har vist, at mennesker med kronisk nældefeber typisk har et meget lavt indhold af D3-vitamin i blodet. Det anbefales at tage tilskud af D3-vitamin, gerne mindst 70 mikrogram dagligt (nogen har brug for mindst 100 mikrogram dagligt), undtagen i sommermånederne hvis man får sol på kroppen uden at bruge solcreme. (Journal of Allergy and Clinical Immunology Jan 2011).

Noget mad indeholder meget histamin, som man kan blive intolerant over for. Læs mere om histamin intolerans på www.radiodoktoren.dk  Man kan via Internettet  købe Diasin R, der kan modvirke histamin i maden.

Ved tryk-nældefeber, kulde-nældefeber og nældefeber uden forklaring kan lægemidlet Montelukast have god effekt og kan gives sammen med antihistamin. Montelukast modvirker leukotriener, der er involveret i den betændelseslignende reaktion i vævene. (Tidsskr Nor Lægeforen nr 6, 2002; 122).

En kraftig leukotrienhæmmer er også naturmidlet Boswellia serrata, der kan købes i Danmark  sammen med guggul, gurkemeje og ingefær som Reumazall (Matas, helsekost), eller rent som Shallaki Boswellia fra Human Balance. Tlf. 7025 5566.  400 mg 3 gange dagligt.

Drejer det sig om problemer med det specielle enzym C1INH (bla. ved den arvelige form), kan behandling med små mængder mandlige kønshormoner korrigere manglen og forebygge anfald, men det må ikke gives til børn og gravide. Man kan også forsøge med stoffet deltaamino kapronsyre (Cyklokapron R), der også kan have god effekt ved svære anfald af nældefeber (1.000 mg to gange dagligt. Receptpligtigt). I de svære tilfælde kan det blive nødvendigt med behandling med binyrebarkhormoner, der så ofte har en god virkning.

Ved alle forstyrrelser i immunsystemet, og sygdom i øvrigt, er det vigtigt at få rigeligt af antioxidanter, som bla. beskytter cellerne mod ændringer i de vigtige styrende proteiner, DNA, og dermed mod ældning, fejlfunktioner og ændringer af cellerne i øvrigt. Man skal først og fremmest have sine antioxidanter gennem kosten, især fra grønsager, frugt og krydderier. Bioflavonoiderne, der er de farver, vi ser i grønt og frugt, udgør en del af de naturlige antioxidanter og har også en antiallergisk virkning. I øvrigt er C-vitamin et af vore bedste antioxidanter, og det kan virke udmærket i større doser ved allergiske reaktioner. Fx som AL-C, der også indeholder calcium og magnesium, eller C-vitamin + Hyben + Bioflavonoider. Mindst 750 mg to gange daglig, gerne et gram x 2. Tag også gerne et andet vigtigt, naturligt antioxidant, nemlig  E-vitamin, som tilskud,  fx i form af hvedekimolie, 335 mg dgl., eller Cardi-E, to kapsler dagligt. Der er otte forskellige E-vitaminer, og det er bedst at tage dem i blandet form.

Et tilskud af zink i en periode er også en god idé, men det må ikke tages konstant, da det så kan give mangel på et andet vigtigt mineral, nemlig kobber. Fiskeolie og B6 vitamin er også nævnt som gode midler mod nældefeber, så spis noget mere fed fisk, sojabønner, bønner, fuldkornshvede, havregryn, rug og brune ris. Det findes også i avocado og mange forskellige grønsager og frugter.

For hudens sundhed spiller essentielle fede syrer, især gammalinolensyre, er stor rolle. Mangel på essentielle fede syrer ses ofte på grund af vores unaturlige levevis og dårlige kost samt brug af stimulanser.

I sjældne tilfælde kan hævelsen forekomme i halsen og give problemer med at trække vejret. Her kan en indsprøjtning af adrenalin (binyremarvhormon) få hævelsen til at svinde. Man kan hos sin læge få recept på adrenalin i form af EpiPen R, som man selv kan bruge til indsprøjtning.

Essentielle sukkerstoffer, hvoraf der findes otte, som kroppen har svært ved selv at danne, har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning. Dette har ikke mindst stor betydning for immunsystemets normale funktion. Læs mere om det sunde sukker på www.radiodoktoren.dk

De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice) og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. De findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin). Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud.

Comments are closed.