Fantomsmerter

Når hjernen ikke længere får signaler fra et område ude i kroppen, vil dens normale smertedæmpende signaler ophøre, og så kommer smerterne. Det er et meget kompliceret samspil, der er blevet forstyrret.

Der kan blandt andet optræde centrale smerter efter slagtilfælde. Der kommer så ofte smerter og overfølsomhed for berøring af den lammede side af kroppen. Smerterne betegnes oftest som brændende, murrende, stikkende eller skærende, og de kan, foruden ved berøring, udløses af varme, kulde eller følelsesmæssige belastninger.

Er der tale om en amputation, vil der på samme måde kunne komme det, man kalder fantomsmerter, som føles i den amputerede legemsdel, men udløses fra hjernen. der kan dog også ved amputationer kommer smerter fra stumpen, hvis der udvikles nerveknuder fra de overskårne nerver.

For at modvirke fantomsmerter gælder det om at få sendt så mange nervesignaler til hjernen som muligt.

Bevægelse virker også i sig selv smertestillende på grund af dannelse af endorfiner, kroppens egne morfinstoffer. Men bevægelse er også med til at sende signaler til hjernen og ad den vej igangsætte smertedæmpning. Derfor er det godt at bevæge alt det, der ligger oven for amputationsstedet. Man kan for eksempel skiftevist stramme musklerne og slappe dem af, mens man sidder.

Musik virker også smertedæmpende, så det er en god idé at bevæge sig til musik.

Det gælder også om at beskæftige sig med noget, man er interesseret i og går op i. Det afleder opmærksomheden fra smerterne.

Elektrisk stimulation gennem huden kan være en god hjælp. Det kaldes transkutan nervestimulation, TNS eller TENS. Den svage strøm aktiverer nervefibrene til at sende beskeder til hjernen. TENS kan også bruges til at holde musklerne i gang med. En fysioterapeut kan instruere i brugen.

Man må ikke bruge TNS eller TENS i nærheden af hjertet, hvor der er tale om hjertesygdom, eller hvis man bruger pacemaker.

Hos nogen virker TNS eller TENS bedst, hvis de stimulerer den raske side.

Akupunktur og zoneterapi kan være meget effektivt. Især elektroakupunktur. Herved aktiveres en type nervefibre, der kaldes C-fibre, så hjernen får impulser nedefra. Man kan også lære selv at stimulere de rigtige akupunkturpunkter i huden.

En finsk undersøgelse har vist, at hvis man anbringer magneter på huden i akupunkturpunkter på en akupunktur meridian, hjalp det på smerterne hos de fleste af de ti smerteramte, der indgik i undersøgelsen. Hos to virkede magneterne bedre end morfin, og hos nogle få virkede de forebyggende på smerterne. ((Acupuncture in Medicine 1998; 16: 106-110).

Magneter har været brugt i tusinder af år mod smerter, blandt andet mod fantomsmerter. Magneter modvirker inflammation (betændelsesagtige forandringer, der også kan være baggrund for smerter) og fremmer opheling af væv. De bedrer kredsløbet og letter cellernes optagelse af ilt og næringsstoffer samt bortskaffelsen af affaldsstoffer fra vævene.

Foruden magneter til brug på huden ved hjælp af hudvenligt plaster (”englehud”) kan man købe magneter i bandager, armbånd, kæder, bælter, plader, smykker mm.

Magneter må ikke bruges i nærheden af en pacemaker.

Massage øger blodgennemstrømningen, kan reducere hævelse og løsne stive muskler og derved mindske smerter. Ved forsigtigt at gnubbe eller børste på huden over stumpen kan man også gøre den mindre følsom for berøring. Det at bruge en protese til stumpen er i sig selv med til at modvirke fantomsmerter. Tryk fra en dårlig protese kan dog forværre fantomsmerter.

Kulde på stumpen kan lindre fantomsmerter og modvirke muskelkramper. Man kan fx bruge kolde omslag, en pose frosne ærter eller en kølende gel, som fx Biofreeze.

Modsat kan varme også virke afslappende og smertestillende. Man kan fx pakke stumpen ind i noget varmt, bruge et varmt omslag eller en pude med korn eller skaller, som er varmet op i en ovn. Der findes også varmende salver eller lotion, som fx Aloe Vera Heat Lotion eller Tigerbalsam.

Nogen amputerede anvende skiftevist kulde og varme.

Man kan ved hjælp af biofeedback lære sig selv at slappe musklerne ved amputationsstedet af, og derved afhjælpe smerterne.

Meditation kan afslappe både legemligt og psykisk, og så både fysisk og psykisk spænding kan forværre smerter, kan meditation være en hjælp. Mod spændinger er de også godt at tage tilskud af magnesium, fx som magnesium citrat eller Magnesium olie (der smøres en teskefuld på huden om aftenen).

Hypnose kan være meget smertestillende. Man kan lære selvhypnose hos en uddannet hypnoterapeut (i reglen en læge, tandlæge eller psykolog).

Man kan også lære at sætte sine smerter ”på plads” i sit liv, så de ikke fylder så meget. Psykologer benytter en metode, der kaldes kognitiv adfærdsterapi til dette.

Nogen med fantomsmerter har glæde af at tage kosttilskud. Især mineraler som magnesium, calcium og kalium. Indsprøjtninger af B12-vitamin har også hjulpet nogen. Antioxidanter (modvirker forharskning af vævene) har også vist sig gavnlige, fx som C-vitamin, E-vitamin, Pycnogenol og vindruekerneekstrakt (resveratrol). Bær indeholder også mange antioxidanter.

Den bedste medicinske behandling af centrale smerter er at give den type medicin mod depression, som kaldes tricyklisk. Denne type medicin har ofte god virkning selv i mindre doser, fx 10-50 mg dagligt. Man kan fx bruge Saroten 10 mg 3 gange dagligt. Det er let beroligende. Noritren er let aktiverende og kan være en fordel at bruge om dagen, fx 10 mg 3 gange dgl. og 10-30 mg Saroten ved sengetid.

Normalt vil tendensen til fantomsmerter aftage med tiden, men hos mange forsvinder den ikke helt.

Den bedste medicinske behandling af centrale smerter er at give den type medicin mod depression, som kaldes tricyklisk. Denne type medicin har ofte god virkning selv i mindre doser, fx 10-50 mg dagligt. Man kan også, før man prøver den tricykliske depressionsmedicin, prøve med naturmedicinen hyperikum, prikbladet perikum, der har få eller ingen bivirkninger, især når man ikke får anden medicin samtidig. Hyperikum modvirker også nervesmerter.

Læs mere om smerter i min bog “Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandling”. (Forlaget Mediegruppen. Tlf. 7584 1200).

Comments are closed.