Myelomatose (multiple myeloma)

Myelomatose skyldes en uhæmmet vækst af en bestemt form for hvide blodlegemer ved navn plasmaceller. Disse cellers funktion er at deltage i bekæmpelsen af infektioner ved hjælp af dannelse af antistoffer.

Det hele begynder med, at en enkelt plasmacelle ændrer sig og deler sig, hvorefter de nye plasmaceller igen deler sig uhæmmet, så der bliver for mange af dem i blodet. De er alle en del af samme klon. Samtidig danner de ikke normale antistoffer, der kan bekæmpe infektion, og der dannes så mange af de unaturlige antistoffer, at de normale nedbrydes alt for hurtigt. Det fører til, at immunforsvaret bliver dårligt, med øget tendens til infektion med bakterier. Der dannes så mange plasmaceller, at den normale knoglemarv ikke får plads nok, hvilket sammen med en øget ødelæggelse af blodlegemer fører til blodmangel.

Sygdommen går ud over knoglerne, der nedbrydes hurtigere end normalt, der kommer for meget kalk i blodet, knogleskørhed og knoglesmerter. Nyrerne tager også skade på grund af øget mængde urinsyre og kalk samt mange æggehvidestoffer i urinen. Blodet kan blive for tyktflydende, og der kan komme symptomer fra nervesystemet. Der kan også komme blødningstendens, bl.a. på grund af dårlig funktion af blodpladerne.

I begyndelsen er der ofte ingen symptomer, men efterhånden kommer der knoglesmerter, især i ryggen og ribbenene. Der kan forekomme knoglebrud, og træthed, vægttab og hyppige infektioner. Senere kan der komme kvalme og opkastninger, forstoppelse og besvær med at komme af med vandet.

Man kender ikke årsagen til sygdommen, men man ser, at den kan forekomme i familien, og den ses hyppigere hos landmænd og arbejdere i olieindustrien samt ved lang tids udsættelse for stråling og kemiske stoffer som fx arsenik, asbest og bly.

Heldigvis forløber sygdommen hos nogen (10%) langsomt, så man kan se den an uden behandling, mens man følger udviklingen. De fleste har dog brug for behandling, der dels består i kemoterapi for at undertrykke de unormale plasmaceller og dels i, at man modvirker symptomerne for at forebygge skader fra sygdommen. Der er ofte en god virkning af kemoterapien, som forlænger livet og forbedrer livskvaliteten. Man giver ofte kemoterapien i kure af en uges varighed i 1-2 år, hvorefter sygdommen i reglen er gået i ro i nogen tid. Ved tilbagefald tager man så fat igen. Kunsten er at undgå, at kemoterapien ødelægger de normale celler i knoglemarven. Her kan man med fordel tage tilskud af antioxidanter. Man kan også blive behandlet med stamcelletransplantation. Behandlingen af myelomatose er en specialistbehandling.

Thalidomid modvirker myelomatosen kraftigt, og der er forsøg i gang med thalidomid som en del af behandlingen af sygdommen i starten af forløbet. Thalidomid kan give nerveskade (”nervebetændelse”), men et andet stof, Lenalidomide, som er mindre giftigt, skulle være til rådighed inden for den nærmeste fremtid.

Et andet stof, Bortezomib (Velcade R), er for nylig godkendt til behandling af tilbagefald af myelomatose, da det også modvirker sygdommen aktivt.

Det nyeste er behandling med antistoffet Daratumumab samt Lanalidomide og binyrebarkhormonet Dexamethasone, som i forsøg på Vejle Sygehus har vist sig at være så virksomt, at man nu iværksætter et lodtrækningsforsøg. De foreløbige resultater har vist, at sygdommen går i ro i stort omfang. Samtidig er der ikke set store bivirkninger af behandlingen.

Resultaterne af et udvidet forsøg, hvor 45 patienter med myelomatose (MM) er blevet behandlet med antistoffet Daratumumab i kombination med stofferne dexamethason og Revlimid er mildest talt lovende: Kombinationsbehandlingen har en favorabel sikkerhedsprofil og den slår effektivt de maligne plasmaceller ihjel. Mange af de inkluderede patienter med myelomatose opnår komplet remission.

Kemoterapi nedsætter modstandskraften mod infektioner, så det er vigtigt at få behandlet infektionerne tilstrækkeligt og længe nok. Ved sværere infektioner er det nødvendigt med indlæggelse, hvor der så gives antibiotika direkte i blodet. Herpesinfektioner skal behandles med tabletter, ikke kun med lokalbehandling. Det anbefales fra Sundhedsstyrelsen at få en årlig vaccination mod influenza.

I den understøttende behandling modvirker man for højt kalkindhold i blodet med forskellig medicin, blandt andet bisfosfonater og calcitonin, og i visse tilfælde kan bestråling af smertende steder komme på tale. Man skal være opmærksom på, at bisfosfonater kan skade nyrerne, så nyrefunktionen skal følges.

Den lave blodprocent kan modvirkes med jern, folinsyre og B12 vitamin, og hos nogen kan behandling med mandlige kønshormoner hjælpe.

Ved lokalt smertefulde steder eller neurologiske symptomer fra nederste del af ryggen og problemer med styringen af blære og tarm kan der være hurtig virkning af bestråling lokalt.

Det er vigtigt at følge behandlingen nøje, og det kræver en specialist at behandle og kontrollere sygdommen. Man bør ikke tage medicin, der indeholder acetylsalicylsyre eller ibuprofenlignende stoffer (NSAID), da disse stoffer kan nedsætte blodgennemstrømningen i nyrerne og medføre nyresvigt. I stedet kan man bruge paracetamol eller andet mod smerter. Læs evt. min bog ”Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandling”. Forlaget Mediegruppen. Tlf. 7584 1200.

Det er vigtigt at drikke rigeligt, men ikke for meget kaffe og te. Kosten skal være sund med rigeligt grønt og frugt. Tag en vitamin-mineral tablet dagligt, ekstra antioxidanter og på et andet tidspunkt af dagen et tilskud af zink, da zink har stor betydning for slimhinderne og immunforsvaret. Det samme gælder for selen, der skal gives i form af selenomethionin, fx som Seleno Precise, mindst 200 mikrogram dagligt. Se senere.

Man skal undgå at være sammen med mennesker med fx forkølelser eller influenza for ikke at blive smittet. Det er vigtigt at holde sig i gang  uden at overbelaste sig, og kroppen skal bruges rigtigt, med indlagte hvileperioder.

I et studie af behandling af myelomatose har man på University of Texas MD Anderson Cancer Center i Houston kunnet vise, at tilsætning af curcumin til myelomceller har kunnet standse celledelingen, og at de tilbageværende celler døde. Der er tale om en undersøgelse af kræftceller uden for kroppen, men forskeren anbefaler, at folk med kræft spiser mere curcumin, enten som karry eller i ren form. Tidligere forskning har vist, at curcumin også kan modvirke andre former for kræft.

Det ser ud til, at curcumin har evnen til at modvirke, at kræftfremkaldende gener bliver ”slået til”. Et stort problem i den videre forskning med curcumins virkning på mennesker er, at stoffet er naturligt og ikke kan patenteres. Derfor er der ikke nogen medicinalfirmaer, der vil ofre penge på en sådan forskning. (Kilde: Blood 2003; 101: 1053-62).

Curcumin kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Curcumin findes i blandt andet gurkemejepulver, karry, Curcumin Forte, Curcuma longa kapsler, det flydende Curcur og Curcur kapsler (sammen med ingefær) og i Solarays ”Turmeric”. Mængden må gerne være mindst to gram 3 gange dagligt.

Optagelsen af curcumin forbedres væsentligt ved samtidig at et par sorte peberkorn, hvis der ikke er tilsat piperine i det produkt, man  køber. Senest kan man få bedre optagelse ved at købe Økologisk Curcuma Black fra Naturdrogeriet, der er tilsat sort peber. Man får også en syv gange bedre optagelse ved at bruge CurcuSym Boost fra Biosym.

Svenske studier har vist, at virkningen af curcumin forstærkes, hvis man tager mellem 500 og 1.000 mikrogram organisk selen dagligt.

D3-vitamin er meget vigtigt for immunforsvaret og for næsten alle organers og vævs funktion, ligesom det modvirker kræftlidelser. Næsten alle mangler D3-vitamin om vinteren, og får man ikke sol på kroppen, vil man også mangle det om sommeren. Man bør tage mindst 100 mikrogram D3-vitamin dagligt, og dt er uden risiko at tage op til 250 mikrogram dagligt. D3-vitamin skal tages til et fedtholdigt hovedmåltid, da vitaminet er fedtopløseligt. D3 er snarere et hormon end et vitamin.

Ligesom D3-vitamin er K2-vitamin vigtigt for optagelsen af calcium (kalk) og for indbygning af kalken i knoglerne samt dannelsen af knoglevæv.Mangler man K2-vitamin, vil kalken havne i de bløde væv som fx pulsårerne og brusk. K2-vitamin er et kraftigt antioxidant. Det er også vigtigt for blodets koagulation og modvirker kræftlidelser samt forbedrer tilstanden ved leukæmi og knoglekræft.

Ved myelomatose hæmmer K2-vitamin væksten af myelomer og fremmer myelomcellernes evne til at begå selvmord.

Man skal ikke tage for store doser af K2-vitamin (mere end omkring 200 mikrogram dagligt), da det kan øge risikoen for blodpropper, især ved behandling med thalidomid og andre lægemidler mod myelomatose. Det er også vigtigt at tage samme dosis hver dag.

K-vitamin findes også i grønne grønsager og dannes af sunde tarmbakterier.

Læs mere om K-vitaminer på www.radiodoktoren.dk

K2 forebygger også nyresten

Et andet naturligt stof, resveratrol, som findes i skallerne fra blå druer, i rødvin og i visse planter, har vist sig at hæmme væksten af af myelomceller og at få cellerne til at begå selvmord (apoptose). Resveratrol har også vist sig at kunne nedsætte nedbrydningen af knoglevæv og støtte opbygning af nyt knoglevæv. Desuden at støtte D3-vitamins virkning på knoglerne. (Journal of Cancer Research, Nov 2005).

Indholdet i vin og blå druer er for lille til at have nogen større virkning, så det bedste er at supplere med resveratrol i kapselform. Man kan tage 1.500-2.500 mg dagligt afhængigt af kropsvægten.

Man kan understøtte behandlingen og sundheden ved at drikke Noni-juice, der indeholder adskillige kræfthæmmende stoffer og Aronia saft eller saft fra andre mørke bær, der indeholder stærke antioxidanter.

Mod smerter og for i det hele taget at styrke kroppens normale funktion kan der være gavnlig effekt af moderne magnetteknologi, for eksempel i form af pulserende magnetresonans behandling, fx med Vita-Life teknik på energimedicinske klinikker. Se mere på www.vita-life.dk

En magnet-topmadras kan måske også gavne (Nikken eller Vello).

Dansk Myelomatose Forening har udgivet en meget fin patienthåndbog.

Se på www.myelomatose.dk

 

 

Comments are closed.