Svedtendens Hyperhidrose

Svedproduktionen styres af det ubevidste nervesystem, og svedens normale opgave er at skaffe kroppen af med overskudsvarme, da fordampende vand sluger varme. Der kommer fx svedudbrud, når temperaturen falder efter feber, men også når temperaturen stiger, da hjernen søger at holde kropstemperaturen konstant.

Visse steder i underste del af hjernen (hypothalamus) kan man ved at stimulere udløse svedudbrud, så i nogle tilfælde kan der være tale om mindre blodpropper i hjernen, der ikke giver ret mange andre symptomer. Ved undersøgelse af ældre over fx 70 år kan man hos rigtig mange ved scanning finde følger efter små blodpropper, som i øvrigt ikke giver nogen symptomer. Der er også centre i rygmarven for kontrol af sved. Sindet har en meget tæt forbindelse med kroppen og kan også udløse udbrud af sved.

Man må dog først tænke på andre bagved liggende årsager:

For højt stofskifte kan fx give svedtendens.

Nogen får det også, når blodsukkeret stiger efter måltiderne, og man skal tænke på sukkersyge og blive undersøgt herfor.

Koldsved udløses oftest af psykiske påvirkninger, fx nervøsitet, angst, træthed eller hjernearbejde.

Nattesved var i gamle dage noget, der kunne lede tanken hen på tuberkulose.

Hjertesygdom kan også give udtalt sved, og hjertet belastes mere om natten på grund af den liggende stilling.

Har man en betændelse et eller andet sted i kroppen, vil det også kunne give sved. Man må her blandt andet tænke på, om der kunne være betændelse i tandrødder. Tandlægen kan hjælpe med opklaring af dette, men ofte er en tand med betændelse i rødderne øm.

Når hovedet sveder, skal man især hos børn tænke på engelsk syge, der skyldes svær mangel på D-vitamin, der også medfører svage og bløde knogler (”engelsk syge”). Men også hos voksne kan tendens til at svede på især hovedet skyldes mangel på D-vitamin. Nogen har også smerter ved hårrødderne, når de fx børster håret. Behandlingen er at give mindst 100 mikrogram (4.000 enheder) D3-vitamin dagligt i form af D3-vitamin. Grænsen for, hvornår D3-vitamin kan give skader, anføres normalt til 10.000 enheder (250 mikrogram), og der er ikke registreret nogen bivirkninger eller skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i denne dosis i mere end et halvt år.

Man kan købe kapsler med D3-vitamin hos Matas og i helsekostforretninger. Fiskeolie (levertran) indeholder også D-vitamin. D-vitamin har ikke kun betydning for knoglerne. Det er også et hormon og har bl.a. betydning for nervesystemet, hjertet, lungerne, immunsystemet og meget andet.

Endelig kan krydret mad, alkohol og tobaksrygning stimulere kroppen til at svede mere. Hedeture med svedudbrud efter overgangsalderen er også et kendt fænomen.

Både ved tendens til at svede og fryse, kan der være tale om mangel på de sunde livsvigtige fedtsyrer. De findes først og fremmest i olivenolie, avocado, mandler, nødder, fed fisk, fiskeolie, og hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Det er derfor en god idé at tage 1-2 spiseskefulde af Nutridan Strong citron, som kan købes hos Matas, i Føtex og Bilka. Andre gode olier er Livets Olie og Udo’s Choice, der også findes i en senior udgave.

Det kan være gavnligt at tage et bad, inden man går i seng. Bedst som et varmt styrtebad først, og slut så af med et kort koldt. Man kan også vaske sig med en kold vaskeklud.

Sengen har også stor betydning. Skumgummimadrasser og latex øger risikoen for at komme til at svede. Det bedste er senge, der er lavet af naturmaterialer. Fx Hästens senge. Oplysninger om Hästens senge kan fås hos Haungaard A/S, tlf. 9890 2121.

Salviethé kan virke stabiliserende på svedproduktionen. Hæld en kvart liter vand over 1-2 teskefulde salvie og varm langsomt op til kogepunktet. Efter nogle minutter sies théen. Det anbefales at drikke 2-3 kopper dagligt. Salvie indeholder bla. stoffer med en naturlig østrogen hormonvirkning. Kan også fås som Salvia tabletter.

Dr. Vogel anbefaler at vaske huden med hamamelissæbe, der foruden troldnød (hamamelis) indeholder timian.

Man kan også bruge sindets kræfter på en anden måde, nemlig gennem visualisering, sin forestillingsevne. Forestil dig stående ude i det fri med kun lidt tøj på i en kold vind. Det vil ad sindets vej få din hud til at blive køligere og derved modvirke sveden. Du skal også sørge for at få en sund og tilstrækkelig kost samt et vitamin/mineraltilskud.

Er det nødvendigt med medicin, er stoffet clonidin i en mindre dosis efter min erfaring et godt forsøg på at lindre svedtendens. Et andet bud er stoffet propanthelin (Pro-Banthine eller Ercoril), men det kan give generende tørhed i mund og øjne samt af huden, og give forstoppelse og problemer med vandladningen. Man bør heller ikke

bruge det ved hjertesygdom, dårlige nyrer eller lever. Begge lægemidler er på recept.

En mulighed kunne også være at give en dosis på fx 25 mg af den gammeldags tricykliske medicin mod depression en time før sengetid. Fx doxepin. Disse midler har nemlig også virkning på det ubevidste nervesystem. Men de kan påvirke hjertet, så det er ikke godt at give, hvis der foreligger en hjertelidelse., og det er i deet hele taget bedst at undgå lægemidler. Man bør forsøge med alle naturmidler først.

Akupunktur eller zoneterapi er også en god mulighed. Punkter til behandling af nattesved er:

ST 41 (midt i ankelbøjningen mellem de to sener på niveau med ankelknoglespids), LE 2 (”svømmehuden” mellem storetå og nummer to tå, ½ tommelfingerbredde fra svømmehudens yderste kant), GB 44 (fjerde tå – neglebåndspunktet på den side, der vender mod lilletåen), HT 8 (i håndfladen mellem 4. og 5. mellemhåndsknogle, der hvor lillefingeren rammer håndfladen, når man knytter hånden). Man kan selv behandle disse punkter med akutryk.

Ved stærk armsved anvender man i dag ofte indsprøjtning af botulinum toxin (pølsegift)

i bittesmå mængder. Det har ofte meget god effekt. men skal gentages med et par måneders mellemrum og er en stærk nervegift.

Ved hånd- og fodsved kan man forsøge med iontoforese. Se mere om det på www.sved.dk

Comments are closed.