Hvad er benzodiazepinpræparater – og hvilke abstinenser giver de ved ophør:
Benzodiazepiner er beroligende og afslappende midler, tranquillizere, en slags “tørsprit”-tabletter, som har været utrolig populære i mange år. De bedst kendte er diazepam (Stesolid, Apozepam, Valium, Hexalid), Librium, Risolid, alprazolam (Alprox), Lexotan, Serepax, Tafil og Temesta.
Midlerne virker ved at undertrykke centralnervesystemet, både i følelsesområdet (det limbiske system), hjernebarken og hjernestammen. Det foregår ved, at stofferne binder sig til specielle receptorer eller nøglehuller nær ved overgangen fra den ene nervecelle til den anden. Nøglen er så benzodiazepinet. Med tiden dannes der flere og flere receptorer, som ”skriger efter mere”, hvis man ikke tager medicinen.
Disse stoffer virker meget forskelligt på mennesker. Alderen, rygning, leversygdom, andre legemlige sygdomme samt andre lægemidler kan påvirke omsætningen af stofferne og deres virketid. De optages hurtigt fra tarmen og fordeler sig også hurtigt, og mængden i vævene er meget større end i blodet.
De forskellige benzodiazepiner nedbrydes med forskellig hastighed, og nogen tager det adskillige døgn at komme af med igen, fx diazepam og nitrazepam, hvor en enkelt dosis tager flere døgn om at blive udskilt. Jo længere tid, bezodiazepinet er i kroppen, jo mere påvirkes funktionsevnen om dagen (reaktionstid, tænkeevne, balanceevne etc.) Jo kortere, de er i kroppen, jo oftere ses abstinenssymptomer og angst mellem de enkelte doser.
Umiddelbart er der kun få bivirkninger af stofferne, hvis de gives i rigtig dosis. I større doser og ved længere tids brug optræder træthed, søvnighed, forvirring, rytmiske øjenbevægelser, hovedpine, svimmelhed, talebesvær, muskelsvaghed, styringsbesvær af arme og ben samt hukommelsesproblemer. Sexlysten undertrykkes sammen med nedsat seksuel formåen. Koncentrationsevnen nedsættes, evnen til at tænke klart påvirkes.
Hos nogen kan midlerne virke modsat, dvs de kan give søvnløshed, hallucinationer, mareridt, eufori (kunstigt løftet stemning). De kan også give raserianfald og voldelig opførsel, mest hos mennesker med tendens til at være agressive. Ældre kan blive konfuse og miste orienteringen. Der kan forekomme direkte black-outs eller hukommelsesudfald.
I større doser kan åndedrættet påvirkes. Det er således en fejl at give diazepam til mennesker med astma eller dårlige lunger. Benzodiazepiner kan også medføre depression.
Man må ikke give benzodiazepiner til mennesker med svær natlig snorken og anfald af kortvarige stop i åndedrættet under søvnen (søvnapnø).
Man skal passe meget på med ældre og svage mennesker. Risikoen for faldulykker og knogebrud øges bl.a. væsentligt.
Benzodiazepiner og alkohol kan sammen give voldsomme og uberegnelige reaktioner. Det kan i det hele taget være svært at skelne mellem en rus og påvirkning af benzodiazepiner, og bilkørsel med benzodiazepiner i blodet kan være lige så farlig som at køre med sprit i blodet.
Virkningen af mange lægemidler ændres, når man samtidig får benzodiazepiner.
Benzodiazepiner går gennem moderkagen og ind i barnet og kan måske øge risikoen for ganespalte. Tager en gravid kvinde høje doser af benzodiazepiner i sidste del af svangerskabet, kan barnet blive slapt og få abstinenser.
Det er stort problem, at benzodiazepiner giver tilvænning. Efter få uger aftager virkningen, og man må så sætte dosis op. Holder man op efter flere ugers behandling, vil den angst og uro, man begyndte behandlingen for, oftest blive meget værre end før (rebound effekt).
Holder man pludselig op med benzodiazepiner vil der komme abstinenssymptomer. Efter få dage ved korttidsvirkende benzodiazepiner, og efter 5-10 dage ved de langtidsvirkende. Symptomerne er søvnløshed, ophidselse, angst, ændret opfattelse af omgivelserne, depressive symptomer og problemer med mave og tarme. I svære tilfælde kan der komme kramper eller sindssygesymptomer (psykoser). Det er altsammen udtryk for en fysisk afhængighed af stoffet. Hjernen og kroppen skriger efter det, hvis man stopper pludseligt.
Vil man holde op med behandling med benzodiazepiner, kan det være en god ide at erstatte det givne kortere tids virkende benzodiazepin med en tilsvarende dosis af diazepam (langtidsvirkende). Derefter sætter man dosis af diazepam ned med 10 milligram dagligt, indtil man er nede på 20 milligram. Så sætter man dosis langsomt ned med fx 2½ mg dagligt hver 2-4 uge. Se nederst.
Drejer det sig om alprazolam (Alprox, Tafil) skal man nedsætte med et halvt milligram om ugen, idet der ellers kan komme kramper og delirium.
Er dette program for indviklet, kan man fx nedsætte dosis med en kvart tablet hver uge eller hver fjortende dag.
Betablokkeren propranolol kan hjælpe til at nedsætte abstinenserne, men nedsætter produktionen af signalstoffet melatonin fra koglekirtlen i hjernen og dannelsen af Q10, der er vigtigt for cellernes kraftværker” (mitokondrierne).
Der kan gå op til flere år, før man er helt ude af eftervirkningerne ved brug af benzodiazepiner.
De psykiske symptomer efter afvænning kan modvirkes ved regelmæssig og rigelig motion, og akupunktur eller zoneterapi kan også lindre.
Et godt naturmiddel mod nervøsitet, uro og abstinenser fra benzodiazepiner er Kava Kava, der stammer fra en rod i Polynesien. Kava Kava har været forbudt i EU på grund af mistanke om, at det kunne være leverskadeligt, men det viste sig, at det kun var alkoholikere, der fik leverskade ved at bruge Kava Kava. Hvis det er af god kvalitet, er der meget sjældent bivirkninger. Kan købes på www.biovea.com.uk Dosis er 250 mg (en kapsel) 3 gange dagligt.
Ved brug af benzodiazepiner nedsættes dannelsen af melatonin, som er et vigtigt signalstof, der medfører en god søvnkvalitet og en genopbygning, reparation og foryngelse af kroppens celler.
Melatonin, fx 3 mg ved sengetid, har vist at gøre det lettere at vænne sig af med benzodiazepin sovemidler.
(melatonin may help people wean themselves off of benzodiazepine drugs for sleep: One double-blind, placebo-controlled study of 34 people who regularly took benzodiazepines found that taking 2 mg of melatonin nightly helped them discontinue the drug).
Melatonin – vores indre ur
Ved konferencen Health Trends 2002 i København talte Walter Pierpaoli, dr.med. og direktør for Jean Choay Institute for Biomedical Research, Riva San Vitale, Schweiz, om ”Anti-aldrings og terapeutisk virkning af melatonin hos mennesker: En ny medicin er dukket op”. Walter Pierpaoli har i mange år forsket i forholdene omkring melatonin og havde mange spændende ting at fortælle.
Koglekirtlen – pinealkirtlen
Vi har i vores pinealkirtel på undersiden af hjernen et ”livsur” eller et ”tredie øje”, der gennem sin døgnrytme programmerer både sexual- og immunfunktionerne, bl.a. gennem brisselen (thymus). Der foregår en neuro-immun-modulering og overordnet styring af hormonerne, der ændrer sig cyklisk gennem døgnet.
Immuniteten er vores selv-identitet og forsvar. Aldring er tab af selv-identitet. Hvis vi mister den, vil vi udvikle masser af autoimmune sygdomme (hvor vi angriber egne væv).
Vi har også en ”dødsklokke”, der lukker ned for vores liv, når tiden er inde, og den sidder også i pinealkirtlen. Pierpaoli har ved langvarige og besværlige forsøg med mus, hvor han før det forventede dødstidspunkt fjernede deres pinealkirtel, vist, at disse mus lever længere end forventet. Men indtil dødsklokken falder i slag, er pinealkirtlens funktion med til at hæmme aldringen og bevare vitaliteten. Det er lys og mørke, der påvirker pinealkirtlens funktion. Efter fire generationer af dyr, der blev udsat for lys døgnet igennnem, gik det ud over deres vækst, og dyrens ældedes meget hurtigere. Intet fungerede mere. Melatonin i drikkevandet til mus forlænger deres liv.
Pinealkirtlen er tæt forbundet med det neuro-hormonale system, melatonin, zink, selen, de hormonproducerende kirtler og immuniteten. Det hele hænger sammen. Den livsvigtige aminosyre tryptofan fra kosten bliver omdannet til serotonin, og derfra til melatonin, der er et signalstof og ikke (som man ellers plejer at benævne det) et hormon. Man kan øge sin dannelse af serotonin ved at tage tilskud af stoffet 5-hydroxytryptofan – 5HTP. (Kan fx købes over Internettet på www.Nutrion-Trade.co.uk Evt. via tlf. 5932 1074. ). Ved søvnproblemer kan det anbefales at tage 100 mg om aftenen, evt. stigende til 300 mg.
Lys og mørke
Melatonin dannes og udskilles først og fremmest, når det mørkt, og det er vigtigt at vedligeholde den natlige stigning. Blandt andet ved at sørge for, at der er ordentligt mørkt i soveværelset. Man kan ”massere” sin pinealkirtel og derved stimulere dens funktion ved at udsætte sig for en times kraftigt lys hver morgen og en time før, man skal sove. Man kan fx gå ud en time, når det er blevet rigtig lyst. Lyset skal have den samme bølgelængde som sollys, så aftenlyset må man have ved hjælp af et særligt lille lysanlæg (fx Daylite 820, som kan købes på tlf. 8660 0023). Man kan også tage et tilskud på 3 milligram melatonin ved sengetid.
Ved natarbejde skal man alligevel tage melatonin på det sædvanlige sovetidspunkt (før midnat). Ved fast natarbejde kan det dog være en fordel at tage melatonin om morgenen, når man kommer hjem i seng, med henblik på at få en bedre søvnkvalitet i de dagtimer, hvor man sover.
Melatonin påvirker alle funktioner i kroppen, fx brisselen, skjoldbruskkirtlen etc. Livets hemmelighed er at finde i pinealkirtlen, der er pakket med neuropeptider, der for det meste er ukendte, og med bl.a. zink.
Pierpaoli har byttet pinealkirtlerne hos to mus, bedstefar og nevø, og efter et år var der ikke forskel i udseende og vitalitet mellem de to mus. Før transplantationen var bedstefaderen tydeligt ældet. Gamle pinealkirtler, der bliver transplanteret til unge mus, fremskynder deres aldring. Melatonin beskytter også mus, der er inficeret med et dødeligt virus.
Den natlige produktion af melatonin genskaber ungdommelige niveauer af det overordnede kønshormon LH hos kvinder i overgangsalderen. Det genskaber også en ungdommelig funktion af skjoldbruskkirtlen hos kvinder i alderen 42-62 år, inden for seks måneder. Bedst er virkningen hos kvinder med lav natlig produktion af melatonin.
Der er god baggrund for at sammenkæde lav produktion af melatonin med autoimmune sygdomme som fx Hashimotos sygdom (skjoldbruskkirtlen), SLE (systemisk lupus erythematosus), colitis ulcerosa og dissemineret sclerose. Også med osteoporose, højt blodtryk, diabetes, leukæmi, kvindelig og mandlig overgangsalder (menopause og andropause). Pierpaoli har eksempler på, at colitis ulcerosa er blevet kureret med melatonin. Han sagde: ”Osteoporose er ikke noget problem. Bare vent! Knoglerne bliver rekonstrueret”. Melatonin er også vigtigt for nethinden (retina).
Det er derfor vigtigt at bevare pinealkirtlens integritet og funktion. Livsklokken løber ud, holder op med at fungere, efter 120-130 år, hvor dødsklokken så går i gang. Programmet ligger i pinealkirtlen. Der er selvfølgelig en filosofisk side af det. Der skal være et formål med livet. Hvis alle vidste, hvad pinealkirtlen og melatonin kan udvirke, ville det være en katastrofe for bl.a. pensionsselskaber, forsikringsselskaber m.fl. Der foregår en fælles samtale mellem psyke, nervesystem, immunsystem og hormonsystem, og det er vigtigt at holde samtalen i gang og god.
Hold ”uret” sundt
Pierpaoli omtalte bl.a. et tilfælde, hvor en dame med en metastaseret hjernesvulst blomstrede op, og hendes tumor svandt næsten ind. Hun fik dermed seks gode måneder. Kræft betegnede han som opdukken af en fjende i kroppen, og man kan dræbe denne fjende ved at holde sin indre klokke eller ur sundt. Han hævder, at begyndende kræfttilfælde er blevet kureret – masser af dem. Unge sclerosepatienter har haft megen glæde af at få melatonin.
Pierpaoli mener, at der nu er beviser for, at man kan komme sig af sygdom ved at genskabe ”klokken”, også neurodegenerative sygdomme som Parkinson og Alzheimer.
Aldring er for en stor del til at få til at hæmme udviklingen af (reverse). Man kan kæmpe mod aldringen. Det er muligt at genskabe vitalitet og et godt immunforsvar, også hos ældre.
Det er ikke sandt, at autoimmune sygdomme ikke kan kureres. Man kan se auto-antistoffer forsvinde langsomt ved hjælp af melatonin. Man genskaber selv-identiteten.
Tilskud eller melatoninrigtig levevis
Begynder man at tage melatonin som tilskud, må man vente på virkningen. Det tager tid at få ”uret” i orden og komme til at reagere rigtigt. Der er ikke registreret nogen bivirkninger af melatonin, selv i store doser. Studier har klart vist, at melatonin ikke er giftigt.
Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts.
B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.
Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.
Dr. Walter Pierpaoli har skrevet bogen ”The Melatonin Miracle” i 1995 sammen med William Regelson. Desuden er han med i “Pineal gland and other pacemakers in the progression og aging and carcinogenesis”. New York Academy of Sciences. Vol 219. Han er blevet mobbet og forfulgt for sine synspunkter af lægestanden (der jo ville risikere at blive næsten arbejdsløs). Han omtalte det lægelige system som stivnet, krystalliseret og ældet, bundet til den kemiske industri. Det er svært at råbe lægerne op med naturlige behandlinger Han er træt af, at lægerne ikke vil høre og forstå. Som han sagde på Health Trends: “It is impossible to begin to learn for a person who believes in, what he already knows”. Det er umuligt for en person at lære nyt, når han tror på det, han allerede ved.
Lægen kan ordinere melatonin i form af lægemidlet Circadin. Man kan også købe melatonin lovligt til egeet brug på adressen www.biovea.com. Det er billigere.
Dosis er typisk 2 eller 3 mg en time før sengetid.
Det kan være overordentligt svært at komme ud af afhængighed af sovemedicin, typisk benzodiazepiner, men jeg kan tilråde følgende:
Melatonin 3mg (evt. 6 mg) en time før sengetid.
5-HTTP 100 mg ved sengetid, evt. stigende med en uges mellemrum til 300 mg.
Magnesium 500 eller 600 mg om aftenen sammen med B6-vitamin 50 mg
Bio-selen + zink. 2 tabl. om aftenen
Om morgenen et B-vitamin kompleks (stærke B-vitaminer)
Om morgenen mindst 100 mikrogram D3-vitamin (Matas eller helsekostforr.). Til fedtholdigt måltid.
Om morgenen er vitamin-mineraltablet af god kvalitet, fx Omnimin eller Spektro.
C-vitamin. 1 gram 3 gange dagligt. Gerne C-vitamin med hyben og bio-flavonoider.
Spis sundt og få mindst en times motion hver dag.
Engelske anbefalinger:
Skift fra det aktuelle benzodiazepin til den tilsvarende dosis af diazepam (se skema).
Trin 1: Diazepam har en relativt lang nedbrydningstid og findes i tabletter af forskellig størrelse.
Trin 2: Nedsæt dosis gradvist med tiden, med ændringer af dosis fx hver 2-4 uger. Det er bedre at ændre dosis langsomt i stedet for hurtigt, for at kroppen kan tilpasse sig ændringer i hjernens kemi (GABA niveauer).
Trin 3. Til sidst stop helt, men få fortsat
psykologisk støtte, som også er nødvendig i hele afvænningsperioden.
Følgende doser svarer
til Diazepam 5 mg:
| Chlordiazepoxide | 15 mg |
| Loprazolam | 0.5 mg – 1 mg |
| Lorazepam | Temazepam 10 mg |
| Lormetazepam | 0.5 mg – 1 mg |
| Nitrazepam | 5 mg |
| Oxazepam | 15 mg |
|
|
||||||||||||||||||||||||