Ved pletskaldethed er det bedst at bede en hudlæge om at se på det, da der kan være tale om en svamp i pletten, der har skadet hårvæksten.
Pletskaldethed – alopecia areata – skyldes en autoimmun reaktion, hvor immunsystemet angriber egne hårsække og forhindrer, at håret vokser normalt ud. Der er nogle antigener i hårsækkene, som normal ikke angribes af cellerne fra immunsystemet, men i nogle tilfælde gør de det alligevel. Der er en arvelig tendens til sygdommen, som dog også kan have andre årsager. Kronisk stress eller voldsom, akut stress kan udløse, og det kan skader også. Virus, allergi og kemiske stoffer kan være medvirkende. Ændringer i hormonerne kan også spille en rolle, da pletskaldethed hos kvinder oftest ses i begyndelsen af puberteten og i forbindelse med overgangsalderen. Der er en større tendens ved eksemlidelser.
Pletskaldethed kan vise sig ved en enkelt plet, flere pletter eller evt. ved at alt håret falder af, inklusive øjenhår – alopecia totalis.
En dårlig kost kan også spille ind. Specielt har man set sammenhæng med mangel på protein (æggehvidestof), zinkmangel og jernmangel. Mange teenagepiger har jernmangel, og mange har spiseforstyrrelser. Også mindre børn kan have jernmangel.
Mangel på selen, som mange har, har betydning for udviklingen af autoimmune sygdomme, og det samme gælder for mangel på D3-vitamin. De fleste danskere mangler begge dele, så jeg vil anbefale at tage 200 mikrogram Seleno Precise hver dag, og 100 mikrogram (2000 enheder) D3-vitamin, der er den naturlige form for D-vitamin og derfor ikke skadeligt i mængder under 10.000 enheder (250 mikrogram), måske ikke under 500 mikrogram. Skal tages til et fedtholdigt måltid.
Melatonin er at naturligt signalstof, der produceres i hjernens koglekirtel (pinealkirtlen), især i mørke om natten, når man har fået dagslys ude i mindst en time om dagen. Melatonin styrer både nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet. Det er samtidig vores stærkeste selvlavede antioxidant. Der er derfor god grund til at tage et tilskud af melatonin på fx 3 mg ved sengetid. Læs mere om melatonin på www.radiodoktoren.dk
Begynder man at tage melatonin som tilskud, må man vente på virkningen. Det tager tid at få ”uret” i orden og komme til at reagere rigtigt. Der er ikke registreret nogen bivirkninger af melatonin, selv i store doser. Studier har klart vist, at melatonin ikke er giftigt. Man kan ikke få det rigtige melatonin lovligt i Danmark, men kan købe det lovligt til eget brug fra andre EU-lande. Fx fra England via www.biovea.co.uk/
Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts. B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.
Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.
Svovl har stor betydning for hårvæksten, og mange mangler svovl, da de opvarmer det meste af deres mad, hvorved svovl bliver luftformigt og forsvinder. Det kan derfor være en meget god idé at tage tilskud af MSM (methylsulfonylmethane), der er et naturligt og meget ugiftigt stof, To gram to gange dagligt. Kan købes som pulver hos Matas og i helsekostforretninger (det billigste. Må gerne indtages, selvom der står noget andet på dåsen). Som kapsler kan man købe det fx fra Malmø, Golden Health, dansk tlf. 4052 4015, eller fra England via www.gaya-nutrition.com eller www.biovea.co.uk/
Ved behandling bliver hårvæksten normal hos ca 75% i løbet af et år. Har tilstanden varet i længere tid, er chancen for succes kun omkring 40%, men der er selv efter mange år mulighed for at få en normal hårvækst, selvom der også er mulighed for tilbagefald af sygdommen.
De accepterede lægelige behandling består normalt i lokalbehandling med stærke binyrebarkhormoner for at undertrykke immuncellerne lokalt. Der bruges også bløde røntgenstråler (Buckystråler), frysning med kulsyresne og lokalbehandling med stoffet dithranol, men ingen af behandlingerne er særlig effektive. Med disse behandlinger forsøger man at irritere hårbunden for på den måde at engagere immuncellerne i kampen mod det irriterende, så påvirkningen af hårcellerne bliver mindre.
Er forandringerne mere udbredt, kan man forsøge med lysbehandling (PUVA) efter øgning af lysfølsomheden med et psoralen. Der er flere behandlinger på vej, som sigter mod at undertrykke immunsystemets angreb på hårcellerne lokalt, fx med stoffet tacrolimus, der kun virker lokalt, og celledræbende stoffer, som man prøver på at få til kun at virke lokalt, men det er foreløbigt eksperimentelle behandlinger.
Af alternative muligheder er der set virkning af akupunktur og stress-nedsættelse. Kosten spiller også en rolle. Man kan fx give et vitamintilskud i form af en almindelig vitamin- mineraltablet. Er der jernmangel og mangel på zink, kan man give et tilskud af disse mineraler. Zink har stor betydning for immunsystemets normale funktion. Men man må ikke overdrive med zink, da man så kan se nedsat optagelse af kobber og jern. Derfor anbefales kun 20-30 milligram zink dagligt. Hvis tabletten ikke smager af noget særligt, er det tegn på zinkmangel.
Mangel på kobber og mangan er almindeligt ved hårtab, så der kan være god grund til at tage et tilskud af disse to mineraler. Fx kobber 4-10 mg dagligt i en periode, og derefter 2 mg dagligt. Skal helst tages på et andet tidspunkt af dagen end zink og den almindelige vitaminpille. Nogen får farve i håret igen, når kobbermanglen er ophævet.
Mangan kan man også tage 10 mg dagligt af i en periode, og så 5 mg dagligt. Det er også med til at igangsætte dannelse af hormoner, især stofskiftehormonet thyroxin.
Også fiskeolie og gammalinolensyre (fx kæmpenatlysolie) virker på immunsystemet og er værd at prøve.
Aloe vera modvirker den betændelsesagtige proces i hårsækkene samt gør immunsystemets virkning mere normal. Det er stoffet kvælstofoxid i Aloe vera samt det vigtige enzym superoxiddismutase, som også indeholder zink, der virker. Superoxiddismutase beskytter blandt andet cellerne mod frie iltradikaler, der skader cellernes ”kraftværker”. Kan købes som GlisoDin R. Sollys kan give bedring.
I Aloe vera finder der også nogle livsvigtige sukkerstoffer, som vi ikke selv kan danne, og som er nødvendige for, at vores celler kan kommunikere med hinanden og hele kroppen fungere ordentligt. De kaldes glykonutrienter, og der er otte af dem. De af dem, som man ikke kan få med almindelig indtagelse af mad (også fordi så få spiser de 600 gram grønt og frugt hver dag og får frugt, der er modnet naturligt på træerne). Man kan købe de otte sukkerstoffer (glyko-ernæring) i helsekostforretninger eller på tlf. 3833 9633. Læs om de sunde sukkerstoffer på www.radiodoktoren.dk
En dobbeltblind undersøgelse, der har været publiceret i lægetidsskriftet Archives of Dermatology , har vist, at aromaterapi kan hjælpe mod pletskaldethed. I undersøgelsen brugte man følgende opskrift:
2 dråber timianolie
3 dråber lavendelolie
3 dråber rosmarinolie
2 dråber cedertræsolie
opblandet i 3 milliliter Jojobaolie og 20 milliliter vindruekerneolie.
I undersøgelsen fik 86 personer med pletskaldethed masseret hårbunden i mindst to minutter hver aften med blandingen eller kun med Jojobaolie plus vindruekernolie. Efter massagen fik de et varmt håndklæde om håret for at bedre optagelsen af olien i hårbunden.
I kontrolgruppen fik kun 15% hårvæksten tilbage, men der i den gruppe, der fik opskriften med de æteriske olier, har 44%, der fik hårvæksten i gang igen. Det konkluderes af forskerne, at behandlingen er sikker og effektiv.
Homøpati kan også være en mulighed. Her skal man konsultere en klassisk homøopat.
Det kan være svært for især teenagere at leve med pletskaldethed. De er i gang med deres personlige udvikling og tåler dårligt at være anderledes. Der kan komme usikkerhed, dårligt selvværd, skamfølelse, vrede, psykiske smerter, angst og isolation. Det er derfor vigtigt, at omgivelserne ved, hvad det drejer sig om, også lærere og kammerater. Masser af sport og fritidsinteresser hjælper, og det gør gode venner også. Forældrenes kærlige støtte er meget vigtig.
Alopecia Areata Foreningen har hjemmesiden www.alopecia.dk
Læs mere om autoimmune sygdomme og deres årsager på www.radiodoktoren.dk samt i bogen ”Maven – din bedste ven” af Carsten Vagn-Hansen. (Gads forlag).