Det er vigtigt, at kroppen er i så god en stand som muligt, når man skal udsættes for den stress, som en operation altid vil være. For at kunne klare belastningen er det vigtigt, at kroppen har tilstrækkelige depoter af alle næringsstofferne, blandt andre vitaminer, mineraler og sunde fedtsyrer.
Kroppen skal være i balance med hensyn til opbygning og nedbrydning af vævene, så kosten skal være sund og tilstrækkelig. Det er for eksempel dårligt for kroppen at blive udsat for vægttab den sidste tid før operationen, selvom man måske er overvægtig.
Afmagring svækker alle kropsfunktioner, også musklerne, så selvom fedme kan komplicere en operation og øge risikoen for blodpropper og hjerteproblemer bagefter, er det vigtigt ikke at tabe i vægt de sidste 1-2 måneder før en operation. Overvægtiges risiko ved en operation kan i øvrigt i vidtgående grad modvirkes ved forebyggelse af fx blodpropper.
Det er især vigtigt at få tilstrækkeligt protein (æggehvidestof) før operationer, da proteinmangel giver træthed og muskelsvaghed, øger risikoen for komplikationer og svækker immunforsvaret med øget risiko for betændelse. Sårhelingen forringes tydeligt. Det er ikke alene mængden, men også typen af protein, der betyder noget for modstandskraften. Proteiner nedbrydes til aminosyrer i tarmkanalen, og der skal være nok af de livsvigtige aminosyrer. Kniber det meget med at spise nok protein, kan det være gavnligt at indtage proteinpulver , der indeholder alle vigtige aminosyrer. Vigtigheden af protein understreges af, at hvis man ikke kan spise nok af fedt og stivelsesstoffer, bruger kroppen protein til at lave det livsnødvendige druesukker af.
Svenske undersøgelser har vist, at ældre ofte er underernæret med protein, og at der allerede efter 3-4 ugers effektivt proteintilskud kan konstateres vægtøgning, øget appetit og øget legemlig aktivitet. Mælkeprodukter som fx kvark har et højt indhold af proteinstof og energi, og det samme gælder for fx fisk. Det er en fordel at bruge surmælksprodukter, for eksempel youghurt naturel, idet man så styrker sin tarmbakterieflora, som blandt andet vedligeholder et godt immunforsvar.
Det er vigtigt at sikre sig, at kroppen har nok af alle vitaminer og mineraler samt andre ting, der er vigtige for dens funktion. Især ældre risikerer at få for lidt af de forskellige ting med kosten og anbefales derfor at tage en kombineret vitamin-mineralpille dagligt. Ældre mangler også oftere D3-vitamin, kalk, magnesium, folinsyre, B12 vitamin, zink, selen og C-vitamin og kan have glæde af at tage et ekstra tilskud heraf. Har der på grund af sygdommen været blodtab, kan et jerntilskud være nødvendigt, men for meget jern er dårligt for sårhelingen og sundheden. Man kan ved hjælp af blodprøven serum-ferritin få konstateret, om man mangler jern.
Vitaminerne B5 (pantothen), C-vitamin, A-vitamin, kobber, zink, magnesium og mangan er de vigtigste, når det drejer sig om sårheling og heling af de skader, som operationen i øvrigt kan medføre. Det vil derfor være en god idé at tage en blandet B-vitamintablet (et kompleks), 200 mg B5-vitamin, 500 eller 750 mg C-vitamin to gange dagligt, en blandet vitamin-mineral tablet med kobber om morgenen og en zinktablet om aftenen sammen med 500 mg magnesium og 5 eller 10 mg mangan.
Zink forkorter den tid, det tager for såret at hele. Det er bedst at tage zinktilskud allerede før operationen.
Ved svækkelse af hjertet kan hjertecellerne styrkes ved tilskud af 100 mg Q10 to gange dagligt, der samtidig er godt antioxidant. Q10 er nødvendigt for energidannelsen i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og dermed også for helingen efter operationer. For dannelsen af mitokondrierne er stoffet D-ribose også nødvendigt, og det kan især ved hjerteoperationer tilrådes at tage tilskud af D-ribose før operationen. D-ribose støtter hjertets evne til at bevare og genopbygge energidannelsen ved alle hjerte- og karsygdomme, også i hjernen.
En hvilken som helst skade på kroppen, for eksempel sår- og vævsskader, forbrændinger, knoglebrud eller operationer tømmer kroppen for C-vitamin, der er med til at kontrollere mineralerne under sårhelingen og med til, at der dannes nok af det nødvendige bindevæv (kollagen), så såret vokser godt sammen. C-vitamin modvirker også betændelse.
E-vitamin (blandede) understøtter C-vitamin og modvirker opbygningen af åreforkalkning i pulsårerne. En undersøgelse har vist, at E-vitamin kan modvirke vævsskade under bypass operationer. Det er dog ikke klogt at tage mere end den på pakningen anbefalede dosis dagligt før operationer, da der så kan være en lille risiko for blødninger.
Kobber og zink er nødvendige for dannelsen af et vigtigt naturligt antioxidant i kroppen – SOD (kobber/zink superoxid dismutase), der er yderst vigtigt for sårhelingen. Antioxidanter standser de skadelige frie iltradikaler, som medfører skader på cellerne og fedtet i cellevægge og blod. Antioxidanter fremmer også reparationen af vævet. SOD enzymet fremmes også af naturmedicinen Glisodin.
Det er vigtigt at fedtindholdet i kosten overvejende består af sundt fedt. En høj indtagelse af mættede fedtstoffer, fx fra dyr, nedsætter immunforsvaret, og det gælder også for plantefedt med omega-6 fedtsyrer (margarine, også plantemargarine), mens et supplement af omega-3 fedtsyrer har vist sig at kunne give en bedre funktion af immunforsvaret og færre komplikationer fra betændelse. Det er derfor en god idé at ændre sin fedtindtagelse i retning af at spise mere fed fisk, der også indeholder værdifulde proteinstoffer, og evt. tage et tilskud af fiskeolie, der også modvirker rytmeforstyrrelser i hjertet. Hørfrøolie eer også en omega-3 olie. Kan fx købes som Livets Olie, der også indeholder gammalinolensyre, som er livsvigtig. Det øvrige fedtforbrug kan med fordel lægges over på flydende fedt, især rapsolie og olivenolie, der sammen med frugt og grønsager indeholder mange vigtige naturlige antioxidanter. Det skal understreges, at sundt mættet fedt, fx kokosolie og fedt fra økologiske dyr, i normale mængder ikke medfører hverken forhøjet kolesterol eller øget risiko for hjertet og kredsløbet.
Arten af tarmbakterierne har stor betydning for dit immunforsvar og også for tyktarmens funktion. De vigtigste af disse er mælkesyrebakterier. De producerer vigtige næringsstoffer, som tarmslimhinden behøver, og vitaminer og antioxidanter. Der undertrykker sygdomsfremkaldende bakterier og stimulerer immunforsvaret. De mindsker giftige stoffer i tarmen og fremmer tarmbevægelserne, blodgennemstrømningen og optagelsen af næring i blodet. Man kan fx spise surmælksprodukter eller tage probiotika som tabletter med frysetørrede mælkesyrebakterier som fx BioGaia, Udos Adult og lignende. Eller man kan tage en daglig dosis af Vita Biosa, fx to spiseskefulde.
Det er klogt at spise en grov og grøn kost, blandt andet for at holde sin tarmfunktion godt i gang, også efter operationen.
Også lige før operationen er det vigtigt at spise nok. En svensk forsker har fundet ud af, at patienter ofte kan udskrives hurtigere efter en operation, og at de har det bedre, hvis de har fået kulhydrater (stivelses- og sukkerstoffer) inden en planlagt operation. Der skal selvfølgelig tages hensyn til, at der ikke er noget i maven under operationen, men det vil narkoselægen fortælle om. Man er gået væk fra tidligere tiders lange faste før en operation, især når det drejer sig om væske. Mavesækken tømmes for klare væsker, uanset mængde, i løbet af to til tre timer. Smerte, angst, stress og beroligende lægemidler nedsætter dog mavesækkens tømningshastighed.
Efter operationen er det bedst at spise let fordøjelige og hyppige måltider og at komme hurtigt i gang med at spise.
Enzymet bromelain, der findes i ananas, modvirker hævelsen efter operationer og skader. Det virker anti-inflammatorisk og styrker immunsystemet.
Chlorella, som er en grønalge, er ifølge japanske studier meget effektivt til at øge cellevæksten, som er af stor betydning i helingen af væv og sår efter operationer. Ved hjælp af CGF = Chlorella Growth Factor. Væksten af knogler og muskler styrkes, sammen med immunsystemet.
Kisel hjælper i helingen af huden, senebånd, sener og andre væv. Fås også i flydende form.
Kolloidalt sølv kan bruges på såret for at forhindre betændelse, og man kan 2-3 gange dagligt tage en teskefuld og holde den i munden så længe som muligt, før man synker det.
Drikker man ikke nok, fx på grund af symptomer som kvalme og træthed mm., og har man et underskud af væske på grund af tab ved opkastninger, diaré, feber, vanddrivende midler og afføringsmidler, kan det føre til for lavt blodtryk, mathed og hos ældre forvirring. Alle kropsfunktioner lider ved vandmangel. Ældre kan desuden have svært ved at drikke nok, ikke mindst på grund af manglende tørstfornemmelse. .
Det er derfor godt at vænne sig til at drikke tilstrækkeligt i tiden op til en operation og i det hele taget. Ved svigtende funktion af nyrerne eller hjertet kan der komme væskeoverskud med vand i kroppen og overbelastning af hjertet. I disse tilfælde skal man ikke drikke mere end højst halvanden liter i døgnet og sikre sig, at man er bedst muligt behandlet for sine lidelser.
Det er vigtigt at styrke både muskler, kredsløb og åndedrættet før og efter en operation. Det er klogt at begynde så tidligt som muligt med åndedrætsøvelser, da de styrker både lungerne og de muskler, man bruger ved åndedrættet. Derved er man med til at nedsætte risikoen for lungekomplikationer efter operationen, som fx lungebetændelse.
Motion påvirker ikke alene hele kroppens husholdning positivt, men er også af betydning for ens psykiske tilstand. Motion er et godt middel mod både angst og depression.
Melatonin har vist sig at have en beroligende og angstdæmpende virkning i forbindelse med operationer. Der skal gives 9 eller 10 mg 1-1½ time før indgrebet. Det gælder både for operationer i lokalbedøvelse og fuld bedøvelse. Flere undersøgelser viser også en smertestillende virkning efter operationen med nedsat forbrug af smertestillende midler.
Der er ikke set nogen bivirkninger ved brug af melatonin. (Ugeskr. for Læger 16 maj 2011 (173/20) p 1424-27).
Granatæble før og efter hjerteoperationer
Det er almindeligt med en let svækkelse af hukommelsen i tiden efter en hjerteoperation og andre store operationer, men en ny undersøgelse har vist, at kapsler med en blanding af stoffer fra granatæbler kan modvirke dette. I undersøgelsen indgik ti patienter, der stod for at skulle have enten en bypass operation af hjertets kranspulsårer eller have skiftet en hjerteklap. De fik enten kapsler med polyfenoler fra granatæbler eller en uvirksom placebo fra ugen før og indtil seks uger efter operationen. De blev alle testet neuropsykologisk en uge før og to og seks uger efter operationen.
Deltagerne, der fik placebo, viste sig at have en let svækkelse af hukommelsen både to og seks uger efter operationen, mens de som fik granatæble viste sig at have en bedre hukommelse sammenlignet med deres status før operationen. Forskerne mener, at når granatæble kan virke så godt efter operationer, vil det sikkert også kunne hjælpe på raskes hukommelse. (Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine. Sept 16, 2013).
Granatæbler indeholder kraftfulde anti-oxidanter, der ser ud til at hæmme åreforkalkning, reducere risikoen for hjerte/kar sygdomme og dæmpe et højt blodtryk. Granatæbler har også vist sig at have kræfthæmmende egenskaber, der er effektive i at undertrykke forskellige kræftformer inklusive hud-, bryst- og tarmkræft.
Naturmedicin og blødning
Visse typer naturmedicin kan øge risikoen for blødning, især sammen med blodfortyndende medicin. Det drejer sig om:
Hvidløg
Ingefær
Gingko
Ginseng
Danshen
Dong quai
Feverfew
Sølvlys (Black Cohosh)
Løg
Papain
Fiskeolie, Gingko biloba, Ginseng, hvidløg, E-vitamin og ingefær kan alle medføre øget risiko for blødning under og lige efter operationen. Man skal derfor stoppe med især E-vitamin to uger før operationen.
Lakrids kan øge blodtrykket
Hyperikum (prikbladet perikum) kan svække eller forstærke virkningen af visse lægemidler.
Valeriane (Badrian) kan have indflydelse på narkosen.
Aloe vera kan øge sårhelingen ved at øge dannelsen af collagen.
Det er altid bedst at snakke med lægerne på sygehuset, især narkoselægen, om de kosttilskud, man tager. Generelt er det en god idé at stoppe med sin urtemedicin en uge før en operation.
Tobak
Tobaksrygning har en meget skadelig indflydelse på hele organismen, hvilket især viser sig i forbindelse med sygdom og operationer. Rygning øger således risikoen for komplikationer i lungerne op mod fire gange i forhold til ikke-rygeres. Man har også længe vidst, at sårhelingen forsinkes væsentligt, og risikoen for fx livsfarlig tarmlækage efter operationer i tyktarm og endetarm øges op til tre gange. Rygere har ganske enkelt en større risiko for at dø som følge af komplikationer i et operationsforløb end ikke-rygere.
Rygere har en fordoblet risiko for, at et brok kommer igen efter en brokoperation. Kredsløbet svækkes, og modstandskraften mod betændelse nedsættes betydeligt. I en oversigtsartikel fornylig anføres det, at ca. en trediedel af alle operationspatienter er rygere og har akutte og kroniske organskader, der stammer fra rygningen.
Det hjælper ikke at nedsætte antallet af cigaretter. Der skal holdes helt op, før den positive effekt viser sig. Virkningen af rygestop kommer meget hurtigt, for når kulilten er væk fra blodet, nedsættes risikoen for blodpropper, for sammentrækning af pulsårerne med dårlig iltforsyning af vævene og for tilbøjeligheden til rytmeforstyrrelser i hjertet. Og efter to måneder nedsættes også risikoen for lungebetændelse efter operationen.
Rygning er en livsfarlig vane og bør derfor aflægges i god tid før en operation. Det kan være svært at holde op, men er viljen tilstede, kan fx øreakupunktur, medicinsk hypnose eller afvænning ved brug af nikontinpræparater oftest være en god hjælp.
Læs mere om tobaksafvænning, og hvordan den kan lettes, på www.radiodoktoren.dk
Alkohol og tobak går ofte hånd i hånd, og begge dele svækker immunforsvaret og øger risikoen ved operationer samt svækker sårhelingen bagefter. Til eksempel har en dansk undersøgelse vist, at kvinder, der har et mindre forbrug af alkohol, kun havde 13% komplikationer efter en operation med fjernelse af livmoderen. Var forbruget middelstort, steg risikoen til 27%, og var det stort, lå risikoen helt oppe på 80%.
Afholdenhed fra alkohol de sidste fire uger før operationen kan halvere tendensen til komplikationer. Formentlig fordi organfunktionerne har nået at blive bedre, og der sker en nedsættelse af den overdrevne reaktion på kirurgisk stress.
Psykisk forberedelse
Det er normalt at være nervøs for en operation, ligegyldigt hvor lille den er. Frygten for at blive skåret i ligger dybt i os alle. Men bliver den normale frygt til angst, stiger risikoen ved operationen, da kraftig stress kan skade kroppen, især hvis den er tilstede over længere tid. Hele kroppens “husholdning” påvirkes. Det er især et stresshormon fra binyrebarken, kortisol, der kan påvirke organismen. Kortisol nedsætter bla. immunforsvaret mod betændelse.
Angst hænger ofte sammen med manglende viden om, hvad der skal ske, hvilket endnu engang understreger vigtigheden af at spørge og få den nødvendige viden, der fører til tryghed. Du skal være aktiv, for kortisolproduktionen øges under ufrivillig passivitet og ved følelsen af, at man ikke har nogen indflydelse på, hvad der sker.
Giv udtryk for dine følelser. På den måde inviterer du både familie, venner og sundhedspersonalet til at hjælpe dig med at håndtere følelserne, til at informere og berolige dig, så du ikke skal bære på en grundløs angst. Skriv eventuelt i din dagbog om dine følelser. Det forløser også. Husk, at vi er mennesker, fordi vi har følelser. Indelukkede og undertrykte følelser belaster og er sygdomsskabende.
Brug dit åndedræt til at styre din frygt. Dybe, rolige åndedrag skaber afspænding, både psykisk og legemligt. Skal det gå hurtigt, så træk vejret dybt tre gange og smil samtidig. Det virker utrolig godt, også på dine omgivelser. Kernen i alle sind-krop teknikker som fx yoga og meditation er åndedrætskontrol. Hvis du samtidig er legemligt aktiv, fx ved Tai Chi eller Qi Gong, gymnastik og gåture, forsvinder alle bekymringer, og sindet falder til ro.
Lære om åndedrætsterapien Buteyko-terapi på www.radiodoktoren.dk
Lær afspændingsøvelser og udfør dem, evt. til musik (fx fra Fønix Musik).
Det vil gavne dig at få ryddet op i dine opgaver før en operation, og er det en større operation med en vis risiko, vil det være godt for dig ikke at have nogen store modsætningsforhold til din familie og andre nære personer. Skab fred omkring dig og tilgiv, hvis det er nødvendigt, og fortæl de mennesker, der betyder noget for dig, at du holder af dem. Det vil også give dig selv fred til at kunne klare den opgave at blive opereret. Prøv at skaffe dig af med al fjendtlighed i dit sind.
Har du en tro på, at der en højere mening med alt, vil den hjælpe dig til roligt at tage imod det, der skal ske. Måske vil din operation være et skridt på vejen til en højere forståelse af dig selv og dit liv.
Under operationen
Læg mærke til, at du ligger godt på operationslejet. Især ved længere varende operationer, hvor man ligger bevidstløs i samme stilling, kan der komme ubehagelige følger fra tryk mod knoglefremspring og nerver. En fjerdedel af alle tryksår skyldes forhold under operationen. Sig det derfor til lægen, hvis du føler, at du ligger dårligt.
Hvis du er helbedøvet, kan du intet mærke, men kan have drømmeagtige erindringer bagefter. Nogle mennesker snakker i søvne under helbedøvelse, men du skal ikke være bange for, at du udleverer dine hemmeligheder.
Er du lokalbedøvet eller regionalbedøvet, kan du bede om at høre musik. Det både beroliger og understøtter bedøvelsen. Prøv at genkalde dig gode oplevelser i dit liv, eller tænk på noget godt, der venter dig i fremtiden. Forestil dig, hvor godt du vil få det på grund af operationen. Smil gerne samtidig. Det vil opmuntre lægerne og resten af operationspersonalet. Du kan også vælge at følge med i operationen ved hjælp af et spejl, men mange bryder sig ikke om dette.
Efter operationen
Det er normalt, også efter en operation i lokal- eller regional bedøvelse, at man kommer til at ligge på en opvågningsstue, bla. til observation for uventede blødninger. Efter fuld bedøvelse skal man altid være under tæt observation af en sygeplejerske, der følger åndedræt, blodtryk og puls samtidig med observation af din almene tilstand. Sygeplejersken vil også hjælpe dig, hvis du har det dårligt, så det er vigtigt, at du siger til, så snart der er noget, der generer dig.
Det er især vigtigt, at du trækker vejret ordentligt, især efter større operationer, hvor det har vist sig, at der kan være iltmangel. Især rygere risikerer dette. Eventuelt vil du få ilt gennem et kateter, uden at dette behøver at betyde, at der er fare på færde.
Man vil også holde øje med eventuelle ændringer i blodets salte og blodet iøvrigt, og ofte vil du ligge med et drop, som sættes op før enhver større operation for at have direkte adgang til at give dig nødvendig væske og medicin. Sygeplejersken vil holde øje med, at dette fungerer. I mange tilfælde vil man gennem droppet give en mild sukkeropløsning, så kroppen får energi. Når du er helt vågen, og din tilstand er stabil, vil du normalt blive overført til den afdeling, du er blevet indlagt på, eller udskrevet, hvis der er tale om endagskirurgi.
Smerter
Det er meget vigtigt, at du ikke har smerter efter en operation uden at få en effektiv smertebehandling. Det er så vigtigt, at man ofte begynder på smertebehandlingen, før du vågner op, fx ved at sprøjte lokalbedøvelse ind ved såret eller smertestillende medicin direkte i blodet. En effektiv smertebehandling efter operationer giver et bedre ilttryk i underhuden og dermed en bedre sårheling og mindre risiko for betændelse.
Betændelse i sår er almindelige og dyre komplikationer efter operationer. De hvide blodlegemer, der sørger for at dræbe bakterier i vævene, er afhængige af ilt for at kunne udføre deres funktion. Derfor er forekomst af sårbetændelse i meget høj grad afhængig af ilttrykket i vævene. Ved smerter provokeres det ubevidste nervesystem, og herved frigøres blandt andet katastrofehormonet adrenalin, der påvirker nervesystemet til at trække pulsårerne i huden sammen, hvilket giver dårlig blodgennemstrømning i vævene omkring sår og dermed dårligt ilttryk. Et tilstrækkeligt ilttryk i vævene kan nedsætte risikoen for sårbetændelse fra omkring 5% til at være næsten umålelig.
Ernæringen
Det er vigtigt så hurtigt som muligt efter en operation, når eventuel kvalme er overstået, at få mad ned i sine tarme. Maden er nemlig med til at vedligeholde tarmslimhindens sunde funktion og til at opretholde en normal bakteriesammensætning, der også stimulerer immunforsvaret. Er det helt umuligt at få noget ned, vil man give ernæring direkte i blodet, men det er en nødløsning.
Efter en operation har kroppen brug for tilstrækkelig energi og næringsstoffer for at modvirke den belastning af kroppen, som operationen har givet. Derfor skal du forsøge at spise godt og tit, og du skal være sikker på, at du får alt det, du behøver. Er du i tvivl, kan du spørge din sygeplejerske, der igen kan trække på hospitalets diætist, der er specialist i at finde ud af, om der er noget, du mangler.
Er du småt spisende, er det vigtigt, at det bliver bemærket, så du kan få specialkost. Det er desværre ikke på alle hospitaler, at det kan lade sig gøre, men så må du fx bede familie og venner om at komme med din yndlingsmad i en form, så du let kan få den ned. Det er for vigtigt for din sundhed at få tilstrækkelig mad til, at du skal afholde dig fra at bede om hjælp udefra. Man kan også få specialdrikke med et godt indhold af næringsstoffer, og på de fleste steder kan det lade sig gøre at få dem. Gør selv opmærksom på, at du har brug for ekstra opmærksomhed om din kost.
Når du får en tilstrækkelig kost og drikker rigelig væske, vil du hurtigere genvinde dine kræfter og hurtigere komme i gang med at træne dig op igen. En operation tærer på dine vitaminer, så det er også vigtigt at få et vitamin-mineral tilskud efter operationen. Det er normalt at være træt efter en operation, men du kan forkorte træthedsperioden ved at sørge for at opfylde dine naturlige behov for næring, væske og bevægelse.
Afføring og urin
Det er normalt at få forstoppelse efter en større operation. Især efter operationer i bughulen. Meld klart ud til sygeplejersken, hvis du har problemer. Det er muligt at hjælpe dig med fx et klyx, der smører afføringen, eller forbigående at give dig et mildt afføringsmiddel. Det er ikke godt for dig og dine sår at anstrenge dig voldsomt på toilettet.
Sørg for at drikke rigeligt, så du bliver skyllet godt igennem. Din risiko for blærebetændelse vil blive nedsat, og du vil få god motion ved at gå flere gange på toilettet.
Vær meget renlig, når du færdes på et hospital, da du ellers kan risikere at blive smittet med modstandsdygtige bakterier, der trods god hygiejne findes på alle hospitaler. Du kan også godt være bekendt at gøre læger, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker opmærksomme på det, hvis de ikke vasker deres hænder efter at have undersøgt dig eller andre.
Besøg
Sig til dine pårørende, at de ikke må komme og besøge dig med et bedemandsansigt på. De skal være sjove og opmuntre dig, for latter og grin er gode lægemidler, også selvom det skulle rykke lidt i dit sår. Hellere end at tage blomster med, som falder ned i sengen til dig, skal de have sjove bøger, tegneserier og morsomme video’er, som du kan se sammen med dine medpatienter. Tag gerne selv noget sjovt med på sygehuset.
Udskrivelsen
Ved udskrivelsen kommer du til at tale med både en læge og en sygeplejerske. Sørg for, inden denne samtale, at skrive alle dine spørgsmål ned, så du ikke glemmer at få spurgt om vigtige ting. Det må fx stå klart for både dig og lægen, hvorfor du blev indlagt, hvad der er sket under indlæggelsen eller operationen, hvilke hensyn du skal tage i fremtiden, og hvad operationen kan komme til at betyde for dig fremover. Tag evt. en pårørende eller ven med til denne samtale, for to husker bedre end en. Det er ikke nok at vente på et udskrivningskort, som kommer til egen læge. Ofte står der ikke ret meget i det om det, der måske interesserer dig allermest.
Er der praktiske hensyn, du er nødt til at tage i tiden efter operationen, er sygeplejersken den bedste at snakke med. Hun kan også sikre dig meldinger fra fx diætist og fysioterapeut, hvis du ikke kan komme til at snakke med dem.
Sygeplejersken kan også tage kontakt til den kommunale hjemmesygeplejerske, hvis du kan få problemer eller brug for hjælp, efter at du er kommet hjem.
Har det været en ambulant operation, er det lige så vigtigt at få en god snak med lægen og sygeplejersken om de samme ting. Sygeplejersken kan også give dig gode råd om sårplejen hjemme.