Hælspore

En hælspore er en lille udvækst på hælknoglen lige der, hvor man træder. Den skyldes næsten altid, at man har trådt på noget med hælen, fx et dørtrin eller en sten. Der kan da komme en lille blødning under knoglehinden, og denne blødning kan forkalke. Og så har man hælsporen, der på grund af stadig irritation under gang kan blive meget øm.

Der kan også være tale om en betændelsestilstand i hælpudens fedtkammersystem eller bindevævet omkring hælbenet. Ved overbelastning af fødderne og specielt hælene kan der også opstår mikro-revner, der kan give symptomer som ved hælspore.

Det vigtigste i behandlingen er aflastning med et fjedrende hælindlæg i alt det fodtøj, man bruger. De fleste skoforretninger har dem, men man kan også selv lave et af en type skumgummi, der er meget fast (i reglen sort eller gråt) og ikke for tykt. Det bruges bl.a. til indpakning af fotoudstyr og elektronik, så man kan i reglen få det gratis i forretninger, der handler med den slags. Det skal være sådan, at når man træder på skumgummiet, så kommer man ikke helt i bund i skohælen.

Er det ikke nok, må det anbefales at konsultere en statsautoriseret fodterapeut, der kan undersøge ens fodtøj og fremstille et individuelt tilrettet hælindlæg, så stedet med smerterne aflastes ordentligt.

Natlige smerter kan aflastes ved at smøre og massere hælen med Tigerbalsam.

Det kan godt tage flere måneder, inden hælsporen og dermed ømheden er væk. Hjælper det ikke, kan man sprøjte binyrebarkhormon ind ved hælsporen, sammen med et lokalbedøvende middel, da det ellers gør meget ondt. I sjældne tilfælde må man operere.

I nogle tilfælde drejer det sig ikke om en hælspore, men om en seneskedebetændelse i de sener og senebånd, der holder fodbuen oppe. Det kaldes med et fint ord plantar fasciitis. Det er typisk ved denne tilstand, at smerterne er værst, når man tager de første skridt efter at være stået op om morgenen eller efter at have siddet længe. Se nedenfor.

Plantar fasciitis – ømhed under foden ved gang

Pantar fasciitis er en betændelsesagtig tilstand i senebånd, der går fra forfoden og til hælen, nede under foden i svangen. Der er smerter under hælen, værst ved belastning (gang og ståen) samt om morgenen og efter længere tids sidden. Smerterne er ikke så lette at sætte en finger på som ved hælspore.

De fleste har også en stram akillessene, så det er svært at bøje ankelleddet opad. Dette gør symptomerne værre, da en indskrænket opadbøjning af foden vil medføre træk i senebåndene under foden ved gang. Under gang strækker man også naturligt senebåndene ved affladning af fodbuen.

Tilstanden er hyppigst hos midaldrende kvinder og hos yngre løbere, især mænd, men kan forekomme i alle aldre. Risikoen øges ved overvægt eller pludselig vægtøgning, hvis man går eller løber mere eller længere end sædvanligt, ved forandringer af den overflade, man plejer at løbe eller gå på, ved stramme akillessener, ved sko, der ikke fjedrer tilstrækkeligt, og ved arbejde, hvor man skal bære tunge byrder.

Behandlingen er at udstyre skoene med bløde, fodbuestøttende indlæg, som fremstilles af en bandagist efter anvisning fra lægen. Man bør ikke gå på bare fødder på hårde overflader, og selve skoene bør være med fodbuestøtte og fjedrende hælindlæg.

Smertestillende medicin tages ved stærke smerter, fx paracetamol, Magnyl eller ibuprofen, og man bør ophøre med den, så snart det er muligt, for ikke at få komplikationer, fx fra mave og nyrer. Nogen har glæde af at smøre med gigtdæmpende creme eller gel, som kan købes i håndkøb på apoteket. Endnu bedre er creme med MSM – methylsulfonylmethane  som også fås i kombination med andre ting, bla. capsaicin, der varmer i huden, hvilket dæmper smertetransmissionen til hjernen. Man kan få disse cremer hos Matas eller i en helsekostforretning, eller man kan købe MSM som pulver og blande det i en almindelig creme. Det trænger fint ind gennem huden. Tag også gerne MSM som tilskud kan købes over Internettet på fx påwww.gaya-nutrition.com

Man kan også forsøge med omslag med bukkehornsfrø, som kan lige koger op og anbringer i et klæde. Det har en forbassende god virkning på den betændelsesagtige reaktion, der giver smerterne.

I sværere tilfælde kan man give indsprøjtninger af binyrebarkhormon, men det kan give komplikationer og skal helst undgås.

Det er vigtigt at lave strækøvelser for akillessenen. Det gøres ved at bøje foden passivt opad med strakt knæ, og ved selv at bøje foden opad med bøjet knæ. Strækket skal være langsomt, men vedvarende, i hvert fald ti gange, og gennemføres 5-6 gange dagligt. I nogle tilfælde bruger man en ankel-fodskinne om natten for at strække både akillessenen og senebåndet under svangen i nattens løb, og i svære tilfælde kan man gipse underben, fodled og fod i 3-4 uger.

Svangen kan også støttes ved at bruge taping, og man kan selv massere med is før og efter motion. Normalt vil det gå over i løbet af adskillige måneder, især hvis den ramte selv gør en indsats, bla. med udstrækning.

En meget god løsning på problemer med fødderne, blandt andet hælspore, plantar fasciitis, forfodssænkning og lidt forksel i benlængden er at bruge MBT sko.

MBT er en ny type sko fra Masai Barefoot Technology, som nu er kommet til Danmark. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.

Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Foden afvikles fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne.

Mange, der tror, de har en hælspore, har i virkeligheden smerter der, hvor senerne under foden sætter sig fast på hælbenet. Det kaldes plantar fasciitis. MBT skoene er bløde under hælen og fordeler trykket, så hælen i det hele taget bliver aflastet og hælsporegener kan forsvinde.

Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen. Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”.

De er også rigtig gode, men Masai skoene er meget bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for enhver med ryg- og nakkeproblemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.

Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.

På grund af blandt andet minushælen og den øgede brug af bagsidemusklerne på underbenet vil man også strække sin achilllessene og derved kunne behandle og undgå gener på grund af en for kort achillessene og de betændelsesagtige forandringer der, hvor achillessenen sætter sig på hælknoglen.

Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering. Husk, at for den, der har ondt i fødderne, er alt andet ligegyldigt.

Comments are closed.