Narkolepsi og kataplexi

 

Ved narkolepsi er der tale om en pludselig, uimodståelig søvntrang med normalt præget, kortvarig søvn flere gange om dagen. Der er også en forstyrrelse af REM-søvnstadiet.

Det kan være et symptom ved en hjernebetændelse eller en selvstændig, eventuelt arveligt betinget, sygdom. Nyere forskning har klart vist, at narkolepsi er en autoimmun sygdom. Se fx på http://www.sciencedaily.com/releases/2009/05/090503132613.htm

Læs mere om autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

Et grundelement i autoimmune sygdomme er inflammation. Læs også mere om det på www.radiodoktoren.dk

En hel del tilfælde af narkolepsi er set i forbindelse med vaccinationer mod svineinfluenza. Mange vacciner indeholder skadelige kemiske stoffer, der kan påvirke immunsystemets normale funktion og være med til at give autoimmune reaktioner.   

Sygdommen er typisk ledsaget af kataplexi, hvor der komme anfald, hvor man pludselig mister den normale spændingstilstand i alle musklerne og falder, men uden at tabe bevidstheden. Det kan typisk optræde ved forskrækkelse, voldsom latter eller pludselig følelsesmæssig belastning. De to tilstande er dermed beslægtede.

Ved den klassiske narkolepsi er der foruden søvnanfaldene om dagen også tre symptomer, der er karakteristiske for REM-søvnstadiet, der også kaldes drømmesøvn-stadiet:

 1. Katapleksi.

2. Hallucinationer ved overgangen mellem vågenhed og søvnens begyndelse eller ved opvågningen.

3. Muskellammelse ved opvågning.

 Sværhedsgraden varierer, lige fra at kæben hænger i få sekunder til total lammelse af musklerne i 20-30 minutter.

 Symptomerne begynder typisk i teenagealderen, og er der kommet, bliver den ved. For at stille diagnosen kræves der, at den gennemsnitlige indsovningstid er under 8 minutter, og at der forekommer REM-drømmesøvn i mindst to overfladiske indsovninger i denne periode. Det er også typisk, at der er REM-søvn øjeblikkeligt eller inden for de første minutter efter, at den egentlige søvn er indtrådt.

 Desuden er der de nævnte tre karakteristiske symptomer. Et søvnlaboratorium kan påvise de nævnte ændringer i drømmesøvnen, der hos normale først optræder efter en periode med dyb søvn, typisk halvanden time efter indsovningen.

 Behandlingen af narkolepsi er symptomatisk. Man bruger mod søvnigheden typisk stoffet methylphenidat, Ritalin R, eller amfetamin. Eller stoffet modafinil (Modiodal R), der har en længere virkningstid og måske færre bivirkninger samt ikke tilvænning.

 Behandling af katapleksi, hallucinationer og søvnlammelser kan gives med antidepressive midler, der undertrykker REM-søvnen. Her skal man være opmærksom på bivirkningerne. Det er også vigtigt med tilstrækkelig søvn og et par middagslure om dagen. 

 Ved narkolepsi er der mangel på signalstoffer i hjernen ved navn hypocretin (orexin). Sandsynligvis på grund af fejlreaktion i immunsystemet, der har dannet antistoffer, som har angrebet og ødelagt hypocretin-producerende celler i underste del af hjernen. Altså en autoimmun reaktion.

Man har foreløbig ikke udviklet mulighed for at tilføre hypocretin, blandt andet fordi det optages meget dårligt gennem blod-hjerne barrieren, og andre muligheder ligger langt ude i fremtiden. At tilføre hypocretin vil også være symptombehandling. Læs mere om hypocretin på http://med.stanford.edu/psychiatry/narcolepsy/faq1.html#10

Det mest nærliggende er at forsøge at få immunsystemet til at fungere normalt igen, så det ikke over- eller fejlreagerer. Blandt andet ved at spise sundt og at undgå at spise ting, som man ikke kan tåle (allergi eller intolerans) eller som fremmer en dårlig fordøjelse og tarmfunktion, blandt andet med overvækst af candidasvampe, der medfører utæt tarm. Mange tåler fx ikke mælk og eller hvede. En kost med sukker, hvidt brød og anden raffineret kost kan medføre dette. Mange kemiske stoffer og lægemidler og også medføre utæt tarm, fx smertestillende midler som fx gigttabletter af typen ibuprofen. Læs mere om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk

Ved autoimmune sygdomme er en del af processen udvikling af inflammation, hvor der også er gode muligheder for at modvirke den gennem kost og kosttilskud. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

For at sikre, at kroppen har alle de næringsstoffer til rådighed, som den har brug for, og få hjælp til påvisning af skadelige stoffer i kroppen, blandt andet tungmetaller som fx kviksølv, der ofte er medvirkende til autoimmune sygdomme, er det en god idé at konsultere en ortomolekylær læge og en ortomolekylær tandlæge. Lister kan findes på www.radiodoktoren.dk

Det vil være en god idé at konsultere en uddannet ernæringsterapeut. En liste kan fx findes på www.detforening.dk

Da der er tale om en autoimmun sygdom med skader på nervesystemet, er det muligt at behandling med LDN = lav dosis naltrexon behandling vil kunne hjælpe. Naltrexon er et registreret lægemiddel, men findes i medicinfortegnelsen kun i en styrke på 50 mg, hvilket er alt for højt. Ved autoimmune sygdomme skal man kun give små doser, typisk omkring 3 mg. Tabletter i fx styrken 1,5 mg kan fremstilles magistrelt på Glostrup Apotek, når en læge ordinerer dem. 

LDN styrker immunsystemets normale funktion og modvirker derved autoimmune reaktioner og sygdomme. I de små doser øges kroppens dannelse af endorfiner (indre morfinlignende stoffer) der øget velbefindendet. LDN skal tages hver aften mellem klokken 21.00 og 03.00.


Researchers find trigger for narcolepsy: study

February 17, 2010

Enlarge

Swiss scientists say they have found a trigger for narcolepsy, the health disorder that sparks sudden daytime bouts of tiredness or sleep, in a move that could open up new avenues for treatment.

Swiss scientists say they have found a trigger for narcolepsy, the health disorder that sparks sudden daytime bouts of tiredness or sleep, in a move that could open up new avenues for treatment.

The protein, called Trib2, is produced by neurones that also secrete the substance which helps keeps people awake, hypocretin, the researchers at Geneva and Lausanne Universities said in a statement.

Narcolepsy, which affects some 0.05 percent of the population on average, has already been associated with a hypocretin deficiency but the exact cause had never been pinpointed.

The researcher team concluded that narcolepsy was the result of an attack by the body’s own immune system, after they found high levels of Trib2 antibodies amongst a sample of 120 narcoleptic patients.

The antibodies end up destroying the hypocretic neurones.

Professor Mehdi Tafti, co-director of the sleep laboratory at Vaud University Hospital in Lausanne, said that treatment with immunoglobulin, which is commonly used for auto-immune diseases of the nervous system, had shown “extraordinary results.”

The sleep disorder disappeared in most of the patients treated soon after first symptoms, the statement added.

The Swiss researchers hope the discovery could also shed more light on the way the human body handles sleep.

The results were published in the Journal of Clinical Investigation.

(c) 2010 AFP

 

 

Comments are closed.