Åreforkalkning arteriosclerose

Ved åreforkalkning forstås aflejringer af oxideret (forharsket) fedt i pulsårernes vægge. Der dannes plak, som er plader af kalk og fedt, som kan vokse sammen og gøre de elastiske pulsårer stive, og ernæringen af pulsårernes vægge og blodgennemstrømningen bliver dårlig. Der
opstår betændelse (inflammation) med sårdannelse, og der kan opstå blodpropper.
Åreforkalkning er en trussel mod hjertet og kredsløbet. Der kan ved motion og andet muskelarbejde komme iltmangel i musklerne, typisk i hjertet som
hjertekrampe (angina pectoris) og smerter i benene, så man er tvunget til at
stå stille (vindueskigger syndrom).

Åreforkalkning starter allerede tidligt i livet, men det er hyppigst mænd i 50-60 års alderen, der får hjertekrampe, og de typiske symptomer er klemmen, pressen eller tyngde i brystkassen bag brystbenet. Der er  sjældnere egentlige smerter. Symptomerne tiltager ret hurtigt, og forsvinder i reglen efter 1-5 minutter i ro. Hos især ældre kan der også optræde åndenød, træthed og slaphed i forbindelse med iltmangel i hjertet. Der kan være udstråling til venstre skulder eller begge arme, evt. til ryggen, nakken,
kæben, tænderne og opadtil i maven. Er der sværere smerter med udstråling, skal man tænke på muligheden af en blodprop i hjertet.

Bakterier og dermed inflammation spiller en storrolle ved udvikling af åreforkalkning. Man har fundet de samme bakterier i tandkød og tandrødder som kan findes i forkalkninger i årehinden. Det er derfor  vigtigt at passe på sine tænder.  Inflammation kan også fremkaldes af overvægt, sukkersyge og forstadier til diabetes (metabolisk syndrom), raffineret kost med sukker og hvidt mel. Arten af fedtsyrer i kosten, med for mange omega-6 fedtsyrer og transfedtsyrer (margarine) og for lidt af omega-3 fedtsyrer, har også stor betydning, og det har tobaksrygning også. Det var først, da man før første verdenskrig opfandt cigaretterne, margarinen og hvidt sukker, at dødeligheden af blodpropper og kræft steg meget. For meget jern i kroppen medfører også inflammation. Man kanmåle graden af inflammation ved hjælp af blodprøven C-reaktivt protein – CRP.

For højt blodtryk øger risikoen for åreforkalkning, blandt andet fordi blodforsyningen til pulsårernes vægge bliver dårligere ved det øgede tryk. Stive og forkrampede blodårer er omvendt en risiko for at udvikle for højt blodtryk, og dette forværres også af tobaksrygning. Dårlig kost og mangel på motion forværrer tendensen. Det samme gælder mangel på vitaminer  som fx C-vitamin og E-vitamin, D3-vitamin, K2-vitamin og mineraler som fx magnesium, selen og zink.

Det er betændelsen – inflammationen, der er farlig for kredsløbet, ikke kolesterol, som er et livsvigtigt fedtstof. Har man et højt HDL-kolesterol
og sørger for at få nok antioxidanter, kan man godt glemme alt om kolesterol. LDL-kolesterol, der ufortjent kaldes ”det dårlige”, er kun et problem, hvis det bliver harsk, oxideret, for indtil da er LDL-kolesterol med til at sikre pulsårevæggenes sundhed ved at være en slags plaster på de sår, der kan opstå ved inflammation i årerne.

Den tredje type fedtstoffer i blodet, triglyceriderne, er en langt større risiko for åreforkalkning. Vi optager fedtet fra kosten som triglycerider og det er derfor ikke farligt som sådan. Men spiser man for meget fedt, især mættet fedt og margarine (transfedtsyrer) samt planteolier (fx majsolie (friture), vindruekerneolie, sojaolie, solsikkekerneolie)
og blandingsprodukter, og drikker man for meget alkohol, kan triglycerid blive for højt og derved øge risikoen for hjerte- og kredsløbslidelser. Forhøjet triglycerid øger også antallet af blodplader og dermed risikoen for  blodpropper.

Det er imidlertid ikke så meget fedt i kosten, der er problemet,. Den vigtigste kilde til triglycerider er kulhydrater som fx brød, pasta, sukker, kager, andre kornprodukter, hvide ris, der alt sammen bliver omdannet til fedt, hvis det ikke bliver brændt af ved motion. Alle disse kulhydrater øger produktionen af insulin i bugspytkirtlen, medførende svingende blodsukker og med tiden overvægt, nedsat insulinfølsomhed og eventuelt diabetes  (sukkersyge) samt inflammation, og dermed risikoen for åreforkalkning.
Fiskeolie af god kvalitet (må ikke være harsk), er godt til at  modvirke triglycerider, og både fiskeolie og andre omega-3 olier har også den fordel, at de hæmmer trangen til sødt og til at spise for meget.

For meget protein, typisk fra kød og mælk, spiller også en rolle for udvikling af åreforkalkning. Spiser man for meget protein, typisk fra kød og mælk, vil man ikke kunne nedbryde det hurtigt nok, blandt andet på grund af mangel på enzymer, og proteinet aflejres så som kollagen i årevæggene og cellevægge, der bliver fortykkede, hvilket besværliggør optagelsen af ilt og næring fra blodet. Blodet bliver også mere tyktflydende. For meget protein gør også kroppen sur, så syre-base balancen forrykkes, især ved mangel på basiske mineraler.  Der opstår betændelsesforandringer – inflammation, ofte godt hjulpet af bakterier fra blandt andet dårlige og rodbehandlede tænder eller tandkødsbetændelse, hvor der går bakterier direkte i blodet. Resultatet er sårdannelse og blødninger i pulsårerne, som så bliver repareret af det såkaldt ”dårlige” LDL-kolesterol, der ikke er dårligt men livsvigtigt.  

Den dårlige fordøjelse af proteinets bestanddele vil også give anledning til ophobning af aminosyren homocystein, der normalt  hurtigt omdannes til en anden og gavnlig aminosyre, men kun hvis man har nok af folinsyre (fra grønt), B6-vitamin og B12-vitamin.

En undersøgelse har vist, at lykkelige mennesker har mindre risiko for at få inflammation og hjerteproblemer. De har også færre stresshormoner i blodet. En anden undersøgelse har vist, at der er en positiv sammenhæng mellem et sundt hjerte og kredsløb og det at le og grine. Det modvirker også rytmeforstyrrelser i hjertet, virker smertestillende og bedrer mmunforsvaret. En tredje undersøgelse har vist, at hvis man har et kedeligt  arbejde uden indflydelse på, hvad man laver, er risikoen for hjertet forøget.
Stress øger risikoen for inflammation.

Vil man forebygge åreforkalkning, eller fjerne den, er der en række muligheder udover at spise sundt og få daglig motion, der ikke skal være anstrengende. Gangtræning er nok. K2-vitamin modvirker forkalkning af  pulsårerne ved at sikre, at kalken i blodet havner i knoglerne og ikke i de  bløde væv. K2-vitamin, fx K2 Plus, kan også medvirke til at nedsætte eller  fjerne allerede eksisterende åreforkalkning. Et højere indhold af K2-vitamin i blodet giver lavere risiko for inflammation.

De E-vitaminer, der hedder tocotrienoler, kan også nedsætte graden af åreforkalkning. Der er otte E-vitaminer, og får man kun det almindeligste,  d-alfa-tokoferol, bliver der ubalance med øget risiko. Hvidløg kan også forebygge og modvirke åreforkalkning. Grøn te kan beskytte mod åreforkalkning. Resveratrol fra røde druer er også godt.

Q10 og organisk selen modvirker hjerte-karsygdom og blodpropper, og zink modvirker, at pulsårerne bliver stive, hvilket øger risikoen for for højt blodtryk og hjertesygdom. Det kan derfor anbefales at tage tilskud af alle tre dele. Fx Q10 eller bedre Ubiquinol, mindst 100 mg dgl, og Bio-selen + Zink, 2 tabl. om aftenen.

Hvidløg modvirker forkalkning af årerne og har mange gode og naturlige virkninger. I lagret form er hvidløg lugtfrit, fx som Neolic eller Kyolic.

Medicinsk kan man udvide kredsløbet i hjertet ved hjælp af nitroglycerin, der på trods af forkalkning i kranspulsårerne ofte hjælper godt. Man kan roligt tage nitroglycerin mange gange om dagen under tungen, hvor stoffet hurtigt optages i blodet og virker. Det er også i orden at tage nitroglycerin forebyggende, for eksempel før man skal ud i kulde, eller før man skal gå en tur. Der findes også lægemidler (nitratpræparater) med længere varende virkning (forebyggende), men der skal her indlægges en daglig medicinfri periode på 12-16 timer. En anden måde at behandle angina pectoris  medicinsk på er at nedsætte iltbehovet i hjertet ved hjælp af lægemidler, der  sænker pulsen og hæmmer hjertemusklernes evne til at arbejde hårdt og sænker blodtrykket. Der er imidlertid kun tale om symptombehandling. Det er årsagerne, der skal fjernes.

En god alternativ mulighed er at få en serie behandlinger med stoffet EDTA direkte i blodet hos en ortomolekylær læge. EDTA afgifter for tungmetaller og kan fjerne kalkaflejringer i pulsårerne. Læs mere om EDTA på www.radiodoktoren.dk

I kasse:

Nedsæt risikoen for inflammation og åreforkalkning:

  • Undgå
    overvægt
  • Spis en
    uraffineret, grov kost med grønsager og frugt
  • Få nok af
    de sunde fedtsyrer (omega-3 og omega-9)
  • Sørg for en
    god fordøjelse
  • Få styr på
    diabetes og for højt blodtryk
  • Få en god
    livsstil (stop rygning, få daglig motion)
  • Undgå
    betændelser i kroppen, fx i tandkød og tandrødder
  • Undgå for
    meget stress. Tag pauser og slap af. Få nok søvn
  • Tag gode
    kosttilskud

 

 

 

 

Comments are closed.