Spasmer ved øjne og mund – dystoni

Dystoni er betegnelsen for ufrivillige spændinger – spasmer – i muskler, hvilket kan give unormale bevægelser og stillinger af kropsdelene. Bedst kendt er nok torticollis – skævhals, hvor hovedet tvangsmæssigt drejes skævt, og blefarospasme – ufrivillige øjenknibninger, samt skrivekrampe, men der findes mange former for dystoni. Man bruger også betegnelsen tics om dystonier. Ofte går mennesker med dystoni i årevis med deres symptomer, da de kan vise sig på mange måder.

Årsagen er funktionsændringer i afgrænsede dele dybt inde i hjernen (basalganglierne). Sygdommen er oftest arveligt betinget (genetisk) og begynder i barndommen.

Voksne kan også få dystoni ved langvarig behandling med lægemidler mod sindssyge – de såkaldte neuroleptika.

Stress kan forværre symptomerne, ikke mindst når man føler, at ingen vil høre på en og gøre noget.

Hos en lille del kan symptomerne forsvinde eller bedres af sig selv, og medicin kan hjælpe på nogen af symptomerne, men ikke helbrede.

Man behandler med indsprøjtning af botulinustoxin – pølsegift – i bittesmå mængder. Det får musklerne til at slappe af i fra 10 til 16 uger, hvorefter behandlingen skal gentages. Nerve- og muskelvævet bliver ikke ødelagt, og der er ofte meget fin virkning.

Der findes Dansk Dystoniforening, Tlf. 70 26 61 60. E-mail:formanden@dystoni.dk

Middelfartvej 601 B
5491  Blommenslyst

Hjemmeside: http://www.dystoni.dk

Mangel på magnesium kan forværre symptomerne, da magnesium er vigtigt for nervesystemet. Læs mere om magnesium på www.radiodoktoren.dk

For magnesiums virkning er B6-vitamin vigtigt.

Det kan anbefales at tage 600 mg magnesium citrat om aftenen, sammen med 100 mg B6-vitamin. Desuden et B-kompleks (stærke B-vitaminer) om morgenen.

Comments are closed.