Myelodysplastisk syndrom – MDS

Myelodysplastisk syndrom er en broget samling af blodsygdomme, der er karakteriseret ved mangel på blodlegemer samtidig med en unormalt udseende og cellefyldt knoglemarv og ineffektiv dannelse af blodceller. Det er i nogle tilfælde et forstadie til myeloid leukæmi. Det er normalt mest ældre mænd, der rammes af myelodysplastisk syndrom, men kvinder får det næsten lige så hyppigt. Den forekommer dog relativt sjældent, cirka 120-500 per million.

Der er en sammenhæng med udsættelse for miljøfaktorer, fx radioaktiv stråling eller benzen. Sygdommen kan også optræde som en sen reaktion for kræftbehandlig, ofte en kombination af kemoterapi og bestråling.

Den stammer fra klonede stamceller i knoglemarven, hvilket fører til dårlig udvikling af cellerne og dårlig differentiering, og der er unormalt DNA hos halvdelen af patienterne, noget af det samme som man ser ved fuldt udviklet leukæmi.

Blodmangel dominerer i de tidlige stadier, og de fleste klager over træthed, svaghed, åndenød, og de er blege, men mindst halvdelen af de ramte har ingen symptomer, så sygdommen opdages tilfældigt ved en blodundersøgelse. Cirka 20% har forstørret milt.

Man bør udelukke mangel på B12-vitamin eller folinsyre eller B6-vitamin som årsag. Læs mere om mangel på B12-vitamin på www.radiodoktoren.dk

Man kan også se marvdysplasi ved akutte virussygdomme, reaktioner på lægemidler eller kemiske belastninger, men blodforandringerne er så forbigående.

Det kan være besværligt at skelne mellem myelodysplasi med få blodceller og manglende dannelse af blodceller, og mellem blodmangel, der ikke reagerer på behandling, og tidlig akut leukæmi.

Behandlingen er i almindelighed utilfredsstillende, og den eneste egentlige kur er transplantation af stamceller. Kemoterapi er ofte utilfredsstillende med mange bivirkninger.

Der er i Schweiz udviklet et middel ved navn OLIMPIQ STEMXCELL, som på en naturlig måde kan få kroppen til at producere flere voksne/modne stamceller. Disse celler går med blodet hen til de steder i kroppen, hvor der er brug for dem, fx til knoglemarven, hvor de også stimulerer produktionen af modne stamceller.

De bliver på vejen beskyttet af antioxidanter og bioflavonoider, der også findes i Olimpiq Stemxcell. Kig på http://www.seacoast.com/stemxcell/enzymedica/formerly-naturacell-60-caps/p8354  eller http://www.enzymedica.com/store/Stem-XCell   

Midlet er ikke receptpligtigt, da det ikke er et lægemiddel.

Stamcellebehandling kan måske være en mulighed. Udviklingen går hurtigt. Se fx på internettet på www.EmCell.dk

Man skal dog vare sig med stamcellebehandling, da man let kan blive udnyttet økonomisk, og der er ikke nogen sikkerhed for effekten. .

Vækstfaktorer, som fremmer bloddannelsen, kan være til gavn hos nogen, fx G-CSF behandling og EPO.

Gives der ofte blodtransfusioner, skal man give jern-kelerende behandling, så der ikke ophobes jern i kroppen, hvilket kan give hæmokromatose og øger dannelsen af skadelige frie iltradikaler.

Af alternative muligheder kan jeg nævne Dr. Marstrands Titan-Kobber-C-vitaminkompleks, som har hjulpet mange med leukæmi og andre lymfesygdomme samt autoimmune sygdomme. Det er nødvendigt med en recept, og man kan kun få komplekset fra Glostrup Apotek, hvor lægen blot kan bestille det telefonisk. Dosis er til en start 2 tabletter 3 gange dagligt i fx en måned. Derefter 1 tablet 3 gange dagligt og evt, mindre, når tilstanden bedres.

Jeg vil også anbefale at tage curcumin (ekstrakt af gurkemejerodpulver), der ved en lignende sygdom (myelomatose) har vist sig at være af værdi. Fx to kapsler 3 gange dagligt. kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Se på www.radiodoktoren.dk om, hvad man selv kan gøre mod kræftlidelser.

Det kan være værd at forsøge med glykoernæring (det sunde sukker. Læs mere på www.radiodoktoren.dk), da de sunde sukkerstoffer er vigtige for cellekommunikationen.

Man kan evt. søge hjælp ved at konsultere en ortomolekylær læge (ortomolekylær medicin). Fx en af følgende:

Institut for Ortomolekylær Medicin, Lyngby, tlf. 4588 0900.

Centerklinikken i Vejle, v. læge Knut Flytlie, tlf. 7572 6090.

Århus Privatklinik, v. Læge Bruce Kyle, tlf. 8628 9688.

Læge Villy Lade, Græsvangen 16 B, st. 9800 Hjørring. Tlf. 9892 8464

Læge Birgit Aalborg Funch, Åløkken 36, 5250 Odense SV Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)

Læge Helge Volkmann, Kongelundsvej 434, 2770 Kastrup. Tlf. 3253 0998

Læge Aage Winther Nielsen, Puggårdsgade 7, 1573 København V, Tlf. 7025 1205

Comments are closed.