Grå stær – katarakt

Grå stær                                                                 21-10-2013

 

Ved grå stær bliver øjets linse tiltagende uklar. Det kan føre til, at synet ændrer sig og bliver mere tåget, og man bliver mere følsom for stærkt lys med blænding. Brillestyrken kan også ændre sig. Det er ret karakteristisk, at synet på afstand er dårligere, mens det går rimeligt med at læse. De fleste vil med alderen få grå stær i mere eller mindre udtalt grad.

For meget sollys, mangel på visse vitaminer og mineraler, sukkersyge og gentagne tilfælde af regnbuehindebetændelse fremmer udviklingen af grå stær.

Med alderen svækkes de enzymsystemer, der er med til at forebygge iltskader (oxidation, forharskning) af linsen, så der er brug for ekstra antioxidanter Se nedenfor. Blandt andet falder indholdet af superenzymet SOD – super oxid dismutase, der modvirker at ultraviolet lys skader linsen. Zink er nødvendigt for virkningen af SOD, der kan købes som Glisodin R. B-vitaminerne  er nødvendige for enzymers virkning. Især mangel på B2-vitamin (riboflavin) øger risikoen for grå stær. Så det er en god idé at tage et B-kompleks dagligt (stærke B-vitaminer).

Gør man ikke noget ved den grå stær, kan man med tiden risikere at blive helt blind, så man vælger oftest at operere, når synet er blevet for dårligt at at klare det, man beskæftiger sig med. Man fjerner ikke som i gamle dage hele linsen, men skærer i lokalbedøvelse et lille snit og suger det uklare indhold i linsekapslen ud, hvorefter man lægger en kunstig linse ind i kapslen. Operationen udføres ambulant, enten på en øjenafdeling eller hos en praktiserende øjenlæge. Efter operationen skal øjet dryppes i nogle uger.

Der er sjældent komplikationer til en stæroperation, men i mange tilfælde kan den linsekapsel, man har lagt den kunstige linse ind i, blive uklar efter kortere eller længere tid. Man kalder det efterstær, og den kan let fjernes med laserstråler.

Jeg kan godt forstå, at folk er ømme over deres øjne, men en operation for grå stær er en let rutineoperation, som man ikke skal være bange for. Det er bedre at være opmærksom på de store fordele, man opnår ved at få et meget bedre syn. Venter man for længe med at blive opereret, efter at øjenlægen har anbefalet operation, kan operationen blive mere besværlig.

Forebyggelse af grå stær er grundlæggende at leve sundt, lade være med at ryge, bruge solbriller i stærkt sollys og at tage tilskud af vitaminerne A, C, E, betakaroten samt  B-vitaminer og selen. Der er videnskabelig baggrund for dette.

Mennesker, der spiser mindre end 3½ portioner grønsager og frugt dagligt har en fire gange så stor risiko for at få grå stær. Spiser man mindre end 1 portion frugt og grønsager, stiger risikoen seks gange.

En undersøgelse fra universitetet i Harvard har vist, at kvinder, der får en kost med højt indhold af lutein, zeaxanthin og E-vitamin har en nedsat risiko for at udvikle grå stær.
Lutein og zeaxanthin er stærke antioxidanter, som især findes i gule og mørkegrønne bladgrønsager,  som for eksempel spinat, broccoli og grønkål, og zeaxanthin i gule frugter og grønsager, for eksempel majs, pærer og mango.  Øget indtagelse af lutein og zeaxanthin medfører også nedsat risiko for aldersbetinget nethindedegeneration, også kaldet makuladegeneration (eller med et dårlig og misvisende navn forkalkning i øjnene). (Archives of Ophtalmology, january 14, 2008).

Lutein findes også i blåbær og i naturmidlerne Blueberry R og Strix R, og i kosttilskuddet Ivision  findes både lutein og zeaxanthin.

Di-peptidet L-carnosin har vist sig ikke alene at kunne forebygge grå stær, men også at kunne opløse de protein fibriller, der dannes ved grå stær. Carnosin findes også i høj mængde i øjets linse.

Carnosin er et kraftigt antioxidant og anti-aldringsmiddel. Det består af to aminosyrer, beta-alanin og L-histidin. Celler, der lever længe, fx nerveceller og muskelceller, indeholder store mængder carnosin. Det beskytter cellernes proteiner mod glykering (karamellisering), cross-linking af proteiner (som bl.a. medfører rynker og tab af elasticitet i huden) og fremmer udskillelsen af tungmetaller. Indholdet i kroppen falder med alderen.

Den vigtigste kilde i kosten er kød, især rødt kød. Tilskud af L-carnosin er sikre at tage. Der er ikke påvist skader selv ved doser på over 500 mg/kg kropsvægt i dyreforsøg.  Kan købes over Internettet. Søg fx på www.google.com og skriv carnosin i søgefeltet.

Te har et stort indhold af gode antioxidanter og kan også forebygge grå stær.

Skader fra frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i kroppen og oxiderer (forharsker) cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og fedtet i celler og blodet, er direkte involveret i udviklingen af grå stær og andre øjenskader. Utallige undersøgelser har vist, at tilskud af antioxidanter modvirker disse skader og i nogle tilfælde genopretter forholdene i vævene.

Et lavt indhold af E-vitamin øger risikoen for uklarheder i linsen. Det anbefales derfor at tage mindst 400  enheder E-vitamin som blandede tokoferoler. Fx 2-3 af firmaet Solgar’s Natural Source Vitamin E 134 mg (200 IU) dagligt. Kan købes i helsekostforretninger.

Alternativt samme mængde blandede tokoferoler af andet mærke. E-vitamin er ikke kun et vitamin, men otte forskellige tokoferoler.

C-vitamin er vores vigtigste antioxidant, også i øjet, og tilskud af C-vitamin kan forbedre synet ved grå stær. det kan anbefales at tage 500 eller 1.000 mg C-vitamin 2-3 gange dagligt. Gerne som C 500 + Hyben + Bioflavonoider.

D3-vitamin, den naturlige form for D-vitamin, har også betydning for øjnenes sundhed, og da de fleste danskere mangler D3-vitamin (undtagen i juni og juli ved meget sol) må det anbefales at tage mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt, gerne 100 mikrogram.

Selen er et mineral og et antioxidant, som sammen med andre antioxidanter blandt andet øger cellernes koncentration af glutathion, der beskytter linsen mod skader fra frie radikaler. Det må derfor anbefales at tage 200 mikrogram organisk selen (selenomethionin) om aftenen. Da zink også har betydning for synsfunktionen, kan man i stedet vælge at tage selen og zink sammen, fx som Bio-.selen + zink. 2 tabl. om aftenen.

Glutathion kan man få fra mange frugter og grønsager, blandt andet asparges, avocadoer, vandmeloner og appelsiner. B-vitaminet riboflavin, B2-vitamin, er nødvendigt for omsætningen af glutathion, så det må anbefales at tage en stærk, blandet B-vitamintablet dagligt.

Ved grå stær findes der et nedsat indhold af kalium og magnesium. Et tilskud af for eksempel 400 mg kalium og 600 mg magnesium om aftenen øger tilgængeligheden af disse mineraler til linsen og gavner blandet andet også kredsløbet og nervesystemet. Der er meget kalium i frugt og i havsalt. For virkningen af magnesium er det nødvendigt med B6-vitamin, for eksempel 50 mg om aftenen.

Tobaksrygning må stærkt frarådes, da det øger risikoen for grå stær betydeligt, blandt andet på grund af den stærkt øgede dannelse af frie, skadelige iltradikaler. Det samme gælder for brug af hvidt sukker og margarine.

De sunde fedtsyrer af typen omega-3, omega-9 og omega-6 syren gammalinolensyre (GLA) er også af stor betydning for øjenenes sundhed. Det er transfedtsyrerne i fx margarine samt for meget mælkefedt fra konventionel mælk (ikke fra økologisk eller biodynamisk) der har negativ betydning for øjenene, blandt andet ved at øge inflammation. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Der er meget, der tyder på, at pulserende magnetfeltbehandling (fx VitaLife) kan hjælpe ved grå stær (cataract). Magnetfelter bedrer overfladesammensætningen af hornhinden (modvirker exfoliering), giver bedre blodgennemstrømning i øjet og virker smertestillende samt modvirker grå stær.  Man kan selv læse mere ved at gå på www.google.com ved at skrive  cataract pulsating electromagnetic therapy i søgefeltet.

 

Comments are closed.