Uro og kramper i benene. Restless legs

Uro i benene er et symptom og ikke en sygdom i sig selv. Det er derfor ikke en god idé at tage medicin for det, før man har gjort alt for at finde frem til årsagen.

Der kan være tale om en arvelig lidelse, men der kan ligge mange sygdomme bag uroen, fx sukkersyge, lungesygdom, nyresygdom eller lidelser i nervesystemet. En del ældre har uro i benene, fordi de har fået en ubalance i indholdet af salt i blodet på grund af behandling med vanddrivende medicin. Salt er natriumklorid, og mangel på natrium giver hyppigt kramper i benene. Det samme kan mangel på magnesium, der også tabes under behandling med vanddrivende midler. Mangel på jern eller B-vitaminet folinsyre kan også være årsagen. Visse former for medicin kan forårsage eller forværre tilstanden, fx epilepsimedicin, medicin mod depression og litium.

80 procent får også uro i armene, hvilket kan give småopvågninger natten igennem og deraf følgende træthed. Nogen har også ufrivillige bevægelser af tæerne, Man mener, at forandringer i visse områder af hjernen kan være medvirkende. Parkinson-midlerne Sifrol eller Madopar i mindste dosis har vist sig at være effektive hos nogen, når de gives om aftenen. Der er dog ikke tale om Parkinsons sygdom.

De kolesterolsænkende statiner kan medføre smerter og kramper i benene.

Lægen kan hjælpe med at få opklaret, hvad der er i vejen.

Er det kun i benene, der er uro, kan der være tale om, at du ikke havde strakt dine muskler og sener i ben og fødder ordentligt ud, før du går i seng. Ved stor belastning af benene i dagens løb, fx under arbejde, er det vigtigt med udspænding. Det er også godt at massere benene før sengetid og evt. at tage vekselbade, hvor man skiftevist holder benene i varmt og koldt vand i tre minutter.

En blandet vitamin/mineralpille vil kunne dække det daglige behov for jern og folinsyre, men tag gerne et ekstra tilskud af folinsyre, fx 800 mikrogram dagligt (håndkøb) samt ekstra  E-vitamin (fx Cardi-E eller Natur-E, 2 kapsler dagligt) og B-complex. Mænd må ikke tage ekstra jern, da de i reglen har rigeligt af det.

Kaliummangel øger også risikoen for kramper i benene. Lettere mangel på kalium kan let klares ved at spise meget frugt og grønt. Bananer indeholder fx meget kalium. Desuden ved at spare meget på almindeligt salt. Jo større indtagelse af salt, jo større er behovet for kalium. I modsætning hertil indeholder havsalt, fx Himalayasalt, meget kalium og bør foretrækkes for almindeligt bordsalt, som også indeholder aluminium, der er skadeligt.

Ældre mennesker kan dog også komme i underskud med almindeligt salt (natrium), som lægen også ved kontrollerne måler indholdet af i blodet.

Kalium findes, foruden i frugt og grønt, også i tang, havsalt, sojabønner, andre bønner og linser, i hel hvede, nødder og kerner, i mælkeprodukter, ost og æg.

Mangel på B12-vitamin kan være en årsag til kramper i benene. Undersøgelser tyder på, at mangel på vitamin B12 er mere udbredt, end man tidligere har troet, især hos ældre. Sverige er det nordiske land, hvor man har haft mest opmærksomhed på B12-mangel, og lægerne derovre udskriver ti gange så meget af vitaminet som læger i de øvrige nordiske lande. Der har siden 1992 været en intensiv debat om vitamin B12 i Sverige, på baggrund af udvikling inden for grundforskning og klinisk forskning. Ofte mangler der også B6-vitamin og folinsyre samtidig.

Mangel på B12, folinsyre og B6 kan skyldes for lidt af vitaminerne i kosten, forstyrrelser i fordøjelsen (manglende mavesyre) og optagelsen i kroppen (tyndtarmen), stofskifteproblemer eller øget behov for et eller flere af vitaminerne.

B12-vitamin optages i tyndtarmen, og kalk (calcium) er nødvendig for denne optagelse. En normal balance i tarmbakteriefloraen er også nødvendig for optagelsen, og denne balance forstyrres af blandt andet sukker, kaffe og alkohol. Tobaksrygning øger behovet for B12-vitamin.

Om man mangler B12-vitamin og/eller folinsyre kan måles i blodet. Det er et problem, at man ikke alene kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein og plasma-methylmalonat (P-MMA)  belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne rigtigt i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af disse to ting (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.

Et tredje indirekte mål for mangel på B12-vitamin er måling af holo-trans-cobalamin, som er et B12-holdigt protein i blodet, som det er vigtig at have nok af for, at B12-vitaminet kan leveres i kroppen, hvor der er brug for det. (Clinical Chemistry 49: 2076-2078, 2003; 10:1373/clin chem.2003.020743)

Man kan også med fordel tage et kalktilskud, men sørg først for at få undersøgt kalkindholdet i blodet. Det er vigtigt aldrig at tage tilskud af kalk (calcium) uden samtidig at tage tilskud af magnesium og K2-vitamin, da kalken ellers kan havne i bløde væv, fx i pulsårerne som åreforkalkning og i  brusk.

Spis ikke for store måltider sent på aftenen, og drik ikke for meget kaffe, da det er vist, at der er en sammenhæng mellem koffein og uro i benene. Lad være med at ryge, da det generer kredsløbet i kroppen og øger risikoen for åreforkalkning.

Magnesium mangel kan som nævnt være en almindelig årsag til uro og kramper i benene og tæerne. Kaffe medfører blandt andet mangel på magnesium. Det samme gælder junk food, kogning og stegning af maden, meget stivelsesholdig kost, stress, sodavand, alkohol, vanddrivende medicin og p-piller. Der kan også være tale om mangel på B6-vitamin, der er vigtigt for udnyttelsen af magnesium i kroppen.

Magnesium skal tages i let optagelig form, ikke som magnesiumoxid (Magnesia) der er svært optageligt.  En rimelig mængde er 500 eller 600 mg magnesium citrat eller Berthelsens Naturlig Magnesium om aftenen sammen med 50 eller100 mg B6-vitamin. Både calcium og magnesium samt andre mineraler optages lettest om aftenen og natten.

For bevare balancen mellem B-vitaminerne er det bedst også om morgenen at tage et            B-vitamin kompleks (stærke B-vitaminer).

Drik mindst fem glas vand (godt halvanden liter) hver dag. En radiolytter fortalte, at hun havde haft så voldsomme kramper i benene om natten, at manden måtte slæbe hende ud under den varme bruser, og medicin hjalp hende ikke. Efter at hun begyndte at drikke fem glas vand hver dag, forsvandt hendes kramper i benene totalt.

Kinin har en vis virkning på uro og kramper i benene. Man kan få en mindre dosis kininved at drikke en tonic-vand før sengetid.

Det er ikke godt med sovepiller. De giver afhængighed, og så har man et ekstra problem, ligesom mange oplever at blive trætte og svimle om dagen af dem.

Epilepsimidlet clonazepam hjælper nogen. Epilepsimidlet primidon kan evt forsøges i hårdnakkede tilfælde (lægerecept). Start med 50 mg ved sengetid og evt stigning med flere dages mellemrum til højste 25o mg ved sengetid. Midlet omdannes for en dels vedkommende til fenemal i kroppen. Det bør dog være sidste udvej på grund af mulige bivirkninger.

Lægemidlet gabapentin har i et kort studie vist sig at kunne bedre søvnen og at nedsætte periodiske bevægelser af benene under søvnen, men kan have en del bivirkninger. (Neurology 2002; 59: 1573-9).

Aminosyren gamma-amino-smørsyre (GABA) kan dæmpe de af dopamin udløste nerveimpulser. De beroliger hjernebølgerne, nerveaktiviteten og afslapper musklerne. GABA modvirker smerter og øger dannelsen af væksthormon (HGH). GABA øger også dannelsen af endorfiner, så man føler sig godt tilpas. GABA kan købes som GABA plus, der indeholder 200 mg GABA plus niacin og inositol. 2-5 kapsler før sengetid.

B6-vitamin og B12-vitamin er nødvendigt for dannelsen af GABA.

Er der kredsløbsproblemer involveret, kan man forsøge med naturmedicinen Padma Plus (tidl. Padma 28) eller gingko biloba.  Gangtræning er også vigtig. Når vi ikke går så meget, men sidder det meste af tiden, belaster man venepumpen – blodets tilbageløbssystem – og ofte hæver benene mere eller mindre i løbet af dagen.

Naturlægemidlet Rutinol R, der indeholder pagodetræsknopper, kan til en vis grad forhindre udsivningen af væske og den deraf følgende hævelse. Ved længere tids brug forebygges derfor hævelse og uro i benene. Det samme gælder for håndkøbslægemidlet Venoruton.

Rutin+  R indeholder foruden pagodetræsknopper magnesium, B6-vitamin og folinsyre.

Det er en god idé at cykle nogle minutter på en motionscykel før sengetid.

Akupunktur eller zoneterapi er også muligheder.

 

 

 

 

Comments are closed.