Mangel på blodplader kan skyldes tre ting. Der kan være nedsat produktion af blodplader i knoglemarven, øget destruktion af blodplader i milten eller en for hurtig nedbrydning af de dannede blodplader.
Er det knoglemarven, det er galt med, vil der oftest også være mangel på røde og hvide blodlegemer samtidig med blodmangel og tilbøjelighed til betændelser.
En trediedel af de nydannede blodplader bliver ødelagt med det samme i milten, mens resten normalt cirkulerer rundt i 7-10 dage. Ved at fjerne milten vil antallet af blodplader derfor kunne øges med knapt en trediedel. Er milten for stor, som det bla. kan ses ved leverlidelse og lymfesygdomme, vil der oftest komme nedsættelse af antallet af blodplader.
En øget ødelæggelse af blodpladerne kan også ses ved øget dannelse af småblodpropper i kroppen og ved kunstige hjerteklapper. Desuden ved ændringer i immunsystemet, hvor blodpladerne kan blive dækket med stoffer fra immunsystemet, hvorefter milten og hvide blodlegemer andre steder i kroppen så hurtigt optager dem. De hyppigste grunde hertil er betændelser med virus eller bakterier, behandling med lægemidler og en speciel autoimmun sygdom, hvor der kommer blødninger i huden (idiopatisk trombocytopenisk purpura).
Mange almindelige lægemidler kan medføre blodplademangel, fx også acetylsalicylsyre. Gigttabletter af typen NSAID, for eksempel acetylsalicylsyre og ibuprofen m.fl. øger tendensen til blødninger. Der kan også være tale om vanddrivende midler af thiazidtypen og østrogen samt sulfastoffer og antibiotika, sovemidler og beroligende midler. Det kan bedst afsløres ved, at man med lægens hjælp tager et lægemiddel fra ad gangen. Stiger blodpladetallet hurtigt efter stop med et lægemiddel, har man fundet synderen. Selv bittesmå mængder af dette lægemiddel vil så kunne udløse ny mangel på blodplader.Alkohol kan undertrykke blodpladeproduktionen, og bønner kan indeholde stoffer, der kan udløse sygdommen.
Risikoen ved at have for få blodplader er en øget blødningstendens, ikke kun i huden og fra næsen, men også indre blødninger samt stærke mensesblødninger.
Kan man ikke finde årsagen, kalder man det for idiopatisk trombocytopeni – ITP.
Ved idiopatisk trombocytopenisk purpura – ITP – er der tale om en immunologisk efterreaktion på oftest virusinfektioner. Altså en autoimmun sygdom. Den kan opstå hurtigt efter infektionen, oftest hos børn, og hos de fleste forsvinder sygdommen igen hurtigt (hos 60% efter 4-6 uger, og hos mere end 90% efter 3-6 måneder. Man kan også se forbigående tilfælde af sygdommen efter mononucleose (kyssesyge), toxoplasmose eller cytomegalvirusinfektioner, og det kan ses i startfasen af virusbetinget leverbetændelse eller i de tidlige stadier af HIV-infektion.
Hos voksne ses idiopatisk thromobocytopenisk purpura i en mere kronisk form, som ikke opstår så pludseligt. Sygdommen kan så vare i mange år. Den rammer mest kvinder i 20-40 år alderen ( tre gange så hyppigt som mænd). Før sygdommen kommer, har de ofte haft let til blå mærker og har haft kraftige blødninger og menstruationer. Der er her tale om en ægte autoimmun lidelse, hvor kroppen angriber sine egne blodplader, sætter sig på dem, hvorefter blodpladerne bliver optaget og ødelagt af hvide blodlegemer (ædeceller). Antistofferne kan også påvirke blodpladernes funktion.
Mangel på D3-vitamin øger risikoen for autoimmune sygdomme og reaktioner meget betydeligt. Dr. Gerry Schwaifenberg fra universitetet i Alberta har publiceret et tilfælde, hvor en 48-årig kvinde med ITP og blødninger blev rask ved at få 100 mikrogram D3-vitamin dagligt og derved fik hævet sit lave indhold af D3-vitamin i blodet (J Environ Public Health. 2012,2012;619381).
Læs mere om autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk
Man kan se et lavt antal blodplader være starten til den autoimmune sygdom systemisk lupus erythematosus – SLE, LED – eller det første tegn på en blodsygdom. Derfor skal man have taget en prøve af knoglemarven og have undersøgt antistofferne i blodet. Er der forstørrelse af leveren eller milten, atypiske lymfocytter eller hævede lymfekirtler, skal man undersøges for leverbetændelses virus, cytomegalovirus, Ebstein-Barr virus og toksoplasmose. Desuden for HIV.
Ved lave blodpladetal kan det blive nødvendigt med behandling med binyrebarkhormon. Hjælper dette ikke i løbet af 2-3 uger, vil man normalt fjerne milten.
Hjælper det heller ikke, vil man forsøge med celledræbende stoffer og evt stoffet Danazol, der har en vis androgen virkning. Da der kan være ret kraftige bivirkninger af disse former for medicin, vil man normalt være tilbageholdende med behandling, hvis blodpladetallet ikke ligger under 20, da mange med kronisk blodplademangel har levet i både 20 og 30 år med deres sygdom.
Da immunsystemet ofte er involveret, er det ekstra vigtigt at få en sund og varieret kost, så kroppen får alle de ting, den har brug for. Især er det vigtigt med mange grønsager, frugter og krydderier, der indeholder en masse naturlige antioxidanter. Det er bedst med en naturlig, grov kost, og at undgå hvidt sukker, slik og andet sukkerholdigt, for eksempel sodavand og cola (drik naturlig saft i stedet, fx Aroniasaft).
Nogen kan være allergiske eller intolerante overfor visse fødevarer. For eksempel mælk, hvedemel, nødder, æg.
Det er også vigtigt så vidt muligt at undgå for mange unaturlige kemiske stoffer, fx farvestoffer, tilsætningsstoffer, sprøjtemidler etc. Så lav maden fra grunden af ud fra sunde, gerne økologiske fødevarer, men undgå bønner. Det er også godt at fortsætte med motion.
Dr. Even Marstrand fra Humlebæk har udviklet et meget stærkt antioxidant middel, Titan-kobber-C-vitamin Kompleks. Han har gode erfaringer med, at dette middel kan hjælpe godt ved autoimmune sygdomme. Man kan kun få Titan-kobber-C-vitamin Kompleks på Glostrup apoteket og kun på recept, men det kan leveres til det lokale apotek, så man sparer forsendelsen. Lægen skal blot rige til Glostrup apotek. Sygesikringen danmark giver tilskud, hvis man er medlem. Man skal tage 1-2 tabletter tre gange dagligt i mindst et halvt år. Foruden dette kompleks skal man tage tilskud af zink, 30 eller 40 mg dagligt, mangan 10 mg dagligt og selen 200 mikrogram dagligt (organisk).
Vigtige for immunforsvaret og immunsystemet er det at have nok af otte essentielle sukkerstoffer. Man kan læse mere om disse i hæftet ”Mirakelsukkere” af Rita Elkins. Det kan købes via e-mail: tyoko@post6.tele.dk
De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice), bær og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. de findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).
Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud.
Læs mere om glykoernæring – ”det sunde sukker” på www.radiodoktoren.dk
Man kan til en vis grad ”udmatte” det overaktive og fejlreagerende immunforsvar ved at tage Life Spice Vital, der også findes i flydende form, og ved at bruge Oralmat dråber, der dryppes i munden tre gange dagligt. Begge dele kan købes hos Matas eller i en helsekostforretning.
Milten har bl.a. betydning for immunforsvaret, så man anbefaler alle, der har fået fjernet milten, at blive vaccineret mod pneumokokker, da infektioner med dem er væsentligt hyppigere, hvis man har fået sin milt fjernet. Der ser ikke ud til at være øget risiko for virusinfektioner. Milten fungerer normalt som fjerner af blodlegemer med unormal form og størrelse samt rester af cellekerner, så blodet indeholder fremover lidt af disse, hvilket ikke betyder noget.
Mennesker, der har fået fjernet milten, kan blive syge af Babesia-parasitter, som man kan få gennem flåter af en type, som findes hos kvæg og hjorte samt gnavere. Babesiose kan behandles med antibiotika. Symptomerne på babesiose giver feber, kulderystelser, muskelsmerter, sved og træthed, der kan fortsætte i uger og måneder.
Læs mere om immunsystemet og autoimmune sygdomme, candidasvampe og utæt tarm på www.radiodoktoren.dk samt i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag).